Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen

18
samtidig rundt hver for sig” 31 . Susanne blev drillet af de andre børn, fordi hun havde
gamle forældre og gik i alt for pænt tøj, nylonkjoler, strutskørter og hvide strømper,
og fordi hun ikke kunne give dyre gaver til fødselsdage. Var der problemer med de
andre børn, sagde (bedste-)moderen, at hun selv måtte klare det og give dem nogen
på hovedet. Hun kom tit op at slås med de andre børn, også fordi hun tog sine
(bedste-)forældre i forsvar. Susanne holdt sig meget for sig selv og drømte sig ind i
sine egne fantasiverdener. Hun blev forkælet af (bedste-)faderen, som viste sine
følelser over for hende, og som var lidt af en ”sprællemand” 32 . (Bedste-)moderen
beskriver hun som meget viljestærk og skrap, og hun var den, der skældte ud – også
på (bedste-)faderen. Der blev ikke talt om følelser eller personlige ting, og Susanne
fortæller, hun ikke kunne betro sig til (bedste-)moderen.
Susanne kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke kunne bo hos sin biologiske mor, og fik
først sidenhen at vide af en af sine større brødre (en onkel), at moderen af læger var
diagnosticeret som grænsende til debil 33 . Hun beskriver de få gange, hun var på ferie
eller på besøg hos sin mor og ”manden”, som moderen kaldte hendes stedfader, og
som moderen indordnede sig fuldstændig under. Hun fortæller om sig selv, at hun
var tidligt udviklet. ”Det blev sværere for mig at komme over til mor. ”Manden” havde
nogle brødre, der begyndte at interessere sig for mig seksuelt – jeg var ikke engang
blevet tolv år på det tidspunkt. Jeg afviste deres tilnærmelser, men jeg kunne mærke,
at det ikke gjorde deres holdning over for mig venligere” 34 .
Susanne fortæller, at en af hendes brødre (en onkel) lokkede hende med ud på
toilettet, hvor hun skulle tage tøjet af, mens han sad og fumlede med hånden mellem
benene. Hun forstod det ikke, var endnu ikke begyndt i skolen, og broderen sagde,
hun ikke skulle fortælle det til nogen. ”Jeg syntes, det var noget underligt noget, men
jeg kunne lide min bror, så jeg gjorde det uden at protestere” 35 . Hun havde mareridt,
som hun fortalte sin (bedste-)far om. Han tog hende alvorligt og beroligede hende.
Hun følte sig altid tryg ved ham, og han rørte hende aldrig. Skønt Børneværnet
havde bestemt, at Susanne skulle sove i sin egen seng, sov hun hos en af sine
brødre (onkler) når sengen gik i stykker. Hun begyndte sidenhen at erindre, hvad der
skete i disse tilfælde: ”Jeg mærkede ligesom en pølse mellem benene. Det var noget,
der ikke skulle være der. Jeg vågnede op om morgenen og var klistret mellem
benene, hvilket jeg fortalte til mor. ”Åh, hold op med sådan noget snak”, sagde hun.
”Gå hen og vask dig.” Jeg var vel mellem fire og seks år og min bror var ti år ældre.