Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen

17
Hellerup og drømte om sit eget familieliv. Hun ønskede at slippe væk fra ”slaveriet” 28
i Hellerup og tog til Silkeborg med sin datter, hvor hun midlertidigt kunne bo hos en
fætter. Det lykkedes hende ikke at finde arbejde eller bolig her, da hun blev betragtet
som en ”tøjte” 29 . En knapt 17-årig med en ”uægte datter” 30 . Endelig søgte hun hjælp
fra bistandskontoret og hendes datter kom på børnehjem. Jackie fandt et værelse og
fik arbejde som stuepige på Missionshotellet. Efter et halvt år savnede hun sin datter
og ønskede ikke, hun skulle vokse op på børnehjem. Jackie tog datteren med sig
tilbage til Eva – hun vidste ikke, hvor hun ellers kunne bo. Da Børge i en brandert
erklærede, at han ville skilles fra Eva og giftes med Jackie, blev det for meget for
Jackie. Hun ville nu finde en mand, der kunne forsørge hende; den eneste mulighed,
hun kunne se, der var for hende. Hun mødte sin første mand, Poul, en 28-årig
chauffør, på et værtshus. Dagen før brylluppet havde han slået Jackie første gang.
Efter tre måneder blev hun og datteren smidt på gaden, og en kusine fandt et
pensionat til hende på Østerbro. Det var på dette tidspunkt, Jackie fik idéen om at
prostituere sig.
Susanne
Susanne beskriver sig selv som et uønsket barn, et barn, der skulle have været en
abort. Hun blev født udenfor ægteskab i 1950, og hverken hendes biologiske mor
eller faderen, som var gift i forvejen og havde to børn, ønskede at have noget med
hende at gøre. Hendes mor flyttede fra Odense til København sammen med en
mand, Susanne beskriver som en tyran og alkoholiker, der ikke kunne fordrage
hende.
Susanne indleder sin fortælling med spørgsmålet om, hvorfor hun blev født - et for
hende tilbagevendende spørgsmål. Hun siger, hun er vokset op med tryghed og
kærlighed, men at følelsen af svigt altid har været der. Ligesom Jackie voksede også
Susanne op hos sine bedsteforældre (mormor og morfar), der boede i Odense, og
som hun betragtede som sin mor og far. Deres fem børn, Susannes onkler og tanter,
betragtede Susanne som sine søskende og sig selv som lillesøster. Hendes
biologiske mor opfattede hun, ligesom Jackie, som en fjern søster, hun ikke havde
nogen egentlig kontakt med. (Bedste-)forældrene var fattige og boede i en
faldefærdig to-værelses lejlighed. ”Jeg var den stille og pæne pige. Vi var mange
mennesker sammen i den store familie og ejendommen, men egentlig talte vi aldrig
rigtig sammen. Vi gik en masse mennesker rundt op ad hinanden, men vi gik