Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
Fortællinger om prostitution - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lise Barlach<br />
<strong>Fortællinger</strong> <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong><br />
En sociologisk analyse af tre selvbiografier<br />
Arbejdspapir
© VFC Socialt Udsatte 2004<br />
Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse<br />
Lise Barlach<br />
<strong>Fortællinger</strong> <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong><br />
En sociologisk analyse af tre selvbiografier<br />
Arbejdspapir<br />
1. udgave<br />
Kun elektronisk version<br />
(Print on demand)<br />
Arbejdspapiret kan downloades fra www.vfcudsatte.dk<br />
eller rekvireres ved henvendelse til:<br />
VFC Socialt Udsatte<br />
Suhmsgade 3<br />
1125 København K<br />
Tlf. 33 17 09 00<br />
Fax 33 17 09 01<br />
kbh@vfcudsatte.dk<br />
CVR/SE: 2718 10 07<br />
Centrets arbejdspapirer er skriftlige arbejder, s<strong>om</strong> institutionen ønsker at stille til rådighed for offentligheden i en<br />
mindre ressourcekrævende form end institutionens rapporter. Arbejdspapirer er ikke <strong>om</strong>fattet af centrets sædvanlige<br />
procedurer for tryk, redigering og offentliggørelse.<br />
VFC Socialt Udsatte er en selvejende institution under Socialministeriet.<br />
Centrets formål er at indsamle, udvikle og formidle viden og praksiserfaring <strong>om</strong> socialt udsatte grupper. Centret skal<br />
desuden bidrage til udvikling af det sociale arbejdes metoder og medvirke til udvikling af handlingsperspektiver og<br />
konkrete løsningsforslag.<br />
Vi udfører undersøgelser, evalueringer, analyser og kortlægninger. Desuden tilbydes konsulentbistand i forbindelse<br />
med bl.a. metodeudvikling og udviklingsopgaver, faglig vejledning og undervisning.. Vi løser opgaver i hele det<br />
offentlige system, særligt for statslige, amtslige og k<strong>om</strong>munale myndigheder, samt for private og frivillige<br />
organisationer. Vi arbejder både med rekvirerede opgaver og efter aftale med Socialministeriet.<br />
Læs mere på www.vfcudsatte.dk
1<br />
Prostitutionsliv.............................................................................................................................3<br />
"…det har sine <strong>om</strong>kostninger at sælge sin krop. Det sætter mærker på kroppen, og<br />
det giver ar på sjælen...”...........................................................................................................3<br />
Indledning ...................................................................................................................................3<br />
Prostituerede kvinders egne fortællinger...............................................................................3<br />
Kvinderne bag selvbiografierne...............................................................................................4<br />
Analysens fokus og baggrundsmateriale...............................................................................4<br />
Selvbiografier s<strong>om</strong> analysemateriale .....................................................................................6<br />
Narrativ biografimetode ............................................................................................................8<br />
Cases...........................................................................................................................................9<br />
Fortolkning ................................................................................................................................11<br />
Kvindernes forskellige <strong>prostitution</strong>sformer...........................................................................12<br />
Fokus på tidligere prostituerede kvinder..............................................................................12<br />
Handlekraftige kvinder – ikke ofre ........................................................................................13<br />
Introduktion af de tre forfattere ..............................................................................................14<br />
Erindringer fra barnd<strong>om</strong> og opvækst ..................................................................................15<br />
Jackie.........................................................................................................................................15<br />
Susanne ....................................................................................................................................17<br />
Nikki ...........................................................................................................................................21<br />
Baggrund for <strong>prostitution</strong>sdebut ............................................................................................23<br />
Prostitutionsdebut og ”karriere”...........................................................................................25<br />
Jackie.........................................................................................................................................26<br />
Susanne ....................................................................................................................................26<br />
Nikki ...........................................................................................................................................27<br />
Fra debut til ”karriere” .............................................................................................................27<br />
Før og efter debut....................................................................................................................30<br />
Prostitutionsmiljø......................................................................................................................32<br />
Et tolerant miljø på godt og ondt ...........................................................................................32<br />
Normer og socialisering inden for <strong>prostitution</strong>slivet ...........................................................35<br />
Miljøets forbindelse til kriminalitet og rusmidler ..................................................................38<br />
Risiko for vold og voldtægt.....................................................................................................40<br />
Udbrændthed og <strong>prostitution</strong>safhængighed........................................................................42<br />
Pengeafhængighed...........................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.<br />
K<strong>om</strong>pensatorisk forbrug .........................................................................................................46<br />
Professionsideologier..............................................................................................................49<br />
Grænser flyttes.........................................................................................................................51<br />
Distanceringer ..........................................................................................................................54<br />
Prostitutionsliv og privatliv ....................................................................................................56<br />
Prostitutionslivet og privatlivet – magt og afmagt...............................................................56<br />
Dobbeltmoral og lav prestige.................................................................................................61<br />
Selvmordsforsøg......................................................................................................................62<br />
Sociale følger – dobbeltidentitet eller <strong>prostitution</strong>sidentitet ..............................................63<br />
Psykiske følger – følelser og parforhold...............................................................................65<br />
Seksuelle følger – seksualitet i privatlivet............................................................................68<br />
Barrierer for at stoppe <strong>prostitution</strong> ......................................................................................69<br />
Prostitutionspauser..................................................................................................................70<br />
Kriser og tilbagefald.................................................................................................................71<br />
Prostitutionserfaringer og manglende alternativer .............................................................73<br />
Barrierer ....................................................................................................................................74<br />
Hjælp kræver gensidig tillid....................................................................................................76<br />
Prostitutionsophør ...................................................................................................................77<br />
Livet efter <strong>prostitution</strong> .............................................................................................................78
2<br />
En fortid, der ikke kan slettes.................................................................................................78<br />
Reproduktion eller brud med familien...................................................................................82<br />
Konklusion ................................................................................................................................83<br />
Litteraturliste ..............................................................................................................................87
3<br />
Prostitutionsliv<br />
“…det har sine <strong>om</strong>kostninger at sælge sin krop. Det sætter mærker på<br />
kroppen, og det giver ar på sjælen...”<br />
Indledning<br />
Denne rapport er udarbejdet af cand.scient.soc. Lise Barlach for Formidlings- og<br />
Videnscenter for Socialt Udsatte, Tema: Prostitution i 2003. Hensigten med<br />
rapporten er at opdatere og nuancere den allerede eksisterende viden <strong>om</strong><br />
<strong>prostitution</strong> ved at give stemme til kvinder, der selv tidligere har været prostituerede.<br />
Rapporten er skrevet i overensstemmelse med forfatterens holdning <strong>om</strong> at<br />
<strong>prostitution</strong> er et socialt problem, s<strong>om</strong> medfører skader og <strong>om</strong>kostninger for de<br />
prostituerede, og i overensstemmelse med Videns - og Formidlingscentrets virke.<br />
Centrets tema <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong> har bl. a. til formål at forebygge udbredelsen af<br />
<strong>prostitution</strong>, afbøde skadevirkninger og støtte kvinder og mænd i <strong>prostitution</strong> samt<br />
hjælpe til <strong>prostitution</strong>sophør samt at indsamle og formidle viden <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>.<br />
Prostituerede kvinders egne fortællinger<br />
Rapporten handler <strong>om</strong> danske forhold med hovedvægt på at belyse, hvordan tre<br />
tidligere prostituerede kvinder med egne ord beskriver deres oplevelser af<br />
prostituering, forklaringer på deres prostituering og livet i <strong>prostitution</strong>. Analysen<br />
centrerer sig <strong>om</strong> at belyse disse prostituerede kvinders opvækstvilkår,<br />
<strong>prostitution</strong>sdebut, <strong>prostitution</strong>sliv samt de barrierer, der er for at k<strong>om</strong>me ud af<br />
<strong>prostitution</strong>en. Rapporten tager udgangspunkt i tre selvbiografiske fortællinger,<br />
nemlig: ”Købt og betalt – mit liv s<strong>om</strong> prostitueret” (1998) Jackie Siwens, ”Hustler. Min<br />
tid s<strong>om</strong> luksusprostitueret” (2000) Nikki, samt ”Jeg søgte trøst og kærlighed” (2003),<br />
Susanne Rasmussen 1 . Disse tre selvbiografier er valgt, idet de udgør de nyeste<br />
skildringer, der på skrivetidspunktet fandtes <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong> og <strong>prostitution</strong>slivet<br />
fortalt af kvinder, der tidligere har været i <strong>prostitution</strong> i Danmark.
4<br />
Kvinderne bag selvbiografierne<br />
Sammenlignet med ordinært interviewmateriale har udvælgelsen af kvinderne her<br />
været begrænset til, hvem der har skrevet en bog <strong>om</strong> sine oplevelser. Dette giver<br />
anledning til at problematisere, hvilke kvinder der fortæller, og hvorfor de ønsker at<br />
fortælle <strong>om</strong> deres liv i <strong>prostitution</strong>. Det vil ikke være alle beskåret at have kræfterne,<br />
lysten, endsige at få idéen til at fortælle <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>. Kvinderne har en eller anden<br />
form for energi, der gør, de har skrevet bøgerne; måske fordi de har et budskab, de<br />
ønsker at videregive til <strong>om</strong>verdenen, måske fordi de ønsker at forklare sig til<br />
<strong>om</strong>verdenen. Jackies og Susannes bøger, der er dedikeret til deres børn, kan være<br />
forklaringer blandt andet til deres børn, s<strong>om</strong> de måske søger tilgivelse fra. Nikki og<br />
Jackie, s<strong>om</strong> står frem med deres fulde identitet, har et budskab til <strong>om</strong>verdenen og<br />
kæmper på sin vis samme sag: De har et ønske <strong>om</strong> at hjælpe andre prostituerede<br />
ved at videregive deres erfaringer. På trods af, at de begge ser <strong>prostitution</strong> s<strong>om</strong> et<br />
samfundsskabt og socialt problem, ender de dog i hver deres boldgade. Hvor Jackie<br />
har kæmpet for <strong>prostitution</strong>ens lovliggørelse og erhvervsmæssige status, mener Nikki<br />
at <strong>prostitution</strong> er uacceptabelt, er et produkt af ulige økon<strong>om</strong>iske ressourcer og et<br />
sympt<strong>om</strong> på et skævt og uacceptabelt magtforhold kvinder og mænd imellem. Det<br />
kunne tænkes, at kvinder, der ønsker at fortælle deres historie, enten havde fortrudt<br />
deres liv i <strong>prostitution</strong> eller ønskede at ophøje <strong>prostitution</strong> til noget glamourøst. Så<br />
entydigt er materialet dog ikke, og der er ingen af kvinderne, der fortæller glamourøst<br />
<strong>om</strong> deres liv i <strong>prostitution</strong>. <strong>Fortællinger</strong>ne er alle nuancerede beretninger, der<br />
<strong>om</strong>fatter godt og ondt <strong>om</strong> livet i <strong>prostitution</strong>.<br />
Kendetegnende for de tre kvinder er dog, at alle tre er ophørt med <strong>prostitution</strong>. Dette<br />
kan antyde, at det fortrinsvis er kvinder, der er k<strong>om</strong>met ud af <strong>prostitution</strong>, s<strong>om</strong> udtaler<br />
sig <strong>om</strong> og beskriver deres tid eller liv i prostituion. De tre selvbiografier danner<br />
tilsammen et nuanceret materiale, der giver mulighed for et større indblik i livet s<strong>om</strong><br />
prostitueret samt <strong>om</strong> de følger, et sådan liv kan medføre.<br />
Analysens fokus og baggrundsmateriale<br />
Hensigten med rapporten er at høre prostitueredes egne beskrivelser af deres<br />
oplevelser, og analysen centreres derfor <strong>om</strong> citater fra de selvbiografiske bøger.<br />
Formålet er at belyse kvindernes opvækstvilkår, baggrund for og <strong>prostitution</strong>sdebut,<br />
<strong>prostitution</strong>slivet samt fysiske og psykiske følger heraf, ophør og barrierer herfor samt
5<br />
livet efter <strong>prostitution</strong>. Nogle af temaerne i analysen har derfor været givet på<br />
forhånd. Analysen er desuden foretaget i det perspektiv at belyse de eventuelle<br />
problematikker, der opstår i forbindelse med <strong>prostitution</strong>.<br />
Undervejs i analysen inddrages citater fra kvinder, der er blevet interviewet i<br />
forbindelse med videnskabelige undersøgelser <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>. Disse undersøgelser<br />
danner tillige baggrund for analysen af de tre selvbiografier.<br />
De Interviewundersøgelser, s<strong>om</strong> selvbiografierne perspektiveres i forhold til og<br />
hvorfra citater er inddraget, er Daphnecentrets undersøgelse fra 1992:<br />
”Prostitutionsdebut”, Daphnecentrets undersøgelse fra 1994: ”Daphne-Syndr<strong>om</strong>et.<br />
Om følger af et liv i <strong>prostitution</strong>” samt sociolog Claus Lautrups undersøgelse fra<br />
2000: ”Jeg gør det jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologisk undersøgelse<br />
<strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>ens fastholdende faktorer” 2 . I disse undersøgelser er det forskellige<br />
kvinder, der bliver interviewet, og det er kvinder, der på interviewtidspunktet er eller<br />
har været i <strong>prostitution</strong>.<br />
I de selvbiografiske bøger er det oplagt at følge den enkelte kvindes livshistorie og<br />
beskrivelser af sine oplevelser. Det er således blevet valgt at tydeliggøre kvindernes<br />
egne beskrivelser ved at se på ambivalenser og selvmodsigelser, hvilke<br />
sammenhænge de selv fortæller <strong>om</strong> samt positive og negative beskrivelser af deres<br />
oplevelser. Kvindernes beskrivelser af deres oplevelser og liv på, sættes ligeledes i<br />
perspektiv på to måder: den ene er, at deres beskrivelser tematiseres, d.v.s, at de<br />
oplevelser og beskrivelser, der opstår på tværs af de tre selvbiografier tydeliggøres<br />
ved at opdele disse i temaer. Den anden måde er, at tematiseringer såvel s<strong>om</strong><br />
kvindernes livshistorier perspektiveres på baggrund af allerede foreliggende viden<br />
<strong>om</strong> prostituerede kvinders oplevelser. Konkret er dette gjort ved at belyse kvindernes<br />
fortællinger på grundlag af de ovennævnte undersøgelser. Den foreliggende viden<br />
danner således en ramme, s<strong>om</strong> kvindernes fortællinger perspektiveres i. Med andre<br />
ord har analysen to centrale <strong>om</strong>drejningspunkter. Den ene er at belyse kvindernes<br />
livshistorier og den anden at perspektivere disse livshistorier, dels i forhold til<br />
gennemgående temaer på tværs af de tre livshistorier, dels i forhold til disse<br />
gennemgående temaer på baggrund af foreliggende viden <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong> og<br />
<strong>prostitution</strong>sliv.<br />
De tre kvinders baggrund for at betynde i <strong>prostitution</strong> er opsummeret s<strong>om</strong> tre cases,<br />
der præsenteres først i rapporten. Dernæst er tematiseringer og gennemgående
6<br />
mønstre perspektiveret på tværs af selvbiografierne og i forhold til den foreliggende<br />
viden.<br />
De udsagn, der foreligger i interviewundersøgelserne, er tematiserede fremfor at<br />
præsentere den enkelte informants oplevelser og liv. Dette er gjort for at fremhæve<br />
de mønstre, der fremtræder inden for de prostituerede eller tidligere prostituerede<br />
kvinders beskrivelser, og s<strong>om</strong> viser sig at gå på tværs af de interviewedes<br />
beskrivelser og oplevelser. Ved at tematisere analysen tydeliggøres karakteristiske<br />
mønstre for disse kvinders <strong>prostitution</strong>sliv og karakteristiske måder, de beskriver<br />
deres oplevelser på. Disse kendetegner <strong>prostitution</strong>en på trods af, at de enkelte<br />
informanter har forskellige oplevelser, tilbyder forskellige former for seksuelle ydelser<br />
og selvsagt har forskellige baggrunde og deres egen unikke livshistorie.<br />
Selvbiografier s<strong>om</strong> analysemateriale<br />
Selvbiografier er selvsagt retrospektive fortællinger, hvor kvinderne,fortæller <strong>om</strong><br />
deres deres oplevelser og erfaringer efter, at disse er gennemlevet. <strong>Fortællinger</strong>ne<br />
er reflekterede og er ustyrede fortællinger, i modsætning til for eksempel interviews,<br />
hvor en interviewer har været med til at styre valget af emner. I selvbiografierne er<br />
det kvindernes egne valg af, hvad der fortælles, og hvad der er udeladt. At kvinderne<br />
selv har forfattet bøgerne betyder, at de har haft mulighed for at revidere det skrevne<br />
i modsætning til, hvis det var en spontan fortælling.<br />
Disse forhold giver ophav til problematikken <strong>om</strong>, hvilken virkelighed, det er, der kan<br />
ses i fortællingerne. At det er retrospektive fortællinger kan betyde, at kvinderne<br />
erindrer på en anden måde, end de ville have gjort, hvis fortællingerne handlede <strong>om</strong><br />
aktuelle oplevelser. Der er tale <strong>om</strong> oplevelser, s<strong>om</strong> er bevidsthedsmæssigt<br />
bearbejdede samt udvalgt og redigeret af kvinderne. Denne problematik er<br />
imødegået ved at anlægge videnskabsteoretiske synsvinkler og analysemetoder,<br />
s<strong>om</strong> netop er velegnede til at belyse og analysere fæn<strong>om</strong>ener ud fra et perspektiv,<br />
der fokuserer på meningsforståelse og subjektive beretninger.<br />
Analysen er foretaget ud fra en hermeneutisk videnskabsteoretisk synsvinkel, hvor<br />
jder er søgt efter forståelse, meningssammenhænge, subjektive udlægninger og<br />
sammenkædninger samt kvindernes bevidsthedsmæssige beskrivelser og forståelser<br />
af deres situation og livsverden. Der indgår i analyseprocesen et fæn<strong>om</strong>enologisk
7<br />
perspektiv, hvor der tillige er søgt efter at forstå og tydeliggøre de væsenstræk i<br />
<strong>prostitution</strong> ved at gå ind i fæn<strong>om</strong>enet og forstå det på dets egne præmisser og ud<br />
fra fæn<strong>om</strong>enets logikker.<br />
Metodisk er analysen k<strong>om</strong>bineret mellem den realistiske / dokumenterende metode<br />
og den narrative metode. Den realistiske metode er anvendt på det biografiske<br />
materiale s<strong>om</strong> dokument over tidligere hændelser, og den narrative metode er<br />
anvendt til at analysere teksterne s<strong>om</strong> meningsskabende konstruktioner. Ud fra den<br />
realistiske metode vil det fremgå, at der i kvindernes opvækst og baggrund har været<br />
nogle faktorer, s<strong>om</strong> minder <strong>om</strong> hinanden, og s<strong>om</strong> har været medvirkende årsager til<br />
at <strong>prostitution</strong> er opstået s<strong>om</strong> en valgmulighed for dem. For eksempel viser der sig<br />
parallelle fortællinger <strong>om</strong> seksuelle overgreb i barnd<strong>om</strong>men og <strong>om</strong> vold og en<br />
alkoholiseret familiebaggund. I Jackies og Susannes fortællinger er der tillige tale <strong>om</strong><br />
svigt, <strong>om</strong> at være vokset op med bedsteforældre s<strong>om</strong> forældre, <strong>om</strong> manglende<br />
tilknytning til arbejdsmarkedet, <strong>om</strong> fattigd<strong>om</strong> og <strong>om</strong> at skulle klare sig selv og kunne<br />
forsørge sine børn. Ud fra den realistiske metode er der søgt efter de faktuelle<br />
begivenheder og oplysninger i kvindernes fortællinger, s<strong>om</strong> for eksempel hvor gamle<br />
kvinderne er på det tispunkt hvor de debuterer i <strong>prostitution</strong> OBS, eller hvor de<br />
prostituerer sig, etc.<br />
Den narrative metode er i modsætning til den realistiske metode velegnet til at<br />
analysere, hvordan kvindernes bevidsthedsmæssige bearbejdninger konstrueres<br />
s<strong>om</strong> meningsskabende fortællinger. Med denne metode fokuseres på, hvordan<br />
kvinderne fortæller <strong>om</strong> deres forskellige oplevelser, hvordan de selv kæder<br />
hændelser sammen og hvilken betydning, de tillægger disse oplevelser og<br />
hændelser. Ud fra denne analyse viser det sig, at kvindernes <strong>prostitution</strong>sdebut<br />
opstår s<strong>om</strong> en række af begivenheder, s<strong>om</strong> et led i kæden i den enkelte kvindes<br />
livsforløb.<br />
I analyseprocessen er det en k<strong>om</strong>bination og en vekselvirkning af disse to metoder –<br />
disse forskellige blik på materialet - der til sammen giver den foreliggende analyse.<br />
Da den realistiske metode umiddelbart er mere åbenlys og lettere at efterprøve – her<br />
tages kvindernes ord for givet, og der ligger mindre tolkning af kvindernes<br />
beretninger – skal dennes anvendelse ikke beskrives nærmere her. Da narrativ
8<br />
biografimetode kan anvendes på mange forskellige måder, uddybes den anvendte<br />
metode.<br />
Narrativ biografimetode<br />
Analyseprocessen er ledet af selvbiografierne, hvilket vil sige af kvindernes egne<br />
udlægninger og sammenkædninger af temaer, dels af de temaer, der på forhånd var<br />
udvalgte s<strong>om</strong> interessante. Derved har nogle temaer været givet på forhånd, mens<br />
andre er opstået undervejs i analyseprocessen.<br />
Ud fra den narrative metode er der set på, hvilke temaer, der sætter erindringsspor i<br />
kvindernes fortællinger, der er set efter hvilke langtidsholdbare spor kvindernes<br />
<strong>prostitution</strong>sliv har sat. ”Spor er noget der sættes, og spor er noget, der med<br />
sansernes hjælp, kan opspores” 3 . Det vil sige. At der er søgt efter ”[...] de spor<br />
(mærker, aftryk, prægninger i form af oplevelser og erfaring) [...]” 4 , s<strong>om</strong><br />
<strong>prostitution</strong>slivet har sat. Sporbegrebet er inspireret af Ricouer, der fremhæver, at det<br />
særlige og originale ved spor netop er sammenknytningen af to tidsregistre. Sporet<br />
eller mærket af tidligere hændelser eksisterer, netop s<strong>om</strong> et spor s<strong>om</strong> nogen eller<br />
noget har efterladt, men konteksten, mennesker, øjebliksfølelser eller handlinger,<br />
findes ikke længere. Et spor har et dobbelt tilhørsforhold til fortid og nutid og er<br />
noget nærværende, der gælder for det fraværende 5 . Kvindernes erindringer <strong>om</strong><br />
deres liv i <strong>prostitution</strong> er ”[...] et produkt af sammenføjninger af fortid og nutid.<br />
Erindringerne er både en genskabelse / en rekonstruktion af det, s<strong>om</strong> skete<br />
dengang, men også en nyskabelse eller konstruktion, hvor der indgår elementer fra<br />
nuet og fra det liv, s<strong>om</strong> er levet siden tiden [...]” 6 . På den måde har selvbiografierne<br />
ikke status s<strong>om</strong> værende objektive sandheder, liges<strong>om</strong> det ikke er muligt ud fra<br />
selvbiografierne at vide, hvad der ”virkelig” er sket i kvindernes liv. <strong>Fortællinger</strong>ne har<br />
snarere status af at være subjektive og sandfærdige beretninger.<br />
Den narrative biografimetode lægger dermed op til at søge efter spor og mønstre,<br />
s<strong>om</strong> kan bidrage til en større forståelse af <strong>prostitution</strong>slivet, og er en metode s<strong>om</strong><br />
især er velegnet til at fokusere på oplevelsesperspektivet og på at give kvinderne<br />
stemme.<br />
Inspireret af Kim Rasmussen og Søren Smidt 7 er der skelnet mellem, hvorvidt et<br />
minde er et episodisk minde, eller <strong>om</strong> det er et generaliseret minde. Et episodisk<br />
minde er ét konkret eksempel. Jackie fortæller: ”Men jeg husker stadig tydeligt den
9<br />
dag i oktober 1962, hvor jeg for første gang gik på gaden [...] Jeg trippede ned ad<br />
Oehlenschlægersgade med kurs mod Halmtorvet, iført mine nye stiletter, mens jeg<br />
øvede mig i at vrikke frækt med røven. 18 år var jeg. Og på vej ud på flisen for første<br />
gang” 8 . Et generaliseret minde er et minde <strong>om</strong> det kvinderne gjorde hver dag eller<br />
almindeligvis gjorde flere gange i en periode. Jackie fortæller: ”Når vi piger på gaden<br />
frøs, varmede vi lårene på de nærliggende værtshuse, steder der var forbeholdt<br />
ludere og l<strong>om</strong>metyve og så naturligvis alfonserne, de prangende karle, der sad og<br />
raflede, mens deres piger trak i ”strassen”, s<strong>om</strong> vi kaldte vores arbejdsplads” 9 . Ud<br />
over at skelne mellem hvorvidt et minde er et episodisk eller et generaliseret minde,<br />
er der i analyseprocessen skelnet mellem, hvorvidt temaerne i kvindernes<br />
fortællinger udgør et enkelt eksempel, repræsenterer et mønster (flere eksempler),<br />
repræsenterer en tendens (mange eksempler), eller <strong>om</strong> temaet synes at være et<br />
konstituerende træk ved <strong>prostitution</strong>slivet. På den måde kan de tre selvbiografier<br />
fortælle <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>sdebut, <strong>prostitution</strong>slivet og vejen ud af <strong>prostitution</strong>: ”[...] når<br />
sporene efter mange forskellige temaer hos den enkelte kædes sammen med<br />
tilsvarende temaer fra [...andre kvinders <strong>prostitution</strong>serindringer, red.], da fører<br />
sammenkædningen af individuelle spor til muligheden for at se bestemte mønstre og<br />
tendenser i materialet. Og dermed også til muligheden for at lokalisere mønstre og<br />
tendenser i erfaringerne fra [...<strong>prostitution</strong>slivet, red.]” 10 . De tre selvbiografier er ud fra<br />
denne metode ikke kun tre unikke livshistorier, men kan s<strong>om</strong> nævnt også fortælle<br />
noget <strong>om</strong> livet før, i og efter <strong>prostitution</strong> generelt.<br />
Cases<br />
De tre kvinders fortællinger <strong>om</strong> deres liv og tid i <strong>prostitution</strong> kan anskues s<strong>om</strong> tre<br />
cases på fæn<strong>om</strong>enet kvinder i <strong>prostitution</strong>. De kan ikke udsige noget <strong>om</strong><br />
repræsentativitet eller <strong>om</strong>, på hvilken måde disse fortællinger adskiller sig fra andre.<br />
Men de kan fortælle noget <strong>om</strong>, hvordan disse tre kvinder har oplevet livet i<br />
<strong>prostitution</strong>, <strong>om</strong> kvindernes erfaringer og <strong>om</strong>, hvordan de selv kæder oplevelser og<br />
meninger sammen. Casehistoriens force er netop, at ”[...] den blotlægger det<br />
subjektive perspektiv i genstanden, det perspektiv s<strong>om</strong> sammenfatter aktørens<br />
følelse, tanke og handling [...] Den blotlægger og gør brug af [...kvindernes, red.]<br />
forståelse og selvforståelse” 11 .<br />
De tre selvbiografier udgør tilsammen et intensivt casestudie 12 . Skønt<br />
analysematerialet kun drejer sig <strong>om</strong> tre kvinders fortællinger <strong>om</strong> deres liv i
10<br />
<strong>prostitution</strong>, er der i selvbiografierne så mange eksempler, oplevelser og<br />
beskrivelser. at denne specifikke viden fra disse tre kvinder kan udsige noget<br />
generelt <strong>om</strong> fæn<strong>om</strong>enet og <strong>om</strong> livet i <strong>prostitution</strong>.<br />
I analysen er der søgt efter mening og meningssammenhænge i den enkelte biografi<br />
såvel s<strong>om</strong> i biografierne samlet. Der er udvalgt nogle temaer s<strong>om</strong> overordnede og<br />
andre s<strong>om</strong> underordnede og søgt efter <strong>om</strong>drejningspunkter og pointer. Dele af<br />
fortællingerne er valgt s<strong>om</strong> væsentlige og andet s<strong>om</strong> uvæsentligt. ”En case-historie<br />
er en bestemt abstraktion. Abstraktionen er en proces, hvor en del af materialet<br />
trækkes ud s<strong>om</strong> væsentligt og relevant, andet lægges på hylden s<strong>om</strong> irrelevant eller<br />
optræder s<strong>om</strong> baggrund for det, s<strong>om</strong> er relevant. Det er en proces, s<strong>om</strong> opdager og<br />
trækker bestemte mønstre, bestemte logikker ud af en mere eller mindre kaotisk<br />
mængde data. Eller s<strong>om</strong> forstår den mening, s<strong>om</strong> [...kvinderne, red.] giver udtryk for i<br />
et andet lys, og dvs. ser et bestemt andet mønster” 13 .<br />
Analysen er en bestemt organisering af kvindernes fortællinger, der både ser<br />
kvindernes forståelse af deres liv i <strong>prostitution</strong> og s<strong>om</strong> ser ud over den konkrete<br />
fortælling. At kvindernes historier bliver sammenlignet og blikket rettes efter<br />
bestemte <strong>om</strong>drejningspunkter i deres fortællinger, og at de ses i lyset af den matrice,<br />
den teoretiske og empiriske viden <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong> udgør, og at disse ses s<strong>om</strong> udtryk<br />
for beskrivelser af kvinders liv ud fra en større kontekst betyder, at analysen<br />
bibringer andet og mere end det, kvinderne selv fortæller. ”Case-historien er […] en<br />
teoretisk båret organisering af et empirisk materiale, og den bestemte organisering,<br />
s<strong>om</strong> forskeren udarbejder, giver en indsigt i det beskrevne, s<strong>om</strong> overgår den man<br />
umiddelbart får ved blot at færdes i, deltage i, eller se på det beskrevne. Den<br />
teoretiske og begrebslige indsigt, s<strong>om</strong> forskeren har på forhånd, former […] den<br />
måde, s<strong>om</strong> det empiriske materiale bliver endeligt organiseret på. Case-historien<br />
giver en beskrivelse, s<strong>om</strong> giver noget andet og mere end en blot og bar beskrivende<br />
historie. Den giver en historie med en pointe eller med et <strong>om</strong>drejningspunkt” 14 .<br />
Tolkningen af kvindernes fortællinger kan være overensstemmende med deres egne<br />
tolkninger og meningssammenhænge, men kan også være uoverensstemmende.<br />
Når Susanne for eksempel fortæller: ”Men jobbet s<strong>om</strong> intimmassøse gav mig tro på<br />
mig selv. Her var noget, jeg var rigtig god til, noget s<strong>om</strong> mænd beundrede. Jeg fik<br />
selvtillid og selvrespekt” 15 , kan det ses i den sammenhæng, at hun har været fysisk
11<br />
og psykisk nedbrudt i et 5-årigt voldeligt og angstfyldt ægteskab, at hun ikke har haft<br />
et for hende meningsfuldt arbejde tidligere, og at det kun er gennem <strong>prostitution</strong>, hun<br />
føler, hun bliver k<strong>om</strong>plimenteret, værdsat og er i stand til at tjene sine egne penge.<br />
Denne for hende positive betydning bliver i dette lys en negativ beretning <strong>om</strong> en<br />
kvinde, der ikke føler sig bedre værd end at <strong>prostitution</strong> er det, der kan give hende<br />
selvværd og at det er et ”arbejde” der, sammenlignet med tidligere fabriksarbejde og<br />
arbejdet s<strong>om</strong> hjemmegående husmor for en voldelig og alkoholiseret ægtemand,<br />
giver mening for hende i hverdagen.<br />
Fortolkning<br />
Analysen er en tolkning og fortolkning af kvindernes fortællinger, hvilket den også<br />
skal være. Når man søger efter temaer i kvindernes fortællinger og ser, hvilke<br />
temaer, der har overordnet eller underordnet status i forhold til hinanden, bliver<br />
fortællingerne konstrueret i en ny og større sammenhæng, der går ud over den<br />
enkelte kvindes subjektive fortælling. Denne sammenhæng er større, fordi en anden<br />
kan betragte kvindernes liv udefra. Deres fortællinger betragtes i lyset af den<br />
foreliggende teoretiske og empiriske viden, også fordi der søges efter de temaer, der<br />
går på tværs af de tre selvbiografier. Analysen udelukker dermed ikke, at der kan<br />
være andre måder at fortolke fortællingerne på.<br />
Forfatterens teoretiske og empiriske viden <strong>om</strong> fæn<strong>om</strong>enet, samt det faktum at hun<br />
selv lever s<strong>om</strong> kvinde i samme samfund s<strong>om</strong> de tre forfattere, udgør til sammen<br />
hendes forforståelse 16 <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>. Denne rapports forfatter har læst <strong>om</strong><br />
<strong>prostitution</strong> og <strong>om</strong> undersøgelser af fæn<strong>om</strong>enet, har fulgt debatter i forskellige<br />
medier og ved, hvordan det er at leve s<strong>om</strong> kvinde i samme kultur s<strong>om</strong> forfatterne.<br />
Viden <strong>om</strong> at <strong>prostitution</strong> blandt andet har negative følger, s<strong>om</strong> opstår i eller<br />
accentueres under prostituering, har gjort det vigtigt at holde blikket åbent for mulige<br />
positive værdier, s<strong>om</strong> kvinderne også tillægger <strong>prostitution</strong>en - for at søge at forstå<br />
fæn<strong>om</strong>enet fuldtud. Netop ved at inddrage forforståelsen af <strong>prostitution</strong> har det<br />
været et eksplicit fokus i analysen at tematisere eventuelle positive oplevelser, s<strong>om</strong><br />
kvinderne beskriver.<br />
Skønt analysen er en fortolkning, er den ikke en arbitrær eller vilkårlig fortolkning af<br />
materialet. Fortolkningen er begrænset af, og organiseret <strong>om</strong>, hvad kvinderne selv<br />
fortæller. Den er begrænset af, hvad der kvalificeret og logisk kan tolkes ud af
12<br />
kvindernes beretninger, hvilke og hvordan logikker og meninger kan skabes ud af<br />
kvindernes fortællinger. Det vil ikke være muligt logisk at argumentere for en hvilken<br />
s<strong>om</strong> helst tolkning af fortællingerne. Én tolkning kunne være, at kvindernes<br />
<strong>prostitution</strong>sliv er betinget af og centreret <strong>om</strong>kring den altafgørende økon<strong>om</strong>iske<br />
faktor. Et anden tolkning kunne være, at kvinderne på grund af svigt og incest i<br />
barnd<strong>om</strong>men, ”vælger” vejen ind i <strong>prostitution</strong>. Men på baggrund af kvindernes<br />
fortællinger vil det ikke være muligt at hævde, at <strong>prostitution</strong>en er uproblematisk for<br />
dem eller at de ”vælger” <strong>prostitution</strong> velvidende <strong>om</strong>, hvilke <strong>om</strong>kostninger<br />
prostitueringen har for dem.<br />
Kvindernes forskellige <strong>prostitution</strong>sformer<br />
Der skelnes mellem forskellige former for <strong>prostitution</strong>, da <strong>prostitution</strong>smiljøet varierer i<br />
forhold til <strong>om</strong> det er gade<strong>prostitution</strong>, massageklinik, escort, bar<strong>prostitution</strong> eller <strong>om</strong><br />
<strong>prostitution</strong>en foregår hjemmefra. Inden for <strong>prostitution</strong>smiljøet er der hierarkiske<br />
opdelinger mellem de forskellige <strong>prostitution</strong>sformer, s<strong>om</strong> fortrinsvis er baseret på,<br />
hvor meget, der kan tjenes ved de forskellige <strong>prostitution</strong>sformer.<br />
I rapporten indgår udsagn fra undersøgelser med interviewede prostituerede kvinder,<br />
s<strong>om</strong> på interviewtidspunktet har arbejdet eller arbejder inden for alle de ovennævnte<br />
<strong>prostitution</strong>sformer.<br />
Det, der kendetegner kvindernes fortællinger i selvbiografierne, er at de har arbejdet<br />
inden for flere forskellige former for <strong>prostitution</strong>. Udfra dette materiale tegner der sig<br />
således ikke en entydig ”karriere” eller <strong>prostitution</strong>sform for den enkelte, snarere er<br />
det typisk, at kvinderne veksler mellem forskellige former. De tre kvinder, s<strong>om</strong><br />
analysen centreres <strong>om</strong>, har været i <strong>prostitution</strong> i forskellige tidsperioder. Jackie<br />
debuterer i 1962 og er indtil ca. 1997 i <strong>prostitution</strong>. Susanne debuterer ca. i starten af<br />
1970´erne og er i <strong>prostitution</strong> frem til 1995. Nikki debuterer s<strong>om</strong> 28-årig i 1997 og er i<br />
<strong>prostitution</strong> til 1999. Prostitutionsmiljøet kan dermed være forskelligt alt efter hvilken<br />
periode, kvinderne er i miljøet på. Rapporten belyser ikke de enkelte<br />
<strong>prostitution</strong>sformer eller <strong>prostitution</strong>smiljøets forskellige tidsperioder enkeltvis,<br />
derimod indgår der beskrivelser og oplevelser fra de tre kvinders fortællinger <strong>om</strong><br />
deres forskellige <strong>prostitution</strong>sformer og <strong>om</strong> miljøet her indenfor.<br />
Fokus på tidligere prostituerede kvinder<br />
Rapporten <strong>om</strong>handler prostituerede eller tidligere prostituerede kvinder, dels fordi<br />
hovedparten af prostituerede er kvinder, der har mandlige kunder, dels fordi der
13<br />
foreligger mest materiale <strong>om</strong> prostituerede kvinder. Analysens centrale fokus er de<br />
tre tidligere prostituerede kvinder, der har forfattet de tre selvbiografier. Kvinderne fra<br />
interviewundersøgelserne er på interviewtidspunktet enten i <strong>prostitution</strong> eller er<br />
tidligere prostituerede og disse udsagn fra interviewundersøgelserne inddrages s<strong>om</strong><br />
baggrund for de tværgående temaer i analysen.<br />
Begrebet <strong>prostitution</strong> defineres i denne rapport s<strong>om</strong>: ”...en transaktion med mindst to<br />
handlende parter, der henholdsvis køber og sælger seksuelle ydelser. Handlen<br />
foregår i en kort afgrænset tidsperiode, og betalingen for den seksuelle tjeneste sker<br />
umiddelbart før eller efter den seksuelle tjeneste leveres” 17 . Jeg vil i rapporten<br />
anvende ordet ”<strong>prostitution</strong>” <strong>om</strong> selve fæn<strong>om</strong>enet og <strong>om</strong> væsenstræk herfor og ordet<br />
”prostituering” <strong>om</strong> den handling s<strong>om</strong> kvinden foretager for at betone, at det ikke er et<br />
væsenstræk ved kvinden selv. Ordet ”prostitueret” anvender jeg <strong>om</strong> kvinder, der er i<br />
<strong>prostitution</strong>.<br />
Fra Daphnecentrets undersøgelse <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>sdebut er der næppe tvivl <strong>om</strong>, at<br />
det er nogle forskellige processer, der foregår for unge kvinder og mænd, der<br />
begynder at prostituere sig. Processerne er forskellige, fordi der er biologisk forskel<br />
på mænd og kvinder og på disses kønsdrift, og fordi mænd og kvinder tillægges<br />
forskellige roller, forventninger og normer - drenge og piger opdrages forskelligt – det<br />
vil sige, der er forskel på det socialt konstruerede køn.<br />
På trods af, at der formentlig er paralleller og tilsvarende forhold, der gør sig<br />
gældende for prostituerede mænd, kan de mønstre og oplevelser, der viser sig at<br />
være karakteristiske for kvindernes beskrivelser, ikke overføres direkte eller<br />
generaliseres i forholdet til prostituerede mænd.<br />
Handlekraftige kvinder – ikke ofre<br />
Kvinderne i selvbiografierne beskriver sig selv s<strong>om</strong> selvstændige mennesker, der kan<br />
klare sig selv. I disse tre fortællinger fremstår kvinderne ikke, og betragter ikke sig<br />
selv s<strong>om</strong> ofre og ser enddog heller ikke <strong>prostitution</strong>en s<strong>om</strong> det væsentligste problem<br />
i deres liv. De betragter snarere sig selv s<strong>om</strong> selvstændige kvinder, der via<br />
<strong>prostitution</strong> opnår en vis form for magt gennem selve <strong>prostitution</strong>sydelsen såvel s<strong>om</strong><br />
ved at kunne tjene deres egne penge. I de tre fortællinger tegner der sig et billede af<br />
nogle særdeles handlekraftige og selvstændige kvinder, der ikke lader sig knække,<br />
men tager hånd <strong>om</strong> egen situation ved at prostituere sig.
14<br />
Et problem der ligger i at kvinderne ”klarer sig selv” er, hvordan det bliver muligt at<br />
hjælpe prostituerede Velmente tiltag over for kvinderne kan af dem selv opfattes<br />
s<strong>om</strong> en stillen dem til skue, s<strong>om</strong> en indgriben i deres liv, eller s<strong>om</strong> en stempling af<br />
dem – s<strong>om</strong> ”påstande” <strong>om</strong>, at de har et problem eller ikke er ”gode nok”.<br />
En anden problematik er, at ”bedrevidende” mennesker, der s<strong>om</strong> forsker eller på<br />
anden måde beskæftiger sig med <strong>prostitution</strong>sfæn<strong>om</strong>enet og prostituerede kvinders<br />
liv, og s<strong>om</strong> hævder, at en sådan tilværelse ikke er et værdigt liv for noget menneske.<br />
Hvordan kan en udenforstående tillade sig at hævde noget sådant, hvis kvinderne<br />
fremhæver, at de selv har valgt at prostituere sig Den ene problematik, der vil<br />
fremgå af rapporten er, ud fra hvilke muligheder kvinderne har ”valgt” <strong>prostitution</strong>, og<br />
hvilke opvækstvilkår kvinderne har haft. Den anden problematik, der vil blive<br />
tematiseret i rapporten, er de <strong>om</strong>kostninger <strong>prostitution</strong> har for kvinderne.<br />
Omkostninger og en pris, der er alt for høj at betale, og s<strong>om</strong> kvinderne før deres<br />
debut er uvidende <strong>om</strong>.<br />
Introduktion af de tre forfattere<br />
De tre selvbiografiier er vidt forskellige og handler <strong>om</strong> tre kvinders personlige<br />
beretninger <strong>om</strong> deres liv i <strong>prostitution</strong>. Samtidig er det slående, at mange af deres<br />
oplevelser og beskrivelser er meget ens. Jackie Siwens er måske den mest kendte<br />
tidligere prostituerede i Danmark. Hun har i flere perioder kæmpet de prostituerede<br />
kvinders sag, har interviewet politikere på Christiansborg <strong>om</strong> lovgivning og<br />
dobbeltmoral, var initiativtager til et fagblad for prostituerede, ”Vi står sammen” 18 .<br />
Hun har i det hele taget været unik på den måde, at hun offentligt har stillet sig frem<br />
og fortalt <strong>om</strong> sig selv og sit liv i <strong>prostitution</strong>. Dette er usædvanligt, da prostituerede<br />
eller tidligere prostituerede sjældent træderoffentligt frem og fortæller <strong>om</strong> deres liv.<br />
Susanne Rasmussens bog, ”Jeg søgte trøst og kærlighed” 19 , er skrevet under<br />
pseudonym, og hun gør opmærks<strong>om</strong> på, at alle navne i fortællingen er ændrede af<br />
hensyn til familien og involverede. Alt andet i bogen er autentisk, hvilket fotografierne<br />
i bogen vidner <strong>om</strong>. Susanne er tidligere prostitueret, er 53 år og bor i Odense på<br />
bogens udgivelsestidspunkt (2003).<br />
”Hustler. Min tid s<strong>om</strong> luksusprostitueret” er, s<strong>om</strong> Susannes bog, skrevet under<br />
pseudonym, Nikki. Hendes fortælling adskiller sig fra de to andre kvinders
15<br />
beretninger, idet hun ikke fortæller <strong>om</strong> sin opvækst og barnd<strong>om</strong>,. Hun debuterer s<strong>om</strong><br />
”luksusprostitueret” på ”deltid” og hun er ”kun” i <strong>prostitution</strong> i 2 år, hvor Jackie og<br />
Susanne er i <strong>prostitution</strong> i henholdsvis 35 og 18 år. Nikki er på bogens<br />
udgivelsestidspunkt (2000) 32 år og har et almindeligt arbejde. Siden bogens<br />
udgivelse er Nikki trådt frem med sin fulde identitet, Charlotte-Odile Poulsen, og har<br />
givet interviews og holdt foredrag <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong> i forskellige sammenhænge og<br />
medier.<br />
I alle tre fortællinger har kvinderne dækket over deres kunder. Kunder, der muligvis<br />
kunne være genkendelige i deres fortællinger, har fået andre navne og historierne er<br />
muligvis slørede, så det ikke kan afsløres, hvem kunderne har været. S<strong>om</strong> de selv<br />
fortæller, er kunderne alle typer mænd fra alle lag i samfundet. Heri indgår også<br />
kendte og offentlige mænd, s<strong>om</strong> for eksempel politikere eller andre, s<strong>om</strong> kvinderne<br />
genkender fra fjernsynet, liges<strong>om</strong> der også er en del ”pæne” mænd - gifte mænd,<br />
familiefædre og mænd i gode stillinger. Kvinderne udviser en utrolig loyalitet,<br />
kvinderne over for deres tidligere kunder, og det kan antyde en moral eller norm<br />
inden for <strong>prostitution</strong>; selv hvor kvinderne ikke længere ernærer sig ved <strong>prostitution</strong>,<br />
afsløres kunderne ikke.<br />
Erindringer fra barnd<strong>om</strong> og opvækst<br />
Jackie<br />
Jackie er vokset op sammen med sine bedsteforældre (mormor og morfar), s<strong>om</strong> hun<br />
betragtede s<strong>om</strong> og kaldte for sin mor og far, sammen med bedsteforældrenes børn i<br />
en lille fiskerby i Nordjylland. Hun beskriver sin barnd<strong>om</strong> s<strong>om</strong> tryg, rar og lykkelig og<br />
fortæller, at hun fik en ”...streng, men kærlig opdragelse” 20 . Hendes bedsteforældre<br />
tilhørte Indre Mission, og Jackie gik i mange år i søndagsskole og sang i byens lille<br />
kirkekor. Jackie fortæller, at hun foretrak drengenes lege, ”...gadekampe, fodbold og<br />
kapsejlads på havnen” 21 , skønt hun altid havde syntes, ”...at de fleste hankøn var<br />
nogle værre tøsedrenge” 22 . Hun voksede op i den tro, at hendes bedsteforældre var<br />
hendes rigtige forældre, og at hendes biologiske mor, Eva, var en fjern søster – og<br />
familiens sorte får - fra København. Da hun var <strong>om</strong>kring 13-14 år døede begge<br />
hendes (bedste-)forældre med et års mellemrum, og på (bedste-)moderens dødsleje<br />
fortalte hun Jackie, at hendes søster var hendes biologiske mor. På dette tidspunkt<br />
faldt Jackies verden sammen. Da det på sygehuset gik op for hende, at hendes<br />
(bedste-)mor, skulle dø, begyndte hun at skrige vildt: ”Til sidst lukkede jeg helt af og
16<br />
forsvandt ind i glemslens tåge. Intet fra de følgende dage husker jeg noget <strong>om</strong>, og<br />
ved begravelsen var det s<strong>om</strong> <strong>om</strong> jeg vaklede rundt i et absurdt mareridt, jeg ikke<br />
kunne vågne fra. Måske er jeg slet ikke vågnet endnu [...] Da min far døde, gik der<br />
koks i min sjæl. Jeg havde endnu ikke fattet, at min mor var død, før jeg også skulle<br />
bære på sorgen over min far. Det holdt jeg ikke til. Lægerne talte <strong>om</strong> at give mig en<br />
chokbehandling. Hvorfor jeg ikke fik det, aner jeg ikke, men en eller anden form for<br />
behandling kunne måske have hjulpet mig til at klare mine forældres død bedre. Min<br />
barnd<strong>om</strong> endte brat [...]” 23 . Jackies (bedste-)far havde inden sin død advaret hende<br />
imod at tage med Eva til København og fortalt at, ”Hun og hendes mand er noget<br />
rakkerpak” 24 . Men på trods af Jackies protester, tog Eva hende med sig hjem, og<br />
Jackie fortæller: ”Min rejse mod helvedet var begyndt” 25 .<br />
Inden sin (bedste-)faders død havde Jackie på hans foranledning taget 8.klasse på<br />
efterskole og fået fine karakterer. Hun beskriver sig selv s<strong>om</strong> lidt af en læsehest, og<br />
hun ville egentligt gerne have læst videre. Hun reflekterer over, at det havde været<br />
bedre for hende at k<strong>om</strong>me på børnehjem end at k<strong>om</strong>me med sin biologiske mor til<br />
København. Hendes (bedste-)fader havde fortalt, at hans familie ville tage sig af<br />
hende efter hans død – men det ønskede de ikke. Jackie boede herefter sammen<br />
med sin mor, Eva, og stedfaderen, Børge. Både Eva og Børge drak volds<strong>om</strong>t, og<br />
stedfaderen bankede Eva. Børge lavede ingenting, mens Eva arbejdede i et<br />
rengøringsjob for at tjene penge til manden. ”Vores hjem lavede han <strong>om</strong> til et<br />
værtshus, hvor det myldrede med drukkenbolte, den ene mere sjofel og savlende<br />
end den anden. At se Eva krybe for Børge s<strong>om</strong> et slået dyr, der fik tæsk, når det<br />
passede ham, gjorde mig så edderspændt rasende” 26 . Jackie mistede respekten for<br />
og kærligheden til sin mor, der ikke kunne sige fra, forsvare sig, endsige trøste Jackie<br />
eller drage <strong>om</strong>sorg for hende. S<strong>om</strong> 15-årig fik Jackie arbejde på en fabrik og måtte<br />
aflevere lønnen til Eva og Børge, s<strong>om</strong> drak pengene op.<br />
Den første kæreste i Jackies liv, var en 15 år ældre mand, s<strong>om</strong> hun dog hurtigt blev<br />
træt af. Hun blev derefter s<strong>om</strong> 15-årig gravid med en jævnaldrende dreng ved et<br />
uheld, og hun ville have barnet, skønt Eva forsøgte at tvinge hende til at få abort, og<br />
selv<strong>om</strong> drengen og hans familie ikke ville have noget med det at gøre. Herefter<br />
startede et kaotisk liv for Jackie, i hendes forsøg på at klare sig selv. Hun k<strong>om</strong> på<br />
børnehjem i Valby, fødte alene på Rigshospitalet og fik en ”...smuk og velskabt<br />
datter” 27 . For at k<strong>om</strong>me væk fra børnehjemmet, fik hun plads i huset hos en familie i
17<br />
Hellerup og drømte <strong>om</strong> sit eget familieliv. Hun ønskede at slippe væk fra ”slaveriet” 28<br />
i Hellerup og tog til Silkeborg med sin datter, hvor hun midlertidigt kunne bo hos en<br />
fætter. Det lykkedes hende ikke at finde arbejde eller bolig her, da hun blev betragtet<br />
s<strong>om</strong> en ”tøjte” 29 . En knapt 17-årig med en ”uægte datter” 30 . Endelig søgte hun hjælp<br />
fra bistandskontoret og hendes datter k<strong>om</strong> på børnehjem. Jackie fandt et værelse og<br />
fik arbejde s<strong>om</strong> stuepige på Missionshotellet. Efter et halvt år savnede hun sin datter<br />
og ønskede ikke, hun skulle vokse op på børnehjem. Jackie tog datteren med sig<br />
tilbage til Eva – hun vidste ikke, hvor hun ellers kunne bo. Da Børge i en brandert<br />
erklærede, at han ville skilles fra Eva og giftes med Jackie, blev det for meget for<br />
Jackie. Hun ville nu finde en mand, der kunne forsørge hende; den eneste mulighed,<br />
hun kunne se, der var for hende. Hun mødte sin første mand, Poul, en 28-årig<br />
chauffør, på et værtshus. Dagen før brylluppet havde han slået Jackie første gang.<br />
Efter tre måneder blev hun og datteren smidt på gaden, og en kusine fandt et<br />
pensionat til hende på Østerbro. Det var på dette tidspunkt, Jackie fik idéen <strong>om</strong> at<br />
prostituere sig.<br />
Susanne<br />
Susanne beskriver sig selv s<strong>om</strong> et uønsket barn, et barn, der skulle have været en<br />
abort. Hun blev født udenfor ægteskab i 1950, og hverken hendes biologiske mor<br />
eller faderen, s<strong>om</strong> var gift i forvejen og havde to børn, ønskede at have noget med<br />
hende at gøre. Hendes mor flyttede fra Odense til København sammen med en<br />
mand, Susanne beskriver s<strong>om</strong> en tyran og alkoholiker, der ikke kunne fordrage<br />
hende.<br />
Susanne indleder sin fortælling med spørgsmålet <strong>om</strong>, hvorfor hun blev født - et for<br />
hende tilbagevendende spørgsmål. Hun siger, hun er vokset op med tryghed og<br />
kærlighed, men at følelsen af svigt altid har været der. Liges<strong>om</strong> Jackie voksede også<br />
Susanne op hos sine bedsteforældre (mormor og morfar), der boede i Odense, og<br />
s<strong>om</strong> hun betragtede s<strong>om</strong> sin mor og far. Deres fem børn, Susannes onkler og tanter,<br />
betragtede Susanne s<strong>om</strong> sine søskende og sig selv s<strong>om</strong> lillesøster. Hendes<br />
biologiske mor opfattede hun, liges<strong>om</strong> Jackie, s<strong>om</strong> en fjern søster, hun ikke havde<br />
nogen egentlig kontakt med. (Bedste-)forældrene var fattige og boede i en<br />
faldefærdig to-værelses lejlighed. ”Jeg var den stille og pæne pige. Vi var mange<br />
mennesker sammen i den store familie og ejend<strong>om</strong>men, men egentlig talte vi aldrig<br />
rigtig sammen. Vi gik en masse mennesker rundt op ad hinanden, men vi gik
18<br />
samtidig rundt hver for sig” 31 . Susanne blev drillet af de andre børn, fordi hun havde<br />
gamle forældre og gik i alt for pænt tøj, nylonkjoler, strutskørter og hvide strømper,<br />
og fordi hun ikke kunne give dyre gaver til fødselsdage. Var der problemer med de<br />
andre børn, sagde (bedste-)moderen, at hun selv måtte klare det og give dem nogen<br />
på hovedet. Hun k<strong>om</strong> tit op at slås med de andre børn, også fordi hun tog sine<br />
(bedste-)forældre i forsvar. Susanne holdt sig meget for sig selv og drømte sig ind i<br />
sine egne fantasiverdener. Hun blev forkælet af (bedste-)faderen, s<strong>om</strong> viste sine<br />
følelser over for hende, og s<strong>om</strong> var lidt af en ”sprællemand” 32 . (Bedste-)moderen<br />
beskriver hun s<strong>om</strong> meget viljestærk og skrap, og hun var den, der skældte ud – også<br />
på (bedste-)faderen. Der blev ikke talt <strong>om</strong> følelser eller personlige ting, og Susanne<br />
fortæller, hun ikke kunne betro sig til (bedste-)moderen.<br />
Susanne kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke kunne bo hos sin biologiske mor, og fik<br />
først sidenhen at vide af en af sine større brødre (en onkel), at moderen af læger var<br />
diagnosticeret s<strong>om</strong> grænsende til debil 33 . Hun beskriver de få gange, hun var på ferie<br />
eller på besøg hos sin mor og ”manden”, s<strong>om</strong> moderen kaldte hendes stedfader, og<br />
s<strong>om</strong> moderen indordnede sig fuldstændig under. Hun fortæller <strong>om</strong> sig selv, at hun<br />
var tidligt udviklet. ”Det blev sværere for mig at k<strong>om</strong>me over til mor. ”Manden” havde<br />
nogle brødre, der begyndte at interessere sig for mig seksuelt – jeg var ikke engang<br />
blevet tolv år på det tidspunkt. Jeg afviste deres tilnærmelser, men jeg kunne mærke,<br />
at det ikke gjorde deres holdning over for mig venligere” 34 .<br />
Susanne fortæller, at en af hendes brødre (en onkel) lokkede hende med ud på<br />
toilettet, hvor hun skulle tage tøjet af, mens han sad og fumlede med hånden mellem<br />
benene. Hun forstod det ikke, var endnu ikke begyndt i skolen, og broderen sagde,<br />
hun ikke skulle fortælle det til nogen. ”Jeg syntes, det var noget underligt noget, men<br />
jeg kunne lide min bror, så jeg gjorde det uden at protestere” 35 . Hun havde mareridt,<br />
s<strong>om</strong> hun fortalte sin (bedste-)far <strong>om</strong>. Han tog hende alvorligt og beroligede hende.<br />
Hun følte sig altid tryg ved ham, og han rørte hende aldrig. Skønt Børneværnet<br />
havde bestemt, at Susanne skulle sove i sin egen seng, sov hun hos en af sine<br />
brødre (onkler) når sengen gik i stykker. Hun begyndte sidenhen at erindre, hvad der<br />
skete i disse tilfælde: ”Jeg mærkede liges<strong>om</strong> en pølse mellem benene. Det var noget,<br />
der ikke skulle være der. Jeg vågnede op <strong>om</strong> morgenen og var klistret mellem<br />
benene, hvilket jeg fortalte til mor. ”Åh, hold op med sådan noget snak”, sagde hun.<br />
”Gå hen og vask dig.” Jeg var vel mellem fire og seks år og min bror var ti år ældre.
19<br />
Det skete mange gange, men jeg gjorde ikke modstand, for jeg kunne godt lide ham.<br />
Jeg følte mig egentlig tryg i hans selskab. Men jeg kunne ikke lide klisteret på<br />
benene og holdt op med at kravle over til ham. Jeg vågnede alligevel ofte ved, at han<br />
lå mærkelig uroligt op ad mig. Han gjorde sådan set ikke noget, men jeg blev bare<br />
våd, og jeg skulle ud og vaske mig” 36 . Susanne fortæller, at hun oplevede, hendes<br />
brødre (onkler) beskyttede hende over for andre, forkælede hende med gaver og<br />
hjalp hende med lektierne.<br />
I 7.-8. klasse begyndte hun at interesse sig meget for drenge, vandt respekt i skolen<br />
og gik sammen med de førende piger i klassen. Hun blev glad for en dreng, Martin,<br />
s<strong>om</strong> hun var kæreste med i tre år. Da de begge var 15 år, gik de i seng med<br />
hinanden, en oplevelse, hun beskriver s<strong>om</strong> dejlig, sød og uskyldig. Martins mor hørte<br />
noget og forbød dem at ses.<br />
S<strong>om</strong> 15-årig blev Susanne voldtaget til sin ældste brors (onkels) bryllup af en af<br />
brudens brødre. Da hun råbte op i protest, og fordi hun var bange, sagde hun, at hun<br />
kun én gang havde prøvet at have sex før. Brudens bror truede hende med at<br />
fortælle <strong>om</strong> det, og derfor fortalte Susanne ikke nogen <strong>om</strong> voldtægten. Hendes otte<br />
år ældre søster (tante) fandt hende og havde en fornemmelse af, hvad der var sket.<br />
Hun sagde, at Susanne skulle vaske sig, og at hun måtte deltage i brylluppet – for<br />
ikke at ødelægge det hele for familien. Derefter lå Susanne i sengen i flere dage, og<br />
hun forsøgte at springe ud af vinduet. Hendes søster (tante) forhindrede dette.<br />
Susanne fortæller endelig sin (bedste-) mor, at hun havde været i seng med en<br />
dreng. (Bedste-)moderen reagerede med at kalde hende for en mær og en luder og<br />
truede hende med at sende hende på opdragelsesanstalt. I en uge var der kold luft<br />
imellem dem. Derefter begyndte Susanne at gå i seng med mange drenge, nogle<br />
gange med flere forskellige på samme dag. Hun fortæller, at hun egentlig ikke véd<br />
hvorfor. Måske ville hun se, <strong>om</strong> også hun kunne få noget ud af sex, selv<strong>om</strong> det ikke<br />
var fordi, hun havde fået mere lyst. ”Jeg kørte på mænd, det var vist det, der tiltrak<br />
mig. Nogle kunne få mig med i seng, andre kunne ikke. Men det var mig, der<br />
bestemte. Hele vejen igennem var det mig, der var jægeren” 37<br />
.<br />
Susanne gik ud af skolen efter 9. klasse og k<strong>om</strong> i huset i et par år s<strong>om</strong> ung pige.<br />
Derefter gik hun på dekoratørskolen, hvilket hun var meget begejstret for. Hun var nu<br />
venner med forskellige slæng på værtshuse og gik sammen med en klike af mænd
20<br />
med motorcykler. Hun brugte en del af sin tid på at drikke og feste, blandt andet på<br />
byens værtshuse, og hun fik status s<strong>om</strong> en af de frække piger, fordi hun gik i seng<br />
med mange af mændene og havde mange kærester. Denne status gav respekt,<br />
fortæller hun. S<strong>om</strong> 17-årig havde hun sin første S/M–oplevelse sammen med en af<br />
rockerne i kliken, hvor hun blev slået, og det var en oplevelse, s<strong>om</strong> hun ikke var<br />
forberedt på. Hun var chokeret over oplevelsen lang tid efter og beskriver den s<strong>om</strong><br />
både skræmmende og intens.<br />
Hun havde været forelsket mange gange og forelskede sig s<strong>om</strong> 19-årig i Ali, s<strong>om</strong> var<br />
fra Tyrkiet. Denne forelskelse beskriver hun s<strong>om</strong> speciel. De flyttede sammen og<br />
Susanne blev gravid. Ali måtte tilbage til Tyrkiet for at være soldat i to å,r og Susanne<br />
fødte imens sønnen Martin. Susanne fik efter dekoratørskolen arbejde på en fabrik,<br />
men sluttede med arbejdet, da hun fik konstateret vorter i underlivet. På trods af at<br />
Alis bror passede på hende og tog sig af hende, mens Ali var væk, følte Susanne sig<br />
ens<strong>om</strong> og begyndte efterhånden også at kede sig. Det endte med hun giftede sig<br />
med en anden mand, Carl, s<strong>om</strong> var alkoholmisbruger. Susanne havde to rimelig<br />
gode år med Carl; men han forandrede sig og begyndte at true og ydmyge hende.<br />
Hun var hjemmegående husmor, han arbejdede en tid på et skibsværft, de var<br />
relativt fattige og hun blev efterhånden bange for ham: ”Jeg blev mere og mere utryg<br />
i vores forhold. Han gjorde mig bange og jeg græd tit” 38 .<br />
Susanne blev gravid igen og vågnede en nat med en volds<strong>om</strong> styrtblødning. Carl<br />
nægtede først at hjælpe hende, men gjorde det modvilligt. Susanne blev indlagt, Carl<br />
skulle den efterfølgende dag behandles for en kønssygd<strong>om</strong>, han havde fået, mens<br />
han sejlede. Susanne måtte ligge ned under hele graviditeten og var på hospitalet en<br />
stor del af tiden. Carl var der kun sjældent, og når han k<strong>om</strong> på besøg, var han fuld.<br />
Fødslen var besværlig, og der var k<strong>om</strong>plikationer. Pigen var skindød ved fødslen,<br />
men blev genoplivet og skulle ligge i kuvøse i et par måneder. Susanne fik en<br />
fødselspsykose. Tilbage i hjemmet udviklede hun angstneuroser. Maria, deres datter,<br />
skreg meget, Carl kunne ikke hjælpe og skældte ud på Susanne, der blev trist og sur<br />
og klagede sig over at have det dårligt. Carl drak mere og mere og blev mere<br />
ondskabsfuld.<br />
I en periode gik Susanne til psykiater. Udover at true Susanne, begyndte Carl nu<br />
også at slå hende. Susanne endte med at være i det voldelige og angstfyldte
21<br />
ægteskab i 5 år. Undervejs blev hun gode venner med Carls halvbror, Carsten, s<strong>om</strong><br />
flyttede ind hos hende, og hun blev skilt fra Carl. Carsten var renovationsarbejder,<br />
men sagde op på Susannes foranledning, da arbejdet havde den ulempe, at de drak<br />
meget. Han var arbejdsløs i nogle år, og de manglede penge. Susanne så efter<br />
arbejde i avisen, og fik øje på en annonce s<strong>om</strong> telefondame, s<strong>om</strong> hun svarede på.<br />
På det tidspunkt begyndte hun i <strong>prostitution</strong> på en massageklinik.<br />
Nikki<br />
Nikki fortæller ikke <strong>om</strong> sin barnd<strong>om</strong> og opvækst. Der er derfor ikke meget, der viser,<br />
hvordan hendes familiebaggrund og opvækst har været. Men hendes tanker <strong>om</strong> og<br />
beskrivelser af livet forud for <strong>prostitution</strong> antyder dog, hvorfor <strong>prostitution</strong> bliver et<br />
muligt valg for hende. Nikki fortæller <strong>om</strong> og reflekterer over sine tanker og følelser i<br />
forhold til kærlighed og til mænd. Hun havde valgt ikke at knytte sig følelsesmæssigt<br />
til mænd, for ikke at blive skuffet og for at undgå ulykkelig kærlighed. En oplevelse,<br />
hun havde haft flere gange. ”Men der havde også været et par stykker, s<strong>om</strong> nåede<br />
længere ind – dem jeg blev fascinerede af, og s<strong>om</strong> siden hen knuste mit hjerte. For<br />
mig var det med kærlighed en smertefuld følelse. Jeg tror faktisk slet ikke jeg følte<br />
kærlighed, for bare mindet <strong>om</strong> kærligheden, s<strong>om</strong> var engang for så mange år tilbage,<br />
var afskrækkende nok til, at jeg ikke turde lade mig selv føle den igen” 39 . Igennem<br />
hendes fortælling er der mindre sympati for mænd, end der er i Jackies og Susannes<br />
fortællinger.<br />
Nikki fortæller s<strong>om</strong> Susanne, at hun kunne lide at være jægeren, at være den, der er<br />
aktiv i forførelsessituationer, og at hun havde et behov for at være den d<strong>om</strong>inerende<br />
part. ”Men jeg var drevet af min trang til altid at have overtaget i forhold til mænd. Det<br />
var vigtigt for mig aldrig at blive scoret, men altid være den, der scorede dem. Aldrig<br />
vise følelser, men sende dem ud ad døren, inden de faldt i søvn. Og aldrig bede <strong>om</strong><br />
deres telefonnummer. Sejren ville altid være fuldendt, hvis de ville ses igen” 40 .<br />
Liges<strong>om</strong> Susanne havde Nikki været sammen med en del mænd før sin<br />
<strong>prostitution</strong>sdebut. Hun havde inden sin debut taget stærk følelsesmæssig afstand<br />
fra mænd. Dette, hendes behov for at d<strong>om</strong>inere mænd og for at være den aktive<br />
forfører, resulterede i mange elskere: ”Jeg var umættelig i mit behov for at føle<br />
suverænitet og i min søgen efter en elsker, s<strong>om</strong> ville kunne trænge gennem mine<br />
facader [...] Nogle så jeg igen – et par gange, og så måtte jeg afslutte den relation.<br />
Jeg kunne aldrig sove med nogen, det var for sårbart. Det at sove sammen er så
22<br />
meget mere intimt end at have sex. Med tiden begyndte jeg på det, hvis jeg var så<br />
træt af fuldskab, at jeg var ligeglad” 41 .<br />
Der er glimt af mandehad og -foragt i Nikkis fortælling. En sløret erindring <strong>om</strong> incest<br />
fortælles <strong>om</strong> en pige, hun <strong>om</strong>taler i tredie person. Den handler <strong>om</strong> hende selv, skønt<br />
hun i beretningen siger ”hun” <strong>om</strong> pigen og ikke ”jeg”. Hun var <strong>om</strong>kring 5-6 år, og det<br />
var hendes far, der gentagne gange misbrugte hende. ”Hun elskede sin far, hun var<br />
også bange for ham, men når han var glad og ikke slog moren og broren, så elskede<br />
hun ham. Han slog aldrig hende. Hun var hans prinsesse – hans ”kleinchen” […] Når<br />
han lægger sin store hånd over hendes mund for at ingen skal høre hendes gråd, tror<br />
hun at hun skal kvæles. Faren havde ingen grænser. Han havde ingen grænse for,<br />
hvor gal han kunne blive, hvor volds<strong>om</strong>t han ville slå, hvor jaloux han blev, hvor<br />
meget han ville drikke, hvor mange kvinder han ville nedlægge, hvordan han ville<br />
have sex med sin lille pige, hvor megen magt han ville opnå. Derfor kunne han heller<br />
ikke se, at pigen havde en grænse. Der var ingen måde, han ikke kunne have sex<br />
med hende på – alt det, han kunne gøre med en kvinde, gjorde han med hende. Der<br />
var intet sted på hendes krop, s<strong>om</strong> han ikke trængte ind i. Der var ritualer og<br />
remedier til at stille hans lyst. Til gengæld var han generøs med ting, han købte<br />
gaver til hende, s<strong>om</strong> hun tog imod” 42 .<br />
Nikkis erindring <strong>om</strong> incest og <strong>om</strong> hendes voldelige og d<strong>om</strong>inerende far er i hendes<br />
beretning de oplevelser, der ligger til grund for hendes tidlige had til mænd og for den<br />
følelsesmæssige frakobling, der er i hendes seksualitet. ”Mit had til mænd havde altid<br />
fulgt mig. Jeg tænkte først over det s<strong>om</strong> voksen – barnet har så meget med sig, s<strong>om</strong><br />
bare er naturligt, uanset hvor unaturligt det i virkeligheden er” 43 . Nikki havde, s<strong>om</strong><br />
Susanne og Jackie, den samme tendens til at konkurrere med drenge og til at lege<br />
deres lege. Og samtidig fortæller hun, s<strong>om</strong> Jackie og Susanne, at hun var opdraget<br />
til at være ”en pæn pige”, s<strong>om</strong> gjorde det, der blev forventet af hende. Denne<br />
forventning <strong>om</strong>fatter, at hun havde sex med mænd, hvis det var det, de ønskede.<br />
”S<strong>om</strong> pige konkurrerede jeg med drengene – løb <strong>om</strong> kap, kæmpede <strong>om</strong> karakterer –<br />
og kæmpede for at være fri for at have sex med dem. Jeg syntes de var latterlige i<br />
deres jagt efter at udforske sexlivet. Jeg holdt mig fri, indtil jeg var seksten år. Så<br />
måtte jeg lægge mig ned for en fyr, s<strong>om</strong> jeg var forelsket i. Jeg vidste jo godt, at det<br />
forventedes af mig, og jeg var en pæn pige, s<strong>om</strong> gjorde, hvad der blev forventet, og
23<br />
smilte til [...] Nå, jeg betragtede ham bare s<strong>om</strong> endnu en dum fyr i mit liv, én i<br />
rækken” 44 .<br />
Nikki var sidenhen optaget af S/M – sort sex - og havde en fast elsker i en tid, hvor<br />
hun afprøvede dette og fandt, at hun var meget tiltrukket af det. Det var hende, der<br />
var sadisten, den der slog. ”I den sorte sex oplevede jeg at kunne føle kærlighed.<br />
Samtidig vidste jeg et sted inde i mig selv, at det var forkert at skulle finde så<br />
ekstreme rammer for at kunne give plads til min egen sårbarhed og ømhed. Jeg var<br />
på ingen måde stærk nok til at kunne give mig hen til et andet menneske, men<br />
aggressionerne sled fortsat i mig. At få tilfredsstillet min trang til at lege med sort sex<br />
uden at skulle tage det følelsesmæssige ansvar i forhold til en anden person – det<br />
var vigtigt for mig” 45 . Forholdet til elskeren ophørte, da Nikki ikke var i stand til at<br />
binde sig. ”Men jeg kunne ikke rumme det ansvar, der fulgte med – at skulle have en<br />
kærestelignende relation til ham. Hvordan skulle jeg kunne adskille følelser fra den<br />
sex vi havde, s<strong>om</strong> var så stærk og intens” 46 . Nikki viser igen, hvordan hun var bange<br />
for at forpligte sig, bange for at indgå i et intimt og følelsesmæssigt forhold. Det var<br />
vigtigt for hende, at hun evnede at adskille sine følelser fra sex.<br />
I den periode, hvor Nikki eksperimenterede med S/M sex, havde hun en nær<br />
veninde, Tine, s<strong>om</strong> hun betragtede s<strong>om</strong> sin store kærlighed. De havde kendt<br />
hinanden i to år og var veninder og elskere. Men også hende holdt Nikki fra livet med<br />
et, s<strong>om</strong> hun siger, hav af mandlige elskere. Tine fortalte en dag Nikki i stor<br />
fortrolighed, at hun var prostitueret. Nikki blev chokeret og tænkte derefter over det.<br />
Hun var bange for at miste Tine, hvis hun forsøgte at overtale hende til at slutte. I<br />
stedet besluttede hun sig for, at hun ville prostituere sig sammen med Tine for at<br />
være med hende i det. De lavede en venindepagt, s<strong>om</strong> gik ud på, at de prostituerede<br />
sig sammen. Da det for Nikki i forvejen var nødvendigt at koble følelser fra sex, og da<br />
hun interesserede sig for S/M, reflekterer hun: ”Så professionel sort sex var oplagt” 47 .<br />
Tine indtroducerede Nikki på den klinik, hun selv var på.<br />
Baggrund for <strong>prostitution</strong>sdebut<br />
Der er ikke enkeltstående årsager til, at kvinderne søger <strong>prostitution</strong>. Kvindernes<br />
beretninger taler næsten for sig selv. Prostitutionsdebuten opstår s<strong>om</strong> en<br />
mangfoldighed af k<strong>om</strong>plekse forhold, s<strong>om</strong> bygger på barnd<strong>om</strong>soplevelser,<br />
opvækstvilkår og familiebaggrunde, og s<strong>om</strong> tilsammen er med til at tegne den
24<br />
livshorisont, s<strong>om</strong> er tilgængelig for kvinderne. Kvindernes beretninger indikerer,<br />
hvordan de reproducerer de psykologiske og sociale mønstre, der eksisterede i<br />
deres opvækst i deres egne voksenliv.<br />
I alle de tre selvbiografier er der incest og overgreb. For Jackies vedk<strong>om</strong>mende er<br />
det sket på et senere tidspunkt end for de to andre kvinder, da hun var <strong>om</strong>kring 13-<br />
15 år og bor hos sin mor og stedfader. Jackie fortæller: ”S<strong>om</strong> <strong>om</strong> alt dette ikke var<br />
nok, kastede Børge sig ud i også at destruere mit liv. Han forgreb sig seksuelt på<br />
mig, og Eva lukkede sine øjne for det, der foregik lige for næsen af hende. Mens hun<br />
lavede morgenkaffe i køkkenet, måtte jeg hver morgen finde mig i at blive gramset på<br />
af en stedfar, der stank af sved og gammel sprut [...] I stedet for at glæde mig over,<br />
at jeg var blevet en attraktiv ung kvinde, opdagede jeg, at min kvindelighed kunne<br />
være et våben. Med det skulle jeg nok få mændene ned med nakken, hævne mig på<br />
alle de dumme svin s<strong>om</strong> Børge og behandle dem, s<strong>om</strong> han havde behandlet mig og<br />
Eva. Gud fri mig vel, hvor var jeg naiv. Den eneste jeg virkelig fik ned med nakken<br />
var mig selv!” 48 .<br />
Fra interviewundersøgelserne fortæller flere, at de s<strong>om</strong> børn har været udsat for<br />
overgreb og incest og nogle fortæller, at dette har været værre end at prostituere sig.<br />
Vold og incest i barnd<strong>om</strong>men kan være medvirkende faktorer til, at kvinderne<br />
prostituerer sig. Nolge af de interviewede kvinder i Daphnerapporten fortæller: ”Jeg<br />
har haft en hård barnd<strong>om</strong>. Min baggrund har så at sige været adgangskortet til<br />
<strong>prostitution</strong>en, - en barnd<strong>om</strong> med en voldelig stedfar og en svag mor” 49 .”Jeg har brug<br />
for psykologhjælp p.g.a. gammel angst, fordi jeg har været udsat for incest. Min far<br />
udnyttede mig seksuelt” 50 . I disse tilfælde er skaden allerede sket; men samtidig er<br />
det en skade, s<strong>om</strong> accentueres i ”beskæftigelsen” s<strong>om</strong> prostitueret. Incest og<br />
overgreb kan være en af årsagerne til, at vejen ind i <strong>prostitution</strong> ikke er lang, samtidig<br />
er overgreb og mandehad skader, der kan opstå s<strong>om</strong> følge af <strong>prostitution</strong>slivet.<br />
Sammenhængen mellem incest og <strong>prostitution</strong> er dog ikke entydig, idet incest kan<br />
forek<strong>om</strong>me uden at offeret ender i <strong>prostitution</strong>.<br />
Ønsket <strong>om</strong> at få hævn og magt over mænd gennem seksualitet optræder i alle tre<br />
kvinders beretninger. Oplevelserne af incest og overgreb kan være grunden til dette.<br />
I det kvinderne fortæller, er der meget, der peger på, at overgrebene har været en<br />
grundlæggende og medvirkende årsag til <strong>prostitution</strong>en. Kvinderne reproducerer det
25<br />
mønster, de har lært. De føler, at de bliver elsket og værdsat ved at lægge krop til<br />
mænds seksuelle behov.<br />
Det er samtidigt væsentligt at se på, ud fra hvilke muligheder og livsbetingelser den<br />
enkelte kvinde ”vælger” at prostituere sig. I Jackies og Susannes beretnlinger er det<br />
tydeligt, at deres forsørgerrolle er en væsentlig grund til <strong>prostitution</strong>en samtidig med<br />
deres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, fraværet af alternative<br />
indtjeningsmuligheder og relativ fattigd<strong>om</strong>. De er begge vokset op uden at kende<br />
deres biologiske far, og begge oplevede fraværet af en mor, s<strong>om</strong> ikke kunne og ikke<br />
magtede, at drage <strong>om</strong>sorg for dem. Dette har de oplevet s<strong>om</strong> et grundlæggende<br />
svigt i deres barnd<strong>om</strong> og opvækst, hvor de har følt sig uelskede eller uønskede, og<br />
hvor de har manglet eller søgt efter deres familiemæssige tilhørsforhold. For alle tre<br />
kvinder gælder, at de oplever voksne rollemodeller med voldelig adfærd,<br />
alkoholmisbrug og overgreb. Jackies og Susannes foræller, at de samtidig mangler<br />
voksne, s<strong>om</strong> de kan betro sig til. Alle kvinderne beretter <strong>om</strong>, at disse mønstre bliver<br />
gentaget i deres voksenliv. Jackie og Susanne k<strong>om</strong>mer selv ind i forhold med<br />
voldelige og alkoholiserede mænd. Nikkis beskrivelser viser ydeligt, hvordan hun før<br />
sin <strong>prostitution</strong>sdebut har koblet sine følelser fra seksualiteten, en skade hun<br />
formentlig bærer med sig på grund af incestoplevelserne i sin barnd<strong>om</strong>. I løbet af<br />
hendes fortælling er hendes lave selvværd et grundlæggende element for hendes<br />
”valg” af <strong>prostitution</strong>. Hun fortæller <strong>om</strong> sine følelser af ikke at være bedre værd, samt<br />
<strong>om</strong> sin higen efter at opnå kærlighed. Disse selvopfattelser afspejles tillige i glimt i<br />
Jackies og Susannes beretninger.<br />
På den måde er der i kvindernes opvækstvilkår og barnd<strong>om</strong>soplevelser nogle<br />
mønstre, s<strong>om</strong> reproduceres, og kvindernes beretninger viser samtidig, hvordan<br />
<strong>prostitution</strong> opstår s<strong>om</strong> en mulighed, der er negativt begrundet og er begrundet i<br />
modsætningsforholdet til det, s<strong>om</strong> er værre: <strong>prostitution</strong>en begrundes med<br />
manglende selvværd, fraværet af alternative muligheder, i forholdet til f. eks.<br />
fabriksarbejde virker prostititution s<strong>om</strong> en bedre løsning. Kvinden føler sig ikke bedre<br />
værd eller hun kan ikke opnå kærlighed, elller at <strong>prostitution</strong> i modsætning til at være<br />
hjemmegående hustru for en voldelig og alkoholiseret ægtemand opleves s<strong>om</strong> en<br />
meningsfyldt ”beskæftigelse”.<br />
Prostitutionsdebut og -karriere
26<br />
Jackie<br />
Jackie debuterer s<strong>om</strong> 18-årig i gade<strong>prostitution</strong> på Vesterbro i 1962 og hun beskriver<br />
sig selv s<strong>om</strong> en naiv pige fra bøhlandet, der ikke aner, hvor meget hun skal forlange<br />
eller hvad hun skal gøre. Hun fortæller, at det ikke var svært for hende at fortsætte<br />
s<strong>om</strong> gadeprostitueret efter den første kunde. ”Jeg faldt hurtigt ind i arbejdsgangen på<br />
Halmtorvet” 51<br />
.<br />
Hendes <strong>prostitution</strong>sliv er derefter lige så kaotisk s<strong>om</strong> hendes privatliv. Fra gaden på<br />
Vesterbro, prostituerer hun sig siden i Pisserenden, da dette skulle være et bedre<br />
miljø med flere penge. Siden arbejder hun på forskellige massageklinikker og starter<br />
flere gange selv massageklinikker; hun arbejder s<strong>om</strong> stripper, medvirker i en<br />
pornofilm og er i escort. Hun fortæller, hvordan det hovedsageligt er af kunderne, hun<br />
lærer ”faget”. Efter et langt liv i <strong>prostitution</strong>, reflekterer Jackie: ”Prostitution er et<br />
socialt problem, ingen tvivl <strong>om</strong> det. Mit eget liv er et godt eksempel. Selv begyndte<br />
jeg s<strong>om</strong> prostitueret, fordi jeg ikke kunne finde andre måder at forsørge mit barn på.<br />
Ingen fortalte mig nogensinde <strong>om</strong> <strong>om</strong>kostningerne. Jeg har siden mødt andre enlige<br />
mødre, der ikke kunne få bistandshjælpen til at række, og s<strong>om</strong> valgte <strong>prostitution</strong> for<br />
at forbedre deres økon<strong>om</strong>i. Ingen af dem havde forestillet sig, hvilken pris de k<strong>om</strong> til<br />
at betale for at få flere husholdningspenge. Og er man først vant til at have penge<br />
mellem hænderne, er det svært at vende tilbage til fattigd<strong>om</strong>men” 52 .<br />
Susanne<br />
Susanne debuterer s<strong>om</strong> prostitueret uden at ane, hvad hun gør. Hun går hen på den<br />
adresse, hvor der annonceres efter en telefondame, og inden hun går hjem den<br />
samme dag, har hun betjent ca. 10 kunder og tjent <strong>om</strong>kring 2.000,- kr. Hun debuterer<br />
i begyndelsen af 1970´erne og er ca. 27 år. Efter Susanne har betjent den første<br />
kunde, fortæller hun, at kunne hun gøre det med én, kunne hun vel også gøre det<br />
med flere. Susanne og hendes kæreste Casten har meget få penge, og Susanne har<br />
gæld fra sit første ægteskab med Carl. Med de mange penge, hun nu kan tjene,<br />
bliver det først og fremmest pengene, der får hende til at fortsætte i <strong>prostitution</strong>en. ”Vi<br />
fik hurtigt klaret vores økon<strong>om</strong>iske problemer derhjemme. Vi havde haft en del gæld<br />
[...] .Nu blev alting med økon<strong>om</strong>ien meget lettere” 53<br />
.<br />
Susanne debuterer på en massageklinik og begynder senere på en anden og lidt<br />
mere eksklusiv klinik i det indre Odense, hvor hun kan tjene flere penge, og hvor hun
27<br />
også begynder at køre escort. Derefter bliver hun ansvarlig for og prostitueret i en<br />
luksusklinik med badeværelser, sauna, swimmingpool og en stor have. Hun er<br />
sidenhen med til at indrette en klinik i Odense centrum, et sted hun kun ”arbejder” i<br />
kort tid. Derefter er hun på forskellige massageklinikker.<br />
Nikki<br />
Nikki debuterer med S/M sex – sort sex - hvor det er hende, der er sadisten, den der<br />
slår. I starten sælger hun ikke andre seksuelle ydelser, ingen samleje eller anden<br />
berøring. Hun debuterer på samme massageklinik s<strong>om</strong> hendes veninde, Tine, er på,<br />
slutningen af 1980´erne / starten af 1990´erne. Senere kører hun escort og er til sidst<br />
i et ”hus” – et eksklusivt bordel.<br />
Nikki: ”Jeg opgav drømmen <strong>om</strong> at jeg kunne forene mig med en mand, lige for lå så<br />
at sælge min krop. Det gav gode penge, rigtig gode penge endda” 54 . Hun beskriver<br />
sin første escort, hvor hun skal have samleje med kunden. Chaufføren, s<strong>om</strong> kører<br />
hende, er også hendes sikkerhed, en beskytter, hvis noget skulle gå galt. Hun er, i<br />
modsætning til Susanne, helt bevidst <strong>om</strong> sin beslutning <strong>om</strong> at prostituere sig. Hun er<br />
nervøs og er lige ved at fortryde. Da hun har fået pengene af kunden, 1.800,- kr. før<br />
samlejet, stopper nervøsiteten: ”[...] ikke noget problem, jeg får mine penge. Alt kører<br />
s<strong>om</strong> det skal [...] Det er jo bare sex, tænker jeg, det er der intet ukendt i [...] En time<br />
efter er jeg ude ad døren – penge på l<strong>om</strong>men, turen går tilbage til byen” 55 . Nikki<br />
fortæller <strong>om</strong> sine følelser inden sin debut: ”For mig var det ikke så meget en følelse<br />
af at miste uskyld. Jeg har aldrig haft en uskyld. Eller det ligger så mange år tilbage,<br />
at det er før min erindring startede” 56 .<br />
Nikki anvender det engelske slangudtryk, ”hustler” (s<strong>om</strong> betyder luder) fremfor ordet,<br />
prostitueret og anvender ordet i betydningen at prostituere sig (at hustle betyder at<br />
trække), liges<strong>om</strong> hun <strong>om</strong>taler <strong>prostitution</strong>smiljøet s<strong>om</strong> ”hustlermiljøet”. Efter at Nikki<br />
har prostitueret sig, reflekterer hun på et tidspunkt over dét at begynde i <strong>prostitution</strong>:<br />
”[…] følelsen af værdighed eksisterer ikke i én, når man vælger hustlerjobbet.<br />
Hvornår den har eksisteret, er individuelt. Men havde den været der, inden man<br />
tænkte på at starte, var man aldrig begyndt” 57 .<br />
Fra debut til karriere
28<br />
I alle tre kvinders beretninger er der en detaljeret beskrivelse af deres<br />
<strong>prostitution</strong>sdebut. Der indgår direkte tale og detaljerede beskrivelser af rum,<br />
påklædning samt af de mennesker, de er sammen med (kunde og / eller deres<br />
kolleger). I alle tre tilfælde er der tale <strong>om</strong> et minde <strong>om</strong> en helt konkret oplevelse.<br />
Kvinderne beskriver deres nervøsitet før mødet med den første kunde. I ingen af<br />
kvindernes beskrivelser knyttes der noget grænseoverskridende til selve den<br />
seksuelle ydelse. De intime og personlige følelser, der almindeligvis er forbundet<br />
med sex er påfaldende fraværende i kvindernes fortællinger. Det forhold, at<br />
kvinderne har seksuel <strong>om</strong>gang med en fremmed mand, kunden, på hans præmisser,<br />
uden at kvinderne selv opnår nogen seksuel nydelse, tematiseres heller ikke.<br />
I Jackies og Susannes beskrivelser af deres debut, fortæller de deres naivitet over<br />
for hva de skal foretage sig, og i det hele taget over for hvad <strong>prostitution</strong> indebærer.<br />
Alle tre kvinder fortæller detaljeret <strong>om</strong>, at det er det mere tekniske ved deres debut,<br />
der optager dem og s<strong>om</strong> gør dem usikre eller nervøse,. eksempelvis hvor meget de<br />
kan tage for en ydelse, <strong>om</strong> de får pengene, eller hvad de forskellige ydelser går ud<br />
på. Jackie og Susanne er begge næsten undskyldende over for kunderne, og siger<br />
bl. a., at kunden var så sød at forklare mig, hvordan jeg skulle gøre, eller hvordan det<br />
skulle foregå. De fortæller, hvordan kunderne, på trods af deres manglende erfaring,<br />
”finder sig i” betjeningen og betaler pengene, skønt de ikke har styr på, hvordan de<br />
skal gøre. Nikki fortæller, at hun er på nippet til at fortryde på vej ud til kunden. Hun<br />
bliver kørt af en chauffør, hun også føler antyder en seksuel objektliggørelse af<br />
hende, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> hun er én af dem, man kan have sex med, når man vil. Hendes<br />
nervøsitet går på, hvorvidt hun vil få pengene af kunden. Efter hun har fået pengene,<br />
fortæller hun, forsvinder hendes nervøsitet. Straks efter har har ydet sit, er det de<br />
penge hun har tjent, hun fokuserer på.<br />
Den detaljerede beskrivelse samt det, at alle tre fortællinger har en beskrivelse af<br />
den første <strong>prostitution</strong>soplevelse, indikerer, at denne første gang er signifikant, og at<br />
det er et tema, der sætter spor i oplevelsen af <strong>prostitution</strong>slivet. På den måde<br />
indikerer fortællingerne, at den første gang er en grænseoverskridende handling. Da<br />
de intime, personlige og følelsesmæssige oplevelser er fraværende i kvindernes<br />
beskrivelser, antydes det samtidig, at kvinderne allerede første gang må distancere<br />
sig for at kunne betjene en kunde. En distancering fra det personlige, intime og<br />
følelsesmæssige til ydelsen af sex. I alle tre beretninger, fokuserer kvinderne straks
29<br />
efter på de penge, de har tjent. Pengene bliver <strong>om</strong>drejningspunktet, snarere end den<br />
grænseoverskridende oplevelse.<br />
Det beskrives, at effter den første gang føler kvinderne sig lettede elller føler, at det<br />
var nemt. Det er ikke noget problem at fortsætte med at sælge seksuelle ydelser til<br />
flere kunder. Den første gang er grænseoverskridende, derefter er kvinderne i gang<br />
med <strong>prostitution</strong>en. Disse kvinders beretninger viser, at der ikke er langt fra debut til<br />
en ”karriere” inden for <strong>prostitution</strong>.<br />
På sin vis peger de beskrivelserne af de fraværende følelser i retning af, at det især<br />
er oplevelser og forhold før kvindernes debut, s<strong>om</strong> er væsentlige for, at kvinderne<br />
prostituerer sig, sammen med det forhold, alle tre kvinder peger på, nemlig at de ikke<br />
ved <strong>prostitution</strong>sdebuten er klare over, hvor store <strong>om</strong>kostninger, der er forbundet<br />
med <strong>prostitution</strong>en. Skønt den første gang er et konkret skridt, en irreversibel<br />
handling, der er grænseoverskridende, hvor kvinderne én gang for penge betjener<br />
en mand seksuelt, peger kvindernes beretninger på, at <strong>prostitution</strong> er en glidende<br />
proces, hvor det først med tiden viser sig at blive selve <strong>prostitution</strong>en, der bliver<br />
fysisk og psykisk belastende.<br />
For alle tre er deres kærester vidende <strong>om</strong>, hvad der foregår. Jackie præsenterer<br />
idéen for sin daværende mand, s<strong>om</strong> giver udtryk for, at han glæder sig til at få de<br />
ekstra luksusting, de kan købe, når hun begynder at tjene penge. Susanne fortæller<br />
sin daværende kæreste <strong>om</strong> sine oplevelser, efter at hun den første dag har været på<br />
”arbejde” – et job, s<strong>om</strong> hun troede, gik ud på, at passe telefon. De enes herefter <strong>om</strong>,<br />
at det er en fin idé, så længe børnene er små. Susanne regner med, at hun<br />
prostituerer sig for en kortere periode for at klare familiens gæld og økon<strong>om</strong>iske<br />
belastede situation. Nikki indgår, s<strong>om</strong> nævnt, en pagt med sin bedste veninde Tine<br />
<strong>om</strong> at prostituere sig sammen med hende. Hvorvidt de på dette tidspunkt er<br />
kærester, fremgår ikke af hendes fortælling. I Nikkis fortælling er pengene ikke den<br />
væsentligste årsag til hendes <strong>prostitution</strong>sdebut, og dette anskueliggør på sin vis<br />
pengenes betydning i endnu højere grad. Allerede efter den første kunde bliver<br />
indtjeningen – også for hende - en væsentlig begrundelse for, at hun fortsætter i<br />
<strong>prostitution</strong>.Nikkis eksempel kan med andre ord vise, at pengeafhængigheden<br />
fanger kvinderne med det samme. Pengene kan være et nødvendigt fokus for<br />
kvinderne, da det forhold at de lægger krop til intime, seksuelle ydelser er kan være
30<br />
vanskeligt at erkende. Nikki fortæller <strong>om</strong>, hvordan hun i hele <strong>prostitution</strong>sforløbet må<br />
lyve over for kunder, vennekreds, lyve inden for branchen og især må lyve over for<br />
sig selv: ”Man lyver over for sig selv. Man har styr på alt, hvad der foregår. Eller det<br />
siger man, at man har. Man undlader at tale <strong>om</strong>, hvad der virkelig rører sig i én, og<br />
det eksisterer derved ikke. Man lyver <strong>om</strong> sin værdighed og ideen <strong>om</strong>, at penge kan<br />
købe værdighed” 58 .<br />
Kvindernes <strong>prostitution</strong>sdebut beskrives s<strong>om</strong> en nem og hurtig indgang til at tjene<br />
penge; en indgang der ikke kræver nogen træning, uddannelsespapirer eller formelle<br />
ansættelsesforhold. De er i gang allerede efter den første kunde og fokuserer med<br />
det samme på de penge, de kan tjene. Prostitutionen kan i værste fald ende med at<br />
blive kvindernes eneste mulige overlevelsesstrategi, hvor det ikke længere er muligt<br />
for dem at holde op. På den måde er der en sammenhæng mellem<br />
<strong>prostitution</strong>sdebut og livslange overlevelsesstrategier, og der er en tendens til, at der<br />
opstår en form for afhængighed af <strong>prostitution</strong>en, især på grund af mangel på penge,<br />
på grund af manglende uddannelse, eller på grund af kriser i den enkelte kvindes liv.<br />
Det er derfor vigtigt at belyse de barrierer, der er for at slutte <strong>prostitution</strong>en.<br />
Før og efter <strong>prostitution</strong>sdebuten<br />
Prostitution er almindeligvis <strong>om</strong>gærdet af megen hemmeligholdelse og mystik.<br />
Resultatet af dette kan medføre en uvidenhed <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong> i befolkning i<br />
almindelighed, men også for den kvinde, der overvejer muligheden for eller<br />
nødvendigheden af at prostituere sig. Denne uvidenhed <strong>om</strong>, hvad <strong>prostitution</strong><br />
egentligt indebærer for de involverede kan betyde, at <strong>prostitution</strong> af nogle forbindes<br />
med glamourøse forestillinger <strong>om</strong> smukke, feterede kvinder, der via deres udseende<br />
og krop har magt og selvbestemmelse, og s<strong>om</strong> lever i sus og dus. Et sådant billede<br />
præsenteres ofte i pornografien og i r<strong>om</strong>antiserende erotisk litteratur. Denne<br />
forestilling <strong>om</strong>fatter tillige selve <strong>prostitution</strong>en, idet et væsentligt element i fæn<strong>om</strong>enet<br />
netop er de illusioner, s<strong>om</strong> kønshandelen baseres på, for eksempel illusioner <strong>om</strong>, at<br />
den prostituerede kvinde nyder den seksuelle aktivitet lige så meget s<strong>om</strong> kunden,<br />
eller at hver enkelt kunde er ”noget særligt” for den prostituerede.<br />
I <strong>prostitution</strong>en og for den enkelte prostituerede er det væsentligt, at sådanne<br />
illusioner opretholdes på trods af, at kvinderne fortæller <strong>om</strong> chokerende eller<br />
angstvækkende oplevelser og <strong>om</strong> et belastende <strong>prostitution</strong>smiljø. Det væsentlige
31<br />
her er ikke at adskille de positive og negative beskrivelser, men derimod at belyse,<br />
hvordan kvinderne selv beskriver disse modsatrettede tendenser, og hvordan de<br />
håndterer en virkelighed, der <strong>om</strong>fatter at holde en glamourøs facade, samtidig med<br />
at kvinderne oplever eventuelle krænkelser.<br />
Jackie og Nikki, der begge tager en beslutning <strong>om</strong> at prostituere sig, reflekterer over<br />
deres forestillinger <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>, før de debuterede. Deres udsagn viser deres<br />
glamourøse forestillinger <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>, s<strong>om</strong> er et udtryk for deres uvidenhed.<br />
Jackie fortæller: ”Jeg var sikker på, at livet s<strong>om</strong> luder var brolagt med nemme penge,<br />
smykker, champagne, galante herrer og glamour. Jeg knoklede i årevis – men fandt<br />
ingen af delene 59 ”. Nikki beskriver sine tidlige fantasier: ”Jeg tror jeg var atten-nitten<br />
år, da jeg første gang tænkte på at blive luksusluder. Det var det eneste ord, jeg<br />
kendte for det dengang. Jeg havde en r<strong>om</strong>antisk forestilling <strong>om</strong>, at det var et<br />
luksuriøst liv, med en masse penge, tid – og mystik. Nok s<strong>om</strong> når andre piger<br />
drømmer <strong>om</strong> at blive fot<strong>om</strong>odel. Bare med den forskel, at luderen arbejder i mørket,<br />
væk fra offentligheden [...] Der er masser af tid, masser af muligheder – og masser af<br />
magt” 60 .<br />
Susanne har ikke s<strong>om</strong> Jackie og Nikki fantaseret <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong> s<strong>om</strong> en mulig<br />
indtægtskilde inden sin debut. Da hun ank<strong>om</strong>mer på massageklinikken den første<br />
dag, er hun overbevist <strong>om</strong>, at hun skal passe telefon. Hun fortæller, at hun ikke<br />
forstår, hvad der foregår og ikke ved, hvad det handler <strong>om</strong>. Hun gør, s<strong>om</strong><br />
indehaveren beder hende <strong>om</strong>, åbner døren for forskellige mænd, når det ringer på og<br />
følger dem hen til et forhæng. Hun siger til indehaveren, at hun ikke er god til sprog.<br />
Indehaveren beder hende <strong>om</strong> at tage sig af en af mændene, og Susanne fortæller<br />
<strong>om</strong> sin naivitet, skønt det efterhånden er gået op for hende, at det handler <strong>om</strong> sex.<br />
”Manden forklarede, at det ikke drejede sig <strong>om</strong> sprog. Jeg var virkelig naiv, men han<br />
var nødt til at forklare mig, hvad tingene betød. For eksempel at tysk betød spanking.<br />
Hvad det præcist gik ud på, var jeg også usikker på, og det var for øvrigt det, han<br />
skulle have [...] Jeg var nødt til at sige til manden, at jeg ikke kunne finde ud af at slå<br />
ham. Han tog det pænt, men prøvede at instruere mig i, hvordan jeg skulle gøre [...]<br />
Manden var forstående og syntes vist, at jeg var sød, selv<strong>om</strong> han måtte klare en del<br />
af det selv” 61 .
32<br />
Susannes fortælling afspejler, s<strong>om</strong> Jackies og Nikkis, hendes uvidenhed <strong>om</strong>, hvad<br />
<strong>prostitution</strong> indebærer. Den afspejler samtidig hendes autoritetstro, og hun siger ikke<br />
fra over for arbejdet, men betjener første dag mekanisk mellem 10 og 20 mænd. Hun<br />
fortæller ikke, at det var mærkelig at betjene så mange mænd seksuelt, men derimod<br />
<strong>om</strong>, at hun syntes, det var mærkeligt, at hun ikke skulle kysse mændene, og at det<br />
smagte sært at sutte på et kond<strong>om</strong>. Hendes første møde med <strong>prostitution</strong> efterlader<br />
et indtryk af en ekstrem loyalitet over for hendes ”arbejdsgiver” og af et stort ønske<br />
<strong>om</strong> at tilfredsstille andre – i dette tilfælde kunderne og indehaveren - uden tanke på<br />
sig selv, sin krop og sine følelser.<br />
Prostitutionsmiljøet<br />
Et tolerant miljø på godt og ondt<br />
Prostitutionsmiljøet beskrives s<strong>om</strong> et tolerant miljø. Kvinderne bliver umiddelbart<br />
accepteret af de andre prostituerede, idet de træder ind af døren på en<br />
massageklinik. Der kan være en god tone på klinikkerne, og en form for<br />
sammenhold. Her behøver kvinderne ikke at forklare sig, og de behøver ikke at<br />
fortælle <strong>om</strong> deres privatliv eller fortid. Kvinderne i <strong>prostitution</strong>smiljøet står sammen,<br />
og der er glimt af sjove og gode oplevelser kvinderne imellem. I modsætning hertil<br />
står det ”almindelige” samfund, det øvrige samfund med dets normer og logik.<br />
Jackie fortæller: ”At være sammen med mennesker uden for mit eget miljø er jeg ikke<br />
god til. Vi har ikke noget til fælles. I <strong>prostitution</strong>smiljøet derimod, blandt mine egne,<br />
føler jeg mig tryg og hjemme. Her forstår jeg jargonen og kan være mig selv” 62 . I<br />
Jackies beretning skinner det igennem, at hun identificerer sig med<br />
<strong>prostitution</strong>smiljøet. Sammenholdet i miljøet kan til dels være baseret på miljøets<br />
modsætningsforhold til det øvrige samfund. Det, at <strong>prostitution</strong>smiljøet er et<br />
marginaliseret miljø i forholdet til det øvrige samfund, kan give ophav til et fællesskab<br />
og sammenhold, der centreres <strong>om</strong> og baseres på modmagt i forhold til det øvrige<br />
samfund, dets autoriteter og normer.<br />
På trods af den rå tone på værtshusene føler Jackie sig hurtigt hjemme her og<br />
oplever et sammenhold og kammeratskab. ”Ifølge paragrafferne var vi allesammen et<br />
bundt kriminelle udskud, men det betød kun, at vi rykkede sammen og passede på<br />
hinanden. Vi havde et kammeratskab, jeg aldrig har fundet andre steder […] Det er<br />
her [værtshusene red.], vi henter trøst, kammeratskab, varme og sprut […] der gik
33<br />
ikke lang tid, så kendte jeg gud og hvermand de to steder. En underlig blandet<br />
landhandel var vi, ludere, l<strong>om</strong>metyve, trækkerdrenge, plattenslagere, alkoholikere og<br />
folk, der bare ville ind og have en lille en på vej hjem fra arbejde [...] Når vi ludere og<br />
trækkerdrenge var fulde sammen, gav vi den hele armen og havde det skideskægt,<br />
livet blev til en leg uden problemer og vi følte os s<strong>om</strong> verdensmestre i at hive penge<br />
ud af kundernes l<strong>om</strong>mer. Vi bildte også hinanden ind, at vi bedre kunne spille på<br />
charmen, når vi var fulde, hvad der selvfølgelig var en lodret løgn, men noget skulle<br />
vi jo finde på s<strong>om</strong> undskyldning for vores druk” 63<br />
.<br />
Susanne fortæller <strong>om</strong> en episode på den anden massageklinik, hun er på, hvor hun<br />
smider en kunde ud, fordi han taler nedladende til hende og klinikindehaveren, s<strong>om</strong><br />
også betjener kunder. ”Jeg var lidt lamslået over mig selv, for godt nok havde jeg<br />
næsten et venindeforhold til indehaveren, men jeg vidste jo ikke, <strong>om</strong> hun så på ham<br />
[kunden red.] på samme måde s<strong>om</strong> mig. Da stodderen var ude af døren, knækkede<br />
vi begge sammen af grin” 64 . Kammeratskabet og sammenholdet, s<strong>om</strong> kvinderne<br />
fortæller <strong>om</strong>, kan være centreret <strong>om</strong> at stå sammen over for kunder, der er<br />
ubehagelige eller <strong>om</strong> den særlige humor, der kan opstå, når illusionerne i<br />
<strong>prostitution</strong>en brister over for en kunde. Eksempelvis s<strong>om</strong> Nikki fortæller, da en af de<br />
prostituerede kvinder, efter at have betjent en kunde, k<strong>om</strong>mer til at gå ud til samme<br />
kunde og byde ham velk<strong>om</strong>men igen. Hun kunne ikke genkende kunden, og de<br />
andre kvinder på klinikken bryder ud i grin. Nikki fortæller <strong>om</strong> sammenholdet på den<br />
første massageklinik, hun er på: ”Vi havde det sjovt sammen på klinikken – der var<br />
megen tid, hvor der intet var at lave, s<strong>om</strong> vi så fordrev med tv og snak <strong>om</strong> kunder og<br />
den slags. Miljøet var nyt for mig, jeg k<strong>om</strong> i kontakt med mennesker, s<strong>om</strong> jeg ellers<br />
aldrig ville <strong>om</strong>gås” 65 . Nikki og hendes veninde Tine arbejder på samme klinik, og<br />
deler deres oplevelser, positive og negative. ”Jeg lavede en masse sjov, når vi<br />
arbejdede sammen – det var måden, hvorpå vi kunne kapere alt det absurde vi<br />
havde gang i” 66 . Det fremgår af Nikkis beretning, at humoren gør, at kvinderne kan<br />
holde <strong>prostitution</strong>en ud , og s<strong>om</strong> de kan holde konsekvenserne af <strong>prostitution</strong> på<br />
afstand med. Hun fortæller <strong>om</strong>, hvordan kvindernes særlige forhold til mænd – og til<br />
kunder – er et af de emner, s<strong>om</strong> de sammen griner af. ”Vi grinede meget ad<br />
mændene, det var også vores redskab. Vi lavede konkurrencer <strong>om</strong>, hvem der kunne<br />
stønne mest højlydt, lave de vildeste fakede orgasmer, men selvfølgelig altid på en<br />
måde, så kunden ikke opfattede det. I vores pauser kunne vi sidde og få<br />
latterkramper over alle de tåbeligheder, vi kunne udsætte gæsterne for” 67 .
34<br />
Susanne fortæller <strong>om</strong> det <strong>prostitution</strong>smiljø, hun er i i Odense, og s<strong>om</strong> har<br />
forbindelser med alfonser blandt andet fra rockermiljøet. Hun mener, at hun har<br />
klaret sig, fordi hun kender tonen og forstår at begå sig i miljøet. ”Jeg kunne klare<br />
mig på gaden, fordi jeg talte samme sprog. Når man skal snakke med alfonser, skal<br />
man demonstrere, at man er vant til at klare sig her, og at man ikke føler sig bedre<br />
end dem. Når det skal være, kan jeg altid snakke frit uden at være bange for noget.<br />
Jeg tror, det har været en betingelse for at jeg kunne klare at være massøse i så<br />
mange år” 68<br />
.<br />
Via <strong>prostitution</strong>en og i <strong>prostitution</strong>smiljøet, s<strong>om</strong> kvinderne har til fælles, er der et<br />
sammenhold mellem kvinderne. Dette sammenhold og kammeratskab kan dog<br />
forsvinde ved ophør med <strong>prostitution</strong>, da det netop er skabt på grundlag af<br />
<strong>prostitution</strong>en og af <strong>prostitution</strong>smiljøets normer og værdisæt. Det er i<br />
<strong>prostitution</strong>smiljøet kvinderne føler sig forstået og ikke behøver forklare sig. Nikki<br />
fortæller <strong>om</strong> de kvinder, hun møder på en af de klinikker, hun er på, og <strong>om</strong> hvad<br />
disse kvinder har til fælles. ”Vi var en broget forsamling og alligevel så ens. Der var<br />
på en måde en enorm styrke og på en anden måde en enorm skrøbelighed i os. Tit<br />
snakkede vi <strong>om</strong>, hvorfor vi arbejdede, hvornår vi ville holde op. Vi vidste alle, at vi<br />
ville stoppe en dag, for ”det er kun for en tid, det her” [...] Men vi havde jo det til<br />
fælles, at vi kneppede med mænd for penge. Vores foragt for dem var fælles, og vi<br />
brugte hinanden til at opretholde illusionen <strong>om</strong> at det var o.k. at arbejde på denne<br />
måde. Vores foragt for mændene var også et redskab hertil. Ved at være dem<br />
overlegne var vi gode nok 69 . I pauserne på en klinik, fortæller Nikki, hvad kvinderne<br />
snakker <strong>om</strong> og <strong>om</strong> hvilke oplevelser, de alle har haft med mænd. ”Her blev udvekslet<br />
erfaringer <strong>om</strong> overgreb enten fra barnd<strong>om</strong>men eller s<strong>om</strong> voksen. Eller under arbejdet<br />
s<strong>om</strong> prostitueret. Vi talte <strong>om</strong> kærester eller mænd, vi havde haft affærer med –<br />
mænd, s<strong>om</strong> alle havde det til fælles, at de ikke havde været troværdige eller<br />
respektfulde over for os. Vi talte <strong>om</strong> hadet, <strong>om</strong> smertende underliv, migræner og vi<br />
snakkede <strong>om</strong> drømme” 70<br />
.<br />
Sammenholdet og det ”tolerante miljø” inden for <strong>prostitution</strong> – at kvinderne<br />
umiddelbart føler sig accepteret, uden at behøve at forklare sig - kan udgøre en<br />
barriere mod at ophøre i <strong>prostitution</strong>.
35<br />
Normer og socialisering inden for <strong>prostitution</strong>slivet<br />
Kvindernes beretninger viser nogle af de normer, der hersker inden for<br />
<strong>prostitution</strong>smiljøet. Det er sæt uskrevne moralkodeks og regler, der ikke<br />
nødvendigvis videregives verbalt, s<strong>om</strong> kvinderne ved eksisterer i miljøet og hurtigt<br />
tilegner sig. Normerne er retningslinjer for, hvordan man gebærder sig, regler for<br />
hvad man gør og ikke gør. Der kan være sanktionsformer tilknyttet de, og overholdes<br />
de ikke, kan man blive udstødt af miljøet, ”blacklistet” af klinikejere og andre<br />
prostituerede, eller blive fyret. Nikki udtrykker det således: ”Inden for branchen er der<br />
en masse, der er anderledes end i andre menneskers verden. Måske er det, fordi<br />
hele værdigrundlaget og normsættet er anderledes” 71 .<br />
Omvendt kan der være prestige knyttet til normerne., Der kan være høj prestige i at<br />
være god til at begå sig inden for de gældende normer. Dermed er disse også udtryk<br />
for nogle af de underliggende værdisæt, s<strong>om</strong> viser sig i miljøet. Kvinderne oplæres<br />
først og fremmest af kunderne, eller man kunne sige, at der ikke foregår nogen<br />
egentlig oplæring. De finder hver især selv frem til, hvordan de må tackle en kunde,<br />
og hvordan de betjener kunder med forskellige seksuelle ydelser. Fordi <strong>prostitution</strong><br />
er så intimt og personligt, foregår selve aktiviteterne typisk på to-mandshånd. På<br />
trods af manglende oplæring, lærer kvinderne <strong>om</strong> miljøets normer fra de andre<br />
kvinder, der er i <strong>prostitution</strong>. For eksempel lærer de noget <strong>om</strong>, hvilke seksuelle<br />
ydelser, der sælges, og hvilke priser man kan tage for forskellige ydelser. ”Oplæring”<br />
foregår hovedsageligt s<strong>om</strong> konkret praksis, - ”learning by doing”. Der er ingen lange<br />
forklaringer eller teknik, der først skal læres. Kvinderne kan gå lige ind i <strong>prostitution</strong><br />
med tre korte læresætninger: ”Få altid pengene først”, ”vend aldrig ryggen til en<br />
kunde”, ”brug altid kond<strong>om</strong> og glidecreme.”<br />
Priserne på de forskellige seksuelle ydelser er afhængig af efterspørgsel og udbud,<br />
men også af, hvad kvinderne i <strong>prostitution</strong> finder er grænseoverskridende. Jo mere<br />
grænseoverskridende, jo højere er prisen. En moral er, at man ikke underbyder<br />
eksisterende priser. Selv<strong>om</strong> priserne også er afhængige af <strong>prostitution</strong>sformen,<br />
(escort kan f. eks. være dyrere end andre former), er det en norm, at man ikke<br />
sælger for billigt og at man bruger kond<strong>om</strong>, for ikke at underbyde eller udkonkurrere<br />
andre prostituerede. Pengene på massageklinikker skal deles efter de givneregler på<br />
den enkelteklinik, og det er umoralsk at snyde og lægge penge fra til sig selv.
36<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> nogle af de normer, der er i <strong>prostitution</strong>smiljøet. ”Naturligvis er der<br />
ikke mange, der går rundt og skilter med deres ludervirks<strong>om</strong>hed. Men liges<strong>om</strong> i så<br />
mange andre miljøer er der også i ludermiljøet en helt klar hierarkisk opdeling. De<br />
fleste mennesker synes måske, at det er mere acceptabelt at være stripper end<br />
luder. Men ikke i hustlermiljøet. At være stripper er simpelthen for tåbeligt, idet du<br />
derved udstiller dig selv offentligt. S<strong>om</strong> hustler kan du gemme dig væk og har kun en<br />
meget diskret kontaktflade. Men det er så også af betydning hvilken slags luder du<br />
er. Lavest rangerer naturligvis gadepigerne, nej, egentlig er udenlandske piger s<strong>om</strong><br />
thai eller polakker endnu længere nede. Dette skyldes, at de udkonkurrerer de<br />
danske piger med lavere priser. Der har altid hersket normer for hvor meget de<br />
forskellige ydelser skulle koste, alt efter i hvilket lag af branchen du befandt dig. Men<br />
da du har din værdi i kraft af, hvor mange penge du laver, har du også en større<br />
værdi ved at være luksushustler [...] For at kunne k<strong>om</strong>me til de bedre steder skal<br />
pigen have et godt udseende samt være stoffri. En pige på stoffer kan ikke holde<br />
distancen særlig længe – det vil blive afsløret og hun ryger ud. For at kunne forlange<br />
en højere pris for den samme vare må du også levere en god kvalitet – det er klart” 72<br />
.<br />
Da Jackie efter gade<strong>prostitution</strong> åbner sin første massageklinik, hvor hun arbejder<br />
sammen med Anette, fortæller hun, hvordan kunderne spørger <strong>om</strong> flere specielle<br />
ydelser og <strong>om</strong> hvordan hun og Anette lader kunderne forklare sig, hvordan de skal<br />
gøre: ”Vi besluttede at virke selvsikre og seje, uanset hvad kunden bad <strong>om</strong>. Vi lod os<br />
aldrig mærke med, når vi blev rystede og chokerede. Hvad vi faktisk ret ofte blev.<br />
Men jeg k<strong>om</strong> hurtigt efter det. Snart blev jeg en endnu mere erfaren pige, selv<strong>om</strong> jeg<br />
allerede havde været i faget i mange år. Men der er forskel på at trække i ”strassen”,<br />
hvor det er begrænset, hvad man kan tilbyde, og at arbejde på en massageklinik,<br />
hvor alle former for seksuelle ydelser kan lade sig gøre. Men jeg var i stand til at<br />
<strong>om</strong>stille mig og blev hurtigt en af de barske piger i branchen” 73 .<br />
Især Jackie og Susanne fortæller, at de er stolte over at kunne klare sig i et barsk<br />
miljø. Dette giver dem respekt, status og anerkendelse. Jackie fortæller <strong>om</strong>, at hun<br />
bliver en af de ”seje” og ”barske piger”. Anerkendelsen handler <strong>om</strong> at kunne klare sig<br />
i et barsk miljø og i det hele taget <strong>om</strong>, at kvinderne ikke siger fra, beklager sig eller<br />
beder <strong>om</strong> hjælp. Der stilles ikke spørgsmål ved, hvad det er, kvinderne skal klare. På<br />
trods af at de bliver rystede eller chokerede, lader de sig ud ad til ikke mærke med<br />
dette. Dette peger på en fælles norm <strong>om</strong>, at kvinderne ikke skal anse sig selv s<strong>om</strong>
37<br />
bedre, finere eller sartere end de andre prostituerede, og at de vel nok kan klare<br />
mosten, når de andre kvinder kan. Denne normviser sig i udsagn s<strong>om</strong> f. eks. ”…du<br />
har vel prøvet det her før” eller i udsagn <strong>om</strong>, at ”...når de andre kunne, kunne jeg vel<br />
også”.<br />
Jackie bliver på sin vis socialiseret ind i <strong>prostitution</strong>smiljøet. Hun er 18 år, da hun<br />
debuterer, og de voksne rollemodeller, hun fortæller <strong>om</strong>, er på det tidspunkt hendes<br />
biologiske mor, s<strong>om</strong> hun foragter for at være svag og for at blive udnyttet af<br />
stedfaderen, s<strong>om</strong> er voldelig, alkoholiseret, og s<strong>om</strong> forgriber sig på Jackie. Hun<br />
søger tilflugt på værtshuse og falder hurtigt til her og i gade<strong>prostitution</strong>smiljøet. Skønt<br />
hun flere gange tager afstand fra seksuelle ydelser, bliver chokeret eller rystet,<br />
lægger hun vægt på at være barsk, at kunne klare det hårde miljø og på, at kunne<br />
klare sig selv. Jackie ender med at være i <strong>prostitution</strong> i 35 år kun afbrudt af nogle<br />
pauser. S<strong>om</strong> hun fortæller i starten af sin historie bliver hendes <strong>prostitution</strong>snavn,<br />
Jackie, efterhånden til hendes egentlige navn: ”På min dåbsattest står der også mit<br />
oprindelige navn, Kirsten. Men Kirsten eksisterer ikke mere og jeg forbinder ikke<br />
længere det navn med mig selv. Da jeg begyndte at arbejde s<strong>om</strong> prostitueret,<br />
forsvandt Kirsten og jeg kaldte mig i stedet Jackie. I dag er jeg Jackie” 74 . Hendes<br />
tidlige <strong>prostitution</strong> og socialisering ind i miljøet kan være medvirkende til, at hun<br />
identificerer sig med <strong>prostitution</strong>smiljøet, at hendes identitet forankres i <strong>prostitution</strong>en<br />
- hun er Jackie - og med at hun forbliver i prostituion så længe.<br />
Nikki 28 år da hun debuterer. I kraft af sit ordinære arbejde, har hun hele tiden et ben<br />
uden for miljøet. Det er tydeligt, at <strong>prostitution</strong>smiljøet med dets særlige normer og<br />
værdisæt er anderledes for hende, Hun fortæller <strong>om</strong> det med større distance, og s<strong>om</strong><br />
en person, der i starten får et indblik i en helt anden verden. Skønt den drager hende<br />
og er med til at fastholde hende i <strong>prostitution</strong>en i længere tid, end hun umiddelbart<br />
havde forventet, bliver det måske netop denne dobbeltidentitet, der bliver hendes<br />
redning. Hun er ”kun” i <strong>prostitution</strong> i 2 år. Skønt pengene også for hende er en<br />
væsentlig fastholdende faktor, er hun dog ikke fuldstændig afhængig af denne<br />
indtægt. Samtidig er der intet, der i hendes beretning, s<strong>om</strong> tyder på, at hun har børn,<br />
hun skal forsørge, da hun starter.<br />
Susanne glider ind i <strong>prostitution</strong>smiljøet, og er ret naiv, da hun starter. I forhold til de<br />
miljøer, værtshuse og rockerklubber, hun tidligere har været i, er nogle af normerne i
38<br />
<strong>prostitution</strong>smiljøet parallelle. Susanne fortæller, hvordan hun inden sin<br />
<strong>prostitution</strong>sdebut er en af de få piger, der kunne klare sig i en længere periode i<br />
rockermiljøet, hvor hun havde status af at være ”fræk pige” og fik respekt. Dette er<br />
en norm, der minder <strong>prostitution</strong>smiljøets. Hun opnår her en tilsvarende status,<br />
respekt og anderkendelse gennem sex, s<strong>om</strong> hun har opnået i de tidligere miljøer,<br />
hun har færdedes i. Hun fortæller detaljeret <strong>om</strong>, hvordan kvinderne skal gebærde sig<br />
på de ”finere” klinikker, hvor de skal lære at være høflige over for kunderne og at<br />
klæde sig mere eksklusivt i ”fine” kjoler. S<strong>om</strong> i Jackies fortælling fremstår de<br />
”eksklusive” <strong>prostitution</strong>sformer s<strong>om</strong> mere fremmedartede for Jackie og Susanne,<br />
end de gør for Nikki. Dette afsåekæer de forskellige klassetilhør, kvinderne har.<br />
Klassetilhøret kan medvirke til at betinge, hvordan kvinderne klarer sig i samfundet.<br />
Mennesker med ressourcestærke baggrunde klarer sig generelt bedre end<br />
mennesker med ressourcesvage familiebaggrunde. Det er muligt, at Nikki har en<br />
ressourcestærk baggrund og opvækst, der på trods af svigt og overgreb er<br />
medvirkende til, at hun k<strong>om</strong>mer hurtigere ud af <strong>prostitution</strong> end Jackie og Susanne.<br />
Miljøets forbindelse til kriminalitet og rusmidler<br />
Prostitutionsmiljøet kan have nære forbindelser til kriminalitet, vold, psykopater og<br />
rusmidler, s<strong>om</strong> for eksempel narkotika og alkolhol. Susanne beretter <strong>om</strong> den første<br />
klinik, hun er på: ”Indehaverne af klinikken var en tidligere mesterbokser og hans<br />
kone, der tog sig af tingene i forkontoret. De røg en del hash [...]” 75 . Hun fortæller <strong>om</strong>,<br />
hvordan miljøet i Odense ændrer sig i slutningen af firserne og i begyndelsen af<br />
halvfemserne, hvor miljøet bliver hårdere. Flere og flere klinikker ejes af rockere, og<br />
<strong>prostitution</strong>smiljøet får større sammenhæng med kriminelle aktiviteter, handel med<br />
narkotika og muligvis drab. Susanne arbejder en tid på en klinik s<strong>om</strong> ejes af Odenses<br />
største alfons, en ”[...] gennemført usympatisk fyr [...] kendt i hele Odenses<br />
underverden [...] og s<strong>om</strong> alle var bange for, men s<strong>om</strong> ikke desto mindre var temmelig<br />
paranoid.” 76 . Susanne og hendes vennekreds og <strong>prostitution</strong>smiljøet har forbindelse<br />
med rockermiljøet og med byens ”hotte” 77 natklubber. I den periode kører en af<br />
hendes veninder og <strong>prostitution</strong>skolleger galt i bil og bliver dræbt, efter hun var blevet<br />
alkoholiker, havde røget en del hash og blev slået af alfonsen, s<strong>om</strong> hun var kæreste<br />
med. To andre af Susannes venner, Richard og Jørgen, bliver myrdet, og der er en<br />
del rygter <strong>om</strong> narkotikahandel og gældsinddrivelse i miljøet. Susanne er sikker på, at<br />
mordet på Richard er et lejemord, og Jørgen bliver stukket ned i en port i Odense<br />
centrum. Susanne fortæller, at hun stadig har mange forbindelser til miljøet 78 .
39<br />
Hendes beskrivelser af det <strong>prostitution</strong>smiljø, hun er i, antyder at hun, s<strong>om</strong> Jackie<br />
socialiseres ind i denne verden – eller underverden, s<strong>om</strong> hun kalder den – og at<br />
hendes sociale relationer består af mennesker her. Dette kan indikere, hvorfor<br />
Susanne er i <strong>prostitution</strong> længe (i 18 år) ligs<strong>om</strong> Jackie. Hun <strong>om</strong>taler miljøet s<strong>om</strong> et,<br />
hun er bekendt med og ikke s<strong>om</strong> en ”helt ny verden”, s<strong>om</strong> Nikki gør.<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> den første massageklinik, hun er på: ”På et tidspunkt blev klinikken<br />
solgt til to fyre med en noget gråzonet baggrund. Pludselig k<strong>om</strong> pusherverdenen ind i<br />
”vores” lille verden på klinikken. Også det blev jeg fascineret af. Ikke fordi jeg tog<br />
stoffer – men hele måden de her fyre tænkte og levede på. Det k<strong>om</strong> bag på mig, hvor<br />
kolde og ligegyldige de var over for andre mennesker – hvordan alt handlede <strong>om</strong><br />
penge, <strong>om</strong> at have magt og være en frygtet person” 79<br />
.<br />
Prostitutionsmiljøet er nær sammenhængende med, hvilken <strong>prostitution</strong>sform<br />
kvinden er i. I gademiljøet er kvinderne mindst beskyttede, og miljøet på<br />
massageklinikker kan være hårdere end f. eks. escort, da kvinderne på<br />
massageklinikker kan have eller kan føle sig presset til at tage mange kunder på en<br />
vagt og / eller tage for mange vagter. Escort kan på den anden side indebære, at den<br />
prostituerede går på restaurant, arrangementer eller rejser med kunder, hvor det s<strong>om</strong><br />
en del af ydelsen forventes, at hun deltager i middage med drinks. Skønt kvinderne,<br />
for at beskytte sig selv, forsøger at adskille alkohol eller andre bedøvelsesmidler fra<br />
<strong>prostitution</strong>sarbejdet, er der i Jackies fortælling passager, der viser, at der også<br />
drikkes i forbindelse med ”arbejdet”. Jackie er i en periode så belastet i sit liv og i sin<br />
prostituion, at hun drikker hver dag. Hun går med til at indspille to pornofilm, hvoraf<br />
den ene handler <strong>om</strong> urinsex. Under optagelserne skal hun tisse ned i munden på en<br />
mandlig medspiller. Indspilningen må de imidertid opgive, da Jackie efterhånden er<br />
blevet ”hamrende beruset” 80 .<br />
I selvbiografierne og i interviewundersøgelserne er der næppe nogen tvivl <strong>om</strong>, at<br />
<strong>prostitution</strong>smiljøet kan være barskt , og at livet s<strong>om</strong> prostitueret er hårdt. Der er en<br />
uadskillelig sammenhæng mellem skadevirkninger og <strong>prostitution</strong>smiljøet. Nogle<br />
prostituerer sig, fordi de i forvejen er stofafhængige, mens nogle efterhånden bliver<br />
stofafhængige, fordi de bedøver sig for at kunne klare <strong>prostitution</strong>en. En kvinde i en<br />
interviewundersøgelse siger: ”Jeg kan ikke klare at have en kunde uden at være lidt<br />
påvirket. Jeg har prøvet. Men det går bare ikke. Jeg kan ikke klare det!” 81 . Skønt
40<br />
adskillelsen mellem rusmidler og <strong>prostitution</strong> søges opretholdt af kvinderne –<br />
hovedsageligt af sikkerhedsmæssige grunde – viser beretningerne <strong>om</strong> miljøet, at<br />
risikoen for at blive misbruger er stor. Karakteristisk for <strong>prostitution</strong> er, at der dels kan<br />
være let adgang til rusmidler, dels at <strong>prostitution</strong> med tiden kan medføre et misbrug<br />
s<strong>om</strong> en art skjold over for den fysisk og psykisk belastende ”beskæftigelse”.<br />
Jackie fortæller, hvordan hun s<strong>om</strong> 18-årig lærer at drikke på de værtshuse, s<strong>om</strong> var<br />
kvindernes tilholdssted, når de havde pauser fra <strong>prostitution</strong>en på gaden. ”For en<br />
uerfaren 18-årig pige fra bøhlandet, var det et skrapt miljø at slå sig ned i. Men jeg<br />
var ikke bange af mig, og jeg kunne godt li´ den rå tone [...] Vi drak tæt, men kendte<br />
intet til stoffer [...] Det var på Kiki, jeg for alvor lærte at drikke. Mig, der ellers aldrig<br />
havde kunnet få så meget s<strong>om</strong> en øl ned, og s<strong>om</strong> var vokset op i et hjem, hvor der<br />
aldrig blev drukket, nu sad jeg på Kiki og drak mig skidefuld hver dag” 82<br />
.<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> en escortkunde, hun betjener med særdeles hård masochisme, og<br />
<strong>om</strong> hvordan han forventer, hun indtager kokain sammen med ham s<strong>om</strong> en del af<br />
ydelsen. Hun er forberedt på dette, da telefondamen på klinikken har fortalt hende<br />
<strong>om</strong> det. Skønt det ærgrer kunden, er hun i stand til at sige fra over for kokainen og i<br />
stand til at fastholde dette i den periode, hun betjener kunden. I stedet drikker hun<br />
hvidvin sammen med ham, når hun er der.<br />
Sammenhængen mellem <strong>prostitution</strong>smiljøet, hhv. alkohol og rusmidler kan have at<br />
gøre med, at kvinderne debuterer på forskellige tidspunkter. Jackie debuterer, s<strong>om</strong><br />
nævnt, i gade<strong>prostitution</strong> i 1960´erne og begynder på dette tidspunkt at holde til på<br />
værtshuse. Kvinderne fortællier <strong>om</strong> forskelle på de forskellige <strong>prostitution</strong>sformer, og<br />
at alkohol og andre rusmidler f. eks.l ikke må indtages under ”arbejdet” på de mere<br />
eksklusive klinikker.. Det er muligt, at der i <strong>prostitution</strong>smiljøer i dag ikke indgår<br />
alkohol i samme grad, s<strong>om</strong> i de miljøer, Jackie beskriver.<br />
Risiko for vold og voldtægt<br />
Miljøets forbindelse med vold, overgreb og anden kriminalitet hænger især sammen<br />
med kunderne og med det dobbeltliv, der er forbundet med <strong>prostitution</strong>. Har en<br />
kvinde været udsat for trusler fra en kunde eller voldtægt, er det typisk, hun<br />
konkluderer, hun må beskytte sig selv bedre, være mere på vagt eller medbringe en<br />
form for afværgevåben. Sådanne trusler, overfald eller for eksempel
41<br />
grænseoverskridelser fra kunder, der forsøger at påtvinge sig ydelser, der ikke på<br />
forhånd er aftalt, k<strong>om</strong>mer sjældent uden for prostititutionsmiljøet. Dette accepteres af<br />
kvinderne s<strong>om</strong> en del af miljøet. På massageklinikker kan kvinderne advare<br />
hinanden <strong>om</strong> sådanne kunder og, , de har, s<strong>om</strong> Susanne beretter, ét sted<br />
regnskaber med koder, der viser, hvem der kan være farlige og i det hele taget,<br />
beskriver kunderne. En escortbesøg til en psykopatisk kunde i hans hjem kan være<br />
særdeles risiko- og angstfuld for kvinderne, men anses igen s<strong>om</strong> en del af<br />
<strong>prostitution</strong>en.<br />
Susanne fortæller <strong>om</strong> sin tid på den anden massageklinik, hun er på. ”En mere<br />
ubehagelig type var en ung fyr, der viste sig kun at være tretten år. Han så betydelig<br />
ældre ud, men jeg oplevede flere gange, at han virkede truende og voldelig. Han<br />
overfaldt min kollega på vagten og gjorde os i det hele taget temmelig utrygge [...]<br />
For at kunne klare den slags tilfælde havde vi foruden alarmer altid to store hunde i<br />
klinikken. Uvisheden <strong>om</strong>kring hvilke ubehagelige typer, der kunne dukke op, var der<br />
konstant, og man fulgte altid nogle bestemte forholdsregler for at undgå, at noget<br />
kunne gå galt. Man vendte aldrig ryggen til en kunde, og under bondage lod vi piger<br />
os aldrig binde. Det kunne være farligt, hvis manden skulle vise sig at være psykopat<br />
[…] Der lå selvfølgelig altid en vis risiko indbygget i situationen, hvis det viste sig, at<br />
fyren var psykopat” 83 .<br />
Jackie fortæller <strong>om</strong> gademiljøet <strong>om</strong>kring Pisserenden, s<strong>om</strong> hun opsøger efter, at hun<br />
har været på Halmtorvet. En kunde havde fortalt hende, at det er muligt at tjene flere<br />
penge her. ”Pigerne i Pisserenden var mænd for at klare sig selv, skal jeg love for.<br />
Alligevel ville jeg lyve, hvis jeg påstod, at angsten for at løbe ind i en psykopat ikke lå<br />
dybt i os alle sammen. Det skete jo, at en kollega blev voldtaget eller overfaldet – i<br />
værste fald myrdet. Når det skete, løb angsten langs husmurene i alle gader, og vi<br />
gik ud i natten med alle sanser i højeste beredskab. At holde op med at arbejde end<br />
ikke overvejede vi. Derimod fulgte vi intenst med i politiets jagt på gerningsmanden<br />
og åndede lettede op, når han blev fanget. Så levede vi ubekymret videre og glemte<br />
alt <strong>om</strong> farlige mænd, lige indtil en eller anden idiot slog til igen” 84 .<br />
Nikkis veninde, Tine, er ude for en ubehagelig oplevelse: ”[…] s<strong>om</strong> satte tingene i<br />
perspektiv for os – det kunne jo faktisk gå galt. Vi kunne risikere at en psykopat lagde<br />
sin vej forbi os. Jeg følte mig nu ret tryg, for jeg havde jo min kunder bundet solidt op.<br />
Ikke desto mindre begyndte jeg at tage en tåregas med mig” 85 .
42<br />
Udbrændthed og <strong>prostitution</strong>safhængighed<br />
I selvbiografierne er der flere beretninger <strong>om</strong> udbrændthed, s<strong>om</strong> viser sig på<br />
forskellige måder. Prostitution viser sig derved at være en særdeles fysisk og psykisk<br />
belastende og stressene måde at tjene penge. Kvinderne må bedøve sig, mere end<br />
de selv mener er almindeligt for dem, for at kunne klare jobbet. Eller de er ikke i<br />
stand til at levere hele den illusion, s<strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>en fordrer, hvilket kunderne kan<br />
mærke. De bliver nogle gange presset af klinikejeren til at tage for mange vagter,<br />
eller ser sig nødsaget til at tage for mange kunder for at kunne tjene tilstrækkeligt;<br />
de trænger til at holde pause - eller forretningen taber kunder og køres i sænk på<br />
grund af udbrændthed.<br />
Efter halvanden måned på en massageklinik besvimer Susanne og får to ketoganer<br />
af en af de andre piger. Hun lader sig presse til at blive på arbejde, indtil hendes vagt<br />
er ovre, på trods af smerter. Da en læge undersøger hende, bliver hun kørt direkte<br />
på hospitalet i ambulance og får at vide, at hun bør opereres i underlivet for<br />
sammenvoksninger i livmoderen, og at hun bør holde sig i ro. Susanne prøver på<br />
dette tidspunkt at bakke ud af <strong>prostitution</strong>en, men lader sig presse til at fortsætte af<br />
klinikejerne. Samtidig føler hun, at hun får mere selvtillid af arbejdet, fordi klinikejerne<br />
og de andre piger har respekt for hende, og fordi nogle kunder ringer og spørger<br />
specielt efter hende. ”Nogle sagde, de savnede mig. Det var dejligt, at nogen<br />
savnede en” 86 . Susanne har på det tidspunkt en 15-20 kunder på en 6-timers vagt.<br />
Senere arbejder hun på en lidt mere eksklusiv massageklinik, men må sygemelde<br />
sig i 3 måneder på grund af smerter i underlivet. ”På nogle måder havde jeg det godt<br />
med arbejdet, fordi det gav mig selvværd. På andre måder var det hårdt. Især fordi<br />
de mange samlejer, jeg var begyndt at give, gav mig smerter. Klinikkens indehaver<br />
ville gerne have mig tilbage, fordi jeg var populær blandt kunderne” 87 .<br />
Der er grænser for, hvor meget den enkelte kan klare, og for hvordan hun kan klare<br />
det. Jackie fortæller, hvordan hun på et tidspunkt er blevet alkoholiker, og at hun<br />
supplerer alkoholen med hash. Det er efter hendes voldelige eksmand Bongos død<br />
og efter endnu et voldeligt tre-måneders ægteskab. Da hun er for påvirket under<br />
aktiviteterne på den massageklinik, hun har startet, er der en kunde, der snyder<br />
hende og får kond<strong>om</strong>et af. Hun bliver gravid og må vælge abort, skønt hun er meget<br />
imod det. Hun er på flere måder udbrændt i sit arbejde. ”Over for kunderne begyndte
43<br />
jeg at blive direkte ondskabsfuld. Den går jo ikke i det lange løb. Fra at have en<br />
bl<strong>om</strong>strende forretning, gik det stærkt ned ad bakke. Værre var, at jeg igen begyndte<br />
at drikke sherry til kaffen, og gå rundt med en kylling i tasken. Til sidst krævede det<br />
efterhånden store mængder spiritus, før jeg kunne tage mig sammen til at gå på<br />
arbejde. Det endte med, at jeg støt og roligt kørte min forretning neden<strong>om</strong> og hjem.<br />
Mutter her var blevet alkoholiker” 88 .<br />
Susanne fortæller <strong>om</strong>, hvordan hun flere gange er tæt på at brænde ihjel i sit hjem,<br />
fordi hun ryger i sengen, fordi hun på grund af <strong>prostitution</strong>en i en periode må bedøve<br />
sig med nervemedicin. ”Ind i mellem dagens mange job var det oplagt lige at tænde<br />
en smøg. Det hjalp med at dulme nerverne, og det var rart, når man havde så mange<br />
små pauser. Jeg har derfor gennem mange år røget fyrre-halvtreds cigaretter <strong>om</strong><br />
dagen [...] Jeg tog nervemedicin i den periode, fordi jobbet gik mig på, og medicinen<br />
havde gjort mig døsig” 89<br />
.<br />
Samtidig sidder kvinderne ofte disse advarsler fra deres krop og sjæl overhørig og<br />
fortsætter med flere kunder eller i længere tid, end de selv føler, de skulle have gjort.<br />
Presset fra <strong>prostitution</strong>smiljøet opleves på denne måde s<strong>om</strong> særligt stort, og i nogle<br />
tilfælde kan man tale <strong>om</strong> en form for <strong>prostitution</strong>safhængighed, der ikke kun<br />
forbindes med indtægterne. Denne afhængighed kan medvirke til, at kvinden<br />
fortstætter <strong>prostitution</strong> på trods af, at hun har en fornemmelse af, at hun burde<br />
stoppe eller af, at den ødelægger hende fysisk og psykisk. Nikki fortæller <strong>om</strong>,<br />
hvordan hun selv og hendes veninde Tine, har det med <strong>prostitution</strong>en: ”Inde bag<br />
vores pagt og bag den sjov, vi lavede for at håndtere det vi foretog os, vidste vi godt,<br />
at vi var tæt på en destruktion. At det ikke i evighed kunne blive ved med at gå godt<br />
[…] Vi snakkede tit <strong>om</strong>, at det kun var for en periode – højst et halvt år. Alligevel<br />
arbejdede vi nogle år, afbrudt af små pauser” 90 .<br />
Nikki er mindre afhængig af pengene end Jackie og Susanne, og hun har en<br />
mulighed for at vælge <strong>prostitution</strong>en fra i kraft af sit arbejde. For hende er det både<br />
pengene, s<strong>om</strong> gør, at hun fortsætter i længere tid, end hun havde forestillet sig, og<br />
selve miljøet, s<strong>om</strong> er anderledes og en verden for sig selv for hende. Nikki fortæller:<br />
”Miljøet med mennesketyper, jeg aldrig før havde være i kontakt med, drog mig<br />
volds<strong>om</strong>t. Min nysgerrighed førte mig, jeg skulle opleve dette her, uanset hvor absurd<br />
jeg samtidig kunne synes det var [...] På trods af at ingen af os [Nikki og hendes
44<br />
veninde Tine, red.] tog stoffer eller havde økon<strong>om</strong>iske vanskeligheder, var vi draget<br />
af pengene. Men lige så meget af absurditeten. Man bliver ganske langs<strong>om</strong>t<br />
afhængig af det hele, og derved kan man ikke få sig selv til at stoppe” 91 . Skønt Nikki<br />
”kun” er i <strong>prostitution</strong> i 2 år, er det længe nok til, at også hun oplever udbrændthed,<br />
selvlede og et voksende had til mænd. ”Fælles for de piger, jeg har mødt i branchen<br />
– mig selv inklusive – var, at vi alle havde en uendelig mangel på selvværd. Uanset<br />
vores facader – og med tiden volds<strong>om</strong>me lede ved mændene – fik vi også meget<br />
bekræftelse. Vi blev overdænget med k<strong>om</strong>plimenter, og et eller andet sted voksede<br />
vi ved at være fysisk attraktive samt være lige præcis dét på lagnet, s<strong>om</strong> de fleste<br />
mænd drømmer <strong>om</strong>. Men igen. Det er en kortvarig og dyrt købt selvværdsfølelse.<br />
Leden vokser gradvis og viser sig tydeligere og tydeligere. Man fastholder sig selv i<br />
en illusion <strong>om</strong>, at man kun var god nok s<strong>om</strong> luder, når man ikke kunne relatere til<br />
mænd i sit privatliv længere. Det var en nedadgående spiral” 92 . Nikki fortæller <strong>om</strong>,<br />
hvordan hun med tiden bliver mere og mere udbrændt af <strong>prostitution</strong>en, og <strong>om</strong><br />
hvordan hun derved allerede er k<strong>om</strong>met alt for langt ind i de selvdestruktive mønstre.<br />
I modsætning til Jackie og Susanne oplever Nikki hendes voksende vrede over for<br />
mænd, en reaktion, der muligvis er meget sund, hendes barnd<strong>om</strong>soplevelser taget i<br />
betragtning. ” ”En skide luder, det er hvad jeg er, ikke en skid andet.” [...] Jeg følte<br />
mig så værdiløs, s<strong>om</strong> stod jeg med t<strong>om</strong>me hænder og intet sted at gå hen. Jeg var<br />
ingenting, kunne ingenting, bare et skidt menneske, med en evne til at narre mig selv<br />
og andre til at tro, jeg var noget. Min selvlede kunne i dag ikke længere ignoreres [...]<br />
Nu kunne det kun gå nedad, og det gjorde det. Jeg var så led ved det hele, at min<br />
krop smertede på mange måder og bare fortalte mig, at det var forkert at arbejde.<br />
Jeg begyndte at fantasere <strong>om</strong> at skade mænd temmelig fatalt. Jeg forestillede mig,<br />
hvordan jeg sparkede tænderne ud på dem, prikkede deres øjne ud med mine fingre,<br />
lossede dem i skridtet, sparkede dem i ryggen – jeg ville have, at de skulle bløde,<br />
føle smerte s<strong>om</strong> jeg smertede. Jeg hadede så volds<strong>om</strong>t og så inderligt, og jeg gav<br />
dem hele skylden. Mænd var endelig blevet min største fjende, og de skulle på ingen<br />
måde røre mig [...] Særlig når jeg var fuld, var det svært at styre” 93 .<br />
Afhængighed af penge<br />
Prostitution kan, s<strong>om</strong> i Susannes og i Nikkis tilfælde, starte s<strong>om</strong> en midlertidig<br />
beskæftigelse. Men samtidig fortæller kvinderne <strong>om</strong>, hvordan pengene hurtigt bliver<br />
en nødvendighed for dem. Typisk optræder nødvendigheden af at tjene penge, s<strong>om</strong><br />
forklaringen på, at de overskrider deres egne grænser, at deudsætter sig for fysisk
45<br />
ubehag, at de vender tilbage til <strong>prostitution</strong>, hvor de ville holde op, eller at de<br />
fortsættet med alt for mange kunder på trods af følelsen af udbrændthed.<br />
Jackie fortæller efter allerede den første kunde: ”Men jeg kan stadig huske det<br />
vidunderlige sug, det gav i min mave, da min hånd lukkede sig <strong>om</strong> de første penge,<br />
jeg tjente s<strong>om</strong> prostitueret. Det var år og dage siden, jeg havde rørt ved en<br />
hundredemand. Jeg følte mig rig og syntes jeg var k<strong>om</strong>met nemt til formuen. Lysten<br />
til, at de første penge skulle blive til mange flere, greb mig <strong>om</strong>gående og vilde<br />
drømme fløj igennem mit hoved. Nu var der ingen grænser for, hvad jeg kunne købe.<br />
Jeg følte mig s<strong>om</strong> en verdensmester. Uden tanke for hvor meget lort dette liv med<br />
årene ville føre med sig. Jeg skulle senere lære, at det ikke var så nemt at k<strong>om</strong>me ud<br />
af s<strong>om</strong> det var at k<strong>om</strong>me ind i <strong>prostitution</strong> [...] Da jeg første gang fik menstruation,<br />
spurgte jeg de andre piger, hvad de gjorde, når den tid k<strong>om</strong>. Så afhængig af<br />
pengene var jeg allerede blevet, at panikken greb mig. ”Vi har sgu ikke råd til en<br />
uges ferie <strong>om</strong> måneden. Og det har du heller ikke. Bare gør s<strong>om</strong> os. Stik en O.B. op,<br />
det mærker kunden ikke”. Det kan godt være, kunden ikke kunne mærke noget, men<br />
det kunne jeg med sådan en raket i underlivet, der fløj længere og længere op, når<br />
fyren stødte til under samlejet. Jeg kunne godt have valgt at holde fri i de dage, men<br />
det var jeg for stolt til. Når de andre piger kunne holde det ud, kunne jeg også. Ingen<br />
skulle grine ad mig eller kalde mig en pivskid” 94<br />
.<br />
Jackie begrunder sin overskridelse af sine egne grænser og manglende<br />
opmærks<strong>om</strong>hed på sin krop med nødvendigheden af at kunne tjene penge. ”Ingen<br />
kunde har nogensinde fået lov til at stikke sine fingre op i mit underliv. En ren<br />
praktisk foranstaltning. Mange mænd har ikke rene negle, og jeg skulle ikke nyde<br />
noget af at få mit underliv ødelagt af infektioner og sygd<strong>om</strong>me. Jeg havde fire børn,<br />
der skulle forsørges, så der var ikke råd til at tage chancer” 95 . Dette kan ses s<strong>om</strong> et<br />
udtryk for en ekstrem høj ”arbejdsmoral” og et behov for penge, så hun kan forsørge<br />
sine børn. Omvendt ser hun intet behov for at tage hensyn til sin egen krop. Den er<br />
ikke i sig selv - s<strong>om</strong> en menneskekrop per se - bevaringsværdi, og har ingen værdi i<br />
sig selv. Kroppen er et middel til at tjene penge, og kun i denne henseende ses<br />
nødvendigheden af at passe på den.<br />
På et tidspunkt har Jackie sit ”[...] livs største moralske tømmermænd” 96 over for sine<br />
børn, og fordi hun har valgt de materielle goder, fremfor fattigd<strong>om</strong> og nærvær over for
46<br />
børnene. Hun spekulerer over ”[...] over hvad fanden det var for et liv, jeg bød mig<br />
selv og mine unger. Hvorfor i alverden havde jeg ikke bare droppet det luderjob, givet<br />
mine børn havregryn og ladet dem gå i slidt tøj, beholdt det faldefærdige hjem, sagt<br />
nej til biografture og l<strong>om</strong>mepenge og så ellers koncentreret mine kræfter <strong>om</strong> at give<br />
børnene en ordentlig opvækst. For materielle goders skyld havde jeg ladet mine børn<br />
vokse op med en mor, der var prostitueret og en far, der var alkoholiker. Jeg var helt<br />
til rotterne” 97 . Skønt Jackie på det tidspunkt reflekterer over sin afhængighed af<br />
penge og sin <strong>prostitution</strong>, søger hun derfter arbejde s<strong>om</strong> stripdanser, hvor kvinderne<br />
efter showet tager kunder med op på ”bolleværelserne” 98 . Jackie begynder nu at tage<br />
stesolider sammen med alkohol og fortæller, at hun er fuld hver dag på jobbet. ”Ikke<br />
alene var jeg blevet afhængig af sprut og piller, jeg var også afhængig af noget lige<br />
så farligt: penge. Derfor mosede jeg fortsat på med jobbet, selv<strong>om</strong> jeg slet ikke<br />
kunne holde til alt det, jeg fyldte mig med. Men fattig ville jeg bare ikke være [...]<br />
Derhjemme sad mine børn i et pænt hjem og ventede på mor. Jo, jeg havde skam<br />
fået råd til at købe fine møbler og dyre kjoler, men hvad hjalp det ungerne, når deres<br />
mor k<strong>om</strong> dinglende beruset og skæv hjem hver aften” 99 .<br />
Susanne fortæller <strong>om</strong> den 3-måneders pause, hun må tage på grund af smerter i<br />
underlivet. I den periode får hun bistandshjælp samtidig med <strong>prostitution</strong>en.<br />
”Psykologisk set var det også svært at veksle mellem ikke at have råd til noget s<strong>om</strong><br />
helst og så pludselig nærmest svømme i penge og så tilbage igen. Jobbet gav mig til<br />
tider en rigtig høj indtægt. På gode dage tjente jeg vel 6.000-8.000 kroner, så jeg<br />
kunne købe masser af dyre ting, for slet ikke at tale <strong>om</strong> de utrolig mange gaver jeg<br />
fik. Diamantøreringe, mærkevaretøj, parfume, kosmetik, gryder og pander og mange<br />
andre ting” 100<br />
.<br />
Pengene er en væsentlig grund til, at kvinderne fanges ind i og fortsætter med<br />
<strong>prostitution</strong>. Nikki fortæller: ”Jeg tjente gode penge – det var så fedt bare at have<br />
penge hele tiden. Man kunne altid lave nogle flere, når forbruget var gået lidt højt. På<br />
et tidspunkt mistede jeg overblikket og blev afhængig af pengene. Jeg brugte mange,<br />
rigtig mange. Jeg købte, hvad jeg havde lyst til, tøvede aldrig. Mærkeligt at ingen<br />
undrede sig over det” 101 .<br />
K<strong>om</strong>pensatorisk forbrug
47<br />
Af kvindernes beretninger fremgår, at de prostituerer sig for at tjene penge, og at de i<br />
perioder opnår høje indtægter. Samtidig viser det sig, at pengene bliver brugt, lige så<br />
hurtigt s<strong>om</strong> de tjenes. Der bliver ikke sparet op eller lagt til side. Kvinderne kan ende<br />
med at k<strong>om</strong>me ud af <strong>prostitution</strong>en lige så fattige, s<strong>om</strong> de var, da de startede.<br />
Susanne beretter <strong>om</strong> sin debut: ”Men for mig betød penge nu ikke så meget. Der<br />
skulle bare være til mad på bordet. Det betød til gengæld også, at jeg havde let ved<br />
at give penge ud. En dag fandt Carsten og jeg to Van Gill-jakkesæt og tre lækre<br />
jakker i Magasin, så dem købte vi uden at tænke særligt over det. Vi anskaffede også<br />
kostbare ting til hjemmet” 102 .<br />
Jackie har på et tidspunkt en gift elsker, Kl<strong>om</strong>si, s<strong>om</strong> foreslår, at hun skal spare<br />
penge sammen fra prositutionen på massageklinikken til sin alderd<strong>om</strong>. Jackie er på<br />
det tidspunkt midt i tredieverne. ”Det var nemmere sagt end gjort. Jeg var slet ikke<br />
hverken moden eller rolig nok i mit sind til at spekulere i de baner. Og så var der jo<br />
iøvrigt 100 år til jeg blev gammel. På det tidspunkt havde jeg mere travlt med at<br />
k<strong>om</strong>me gennem livet end spare op til alderd<strong>om</strong>men. I dag kunne det jo ha´ været<br />
meget rart, hvis jeg havde fulgt hans fornuftige råd” 103<br />
.<br />
Det fjerde sted, Nikki arbejder, er på et luksusbordel, hvor indtjeningen er høj.<br />
”Modsat escorten, hvor jeg lavede cirka tyve tusind <strong>om</strong> måneden, lavede jeg her<br />
tredive til fyrre tusind. Den mest indbringende måned gav mig tres tusind kroner.<br />
Penge mistede fuldstændig deres værdi, jeg brugte og brugte bare, for jeg kunne<br />
altid lave flere. Og de penge, jeg hentede hjem, blev brugt til at dække over, at det<br />
faktisk ikke var så let og uk<strong>om</strong>pliceret længere” 104 . Nikki fortæller <strong>om</strong>, hvordan<br />
pengene og forbruget bliver en erstatning for hende, et dække over, at det ikke er så<br />
nemt og uk<strong>om</strong>pliceret at være i <strong>prostitution</strong>en, og hendes forbrug bliver en<br />
k<strong>om</strong>pensation for den kærlighed, hun ikke føler, hun kan opnå. ”Pengene fik jeg i<br />
bytte for mangelen på kærlighed i mit liv” 105 . Det umættelige forbrug bliver til et<br />
k<strong>om</strong>pensatorisk forbrug. ”Ingen af os piger ville kunne indrømme, at vi ikke følte os<br />
værdifulde s<strong>om</strong> mennesker – jeg ved ikke, hvordan det skulle have været muligt at<br />
sige det. Følelsen kunne måske godt leve i os og i ukontrollable glimt blotte sig for<br />
én. Men sige det højt og derved vedstå sig denne sandhed, det gjorde vi ikke. I<br />
stedet brugte vi pengene til at dække over følelsen. S<strong>om</strong> et gnavende sår man<br />
sætter et plaster over, så man er fri for at se på det. Og vi målte værdi i hvor meget vi<br />
tjente” 106 . Afhængigheden af penge, s<strong>om</strong> kvinderne indfanges i, forstærkes af
48<br />
behovet for et k<strong>om</strong>pensatorisk forbrug, et behov der med tiden i <strong>prostitution</strong><br />
forstærkes. Afhængigheden af penge bliver således en uendelig selvforstærkende<br />
spiral, hvor det k<strong>om</strong>pensatorisk forbrug vokser i takt med, at kvinderne må distancere<br />
sig fra de seksuelle ydelser og hvor forbruget på den anden side nødvendiggør, at de<br />
fortsat prostituerer sig. Når Nikki ser tilbage på sin tid s<strong>om</strong> prostitueret, forek<strong>om</strong>mer<br />
hele perioden uvirkeligt for hende. Det eneste, der beviseligt fastholder denne tid, er<br />
hendes regnskaber over, hvor meget hun engang tjente. ”Jeg begyndte på et<br />
tidspunkt at føre regnskab for at finde ud af, hvad jeg brugte mine penge på. Jeg<br />
forstod ikke, hvordan tredive til tres tusind kroner kunne forsvinde på en måned. Jeg<br />
forstår det egentlig stadig ikke. Min regnskabsbog indeholder bare tal, der fastholder<br />
virkeligheden” 107 .
49<br />
Professionsideologier<br />
Et af de normsæt, der eksisterer i prostitionen, er at være ”en god luder”. Der er<br />
prestige i at kunne tjene mange penge, og i at kunne få kunderne til at k<strong>om</strong>me igen.<br />
At kunne overtale en kunde, være i stand til at se, hvad han vil have, være god til<br />
teknik og til at forstille sig over for kunden, <strong>om</strong>tales s<strong>om</strong> udtryk for at en kvinde kan<br />
sin metiér – på linje med at være god til et arbejde. Når <strong>prostitution</strong>en italesættes,<br />
fremstilles beskrivelserne ofte s<strong>om</strong> handlinger, kvinderne er gode til, s<strong>om</strong> det at have<br />
lært sig at være professionel. Beskrivelserne fremstilles inden for faglige idealer, hvor<br />
kvinderne er stolte af at kunne mestre deres profession eller stolte at at kunne<br />
opretholde deres grænser.<br />
Prestigen er nært beslægtet med materielle goder. Jackie fortæller <strong>om</strong> gademiljøet<br />
på Vesterbro. ”Også for luderne på gaden var der prestige i at bære så meget guld<br />
s<strong>om</strong> muligt. Så kunne man se, at her var en pige, der kunne trække nogle penge<br />
hjem og det gav respekt” 108 . Da normerme <strong>om</strong> prestige forbindes med at have lært<br />
sig nogle bestemte teknikker og med en materiel værdisættelse, og da dette udgør<br />
definitionen på at være professionel, kan disse normer kaldes for<br />
professionsideologier. Disse anvendes af kvinderne s<strong>om</strong> begrundelse for at være i<br />
<strong>prostitution</strong>. De er af kvinderne forbundet med deres selvopfattelser, s<strong>om</strong> for<br />
eksempel med at ”...det at være god til noget er bedre end ingenting”, og de<br />
forbindes med selvopfattelser s<strong>om</strong> selvtillid og selvværd. Samtidig forbindes de med<br />
en ydre anerkendelse fra andre prostituerede i <strong>prostitution</strong>smiljøet, hvor opfyldelsen<br />
af professionsideologierne betyder, at kvinderne vinder prestige og respekt i andres<br />
øjne.<br />
Nikkis kalder disse professionsideologier for ”luderlogik” 109 . Nikki hører en dag på<br />
massageklinikken én af de andre kvinder sige, at hun ikke har råd til at stoppe<br />
<strong>prostitution</strong>en, for så mister hun sin Mercedes. Nikki resonerer: ”Og det var så logisk<br />
s<strong>om</strong> noget, at det at kneppe en masse idiotiske mænd var en nem måde at<br />
opretholde den form for levestandard, s<strong>om</strong> hun mente at kunne forlange. For i bund<br />
og grund var hun jo uden værdi, hvorimod en Mercedes var et accepteret symbol på<br />
økon<strong>om</strong>isk værdi i alle samfundslag. Jeg ved ikke, <strong>om</strong> bilen købte hende værdighed,<br />
eller <strong>om</strong> hun tabte sin værdighed for at kunne være økon<strong>om</strong>isk i stand til at købe<br />
bilen” 110 .
50<br />
Udsagn i interviewundersøgelser fra andre prostituerede kvinder viser, hvordan<br />
kvinderne beskriver de seksuelle ydelser, de giver, med en faglig stolthed, s<strong>om</strong><br />
udtryk for at være professionel. ”Ja, ja! Der er jo ikke nogen s<strong>om</strong> mig, der kan lave<br />
brændemærker, der er ingen s<strong>om</strong> mig, der kan sy i dem, når de skal have syet<br />
forhuden sammen, eller de skal have syet knapper i” 111 .”Jeg laver noget jeg er god<br />
til. Jeg laver noget jeg har lavet i lang tid. Men ja, jeg er god til at arbejde med sex.<br />
Jeg er god til at skulle beskrive det og gøre det på en interessant måde, så folk<br />
synes det er spændende” 112 .”Jeg er god til det. Jeg kan kigge en kunde ud på flere<br />
kil<strong>om</strong>eters afstand” 113 .”Jeg vil sige, jeg er en dygtig luder. Hvis man kan snakke sig<br />
fra det hele, hvis man kan klare det på 5 minutter, og kunden er tilfreds og k<strong>om</strong>mer<br />
igen, så er man blevet professionel. Så er man ved at være udlært i sit fag, - og det<br />
er spændende hver gang, <strong>om</strong> han siger ja, og så se hvor hurtigt man kan ordne ham.<br />
Det er faktisk spændende og tilfredsstillende” 114 .<br />
Nikki <strong>om</strong>taler professionsideologierne med distance. ”At være en god luder. Hvor<br />
t<strong>om</strong>t det end kan lyde, så var der meget prestige i det. Én ting var at være luder, nå,<br />
ja, det var jo ikke så attraktivt set udefra. Men hvis man så var en god luder, så var<br />
man jo god til noget, man var noget. Man var mere end ingenting. Og definitionen af<br />
en god luder ville så være at kunne tilfredsstille kunderne godt, så de k<strong>om</strong> igen. At<br />
kunne en masse god teknik og forstille sig – ja, så var du god. Andet handlede det<br />
ikke <strong>om</strong> – kun teknik og evnen til at forstille sig” 115 .<br />
Susanne fortæller, hvordan hun oplever at få mere selvtillid af <strong>prostitution</strong>en, fordi<br />
hun vinder respekt fra de andre prostituerede kvinder, er efterspurgt af kunder og af<br />
andre klinikejere. ”Jeg tror nok, at jeg igennem arbejdet havde fået status s<strong>om</strong> en<br />
person, man respekterede rundt <strong>om</strong>kring i branchen. Man kunne stole på mig.<br />
Branchen var så lille, at den slags hurtigt blev kendt af alle, og jeg har aldrig haft<br />
behov for at søge job. Jeg blev altid spurgt, <strong>om</strong> jeg havde lyst til at arbejde de<br />
forskellige steder” 116<br />
.<br />
I <strong>prostitution</strong>smiljøet er det en væsentlig professionsideologi at legitimere<br />
<strong>prostitution</strong>en med at være en god luder. Det er en ideologi, s<strong>om</strong> er knyttet til<br />
ideologien <strong>om</strong> at kunne tjene mange penge og til at kunne fremvise materielle<br />
statussymboler, s<strong>om</strong> symbol på værdi og prestige. Samtidig er det en væsentlig
51<br />
professionsideologi at hævde, at man s<strong>om</strong> prostitueret er i stand til at kunne<br />
opretholde sine grænser. Dette går igen i alle tre beretninger og fremhæves af<br />
kvinderne s<strong>om</strong> en yderst vigtig betingelse for at kunne klare sig i <strong>prostitution</strong>en. Kan<br />
kvinderne ikke det, er der ifølge dem selv, risiko for at de bliver for psykisk belastede<br />
af <strong>prostitution</strong>en og bukker under. Ideologien <strong>om</strong> at kunne opretholde sine grænser<br />
står dog i modsætning til at være en god luder og <strong>om</strong> at kunne tjene mange penge.<br />
Kvinderne kan tabe kunder på at opretholde deres grænser, og dette viser sig også i<br />
alle tre beretninger, at de grænser, kvinderne umiddelbart har fra begyndelsen, ofte<br />
overskrides med tiden eller overskrides i pressede situationer.<br />
Professionsideologierne forbundet med at være en god luder og <strong>om</strong> at begrunde<br />
<strong>prostitution</strong> med penge, hvadenten der er tale <strong>om</strong> en nødvendighed eller <strong>om</strong> ekstra<br />
statussymboler, s<strong>om</strong> pengene kan skaffe kvinderne, er væsentlige, fordi de<br />
medvirker til at indfange, fastholde og trække kvinderne tilbage i <strong>prostitution</strong>. De<br />
bliver en væsentlig del af kvindernes overlevelsesstrategi, og de bliver væsentlige<br />
begrundelser for at fortsætte med <strong>prostitution</strong>. Professionsideologierne er dermed<br />
centrale, ikke blot i forhold til <strong>prostitution</strong>sdebut, men også - og især - s<strong>om</strong> barrierer<br />
for at k<strong>om</strong>me ud af <strong>prostitution</strong>.<br />
Grænser flyttes<br />
Der er tendens til, at kvindernes grænser flytter sig i løbet af tiden i <strong>prostitution</strong>.<br />
Overskridelse af grænser og grænser, der flyttes, beskrives af kvinderne både i<br />
forhold til deres <strong>prostitution</strong>sdebut og i forhold til at være stolte af at kunne deres<br />
metiér. Beskrivelserne viser, at kvinderne både i starten og i løbet af deres ”karriere”<br />
overskrider personlige, intime grænser og samtidig, at de tematiserer<br />
grænseoverskridelserne med ”faglig stolthed” – s<strong>om</strong> handlinger, de har måttet lære.<br />
En kvinde i en af interviewundersøgelserne siger: ”Jeg kan godt holde mine<br />
grænser...Før i tiden ville jeg ikke smide BH´en, men det har jeg måttet lære. I starten<br />
var det meget vanskeligt” 117 . Kvindernes gennemgående udsagn <strong>om</strong>, at de kan<br />
holde på deres grænser, viser sig snarere at være et udtryk for en<br />
professionsideologi. Dette k<strong>om</strong>mer til udtryk i, at kvinderne vender tilbage til emnet i<br />
deres beretninger samt i, at alle tre kvinder hævder, at de har opretholdt og kan<br />
opretholde deres grænser, og at alle betoner, hvor vigtigt dette er. Samtidig fremgår<br />
det hos alle tre, at de nogle gange har indladt sig på at give seksuelle ydelser, de i<br />
særlig grad ikke brød sig <strong>om</strong>. Grænserne flytter sig med tiden, og kan være afhænge
52<br />
af, hvor presset situationen er, og afhænge af den prostitueredes aktuelle behov for<br />
pengene, og afhænge af udbud og efterspørgse. Mindre efterspørgsel og større<br />
udbud kan betyde, at grænserne ”må” rykkes. Er der stor efterspørgsel efter<br />
bestemte seksuelle ydelser, kan grænser ligeledes rykkes med hensyn til, hvilke<br />
ydelser, kvinderne indlader sig på, eller i forhold til de ydelser, der giver flest penge.<br />
At kvindernes grænser rykker sig, viser sig også i, hvilke grænser, de opretholder, og<br />
hvilke de ”lærer” at overskride. Jackie fortæller: ”S<strong>om</strong> massagepige er jeg blevet<br />
opfordret til at gøre ting, jeg ikke har brudt mig <strong>om</strong>. Men der er sandelig også ting, jeg<br />
har nægtet at være med til [...] S<strong>om</strong> prostitueret er det utrolig vigtigt, at man aldrig,<br />
aldrig nogensinde lader en kunde træde over sine grænser. Hvor de går, bestemmer<br />
den prostituerede – og ikke kunden” 118 . ”Jeg kan stadig huske, da jeg første gang<br />
skulle slå en kunde. Han bad <strong>om</strong> at få en endefuld og lagde sig på maven. Jeg satte<br />
mig på hans lår, mens jeg med hånden klappede ham nogle ordentlige nogle i<br />
bagen. Han nød det, men jeg sad og græd. Siden har jeg vænnet mig til at slå et<br />
andet menneske, når det indgår i de seksuelle lege [...] en vil overhældes med<br />
flydende stearin, en vil piskes så ballerne bliver stribede af blod, andre skal stikkes<br />
med nåle i forhud og brystvorter og så er der dem, s<strong>om</strong> vil sparkes og spyttes på og<br />
bagefter bruges s<strong>om</strong> fodskammel. Måske skal de i halsbånd og trækkes rundt på alle<br />
fire s<strong>om</strong> hunde. Eller brændes på krop og kønsorganer med cigaretter, mens andre<br />
igen finder stort behag i at få snøret kønsdelene godt og grundigt sammen” 119 . Hun<br />
fortæller videre <strong>om</strong> de grænser, hun altid har opretholdt, nemlig <strong>om</strong> ikke at kysse<br />
kunderne. ”Og så den sidste ting, jeg aldrig nogensinde har tilladt en kunde: at kysse<br />
mig. For nogle kan det måske virke uforståeligt, at jeg ikke vil kysse, men det er altså<br />
noget jeg konsekvent har håndhævet. Jeg skal ikke bytte mundvand med en<br />
fremmed mand. Gjorde jeg det, ville jeg føle, at jeg overtrådte en grænse og mistede<br />
min selvrespekt” 120 .<br />
Da Nikki debuterer med hård S/M, er hun sikker på, at hun aldrig vil sælge samleje<br />
s<strong>om</strong> en ydelse. Efter to måneder, hvor hun giver S/M på massageklinik og i escort,<br />
tager hun på sin første tur, hvor hun skal betjene en kunde med samleje. ”Det er<br />
første gang, jeg lægger mig på lagnet. For bare to måneder siden svor jeg, at jeg<br />
aldrig ville lægge mig” 121 . Nikki fortæller <strong>om</strong> en speciel kunde, s<strong>om</strong> hun betjener med<br />
hård sadisme i et par måneder i escort: ”Så skar jeg i ham med barberbladet eller<br />
stak stoppenåle gennem hans brystvorter. Det skulle være dybt nok til at han fik
53<br />
ar...og s<strong>om</strong> han ville have det, sådan fik han det [...] Det skræmte mig at besøge<br />
ham, samtidig med at jeg fik lov til at udleve mine aggressioner [...] Det krævede<br />
samtidig mange af mine kræfter at opretholde min distance til ham. Jeg var opdraget<br />
til at være en flink pige, der imødek<strong>om</strong> de krav, folk stillede til mig. At være<br />
herskerinde var derfor en fuldstændig kontrast. Det var nemt nok i forhold til de<br />
kunder, man havde i kort tid – sværere var det med ham, da jeg så ham så ofte. Og<br />
fordi han var så manipulerende” 122 . Kunden fortæller på et tidspunkt Nikki <strong>om</strong>,<br />
hvordan han gerne vil dø s<strong>om</strong> 60-årig (han er 54 år gammel), at han har planlagt det<br />
hele og at han gerne vil tortureres ihjel af hende. For dette ville hun få et fast<br />
månedligt beløb, indtil han bliver 60, arve hans formue og få udbetalt hans<br />
livsforsikring. Dette skræmmer Nikki. ”Det var sidste gang, jeg besøgte ham. Det var<br />
også ved at være min sidste leg med S/M. Jeg havde fundet min grænse og følte en<br />
kolossal væmmelse ved legen nu. Jeg kan stadig undre mig over det, der skete. Jeg<br />
blev bange, rigtig bange, jeg følte han prøvede at narre mig ind i noget, jeg slet ikke<br />
ville kunne overskue” 123 .<br />
I starten på massageklinikken giver Susanne ikke dansk (samleje) på grund af<br />
smerter i underlivet fra en nylig overstået operation. Efterhånden lader hun sig<br />
overtale af kunderne og af, at hun kan tjene flere penge. ”På jobbet begyndte<br />
kunderne at presse mig for at have samleje. Det var jeg bekymret for, fordi jeg vidste,<br />
det kunne gøre ondt […] Jeg gav alligevel efter for presset og begyndte at give<br />
dansk, og det betød selvfølgelig også, at jeg kunne tjene endnu flere penge” 124 .<br />
Susanne arbejder sidenhen på en massageklinik, ejet af Odenses største alfons,<br />
Jens. ”Jens´ klinik var til tider et barsk sted at arbejde. Der k<strong>om</strong> en del kunder med<br />
temmelig specielle ønsker. Jeg husker en, der ville mishandles på den særlige facon,<br />
at jeg skulle gå på hele hans krop i sko med sylespidse stilethæle. Jeg havde ikke<br />
megen lyst til det, og det er for øvrigt også svært, fordi man kan selvfølgelig ikke<br />
holde balancen […] Jeg var ikke tryg, mens jeg arbejdede hos Jens” 125 .<br />
Det gennemgående udtryk <strong>om</strong> ”at kunne holde på sine grænser” viser sig s<strong>om</strong> nævnt<br />
at være udtryk for en professionsideologi, s<strong>om</strong> på den ene side skal vise<br />
<strong>om</strong>verdenen, at kvinderne kan styre <strong>prostitution</strong>en og har kontrol over situationen, og<br />
s<strong>om</strong> på den anden side vinder dem en vis respekt inden for <strong>prostitution</strong>smiljøet. S<strong>om</strong><br />
ideologien – eller myten - <strong>om</strong> at kunne opretholde sine grænser fremstilles af Jackie,<br />
kan en kvinde, der ikke kan opretholde sine grænser ikke distancere sig og vil med
54<br />
tiden blive alkoholiseret. ”Desværre har jeg set piger, der ikke overholdt denne regel<br />
nummer et i faget. Hver gang var mønsteret det samme. For at holde sig selv ud<br />
begynder pigen at drikke. Til sidst kan hun ikke arbejde uden at være fuld og til<br />
allersidst kan hun ikke arbejde, fordi hun er for fuld. Det gælder <strong>om</strong> at styre uden <strong>om</strong><br />
den fælde. Derfor har mit råd til de prostituerede piger da også altid lydt: Bestem<br />
selv, hvad I vil være med til og tillad aldrig noget menneske at overskride jeres<br />
grænser” 126 . I denne fremstilling gælder dette for andre prostituerede, men ikke for<br />
hende selv.<br />
Den eneste gennemgående grænse, der opretholdes, er kvinderne ikke vil kysse<br />
kunderne, og den antyder den distancering – de mekanismer – kvinderne må<br />
anvende, for at distancere sig fra visse seksuelle ydelser, til kunderne og til deres<br />
egen krop.<br />
Distancering<br />
Der hersker mange myter <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong> og prostituerede, blandt andet fordi<br />
<strong>prostitution</strong>sforholdet baseres på den illusion, at den prostituerede nyder ydekserne,<br />
fordi hun må foregive dette, for at kunne servicere kunderne. Skønt nogle<br />
prostituerede kvinder hævder, at de selv får tilfredsstillet deres seksuelle behov, er<br />
der tendens til, at kvindelige prostituerede afviser en sådan behovstilfredsstillelse.<br />
Skønt kvinderne kan have enkeltstående oplevelser med kunder, s<strong>om</strong> de fortæller, at<br />
de nyder, er der ikke meget, s<strong>om</strong> peger på, at dette kan generaliseres. Om den<br />
første kunde, Nikki yder samleje til, fortæller hun: ”Kunden er yderst tilfreds. Han får<br />
lov til at kaste sig over min krop og bliver bekræftet i at være rigtig macho, da jeg<br />
laver den første fakede orgasme i mit liv” 127 . Nikki reflekterer over det at være<br />
prostitueret: ”Jeg tror ikke på at der er nogen lykkelige ludere, s<strong>om</strong> nyder seksuel<br />
kontakt med mange fremmede mænd uanset disses alder, udseende, hygiejne,<br />
væsen – og behov” 128 .<br />
I interviewundersøgelserne siger andre kvinder: ”Jeg holder stadig mine grænser,<br />
men jeg mister også kunder på det. Jeg kan simpelthen ikke klare, hvis kunden siger,<br />
det er vigtigt for ham, at kvinden også får noget ud af det. Så må jeg sige ”nej”. Jeg<br />
er ved at brække mig” 129 .”Jeg bruger altid gummi. Jeg synes det er så ulækkert uden<br />
– at gå rundt med en fremmed mands sæd oppe i sig, bvadr!” 130 .”Jeg synes,
55<br />
kunderne de knepper sig selv inde i det kond<strong>om</strong>. Jeg har faktisk ikke så meget med<br />
det at gøre, ha, ha!” 131 .<br />
Disse udsagn tydeliggør, at kvinderne ikke prostituerer sig af lyst. Det er således ikke<br />
kun en seksuel ydelse, kvinderne sælger, de skal samtidig levere den illusion, at de<br />
selv nyder det seksuelle forhold på trods af, at de kan synes, det er ulækkert.<br />
Susanne fortæller, hvordan hun i starten er bekymret over at skulle have samleje<br />
s<strong>om</strong> en ydelse på grund af de smerter, hun kan få af det. ”Mænd er forskellige af<br />
størrelse, og det er ikke alle, der er gode til at tage hensyn. Nogle banker bare løs,<br />
så man næsten bliver ødelagt. Lige så svært kan det være med store fede mænd<br />
med små tissemænd, s<strong>om</strong> man skulle ase og mase med for at få op at stå [...] det var<br />
nu ikke altid udelukkende idyl. Jeg skal ikke diskriminere, men jeg må indrømme, at<br />
jeg skulle vænne mig til at betjene kunder med forskellige typer handicaps. Jeg er<br />
måske lidt sart, men det støder mig også, når en kunde ikke havde en pløk i<br />
munden” 132 .<br />
Da Jackie prostituerer sig i Pisserenden, fortæller hun, hvordan hun betjener<br />
kunderne i en opgang, og <strong>om</strong> at det ikke var muligt at blive vasket. ”At arbejde med<br />
skindhandsker på var for mig en måde at undgå nærkontakt med kunden. Jeg kunne<br />
ikke fordrage at få sæd på hænderne, når jeg gav svensk, altså spillede pik på<br />
kunden, og bagefter ikke kunne blive vasket. Vi havde jo ikke vand, kun papir at tørre<br />
hænderne med. Så jeg gjorde det til mit speciale, at spille den af med sorte handsker<br />
på. At kunden gad finde sig i det, fatter jeg ikke” 133 .<br />
I udsagnene <strong>om</strong> at være god til sex, beskrives typisk aktive handlinger, færdigheder<br />
og ydelser og sjældent selve det forhold, at den prostituerede i en begrænset tid,<br />
stiller sin krop til disposition, sælger selve kroppen og giver en kunde råderet over<br />
den. Det intime og personlige forhold, s<strong>om</strong> almindeligvis forbindes med nærhed og<br />
følelser, er påfaldende fraværende i beskrivelserne. Der tales ikke <strong>om</strong> penetrering,<br />
<strong>om</strong> nær kropslig kontakt, berøring af bryster, penis osv. Nogle gange er de seksuelle<br />
ydelser <strong>om</strong>skrevet til slang, at ”…ordne ham” . Dette kan være fordi ydelserne, det<br />
seksuelle, foregår mere mekanisk for kvinderne. Det mekaniske kan have<br />
sammenhæng med de tilbagetrækningsstrategier og den distancering, s<strong>om</strong><br />
prostituerede må mestre for at kunne sælge seksuelle ydelser. Den grænse, s<strong>om</strong> alle
56<br />
tre kvinder opretholder med ikke at kysse mændene, er en nødvendig<br />
tilbagetrækingsstrategi. Kvinderne distancerer sig ved at adskille hoved og krop<br />
under de seksuelle ydelser og ved, at følelser og sex afkobles. En kvinde fortæller i<br />
en af interviewundersøgelserne, hvordan hun adskiller hele kroppen fra sig selv i<br />
<strong>prostitution</strong>: ”Jeg er totalt ligeglad med min krop. Det er næsten s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, det ikke er<br />
min” 134 .Susanne fortæller: ”Folk fik det, de betalte for. De fik varen, men ikke mig.<br />
Jeg brød aldrig princippet <strong>om</strong> ikke at kysse kunderne. De rigtige kys reserverede jeg<br />
til mine børn eller min kæreste” 135 . Da Nikki begynder i <strong>prostitution</strong> i et escortbureau<br />
for anden gang, hvor hun tilbyder samleje, peger hun samtidig på, at hun har sine<br />
grænser: ”Naturligvis havde jeg mine grænser. Der var ingen kys, og ingen græsk<br />
[analsex, red.]” 136 . Hun fortæller, hvordan hun var i stand til at sælge denne ydelse,<br />
<strong>om</strong> hvordan hun kobler sig selv – og sine følelser – fra de ydelser, hun giver. ”Det<br />
faldt mig let at lægge mig ned [give samleje, red.]. Jeg havde en utrolig evne til at<br />
koble mit følelsesliv fra i situationen og kun opfange det fysiske nærvær. Derfor<br />
kunne jeg uden problemer servicere ældre mænd, kraftige mænd, grimme mænd og<br />
så videre. De dumme mænd – det var sværere. Heldigvis var de fleste af kunderne<br />
nu o.k. De, der ikke har så mange penge, er egentlig også dem, der behandler én<br />
mest respektfuldt” 137 .<br />
Prostitutionsliv og privatliv<br />
Prostitutionslivet og privatlivet – magt og afmagt<br />
I kvindernes fortællinger er der en skarp adskillelse mellem privatliv og<br />
<strong>prostitution</strong>sliv, s<strong>om</strong> beskrives s<strong>om</strong> et arbejdsliv. Prostitution beskrives s<strong>om</strong> et liv,<br />
kvinderne kan håndtere. De fortæller for eksempel <strong>om</strong> farlige situationer med<br />
potentielt voldelige eller psykopatiske kunder, s<strong>om</strong> de er i stand til at mestre og <strong>om</strong><br />
grænser, de er i stand til at sætte og opretholde. Jackies og Susannes skildringer af<br />
deres privatliv er i modsætning hertil kendetegnet ved grænseoverskridelser,<br />
voldelige forhold, alkoholisering, nervesammenbrud m.m.<br />
Jackie mener, at hun har været heldig, idet hun altid har undgået vold i<br />
<strong>prostitution</strong>en. Til gengæld har der været meget vold og alkoholmisbrug i hendes<br />
privatliv. ”Har jeg undgået voldelige mænd i mit arbejde, er jeg til gengæld løbet lige i<br />
armene på dem i mit private liv” 138 . Jackie er gift 13 gange, af praktiske grunde og<br />
ikke af kærlighed, påpeger hun. Jackie fortæller <strong>om</strong> sin første mand, Poul, s<strong>om</strong> hun<br />
er gift med i 3 måneder. ”Poul gik virkelig op i sin rolle s<strong>om</strong> alfons. Det meste af
57<br />
dagen tilbragte han på værtshusene, hvor han drak mine penge op – derhjemme fik<br />
han mest tiden til at gå med at tæve løs på mig. Når jeg mødte på arbejde med blå<br />
øjne og buler i hovedet, stak pigerne til mig og k<strong>om</strong> med fantasifulde forslag til,<br />
hvordan de kunne hjælpe Poul ud af mit liv. Først når jeg havde druknet mine sorger<br />
i sprut, kunne jeg se det mors<strong>om</strong>me i deres forslag. Flere gange forsøgte jeg at<br />
slippe fri af ham. Jeg gemte mine egne penge og drømte <strong>om</strong> en dag at kunne flygte<br />
med Pia [hendes datter, red.], men hver gang lurede han mig, tog mine<br />
spareskillinger og straffede mig med bank og blå mærker” 139 . Jackie bliver taget af<br />
sædelighedspolitiet og får en tvungen underlivsundersøgelse, s<strong>om</strong> viser, at hun er<br />
smittet med gonorré af Poul. Hun bliver dømt til at bo på et hjem for unge kvinder,<br />
indtil hun finder et arbejde og et værelse, og Poul k<strong>om</strong>mer i fængsel i 3 måneder for<br />
alfonseri. Herefter søger Jackie <strong>om</strong> skilsmisse og møder sin anden mand, Bongo,<br />
s<strong>om</strong> hun er gift med i to <strong>om</strong>gange i 13 år og s<strong>om</strong> hun hurtigt får tre sønner med. ”Jeg<br />
kalder dem mine 13 helvedes år [...] man skulle tro, at jeg var blevet klogere efter mit<br />
første ægteskab. Men næh nej. Poul var det rene barnemad i forhold til den<br />
charmerende psykopat, Bongo [...] Med årene steg hans alkoholforbrug til en flaske<br />
sprut <strong>om</strong> dagen og arbejde det gad han ikke. Herregud, han havde jo også fået sig<br />
en kone, der kunne slæbe grunkerne hjem” 140 .<br />
Susanne udtrykker den magt, hun oplever, hun har via sex og dermed også via<br />
<strong>prostitution</strong>en, meget tydeligt: ”Sex kan også være et middel til at opnå respekt og<br />
anerkendelse. En gang imellem kan vi næsten gå hen og glemme det, men sex har<br />
jo temmelig meget med kærlighed at gøre [...] På den ene side har der i mit sind altid<br />
været en konstant stræben efter kærlighed og anerkendelse hos andre mennesker.<br />
På den anden side har jeg været tiltrukket af at d<strong>om</strong>inere andre [...] Jeg har både<br />
slavinden og herskerinden i mig, men herskerinden har nok været den stærkeste i en<br />
stor del af min tilværelse. Når jeg er sammen med andre mennesker, er jeg ikke den<br />
d<strong>om</strong>inerende type, men jeg opdagede tidligt, at jeg havde et talent til at bestemme<br />
over mænd. Jeg har haft skæbnesvangre og smertelige forhold til mænd, s<strong>om</strong> jeg<br />
bestemt ikke kunne udøve magt over. Men når det drejede sig <strong>om</strong> sex, kunne jeg<br />
næsten altid d<strong>om</strong>inere og spille rollen s<strong>om</strong> jægeren der bestemte, hvem der skulle<br />
nedlægges. Jeg ville lyve, hvis jeg hævdede, at jeg ikke nød det eller at jeg ikke<br />
benyttede mig af det” 141 .
58<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> starten af sin tid i <strong>prostitution</strong>, hvordan hun føler sig værdi- og<br />
magtfuld og føler, at hun kan klare situationen. ”Jeg kunne godt lide mit hemmelige<br />
arbejde, da jeg startede. Det var spændende. Jeg kunne godt lide at leve i<br />
dobbeltidentiteten. Jeg følte mig ovenpå. Det gav mig et kick at undersøge den<br />
verden. Og jeg følte en stolthed over at kunne få penge for sex. På dette tidspunkt<br />
havde jeg ikke samleje eller anden indtrængning på mig – ikke engang oralsex. Jeg<br />
følte mig værdifuld – følte, jeg havde magt over situationen” 142 .Sidenhen giver Nikki<br />
også andre seksuelle ydelser. Hun fortæller med lettere sarkasme <strong>om</strong>, hvordan hun<br />
oplever en magt, der bunder i hendes had til mænd, og en stolthed, når mænd kigger<br />
efter hende på gaden og hun har tasken fyldt med penge. ”[...] - jeg havde vundet<br />
den endelige kamp over de forhadte mænd. Min sejr bestod i, at de ikke længere<br />
kunne få mig seksuelt uden at skulle betale mig for det. Årh, hvor det frydede mig –<br />
det gjorde min position suveræn – jeg var så værdifuld for dem, at de ville have sex<br />
med mig. O.k., det skulle de være velk<strong>om</strong>ne til, men stadig kun på mine betingelser.<br />
Og til mine betingelser hørte nu også betaling. Jeg kunne se deres sultne blikke glide<br />
over mine ben, min røv, mit ansigt – ”Ja, det er er sgu dyrere, end hvad du har råd til,<br />
svin.” Om det så var en flot fyr var tanken <strong>om</strong>, at han skulle betale mig for sex så<br />
suveræn - jeg var suveræn” 143 .<br />
Skønt kvindernes beretningerr er opdelt i <strong>prostitution</strong>sliv og privatliv, er der samtidig<br />
mange eksempler på, at adskillelsen af privatliv og <strong>prostitution</strong>sliv ikke opretholdes.<br />
For eksempel bliver kunder til kærester, kærester bliver involveret i <strong>prostitution</strong>slivet<br />
eller lever af kvindens indtægter, kærester bliver for jaloux på <strong>prostitution</strong>slivet, og<br />
forholdet går i stykker, eller der er problemer med at møde en kæreste, s<strong>om</strong> kan<br />
acceptere kvindens <strong>prostitution</strong>sliv eller fortid.<br />
Der er større sammenhæng mellem <strong>prostitution</strong>s- og privatliv end den adskillelse,<br />
s<strong>om</strong> især Jackies beretning lægger op til. Sociale, psykiske og seksuelle problemer<br />
kan næppe adskilles i privat- og <strong>prostitution</strong>sliv. Bliver en kvinde psykisk belastet af<br />
for eksempel problemer i privatlivet, har det betydning for hendes <strong>prostitution</strong>,<br />
fremgår det i beretningerne. Omvendt har <strong>prostitution</strong>slivet også betydning for<br />
privatlivet. På trods af, at kvinderne beskriver de to sfærer s<strong>om</strong> adskilte, er<br />
oplevelserne fra <strong>prostitution</strong>slivet der stadig, når de har fri. Problemer med jalousi og<br />
vold i forholdet til kærester er gennemgående i Jackies og Susannes beretnininger,<br />
liges<strong>om</strong> problemer med at binde sig, eller være afhængige af en kæreste er det for
59<br />
alle tre. Alle mænd kan potentielt betragtes s<strong>om</strong> kunder eller alfonser, og den magt,<br />
kvinderne oplever, de anvender over mænd i seksuelle ydelser i <strong>prostitution</strong>slivet,<br />
kan også anvendes i privatlivet. Der indgår vold i kvindernes beretninger. De har alle<br />
givet S/M i <strong>prostitution</strong>slivet, og det er dem, der slår. I Jackies og Susannes privatliv<br />
er der også vold. Jackie bliver slået af sine første to mænd, og Susanne bliver slået<br />
af sin første mand. Sidenhen er Jackie og Susanne selv aktive voldsudøvere i deres<br />
private forhold, hvor de slår eller angriber deres kærester. Jackie fortæller <strong>om</strong> et af<br />
sine mange voldelige og vilde ægteskaber. ”Under et af vores forrygende skænderier<br />
knaldede jeg en messinglysestage ned i hovedet på ham og var nær blevet morder.<br />
Henrik måtte sys med 17 sting, og da han forskrækket kiggede på mig og sagde ”Er<br />
du klar over, at du kunne ha´ slået mig ihjel,” tænkte jeg, at nu var det forhold blevet<br />
for vildt. Vi blev skilt efter et års ægteskab” 144 .<br />
Susanne fortæller <strong>om</strong> en 17-18 årig pige, Pernille, s<strong>om</strong> flygter fra sit voldelige hjem,<br />
hvor faderen er alkoholiker og misbruger børnene seksuelt. Susanne, s<strong>om</strong> da er ca.<br />
35 år og Pernille bliver veninder og elskere med Susanne s<strong>om</strong> forføreren og den, der<br />
d<strong>om</strong>inerer. ”Jeg var den d<strong>om</strong>inerende, hun var den, der skulle oplæres” 145 . Pernille<br />
k<strong>om</strong>mer efterhånden ud i gade<strong>prostitution</strong>. En aften har Susanne og Pernille været i<br />
byen, og de ender i et skænderi, da de k<strong>om</strong>mer hjem. Susanne fortæller: ”Jeg<br />
mistede kontrollen over mig selv. Jeg reagerede med at sparke hende i hovedet [...]<br />
Normalt talte vi ikke sammen <strong>om</strong>, hvordan vores forhold egentlig var. Og vi talte slet<br />
ikke sådan til hinanden. Fra begyndelsen havde vi haft et helt særligt venskab, af en<br />
slags jeg ikke havde med nogen anden. Men undervejs blev jeg ængstelig for at få<br />
hende for tæt på. Vi legede med noget sad<strong>om</strong>asochistisk i vores forhold, hvor hun<br />
bad <strong>om</strong> at blive d<strong>om</strong>ineret og styret. Blodet og snotten løb ud i ansigtet på Pernille.<br />
Hun fortsatte med at hulke, at hun elskede mig. Jeg kunne ikke styre mig længere.<br />
Jeg tog hendes ansigt og dunkede det ned i gulvet. Pludselig løb vi rundt <strong>om</strong> sengen.<br />
Hun fortsatte med sine kærlighedserklæringer, jeg greb hende igen og slog hendes<br />
hoved flere gange i gulvet. Pludselig opdagede jeg, hvordan hun så ud. Øjnene<br />
begyndte at hæve, hendes læber var flækket. Det blødte fra øjenbrynene. Vi måtte<br />
begge af sted med ambulance. På hospitalet brækkede jeg mig, det var min reaktion<br />
på alt det, der var sket” 146 .<br />
Lignende voldelige episoder indgår i Nikkis beretning, hvor hun inden sin debut får<br />
afløb for sine aggressioner ved hård sadisme i et forhold, hun i en periode har til en
60<br />
mand. ”Jeg fik lov at prøve en masse fantasier af på ham, og han tog faktisk alt, hvad<br />
jeg bød ham. Jeg var volds<strong>om</strong>, tog ikke hensyn og var ligeglad med teknikker. Jeg<br />
rasede af på hans krop, og jeg tændte så meget på det [...] For mig at se skulle<br />
slaven have råt for usødet” 147 .
61<br />
Dobbeltmoral og lav prestige<br />
Kvinderne fortæller, at de oplever, at mennesker uden for miljøet ser ned på dem,<br />
fordømmer dem <strong>om</strong> <strong>om</strong> den dobbeltmoral, der hersker over for prostituerede.<br />
Prostitution er ikke kun <strong>om</strong>gærdet af glamour, men også af hemmeligholdelse og<br />
uvidenhed, og <strong>prostitution</strong> har i samfundets øjne ingen høj prestige. Både kunder og<br />
mennesker uden for <strong>prostitution</strong>smiljøet kan på samme tid mene, at <strong>prostitution</strong> er<br />
acceptabelt og på den anden side mene, at prostituerede lider skade, og at det ikke<br />
kan være en ønskværdig ”beskæftigelse”. På den ene side accepteres <strong>prostitution</strong>,<br />
og der er mange kunder, på den anden side er <strong>prostitution</strong> ikke ”rigtigt” accepteret i<br />
samfundet. Kvinderne oplever dette s<strong>om</strong> en dobbeltmoral, s<strong>om</strong> nedladenhed og<br />
fordømmelse. I deres beretninger afspejles denne dobbeltmoral nogle gange i<br />
kundernes holdning til dem. De beskriver, hvordan nogle kunder kan være<br />
nedladende eller synes, at det er synd for kvinderne, at de prostituerer sig, samtidig<br />
med at de køber seksuelle ydelser af dem. Jackie fortæller: ” ”Du er alt for sød en<br />
pige til at trække.” Til at begynde med blev jeg genert, når kunderne sagde sådan til<br />
mig. Men det savl blev jeg hurtigt træt af at høre på. Endnu mere irriterende var det,<br />
at kunden i virkeligheden aldrig mente en disse med de kønne ord. Jeg tror,<br />
kunderne fyrede alt det øregas af, fordi de håbede, at de så fik mere tid og ægte kys<br />
og kram” 148 .<br />
Jackies k<strong>om</strong>mer med et udsagn, der viser hendes vrede over for mennesker, der vil<br />
hjælpe prostituerede, eller s<strong>om</strong> synes, det er synd for hende. Hun fortæller, at<br />
hendes første kunde, s<strong>om</strong> lærer hende, hvad hun skal gøre, hvordan det skal foregå<br />
og hvor meget hun kan tage i betaling, efter den seksuelle ydelse siger til hende:<br />
”Hvorfor sådan en pæn og sød pige s<strong>om</strong> jeg dog havde valgt sådan et job. Om jeg<br />
nu havde tænkt mig godt <strong>om</strong> og videre i den dur [...] Han var den første, der<br />
prædikede de ord, jeg altid fik kvalme af at høre [...]” 149 . Jackie har over for kunden<br />
indrømmet, at det er hendes første gang.<br />
Efter livet i <strong>prostitution</strong> fortæller Susanne <strong>om</strong> sine erfaringer og sit medlemsskab af<br />
Pinsekirken. ”Jeg har mødt megen fordømmelse over for det, jeg har gjort i mit liv [...]<br />
Når man er åben over for andre, bliver man også sårbar. Jeg bryder mig ikke <strong>om</strong> at<br />
skjule noget, og jeg er meget dårlig til at lyve. Da jeg k<strong>om</strong> ind i den kristne<br />
menighed, lagde jeg ikke skjul på min baggrund. Jeg mødte forståelse og fællesskab
62<br />
hos nogle, men også fordømmelse og hykleri. Nogle få mennesker var ægte og de<br />
svigtede ikke” 150 .<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> den dobbeltmoral, der er på hoteller, hvor det er kutyme, at den<br />
prostituerede betaler portieren for at få lov til at besøge en kunde. På flere hoteller<br />
bliver de prostituerede set ned på, men bliver samtidig accepteret, når de betaler<br />
penge til – eller bestikker – ansatte. Penge s<strong>om</strong> den prostituerede lægger krop til at<br />
tjene. ”Det er alment kendt inden for branchen, at man skal bestikke portieren med<br />
hundrede eller to hundrede kroner for at få lov til at besøge deres gæster [...] Jeg<br />
havde den indstilling, at et hotel ikke var finere end de gæster, det levede af. Så hvis<br />
dets gæsters moral kunne rumme at betale for sex, hvorfor skulle hotellet så foregive<br />
at besidde en attitude, der ikke var i overensstemmelse med virkeligheden Jeg<br />
tænkte, at jeg fandeme ikke ville betale for at en dobbeltmoralsk dårligt betalt portier<br />
skulle se den anden vej med let selvtilfreds mine, mens han bare sad og så tv [...]<br />
Der var ingen, der nedsættende skulle stemple mig s<strong>om</strong> luder – jeg bar min stolthed<br />
overbevisende [...]” 151 .<br />
Selvmordsforsøg<br />
På trods af at Jackie og Susanne fortæller, at de har oplevet, at de magter<br />
<strong>prostitution</strong>en, har de begge forsøgt at begå selvmord flere gange. I disse tilfælde er<br />
det ikke kun deres privatliv, de ikke magter og s<strong>om</strong> er medvirkende til, at de oplever<br />
fortvivlelse, angst, depression eller nervesvækkelse, men også <strong>prostitution</strong>en, s<strong>om</strong><br />
de hader og s<strong>om</strong> de ikke længere kan holde ud. Jackie k<strong>om</strong>mer på et tidspunkt langt<br />
ud i misbrug af alkolhol og stesolider, og hun har dårlig samvittighed over for sine<br />
børn. Hun arbejder på en stripbar s<strong>om</strong> stripper og s<strong>om</strong> prostitueret. Det er her, hun<br />
første gang, forsøger at begå selvmord. ”Efterhånden var det indlysende, også for<br />
mig selv, at jeg havde brug for hjælp. Men søge læge og lægge kortene på bordet<br />
kunne jeg ikke tage mig sammen til. Jeg trak det så langt ud, at jeg en dag ikke mere<br />
kunne leve med den evige dårlige samvittighed over for børnene. Jeg åd en ordentlig<br />
dosis piller og skar pulsårerne over” 152 . Efter Jackies første selvmordsforsøg bliver<br />
hun fundet og kørt på hospitalet og k<strong>om</strong>mer derefter på afvænning. Hun ophører<br />
med <strong>prostitution</strong>en på stripperbaren og begynder i stedet på en lidt mere eksklusiv<br />
massageklinik. Fordelen her var, siger hun, at kvinderne ikke drak, og Jackie bliver<br />
selv afholdende for en tid. På denne klinik arbejder hun i otte måneder og får i den tid<br />
lidt mere styr på sit hjemmeliv og sin økon<strong>om</strong>i. Jackie fortæller, hendes 13 hårde år
63<br />
med ægtemanden, Bongo, er årsag til, at hun flere gange forsøger at begå<br />
selvmord. Samtidig er hendes <strong>prostitution</strong> i perioder blevet meningsløs. ”Jeg skreg<br />
efter forståelse og hjælp, men hvem skreg jeg til Hvem krævede jeg forståelse fra<br />
Mit liv syntes meningsløst. Det samme gjorde mit arbejde. Men både pengepungen<br />
og bankbogen var t<strong>om</strong>, så jeg måtte i gang igen” 153 .<br />
Susanne har følt sig svigtet af sin biologiske mor og fik nogle store psykiske ar af at<br />
være gift i 5 år med en voldelig mand. Under dette ægteskab og inden hendes<br />
<strong>prostitution</strong>sdebut, forsøger hun første gang at begå selvmord. Hun fortæller, at hun<br />
siden har forsøgt at begå selvmord flere gange, nogle gange s<strong>om</strong> et råb <strong>om</strong> hjælp.<br />
”Hvorfor blev jeg svigtet Hvorfor ville mor ikke have mig, og hvorfor har jeg ikke<br />
kunnet få et almindeligt liv med en mand, jeg elsker og s<strong>om</strong> elsker mig[...] Når<br />
depressionen havde sit tag i mig, tænkte jeg selvfølgelig altid på mine børn, s<strong>om</strong> jeg<br />
følte ansvar for. Men nogle gange blev min depression så kraftig, at jeg syntes, at de<br />
var bedre tjent med at få et liv uden mig. Jeg følte ikke, at jeg var til nytte for dem.<br />
Tværtimod [...] Nogle gange var det et skrig <strong>om</strong> hjælp. Andre gange var jeg oprigtigt<br />
optændt af et ønske <strong>om</strong> at dø” 154 . Susanne fortæller <strong>om</strong> en af de gange, hun<br />
forsøger at begå selvmord: ”Tankerne k<strong>om</strong> væltende i hovedet på mig. Jeg kunne<br />
ikke holde mit arbejde ud. Mænd havde svigtet mig. Mine børn havde ikke brug for<br />
mig. Børnene havde før set, at jeg havde forsøgt at skære mig. De var vel <strong>om</strong>kring titolv<br />
år på det tidspunkt” 155 . Nogle år efter forsøger hun igen: ”Børnene var blevet<br />
større. Ens<strong>om</strong>heden var blevet en plage. Jeg følte mig ens<strong>om</strong>, også når jeg var<br />
sammen med andre mennesker. Jeg følte ikke, at nogen elskede mig. Folk sagde<br />
måske, at de holdt af mig. Men jeg var alligevel alene. Jeg kunne ikke se andet end<br />
min egen fortvivlelse. Der var ikke noget tilbage at leve for 156 .<br />
Nikki fortæller i modsætning til de to andre ikke <strong>om</strong> selvmordsforsøg.<br />
Sociale følger – dobbeltidentitet eller <strong>prostitution</strong>sidentitet<br />
Nikki lever et socialt dobbeltliv, hvor hendes <strong>prostitution</strong>sakitiviteter hemmeligholdes.<br />
At leve et dobbeltliv medfører løgne og nogle gange tab af nære relationer. Dette kan<br />
medføre social isolation fra den ”øvrige verden”, fra mennesker uden for<br />
<strong>prostitution</strong>smiljøet. Hvis kvinderne fortæller <strong>om</strong> deres <strong>prostitution</strong> kan det betyde, at<br />
de mister nære venner og relationer.
64<br />
For de tre kvinder er det deres skiftende kærester, s<strong>om</strong> er deres venner, og s<strong>om</strong> véd,<br />
de prostituerer sig. Nogle gange nævnes kunderne s<strong>om</strong> deres venner og de kvinder,<br />
de er sammen med i <strong>prostitution</strong>en.<br />
Susanne er prostitueret i et års tid, før hun fortæller sin familie og venner det. Indtil<br />
da har hun levet med løgne over for dem. ”Det var meget besværligt. Jeg fik det rigtig<br />
dårligt over at skulle finde på løgnehistorier [...] Sådan prøvede jeg at leve med løgn<br />
og fordrejelser i et års tid. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere, men valgte<br />
at fortælle sandheden” 157 . Da hun fortæller <strong>om</strong> det, vælger hun at fortælle det<br />
positive og undgår bevidst at fortælle <strong>om</strong> det negative ved <strong>prostitution</strong>. ”Jeg fortalte<br />
<strong>om</strong> de pæne ting på en positiv måde [...] Jeg nævnte, hvilke forskellige slags<br />
oplevelser, jeg kunne k<strong>om</strong>me ud for og <strong>om</strong> kammeratskabet på klinikken. Alt i alt<br />
lagde jeg vægt på at give et positivt billede af miljøet. Jeg betonede, at jeg havde<br />
foretaget et valg [...]” 158 .<br />
Susanne fortæller sine børn, at hun er prostitueret, da de på et tidspunkt selv<br />
spørger. Også Jackies børn véd, hvad hun laver. Nikki er den eneste af de tre, der<br />
lever et dobbeltliv i <strong>prostitution</strong>en. Hun fortæller <strong>om</strong> en af sine få, nære, mandlige<br />
venner: ”Han var en dejlig ven. Han var meget smuk og gled så tæt ind på mig,<br />
måske lidt for hurtigt. Vi havde sex et par gange, det var fint, meget fint. Han forstod<br />
mig, uden at jeg skulle forklare mig. Da jeg begyndte at arbejde, ophørte kontakten.<br />
Han kunne ikke holde ud, at jeg solgte mig selv” 159 . Udover veninden Tine, er der<br />
ikke andre i Nikkis liv, der ved, hun prostituerer sig, mens hun er i <strong>prostitution</strong>en. Hun<br />
lever et dobbeltliv i de to år. ”Jeg havde samtidig et godt borgerligt job, en skærende<br />
kontrast til min hemmelighed. Der var mange løgne, rigtig mange. Det undrede mig,<br />
hvor let det var – i hvert fald i starten – med løgnene. Så blev jeg også fanget af dem<br />
– jeg blev bange for, at løgnene ikke ville holde længere. Bange for en konfrontation<br />
på gaden med en kunde” 160 . På gaden tør hun ikke se på mænd; de kunne have<br />
været kunder. Hun fortæller, at kunderne altid kunne huske hende, selv<strong>om</strong> hun ikke<br />
selv kan genkende eller erindre dem. Solbriller bliver en nødvendig del af hendes<br />
påklædning.<br />
På den ene side kan et dobbeltliv medføre mange løgne og angst for at blive opdaget<br />
s<strong>om</strong> prostitueret. Dette kan betyde, at ellers nære venner skubbes væk, da de jo ikke<br />
kan deltage i eller være medvidende <strong>om</strong> en stor del af den prostitueredes verden.
65<br />
Det er vanskeligt at have et ben inde i miljøet og et udenfor, da dette medfører en<br />
dobbeltidentitet. For Nikki og Susanne viser det sig, at de begge mister nogle af<br />
deres sociale relationer, da de fortæller <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>en. I Jackies beretning er der<br />
flere eksempler på, at hendes forskellige ægtemænd ikke altid accepterer hendes<br />
<strong>prostitution</strong>; flere bliver meget jaloux, og nogle af dem ønsker, hun skal holde op. Da<br />
hun ikke vil det på deres foranledning, må ægtemanden acceptere det – eller deres<br />
ægteskab må ophøre.<br />
Der er en tendens til, at de tre kvinder og kvinderne i undersøgelserne enten må leve<br />
et dobbeltliv eller, at de med tiden ”bliver nødt til” at leve åbent med deres<br />
<strong>prostitution</strong>. At den prostituerede fortæller <strong>om</strong> sin <strong>prostitution</strong>, at alle hun kender, véd<br />
hun prostituerer sig, eller at hun udelukkende lever af <strong>prostitution</strong> kan på den anden<br />
side indebære, at de fastholdende faktorer i <strong>prostitution</strong>en bliver stærkere. Kvindens<br />
sociale relationer kan med tiden k<strong>om</strong>me til udelukkende bestå af mennesker, der selv<br />
befinder sig i <strong>prostitution</strong>smiljøet eller s<strong>om</strong> af forskellige grunde accepterer, at hun<br />
prostituerer sig. Undervejs kan hun have mistet de relationer, s<strong>om</strong> ikke kan<br />
acceptere <strong>prostitution</strong>en. I <strong>prostitution</strong>smiljøet viser blandt andet de <strong>om</strong>talte<br />
professionsideologier, at fortsat <strong>prostitution</strong> ofte begrundes med behovet for<br />
indtægterne, med at kvinden er god til noget etc., og begrundelserne bekræftes på<br />
trods af tegn på fysisk og psykisk udbrændthed. Hvis en prostitueret kvinde kun<br />
indgår i sociale relationer, s<strong>om</strong> accepterer at hun prostituerer sig, kan det betyde, at<br />
hun ved <strong>prostitution</strong>sophør skal begynde forfra, ikke kun i henseende et arbejdsliv,<br />
men også med at opbygge sociale netværk og relationer. Derfor kan den sociale<br />
accept af at leve åbent s<strong>om</strong> prostitueret blive en fastholdende faktorer i forhold til<br />
<strong>prostitution</strong>.<br />
Psykiske følger – følelser og parforhold<br />
De psykiske og følelsesmæssige skader, kvindernes fortæller <strong>om</strong>, kan være opstået<br />
s<strong>om</strong> følge af incest og overgreb. Men skaderne forstærkes af <strong>prostitution</strong>en og følger<br />
kvinderne efter de er ophørt i <strong>prostitution</strong>. De psykiske og følelsesmæssige skader er<br />
mange og alvorlige. Prostitutionslivet indebærer for nogle, at de over tid ikke længere<br />
er i stand til at knytte nære følelser til andre mennesker. Der er tendens til at<br />
prostituerede har frakoblet seksualitet og følelser for at kunne prostituere sig, og med<br />
tiden kan det blive vanskeligere og vanskeligere eller umuligt at forbinde sex med<br />
følelser. Disse problemer er gennemgående for kvinderne.
66<br />
Susanne fortæller: ”Den lykkelige luder – findes hun Jeg tror det ikke. Jobbet med<br />
at sælge sex kan man holde af, fordi man er fortryllet af de mange penge, det fører<br />
med sig, og det fører også til gode stunder med andre mennesker. Man kan måske<br />
ikke lide at indrømme det og man siger til sig selv, at man bare lige gør det i en<br />
kortere periode af ens liv. Men det har sine <strong>om</strong>kostninger at sælge sin krop. Det<br />
sætter mærker på kroppen, og det giver ar på sjælen” 161 .<br />
Der kan opstå et had til mænd og mistillid til andre, følelser s<strong>om</strong> cementeres af<br />
længerevarende <strong>prostitution</strong>. Problemerne med mistillid og med at knytte nære bånd<br />
til andre er gennemgående, og disse problemer kan igen medføre ens<strong>om</strong>hed og<br />
følelser af isolation. Det kan også, s<strong>om</strong> Nikki beskriver det, betyde at hun er ved at<br />
miste sig selv. ”Men efter nogen tid blev det sværere og sværere for mig at holde fast<br />
i mig selv. Følelsen af at mine grænser blev overskredet voksede i mig, og det blev<br />
sværere at skjule. Vreden og hadet mod mænd blev stærkere end nogensinde før,<br />
mens jeg arbejdede her [...] Det var utrolig vigtigt at holde en kæmpe distance –<br />
samtidig med at de [kunderne, red.] krøb ind i mig, satte sig i mig og fik mig til at<br />
krympe mig” 162 .<br />
Kvinderne kan have svært ved at erkende, at <strong>prostitution</strong>en har medført skader, men<br />
der er en stærk tendens til, at de ikke er i stand til at knytte og fastholde nære<br />
relationer til en kæreste eller mand. Jackie fortæller: ”I mit eget private liv har det<br />
været småt med kærligheden. Om det skyldes, at jeg har levet s<strong>om</strong> prostitueret, eller<br />
det måske hænger sammen med, at jeg altid har været så forbandet bange for at<br />
binde mig og ikke kan fordrage, når en mand bliver afhængig af mig, ved jeg ikke”<br />
163 .<br />
Sådanne beskrivelser går igen hos de interviewede kvinder i undersøgelserne:”Jeg<br />
er så bange for at blive afhængig af nogen – jeg vil ikke være afhængig af nogen.<br />
Den eneste måde jeg kan føle mig stærk på, er hvis jeg ved, at kæresten er helt<br />
derude, hvor han er bange for mig. Det er rigtigt besværligt, fordi jeg også hele tiden<br />
sætter nogle situationer op, s<strong>om</strong> bliver så problematiske, at der k<strong>om</strong>mer ballade ud<br />
af det, og så bliver han bange for at miste mig. Man konstruerer nogle situationer,<br />
s<strong>om</strong> er pisse hårde for et forhold” 164 .”Jeg bliver kvalt, hvis der er en mand, der skal<br />
have adresse hos mig, da er jeg for selvstændig. Men det jeg ikke kan have hos en
67<br />
mand, det er, når de skal holde mig i hånden og holde <strong>om</strong> mig, og fortælle mig at de<br />
elsker mig...Jeg tror aldrig, at jeg får et helt normalt afklaret forhold til en mand”<br />
165 .”Jeg er heller ikke fysisk længere, s<strong>om</strong> jeg var før. Jeg går ikke længere rundt og<br />
giver folk et knus og er enormt tæt på nogen. Der går lang tid, før folk k<strong>om</strong>mer<br />
virkelig fysisk tæt på mig” 166<br />
.<br />
En kvinde svarer på spørgsmålene <strong>om</strong> en mand i sit private liv og <strong>om</strong> håbet på at<br />
finde en kæreste: ”Nej, de hænger mig langt ud af halsen...Nej, det tror jeg sgu ikke<br />
på! Nej, det vil jeg ikke, for s<strong>om</strong> jeg siger, hvis det ringer på døren, så ved jeg ikke,<br />
<strong>om</strong> det er den ene eller den anden kunde, der k<strong>om</strong>mer. Og jeg kan ikke have noget<br />
ordentligt normalt sexliv mere, det havde jeg førhen. Men jeg higer efter tryghed en<br />
dag eller to, og så må de godt pille hjem igen. Nej, jeg synes det er en rimelig høj<br />
pris, at jeg ikke kan blive forelsket. Det synes jeg er en høj pris” 167 .<br />
Kvinderne har koblet seksualitet fra følelser s<strong>om</strong> en nødvendig distanceringer for at<br />
kunne være i <strong>prostitution</strong>. De har svært ved at ”leve op til” nærhed, intimitet,<br />
forpligtelse og ansvar i kæresterelationer, og vanskeligt ved følelsesmæssigt at<br />
håndtere den form for intimitet, s<strong>om</strong> kærlighed fordrer.<br />
Andre udsagn fra interviewundersøgelserne viser samme tendens: ”Ens følelser<br />
bliver amputeret, og man bliver hård. Man bliver meget hård. Man kan også blive lidt<br />
sær. Jeg er også blevet lidt sær, i hvert fald når det gælder mit private sexliv” 168 . ”De<br />
siger man sælger sin krop. Men det er løgn, man sælger også sin sjæl” 169 .”Nogle<br />
gange kan jeg bare ikke klare det. Så er jeg ved at brække mig, og hader kunderne<br />
og føler mig beskidt helt ind under huden. – Så gælder det <strong>om</strong> at holde en pause!”<br />
170 .”Man er bange for at blive misbrugt i et forhold. Ikke så meget seksuelt. Men man<br />
er sårbar, og man skærer mænd over én kam. Så du vælger ikke at danne nye<br />
bekendtskaber” 171 .<br />
”Det er svært at give sig hen. Du isolerer dine følelser og det er svært at indgå i et<br />
parforhold. Du føler mistillid til mænd. Tvivlen får altid overtaget, og du vil have noget<br />
for noget” 172<br />
.<br />
Nikki fortæller, hvordan hendes selvbillede bliver forvrænget via <strong>prostitution</strong>en. Det er<br />
et selvbillede, hun tager med sig, når hun har fri og ser mænd på gaden kigge efter<br />
hende. Billedet af sig selv s<strong>om</strong> et sexobjekt og at alle mænd s<strong>om</strong> potentielle kunder,
68<br />
bærer hun med sig, og dette selvbillede bliver til en identitet: ”Det er en meget<br />
forvrænget og selvspejlende identitet at skulle forstille sig, at skulle være et kunstigt<br />
billede i kød og blod. Éns selvbillede bliver forvrænget og krukket, fordi man kun<br />
spejles i liderlige blikke, der klæber til éns røv og éns bryster, og fordi man betales<br />
mange penge for kun at være en illusion” 173 .<br />
Skønt Jackie og Susanne beretter <strong>om</strong> forelskelser, er det typisk kortvarige<br />
forelskelser eller forelskelser i gifte mænd. Det kan virke s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, kvinderne evner at<br />
få disse følelser, men netop kun i situationer, hvor forholdet på forhånd er umuligt. På<br />
den måde minder det <strong>om</strong> ulykkelig kærlighed eller distancerede følelser – <strong>om</strong><br />
kærlighed på afstand. Den fulde forpligtelse er typisk fraværende.<br />
Seksuelle følger – seksualitet i privatlivet<br />
Seksuelle følger af <strong>prostitution</strong>en kan være helt konkrete fysiske problemer s<strong>om</strong><br />
seksuelt overførbare sygd<strong>om</strong>me eller overbelastning af underlivet med smerter til<br />
følge. Seksuelle følger kan, liges<strong>om</strong> de psykiske og følelsemæssige, opstå under<br />
<strong>prostitution</strong> og kan være skader, der forstærkes af <strong>prostitution</strong>en eller s<strong>om</strong> følger<br />
kvinderne efter <strong>prostitution</strong>en. Konkret fortæller kvinderne, at det mens de<br />
prostituerer sig, kan være svært at k<strong>om</strong>binere dete med seksualitet på<br />
hjemmefronten. Jackie fortæller: ”Seksuelt var vores korte ægteskab heller ingen<br />
succes. Når jeg k<strong>om</strong> hjem efter at 10-20 mænd havde gennembollet mig, havde jeg<br />
liges<strong>om</strong> mistet lysten” 174 .<br />
Nikki fortæller: ”Det var også kun i starten, da jeg lige var begyndt at arbejde, at jeg<br />
gad have sex i mit privatliv. Siden hen lukkede jeg af, og mænd skulle bare holde sig<br />
væk. Jeg nød mine penge, og havde kun økon<strong>om</strong>isk kontakt til mænd. På nær et par<br />
mandlige venner, s<strong>om</strong> jeg ikke havde sex med 175 .<br />
I interviewundersøgelserne fortæller andre prostituerede kvinder:”Jeg tror ikke, man<br />
kan have en kæreste og være prostitueret samtidig. På et tidspunkt var jeg sammen<br />
med en fyr. Jeg følte mig iskold og mekanisk” 176 .”Det er en svær balancegang at<br />
arbejde s<strong>om</strong> prostitueret og så have privat sex med kæresten. Det er et stort arbejde<br />
at få sin egen seksualitet i gang på hjemmefronten. – Og det bliver sværere med<br />
årene” 177 .”Man får ødelagt sit seksualliv. Jeg har valgt ikke at have en mand, fordi<br />
ægteskabet jo let bliver liges<strong>om</strong> at have en kunde – bare uden penge!” 178 .
69<br />
Selv <strong>om</strong> de seksuelle skadevirkninger er gennemgående, fortæller kvinderne også i<br />
glimt <strong>om</strong>, hvordan de kan have enkeltstående nydelsesbetonede seksuelle<br />
oplevelser, mens de er prostituerede. Det, der kendetegner disse oplevelser er dog,<br />
at de liges<strong>om</strong> de nære følelsesmæssige relationer er enkeltstående eller kortvarige.<br />
Både Jackie og Susanne har på et tidspunkt en ung elsker, s<strong>om</strong> de oplever<br />
nydelsesbetonet sex med. For Susannes vedk<strong>om</strong>mende er det en enkelt nat og for<br />
Jackie en kortvarig periode. Kvinderne er ikke i stand til at binde sig i et<br />
længerevarende forhold til deres elsker.<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> den tid, hvor hun arbejder på et luksusbordel. ”Det var i denne<br />
periode jeg begyndte at afholde mig helt fra mænd i mit privatliv. Jeg kunne slet ikke<br />
have noget forhold til dem, og det var fuldstændig umuligt at gå i byen og score. Jeg<br />
hadede sex [...] Selv<strong>om</strong> jeg aldrig blev seksuelt tilfredsstillet, var al den varesex så<br />
d<strong>om</strong>inerende i mit liv, at jeg bare trak mig væk. Mine aggressioner mod mænd var<br />
også blevet sværere at skjule” 179 . Nikki begynder på et tidspunkt at få fysiske smerter<br />
ved samleje. ”Men kroppen begyndte at sige fra – det gjorde ondt at have sex, mit<br />
underliv udstødte dem. Hvor jeg før kunne være sammen med fem-seks kunder, før<br />
det begyndte at gøre ondt, ville alene den første kunde nu gøre mig ondt” 180 . De<br />
psykiske og seksuelle skader hænger sammen, Nikkis krop siger fra, mens hun<br />
psykisk forsøger at fortrænge det: ”Hvad jeg ikke kunne mobilisere af sandhed i mit<br />
sind, fortalte min krop mig ved smerte. Jeg begyndte at forstå, at jeg måtte stoppe, at<br />
der var en stor, meget stor, bagside ved mit bijob” 181<br />
.<br />
De fysiske seksuelle skader s<strong>om</strong> en følge af <strong>prostitution</strong> kan få store konsekvenser<br />
for kvinderne. Susanne fortæller <strong>om</strong>, hvordan hendes underliv blev meget belastet.<br />
”Selv<strong>om</strong> jeg var blevet advaret mod at blive gravid igen, ville jeg gerne have et eller<br />
to børn mere. Fra de unge år var det min drøm at få fire børn. Gennem årene har jeg<br />
haft tre ufrivillige aborter, hvilket selvfølgelig hænger sammen med mit arbejde.<br />
Gennem mine atten år s<strong>om</strong> intimmassøse har jeg næsten konstant døjet med stress<br />
og underlivsproblemer, og selv<strong>om</strong> jeg forsøgte at skåne mig selv for den hårdeste<br />
belastning, ved jeg godt, at det til tider har været hårdt” 182 .<br />
Barrierer for at slutte med <strong>prostitution</strong>
70<br />
Pauser<br />
I de tre selvbiografier ophører kvinderne flere gange med <strong>prostitution</strong>. Det sker efter<br />
en krise eller ubehagelig oplevelse i <strong>prostitution</strong>en eller i privatlivet. Eller det sker, når<br />
kvinderne forelsker sig. Ophøret med <strong>prostitution</strong>en viser sig dog gentagne gange<br />
kun at blive til en pause. Kvinderne er efter pauserne tilbage i <strong>prostitution</strong>en igen.<br />
Efter at have været gift for sjette gang med en mand, der dør af et urent fix stof,<br />
forelsker Jackie sig i en gift mand, Kl<strong>om</strong>si, fra sædelighedspolitiet, s<strong>om</strong> hun betjener<br />
første dag, han k<strong>om</strong>mer på klinikken. De er elskere, venner og kærester i to år.<br />
Jackie accepterer stiltiende, at han er gift, og at han nok ikke vil lade sig skille.<br />
Kl<strong>om</strong>si på sin side må acceptere Jackies <strong>prostitution</strong> og det, at hun gifter sig for<br />
syvende gang, proforma. Da Kl<strong>om</strong>si kører galt en tåget aften på vej hjem fra Jackie<br />
og bliver dræbt, bliver hun meget ked af det. Hun køber herefter en modeforretning.<br />
Den arbejder hun med en tid, men mangler erfaring for at kunne få den til at løbe<br />
rundt. Da hun mangler kapital til at købe et nyt varelager, vender hun tilbage på<br />
massageklinikken - i første <strong>om</strong>gang kun på deltid. I en tid arbejder hun med<br />
forretningen <strong>om</strong> formiddagen og på sin massageklinik resten af dagen. Hun<br />
ansætter en pige til at passe sine børn. ”Efterhånden havde jeg fået opbygget en<br />
trofast kundekreds, så der var god gang i biksen. Min modeforretning derimod<br />
interesserede mig ikke længere. Efter 10 måneder s<strong>om</strong> butiksejer, hentede jeg en<br />
dag alt tøjet og lagde det ud til salg på værtshusene og så var den butik lukket” 183 .<br />
S<strong>om</strong> 34-årig møder Susanne en 19-årig mand, Muhammed, s<strong>om</strong> hun forelsker sig i<br />
efter kort tid. Hun bor på det tidspunkt sammen med den unge pige Pernille, s<strong>om</strong> hun<br />
også har haft et forhold til. Susannes og Pernilles forhold ophører tilsyneladende,<br />
efter at Susanne har slået Pernille. Hvad der videre sker i deres forhold fremgår ikke.<br />
Susanne og Muhammed åbner sammen en tøjbutik i Odense, og Susanne håber, at<br />
arbejdet i butikken kan blive en vej ud af <strong>prostitution</strong>en for hende. De arbejder hårdt<br />
med butikken i nogle år, men ender med at måtte lukke den, formentlig fordi den ikke<br />
løber rundt: ”...tiderne var ikke lette...” 184 , fortæller Susanne. Hvorvidt hun stadig er<br />
på en massageklinik, mens hun har butikken, fremgår ikke. Efter at butikken er<br />
lukket, er hun dog på massageklinik igen og kæresten ved det. Deres forhold er<br />
k<strong>om</strong>pliceret, de vil gerne gifte sig og ønsker at få børn, men 3 graviditeter ender med<br />
ufrivillig abort, hvilket belaster forholdet. ”Det var svært for os begge. Det er også en<br />
af grundene til, at det ikke gik mellem os. Det var ikke let for mig at acceptere, at
71<br />
k<strong>om</strong>plikationerne ved min foregående fødsel og også det jeg havde udsat min krop<br />
for gennem årene, havde gjort det umuligt for mig at få flere børn” 185 . Muhammed<br />
rejser flere gange tilbage til sit hjemland for at besøge sin familie, s<strong>om</strong> er imod hans<br />
forhold til Susanne. Under én af rejserne opdager en af hans venner, hvad Susanne<br />
lever af. Hun bliver bange for, at han vil fortælle det til Muhammeds familie, og for at<br />
undgå det går hun i seng med ham. Hun fortæller, at det også er en slags hævn over<br />
Muhammed, s<strong>om</strong> hun ikke kan k<strong>om</strong>me i kontakt med, mens han er væk. Muhammed<br />
bliver såret og vred over hendes utroskab. Han kan ikke tilgive hende og deres<br />
forhold slutter. Susanne oplever ikke det bryllup, hun drømte <strong>om</strong>.<br />
Nikki slutter <strong>prostitution</strong>en efter hun har haft en oplevelse med en kunde, s<strong>om</strong><br />
skræmmer hende, da han foreslår, at hun skal torturere ham til døde. Samtidig er<br />
miljøet på den massageklinik, hun er på, blevet hårdere, da klinikken er blevet<br />
overtaget af to unge fyre, s<strong>om</strong> også sælger narkotika. Stemningen bliver hård og<br />
kvinderne bliver presset. Fyrene taler <strong>om</strong> at importere thaipiger. Nikki hører i radioen<br />
<strong>om</strong> en større razzia, hvor der bliver fundet store mængder penge på klinikken, og<br />
hun vil derfor slutte på den klinik. Hun starter dog kort tid efter igen i et nystartet<br />
escortbureau, hvor hun mener, hun kan tjene rigtigt godt. Inden hun begynder igen<br />
gør hun sig følgende tanker: ”Dagene gik med at tænke, at jeg savnede mit<br />
hemmelige liv – det var den dér afhængighed, der havde fat i mig. Jeg mente, jeg<br />
lige så godt kunne få nogle penge ud af at være sammen med mænd, når de nu ikke<br />
kunne give mig noget andet. Når jeg kunne score i byen, kunne jeg lige så godt få<br />
penge for det. Det var det samme princip” 186 . Efter endnu en ubehagelig oplevelse<br />
på en escortbesøg på et hotel, skifter Nikki igen arbejdsplads og begynder – efter en<br />
kort pause - på et luksusbordel.<br />
Kriser og tilbagefald<br />
Jackies fortæller, hvordan hun flere gange forsøger at k<strong>om</strong>me ud af <strong>prostitution</strong>en og<br />
hvordan kriser i hendes private liv gør, at hun vender tilbage i <strong>prostitution</strong>en igen.<br />
Hun påpeger: ”Jeg har gjort mange forsøg på at slippe ud af <strong>prostitution</strong>en. Men s<strong>om</strong><br />
jeg før har sagt, så var det nemmere at k<strong>om</strong>me ind end ud” 187 . Hun fortæller, at<br />
hendes voldelige og alkoholiserede mand, Bongo, flere gange er årsag til, at hun<br />
vender tilbage i <strong>prostitution</strong>en, samt også at hun må forsørge sine fire børn. Bongo<br />
drikker hendes penge op og tømmer på et tidspunkt bankbogen. Det er hårdt for<br />
Jackie og børnene at leve med Bongo, s<strong>om</strong> altid er involveret i kriminalitet. Jackie
72<br />
fortæller, at Bongo engang på et år havde været afhentet af politiet 100 gange. Efter<br />
en trafikulykke, hvor Jackie brækker begge arme og det ene ben, vender hun tilbage<br />
til <strong>prostitution</strong>en – med benet i gips. Iflg. Jackies beretning er det på grund af<br />
ægteskabet med Bongo, hun bliver nervesvækket, og at hun til tider er ”lettere<br />
sindssyg” 188 . ”Mine børn blev naturligvis påvirket af en opvækst med en far og mor,<br />
der levede et så broget liv. De så jo, hvordan Kongens Foged gang på gang hentede<br />
deres hjem, deres far drak og deres mor trak. Nok ikke det bedste miljø at vokse op i<br />
[...] Hærdet, træt og syg ikke bare oven på ulykken, men også efter mange års<br />
nervekrig, sejrede min fornuft, og jeg blev skilt [...] Til sidst havde Bongo gjort mig så<br />
kulret, at jeg i perioder var lettere sindssyg” 189 . Jackie reflerekterer på dette tidspunkt:<br />
”Måske ville alt have set anderledes ud for dem og os s<strong>om</strong> famile, hvis jeg på det<br />
tidspunkt havde valgt at lægge mit liv helt <strong>om</strong>” 190 . Da hun søger <strong>om</strong> skilsmisse, truer<br />
Bongo hende flere gange, og først da han s<strong>om</strong> 38-årig dør af hjertestop, får Jackie<br />
og hendes børn fred fra ham. Det lykkes hende flere gange at k<strong>om</strong>me ud af<br />
<strong>prostitution</strong>. For eksempel arbejder hun i nogle år med fagbladet ”Vi står sammen”,<br />
hvor hendes idé er at sine erfaringer fra prosititutionen for derigennem at hjælpe<br />
andre prostituerede. Hun får megen opmærks<strong>om</strong>hed og positiv respons fra både<br />
prostituerede, politikere og presse og ender med, på opfordring, at stille op til<br />
k<strong>om</strong>munalvalget i Københavns K<strong>om</strong>mune for Kærlighedspartiet. Ifølge hende selv<br />
må hun stoppe denne karrierebane, på grund af private sorger. Dette sker muligvis,<br />
da hendes sjette ægtemand, Bjarne, s<strong>om</strong> er nark<strong>om</strong>an, dør af et urent fix. For Jackie<br />
betyder dette, at hun vender tilbage i <strong>prostitution</strong>en.<br />
Jackie fortæller, at hun på et tidspunkt er blevet alkoliker. Hun får den idé, at hun vil<br />
læse til gymnastiklærer, da det vil optage hende så meget, at hun kan holde op med<br />
at drikke, og da det kan være en vej ud af <strong>prostitution</strong>en for hende. Hun begynder på<br />
9. klasse <strong>om</strong> aftenen og fortsætter i <strong>prostitution</strong> <strong>om</strong> dagen – så hun kan tjene til<br />
studierne. I 3 måneder går det godt, og hun formår at lægge alkoholen fra sig.<br />
Imidlertid bliver hun syg, og det viser sig, at hun har en sjælden bakterie i øjnene.<br />
Hun skal have penicillin og gå med solbriller i 3-6 måneder. Hun opgiver derfor<br />
skolen og vender tilbage i <strong>prostitution</strong> på fuld tid. ”Kunderne fandt sig i at jeg bollede<br />
med solbriller på, men i det halve år, hvor jeg praktisk taget intet kunne se, var det<br />
umuligt for mig at passe skolen. Jeg opgav og faldt tilbage i mit gamle job på<br />
fuldtid” 191 .
73<br />
S<strong>om</strong> 42-årig gør Jackie endnu et forsøg på at k<strong>om</strong>me ud af <strong>prostitution</strong>en. Hun søger<br />
et ufaglært arbejde på et plejehjem og får arbejde s<strong>om</strong> ferieafløser. Dette job er hun<br />
meget glad for og hun føler, at hun bliver værdsat af de ældre på plejehjemmet. ”Al<br />
den kærlighed, der var inden i mig, men s<strong>om</strong> jeg aldrig kunne finde afløb for, den<br />
kastede jeg nu på de gamle mennesker. Sammen med de ældre følte jeg pludselig<br />
en ro og sjælefred, jeg ikke havde kunnet finde andre steder. Det var en fantastisk<br />
dejlig oplevelse. Endelig var jeg noget værd, jeg fandt ind til mig selv og kunne<br />
mærke at glæden ved livet k<strong>om</strong> tilbage til mig” 192 . Hun fejrer både juleaften og sin<br />
fødselsdag på plejehjemmet, og efter knap 2 år spørger forstanderen, <strong>om</strong> hun kunne<br />
tænke sig at læse til sygehjælper og blive fastansat på plejehjemmet. Jackie springer<br />
ud i det og begynder denne gang forfra med 10. klasse på aftenskole og arbejder <strong>om</strong><br />
dagen på plejehjemmet. Undervejs i hendes uddannelse har hun flere og flere<br />
problemer med sin yngste søn, s<strong>om</strong> er kriminel. Jackie er konstant med ham på<br />
politistationen afhøringer eller for at bringe ham hjem. På et tidspunkt har politiet 33<br />
kriminelle forhold på ham. Han k<strong>om</strong>mer til Grækenland til en plejefamilie, men stikker<br />
af tilbage til Danmark. Jackie fortæller, at det er problemerne med sønnen, s<strong>om</strong> gør,<br />
at hun opgiver sin uddannelse og sit arbejde. ”Til sidst hang mine nerver i laser af<br />
den knægt. At være bekymret for ham og samtidig passe både skolen og arbejdet på<br />
plejehjemmet var mere end jeg kunne gabe over. Skolen droppede jeg, og på<br />
plejehjemmet sagde jeg op med den ærlige begrundelse, at jeg ikke mere magtede<br />
jobbet” 193 .<br />
Kriser i forbindelse med <strong>prostitution</strong>, s<strong>om</strong> udbrændthed, en ubehagelig oplevelse<br />
med en potentielt voldelig kunde, eller at miljøet på en klinik bliver hårdere i form af<br />
pres på kvinderne fra ndehaverne, kan medføre, at kvinderne ønsker at slutte. I de<br />
fleste tilfælde bliver kvindernes strategi dog i stedet, at de medbringer et<br />
beskyttelsesvåben (for eksempel tåregas), skifter til en anden klinik eller skifter fra en<br />
<strong>prostitution</strong>sform til en anden, s<strong>om</strong> for eksempel fra hotelescort til en massageklinik.<br />
Prostitutionserfaringer og manglende alternativer<br />
For flere kvinder er ikke kun deres debut u <strong>prostitution</strong> en overlevelsesstrategi, men<br />
<strong>prostitution</strong> kan med tiden ende med at blive den eneste mulige overlevelsesstrategi,<br />
der samtidig i forbindelse med længerevarende <strong>prostitution</strong> bliver yderligere<br />
cementeret. Kvinderne vil gerne holde op og stopper også i perioder. Men hvis der<br />
opstår en krise, økon<strong>om</strong>isk eller personligt, s<strong>om</strong> når kæresten forlader dem, vender
74<br />
de tilbage i <strong>prostitution</strong>. På denne måde kan en midlertidig <strong>prostitution</strong> ende med at<br />
blive en livslang overlevelsestrategi, hvor <strong>prostitution</strong> er det, kvinderne kan, og det de<br />
kender og en aktivitet, s<strong>om</strong> ikke kræver referencer eller formelle uddannelseskrav.<br />
Der er ingen tvivl <strong>om</strong>, at kvinderne har mange k<strong>om</strong>petencer og erfaringer fra<br />
<strong>prostitution</strong>en. Disse er blot ikke k<strong>om</strong>petencer, der kan bygges på i ordinære<br />
stillinger.<br />
Jackie fortæller for eksempel: ”S<strong>om</strong> prostitueret skal du være menneskekender,<br />
socialrådgiver, seksualvejleder og psykolog. Du skal have sans for at spille de rigtige<br />
roller de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter. Men allervigtigst, du skal kunne<br />
tale med kunderne og lynhurtigt sætte dig ind i deres ønsker og behov” 194 .<br />
Kvinderne kan formentlig ikke fortælle en potentiel arbejdsgiver, at de tidligere har<br />
prostitueret sig. Deres k<strong>om</strong>petencer skal så at sige <strong>om</strong>defineres eller oversættes, for<br />
at være anvendelige i ordinære jobs. Modsætningvis er deres erfaringer umiddelbart<br />
anvendelige i <strong>prostitution</strong>smiljøet, og <strong>prostitution</strong> bliver deror den ”erhvervs-”horisont,<br />
kvinderne får.<br />
I Susannes og Jackies tilfælde er det tilsyneladende fraværet af alternative<br />
muligheder, der gør, at de fortsætter med <strong>prostitution</strong>. Jackie fortæller, at hun ikke<br />
véd, hvad hun ellers kan og vil. ”Men hvor ville jeg egentlig hen Hvad var det, jeg<br />
søgte efter og hvad ville jeg bruge mit liv til Jeg kunne ikke finde ro med nogen eller<br />
noget. Når jeg stillede mig selv spørgsmålet ”Hvad forventer du af livet – og hvad er<br />
formålet” kunne jeg ikke finde svaret. I stedet forsatte jeg ud ad samme spor med<br />
druk, <strong>prostitution</strong>, sygd<strong>om</strong>, sorger og nye ægtemænd” 195 .<br />
Både for Jackie og Susanne viser deres <strong>prostitution</strong>sophør – og tilbagefald – at de<br />
mangler alternativer i forhold til ordinært arbejde. Når de for eksempel ikke lykkes<br />
med at bestyre en forretning, falder de tilbage i <strong>prostitution</strong>en.<br />
Barrierer<br />
Der viser sig nogle gennemgående barrierer for at ophøre med <strong>prostitution</strong>, hvoraf<br />
nogle udtrykkes s<strong>om</strong> en ambivalens hos kvinderne. En gennemgående ambivalens,<br />
s<strong>om</strong> kvinderne beretter <strong>om</strong>, er, at de adskillige gange søger at k<strong>om</strong>me ud af<br />
<strong>prostitution</strong>en og for eksempel leve et ”almindeligt” liv. Skønt de tre kvinder flere
75<br />
steder giver udtryk for dette ønske, har de ofte forklaringer, s<strong>om</strong> gør, at de ikke lige<br />
på det aktuelle tidspunkt kan eller vil holde op.<br />
Ambivalens optræder også i forhold til selve aktiviteterne s<strong>om</strong> prostitueret.<br />
Prostitutionslivet beskrives både s<strong>om</strong> en nem og selvvalgt aktivitet, hvor der er rare<br />
kunder, spændende og sjove oplevelser og samtidig s<strong>om</strong> en aktivitet, hvor kvinderne<br />
ofte bliver udbrændte, hader arbejdet og ikke kan holde kunderne ud. Skønt Jackie<br />
giver udtryk for, at <strong>prostitution</strong> bør få erhvervsmæssig status, beskriver hun samtidig<br />
et hårdt miljø med flere angstvækkende oplevelser. Det fortælles s<strong>om</strong> nævnt glimtvis,<br />
hvordan hun bliver alkoholiker, tager nervemedicin eller bedøver sig med hash, og<br />
hvordan hun op til flere gange forsøger at begå selvmord. Ambivalenserne kan<br />
hænge sammen med manglende erkendelse eller med, at det er for hårdt at erkende<br />
konsekvenserne. Eller de kan have at gøre med den følelsesmæssige frakobling, der<br />
også viser sig hos kvinderne, og s<strong>om</strong> måske også sker i andre forhold.<br />
Det tolerante <strong>prostitution</strong>smiljø beskrives s<strong>om</strong> en grund til at fortsætte i <strong>prostitution</strong>. I<br />
miljøet behøver kvinderne ikke forklare sig, de kan føle sig forstået af andre, s<strong>om</strong> er i<br />
samme situation s<strong>om</strong> de selv. Skønt kvinderne måske kun har det til fælles, at de<br />
prostituerer sig og / eller at de har oplevet overgreb og svigt, kan de føle, at de har et<br />
fælles tilhør til <strong>prostitution</strong>smiljøet.<br />
I perioder, hvor kvinderne er særdeles udbrændte, er det ofte<br />
professionsideologierne bliver begrundelsen for deres fortsatte <strong>prostitution</strong>.<br />
Professionsideologierne udgør s<strong>om</strong> nævnt nogle af barrierererne for at k<strong>om</strong>me ud af<br />
<strong>prostitution</strong>en. Nødvendigheden af at tjene pengene er en af de væsentlige<br />
begrundelser for at fortsætte i <strong>prostitution</strong>en. At indtægterne er nødvendige<br />
begrundes af Jackie og Susanne med deres forsørgerrolle; de er nødt til at tjene<br />
penge for at kunne forsørge deres børn. Men også i Nikkis fortælling er indtægen en<br />
væsentlig begrundelse, fordi hun i det mindste kan føle sig værdifuld i kraft af<br />
indtjeningen, og fordi mænd alligevel ikke kan give hende noget. I<br />
professionsideologierne udtrykkes ofte modsætningen til de manglende alternativer<br />
eller der gives en negativ begrundelse for at fortsætte. S<strong>om</strong> for eksempel<br />
nødvendigheden af at tjene penge, eller at ”man” ellers ikke er noget. Indægterne er<br />
via professionsideologierne knyttet til kvindernes selvværdsfølelse og til deres følelse<br />
af, at de via <strong>prostitution</strong>en er gode til noget. Ideologierne er bygget op s<strong>om</strong>
76<br />
modsætninger til ikke at føle sig s<strong>om</strong> noget, ikke at føle sig værdsat, at føle sig s<strong>om</strong><br />
en fiasko, at have svigtet sine børn, eller ikke at kunne opnå kærlighed. Kriser i<br />
kvindernes liv er medvirkende til, at de fortsætter i <strong>prostitution</strong> snarere end at slutte.<br />
Det kræver overskud, ressourcer samt alternativer til et andet og bedre liv at k<strong>om</strong>me<br />
ud af <strong>prostitution</strong>.<br />
Hjælp kræver gensidig tillid<br />
Ind imellem viser Jackie og Susanne vrede eller bebrejdelser over for det offentlige<br />
system, rådgivende organisationer, sagsbehandlere, læger eller psykologer, s<strong>om</strong> de<br />
mener, de burde have haft hjælp fra, eller burde have fået en anden hjælp og<br />
forståelse fra, end den, de blev tilbudt. Susanne fortæller: ”Når jeg har været dybt<br />
fortvivlet over mit liv og mine tab, har jeg s<strong>om</strong>metider søgt trøst og rådgivning. Det<br />
har været hos en præst, et krisecenter eller lignende. En gang var jeg på<br />
selvmordets rand og ringede til Nikolaj-tjenesten. Jeg forklarede min situation og min<br />
fortvivlelse [...] Hun kaldte mig ”pervers” og havde ikke skyggen af lyst til at forstå<br />
mig. En anden gang ringede jeg til Neuroseforeningen [...] De sendte en frivillig<br />
medarbejder ud for at snakke med mig [...] Når fortvivlelsen virkelig plagede mig og<br />
jeg kontaktede krisecentre, Nikolaj-tjenesten eller Neuroseforeningen har jeg egentlig<br />
aldrig oplevet, at jeg fik en reel hjælp. Ikke en gang i form af en fortrolig samtale” 196 .<br />
Efter Jackies forsøg på at k<strong>om</strong>me ud af <strong>prostitution</strong>en gennem sit arbejde på et<br />
plejehjem, gør hun endnu et forsøg. Denne gang spørger hun k<strong>om</strong>munen <strong>om</strong> hjælp<br />
til en uddannelse s<strong>om</strong> lægeeksamineret kosmetolog og får den bevilget. Hun<br />
gennemfører uddannelsen og får gode resultater. Bagefter kan hun ikke finde<br />
arbejde, og hun får den idé, at hun vil starte sin egen forretning. Hun fortæller, at<br />
k<strong>om</strong>munen siger nej til et lån på 8.000 kr. til indretning af en klinik. ”K<strong>om</strong>munen<br />
havde postet tusindvis af kroner i min uddannelse, nu nægtede de at hjælpe mig det<br />
sidste stykke på vej [...] Jeg blev ærlig talt temmelig paf og tabte helt gejsten.<br />
Pludselig var det s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, socialrådgiveren i virkeligheden slet ikke troede på, jeg<br />
magtede at skifte kurs. Jeg fik den fornemmelse, at hun kun havde bevilget mig en<br />
uddannelse, fordi hun ville se, <strong>om</strong> en prostituteret virkelig kunne holde til at læse.<br />
S<strong>om</strong> tak for indsatsen blev jeg tilbudt en førtidspension” 197 .<br />
I Jackies beretning er der udsagn <strong>om</strong>, at det er et problem, at samfundet –<br />
”almindelige mennesker” eller ”pæne borgere”- ser ned på kvinder, der prostituerer
77<br />
sig. At kvinderne lægger vægt på at være selvstændige betyder også, at de ikke<br />
søger hjælp i tilfælde, hvor de muligvis kunne være blevet hjulpet. Kendetegnende i<br />
både Jackies og Susannes beretninger er også, at de, når de for eksempel er på<br />
hospitalet, altid ønsker at blive udskrevet før tiden og før lægerne anbefaler. Måske<br />
kan dette tolkes, s<strong>om</strong> at de nærer mistillid til autoriteter generelt, hvor læger,<br />
psykologer eller sagsbehandlere kan opfattes s<strong>om</strong> autoritære repræsentanter for et<br />
uigennemskueligt ”system”<br />
Jackie k<strong>om</strong>mer på et tidspunkt så langt ud i alkoholisme, at hun i en periode arbejder<br />
s<strong>om</strong> prostitueret fra en lejlighed, hun har lejet i Istedgade og lever og sover på<br />
”bumsebænken” 198 når hun har fri. ”Hvis ikke jeg sanseløs af druk faldt <strong>om</strong> på<br />
bumsebænken, slæbte jeg alkoholikere med hjem i lejligheden, der efterhånden<br />
lignede et herberg for subsistensløse. Vores fællesskab handlede kun <strong>om</strong>, hvordan vi<br />
fik skaffet penge til smøger og sprut. Om morgenen talte vi vores småpenge sammen<br />
og s<strong>om</strong> regel rakte de lige til en flaske ”petroleum”, s<strong>om</strong> vi kaldte supermarkedets<br />
billigste hvidvin. Rystende gik flasken fra mund til mund, hvorefter vi aftalte, hvem der<br />
skulle hente ambassadehjælpen, s<strong>om</strong> vi kaldte vores bistandshjælp” 199 . ”Det blev<br />
ikke til meget bolleri på den klinik. Jeg var uoplagt og ikke engageret i jobbet, og det<br />
kunne kunderne mærke. Jeg fik lige lavet til huslejen, mad og sprut, dermed<br />
færdig” 200 . Jackie fortæller, at hun her møder en psykopat, s<strong>om</strong> hun bliver kærester<br />
med, men da han viser hende en pistol, han ejer og siger, han bruger, beslutter hun<br />
sig for at k<strong>om</strong>me væk. Hun tager til Greve, hvor hun lejer et hus, s<strong>om</strong> hun bruger til<br />
massageklinik. Om aftenen drikker hun på byens værtshuse. Efter nogle måneder<br />
bliver hun syg og opdager, at hun bløder efter samlejet med en kunde. ”I første<br />
<strong>om</strong>gang slog jeg det hen, men da det gentog sig med den næste og den næste og<br />
den næste kunde, blev jeg skrækslagen og forestillede mig straks, det måtte skyldes<br />
en kræftknude. Mit underliv, min forretning var ødelagt. Jeg begyndte at forberede<br />
min begravelse. Til lægen turde jeg ikke gå. Jeg ville ikke ha´ sandheden” 201 . Jackie<br />
bliver først undersøgt, da hendes ældste søn får konstateret tuberkulose, og det viser<br />
sig, at hun også er blevet smittet. Selv mener hun, at en af hendes ægtemænd, Per,<br />
har været smittebæreren.<br />
Prostitutionsophør<br />
Positive oplevelser i kvindernes privatliv, s<strong>om</strong> for eksempel at de møder en mand og<br />
bliver forelskede, kan s<strong>om</strong> nævnt være en katalysator for, at de ønsker at slutte, og
78<br />
gør et forsøg på at k<strong>om</strong>me ud af <strong>prostitution</strong>en. For Nikki bliver en forelskelse<br />
medvirkende til, at hun k<strong>om</strong>mer endeligt ud af <strong>prostitution</strong>en. Hun er i den periode<br />
meget udbrændt af <strong>prostitution</strong>en og er begyndt at væmmes mere og mere over<br />
den: Hendes had til mænd vokser, hun føler selvlede, mindreværd og vrede. På trods<br />
af dette bliver hun bliver forelsket i en mand. Iflg. hende selv bliver dette hendes<br />
mulighed for endelig at k<strong>om</strong>me ud af <strong>prostitution</strong>en. Da hun siger op på bordellet, har<br />
hun dårlig samvittighed over for ”Husets ejer” 202 . ”Jeg følte, at jeg svigtede, at jeg<br />
ikke var god nok, når jeg nu ikke længere kunne skubbe det hele væk i dulmende<br />
selvbedrag og knitrende pengesedler. Hun sagde til mig: ”Men Nikki – du er jo den<br />
fødte luder. Jeg troede altid, du havde det så godt med det.” Jeg smilede sarkastisk,<br />
da hun sagde det og jeg indså, hvor gennemført mine facader havde været. Vi tog os<br />
en god snak <strong>om</strong>, hvordan det at arbejde kunne sætte nogle dybe spor, og at der var<br />
en tid for at hustle og en tid for at stoppe” 203 . Det lykkes for Nikki at k<strong>om</strong>me endeligt<br />
ud af <strong>prostitution</strong> på dette tidspunkt.<br />
Jackie og Susanne har flere ophør, men vender s<strong>om</strong> nævnt tilbage til <strong>prostitution</strong><br />
gentagne gange. Jackie er ca. 53 år, da hun ophører med <strong>prostitution</strong>, og Susanne<br />
er 45 år, da hun slutter efter 18 år. Susanne fortæller ikke, hvad der får hende til at<br />
holde op.<br />
Efter at Jackie har været indlagt sammen med sin søn og er blevet behandlet for<br />
tuberkulose, prostituerer hun sig formentlig i endnu 3 år. Det fremgår ikke, hvad der<br />
får hende til endeligt at ophøre, udover at hun efterhånden har været i <strong>prostitution</strong> i<br />
mange år. ”Det var mange år siden, jeg s<strong>om</strong> 18-årig var startet på Halmtorvet, så jeg<br />
følte, jeg godt kunne tillade mig at takke af og trække mig tilbage. Måske kunne jeg<br />
endnu nå at få noget positivt ud af tilværelsen. Af en kunde lånte jeg en sum penge<br />
og dem skød jeg ind s<strong>om</strong> udbetaling på et lille s<strong>om</strong>merhus på landet, hvor jeg<br />
rykkede ind for at finde fred sammen med mine hunde og katte” 204 .<br />
Livet efter <strong>prostitution</strong><br />
En fortid der ikke kan slettes<br />
Der vil altid være en tråd tilbage til <strong>prostitution</strong>en, og et langt liv i <strong>prostitution</strong> danner<br />
en fortid, der ikke kan slettes eller glemmes. Det er ikke muligt for kvinderne at<br />
fortrænge eller helt at fralægge sig de oplevelser de har haft i <strong>prostitution</strong>en, og de<br />
bærer følgerne med sig i deres videre liv. Skønt Nikki ”kun” er i <strong>prostitution</strong> i 2 år,
79<br />
fortæller hun også <strong>om</strong>, hvordan dette har påvirket hende og har sat sig spor, hun<br />
aldrig kan glemme.<br />
Jackie, der s<strong>om</strong> nævnt med flere pauser har været i <strong>prostitution</strong> i 35 år, fortæller: ”En<br />
overgang troede jeg for alvor, at jeg kunne lægge <strong>prostitution</strong>smiljøet helt bag mig.<br />
Lade min fortid forsvinde bag en lukket dør og starte på en frisk blandt ”almindelige”<br />
mennesker. Den går bare ikke, har jeg indset. Man hverken kan eller skal fornægte<br />
sin fortid. Den vil altid følge mig og være en del af mit liv – også i fremtiden” 205 .<br />
Kvinderne fortæller, hvordan de lærer at leve med de ar, de har fået. Alligevel<br />
fortæller de alle tre, at de ikke har fortrudt deres tid eller liv i <strong>prostitution</strong>. Jackie<br />
fremhæver, at hun nok ikke valgte den nemmeste måde at leve på. På bogens<br />
udgivelsestidspunkt (1998) lever hun meget spartansk og uden nogen form for<br />
luksus, alene med sine hunde og katte. Hun fortæller, at hun nyder sin ens<strong>om</strong>hed. ”I<br />
dag er jeg langt fra det liv, jeg levede engang. Men jeg undværer gerne alle<br />
materielle goder. Vand må jeg selv hente udenfor, mit toilet må jeg selv tømme,<br />
gasflaskerne skal skiftes ud, jeg er blevet en flittig gæst i genbrugsbutikkerne, ingen<br />
dyre kjoler, ingen make up, ingen sus og dus” 206 .<br />
”S<strong>om</strong> jeg nu sidder her og kigger mig selv over skulderen, bliver jeg helt forpustet.<br />
Jeg har været gift 13 gange, men aldrig elsket en eneste af mine ægtemænd. Jeg fik<br />
fire børn, s<strong>om</strong> jeg godt nok elskede, men s<strong>om</strong> jeg ikke formåede at give en tryg<br />
opvækst […] Både mine børn og jeg har betalt en høj pris for mit turbulente liv […]<br />
Jeg har prøvet at drukne mine sorger i spiritus og flere gange forsøgt at tage mit<br />
eget liv […] Alligevel ser jeg ikke tilbage på mit liv med bitterhed, men glæder mig<br />
over, at jeg trods alt stadig lever” 207 . Når Jackie tænker tilbage på sit liv, fortæller<br />
hun, at hun valgte at leve livet hårdt, og at hun aldrig skånede sig selv. ”Måske har<br />
jeg bevidst opsøgt alle de ubehageligheder, jeg overhovedet kunne opdrive, fordi jeg<br />
inderst inde ønskede at straffe mig selv. Måske har jeg været bange for lykken. Jeg<br />
kunne jo risikere at miste den igen” 208 .<br />
Susanne stiller sig selv spørgsmål <strong>om</strong> livet i <strong>prostitution</strong>: ”Var jeg naiv, når jeg troede,<br />
at arbejdet s<strong>om</strong> intimmassøse ikke havde store <strong>om</strong>kostninger Jeg syntes undervejs,<br />
at det var spændende og betydningsfuldt for mange mennesker, men var ikke i stand<br />
til at indse, at det sled på sjælen og nerverne. Var jeg naiv, når jeg forærede så<br />
mange ting væk, dengang jeg tjente gode penge” 209
80<br />
.<br />
Den mistillid, kvinderne kan opleve over for andre mennesker og de problemer, de<br />
har med at forpligte sig, være afhængige af, eller have nære relationer, kan de stadig<br />
bære med sig i livet efter <strong>prostitution</strong>en. Susanne fortæller: ”I dag forsøger jeg at<br />
undgå falske venner, s<strong>om</strong> blot vil udnytte mig. Jeg vil hellere lukke min dør og have<br />
en mindre kreds af venner og familie, s<strong>om</strong> jeg kan stole på. På den måde er jeg fri og<br />
min frihed betyder meget for mig. Jeg er også k<strong>om</strong>met i bedre balance med mig selv<br />
og min tilværelse. Selv<strong>om</strong> jeg stadigvæk indimellem har mine mørke stunder” 210 .<br />
Når kvinderne husker tilbage, har de haft så mange kunder, at de kun husker enkelte<br />
episoder eller enkelte særlige kunder – for eksempel kunder, de har været forelskede<br />
i, eller s<strong>om</strong> de har været specielt bange for. Nikki fortæller, hvordan hun kun husker<br />
tiden i fragmenter. ”Der har været så mange kunder, der er gået mange penge<br />
igennem mine hænder i den tid, kun enkelte episoder står tilbage i min erindring –<br />
fragmenter. Samtidig med at jeg har arbejdet, har jeg også glemt, hvem jeg har haft<br />
seksuelle affærer med – det hele er forsvundet i sorte huller – jeg har vel tænkt på<br />
noget andet, vil jeg tro” 211 . Det er først lang tid efter hendes tid s<strong>om</strong> prostitueret, at<br />
hun igen tør se på mænd på gaden. En eftervirkning af hendes dobbeltliv i<br />
<strong>prostitution</strong> og med et almindeligt arbejde, hvor hun er bange for at blive genkendt af<br />
kunderne.<br />
Susanne fortæller, at hun er udbrændt fysisk og psykisk efter ophøret med<br />
<strong>prostitution</strong>en, og at hun ikke var i stand til at tage et almindeligt arbejde. ”I årene<br />
efter jeg var holdt op med at arbejde, fik jeg det dårligt, og jeg har kæmpet meget for<br />
at få styr på mit liv og finde ro i tilværelsen. Jeg er på vej, men det mørke dukker op<br />
en gang imellem [...] Jeg var ude af stand til at tage et almindeligt arbejde, efter jeg<br />
stoppede på klinikken. Helbredet svigtede, og jeg blev en sag i det offentlige system.<br />
Men man får ikke bare hjælp uden videre, selv<strong>om</strong> man kan fremvise nok så mange<br />
erklæringer på sin helbredstilstand. Jeg kæmper derfor stadigvæk for at få tilkendt<br />
invalidepension på det niveau, s<strong>om</strong> jeg og mange andre mener jeg er berettiget<br />
til” 212 .<br />
Nikki fortæller <strong>om</strong> de psykiske ar, hun har, efter <strong>prostitution</strong>en, at det er en utrolig<br />
vanskelig tid for hende at tænke tilbage på og vansekligt at forstå, hvordan hun<br />
kunne gøre det. ”Men jeg gjorde det, og jeg betalte den største pris. Min krop kan
81<br />
huske hænder og fremmede kroppe, der spænder sved over min hud s<strong>om</strong> et<br />
spindelvæv. Selv<strong>om</strong> jeg badede så mange gange i løbet af en dag, var det, s<strong>om</strong> <strong>om</strong><br />
jeg stadig kunne lugte kundernes deodorant eller sperm” 213 . Skønt hun nu er klar<br />
over, hvilke konsekvenser <strong>prostitution</strong>en har haft for hende, kan tanken <strong>om</strong> at<br />
prostituere sig igen stadig strejfe hende. Det forskrækker hende, at hun kan tænke<br />
sådan, og hun sammenligner det med en afhængighed af et misbrug, der bunder i<br />
selvdestruktion. Samtidig siger hun, hun dog ved, at hun ikke kan gøre det igen. ”Jeg<br />
er ked af, at jeg skulle gøre mig selv så meget ondt, før jeg kunne forstå, hvad jeg<br />
forstår nu. Man siger i branchen : ”Én gang luder, altid luder.” Det er en af<br />
sandhederne i den verden, fordi det er det, der sker, man vender tilbage igen og<br />
igen. Et forbandet drug, et forbandet misbrug næret af egen selvdestruktion” 214 .<br />
Tankerne <strong>om</strong> at vende tilbage til <strong>prostitution</strong> kan k<strong>om</strong>me på dage, hvor hun føler, hun<br />
er mislykket og ikke føler sig elsket. ”De dage, hvor jeg føler, jeg mislykkes med at<br />
gøre det, jeg virkelig drømmer <strong>om</strong> – den barnlige drøm <strong>om</strong> kærlighed” 215 . Nikki sluttet<br />
helt i <strong>prostitution</strong>, men den har sat sig spor i hende, s<strong>om</strong> hun må lære at leve med. ”I<br />
dag er jeg stadig meget mistroisk og vogter min ryg. Faren for at blive misbrugt,<br />
udnyttet, ligger der altid. Jeg har stadig svært ved at have sex. Jeg kan stadig lugte<br />
sæden og sveden, det er stadig svært at give med kærlighed. Det bliver let til et offer<br />
i forhold til hans behov – ikke en følelse af en lyst til at give. Blot et krav <strong>om</strong>, at jeg<br />
s<strong>om</strong> kvinde skal give pornosex. Kærlighed og sex kan ikke forenes – det er adskilt.<br />
Jeg vil gerne opleve, at sex og kærlighed kan k<strong>om</strong>bineres, at jeg kan føle mig<br />
værdsat under akten, at jeg ikke skal leve op til en bunke forestillinger. Jeg vil gerne<br />
opleve, at jeg er god nok s<strong>om</strong> den, jeg er, ingen facader, blot nærhed [...] Fortiden<br />
lever stadig i mine drømme. Aldrig s<strong>om</strong> gode drømme. Og når jeg går på gaden, ser<br />
jeg ikke mænd i øjnene, jeg vil ikke have, at nogen skal genkende mig s<strong>om</strong> Nikki” 216 .
82<br />
Reproduktion af mønstre eller brud med familien<br />
Susanne har stadig kontakt med sin søn, s<strong>om</strong> på bogens udgivelsestidspunkt (2003)<br />
er <strong>om</strong>kring 30 år. De har et fortroligt forhold, fortæller hun. Men hun har på da mistet<br />
kontakten med sin ca. 30-årige datter. Susanne fortæller, at hendes datter bebrejder<br />
hende for at have svigtet, da datteren var barn.<br />
Jackie fortæller flere gange, at hun har dårlig samvittighed over for sine fire børn. I<br />
livet efter <strong>prostitution</strong>en har hun mistet tre af sine børn. Hendes første barn, datteren<br />
Pia, og hendes mellemste søn har begge afbrudt kontakten med hende. De har<br />
begge fået en god uddannelse og arbejder i den sociale sektor. De har hver to børn,<br />
s<strong>om</strong> Jackie ikke kender. Hun fortæller, at hendes datter altid har foragtet hendes<br />
arbejde. Den ældste søn, Sonny, blev dræbt i et internt rockeropgør (1992). Tilbage<br />
er hendes yngste søn, s<strong>om</strong> i hele sit liv har været inde og ude af behandlingshjem og<br />
fængsler. Han er på bogens udgivelsestidspunkt nark<strong>om</strong>an og kriminel, fortæller<br />
Jackie. Det er kun ham, hun har kontakt med, og hun er evigt bange for også at<br />
miste ham.<br />
Jackies og Susannes beretninger viser, at familiemønstrene reproduceres – eller at<br />
børnene må bryde med familien og med den sociale arv for at lægge afstand til<br />
deres mødres liv i <strong>prostitution</strong>. For Jackie og Susanne er det subjektivt set (set ud fra<br />
deres synsvinkel) børnene, der er vigtigst for dem. De vil ikke svigte deres børn,<br />
sådan s<strong>om</strong> de selv blev svigtet, og det er ofte forsørgelsen af børnene, de anvender<br />
s<strong>om</strong> begrundelse for <strong>prostitution</strong>en. De drømmer begge <strong>om</strong> egen kernefamilie og<br />
ønsker, at kunne give deres børn en tryg opvækst eller forkæle dem med materielle<br />
goder. Men objektivt set (set ude fra) magter de ikke at tage sig af børnene fordi de<br />
selv har det dålilgtt, er nedbrudte, nervesvækkede eller lever i voldelige forhold med<br />
alkoholiserede mænd. Deres egen barnd<strong>om</strong> og opvækst reproduceres deres eget<br />
familiemønster med svigt, alkoholmisbrug og voldelige voksne s<strong>om</strong> rollemodeller for<br />
deres børn.<br />
Susanne fortæller ikke, hvordan det er gået hendes to børn, men Jackie peger på, at<br />
det er lykkedes de to af hendes fire børn at bryde med den sociale arv. Dette betyder<br />
dog samtidig, at de tilsyneladende har måttet bryde med og lægge afstand til Jackie<br />
og til hendes liv.
83<br />
Skønt ingen af de tre kvinder fortæller, at de har fortrudt deres liv, er <strong>prostitution</strong><br />
sandsynligvis ikke det, s<strong>om</strong> kvinderne ville ønske for deres egne børn. Dette<br />
tydeligggøres af Jackie, s<strong>om</strong> er stolt af og glad for, at hendes datter ikke – s<strong>om</strong> sin<br />
mor – er endt i <strong>prostitution</strong>. Til andres spørgsmål <strong>om</strong>, hvad hendes børn laver, siger<br />
hun: ”De kunne såmænd ligså godt ha´ spurgt ligeud <strong>om</strong> det, de i virkeligheden<br />
gerne ville vide ”Er din datter også prostitueret” Til det har jeg heldigvis kunnet<br />
svare med et stort og rungende ”NEJ” ” 217 .<br />
Sammenfatning<br />
Debut i <strong>prostitution</strong> er resultat af k<strong>om</strong>plekse forhold, s<strong>om</strong> spiller sammen. Kvindernes<br />
opvækstvilkår og barnd<strong>om</strong> reproduceres før og på deres vej ind i <strong>prostitution</strong>en. De<br />
har alle oplevet voldelige mænd og seksuel misbrug og overgreb i deres tidlige<br />
barnd<strong>om</strong> og ungd<strong>om</strong>, og har haft voksne rollemodeller med alkoholmisbrug. Der er i<br />
alle tre beretninger glimt af mandehad, mistillid til mænd og ønsker <strong>om</strong> at hævne sig<br />
på mænd før kvinderne debuterer i <strong>prostitution</strong>. Dette ønske resulterer i og udleves<br />
ved, at deres seksualitet anvendes s<strong>om</strong> et magtmiddel over for mænd og s<strong>om</strong> en<br />
strategi, der i øjeblikke kan opleves s<strong>om</strong> en reel form for magt. Kvindernes strategi til<br />
at opnå hævn og magt over mænd bliver dog med tiden et tydeliggjort og forstærket<br />
selvdestruktivt mønster, hvor de lider skade, fysisk, psykisk og følelsemæssigt, og<br />
hvor de ender i misbrug og håbløshed. Kvindernes baggrund med oplevelser af svigt,<br />
vold, alkoholmisbrug og incest eller overgreb,er nogle af de forhold, der influerer på,<br />
at de debuterer i <strong>prostitution</strong><br />
.<br />
For Jackies og Susannes vedk<strong>om</strong>mende er der samtidig kravet <strong>om</strong> at kunne forsørge<br />
deres børn. Deres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, relative fattigd<strong>om</strong> samt<br />
manglende alternativer medvirker til, at de trækkes ind i <strong>prostitution</strong>.<br />
Den første gang/kunde viser sig at være bemærkelsesværdig, fordi kvinderne<br />
overskrider en irreversibel grænse ved at få penge for en seksuel ydelse. Når de<br />
først har overskredet denne grænse med en kunde, kan de gøre det igen og med<br />
mange kunder. Kvinderne fanges hurtigt i denne ”mulighed” for at kunne tjene penge,<br />
og afhængighed af penge bliver én af de væsentlige faktorer, s<strong>om</strong> fastholder dem i<br />
prostituetion. Kvinderne trækkes hurtigt længere og længere ind i <strong>prostitution</strong>en.
84<br />
Kvindernes beskrivelser og deres oplevelser viser, at <strong>prostitution</strong>smiljøet er et hårdt.<br />
Prostitutionsmiljøet og <strong>prostitution</strong>en medfører for alle tre kvinder stor angst og risici<br />
for vold og voldtægt samt for andre grænseoverskridende oplevelser. Selv<strong>om</strong><br />
kvinderne opretholder en ideologi <strong>om</strong>, at de kan, og at det er vigtigt at opretholde<br />
sine grænser, overskrider de i løbet af deres ”karriere” flere grænser, end de<br />
umiddelbart ønskede. Opretholdelsen af grænser er i modstrid med <strong>prostitution</strong> per<br />
se, idet de er i modstrid med at betjene og tjene penge på sekseulle ydelser og at<br />
servicere kunderne. Ydelserne er bestemt og betinget af kundernes ønsker og behov<br />
og af udbud og efterspørgsel.<br />
I miljøet er især professionsideologierne medvirkende til at fastholde kvinderne i<br />
<strong>prostitution</strong> på trods af fysisk og psykisk udbrændthed og andre skader. Den<br />
”<strong>prostitution</strong>safhængighed”, s<strong>om</strong> kvinderne drages ind i, er forbundet med<br />
afhængigheden af penge, k<strong>om</strong>pensatorisk forbrug og gæld. Kvinderne bliver<br />
afhængige af de ”lettjente” penge og af det forbrug og de statussymboler, der kan<br />
købes for pengene. Der bliver ikke sparet op eller investeret til dårligere tider.<br />
Prostitutionsmiljøet og sammenholdet blandt kvinderne i <strong>prostitution</strong>en er nogle af de<br />
begrundelser, kvinderne bruger for at fortsætte i <strong>prostitution</strong>. Den særlige karakter,<br />
<strong>prostitution</strong> har s<strong>om</strong> et marginaliseret miljø, der af udenforstående kan betragtes med<br />
dobbeltmoralske eller ureflekterede holdninger, betyder, at kvinderne kan miste<br />
sociale relationer uden for miljøet ,og at de ved <strong>prostitution</strong>sophør skal begynde<br />
forfra både i henseende til at opnå arbejde og til at opbygge sociale relationer. De<br />
sociale relationer i <strong>prostitution</strong>smiljøet kan være i modsætning til relationer uden for<br />
miljøet og kan blive endnu en fastholdende faktor i <strong>prostitution</strong>.<br />
Både Susanne og Nikki fortæller, at de troede, <strong>prostitution</strong> var en midlertidig<br />
beskæftigelse. Samtidig fremhæver alle tre kvinder, at de var uvidende <strong>om</strong><br />
<strong>prostitution</strong>ens grænseoverskridelser, fysiske og psykiske følger og <strong>om</strong> den<br />
afhængighed, de hurtigt oplever. Prostitutionen ender for alle tre med at blive en<br />
længerevarende ”beskæftigelse”, s<strong>om</strong> med tiden skader dem mere, end den gavner<br />
dem. For Jackie og Susanne er deres debut i <strong>prostitution</strong> en overlevelsesstrategi, der<br />
dog med tiden cementeres s<strong>om</strong> den eneste mulige overlevelsesstrategi. Når<br />
kvinderne er k<strong>om</strong>met langt ind i <strong>prostitution</strong>en bliver presset så stort, at de i perioder<br />
må bedøve sig med nervemedicin og / eller alkohol for at holde <strong>prostitution</strong>en ud.
85<br />
Kriser i kvindernes <strong>prostitution</strong>s- eller privatliv kan såvel medføre forsøg på at<br />
ophøre s<strong>om</strong> tilbagefald i <strong>prostitution</strong>en. Kvinders beretninger tyder på, at et<br />
succesfuldt <strong>prostitution</strong>sophør fordrer, at kvinden har et ønske <strong>om</strong> at holde op, for<br />
eksempel fordi hun er fysisk og psykisk udbrændt, men også at det kræver en<br />
oplevelse af succes, feks. en forelskelse og mulig kæresterelation, før hun forsøger<br />
at slutte. Samtidig kræver et ophør dog, at kvinden har et reelt alternaltiv til<br />
<strong>prostitution</strong>. De kriser, kvinderne beskriver, deres oplevelser af lavt selvværd eller af<br />
at være en fiasko, medvirker snarere til, at kvinderne falder tilbage i <strong>prostitution</strong> s<strong>om</strong><br />
en form for bekræftelse på, at de ikke er bedre værd, end de fører til, at kvinderne<br />
succesfuldt ophører med <strong>prostitution</strong>. Jackie og Susanne beretter, at når de oplever<br />
økon<strong>om</strong>iske vanskeligheder eller en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet ikke<br />
lykkes, vender de tilbage i <strong>prostitution</strong>en. Kriser og ringe selvværdsfølelse,<br />
manglende alternativer, herunder alternative succesoplevelser og fraværet af<br />
ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet udgør dermed barrierer for <strong>prostitution</strong>sophør.<br />
Følgerne af kvindernes <strong>prostitution</strong> bærer de med sig efter ophøret. Mistillid til andre<br />
mennesker, problemer med at indgå i nære relationer, forpligte sig eller være<br />
afhængige af andre er følelsesmæssige problemer, s<strong>om</strong> kvinderne bærerpå. Både<br />
Jackie og Susanne har i deres liv i <strong>prostitution</strong> været så fysisk udsatte, at de også<br />
efterfølgende har fysiske følger af <strong>prostitution</strong>en. Begge er nervesvækkede,<br />
Susannes underliv er ødelagt og hun er i det hele taget så nedbrudt, at hun på<br />
bogens udgivelsestidspunkt søger <strong>om</strong> højeste førtidspension OBS. Jackie er<br />
tilsyneladende blevet alkoholiker s<strong>om</strong> en følge af sit fysiske og psykiske hårdt<br />
belastede liv.<br />
For Jackie og Susanne indebærer både deres belastede og volds<strong>om</strong>me <strong>prostitution</strong>sog<br />
privatliv, at de mister kontakten med deres børn og børnebørn. Subjektivt set er<br />
det vigtigste for dem at give deres børn en tryg opvækst og ikke at svigte dem, s<strong>om</strong><br />
de selv blev svigtet. Men deres egne opvækstvilkår og livsbetingelser præger deres<br />
voksenliv i en sådan grad, at de objektivt set ikke i deres eget hårdt belastede<br />
voksenliv kan magte at give børnene en sådan opvækst. Sociale og psykiske<br />
mønstre reproduceres, og deres egne børn oplever svigt, vold og alkoholmisbrug og<br />
oplever, at deres mødre flere gange forsøger at begå selvmord.
86<br />
Af alle tre kvinders beretninger fremgår, at de positive, sjove eller spændende<br />
oplevelser i <strong>prostitution</strong>, og de mange penge, s<strong>om</strong> de i perioder har kunnet tjene, har<br />
haft store <strong>om</strong>kostninger for dem. Det er <strong>om</strong>kostninger, s<strong>om</strong> kvinderne ikke kan<br />
glemme eller k<strong>om</strong>me ud over, men s<strong>om</strong> de må lære at leve med i tiden efter<br />
<strong>prostitution</strong>en. Omkostninger, s<strong>om</strong> de fleste vil se s<strong>om</strong> alt for høj pris.
Litteraturliste<br />
Daphnecentret 1992: Prostitutionsdebut. København: Socialpolitisk forlag.<br />
87<br />
Daphnecentret 1994: Daphne-Syndr<strong>om</strong>et Om følger af et liv i <strong>prostitution</strong>. Esbjerg:<br />
Sydjysk Universitetscenter.<br />
Fog, Jette 1994: Med samtalen s<strong>om</strong> udgangspunkt. Det kvalitative<br />
forskningsinterview. København: Akademisk Forlag<br />
Gilje, Nils & Grimen, Harald 1993: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger. Innføring i<br />
samfunnsvitenskapenes vitenskapsfilosofi. Universitetsforlaget AS 1993.<br />
Henriksen, Susanne van Deurs og Springborg, Susanne, 1988: Prostitutionsliv.<br />
København: Gyldendal.<br />
Kvale, Steiner 1997: Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.<br />
København: Hans Reitzels Forlag A/S.<br />
Lautrup, Claus 2000: Jeg gør det jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologisk<br />
undersøgelse <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>ens fastholdende faktorer. Speciale i Sociologi,<br />
Københavns Universitet, Sociologisk Institut.<br />
Nikki 2000: Hustler. Min tid s<strong>om</strong> luksusprostitueret. København: Rosinante.<br />
Nørgaard, Erik, 1975: Nogen kalder os glædespiger. Thaning & Appel.<br />
Rasmussen, Kim og Smidt, Søren i Dansk Sociologi 3/12 2001, Tema:<br />
Biografiforskning: Institutionsanalyse og biografisk metode, s. 71-83.<br />
Rasmussen, Susanne 2003: Jeg søgte trøst og kærlighed. Hun blev svigtet tit, men<br />
sex gav magt og respekt. Hellerup: Documentas.<br />
Siwens, Jackie 1998: Købt og betalt – mit liv s<strong>om</strong> prostitueret. Viborg: L & R Fakta.
88<br />
1 Siwens, Jackie 1998: Købt og betalt – mit liv s<strong>om</strong> prostitueret. Viborg: L & R Fakta. Nikki 2000: Hustler. Min<br />
tid s<strong>om</strong> luksusprostitueret. København: Rosinante. Rasmussen, Susanne 2003: Jeg søgte trøst og kærlighed.<br />
Hellerup: Documentas.<br />
2 Daphnecentret 1992: Prostitutionsdebut. København: Socialpolitisk forlag. Daphnecentret 1994: Daphne-<br />
Syndr<strong>om</strong>et Om følger af et liv i <strong>prostitution</strong>. Esbjerg: Sydjysk Universitetscenter. Lautrup, Claus 2000: Jeg gør<br />
det jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologisk undersøgelse <strong>om</strong> <strong>prostitution</strong>ens fastholdende faktorer.<br />
Speciale i Sociologi, Københavns Universitet, Sociologisk Institut.<br />
3 Rasmussen, Kim og Smidt, Søren i Dansk Sociologi 3/12 2001, Tema: Biografiforskning: Institutionsanalyse<br />
og biografisk metode, s. 77.<br />
4 Ibid.<br />
5 Ibid.<br />
6 Ibid., s. 79.<br />
7 Ibid., s. 71- 84.<br />
8 Siwens, op.cit., s. 6-7.<br />
9 Ibid., s. 9.<br />
10 Rasmussen og Smidt, op.cit. s. 73.<br />
11 Fog, Jette 1994: Med samtalen s<strong>om</strong> udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. København:<br />
Akademisk Forlag, s. 175.<br />
12 Kvale, Steiner 1997: Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans<br />
Reitzels Forlag A/S, s. 107-109.<br />
13 Ibid., s. 182.<br />
14 Ibid., s. 175.<br />
15 Rasmussen, op.cit., s. 89.<br />
16 Gilje, Nils & Grimen, Harald 1993: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger. Innføring i samfunnsvitenskapenes<br />
vitenskapsfilosofi. Universitetsforlaget AS 1993.<br />
17 Lauptrup, op.cit. s. 6.<br />
18 Siwens, op.cit., s. 69.<br />
19 Rasmussen, 2003, op.cit.<br />
20 Siwens, op.cit., s. 17.<br />
21 Ibid.<br />
22 Ibid.<br />
23 Ibid., s. 18-19.<br />
24 Ibid., s. 19.<br />
25 Ibid.<br />
26 Ibid., s. 32.<br />
27 Ibid., s. 36.<br />
28 Ibid., s. 37.<br />
29 Ibid., s. 38.<br />
30 Ibid.<br />
31 Rasmussen, op.cit., s. 12.<br />
32 Ibid., s. 13.<br />
33 Ibid., s. 17.<br />
34 Ibid, s. 18.<br />
35 Ibid., s. 19.<br />
36 Rasmussen, op.cit., s. 19-20.<br />
37 Ibid., s. 24.<br />
38 Ibid., s. 48.<br />
39 Nikki, op.cit., s. 11.<br />
40 Ibid., s. 10.<br />
41 Ibid., s. 11, 10.<br />
42 Ibid., s. 61.62.<br />
43 Ibid., s. 25.<br />
44 Ibid.<br />
45 Ibid., s. 31.<br />
46 Ibid., s. 30-31.<br />
47 Ibid., s. 31.<br />
48 Siwens, op.cit., s. 33-34.<br />
49 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 16.<br />
50 Ibid., s. 17.<br />
51 Ibid., s. 9.<br />
52 Ibid., s. 67-68.<br />
53 Rasmussen, op.cit., s. 67.
89<br />
54 Nikki, op.cit., s. 10.<br />
55 Ibid., s. 13.<br />
56 Ibid., s. 24.<br />
57 Ibid., s. 37.<br />
58 Ibid., s. 94.<br />
59 Siwens, op.cit., s. 40.<br />
60 Nikki, op.cit., s. 18-19.<br />
61 Rasmussen, op.cit. s. 63-64.<br />
62 Siwens, op.cit., s. 6.<br />
63 Ibid., s. 10, 12-13.<br />
64 Rasmussen, op.cit., s. 90.<br />
65 Nikki, op.cit., s. 45.<br />
66 Ibid., s. 49.<br />
67 Ibid., s. 98-99.<br />
68 Rasmussen, op.cit., s. 125.<br />
69 Nikki, op.cit., s. 97.<br />
70 Ibid., s. 100.<br />
71 Nikki, op.cit., s. 38.<br />
72 Ibid., s. 40-41.<br />
73 Siwens, op.cit., s. 50.<br />
74 Ibid., s. 16.<br />
75 Ibid., s. 66.<br />
76 Ibid., s. 110-111.<br />
77 Ibid., s. 115.<br />
78 Ibid., s. 113.<br />
79 Nikki, op.cit., s. 48-49.<br />
80 Siwens, op.cit. s. 57.<br />
81 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 27.<br />
82 Siwens, op.cit., s. 10, 12-13.<br />
83 Rasmussen, op.cit., s. 84-85.<br />
84 Siwens, op.cit., s. 11.<br />
85 Nikki, op.cit., s. 49.<br />
86 Rasmussen, op.cit., s. 68-69.<br />
87 Ibid., s. 91.<br />
88 Siwens, op.cit., s. 55.<br />
89 Rasmussen, op.cit., s. 142.<br />
90 Nikki, op.cit., s. 49.<br />
91 Ibid, s. 48-49.<br />
92 Ibid., s. 100-101.<br />
93 Ibid., s. 102-103.<br />
94 Siwens, op.cit., s. 8, 10.<br />
95 Ibid., s. 25.<br />
96 Ibid., s. 54.<br />
97 Ibid., s. 55.<br />
98 Ibid., s. 56.<br />
99 Ibid., s. 57, 56.<br />
100 Rasmussen, op.cit., s. 91.<br />
101 Nikki, op.cit., s. 19-20.<br />
102 Rasmussen, op.cit., s. 67.<br />
103 Siwens, op.cit., s. 86-87.<br />
104 Nikki, op.cit., s. 90-91.<br />
105 Ibid, s. 11.<br />
106 Ibid., s. 38-39.<br />
107 Ibid., s. 105.<br />
108 Ibid., s. 9.<br />
109 Nikki, op.cit., s. 36.<br />
110 Ibid., s. 37.<br />
111 Lautrup, op.cit., s. 71.<br />
112 Ibid.<br />
113 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 25.<br />
114 Ibid.<br />
115 Nikki, op.cit., s. 39.
90<br />
116 Rasmussen, op.cit., s. 102-103.<br />
117 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 21.<br />
118 Siwens, op.cit., s. 25-26.<br />
119 Ibid., s. 24-25.<br />
120 Ibid., s.26.<br />
121 Nikki, op.cit., s. 9.<br />
122 Ibid., s. 54-55.<br />
123 Ibid., s. 56-57.<br />
124 Rasmussen, op.cit. s. 68.<br />
125 Ibid., s. 111.<br />
126 Siwens, s. 26.<br />
127 Nikki, op.cit., s. 13.<br />
128 Ibid., s. 19.<br />
129 Daphnecentret 1994, op.cit., s. 19.<br />
130 Ibid., s. 30.<br />
131 Ibid., s. 35.<br />
132 Rasmussen, op.cit., s. 68, 72.<br />
133 Siwens, op.cit., s. 13.<br />
134 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 35.<br />
135 Rasmussen, op.cit., s. 103.<br />
136 Nikki, op.cit., s. 64.<br />
137 Ibid., s. 66.<br />
138 Siwens, op.cit., s. 12.<br />
139 Ibid., s. 42-43.<br />
140 Ibid., s. 43.<br />
141 Rasmussen, op.cit., s. 6-7.<br />
142 Nikki, op.cit., s. 48.<br />
143 Ibid., s. 38.<br />
144 Siwens, op.cit., s. 68.<br />
145 Rasmussen, op.cit., s. 122.<br />
146 Ibid., s. 130-131.<br />
147 Nikki, op.cit., s. 30.<br />
148 Siwens, op.cit., s. 15.<br />
149 Ibid., s. 9.<br />
150 Rasmussen, op.cit., s. 155- 156.<br />
151 Nikki, op.cit., s. 73.<br />
152 Siwens, op.cit., s. 57.<br />
153 Ibid., s. 49.<br />
154 Rasmussen, op.cit., s. 138-139.<br />
155 Ibid., s.139.<br />
156 Ibid., s. 140.<br />
157 Ibid., s. 78.<br />
158 Ibid., s. 80-81.<br />
159 Nikki, op.cit., s. 21-22.<br />
160 Ibid., s. 22.<br />
161 Rasmussen, op.cit., s. 7.<br />
162 Nikki, op.cit., s. 91.<br />
163 Siwens, op.cit., s. 64.<br />
164 Lautrup, op.cit., s. 80.<br />
165 Ibid.<br />
166 Ibid.<br />
167 Ibid., s. 93.<br />
168 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 37.<br />
169 Ibid.<br />
170 Ibid., s. 37-38.<br />
171 Ibid., s. 40.<br />
172 Ibid.<br />
173 Nikki, op.cit., s. 39.<br />
174 Siwens, op.cit., s. 54.<br />
175 Nikki, op.cit., s. 18.<br />
176 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 39.<br />
177 Ibid., s. 40.
91<br />
178 Ibid.<br />
179 Nikki, op.cit., s. 91-92.<br />
180 Ibid., s. 108.<br />
181 Ibid.<br />
182 Rasmussen, op.cit., s. 120.<br />
183 Ibid., s. 93.<br />
184 Rasmussen, op.cit., s. 152.<br />
185 Ibid., s. 153.<br />
186 Nikki, op.cit., s. 63.<br />
187 Siwens, op.cit., s. 88.<br />
188 Siwens, op.cit., s. 47, 48.<br />
189 Ibid., s. 46, 47, 48.<br />
190 Ibid., s. 48.<br />
191 Ibid., s. 99-100.<br />
192 Ibid., s. 102.<br />
193 Ibid., s. 104.<br />
194 Ibid., s. 21.<br />
195 Ibid., s. 100-101.<br />
196 Rasmussen, op.cit., s. 121.<br />
197 Siwens, op.cit., s. 105-106.<br />
198 Ibid., s. 119.<br />
199 Ibid., s. 119-120.<br />
200 Ibid., s. 119.<br />
201 Ibid., s. 122.<br />
202 Ibid., s. 104.<br />
203 Ibid.<br />
204 Ibid., s. 125.<br />
205 Ibid., s. 5-6.<br />
206 Ibid., s. 5.<br />
207 Ibid., s. 6.<br />
208 Ibid., s. 19.<br />
209 Rasmussen, op.cit. s. 155.<br />
210 Ibid., s. 144.<br />
211 Nikki, op.cit,. s. 18.<br />
212 Rasmussen, op.cit., s. 155-156.<br />
213 Nikki, op.cit., s. 106.<br />
214 Ibid., s. 109.<br />
215 Ibid.<br />
216 Ibid,. s. 110-111.<br />
217 Siwens, op.cit., s. 58.