Når kommunikation kan redde et barns liv Hvad kan jeg, hvad vil jeg ...
Når kommunikation kan redde et barns liv Hvad kan jeg, hvad vil jeg ...
Når kommunikation kan redde et barns liv Hvad kan jeg, hvad vil jeg ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
magasin<strong>et</strong> for Forbund<strong>et</strong> Kommunikation og Sprog / nummer 75 / november / 2013<br />
<strong>Når</strong><br />
<strong>kommunikation</strong><br />
<strong>kan</strong> <strong>redde</strong> <strong>et</strong><br />
<strong>barns</strong> <strong>liv</strong><br />
Tema: Karriere<br />
Katja iversen, chef for strategisk <strong>kommunikation</strong> i uniCeF, om, hvordan man<br />
sætter børns <strong>vil</strong>kår på den internationale dagsorden / side 6-9<br />
Drop romantikken – eller b<strong>liv</strong> tjener<br />
Sådan gør du, hvis du gerne <strong>vil</strong> have <strong>et</strong> job i udland<strong>et</strong> / side 12-15<br />
<strong>Hvad</strong> <strong>kan</strong> <strong>jeg</strong>,<br />
<strong>hvad</strong> <strong>vil</strong> <strong>jeg</strong>, og<br />
<strong>hvad</strong> er <strong>jeg</strong> god til<br />
ricki nielsen, jobsøgningsekspert, stiller tre spørgsmål, der <strong>kan</strong> hjælpe dig til at b<strong>liv</strong>e<br />
tydelig i, h<strong>vil</strong>ke job du <strong>vil</strong> gå efter, og hvordan du bedst formidler din kunnen / side 20-21
Indhold<br />
6 <strong>Når</strong> <strong>kommunikation</strong> <strong>kan</strong><br />
<strong>redde</strong> <strong>et</strong> <strong>barns</strong> <strong>liv</strong><br />
10 Q & A: Vær opsøgende, udadvendt<br />
og nysgerrig<br />
12 Drop romantikken – eller b<strong>liv</strong><br />
tjener<br />
16 Du skal turde stille de frække<br />
spørgsmål<br />
20 <strong>Hvad</strong> <strong>kan</strong> <strong>jeg</strong>, <strong>hvad</strong> <strong>vil</strong> <strong>jeg</strong>, og<br />
<strong>hvad</strong> er <strong>jeg</strong> god til<br />
22 Ni nyttige råd til dig i dit første<br />
job<br />
23 Hold øje med mulighederne<br />
24 D<strong>et</strong> er ansvar<strong>et</strong>, der fylder<br />
25 Kan du få hul på chefen<br />
26 Man har brug for nogen at<br />
spejle sig i<br />
28 I b<strong>liv</strong>er solgt som fodboldstjerner<br />
30 Lønkrav: Skal svesken på<br />
disken<br />
32 Nanna har gjort os synlige og<br />
givert kunder i webshoppen<br />
34 Skab brandværdi via brand<br />
tripes<br />
TEMA<br />
Karriere<br />
Vidste du, at en af de højst placerede<br />
<strong>kommunikation</strong>sfolk i den internationale<br />
humanitære verden er en dansker<br />
Hun hedder Katja Iversen, og hun er<br />
chef for strategisk <strong>kommunikation</strong> i UNI-<br />
CEF. Her arbejder hun verden over for at<br />
sætte børns <strong>vil</strong>kår på den internationale<br />
dagsorden.<br />
Hun bruger alle de <strong>kommunikation</strong>steknikker<br />
og værktøjer, hun kender,<br />
for at <strong>redde</strong> børns <strong>liv</strong>, og d<strong>et</strong> må være<br />
blandt de <strong>kommunikation</strong>sjob i hele verden,<br />
som giver den dybeste mening.<br />
drømmer du også om en karriere i<br />
udland<strong>et</strong><br />
Så giver Katja <strong>et</strong> par gode råd i d<strong>et</strong>te<br />
nummer af KOM: For d<strong>et</strong> første skal du<br />
kunne tale sprog. For d<strong>et</strong> and<strong>et</strong> skal du<br />
have vær<strong>et</strong> ude, og for d<strong>et</strong> tredje skal du<br />
have en <strong>kan</strong>didatgrad.<br />
måske drømmer du bare om en karriere<br />
Katjas job er d<strong>et</strong>, man vist roligt <strong>kan</strong><br />
kalde <strong>et</strong> drømmejob. Sådan <strong>et</strong> er ikke<br />
så l<strong>et</strong> at få. Mindre <strong>kan</strong> også gøre<br />
d<strong>et</strong>, men for nogle af os er d<strong>et</strong> rigtig<br />
svært overhoved<strong>et</strong> at komme i gang på<br />
arbejdsmarked<strong>et</strong> efter afslutt<strong>et</strong> uddannelse<br />
-– og så er d<strong>et</strong> man b<strong>liv</strong>er lykkelig<br />
for <strong>et</strong> helt almindeligt job.<br />
men hvordan får du sådan <strong>et</strong><br />
- Du skal søge job minimum seks måneder<br />
før, du er færdig på dit studie. Og for<br />
at kunne d<strong>et</strong>, skal du vide, <strong>hvad</strong> du <strong>vil</strong>,<br />
<strong>hvad</strong> du <strong>kan</strong> og <strong>hvad</strong> du er god til.<br />
Sådan råder jobsøgningsekspert Ricki<br />
Nielsen.<br />
D<strong>et</strong> gælder altså om at komme i gang i<br />
god tid, faktisk allerede imens du egentlig<br />
har mest lyst til kun at koncentrere<br />
dig om dit speciale.<br />
og hvordan gør du så, når du gerne<br />
<strong>vil</strong> gøre jobb<strong>et</strong> til en karriere<br />
D<strong>et</strong> har Steen Reeslev, der tidligere har<br />
vær<strong>et</strong> <strong>kommunikation</strong>sdirektør i Danske<br />
Bank og Maersk og i dag er selvstændig<br />
<strong>kommunikation</strong>srådgiver, en mening<br />
om: Hvis du for alvor <strong>vil</strong> være med til at<br />
skabe værdi i din virksomhed, og synliggøre<br />
at du gør d<strong>et</strong>, så er d<strong>et</strong> dig som<br />
kommunikatør, der skal stille de skarpe<br />
spørgsmål. Dig, der skal give ledelsen<br />
d<strong>et</strong> uventede modspil.<br />
Virksomheder har tendens til at lukke<br />
sig om sig selv og er gode til internt at<br />
bekræfte hinanden i, at d<strong>et</strong> går godt, og<br />
hvorfor d<strong>et</strong> gør d<strong>et</strong>. Og d<strong>et</strong> er her, <strong>kommunikation</strong>s-<br />
og mark<strong>et</strong>ingfolk <strong>kan</strong> være<br />
med til at flytte på nogle synspunkter.<br />
Kommunikatører har nemlig den fornemme<br />
opgave at se på virksomheden<br />
med andre briller, med omverdenens<br />
briller. Og de har både redskaberne og<br />
komp<strong>et</strong>encerne til at sætte sig i opposition.<br />
Desværre er d<strong>et</strong> ikke så tit de tør<br />
bruge dem, synes Steen Reeslev…<br />
Mens du læser d<strong>et</strong>te nummer af<br />
KOM, så prøv at tænke over, hvornår<br />
du senest har sat dig i opposition til din<br />
ledelse. <strong>Når</strong> du har svar<strong>et</strong>, har du også<br />
svar<strong>et</strong> på, om du gør d<strong>et</strong> nok.<br />
God fornøjelse med læsningen.<br />
Anne Nimb, redaktør<br />
kom magasin<strong>et</strong><br />
ISSN: 1604 – 0961<br />
medlemsblad for<br />
Forbund<strong>et</strong> Kommunikation og Sprog<br />
Blad<strong>et</strong> er medlem af<br />
Danske Specialmedier<br />
redaktion<br />
Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)<br />
Anne Nimb (redaktør)<br />
kom magasin<strong>et</strong><br />
Nr. Deadline Udgivelse<br />
76/2013 21/11 13/12<br />
77/2014 09/01 31/1<br />
annoncer<br />
DG Media a/s<br />
Telefon: 7027 1155<br />
Fax: 7027 1156<br />
E-mail: epost@dgmedia.dk<br />
Årsabonnement 8 stk.<br />
500 kroner for ikke-medlemmer<br />
Artikler og indlæg i blad<strong>et</strong> gengiver<br />
ikke nødvendigvis forbund<strong>et</strong>s holdning.<br />
Eftertryk og publicering er tilladt<br />
med tydelig kildehenvisning.<br />
Forbund<strong>et</strong> er medlem af<br />
Akademikerne (AC).<br />
grafisk design og produktion<br />
Falk og musen grafi sk design<br />
tryk<br />
PR Offs<strong>et</strong><br />
oplag 8.500 eksemplarer<br />
adresse<br />
Hauser Plads 20, 3. sal<br />
1127 København K.<br />
Telefon: 3391 9800<br />
E-mail: info@<strong>kommunikation</strong>ogsprog.dk<br />
Hjemmeside:<br />
www.<strong>kommunikation</strong>ogsprog.dk<br />
Postgiro: 8 17 65 90<br />
Åbningstider<br />
Mandag-torsdag 10-16<br />
Fredag 10-15<br />
arbejdsløshedskassen for<br />
Journalistik, <strong>kommunikation</strong><br />
og sprog<br />
Gl. Strand 46<br />
1202 København K.<br />
Telefon 3342 8001<br />
w n
Tekst / Per Lindegaard Hjorth<br />
Foto / Carsten Snejbjerg<br />
3<br />
Hvor skal din<br />
rejse føre dig hen<br />
Vi lever i <strong>et</strong> lille land, hvor der altid har vær<strong>et</strong><br />
tradition for, at vi som danskere har søgt<br />
udfordringer eller oplevelser uden for land<strong>et</strong>s<br />
grænser. Mange dansker har gjort H.C. Andersens<br />
motto ”At rejse er at leve” til deres eg<strong>et</strong><br />
og rejser på ferie for at udforske nye lande og<br />
kulturer. Nu, hvor du læser d<strong>et</strong> spritnye nummer<br />
af KOM, tænker du måske tilbage på din<br />
sidste rejse. Giver d<strong>et</strong>te tilbageblik dig ikke<br />
en varm følelse i hele kroppen Du sidder<br />
måske endda med <strong>et</strong> stort smil på læberne.<br />
På H.C. Andersens tid var charterrejser eller<br />
rygsækferie ikke nog<strong>et</strong> man kendte – der var i<br />
d<strong>et</strong> hele tag<strong>et</strong> nok ikke r<strong>et</strong> mange, der overhoved<strong>et</strong><br />
oplevede, hvordan <strong>liv</strong><strong>et</strong> var i andre kulturer.<br />
Men på H.C. Andersens tid søgte danskerne<br />
også udfordringen i d<strong>et</strong> fremmede. Håndværkerne<br />
gjorde d<strong>et</strong>. Kunstnere gjorde d<strong>et</strong>. Og nu<br />
gør alle d<strong>et</strong> – eller i hvert fald mange. Og d<strong>et</strong><br />
er godt, da vi som <strong>et</strong> lille land er afhængige af<br />
samarbejd<strong>et</strong> med udland<strong>et</strong>.<br />
Eksporterhvervene, hvor mange KS’ere sætter<br />
deres faglighed i spil hver dag, udgør en vigtig<br />
nerve i dansk økonomi. Vores politikere opfordrer<br />
os også konstant til at prøve lykken i udland<strong>et</strong><br />
for på den måde at tilegne os eftertragtede<br />
komp<strong>et</strong>encer, som vi senere <strong>kan</strong> sætte i spil for<br />
at skabe udvikling og vækst i Danmark. Nogle<br />
uddannelsesansvarlige og politikere arbejder for,<br />
at udlandsophold skal være en obligatorisk del af<br />
visse uddannelser. D<strong>et</strong> er for mig kun naturligt,<br />
hvis man studerer for eksempel sprog.<br />
Men <strong>kan</strong> man ikke tilegne sig de samme<br />
komp<strong>et</strong>encer på <strong>et</strong> dansk universit<strong>et</strong> Behøver<br />
man absolut at bryde ud af sine trygge rammer<br />
og søge lykken uden for land<strong>et</strong>s grænser<br />
D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> spørgsmål, som kun den enkelte <strong>kan</strong><br />
svare på. Prøver man lykken i udland<strong>et</strong>, bør man<br />
nok gøre sig klart, hvorfor man gør d<strong>et</strong>. Er man<br />
drev<strong>et</strong> af en eventyrlyst som H.C. Andersen,<br />
eller ønsker man at booste sin karriere D<strong>et</strong> er<br />
begge legitime årsager til at søge job i udland<strong>et</strong>,<br />
men man skal nok gøre sig d<strong>et</strong>te klart, inden<br />
man tager af sted. Rejsen til udland<strong>et</strong> <strong>kan</strong> du<br />
læse mere om i d<strong>et</strong>te nummer af KOM.<br />
En rejse behøver ikke føre til udland<strong>et</strong>. For<br />
langt de fleste handler den første store rejse om<br />
rejsen fra studi<strong>et</strong> til d<strong>et</strong> første job. I dag, hvor<br />
langt flere af en ungdomsårgang end for bare 10<br />
år siden følger politikernes opfordring til at gennemgå<br />
en videregående uddannelse, er kampen<br />
om d<strong>et</strong> første job derfor også meg<strong>et</strong> hårdere.<br />
Flere undersøgelser viser, at de studerende, der<br />
har haft <strong>et</strong> – relevant eller mindre relevant – studiejob,<br />
hurtigere lander d<strong>et</strong> første job end andre.<br />
Og at de studerende, der starter jobsøgningen<br />
cirka seks måneder før studieafslutning, hurtigere<br />
b<strong>liv</strong>er ansat i d<strong>et</strong> første job, end dem der<br />
først begynder jobsøgningen, når de står med<br />
eksamensbevis<strong>et</strong> i hånden. Denne rejse <strong>kan</strong> du<br />
også læse mere om i d<strong>et</strong>te nummer af KOM.<br />
Men din rejse er sl<strong>et</strong> ikke slut endnu. Tiden<br />
på arbejdsmarked<strong>et</strong> er en lang og spændende<br />
rejse, hvor d<strong>et</strong> som på en ferierejse drejer sig<br />
om at have d<strong>et</strong> sjovt, udvikle sig og lære nog<strong>et</strong><br />
nyt. Men hvordan udvikler man sig i <strong>et</strong> job,<br />
og hvordan bruger man sine komp<strong>et</strong>encer, så<br />
man føler, at man sætter sin faglighed i spil<br />
og dermed er med til at gøre en forskel Den<br />
rejse tager KOM dig også med ud på, når KS og<br />
andre komp<strong>et</strong>ente karriererådgivere giver deres<br />
bud på at b<strong>liv</strong>e bedre til at sætte sig selv og sin<br />
faglighed i scene.<br />
Og så <strong>vil</strong> <strong>jeg</strong> anbefale dig en lille rejse ud i<br />
d<strong>et</strong> danske efterår for at nyde naturens farver.<br />
Derefter hjem til nybagte boller og en god kop<br />
te. Ny energi. God rejse.<br />
Per Lindegaard Hjorth<br />
Formand<br />
Kommunikation og Sprog
Update<br />
Vores nye mentorordning<br />
Har du lyst til at være mentor for en, der er ny på arbejdsmarked<strong>et</strong>,<br />
eller har du lyst til at få en mentor<br />
26. november 2013 sætter vi den nye mentorordning i søen<br />
ved <strong>et</strong> arrangement i Kommunikation og Sprogs lokaler, Hauser<br />
Plads 20 klokken 17-20.<br />
Arrangement<strong>et</strong> er for dig, der måske <strong>vil</strong> tilbyde dig som mentor,<br />
eller gerne <strong>vil</strong> have en mentor og gerne <strong>vil</strong> afklare, om d<strong>et</strong><br />
er nog<strong>et</strong> for dig.<br />
Læs mere og tilmeld dig arrangement<strong>et</strong> i kalenderen på<br />
hjemmesiden. Du <strong>kan</strong> også skrive til mentor@<strong>kommunikation</strong>ogsprog.dk,<br />
hvis du <strong>vil</strong> tilmelde dig som mentor eller<br />
mentee.<br />
Har du hørt ...<br />
D<strong>et</strong> lyder sgu da godt<br />
… sagde chefen, da KS havde regn<strong>et</strong> på en barselsplan<br />
for <strong>et</strong> medlem. D<strong>et</strong> kostede arbejdsgiveren under 2.000<br />
kroner og medlemm<strong>et</strong> får 70.000 kroner ekstra ud af<br />
d<strong>et</strong> i løb<strong>et</strong> af de første måneders barsel.<br />
- Hverken <strong>jeg</strong> eller min arbejdsgiver vidste, hvordan<br />
barselsudligningsordningen fungerer. Så vi anede ikke,<br />
at vi kunne få så meg<strong>et</strong> refunder<strong>et</strong>, fortæller <strong>et</strong> KS-medlem,<br />
som lige nu er på barsel.<br />
Medlemm<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> ansat i sit job i knap <strong>et</strong> år. I<br />
forbindelse med ansættelsen lovede arbejdsgiveren<br />
mundtligt, at der <strong>vil</strong>le komme en lønforhøjelse på 5.000<br />
kroner efter tre måneders ansættelse. Inden den tid var<br />
gå<strong>et</strong>, var medlemm<strong>et</strong> imidlertid blev<strong>et</strong> gravid.<br />
- Jeg <strong>vil</strong>le gerne spille med åbne kort, så <strong>jeg</strong> fortalte<br />
d<strong>et</strong>, inden den tre måneders prøveperiode udløb. Nu<br />
syntes arbejdsgiveren så ikke, at lønforhøjelsen var<br />
aktuel længere, men <strong>jeg</strong> <strong>vil</strong> altså ikke diskrimineres, så<br />
<strong>jeg</strong> <strong>vil</strong>le have min lønforhøjelse uans<strong>et</strong> gravidit<strong>et</strong>en.<br />
Derfor kontaktede medlemm<strong>et</strong> KS, og d<strong>et</strong> var via den<br />
kontakt, at der blev fund<strong>et</strong> frem til en løsning, som reelt<br />
giver medlemm<strong>et</strong> den lovede lønforhøjelse.<br />
- Nu <strong>kan</strong> begge parter drage fuld fordel af barselsudligningsordningen.<br />
D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder, at medlemm<strong>et</strong> får<br />
70.000 kroner mere, end hun <strong>vil</strong>le have få<strong>et</strong> uden<br />
refusionen fra barsel.dk, og d<strong>et</strong> koster virksomheden<br />
mindre end 2.000 kroner, fordi den modtager refusionen,<br />
forklarer juridisk konsulent Hans Frederik Linde fra<br />
KS.<br />
- For mig b<strong>et</strong>yder d<strong>et</strong> ikke bare penge, men også, at<br />
nog<strong>et</strong>, som kunne have blev<strong>et</strong> en konflikt mellem mig<br />
og min arbejdsgiver, nu er blev<strong>et</strong> en fælles sag, siger<br />
medlemm<strong>et</strong>.<br />
Debat på KS’ sociale medier<br />
KS Arbejder du med <strong>et</strong> stykke<br />
<strong>kommunikation</strong>, som kunne have<br />
glæde af at b<strong>liv</strong>e vist frem for en<br />
masse <strong>kommunikation</strong>sfans Så har<br />
du muligheden her ... (indsæt<br />
beskrivelse, link(s) eller billede i kommentarspor<strong>et</strong>).<br />
Signe Bisbjerg I al selvudsl<strong>et</strong>tende<br />
ydmyghed, <strong>vil</strong> <strong>jeg</strong> tillade<br />
mig at fremhæve Ældre Sagens<br />
Facebookgruppe. Vi har for kort tid<br />
rund<strong>et</strong> 32.500 medlemmer på under<br />
2 år. Vores IPM-score (Interactions<br />
Per Mille, der måler engagementniveau<strong>et</strong><br />
i gruppen) ligger mellem 89<br />
og 65, og Ældre Sagen har dermed<br />
Danmarks mest aktive fanbase<br />
– <strong>et</strong> faktum, som <strong>jeg</strong> tror mange<br />
<strong>kommunikation</strong>s-fans måske <strong>vil</strong> b<strong>liv</strong>e<br />
overrask<strong>et</strong> over.<br />
Henrik Hillestrøm Poulsen<br />
Jeg er konsulent hos Bro Kommunikation<br />
og sidder blandt and<strong>et</strong> med i<br />
redaktionen på vores blog, BRO-blog.<br />
Vi er oppe på den frække side af<br />
15.000 abonnenter, og vi kalder den<br />
derfor Danmarks største blog om<br />
<strong>kommunikation</strong>. Vi skriver om d<strong>et</strong>,<br />
vi laver til daglig, og d<strong>et</strong>, vi fortæller<br />
vores kunder i vores rådgivning. Der<br />
er plads til mange flere abonnenter<br />
WEBwoman Mit speciale er blev<strong>et</strong><br />
at hjælpe veluddannede vidensfolk<br />
- ikke mindst journalister og andre<br />
kommunikatoinsfolk - med at brande<br />
sig effektivt og sælge via content<br />
mark<strong>et</strong>ing/blogging.<br />
Følg mig på FB eller ring med d<strong>et</strong><br />
samme, hvis der er brug for en Word-<br />
Press blog, der giver kunder.<br />
Frederik Kehler Hold kæft en<br />
masse gode forslag - jamen så <strong>vil</strong> <strong>jeg</strong><br />
da også lige selv slå <strong>et</strong> slag, for <strong>hvad</strong><br />
<strong>jeg</strong> mener, der er d<strong>et</strong> sejeste <strong>kommunikation</strong>s-initiativ<br />
lige pt.<br />
D<strong>et</strong> hedder CLAPFORCANCER, og<br />
benytter sig af Thunderclap platformen.<br />
Xinxin Ren Gudbjörnsson<br />
www.thevampireshow.com<br />
The Vampire Show :: Satire<br />
www.thevampireshow.com<br />
The Vampire Show is the world’s first<br />
reality show about vampires!! We<br />
follow 6 vampires 24/7 at home, work<br />
and wherever they go..<br />
Kommunikation og Sprog ...<br />
UHUUUUUUU - og så lige i disse<br />
halloweentider!Tak for indlægg<strong>et</strong>!<br />
Mvh. Anders, KS.<br />
Små twe<strong>et</strong>s ….<br />
KommunikationOgSprog<br />
@KomSprog Om lidt møde med<br />
studerende om indhold til en ny studenterside<br />
i KOM. Kom gerne med<br />
forslag til, <strong>hvad</strong> vi skal skrive om<br />
Per Lindegård Hjorth @Perlhjorth<br />
Afholder nu arrangement om sociale<br />
medier for nybegyndere. Anders<br />
Witzel laver d<strong>et</strong> for seniorn<strong>et</strong>værk<strong>et</strong> i<br />
@KomSprog<br />
Amanda Sl<strong>et</strong>tebo @ASl<strong>et</strong>tebo<br />
Mit møde om #discprofil blev aflyst<br />
i dag, men til gengæld står den på<br />
#PhotoShop #kursus senere @Kom-<br />
Sprog #ledig #jobkampen #<strong>vil</strong>iarbejde<br />
Kr. Langborg-Hansen har for<strong>et</strong>rukk<strong>et</strong><br />
dit twe<strong>et</strong> @klangborg Som medlem<br />
<strong>kan</strong> du søge om penge til foredrag<strong>et</strong>,<br />
så d<strong>et</strong> er nemt at gennemføre sin ide.<br />
D<strong>et</strong> sker i Ks LinkedIn<br />
gruppe (blandt and<strong>et</strong>)<br />
Fabiola Christensen. Læs de<br />
vigtigste råd, du skal kende, hvis du<br />
<strong>vil</strong> n<strong>et</strong>worke dig til alt du drømmer<br />
om i dit <strong>liv</strong>. http://bit.ly/strategiskn<strong>et</strong>working<br />
Nicole Dybro Justesen Gode forslag<br />
til stillingsb<strong>et</strong>egnelse H<strong>vil</strong>ken titel<br />
<strong>vil</strong>le du bruge til <strong>et</strong> job, der indeholder<br />
<strong>kommunikation</strong>, projekt-,<br />
event- og teamkoordinering samt<br />
personlig...<br />
Christina Hjortshøj. Hvordan bruger<br />
udlændinge deres faglighed på d<strong>et</strong><br />
danske arbejdsmarked
4/5<br />
Løn, karriere, jura<br />
– få gode råd hos<br />
vores eksperter<br />
<strong>kommunikation</strong>ogsprog.dk<br />
Undervisning og uddannelse i fremmedsprog<br />
styrkes med nyt sekr<strong>et</strong>ariat<br />
Et nyt nationalt kontaktpunkt for sprog på Aarhus Universit<strong>et</strong> skal<br />
udbrede den nyeste viden om fremmedsprogslæring, så kvalit<strong>et</strong>en<br />
af undervisningen på alle uddannelsesniveauer styrkes, og uddannelserne<br />
i fremmedsprog b<strong>liv</strong>er endnu mere attraktive.<br />
q&a Jura<br />
Hvornår er der egentlig lønforhandling næste gang<br />
Svar<br />
Hvis du er offentligt ansat, har du r<strong>et</strong> til en lønforhandling én gang<br />
om år<strong>et</strong>. Er der ikke en automatisk procedure på din arbejdsplads, så<br />
indkald din nærmeste chef.<br />
Som privatansat har du ikke ved lov r<strong>et</strong> til en årlig lønforhandling.<br />
For at have r<strong>et</strong> til en årlig lønforhandling skal du derfor få d<strong>et</strong> indføj<strong>et</strong> i<br />
din ansættelseskontrakt, eller d<strong>et</strong> skal fremgå af personalehåndbogen<br />
eller en eventuel overenskomst.<br />
Foruden r<strong>et</strong>ten til lønforhandling er d<strong>et</strong> en god ide, at d<strong>et</strong> tillige<br />
fremgår, hvornår en eventuel lønstigning <strong>vil</strong> træde i kraft. Så gør d<strong>et</strong><br />
ikke d<strong>et</strong> store, hvis lønforhandling afholdes én måned senere end<br />
ellers aftalt.<br />
I kontrakten kunne der eksempelvis stå: ”Lønnen forhandles én<br />
gang årligt i marts – første gang i marts 2014. En eventuel lønstigning<br />
<strong>vil</strong> have virkning fra 1. april.”<br />
<strong>kommunikation</strong>ogsprog.dk<br />
Den hårde måde<br />
En KS’er har n<strong>et</strong>op lært d<strong>et</strong> på den hårde måde: Hvis du <strong>vil</strong> skifte job, så gør alt, <strong>hvad</strong> du <strong>kan</strong> for at undersøge, <strong>hvad</strong> jobb<strong>et</strong> kræver, <strong>hvad</strong><br />
virksomheden forventer, hvordan virksomhedskulturen og ledelsen er, inden du siger dit gamle job op. Som nystart<strong>et</strong> medarbejder har<br />
man nemlig ikke meg<strong>et</strong> beskyttelse, og man <strong>kan</strong> fyres igen, uden særlige konsekvenser for virksomheden, også selvom fyringen er usaglig.<br />
10 minutter<br />
10 minutters motion i løb<strong>et</strong> af arbejdsdagen gør en forskel for medarbejdernes<br />
helbred. I KS oplever vi nu, at virksomheder sætter tid<br />
af til, at medarbejderne <strong>kan</strong> motionere lidt hver dag.<br />
D<strong>et</strong> Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har sammen<br />
med en mellemstor virksomhed gennemført <strong>et</strong> forsøg med<br />
56 medarbejdere, der alle havde stillesiddende arbejde. Ledelsen<br />
ind<strong>vil</strong>gede i, at medarbejderne hver dag måtte bruge 10 minutter til<br />
at gå op og ned af trapper. Medarbejderne blev delt ind i to grupper<br />
– én gruppe fik hver uge en mail om at gå på trapper i 10 minutter<br />
– mens den anden gruppe fik mails om at fortsætte den motion, de<br />
allerede dyrkede i fritiden.<br />
Ved forsøg<strong>et</strong>s start fik man målt blodtryk og kondition, og da<br />
forsøg<strong>et</strong> sluttede, var blodtryk og kondition mar<strong>kan</strong>t bedre end<br />
ved forsøg<strong>et</strong>s start. Konditionstall<strong>et</strong> var øg<strong>et</strong> med 10 procent i den<br />
gruppe, der fik mails om at gå på trapper.<br />
Forsøg<strong>et</strong> er tankevækkende – men d<strong>et</strong> var naturligvis en forudsætning,<br />
at virksomheden var med på at give tilladelse til, at der<br />
blev brugt 10 minutter hver dag på motion. D<strong>et</strong> viser, at d<strong>et</strong> virker,<br />
hvis man b<strong>liv</strong>er opfordr<strong>et</strong> til at gøre nog<strong>et</strong> aktivt og gerne i grupper.<br />
I KS ser vi nu, at der er virksomheder, der, som en del af ”trivsel<br />
og forebyggelse”, sætter nogle minutter af hver dag, hvor medarbejderne<br />
<strong>kan</strong> ”motionere”. Men d<strong>et</strong> kræver fællesskab og en motionsform,<br />
alle <strong>kan</strong> få glæde af, og som ledelsen vurderer fungerer i<br />
relation til arbejdsflow.<br />
Sig ikke bare op<br />
De fleste af os kender d<strong>et</strong> nok: Engang<br />
imellem har man bare lyst til at<br />
gå ind og sige ”rend og hop” til chefen.<br />
For de fleste går d<strong>et</strong> over, men<br />
d<strong>et</strong> sker også, at urimelighederne er<br />
så omfattende, at der ikke er nogen<br />
vej tilbage: Man <strong>vil</strong> bare sige op.<br />
Men d<strong>et</strong> skal du altså aldrig bare<br />
gøre. Ofte er d<strong>et</strong> muligt at forhandle<br />
sig til nogle bedre <strong>vil</strong>kår, end du får,<br />
hvis du bare selv siger op.<br />
D<strong>et</strong> viser <strong>et</strong> eksempel med <strong>et</strong><br />
KS-medlem. Hun havde få<strong>et</strong> ny chef<br />
for nogle måneder siden, og efter en<br />
række episoder var hun løb<strong>et</strong> mere<br />
og mere sur i jobb<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> hele kulminerede<br />
med <strong>et</strong> sammenstød med<br />
chefen, og derefter var der ingen vej<br />
tilbage.<br />
Heldigvis ringede hun til KS, inden<br />
hun sagde op. Egentlig mest for bare<br />
at høre, hvor langt varsel hun havde.<br />
- Beslutningen var tag<strong>et</strong>, da <strong>jeg</strong><br />
ringede til KS. Jeg havde tænkt mig<br />
at sige op og så sygemelde mig,<br />
fortæller medlemm<strong>et</strong>.<br />
- D<strong>et</strong> slap <strong>jeg</strong> heldigvis for. KS<br />
overtog al <strong>kommunikation</strong> med virksomheden,<br />
og d<strong>et</strong> var en stor l<strong>et</strong>telse<br />
for mig. D<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> rigtig rart at<br />
slippe for konfrontationen.<br />
D<strong>et</strong>, at virksomheden hørte fra KS,<br />
og at der kom nog<strong>et</strong> ud af d<strong>et</strong> også,<br />
er <strong>et</strong> signal til dem om, at arbejdsmiljø<strong>et</strong><br />
ikke har vær<strong>et</strong> i orden.<br />
I sted<strong>et</strong> for at hun bare sagde op,<br />
blev vi enige med virksomheden om,<br />
at hun stadig siger op, men at de<br />
udb<strong>et</strong>aler <strong>et</strong> beløb, som kompenserer<br />
for karantænen i A-kassen, hun er<br />
endeligt fritstill<strong>et</strong> og får feriepenge<br />
for den ferie, hun har til gode. Der er<br />
også blev<strong>et</strong> tag<strong>et</strong> hånd om, at hun<br />
kommer til psykolog via sundhedsordningen.
Tema:<br />
Karriere<br />
Tekst / Lise Ann Knudsen, freelancejournalist<br />
og chefkonsulent i Danske Banks<br />
<strong>kommunikation</strong>safdeling<br />
For Katja Iversen er UNICEF’s<br />
langsigtede <strong>kommunikation</strong>sindsats<br />
ikke rak<strong>et</strong>videnskab.<br />
D<strong>et</strong> er hårdt arbejde. Og så er<br />
d<strong>et</strong> hardcore prioritering.
6/7<br />
<strong>Når</strong> <strong>kommunikation</strong><br />
<strong>kan</strong> <strong>redde</strong> <strong>et</strong> <strong>barns</strong> <strong>liv</strong><br />
Katja Iversen er en af de højst placerede danske <strong>kommunikation</strong>sfolk i den internationale humanitære<br />
verden. Som chef for strategisk <strong>kommunikation</strong> i UNICEF arbejder hun verden over for at sætte børns<br />
<strong>vil</strong>kår på den internationale dagsorden.<br />
Da Katja Iversen var en lille pige, sad hun under<br />
kaffebord<strong>et</strong> hos sine bedsteforældre på Fyn<br />
og lyttede til sprog fra hele verden. Bedsteforældrene<br />
var internationalister, de talte esperanto,<br />
og de var med i en forening, hvor man kunne<br />
rejse verden rundt og sove på sofaen i private<br />
hjem. Så når barnebarn<strong>et</strong> var på sommerferie<br />
hos bedsteforældrene, var der mennesker fra<br />
hele verden saml<strong>et</strong> omkring kaffebord<strong>et</strong>.<br />
- Jeg er voks<strong>et</strong> op med, at verden er stor. Og<br />
at verden ikke er farlig. Sådan har <strong>jeg</strong> d<strong>et</strong> stadig,<br />
fortæller Katja Iversen og misser mod solen,<br />
som bager ned på hendes tagterrasse i New<br />
York-bydelen Harlem.<br />
Få dage inden vi mødes, er Katja Iversen<br />
vendt hjem fra kvindekonferencen Women<br />
De<strong>liv</strong>er i Malaysia, hvor hun var en af talerne i<br />
selskab med blandt andre Chelsea Clinton og<br />
H. K. H. Kronprinsesse Mary. Hun har stadig en<br />
smule j<strong>et</strong>lag. Men med en international karriere,<br />
som efterhånden har bragt Katja Iversen til flere<br />
end 75 lande, er j<strong>et</strong>lag nærmest en erhvervssygdom,<br />
som hun siger med <strong>et</strong> smil.<br />
blandt beslutningstagere og statsledere verden<br />
over. D<strong>et</strong> gør hun ved, på tværs af den kæmpestore<br />
UNICEF-organisation, at planlægge organisationens<br />
langsigtede <strong>kommunikation</strong>sindsats.<br />
- Vi laver en kalender og ser på, <strong>hvad</strong> muligheder<br />
der kommer op og laver en analyse af dem.<br />
Hvordan de passer ind i de fokusområder, vi har,<br />
og <strong>hvad</strong> vi skal gøre fra den kommunikative og<br />
politiske side. Som <strong>jeg</strong> plejer at sige – d<strong>et</strong> er jo<br />
ikke rak<strong>et</strong>videnskab. D<strong>et</strong> er hårdt arbejde. Og så<br />
er d<strong>et</strong> hardcore prioritering.<br />
ernæring. Katja Iversen følger løbende med i de<br />
løfter om økonomisk støtte, der kommer ud fra<br />
mød<strong>et</strong>.<br />
Selvom d<strong>et</strong> ikke er penge direkte til UNICEF,<br />
så er verdensledernes løfte <strong>et</strong> vigtigt signal<br />
forud for G8-mød<strong>et</strong> i Nordirland ugen efter, hvor<br />
ernæring og fødevaresikkerhed er på dagsordenen,<br />
forklarer Katja Iversen. Under- og fejlernæring,<br />
såkaldt ”stunting”, blandt børn allerede<br />
under fosterstadi<strong>et</strong> og i de to første leveår er <strong>et</strong><br />
af UNICEF’s store indsatsområder.<br />
- Vi får nogle fantastiske, <strong>liv</strong>sbekræftende<br />
historier, men hold da op, hvor får vi også<br />
nogle grumme historier<br />
D<strong>et</strong> er jo ikke rak<strong>et</strong>videnskab<br />
For halvand<strong>et</strong> år siden tiltrådte Katja Iversen<br />
en nyopr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> stilling som ”Chief of Strategic<br />
Communication and Public Advocacy” hos FN’s<br />
børneorganisation UNICEF. Hendes opgave er at<br />
sætte børns <strong>vil</strong>kår og sundhed på dagsordenen<br />
Katja Iversens mobiltelefon bipper med en sms.<br />
Hun skæver ned og udbryder: ”Løft<strong>et</strong> er på 4<br />
milliarder dollars!” Mens vi sidder på tagterassen,<br />
har Storbritanniens premierminister David<br />
Cameron saml<strong>et</strong> ledere og eksperter fra hele<br />
verden til <strong>et</strong> topmøde i London om sult og<br />
- D<strong>et</strong> er en af de største katastrofer for børn.<br />
Vi ser d<strong>et</strong> uhyggeligt meg<strong>et</strong>. 165 millioner børn<br />
er ”stuntede”. D<strong>et</strong> er simpelthen nog<strong>et</strong>, der<br />
sætter sig spor gennem hele <strong>liv</strong><strong>et</strong>, for du b<strong>liv</strong>er<br />
ikke så høj, og hjernen udvikler sig heller ikke<br />
ordentligt.
Katja Iversen på kvindekonferencen<br />
Women De<strong>liv</strong>er i Malaysia,<br />
hvor hun var en af talerne i selskab<br />
med blandt andre Chelsea Clinton<br />
og H. K. H. Kronprinsesse Mary.<br />
Blå bog<br />
Katja iversen er født i 1969.<br />
Chef for strategisk <strong>kommunikation</strong><br />
hos uniCeF.<br />
tidligere blandt and<strong>et</strong><br />
medierådgiver hos unFPa<br />
i new York, underviser på<br />
danmarks journalisthøjskole,<br />
ejer af virksomheden<br />
KatComm, informationschef<br />
i Sex & Samfund og <strong>kommunikation</strong>smedarbejder<br />
hos Fao i rom.<br />
Cand.comm., bachelor i<br />
offentlig forvaltning samt lederuddannelse<br />
fra Columbia<br />
university Business School.<br />
Sammen med kollegerne i UNICEF har Katja<br />
Iversen i over <strong>et</strong> halvt år arbejd<strong>et</strong> for, at børns ernæring<br />
kommer på dagsordenen både til David<br />
Camerons topmøde og til G8-mød<strong>et</strong>. En måned<br />
inden topmød<strong>et</strong> udgav UNICEF en rapport om<br />
børns ernæring.<br />
- Vi vidste, at d<strong>et</strong> skulle med på G8-mød<strong>et</strong>, og<br />
så ser vi på, <strong>hvad</strong> vi <strong>kan</strong> gøre for at få positioner<strong>et</strong><br />
børn i hele debatten. <strong>Hvad</strong> skal vi sige <strong>Hvad</strong><br />
<strong>vil</strong> vi opnå Hvem skal vi sige d<strong>et</strong> til Hvordan<br />
gør vi d<strong>et</strong> politisk og praktisk kommunikativt Vi<br />
planlægger vores materialer, så de kommer ud i<br />
så god tid inden, at man <strong>kan</strong> nå at bygge på d<strong>et</strong>.<br />
Fra operation dagsværk til kampagne-karriere<br />
Katja Iversens <strong>liv</strong> startede så langt væk fra New<br />
York, som man næsten <strong>kan</strong> komme. Nærmere<br />
bestemt i Vestjylland, i den lille landsby Sørvad<br />
med 800 indbyggere. Hendes forældre var<br />
tilflyttere og var meg<strong>et</strong> aktive i landsbyen, hvor<br />
de samlede ind til svømmehallen og knyttede<br />
bånd til venskabsbyer i Norge. Forældrenes og<br />
bedsteforældrenes engagement og internationale<br />
udsyn løber som en rød tråd gennem Katja<br />
Iversens arbejds<strong>liv</strong>.<br />
Operation Dagsværk i gymnasieårene var<br />
startskudd<strong>et</strong> til Katja Iversens karriere som<br />
<strong>kommunikation</strong>srådgiver for organisationer som<br />
Folkekirkens Nødhjælp og IBIS. Desuden har<br />
hun vær<strong>et</strong> informationschef i Sex & Samfund.<br />
- D<strong>et</strong> er fantastisk, når en kampagne spiller.<br />
<strong>Når</strong> man får folk til at samarbejde, får sat sine<br />
mål, får udvikl<strong>et</strong> sine budskaber, og alle elementerne<br />
er bygg<strong>et</strong> op – og man så siger ”go” og
8/9<br />
Rejs ud og lær sprog<br />
Til de <strong>kommunikation</strong>sfolk, som drømmer om en international karriere, har Katja Iversen<br />
tre råd:<br />
- For d<strong>et</strong> første skal du kunne tale sprog. For d<strong>et</strong> and<strong>et</strong> skal du have vær<strong>et</strong> ude – <strong>hvad</strong><br />
enten d<strong>et</strong> er som prakti<strong>kan</strong>t, som studerende, som rejsende eller som skrivende. Hvis du<br />
kommer med <strong>et</strong> rent dansk cv, så er d<strong>et</strong> svært. For d<strong>et</strong> tredje skal du have din <strong>kan</strong>didatgrad<br />
– i hvert fald hvis du <strong>vil</strong> inden for FN.<br />
<strong>kan</strong> se, hvordan d<strong>et</strong> kører, og hvordan d<strong>et</strong> kommer<br />
ud til de grupper, man skal nå. Man er med<br />
til at ændre nog<strong>et</strong>.<br />
For Katja Iversen er d<strong>et</strong> en stor fordel i hendes<br />
nuværende stilling, at hun har så meg<strong>et</strong> praktisk<br />
erfaring med <strong>kommunikation</strong>, kampagner og<br />
ledelse.<br />
- Jeg har prøv<strong>et</strong> alle <strong>kommunikation</strong>sværktøjer<br />
i værkstøjskassen – <strong>jeg</strong> har lav<strong>et</strong> tv, radio,<br />
skrev<strong>et</strong>, lav<strong>et</strong> kampagner, <strong>jeg</strong> har prøv<strong>et</strong> d<strong>et</strong><br />
<strong>kommunikation</strong>spolitiske, og <strong>jeg</strong> har ledelsesindsigt.<br />
Hvordan er d<strong>et</strong> så, at man <strong>kan</strong> tage d<strong>et</strong> og<br />
samle den tankegang til nog<strong>et</strong> mere strategisk<br />
Et wildcard<br />
Selvom der umiddelbart er en tydelig rød tråd<br />
i Katja Iversens arbejds<strong>liv</strong>, så slår hun fast, at<br />
hun aldrig har lagt faste planer for sin karriere.<br />
Egentlig havde hun oprindeligt planlagt at b<strong>liv</strong>e<br />
økonom med fokus på grøn udvikling, men<br />
endte med at læse <strong>kommunikation</strong> på RUC.<br />
Katja Iversens første rigtige internationale stilling<br />
var via Udenrigsministeri<strong>et</strong> som såkaldt JPO<br />
(Junior Professional Officer) for FN’s Fødevareog<br />
Landbrugsorganisation FAO i Rom. Herefter<br />
var hun i en periode hjemme i Danmark igen<br />
for at starte en virksomhed op, hvor hun blandt<br />
and<strong>et</strong> rådgav erhvervsledere om interkulturel<br />
ledelse og <strong>kommunikation</strong>. Men så dukkede en<br />
drømmestilling som <strong>kommunikation</strong>srådgiver<br />
ved FN’s Befolkningsfond UNFPA i New York<br />
pludselig op.<br />
- Jeg var ved at ansætte folk i mit firma, så d<strong>et</strong><br />
var bare døddårlig timing. Men <strong>jeg</strong> havde altid<br />
drømt om at bo i New York. Og så er d<strong>et</strong> en fantastisk<br />
organisation med <strong>et</strong> fantastisk mandat.<br />
Men hvordan passer en handlekraftig kvinde,<br />
som har haft egen virksomhed, ind i <strong>et</strong> kæmpe<br />
FN-bureaukrati, der har en vis tradition for at<br />
forfremme fra egne rækker<br />
- Altså … <strong>jeg</strong> er nok ikke kendt for at være den<br />
typiske bureaukrat, siger Katja Iversen og griner.<br />
Jeg jo helt klart <strong>et</strong> wildcard, ikke D<strong>et</strong> har da<br />
også giv<strong>et</strong> mig nogle ture, for hvis der er nogen,<br />
der synes, at d<strong>et</strong>, der giver værdi, er hvor mange<br />
år, du har vær<strong>et</strong> i organisationen, så er <strong>jeg</strong> i<br />
nogens øjne bagud på point. Så <strong>kan</strong> <strong>jeg</strong> fortælle,<br />
<strong>hvad</strong> <strong>jeg</strong> så har lav<strong>et</strong>, og så <strong>kan</strong> d<strong>et</strong> godt være,<br />
at pointene stiger. Men d<strong>et</strong> er ikke, fordi d<strong>et</strong> har<br />
vær<strong>et</strong> <strong>et</strong> stort problem. Jeg gider i hvert fald<br />
ikke gøre d<strong>et</strong> til <strong>et</strong> problem.<br />
En global arbejdsplads<br />
Katja Iversens 18-personers team hos UNICEF<br />
består af 21 forskellige nationalit<strong>et</strong>er.<br />
- <strong>Hvad</strong> har vi ... vi har en iransk-tysker, en<br />
brasiliansk-koreaner, en egyptisk-japaner, en<br />
ameri<strong>kan</strong>er, en australier, en franskmand, en<br />
kineser, en rumæner …, siger hun, mens hun<br />
tæller på fingrene.<br />
- D<strong>et</strong> vigtigste for mig som leder er hele tiden<br />
at være opmærksom på, <strong>hvad</strong> rolle kultur spiller.<br />
At en medarbejder nikker og siger, ”ja, d<strong>et</strong> skal<br />
<strong>jeg</strong> nok”, d<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder ikke nødvendigvis, at vedkommende<br />
har forstå<strong>et</strong> opgaven. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder<br />
måske, at de siger ja til chefen, fordi man siger<br />
ja til chefen.<br />
Katja Iversen b<strong>et</strong>oner vigtigheden af at skabe<br />
en fælles arbejdskultur og <strong>et</strong> socialt fællesskab.<br />
- Vi skaber jo vores egne m<strong>et</strong>oder og måder at<br />
gøre tingene på, så vi ikke skal genopfinde d<strong>et</strong><br />
hele hver gang. Vi udvikler d<strong>et</strong> sammen, så der<br />
kommer en fælles forståelse for d<strong>et</strong>.<br />
Selv når hun ikke er på kontor<strong>et</strong>, er Katja Iversen<br />
tilgængelig 24 timer i døgn<strong>et</strong>.<br />
- Vi kører gerne telefonkonferencer fra klokken<br />
8 om morgenen til klokken 20 om aftenen, for<br />
så <strong>kan</strong> man nå Asien på forskellige tidspunkter.<br />
Jeg synes, at d<strong>et</strong> er en rigtig god uge, hvis <strong>jeg</strong><br />
har haft én dag fri.<br />
Hun kobler af ved at dyrke New Yorks kultur<strong>liv</strong><br />
– og ved at have venner, som ikke er en del af<br />
FN-system<strong>et</strong>. Men allerbedst slapper hun af<br />
hjemme i kolonihaven på Amager.<br />
- Jeg går ind ad lågen til kolonihaven, og så<br />
falder pulsen. Fuldstændig. Så tager <strong>jeg</strong> hav<strong>et</strong>øj<br />
på og render rundt i bare tæer eller træsko.<br />
Katja Iversens arbejde er ofte hjerteskærende.<br />
De sidste 20 år er børnedødeligheden blev<strong>et</strong> halver<strong>et</strong>,<br />
men der er stadig 18.000 børn om dagen,<br />
der dør. Eller ni i minutt<strong>et</strong>. Hun siger ærligt, at de<br />
lange arbejdsdage <strong>kan</strong> være stressende.<br />
- Vi får nogle fantastiske, <strong>liv</strong>sbekræftende<br />
historier, men hold da op, hvor får vi også nogle<br />
grumme historier. D<strong>et</strong> lyder hårdt, men <strong>jeg</strong> b<strong>liv</strong>er<br />
nødt til at have <strong>et</strong> filter. Jeg b<strong>liv</strong>er nødt til at sige<br />
til mig selv, at d<strong>et</strong> godt <strong>kan</strong> være, at <strong>jeg</strong> <strong>kan</strong> nå<br />
så meg<strong>et</strong>, hvis <strong>jeg</strong> blev en time mere … men<br />
d<strong>et</strong> <strong>kan</strong> <strong>jeg</strong> ikke altid. Jeg <strong>kan</strong> ikke <strong>redde</strong> alle.
TEMA:<br />
Karriere<br />
Tekst / Anne Nimb<br />
Foto / Ricky John Molloy<br />
Q&A<br />
Inger P<strong>et</strong>ersen Thalund, HR- & Kommunikationschef, Dansk Byggeri.<br />
Vær opsøgende,<br />
udadvendt og nysgerrig<br />
Q: Hvordan <strong>kan</strong> man som <strong>kommunikation</strong>smedarbejder<br />
sætte sin faglighed i<br />
spil, sådan at andre, også direktionen,<br />
ser på <strong>kommunikation</strong> som <strong>et</strong> vigtigt<br />
element i virksomheden<br />
a: Kommunikationen spiller en afgørende rolle<br />
i alle virksomheders <strong>liv</strong> og drift. Og der laves<br />
<strong>kommunikation</strong>, uans<strong>et</strong> om en virksomhed har<br />
en <strong>kommunikation</strong>safdeling eller ej. Men med en<br />
ansvarlig for <strong>kommunikation</strong>en, <strong>hvad</strong> enten d<strong>et</strong> er<br />
en enkelt person eller en stor afdeling, har man<br />
mulighed for at skabe en r<strong>et</strong>ning for virksomhedens<br />
<strong>kommunikation</strong>, der understøtter virksomhedens<br />
strategi og mål. Og her skal den <strong>kommunikation</strong>sansvarlige<br />
være dygtig til at tænke strategisk,<br />
lægge en plan for <strong>kommunikation</strong>, kunne rådgive<br />
ledelsen om, hvordan planen eksekveres, og være<br />
med til at føre <strong>kommunikation</strong>splanen ud i <strong>liv</strong><strong>et</strong>.<br />
Hvis man derudover sætter mål for sin plan, der<br />
ligger i forlængelse af virksomhedens strategi, så<br />
burde man af den vej kunne vise <strong>kommunikation</strong>sfunktionens<br />
legitimit<strong>et</strong> og derigennem få virksomheden<br />
til at se dens nytteværdi.<br />
Men d<strong>et</strong> kræver også meg<strong>et</strong> af den enkelte<br />
person. For du skal være opsøgende, udadvendt<br />
og nysgerrig efter at finde, forstå og formidle<br />
de gode historier om virksomheden. Og så skal<br />
du have en god gennemslagskraft for at kunne<br />
rådgive ledelsen i <strong>kommunikation</strong>sspørgsmål.<br />
Q: H<strong>vil</strong>ke oplagte karrieremuligheder<br />
byder <strong>kommunikation</strong>sfag<strong>et</strong> på<br />
a: Der er mange veje til at gøre karriere i <strong>kommunikation</strong>sfag<strong>et</strong>.<br />
Mange arbejder i virksomheder,<br />
men d<strong>et</strong> er lige så oplagt at gøre karriere på<br />
den anden side af bord<strong>et</strong>, nemlig i <strong>kommunikation</strong>s-<br />
og pr-bureauerne. Begge steder har du mulighed<br />
for at specialisere dig i en af <strong>kommunikation</strong>sdisciplinerne<br />
såsom web, presse, redaktør<br />
af medier, rådgivning og meg<strong>et</strong> mere. Så der er<br />
masser af muligheder for at skabe sig en karriere,<br />
<strong>hvad</strong> enten d<strong>et</strong> er på d<strong>et</strong> operative niveau,<br />
eller d<strong>et</strong> eksempelvis er på ledelsesniveau<strong>et</strong>.<br />
Som chef for <strong>kommunikation</strong>sfunktionen <strong>vil</strong> du<br />
oftest få en helt central rolle i organisationen,<br />
tæt på direktionen. Og d<strong>et</strong> forpligter. Du skal<br />
altid være <strong>et</strong> skridt foran, være velforberedt og<br />
være relativ sikker i din rådgivning. D<strong>et</strong> kræver<br />
en god forr<strong>et</strong>ningsforståelse, en solid gennemslagskraft<br />
og en dyb faglighed.<br />
Q: <strong>Hvad</strong> skal man især fokusere på<br />
komp<strong>et</strong>enceudviklingsmæssigt for at<br />
fremme sin karriere som kommunikatør<br />
a: Først og fremmest skal man være hjemme<br />
i sit håndværk. Man skal være en allround og<br />
dygtig udøver af alle <strong>kommunikation</strong>sfag<strong>et</strong>s discipliner.<br />
Og dem er der mange af. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder<br />
ikke, at d<strong>et</strong> ikke <strong>kan</strong> være en fordel at specialisere<br />
sig inden for en <strong>kommunikation</strong>sr<strong>et</strong>ning. D<strong>et</strong><br />
<strong>kan</strong> være inden for brugen af de sociale medier,<br />
brugen af webmedier, rådgivning, redaktørrollen<br />
eller nog<strong>et</strong> helt and<strong>et</strong>. Så d<strong>et</strong> vigtigste er at<br />
finde en vej, som man virkelig brænder for, og så<br />
b<strong>liv</strong>e en af de bedste på n<strong>et</strong>op d<strong>et</strong> område. D<strong>et</strong><br />
er ikke så meg<strong>et</strong> anderledes i d<strong>et</strong> her fag, som<br />
i <strong>liv</strong><strong>et</strong>s forhold i øvrigt; d<strong>et</strong> er lysten, der driver<br />
værk<strong>et</strong>. Så brænder man for nog<strong>et</strong>, b<strong>liv</strong>er man<br />
som regel god til d<strong>et</strong>, og man <strong>kan</strong> sælge sig selv<br />
med stor overbevisning, når engagement<strong>et</strong> lyser<br />
ud af én.<br />
Og så er d<strong>et</strong> vigtigt, at man hele tiden er<br />
opdater<strong>et</strong> på de nyeste trends inden for fag<strong>et</strong>.<br />
Så følg med på efteruddannelsesfronten, knyt<br />
dig op på nogle gode n<strong>et</strong>værk, men gør d<strong>et</strong><br />
helhjert<strong>et</strong>, ellers skal du hellere lade være.<br />
Der er megen god sparring og viden at hente i<br />
n<strong>et</strong>værk, når alle er lige optag<strong>et</strong> af at engagere<br />
dig i dem.<br />
Q: <strong>Hvad</strong> er en god karriere for dig<br />
a: En god karriere er for mig <strong>et</strong> forløb, hvor <strong>jeg</strong><br />
er glad for d<strong>et</strong>, <strong>jeg</strong> laver, og hvor <strong>jeg</strong> føler, at<br />
mine komp<strong>et</strong>encer bruges fuldt ud. Men de skal<br />
også helst udfordres. Jeg trives bedst med, at<br />
<strong>jeg</strong> skaber nog<strong>et</strong> nyt – d<strong>et</strong> <strong>kan</strong> være nye måder<br />
at kommunikere på eller at få rykk<strong>et</strong> en organisation<br />
i en særlig r<strong>et</strong>ning ved hjælp af <strong>kommunikation</strong>en.<br />
Og så er en god karriere for mig, når<br />
flere discipliner i en organisation spiller sammen.<br />
Jeg har ansvar<strong>et</strong> for både hr og <strong>kommunikation</strong>.<br />
D<strong>et</strong> giver god mening, for på den måde<br />
<strong>kan</strong> <strong>jeg</strong> se, hvordan <strong>kommunikation</strong>en fungerer<br />
både gennem de traditionelle <strong>kommunikation</strong>s<strong>kan</strong>aler<br />
og gennem lederne. D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> skabe helt<br />
nye veje for en integrer<strong>et</strong> virksomhedsprofil,<br />
både indadtil og udadtil.
10/11<br />
Til medlemmer af KS<br />
Værsgo.<br />
Køb bil til<br />
100.000 kr.<br />
for bare 911 kr.<br />
om måneden *<br />
Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af KS. For eksempel<br />
<strong>kan</strong> du få <strong>et</strong> billån til en attraktiv og lav rente – faktisk blandt de<br />
allerlaveste.<br />
B<strong>liv</strong> bedre kørende<br />
Du kommer langt på bilmarked<strong>et</strong> i dag for 100.000 kr. Og hvis du<br />
lægger 20% i udb<strong>et</strong>aling, så b<strong>liv</strong>er du godt kørende på en meg<strong>et</strong> lav<br />
rente. På lsb.dk/ks <strong>kan</strong> du se, <strong>hvad</strong> d<strong>et</strong> koster at låne. Du <strong>kan</strong> lave<br />
forskellige beregninger på forskellige priser og finde d<strong>et</strong> lån, der<br />
passer dig bedst.<br />
Tjek altid ÅOP!<br />
<strong>Når</strong> du skal vælge billån, <strong>kan</strong> d<strong>et</strong> være svært at gennemskue,<br />
hvor meg<strong>et</strong> du egentlig skal b<strong>et</strong>ale i alt for lån<strong>et</strong>.<br />
Hvis du kigger på ÅOP, får du <strong>et</strong> klart billede af, <strong>hvad</strong> de<br />
reelle omkostninger er. ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent)<br />
inkluderer alle udgifter – både renter, gebyrer og <strong>et</strong>ableringsomkostninger.<br />
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30<br />
Køb med d<strong>et</strong> samme<br />
<strong>Når</strong> du har fund<strong>et</strong> den bil, du <strong>vil</strong> have, er d<strong>et</strong> rart at kunne slå til med<br />
d<strong>et</strong> samme. D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> du med <strong>et</strong> Bilkøbsbevis fra Lån & Spar. Så hvis<br />
du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning<br />
over, hvor meg<strong>et</strong> du <strong>kan</strong> låne – og få <strong>et</strong> Bilkøbsbevis. Så er pengene<br />
klar, når drømmebilen dukker op.<br />
Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.<br />
*Priseksempel:<br />
Bilens pris 100.000 kr. Udb<strong>et</strong>aling (20 %) 20.000 kr. Lånebeløb 80.000 kr.<br />
Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løb<strong>et</strong>id 10 år. Debitorrente 4,52 %.<br />
ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter<br />
i perioden 21.148 kr. Tilbageb<strong>et</strong>aling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angiv<strong>et</strong><br />
p.a. og gældende pr. 1. august 2013. Lån<strong>et</strong> forudsætter kreditgodkendelse.<br />
Hvordan Bilen skal kaskoforsikres. får man Udgifter mennesker til forsikring er til ikke at medregn<strong>et</strong>. interessere sig for nog<strong>et</strong> så kedeligt som kommunalpolitik D<strong>et</strong><br />
sætter KL, Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeri<strong>et</strong> og land<strong>et</strong>s 98 kommuner nu målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong><br />
ind for at finde ud af. En 6,5 millioner kroners <strong>kommunikation</strong>skampagne skal få stemmeprocenten til<br />
at flytte sig i opadgående r<strong>et</strong>ning, og især de unge er i søgelys<strong>et</strong>.<br />
i samarbejde med<br />
Besøg lsb.dk/ks og se, <strong>hvad</strong> dit billån<br />
<strong>vil</strong> koste. Ansøg online hele døgn<strong>et</strong> og<br />
få hurtigt svar.<br />
Du <strong>kan</strong> også ringe på 3378 1970.
TEMA:<br />
Karriere<br />
Tekst / Karin Feit Almberg<br />
Foto / Carsten Snejbjerg<br />
Drop r<br />
–<br />
- Inden man drager ud efter <strong>et</strong> job i udland<strong>et</strong>, skal man lægge en strategi for sit udlandsophold,<br />
råder Business Director Morten Andersen, Hays Specialist Recruitment i<br />
København. - De fleste har oplev<strong>et</strong> forskellige lande som turister, men de kender ikke<br />
arbejdsmentalit<strong>et</strong>en og hverdagen.
12/13<br />
omantikken<br />
eller b<strong>liv</strong> tjener<br />
groft s<strong>et</strong> er der to grunde til<br />
at søge job i udland<strong>et</strong>: man <strong>vil</strong><br />
booste sin karriere. eller man <strong>vil</strong><br />
”mærke verden” og kultur<strong>liv</strong><strong>et</strong> på<br />
de hippe caféer. inden du tager<br />
ud, skal du definere for dig selv,<br />
<strong>hvad</strong> du forventer at få ud af dit<br />
udlandsophold, og <strong>hvad</strong> du er <strong>vil</strong>lig<br />
til at ofre for at opnå dit mål.<br />
Man ser d<strong>et</strong> for sig: mig ... i tv … som udenrigsreporteren<br />
med en tV 2-mikrofon i hånden,<br />
mens <strong>jeg</strong> ber<strong>et</strong>ter om ameri<strong>kan</strong>sk politik, tysk<br />
valgkamp, fransk korruption, terror i london eller<br />
svensk prinsessebryllup. Hvem <strong>vil</strong> ikke gerne<br />
have den oplevelse med i bagagen <strong>et</strong> kontor i<br />
new York eller i london var måske heller ikke at<br />
foragte tanken om <strong>et</strong> job i udland<strong>et</strong> virker tillokkende<br />
på især unge mennesker. men <strong>hvad</strong> forventer<br />
man egentlig af sit udlandsophold, og <strong>vil</strong> man<br />
b<strong>liv</strong>e derude ”for good” eller blot nogle år<br />
glem feriestemningen<br />
- inden man drager ud efter <strong>et</strong> job i udland<strong>et</strong>, skal<br />
man lægge en strategi for sit udlandsophold,<br />
råder Business director morten andersen, Hays<br />
Specialist recruitment i København.<br />
- de fleste har oplev<strong>et</strong> forskellige lande som turister,<br />
men de kender ikke arbejdsmentalit<strong>et</strong>en og<br />
hverdagen. Hvis d<strong>et</strong> er tanken om den pulserende<br />
undergrund og tid til både kultur og natte<strong>liv</strong>, der<br />
lokker, så bør man overveje, om ikke <strong>et</strong> år som tje-
ner på en café opfylder udlængslen bedre, end<br />
de krævende udfordringer ved at konkurrere på<br />
højt, internationalt niveau. D<strong>et</strong> er hårdt arbejde<br />
at få <strong>et</strong> job i udland<strong>et</strong>, siger Morten Andersen.<br />
Og d<strong>et</strong> <strong>kan</strong> være lige så hårdt at beholde d<strong>et</strong>.<br />
- I Danmark er vi uvant med konkurrence<br />
udefra, fordi vi har lav<strong>et</strong> en mur rundt om land<strong>et</strong>,<br />
som afholder udlændinge fra at søge jobs<br />
på <strong>et</strong> højt kvalificer<strong>et</strong> niveau. Men den mur<br />
findes ikke i udland<strong>et</strong>. Her er man i konkurrence<br />
med hele verden, og der findes mennesker,<br />
der <strong>vil</strong> slå ihjel for at få <strong>et</strong> job. Mange <strong>vil</strong> gerne<br />
arbejde gratis i en periode, hvis blot d<strong>et</strong> fører<br />
til senere ansættelse.<br />
international konkurrence<br />
Konkurrencen og modstanden til trods er<br />
Morten Andersen ikke i tvivl. Han <strong>vil</strong> til enhver<br />
tid opfordre især unge mennesker til at søge<br />
til udland<strong>et</strong> for at bo og arbejde. Gerne inden<br />
der kommer børn og familie. Til gengæld <strong>vil</strong><br />
han råde den jobsøgende til at gøre <strong>et</strong> grundigt<br />
stykke forarbejde og spare penge op til den<br />
første tid, med mindre man er sendt ud som<br />
udstationer<strong>et</strong> med sikkerhedsn<strong>et</strong> og kontrakt<br />
i bagagen naturligvis. Glemt alt om romancen.<br />
Der skal slides ihærdigt for resultaterne, hvis<br />
man <strong>vil</strong> skifte hjemadressen ud med en bopæl<br />
i udland<strong>et</strong>.<br />
- Mange glemmer de helt basale og praktiske<br />
ting. Folk ved ikke, hvordan man arbejder<br />
derude. D<strong>et</strong> er ikke ualmindeligt, at man har<br />
lange arbejdsdage seks dage om ugen. Og<br />
man kommer ikke til at bo i en smart lejlighed<br />
i centrum, men snarere i <strong>et</strong> hummer med to<br />
timers transport ind til byen. Man skal have undersøgt<br />
alle forhold omkring visum, arbejdstilladelse,<br />
transport (<strong>vil</strong> man have råd til at komme<br />
hjem i ny og næ), skat, flytteomkostninger,<br />
sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og så<br />
videre, inden man tager ud. Og man skal have<br />
gjort sig klart, om man har lyst til at tage d<strong>et</strong><br />
pågældende lands mentalit<strong>et</strong> til sig.<br />
du er en vare<br />
– sælg den!<br />
- Hvis d<strong>et</strong> er ambitionerne,<br />
der tæller, må<br />
man som d<strong>et</strong> første<br />
lægge den danske jantelov og ydmygheden<br />
bag sig. Janteloven er en sten om halsen på os<br />
danskere, siger Morten Andersen.<br />
- I udland<strong>et</strong> promoverer man sig selv meg<strong>et</strong><br />
mere, end vi danskere naturligt har lyst til.<br />
Men d<strong>et</strong> er nødvendigt. Sælg dig selv! Du er<br />
en vare. Danskerne er for pæne. Vi skal være<br />
frækkere. Husk, <strong>hvad</strong> du er oppe imod! Verden<br />
b<strong>liv</strong>er mindre. De er sultne efter jobs derude!<br />
Jeg kender medarbejdere, der bor i Paris og<br />
arbejder i London fire dage om ugen. D<strong>et</strong> har<br />
sin pris at være multikulturel!<br />
Lidt hjælp er der dog at hente i lille Dannevang.<br />
Især i vores nabolande kender man os<br />
som <strong>et</strong> positivt, ærligt folkefærd, som er åbne<br />
og gode til sprog og til at samarbejde.<br />
- Danskernes fordele er, at vi b<strong>et</strong>ragtes som<br />
<strong>et</strong> innovativt folkefærd med høj grad af selvstændighed,<br />
gode til at træffe hurtige beslutninger,<br />
vi kommunikerer direkte og er i stand<br />
til at opbygge holistiske billeder, siger Morten<br />
Andersen.<br />
Men inden man får alt for røde ører, skal<br />
man ifølge rekrutteringsdirektøren gøre sig<br />
klart, om man mentalt og fagligt har, <strong>hvad</strong><br />
der skal til for at matche ambitionerne i den<br />
stræbsomme liga.<br />
- D<strong>et</strong> er kun top 5-10 procent, der for alvor<br />
skiller sig ud her i Danmark, og d<strong>et</strong> skyldes<br />
vores bekvemmelige, konkurrencesløvende<br />
sikkerhedsn<strong>et</strong>. Mange danskere tager ikke<br />
ansvar for deres eg<strong>et</strong> <strong>liv</strong>. Her kunne vi lære nog<strong>et</strong><br />
af vores kolleger i udland<strong>et</strong>, siger Morten<br />
Andersen. Men hvis man er klar til at kæmpe<br />
for lærepengene, er der kun én vej, og d<strong>et</strong> er<br />
ud for at prøve sig selv af. Uden sikkerhedsn<strong>et</strong><br />
b<strong>liv</strong>er man automatisk mere motiver<strong>et</strong> for selv<br />
at tage ansvar, erfarer han.<br />
Brug KS<br />
Du <strong>kan</strong> sparre med KS, hvis du overvejer<br />
at studere eller arbejde i udland<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> er<br />
ikke muligt at give d<strong>et</strong>aljer<strong>et</strong> rådgivning om<br />
løn- og ansættelses<strong>vil</strong>kår i de enkelte lande,<br />
men du <strong>kan</strong> få inspiration til at finde job i<br />
udland<strong>et</strong> og <strong>et</strong> indblik i relevant viden om<br />
at arbejde i udland<strong>et</strong>. Vi er ikke eksperter i<br />
international ansættelsesr<strong>et</strong>, men vi <strong>kan</strong> gennemgå<br />
kontrakter på engelsk eller tysk med<br />
dig på baggrund af vores ekspertise inden<br />
for dansk arbejdsmarkedsjura, så de værste<br />
faldgruber undgås.<br />
EU har lav<strong>et</strong> en portal, EURES, som er<br />
<strong>et</strong> godt sted at starte, hvis du <strong>vil</strong> til udland<strong>et</strong>.<br />
EURES henvender sig til studerende,<br />
jobsøgende og arbejdsgivere, og ud over en<br />
jobdatabase finder du arbejdsmarkedsinformation<br />
fra EU-landene. www.eures.dk.<br />
Hvis d<strong>et</strong> gælder studier eller studiejob, <strong>kan</strong><br />
du finde råd og vejledning om alle tænkelige<br />
forhold i forbindelse med udrejse, studier<br />
og arbejde i udland<strong>et</strong> på hjemmesiden Grib<br />
verdenen, www.gribverdenen.dk.<br />
Hvis du <strong>vil</strong> arbejde i selve EU, <strong>kan</strong> du få<br />
oplysninger om udvælgelsesprocedurer, lønog<br />
ansættelses<strong>vil</strong>kår her: http://europa.eu/<br />
epso/index_da.htm.<br />
løntilskud i udland<strong>et</strong><br />
• Husk, at du <strong>kan</strong> få dine dagpenge med,<br />
når du søger job i EU.<br />
• D<strong>et</strong> er også muligt at få løntilskud til <strong>et</strong><br />
job i udland<strong>et</strong>, hvis virksomheden har<br />
hjemsted i Danmark og ansættelsen er<br />
fri<strong>vil</strong>lig.<br />
• Der ydes danske overenskomstmæssige<br />
løn- og arbejds<strong>vil</strong>kår.<br />
• Du er sikr<strong>et</strong> hjemrejse.<br />
Jobcentr<strong>et</strong> skal godkende jobb<strong>et</strong>.<br />
Nyttige links for jobsøgende i udland<strong>et</strong>:<br />
Eures.dk<br />
Nordicstaff.com<br />
Journajobs.eu<br />
Jobsite.co.uk<br />
Go.dk/udland<br />
Topusajobs.com<br />
Journalistjobs.org<br />
Xing.com/de<br />
Multilingualvacancies.com<br />
Academicwork.de<br />
Dabgo.n<strong>et</strong><br />
Udenrigskorrespondenter.info<br />
Um.dk<br />
<strong>Når</strong> jobb<strong>et</strong> er fund<strong>et</strong>, er en vigtig overvejelse<br />
økonomien. <strong>Hvad</strong> er lønniveau<strong>et</strong><br />
i d<strong>et</strong> pågældende land, og hvor høje er<br />
leveomkostningerne Hjemmesiden www.<br />
wageindicator.org har informationer om lønniveauer<br />
og leveomkostninger i 70 lande og<br />
<strong>kan</strong> give inspiration til lønforhandlingen med<br />
en udenlandsk arbejdsgiver. Wageindicator<br />
er <strong>et</strong> nonprofitn<strong>et</strong>værk blandt universit<strong>et</strong>er,<br />
fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.<br />
En relevant kategori er ”languages and<br />
humanities”.
14/15<br />
Et par korte råd om:<br />
Tyskland<br />
Tyskland er ikke Tyskland. Der er meg<strong>et</strong> stor<br />
forskel på München og de nordlige storbyer.<br />
I Tyskland er <strong>et</strong> nok så perfekt engelsk<br />
ikke godt nok. D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> være svært at b<strong>liv</strong>e<br />
fastansat, men er man d<strong>et</strong> først, er man r<strong>et</strong><br />
godt sikr<strong>et</strong> som arbejdstager. Man er stadig<br />
mere formel, end vi kender i Danmark, også<br />
med hensyn til beklædning. Ansøgninger<br />
skal indeholde <strong>et</strong> foto. N<strong>et</strong>værk<strong>et</strong> Xing<br />
rangerer over LinkedIn i Tyskland.<br />
England<br />
London er byen for de ambitiøse. Der er<br />
kæmpestor konkurrence og kæmpestore<br />
muligheder. Man må forvente at bo i ud<strong>kan</strong>ten<br />
af byen, og især ved lavere rangerende<br />
jobs forventes man at møde personligt<br />
op med sin ansøgning. I London er man i<br />
konkurrence med hele verden. Til gengæld<br />
har man fordel af en multikulturel befolkningsopbygning.<br />
Fordel som dansker<br />
Den stålsatte, motiverede og ambitiøse medarbejder<br />
lader sig ikke slå ud af <strong>et</strong> højt konkurrenceniveau.<br />
Han eller hun finder vejene ind og<br />
forstår også at sælge sig. Der findes en lang<br />
række portaler ud over LinkedIn, hvor man <strong>kan</strong><br />
snuse kontakter og lægge sit cv ud. Hvis man<br />
har mod på at arbejde som freelancer, <strong>kan</strong> man<br />
som andre udenrigsreportere arbejde på den<br />
måde, at man forfølger spændende stofområder,<br />
der dækkes af lokale medier, hvorefter man researcher<br />
og går i dybden ”on location” for siden<br />
at sælge historierne til Danmark. En sjov, men<br />
økonomisk usikker vej. Hvis ikke man har d<strong>et</strong><br />
lokale sprog som sit and<strong>et</strong> modersmål, <strong>vil</strong> d<strong>et</strong><br />
under alle omstændigheder være en fordel at gå<br />
efter jobs, hvor d<strong>et</strong> danske sprog og kendskab<strong>et</strong><br />
til kulturen i Danmark er en force. For eksempel<br />
ved at kontakte virksomheder med filialer eller<br />
handelsrelationer til Danmark, og vice versa.<br />
Danske filialer i udland<strong>et</strong><br />
Ideen med at henvende sig til virksomheder<br />
med relation til Danmark gav i sin tid pote for<br />
formanden for Kommunikation og Sprog, Per<br />
Lindegaard Hjorth, som selv har prøv<strong>et</strong> at bo<br />
og arbejde i både Tyskland og Frankrig. Han er<br />
Sverige<br />
D<strong>et</strong> er lig<strong>et</strong>il og uden de store forskelle at<br />
søge hos vores nabo mod nord. Og d<strong>et</strong> er<br />
lige før, man <strong>kan</strong> skrive ansøgningen på<br />
dansk.<br />
Frankrig<br />
Her må man kunne sine parlør. Tal sprog<strong>et</strong>,<br />
eller b<strong>liv</strong> væk. Elsk mentalit<strong>et</strong>en, og glem<br />
janteloven.<br />
USA<br />
Visum har stor b<strong>et</strong>ydning, og d<strong>et</strong> <strong>kan</strong> være<br />
svært at få en lejlighed uden at have <strong>et</strong><br />
credit card (debit card med bankkonto er<br />
ikke nok). Intern<strong>et</strong>opkobling er svært at få<br />
uden adresse med credit card. Sygeforsikring<br />
er alfa og omega. D<strong>et</strong> korte af d<strong>et</strong><br />
lange: Man bør have jobb<strong>et</strong> på hånden eller<br />
tage <strong>et</strong> turistvisum med en gedigen opsparing<br />
og en god rejseforsikring i bagagen.<br />
enig med Morten Andersen i, at man skal have<br />
<strong>et</strong> mål med sin udlængsel, hvis den skal føre til<br />
<strong>et</strong> kvalificer<strong>et</strong> job. Pers egen drivkraft for at <strong>vil</strong>le<br />
arbejde i udland<strong>et</strong> startede allerede, da han var<br />
ved at afslutte cand.ling.merc.-studi<strong>et</strong> i tysk og<br />
fransk. Og d<strong>et</strong> b<strong>liv</strong>er man kun, hvis man kender<br />
sprog<strong>et</strong>s ophavsland indefra, mener han. Han<br />
kontaktede derfor 12 danske virksomheder, som<br />
havde filialer i Paris. De 11 bad ham henvende<br />
sig direkte til hovedsæderne i Danmark. Den 12.<br />
Tip til de unge:<br />
Er du mellem 18 og 30 år, har du mulighed<br />
for at søge om økonomisk støtte<br />
til at tage til én jobsamtale i <strong>et</strong> and<strong>et</strong><br />
EU-land. Hvis du får arbejde, <strong>kan</strong> du<br />
søge om økonomisk støtte til flytning<br />
og <strong>et</strong>ablering. Du har mulighed for at få<br />
dagpenge fra din danske a-kasse med<br />
til udland<strong>et</strong> i op til tre måneder med <strong>et</strong><br />
PD U2-dokument. Se mere på borger.dk<br />
under ”Dagpenge i udland<strong>et</strong>”.<br />
bød ham til <strong>et</strong> møde under <strong>et</strong> planlagt studieforløb<br />
i land<strong>et</strong>.<br />
- Jeg blev udsat for <strong>et</strong> jobinterview, uden <strong>jeg</strong><br />
selv vidste d<strong>et</strong>, husker han.<br />
Efter endt studieophold i Paris, blev han ansat.<br />
I starten i en relativt kedelig funktion, men han<br />
fik arbejd<strong>et</strong> sig videre op.<br />
- <strong>Når</strong> man tager til udland<strong>et</strong>, opdager man,<br />
hvor meg<strong>et</strong> d<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder at være voks<strong>et</strong> op i <strong>et</strong><br />
land, siger Per Lindegaard Hjorth. Mit bedste råd<br />
til folk, der ønsker job i udland<strong>et</strong>, er at gøre d<strong>et</strong><br />
til <strong>et</strong> aktiv at bede om hjælp hos lokale kontakter.<br />
Vi <strong>vil</strong> så gerne gøre alting selv, men de<br />
fleste mennesker <strong>vil</strong> gerne hjælpe, og d<strong>et</strong> er min<br />
erfaring, at <strong>et</strong> hjælpende menneske hurtigt <strong>kan</strong><br />
b<strong>liv</strong>e en værdifuld, personlig kontakt.<br />
Her suppleres han af Morten Andersen fra<br />
Hays, som råder den nyansatte til at involvere<br />
sig i nog<strong>et</strong>, som ikke mange tænker på, nemlig<br />
kirkerne. Som udlænding <strong>kan</strong> man få gode og<br />
hjælpende kontakter gennem kirkernes menigheder.<br />
På den måde undgår man at snuble i<br />
unødvendige begynderfejl.<br />
Brug lokale søgeord<br />
Vil du i verden frem, så google! Mens man venter<br />
på respons fra sine uopfordrede ansøgninger<br />
eller håber på at b<strong>liv</strong>e kontakt<strong>et</strong> via LinkedIn og<br />
tilsvarende kontaktn<strong>et</strong>, <strong>kan</strong> man jo passende<br />
give sig til at google på d<strong>et</strong> lokale sprogs søgeord.<br />
KOM magasin<strong>et</strong>s journalist prøvede sig<br />
frem med ordene USA+copywriter+danish. Her<br />
dukkede blandt and<strong>et</strong> en californisk virksomhed<br />
op, som søgte en ”danish writer”. Et forsøg med<br />
kombinationen danish+language+jobs resulterede<br />
i <strong>et</strong> site kald<strong>et</strong> ”multilingualvacancies.com”.<br />
Og googler man Dänisher+Texter inviteres man<br />
ind hos Lis Nielsen Recruitment, som rekrutterer<br />
til reklamebranchen i Hamburg, hvor en tosprog<strong>et</strong><br />
måske kunne have sin ber<strong>et</strong>tigelse.<br />
- Men d<strong>et</strong> er svært, siger Lis Nielsen. Meg<strong>et</strong><br />
svært. Tyskerne kæmper i forvejen om jobbene,<br />
og man kommer ikke langt med engelsk i Tyskland.<br />
Men <strong>vil</strong> man gøre forsøg<strong>et</strong>, skal man gå via<br />
Xing i sted<strong>et</strong> for LinkedIn her i Tyskland, råder hun.<br />
Enhver, der stadig husker sine teenageårs<br />
oprørstrang, <strong>vil</strong> og skal lade hånt om advarslerne<br />
og b<strong>et</strong>ænkelighederne. Man skulle jo<br />
nødig sidde på plejehjemm<strong>et</strong> og tænke: Hvem<br />
der bare havde prøv<strong>et</strong>! I boksene findes <strong>et</strong> par<br />
gode råd og links til at komme videre, hvis man<br />
søger job i hele verden, Europa eller konkr<strong>et</strong> i<br />
<strong>et</strong> af de fem nævnte lande. Hos eures.dk findes<br />
mønstre for, hvordan man laver ansøgning og<br />
cv i udvalgte europæiske lande. Good luck! Viel<br />
Glück! Bonne chance!
Tema:<br />
Karriere<br />
Tekst / Charlotte Monica Bredsted<br />
Foto / Carsten Snejbjerg<br />
Du skal<br />
turde stille<br />
de frække<br />
spørgsmål
16/17<br />
Til grin eller til<br />
gennemgribende gavn.<br />
De to yderpunkter er nært<br />
beslægtede, når d<strong>et</strong> handler<br />
om at gøre nog<strong>et</strong> uvent<strong>et</strong>,<br />
nog<strong>et</strong> udfordrende, nog<strong>et</strong><br />
frækt, for at synliggøre den<br />
værdi, du skaber. Men ikke<br />
desto mindre er d<strong>et</strong> vigtigt,<br />
at du tør, lyder d<strong>et</strong> fra en<br />
rebelsk Steen Reeslev.
og så sidder du der med den administrerende<br />
direktør for bordenden og fortæller begejstr<strong>et</strong><br />
om, hvordan <strong>et</strong> online computerspil <strong>kan</strong> fortælle<br />
historien om, at I som virksomhed gerne <strong>vil</strong><br />
tiltrække flere unge mennesker. Men den administrerende<br />
direktør ryster på hoved<strong>et</strong> og lægger<br />
armene over kors. ”Vi gør, som vi plejer” siger<br />
han og hentyder til de annoncer, I indrykker i<br />
søndagsavisernes boligsektioner.<br />
Hvordan <strong>vil</strong> du reagere på d<strong>et</strong><br />
Er du modig nok til at holde fast og tydeliggøre,<br />
hvorfor spill<strong>et</strong> <strong>kan</strong> påvirke jer i den r<strong>et</strong>ning I som<br />
virksomhed har brug for Eller klapper du hælene<br />
sammen og adlyder bossens befalinger<br />
Hvis ja til d<strong>et</strong> første, er du sådan <strong>et</strong> <strong>kommunikation</strong>smenneske,<br />
der er med til at skabe<br />
forandring i din virksomhed. Hvis ja til d<strong>et</strong> sidste,<br />
er der risiko for, at du lader dig styre som en anden<br />
marion<strong>et</strong>dukke. Eller pennefører, som Steen<br />
Reeslev kalder d<strong>et</strong>. Og med sin mangeårige<br />
erfaring som <strong>kommunikation</strong>sdirektør i blandt<br />
and<strong>et</strong> Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk og nu<br />
som selvstændig <strong>kommunikation</strong>srådgiver, ved<br />
han om nogen, <strong>hvad</strong> han taler om.<br />
Steen Reeslev understreger, at hvis du for<br />
alvor <strong>vil</strong> være med til at skabe værdi i din virksomhed,<br />
og synliggøre, at du gør d<strong>et</strong>, så er d<strong>et</strong><br />
dig som kommunikatør, der skal stille de skarpe<br />
spørgsmål. Dig, der skal give ledelsen d<strong>et</strong> uventede<br />
modspil.<br />
Reeslev the Rebel<br />
- Kommunikation b<strong>liv</strong>er ofte b<strong>et</strong>ragt<strong>et</strong> som <strong>et</strong> l<strong>et</strong>vægstfag, vi er ovre i føleafdelingen, d<strong>et</strong> vi siger, er<br />
baser<strong>et</strong> på nog<strong>et</strong>, man synes, og ikke nog<strong>et</strong> man ved, siger Steen Reeslev. Han mener også, at d<strong>et</strong><br />
<strong>kan</strong> der laves om på.<br />
Steen Reeslevs tre spørgsmål til dig som<br />
kommunikatør og forandringsagent.<br />
• Er din virksomheds fortællinger interessante<br />
nok til at du <strong>kan</strong> få opmærksomhed,<br />
når du lufter dem ved <strong>et</strong><br />
middagsselskab<br />
• Har du for nylig søsat <strong>et</strong> <strong>kommunikation</strong>sprojekt,<br />
du skulle kæmpe for,<br />
fordi d<strong>et</strong> var nyskabende<br />
• Ved du, <strong>hvad</strong> d<strong>et</strong> er for en forandring<br />
din virksomhed står midt i og har<br />
brug for <strong>kommunikation</strong> til at skabe<br />
- Virksomheder har tendens til at lukke sig om<br />
sig selv og er gode til internt at bekræfte hinanden<br />
i, at d<strong>et</strong> går godt, og hvorfor d<strong>et</strong> gør d<strong>et</strong>. Og<br />
d<strong>et</strong> er her, <strong>kommunikation</strong>s- og mark<strong>et</strong>ingfolk<br />
<strong>kan</strong> være med til at flytte på nogle synspunkter.<br />
Kommunikatører har nemlig den fornemme<br />
opgave at se på virksomheden med andre briller,<br />
med omverdenens briller. Og de har både<br />
redskaberne og komp<strong>et</strong>encerne til at sætte sig<br />
i opposition. Desværre er d<strong>et</strong> ikke så tit, de tør<br />
bruge dem, pointerer Steens Reeslev.<br />
Stil spejl<strong>et</strong> op<br />
Og hvorfor ikke, spørger han sig selv gennem<br />
telefonen en søndag eftermiddag i blæsevejr.<br />
- Jo d<strong>et</strong> er nok fordi <strong>kommunikation</strong>sfolk i dag opfatter<br />
Corporate Communication som den fineste<br />
<strong>kommunikation</strong>sdisciplin. Den, der formidler d<strong>et</strong><br />
topledelsen mener, i sted<strong>et</strong> for at turde være den,<br />
der udfordrer og stiller spejl<strong>et</strong> op.<br />
Reeslev tør altså godt selv være den, der<br />
udfordrer. D<strong>et</strong> har også hans seneste 15 års<br />
<strong>kommunikation</strong>stogt vist med al tydelighed. Han<br />
brænder for sit fag og ser <strong>kommunikation</strong>srollen<br />
som uhyre vigtig i en verden, der forandrer sig<br />
hastigt som himlen på en efterårsdag.<br />
- For at virke skal <strong>kommunikation</strong> prikke til<br />
virksomhedens selvforståelse og give den <strong>et</strong><br />
udtryk, der overrasker. Nog<strong>et</strong> vi ikke lige regner<br />
med at se. Og grunden til, at <strong>kommunikation</strong>s-
18/19<br />
folk er så stærke til d<strong>et</strong>, er, at de uddannelsesmæssigt<br />
er født til at forstå deres målgruppe.<br />
De er blandt de få fagfolk, der respekterer, at<br />
d<strong>et</strong> er deres egen skyld, hvis ikke de b<strong>liv</strong>er forstå<strong>et</strong>.<br />
Derfor er d<strong>et</strong> så vigtigt, at de tør være omverdenens<br />
stemme internt i virksomheden og<br />
på den måde repræsentere både medarbejdere<br />
og kunder ved at stille de frække spørgsmål og<br />
turde komme med de utraditionelle forslag til<br />
ledelsen, lyder d<strong>et</strong> fra Reeslev.<br />
I underholdningsafdelingen<br />
Men en ting er, at kommunikatører er stærke til<br />
at forstå deres målgruppe, en anden er at gøre<br />
d<strong>et</strong> synligt. Og d<strong>et</strong> <strong>kan</strong> især være op ad bakke,<br />
når mennesker opfatter <strong>kommunikation</strong> som en<br />
disciplin, der i højere grad bygger på formodninger<br />
end på facts.<br />
- Kommunikation b<strong>liv</strong>er ofte b<strong>et</strong>ragt<strong>et</strong> som <strong>et</strong><br />
l<strong>et</strong>vægstfag, vi er ovre i føleafdelingen, d<strong>et</strong> vi<br />
siger, er baser<strong>et</strong> på nog<strong>et</strong>, man synes, og ikke<br />
nog<strong>et</strong>, man ved. Som <strong>kommunikation</strong>sperson<br />
<strong>kan</strong> du derfor godt føle dig som outsider blandt<br />
virksomhedens andre faggrupper, der gør d<strong>et</strong> i tal<br />
og dokumentation. D<strong>et</strong> er især tydeligt, når man<br />
sidder til møde i direktionen, hvor de først taler<br />
om investeringer i milliardklassen og dernæst skal<br />
tage stilling til en reklamefilm. Så er d<strong>et</strong> som om<br />
vi bevæger os over i underholdningsafdelingen<br />
– og så er der ikke langt til at b<strong>liv</strong>e til grin, siger<br />
Reeslev og peger på, at man som kommunikatør<br />
i den grad skal have sit hjemmearbejde i orden.<br />
Direktøren op på bord<strong>et</strong><br />
Han understreger igen og igen, at man skal have<br />
nog<strong>et</strong> at komme med. Og <strong>hvad</strong> er d<strong>et</strong>, når nu<br />
man som kommunikatør i forvejen er stempl<strong>et</strong><br />
som følekaj<br />
- D<strong>et</strong> er d<strong>et</strong>, <strong>jeg</strong> mener med, at <strong>kommunikation</strong>sfolk<br />
har værktøjerne lige ved hånden. D<strong>et</strong><br />
handler for eksempel om at gå ind i debatten og<br />
være god til at stille de rigtige spørgsmål a la:<br />
<strong>Hvad</strong> er d<strong>et</strong> egentlig, vi er gode til, og hvor ved<br />
du fra, at d<strong>et</strong> virker d<strong>et</strong> vi gør Kommunikatøren<br />
skal kunne se, <strong>hvad</strong> d<strong>et</strong> er for en forandring,<br />
virksomheden står midt i eller har brug for, og så<br />
være i stand til at finde de handlinger, der understøtter.<br />
Han skal kende sine virkemidler og vide,<br />
hvor langt man skal gå for at holde sig inden for<br />
virksomhedens DNA.<br />
Som eksempel på d<strong>et</strong> nævner Steen Reeslev<br />
en situation, hvor direktionen skal have tag<strong>et</strong><br />
Du er med til at lave en bedre virksomhed<br />
Fortæl de gode historier, og flyt din virksomhed. D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> af de korte budskaber fra<br />
Reeslevs <strong>kommunikation</strong>skuffert.<br />
- Jeg synes, d<strong>et</strong> er nogle fattige fortællinger, virksomheder rundt omkring <strong>kan</strong> præsentere.<br />
Alle virksomheder indeholder fortællinger – masser af fortællinger. Og hvis de b<strong>liv</strong>er fortalt<br />
appellerende og medrivende, <strong>kan</strong> de være med til at flytte virksomheden lige derhen, hvor<br />
man <strong>vil</strong> have den. Og d<strong>et</strong> er <strong>kommunikation</strong>sfolkenes opgave. Så på alle måder er du som<br />
kommunikatør med til at skabe en bedre virksomhed.<br />
Et godt eksempel er Mærsk Oils computerspil, der handler om, hvordan man finder og<br />
udvinder olie. Med d<strong>et</strong> ønsker de nemlig at fortælle historien om, at Mærsk er <strong>et</strong> mere uhøjtideligt<br />
sted, især i forhold til rekruttering, end vi måske lige går og forestiller os.<br />
- Computerspill<strong>et</strong> og <strong>kommunikation</strong>en omkring d<strong>et</strong> er med til at understrege den forandring,<br />
Mærsk ønsker at skabe. D<strong>et</strong> er med til at folde en væsentlig rigere historie ud om<br />
Mærsk Oil, forklarer Reeslev.<br />
billeder, og kommunikatøren foreslår, at d<strong>et</strong> til at se fra Mærsk, og derfor blev d<strong>et</strong> i høj grad<br />
denne gang b<strong>liv</strong>er knap så stift og formelt for at bemærk<strong>et</strong> og registrer<strong>et</strong> som, at nu åbner de sig<br />
signalere mindre distance til medarbejderne. sørme.<br />
- Og så får man ellers direktøren til at løsne<br />
slips<strong>et</strong>, smøge ærmerne op og lægge kuglepennen<br />
Er der forskel på, hvor gode kommunikati-<br />
fra sig. Og hvis man kæmper nok, ender ons-, mark<strong>et</strong>ing- og sprogfolk er til at synlig-<br />
d<strong>et</strong> med, at man får ham til at lægge sig op på gøre den værdi, de skaber i virksomheden<br />
skrivebord<strong>et</strong>.<br />
- Ja. Sprogfolk er nok dem, der er længst væk<br />
Steen Reeslev griner og peger på, at kommunikatøren<br />
fra ledelsen, og også dem, der er mindst vant<br />
altså har stor indflydelse på, h<strong>vil</strong>ken til at stille de udfordrende spørgsmål. De er i<br />
r<strong>et</strong>ning virksomheden skal bevæge sig i. Hvis højere grad opdrag<strong>et</strong> til at tingene skal være korrekte,<br />
han tør.<br />
så d<strong>et</strong> er helt naturligt. Mark<strong>et</strong>ingfolk har<br />
- Selvfølgelig skal direktøren ikke op på bord<strong>et</strong>,<br />
budg<strong>et</strong>ter og er tæt på salg<strong>et</strong>, så her er ledelsen<br />
med mindre d<strong>et</strong> passer ind i virksomhedens ofte meg<strong>et</strong> opmærksomme på den værdi, de<br />
forandringsprofil. Jeg har aldrig selv vær<strong>et</strong> så optag<strong>et</strong><br />
skaber. Og <strong>kommunikation</strong>sfolk er jo kendt for at<br />
af den slags overfladiske signaler. Jeg tror, være dem, der formidler ledelsens synspunkter<br />
man skal være meg<strong>et</strong> selektiv og kun anbefale og d<strong>et</strong>, virksomheden står for, så også her er<br />
nog<strong>et</strong>, der giver reel forandring – men så skal du værdien tydelig.<br />
også turde foreslå <strong>vil</strong>de ting, nye ting, uventede<br />
ting. For hvis du bare spiller sikkert, flytter d<strong>et</strong> <strong>Hvad</strong> <strong>kan</strong> især sprogfolk gøre for at b<strong>liv</strong>e<br />
ingenting. Så lever virksomheden sit trygge stille bedre til at synliggøre deres værdi<br />
<strong>liv</strong>, og alt er som d<strong>et</strong> plejer. Og desværre spiller - B<strong>liv</strong>e bedre til at sætte sig selv i spil. Både i<br />
langt de fleste <strong>kommunikation</strong>sfolk på d<strong>et</strong> nemme.<br />
Mærsk og Danske Bank har <strong>jeg</strong> oplev<strong>et</strong>, at når<br />
Men hvis du gør nog<strong>et</strong> overraskende, som folk kommer med en ide, <strong>et</strong> initiativ, og d<strong>et</strong><br />
da vi i Mærsk lancerede Triple-E containerskib<strong>et</strong> uans<strong>et</strong> hvor du sidder i organisationen, så b<strong>liv</strong>er<br />
på <strong>et</strong> pressemøde i London og gjorde d<strong>et</strong> ved at der lytt<strong>et</strong>. Så igen, d<strong>et</strong> handler om at turde, om<br />
være fuldstændig åbne og blandt and<strong>et</strong> fortælle at tage nogle opgaver på dig, som du måske<br />
om d<strong>et</strong>s to propeller og d<strong>et</strong> grønne pas, der gør, ikke plejer.<br />
at man <strong>kan</strong> følge alle dele ”cradle2cradle”. Den<br />
åbenhed er sl<strong>et</strong> ikke nog<strong>et</strong> omverdenen er vant
TEMA:<br />
Karriere<br />
<strong>Hvad</strong> <strong>kan</strong><br />
Tekst / Charlotte Monica Bredsted<br />
Foto / Carsten Snejbjerg<br />
En gravidit<strong>et</strong> tager ni måneder. Og<br />
så lang tid tager d<strong>et</strong> omtrent også<br />
at tune sig ind på sit første job.<br />
Jobsøgningsekspert Ricki Nielsen<br />
råder dig derfor til at gå i gang –<br />
med at spørge.<br />
Spørg, men husk at formål<strong>et</strong> er at skaffe viden, ikke at sælge dig selv, siger Ricki Nielsen.<br />
<strong>Hvad</strong> <strong>kan</strong> <strong>jeg</strong>, <strong>hvad</strong> <strong>vil</strong> <strong>jeg</strong>, og <strong>hvad</strong> er <strong>jeg</strong> god til<br />
De tre spørgsmål gør du klogt i at stille dig<br />
selv og din omgangskreds, allerede mens du<br />
studerer. D<strong>et</strong> <strong>vil</strong> nemlig hjælpe dig til at b<strong>liv</strong>e<br />
tydelig i, h<strong>vil</strong>ke job du går efter, og hvordan du<br />
bedst formidler din kunnen.<br />
Men hvis du ligesom mange andre studerende<br />
har næsen så langt nede i bøgerne, at du<br />
har svært ved at nyde duften af nybagt arbejds<strong>liv</strong><br />
forude, så fylder de tre spørgsmål ikke mest.<br />
Og forståeligt nok. Du har fokus på din faglighed<br />
og måske knap så meg<strong>et</strong> på, <strong>hvad</strong> du <strong>kan</strong> bruge<br />
den til.<br />
- Selvfølgelig læser du d<strong>et</strong>, du gør, af lyst,<br />
sådan skal d<strong>et</strong> være. Men når d<strong>et</strong> er sagt, så er<br />
der alt, alt for mange studerende, der ikke aner,<br />
<strong>hvad</strong> de <strong>vil</strong>, og først begynder at tænke på d<strong>et</strong>,<br />
når de er færdige. Og d<strong>et</strong> er en af grundene til,<br />
at d<strong>et</strong> ofte tager lang tid at få <strong>et</strong> job, forklarer<br />
jobsøgningsekspert Ricki Nielsen og henviser til<br />
en undersøgelse, Københavns Universit<strong>et</strong> har<br />
for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> blandt deres <strong>kan</strong>didater og studerende.<br />
Undersøgelsen viser, at 91 procent af de<br />
studerende, der begynder at søge job seks<br />
måneder før, de er færdige, har <strong>et</strong> job tre måneder<br />
efter, de er færdige. Mens kun 35 procent<br />
af dem, der går i gang med at søge, når de er<br />
færdige, har <strong>et</strong> job efter tre måneder.<br />
- Og de tal taler jo deres eg<strong>et</strong> tydelige sprog,<br />
understreger Ricki. Du skal søge job minimum<br />
seks måneder før, du er færdig på dit studie. Og<br />
for at kunne d<strong>et</strong>, skal du vide, <strong>hvad</strong> du <strong>vil</strong>, <strong>hvad</strong>
20/21<br />
<strong>jeg</strong>, <strong>hvad</strong> <strong>vil</strong> <strong>jeg</strong>,<br />
og <strong>hvad</strong> er <strong>jeg</strong> god til<br />
The Personal Branding Specialist<br />
120 foredrag og 20 ugers ferie. Om år<strong>et</strong>. Sådan beskriver Ricki Nielsen selv sin måde at<br />
fordele arbejde og fritid på. Ellers taler han mest om, hvordan vi b<strong>liv</strong>er bedre til at søge job<br />
og til at brande os selv. Og han har i den grad nog<strong>et</strong> at have d<strong>et</strong> i. Læs mere om Ricki på<br />
LinkedIn.<br />
at få nog<strong>et</strong> viden, du <strong>kan</strong> bruge til at komme<br />
videre med. Derfor skal du heller ikke være<br />
bleg for at kontakte mennesker i hvis stol, du<br />
gerne <strong>vil</strong> sidde, og spørge dem, <strong>hvad</strong> der skal til.<br />
Folk <strong>vil</strong> gerne snakke – især når d<strong>et</strong> handler om<br />
nog<strong>et</strong>, der optager dem. Og når du så har vær<strong>et</strong><br />
nysgerrigt spørgende og lyttende i nog<strong>et</strong> tid, <strong>kan</strong><br />
du måske lirke <strong>et</strong> par ord ind om, <strong>hvad</strong> du er god<br />
til. Men husk, at formål<strong>et</strong> er at skaffe viden, ikke<br />
at sælge dig selv.<br />
du <strong>kan</strong>, og <strong>hvad</strong> du er god til. Og den allerbedste<br />
måde at finde ud af d<strong>et</strong> på, er ved at spørge.<br />
Hvor heldigt. For d<strong>et</strong> at være nysgerrig, lyttende<br />
og god til at spørge er nemlig nog<strong>et</strong>, du,<br />
som <strong>kommunikation</strong>smenneske, nærmest er<br />
født med. En gave. Og den gave kommer du<br />
langt med, når du skal finde din vej.<br />
Spørg dine studiekammerater, hvor du lyste<br />
mest op, og hvornår du var fedest at skrive<br />
opgave med.<br />
Spørg din chef, h<strong>vil</strong>ke successer han husker dig<br />
for.<br />
Spørg dine kolleger, h<strong>vil</strong>ke værdier de forbinder<br />
med dig.<br />
Spørg din familie, h<strong>vil</strong>ke styrker du har – og<br />
svagheder.<br />
Spørg dine venner, h<strong>vil</strong>ke ord der dukker op, når<br />
de tænker på dig.<br />
Spørg for Guds skyld. Spørg.<br />
- Alle, der har vær<strong>et</strong> på speeddating, ved, at<br />
dem der er nysgerrigt interesser<strong>et</strong>, også er dem,<br />
der kommer hjem med telefonnumre. Og d<strong>et</strong><br />
samme gælder på jobmarked<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> handler om<br />
Forlæng dit studie med <strong>et</strong> studiejob<br />
Om du har tørr<strong>et</strong> børn i bagen, server<strong>et</strong> frokost til forstadsfruer eller solgt skiundertøj<br />
til friluftsmennesker er ikke vigtigt. D<strong>et</strong> vigtigste er, at du har gjort d<strong>et</strong>. Haft <strong>et</strong> studiejob<br />
altså. Ricki Nielsen er ikke i tvivl.<br />
- Alle, der på grund af <strong>et</strong> studiejob forlænger deres studi<strong>et</strong>id med <strong>et</strong> halvt til <strong>et</strong> helt år,<br />
er så godt som sikr<strong>et</strong> job bagefter. Og d<strong>et</strong> ligegyldigt om du deler mad ud til hjemløse eller<br />
sælger abonnementer over telefonen. D<strong>et</strong> er din evne til at være på arbejdsmarked<strong>et</strong>,<br />
din kommende chef kigger på, når han skal ansætte dig. Så hellere en karakter lavere i<br />
special<strong>et</strong> og godt med arbejde ved siden af, understreger Ricki og tilføjer, at jobb<strong>et</strong> selvfølgelig<br />
gerne må være så relevant som muligt, men at d<strong>et</strong> ikke er <strong>et</strong> krav.<br />
Et godt eksempel er at studiejobb<strong>et</strong> som pædagog i en daginstitution <strong>kan</strong> lære dig<br />
meg<strong>et</strong> om <strong>kommunikation</strong>.<br />
- I en daginstitution lærer du især at håndtere en masse besværlige forældre og dermed<br />
at målr<strong>et</strong>te din <strong>kommunikation</strong> alt efter, hvem du taler med. Og d<strong>et</strong> er nyttigt, hvis du<br />
for eksempel skal arbejde med forskellige kundegruppers behov og <strong>kommunikation</strong>en til<br />
dem.<br />
Nog<strong>et</strong> and<strong>et</strong>, der er godt at skrive dig bag ør<strong>et</strong>, er, at jobb<strong>et</strong> godt <strong>kan</strong> se ud til kun at<br />
handle om at lave kaffe og kopiere, men at d<strong>et</strong> sagtens <strong>kan</strong> udvikle sig.<br />
- Hvis jobb<strong>et</strong> bare lugter en lille smule af nog<strong>et</strong>, der <strong>kan</strong> vænne dig til at være på arbejdsmarked<strong>et</strong>,<br />
så slip kontrollen, og hop ud i d<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> handler om at få nog<strong>et</strong> erfaring.
Tema:<br />
Karriere<br />
Tekst / Charlotte Monica Bredsted<br />
Ni nyttige råd<br />
til dig i dit første job<br />
Forstå din organisation<br />
Spørg dig selv og dine kolleger, <strong>hvad</strong> d<strong>et</strong> er for<br />
<strong>et</strong> sted, du er havn<strong>et</strong> – er der uskrevne regler,<br />
kulturelle hensyn, særlige forventninger til din<br />
afdeling eller and<strong>et</strong>, der <strong>kan</strong> hjælpe dig til at<br />
forstå din organisation. Vær åben, nysgerrig og<br />
undersøgende. På den måde finder du ofte gode<br />
forklaringer. For eksempel at en arbejdsopgave<br />
<strong>kan</strong> være konsekvensen af en beslutning i en<br />
anden afdeling.<br />
Vær ikke bange for at lave fejl<br />
Selvom du kommer med en færdig uddannelse<br />
i rygsækken, er du ikke færdiguddann<strong>et</strong> i dit nye<br />
job. Derfor er d<strong>et</strong> okay at lave fejl i starten.<br />
Giv lidt af dig selv<br />
Du har garanter<strong>et</strong> nog<strong>et</strong> specialviden, du <strong>kan</strong><br />
holde <strong>et</strong> lille oplæg om til <strong>et</strong> afdelingsmøde. For<br />
eksempel er du jo ekspert i d<strong>et</strong>, du har skrev<strong>et</strong><br />
speciale om. D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> være en måde at l<strong>et</strong>te d<strong>et</strong><br />
pres, du måske føler som ny.<br />
Lav en logbog<br />
At skrive logbog er en god rutine at indføre i dit arbejds<strong>liv</strong>.<br />
Brug den for eksempel til at skrive, h<strong>vil</strong>ke<br />
opgaver du løser. D<strong>et</strong> <strong>vil</strong> give dig <strong>et</strong> billede af, om<br />
du arbejder med d<strong>et</strong>, der var meningen fra start<br />
af, eller om du bevæger dig i en anden r<strong>et</strong>ning.<br />
Stop op<br />
Hvis du opdager, at der er forventninger til dig,<br />
som ligger uden for d<strong>et</strong>, du b<strong>liv</strong>er målt på, så<br />
stop op og spørg til, <strong>hvad</strong> der egentlig er din<br />
rolle. Måske er den en anden, end du troede –<br />
måske er du mere projektleder end den, der producerer<br />
– eller også er du blev<strong>et</strong> skraldespand<br />
og har sagt ja tak til opgaver uden for dit felt.<br />
Kilder: KS-konsulenterne Leise Hein Voss, Anne Møller og<br />
Susanne Sloth<br />
Spørg til forventningerne<br />
Find ud af, om du har flere ledere eller ansvarlige<br />
at koordinere med – for eksempel projektleder,<br />
seniorkonsulent og afdelingschef. Spørg,<br />
<strong>hvad</strong> de helt konkr<strong>et</strong> forventer af dig, for at<br />
du får succes i dit job eller med den konkr<strong>et</strong>e<br />
opgave, og <strong>hvad</strong> du eventuelt b<strong>liv</strong>er målt på ved<br />
næste statusmøde.<br />
Stil spørgsmål<br />
Spørg, hvis der er nog<strong>et</strong>, du ikke forstår. Kun på<br />
den måde får du ny viden. Og så hjælper du din<br />
virksomhed med at se, om der er arbejdsgange<br />
eller opgaver, der trænger til at b<strong>liv</strong>e kigg<strong>et</strong> på.<br />
Dine friske øjne er en gave til din arbejdsplads.<br />
Glæd dig over forskelligheden<br />
Du er formentlig havn<strong>et</strong> midt mellem it-folk,<br />
ingeniører og bogholdere. Og hurra for d<strong>et</strong>. I<br />
supplerer hinanden og jeres faglige forskelligheder<br />
er med til at udvikle virksomheden. Så vis<br />
dig som holdspiller, og hav en god portion faglig<br />
ydmyghed og nysgerrighed med på arbejde.<br />
Kom ud af dit kontor<br />
Tal med din kollega i sted<strong>et</strong> for at sende en mail.<br />
Sociale relationer er lige så vigtige som faglige<br />
komp<strong>et</strong>encer.<br />
Du har selv ansvar for din udvikling<br />
- Du skal se dig selv som en ”rigtig” medarbejder allerede fra den første dag.<br />
Sådan indleder hr-medarbejder Lise Emilie Fritzbøger samtalen om, <strong>hvad</strong> Siemens gør for<br />
at hjælpe nyuddannede godt i gang med deres første job. Og d<strong>et</strong> for at slå fast, at du er en<br />
ligeværdig medspiller og derfor også selv skal tage ansvar for dit nye job.<br />
- D<strong>et</strong> skal gerne være en god oplevelse at have sit første job. Og d<strong>et</strong> gør vi rigtig meg<strong>et</strong><br />
for at hjælpe med. Introduktionsprogrammer, online-træning og mentorordning er blot nog<strong>et</strong><br />
af d<strong>et</strong>. Men d<strong>et</strong> er også vigtigt, at du selv kommer på banen og afstemmer forventninger<br />
med din leder. Vi forventer, at du selv tager ansvar for din udvikling og for de mål, du og din<br />
leder har sat i fællesskab. Og at du siger til, hvis for mange af opgaverne ligger uden for d<strong>et</strong>,<br />
I har aftalt, understreger Lise Emilie og tilføjer, at alle medarbejdere i Siemens har mål, og at<br />
d<strong>et</strong> især <strong>kan</strong> være en hjælp for de nyuddannede.<br />
- Målene er med til at udstikke en r<strong>et</strong>ning og sikre, at du var<strong>et</strong>ager din rolle i virksomheden.<br />
Og de b<strong>liv</strong>er naturligvis løbende juster<strong>et</strong>. Som nyuddann<strong>et</strong> <strong>kan</strong> du ofte være usikker<br />
på, om du er god nok, og derfor b<strong>liv</strong>er alle nye medarbejdere tilbudt en samtale med deres<br />
leder allerede efter den første uge og så igen efter seks uger og tre måneder.<br />
Lise Emilie peger på, at d<strong>et</strong> første job på den måde er med til at vise vejen for den videre<br />
karriere.<br />
- Jeg synes, man skal se sit første job som en læreproces. Og med d<strong>et</strong> mener <strong>jeg</strong>, at d<strong>et</strong><br />
er med til at give dig en ide om, <strong>hvad</strong> du <strong>vil</strong> med din karriere. D<strong>et</strong> opfordrer vi alle ledere til<br />
at tale med deres medarbejdere om. Ligesom vi opfordrer nye medarbejdere til hele tiden at<br />
være proaktive og turde stille spørgsmål.
22/23<br />
Tekst / Leise Hein Voss, Anne-Gr<strong>et</strong>e Stahl og Anne Møller, karrierekonsulenter i KS<br />
Hold øje med mulighederne<br />
Ønsk<strong>et</strong> om at folde sin faglighed ud er nog<strong>et</strong> af d<strong>et</strong>, der fylder blandt KS medlemmerne. D<strong>et</strong> vidner<br />
sommerens knap tohundrede karrieresamtaler om.<br />
- D<strong>et</strong> er virkelig godt at få en times samtale,<br />
der kun handler om mig, mit job og min faglighed.<br />
D<strong>et</strong> har <strong>jeg</strong> ikke rigtig mulighed for at tale<br />
kvalificer<strong>et</strong> med andre om.<br />
Sådan siger <strong>et</strong> af de mange medlemmer, der<br />
hen over sommeren tog imod tilbudd<strong>et</strong> om en<br />
karrieresamtale i KS. For and<strong>et</strong> år i træk åbnede<br />
vi dørene med en særlig opfordring til medlemmer<br />
i arbejde, om at få hjælp til at se muligheder<br />
i sted<strong>et</strong> for begrænsninger.<br />
Tæt på tohundrede samtaler blev d<strong>et</strong> til – og<br />
pointerne fra dem står i kø.<br />
Meg<strong>et</strong> ofte handler samtalen om at b<strong>liv</strong>e bedre<br />
til at folde sin faglighed ud. For eksempel talte vi<br />
med <strong>et</strong> medlem, der i sit arbejde som oversætter,<br />
ønskede sig flere strategiske færdigheder<br />
inden for både sprog og <strong>kommunikation</strong>. Da vi så<br />
dykkede ned i, <strong>hvad</strong> han egentlig lavede, kunne<br />
vi finde flere strategiske elementer, han kunne<br />
bygge videre på. Et eksempel er, at han rådgav<br />
kunderne om, h<strong>vil</strong>ken fagterminologi der <strong>vil</strong>le<br />
være relevant, alt efter hvem teksten henvender<br />
sig til, og <strong>hvad</strong> formål<strong>et</strong> med teksten er.<br />
B<strong>liv</strong> konkr<strong>et</strong><br />
Samtalerne har også vær<strong>et</strong> en fornøjelse for os.<br />
De er spændende, fordi vi <strong>kan</strong> være med til<br />
at øge medlemmernes trivsel og samtidig få<br />
konkr<strong>et</strong> indblik i deres jobindhold og hverdag på<br />
arbejdspladsen.<br />
Samtalen tager typisk udgangspunkt i cv’<strong>et</strong>.<br />
På den måde <strong>kan</strong> vi dykke ned i, <strong>hvad</strong> du som<br />
medlem, helt konkr<strong>et</strong> <strong>kan</strong> og <strong>vil</strong>.<br />
<strong>Hvad</strong> er d<strong>et</strong> rent faktisk, du laver H<strong>vil</strong>k<strong>et</strong><br />
ansvar har du Hvor mange nyhedsbreve har<br />
du sendt H<strong>vil</strong>ken rolle har du i de projekter, du<br />
deltager i H<strong>vil</strong>ke resultater opnår du Og så<br />
videre.<br />
<strong>Når</strong> du får konkr<strong>et</strong>iser<strong>et</strong> dine arbejdsopgaver,<br />
<strong>kan</strong> du gå hjem og skrive en veldokumenter<strong>et</strong><br />
KS karrierekonsulenter<br />
KS karrierekonsulenter Anne Møller, Kirsten Olsen, Leise Hein Voss og Anne-Gr<strong>et</strong>e Stahl<br />
tilbyder karrieresamtaler til alle medlemmer. De tilbydes både som telefon- og fremmødesamtaler.<br />
Du <strong>kan</strong> komme til samtale i Kolding, København, Odense, Aalborg og Aarhus. Se i arrangementskalenderen,<br />
hvornår vi er i en by nær dig. Du er altid velkommen til at booke en<br />
telefonisk karrieresamtale. Bare skriv til karriere@<strong>kommunikation</strong>ogsprog.dk.<br />
profil på dig selv. Også i forhold til de fagligheder,<br />
som ikke er i spil lige nu. Og d<strong>et</strong> er både Mange medlemmer oplever også, at der sker<br />
Forandring er lig med udvikling<br />
med til at øge din faglige selvtillid og give dig ting omkring dem, der påvirker deres trivsel. D<strong>et</strong><br />
bud på, <strong>hvad</strong> du <strong>kan</strong> sige til udviklingssamtaler, <strong>kan</strong> være, at en kommende fusion skaber utryghed<br />
i organisationen, eller at en ny leder ønsker<br />
statusmøder, lønforhandlinger og jobsamtaler.<br />
Samtidig b<strong>liv</strong>er d<strong>et</strong> også en meg<strong>et</strong> personlig beskrivelse,<br />
der hæver sig over generelle begreber Vi havde for eksempel en samtale med <strong>et</strong><br />
at organisere arbejd<strong>et</strong> helt anderledes.<br />
som ”<strong>jeg</strong> har erfaring med nyhedsbreve”. medlem, der arbejdede med web<strong>kommunikation</strong><br />
og sad tæt på ledelsen, da d<strong>et</strong> blev beslutt<strong>et</strong>,<br />
Lær nog<strong>et</strong> nyt<br />
at hun skulle sidde i it-afdelingen og dermed<br />
At brede sin faglighed ud <strong>kan</strong> også handle om at langt væk fra ledelsen. Her <strong>kan</strong> d<strong>et</strong> være godt at<br />
lære nog<strong>et</strong> nyt, dér hvor du er.<br />
tænke på, at enhver forandring bærer udvikling<br />
Start med at se, om du <strong>kan</strong> få arbejdsopgaver i sig, og at d<strong>et</strong>, når du folder dine komp<strong>et</strong>encer<br />
eller være med i projekter, hvor du lærer nog<strong>et</strong> ud, b<strong>liv</strong>er tydeligt, h<strong>vil</strong>ke muligheder der er for<br />
nyt. Gå efter d<strong>et</strong>, der virkelig flytter nog<strong>et</strong> for dig. dig og din faglighed.<br />
Vi siger altid til medlemmer, der skal søge<br />
<strong>et</strong> nyt job, at de skal kunne bidrage til den ene Fold din fritid ud<br />
halvdel og lære nog<strong>et</strong> af den anden halvdel. D<strong>et</strong> Og husk så på, at d<strong>et</strong> du gør i din fritid, <strong>kan</strong> også<br />
gælder også på din nuværende arbejdsplads. bidrage til din faglige profil. Og d<strong>et</strong> uans<strong>et</strong> om<br />
D<strong>et</strong> er altid en god ide at gøre sin chef<br />
du elsker at fiske eller slår dine folder som fri<strong>vil</strong>lig<br />
spejderleder.<br />
opmærksom på, at man er <strong>et</strong> sted i sit <strong>liv</strong>, hvor<br />
behov<strong>et</strong> for at udvikle sig på jobb<strong>et</strong> eller gennem<br />
uddannelse har ændr<strong>et</strong> sig.<br />
bejd<strong>et</strong> i en organisation i sin fritid, fordi hendes<br />
Et medlem havde for eksempel hele sit <strong>liv</strong> ar-<br />
D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> være at dine børn er blev<strong>et</strong> store, og forældre var aktive her. Fra otteårsalderen havde<br />
at du derfor har mere overskud, end du havde hun således vær<strong>et</strong> leder af børnegrupper, senere<br />
for to år siden.<br />
ungdomsgrupper og sidenhen korleder, og<br />
havde på den måde en solid ledererfaring med i<br />
rygsækken, selvom hun var nyuddann<strong>et</strong>.
Tema:<br />
Karriere<br />
Tekst / Charlotte Monica Bredsted<br />
D<strong>et</strong> er ansvar<strong>et</strong>,<br />
der fylder<br />
At tage d<strong>et</strong> første spæde skridt ud på arbejdsmarked<strong>et</strong> er stort. Og nyt.<br />
Og rart. Vi har spurgt to medlemmer, hvordan d<strong>et</strong> føles at bevæge sig fra <strong>kan</strong>didat til kontorstol.<br />
For Julie Misser har<br />
totall<strong>et</strong> i TV 2 mere<br />
end én b<strong>et</strong>ydning. Her<br />
sidder hun nemlig bogstaveligt<br />
talt på to stole.<br />
Mandag morgen starter<br />
hun i <strong>kommunikation</strong>safdelingen,<br />
og onsdag<br />
middag bevæger hun sig over i hr. Julie er med<br />
andre ord <strong>kommunikation</strong>s- og hr-medarbejder<br />
på TV 2 og har bevæg<strong>et</strong> sig fra praktik i <strong>kommunikation</strong><br />
til studiejob i hr for nu at sidde i en delt<br />
stilling mellem de to afdelinger.<br />
Da KOM magasin<strong>et</strong> møder Julie er den faste<br />
stilling kun en uge gammel, og alligevel er følelsen<br />
af ansvar d<strong>et</strong>, der fylder mest.<br />
- Nu er <strong>jeg</strong> en ”rigtig” del af team<strong>et</strong> og ikke<br />
længere bare en ekstra hjælpende hånd. Og d<strong>et</strong><br />
gør, at <strong>jeg</strong> føler <strong>et</strong> større ansvar. Ikke kun fordi<br />
<strong>jeg</strong> lægger flere timer, men også fordi <strong>jeg</strong> gerne<br />
<strong>vil</strong> vise, at <strong>jeg</strong> <strong>kan</strong> var<strong>et</strong>age de mange selvstændige<br />
opgaver, <strong>jeg</strong> har – også som nyuddann<strong>et</strong>.<br />
Jeg <strong>vil</strong> gerne kunne være stolt af d<strong>et</strong> stykke<br />
arbejde, <strong>jeg</strong> leverer, fortæller Julie, der ikke er i<br />
tvivl om, at TV 2 er d<strong>et</strong> rigtige sted for hende at<br />
starte sin karriere.<br />
- D<strong>et</strong> er en stor medievirksomhed, og min helt<br />
store passion er at tekstforfatte. D<strong>et</strong> er sikkert<br />
også en af grundene til, at min praktikstilling har<br />
udvikl<strong>et</strong> sig til <strong>et</strong> års fastansættelse. Fordi de <strong>kan</strong><br />
mærke, at <strong>jeg</strong> brænder for d<strong>et</strong>.<br />
Men hvordan passer HR så til din profil<br />
- Helt generelt mener <strong>jeg</strong>, at man skal være<br />
åben over for de muligheder, der viser sig og<br />
være bevidst om, at d<strong>et</strong> er en proces at skabe<br />
sig en karriere. Desuden <strong>kan</strong> <strong>jeg</strong> mærke, at d<strong>et</strong><br />
er godt for mig med en bredere karriereprofil –<br />
også senere hen. Jeg forsvarede mit speciale<br />
den 30. august og er derfor stadig ved at spore<br />
mig ind på min vej.<br />
Hvordan føler du dig hjulp<strong>et</strong> på vej som ny<br />
- Jeg føler mig tryg. Vi har både haft overdragelsesmøder,<br />
og der er opgavebeskrivelser, hvis <strong>jeg</strong><br />
b<strong>liv</strong>er i tvivl. D<strong>et</strong> er næsten for godt til at være<br />
sandt, siger Julie, så man <strong>kan</strong> høre hende smile<br />
hele vejen fra Odense.<br />
Jeg bygger ovenpå<br />
min uddannelse<br />
Smil<strong>et</strong> er også stort<br />
hos Louise Brun,<br />
der, siden d<strong>et</strong> sidste<br />
punktum blev sat på<br />
RUC i januar 2012, har<br />
vær<strong>et</strong> eneste ansatte<br />
redaktør på sundhedsportalen Viivaa med ansvar<br />
for både webshop og vitaminrige artikler.<br />
- D<strong>et</strong> her er ikke nog<strong>et</strong>, <strong>jeg</strong> er blev<strong>et</strong> rust<strong>et</strong> til<br />
på min uddannelse, siger hun og hentyder til en<br />
dagligdag fyldt af fakturaer, facebookopdateringer<br />
og friske kunder i telefonen.<br />
- Jeg <strong>kan</strong> godt pakke de store <strong>kommunikation</strong>sstrategiske<br />
tanker, vi lærte på cand.comm., væk<br />
,og i sted<strong>et</strong> smutte en tur på posthus<strong>et</strong>. Og d<strong>et</strong><br />
føler <strong>jeg</strong> ikke som <strong>et</strong> tab. Tværtimod. Jeg føler,<br />
<strong>jeg</strong> er i gang med at bygge ovenpå min uddannelse<br />
med komp<strong>et</strong>encer, som <strong>jeg</strong> ellers ikke <strong>vil</strong>le<br />
få i <strong>et</strong> and<strong>et</strong> job, understreger Louise, der har<br />
læst sundhedsfremme som sidefag og derfor<br />
føler, at hun er havn<strong>et</strong> d<strong>et</strong> helt rigtige sted.<br />
Også fordi hun er <strong>vil</strong>d med variationen.<br />
- Jeg føler mig meg<strong>et</strong> pri<strong>vil</strong>eger<strong>et</strong>. Jeg har en<br />
ejerkreds, der lytter til mine ideer, <strong>jeg</strong> får lov til<br />
at fokusere på d<strong>et</strong>, <strong>jeg</strong> synes er vigtigt, og <strong>jeg</strong><br />
lærer, <strong>hvad</strong> d<strong>et</strong> <strong>vil</strong> sige at drive en virksomhed.<br />
D<strong>et</strong> er en stor omvæltning fra studi<strong>et</strong>, ja, men<br />
selvom <strong>jeg</strong> arbejder meg<strong>et</strong> mere end 37 timer,<br />
oplever <strong>jeg</strong> d<strong>et</strong> som rigtigt rart. Også fordi <strong>jeg</strong><br />
hele tiden har udsigt til nye opgaver. D<strong>et</strong> er den<br />
store fordel ved at være <strong>et</strong> lille sted.<br />
Føler du dig alene i hverdagen<br />
- Nej, men engang imellem <strong>kan</strong> <strong>jeg</strong> godt savne<br />
nogen at vende ideer med. D<strong>et</strong> er en udfordring<br />
at sidde med alle beslutningerne i dagligdagen.
Ledern<strong>et</strong>værk<br />
24/25<br />
Tekst /Anne Nimb<br />
Kan du få hul<br />
på chefen<br />
Mathias Grüttner, direktør i <strong>kommunikation</strong>shus<strong>et</strong><br />
Rh<strong>et</strong>orcia.<br />
Rådgiver du virksomhedens topledere, mellemledere eller store<br />
beslutningstagere i større eller mindre grad Så inviterer KS dig til at<br />
deltage i <strong>et</strong> nyt n<strong>et</strong>værk, hvor fokus er på <strong>kommunikation</strong>srådgivning<br />
af ledere.<br />
- D<strong>et</strong> handler om psykologi. Der <strong>vil</strong> typisk<br />
være en form for modstand i forhold til, hvor<br />
meg<strong>et</strong> lederen mener, han har brug for at flytte<br />
sig. Han bokser formentlig også med, hvor<br />
meg<strong>et</strong> forskel <strong>kommunikation</strong> egentlig gør.<br />
Sådan siger Mathias Grüttner, direktør i <strong>kommunikation</strong>shus<strong>et</strong><br />
Rh<strong>et</strong>orica og ekspert i at rådgive<br />
ledere om <strong>kommunikation</strong>. Han er inviter<strong>et</strong><br />
som den oplægsholder, der skal sparke gang i<br />
<strong>et</strong> nyt KS-n<strong>et</strong>værk for medlemmer, d<strong>et</strong> arbejder<br />
med leder<strong>kommunikation</strong>.<br />
I n<strong>et</strong>værk<strong>et</strong> <strong>kan</strong> du møde andre <strong>kommunikation</strong>sfolk<br />
fra KS og dele erfaringer fra den offentlige,<br />
private og selvstændige verden. Så ofte som<br />
muligt inviteres der eksterne oplægsholdere,<br />
der <strong>kan</strong> inspirere og gøre klogere. Du behøver<br />
ikke have 10 års konsulentviden på bagen for at<br />
deltage i n<strong>et</strong>værk<strong>et</strong> – bare du brænder for bedre<br />
leder<strong>kommunikation</strong> og er klar på at få ny viden<br />
og give nog<strong>et</strong> igen.<br />
- Som kommunikatør skal du træde i karakter<br />
og være troværdig, når du rådgiver din leder<br />
i <strong>kommunikation</strong>sspørgsmål. Du er nødt til at<br />
have en stærk, personlig <strong>kommunikation</strong> som<br />
d<strong>et</strong> første, der <strong>kan</strong> få hul på chefen. Ledere <strong>vil</strong><br />
have rådgivningen kontant og løsningsorienter<strong>et</strong>.<br />
Typisk skal du for eksempel vise lederen, hvordan<br />
han fungerer kommunikativt. D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> du<br />
gøre ved at bruge <strong>et</strong> videokamera som <strong>et</strong> spejl,<br />
hvor lederen <strong>kan</strong> træne i, hvordan han bedst<br />
signalerer de nøgleværdier, han ønsker. Og som<br />
kommunikatør er du den, der leverer den professionelle<br />
analyse, foreslår Mathias Grüttner.<br />
Mathias Grüttner er cand.mag. i r<strong>et</strong>orik fra<br />
Københavns Universit<strong>et</strong> med speciale i ledelsesr<strong>et</strong>orik.<br />
Han b<strong>liv</strong>er ofte benytt<strong>et</strong> som r<strong>et</strong>orisk<br />
ekspert i medierne, hvor han kommenterer<br />
på både erhvervs<strong>liv</strong> og politisk debat. Han har<br />
desuden træn<strong>et</strong> og rådgiv<strong>et</strong> direktører fra blandt<br />
and<strong>et</strong> Nordea, Energin<strong>et</strong>.dk, Novozymes, IO<br />
Interactive og IBM. I dag er han derudover<br />
medlem af en række bestyrelser og fast rådgiver<br />
i r<strong>et</strong>orik og <strong>kommunikation</strong> for en række danske<br />
direktører.<br />
Du <strong>kan</strong> møde ham i den første halvdel af d<strong>et</strong><br />
første arrangement i d<strong>et</strong> nye n<strong>et</strong>værk den 21.<br />
november 2013 kl. 17-20 i KS’ lokaler på Hauser<br />
Plads. I anden halvdel af arrangement<strong>et</strong> <strong>kan</strong> de<br />
medlemmer, der har lyst til at indgå mere fast<br />
i n<strong>et</strong>værk<strong>et</strong>, sætte sig sammen og afstemme<br />
forventninger til n<strong>et</strong>værk<strong>et</strong>s videre <strong>liv</strong>.<br />
Tilmeld dig i arrangementskalenderen.
KS og DJ<br />
Tekst og interview / Stine Bjerre Herdel, redaktør,<br />
<strong>kommunikation</strong>en.dk og Anne Nimb, redaktør, KOM<br />
Foto / Jacob Nielsen<br />
Man har brug for nogen<br />
Dansk Journalistforbund (DJ) og Kommunikation og Sprog (KS) har sammen indledt en artikelserie, der<br />
skal give <strong>et</strong> billede af, <strong>hvad</strong> faglig identit<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder for valg af fagforening. Artiklerne er afledt af planerne<br />
om en mulig fusion mellem de to fagforeninger.<br />
I artiklerne forsøger vi at brede os over forskellige typer af organisationer, store som små, private som<br />
offentlige. Sammen søger vi svar<strong>et</strong> på, <strong>hvad</strong> vores medlemmer tænker om os, om sig selv og hinanden.<br />
For nogle er en fagforening nog<strong>et</strong> med billige forsikringer og en vished om, at hvis d<strong>et</strong> går helt galt,<br />
er der nogen, der hjælper. For andre handler fagforening om faglig identit<strong>et</strong> og om at føle sig forstå<strong>et</strong>.<br />
- Vi kunne egentlig godt være ansat i hinandens<br />
stillinger, for vi laver mange af de samme<br />
slags opgaver.<br />
Sådan indleder Rune Schiermer, der er ansat<br />
som web communications consultant i den<br />
internationale <strong>kommunikation</strong>safdeling i Carlsberg.<br />
Han sidder i sit kontor sammen med sin<br />
kollega Anni Lyngskær, som til hverdag sidder i<br />
den danske <strong>kommunikation</strong>safdeling, der holder<br />
til lidt længere nede af gaden. Omkring os står<br />
øl fra hele verden og understreger, hvor globalt<br />
Carlsbergs produkt og <strong>kommunikation</strong> er.<br />
De er begge to uddann<strong>et</strong> som journalister fra<br />
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX.<br />
Rune er 43 år og har vær<strong>et</strong> medlem af DJ, siden<br />
han blev færdiguddann<strong>et</strong>. Anni er videreuddann<strong>et</strong><br />
cand. public. fra SDU. Hun er 32 år og<br />
har også altid vær<strong>et</strong> medlem af DJ – indtil hun<br />
i januar 2013 besluttede sig for at skifte til KS,<br />
hvor hun føler, hun i dag hører bedre hjemme.<br />
En beslutning, vi vender tilbage til om lidt.<br />
<strong>Hvad</strong> er du egentlig for en<br />
I d<strong>et</strong> høje, grågrønne tårn i Valby, som udgør<br />
Carlsbergs hovedkontor i Danmark, handler<br />
samtalen om, hvorfor man vælger den fagforening,<br />
man gør. Og <strong>hvad</strong> man gør sig af tanker<br />
om sin fagforening undervejs i sit arbejds<strong>liv</strong>.<br />
Er d<strong>et</strong> bare nog<strong>et</strong>, der er der Er DJØF, Dansk<br />
Magisterforening, Krifa, DJ og KS samme havregrød<br />
af ”<strong>jeg</strong> skal jo være medlem af <strong>et</strong> eller<br />
and<strong>et</strong>” Eller er d<strong>et</strong> nog<strong>et</strong>, man vælger, fordi d<strong>et</strong><br />
er der, man føler, man hører fagligt hjemme<br />
Svar<strong>et</strong> fra Rune og Anni er d<strong>et</strong> sidste: En fagforening<br />
vælger man ud fra, at man føler, man<br />
hører fagligt hjemme der. Da de begge er<br />
journalistuddannede, var d<strong>et</strong> naturligt for dem at<br />
vælge DJ, dengang de trådte ud på arbejdsmarked<strong>et</strong><br />
med deres nye titel. D<strong>et</strong> føltes nærmest<br />
som om, der ikke rigtigt var <strong>et</strong> alternativ, når<br />
man var journalist, fortæller de.<br />
Spørger man til deres faglige identit<strong>et</strong> i dag,<br />
føler de sig begge stadig som journalister. Også<br />
selvom de arbejder i <strong>kommunikation</strong>safdelinger<br />
og var<strong>et</strong>ager <strong>kommunikation</strong>sopgaver. Anni<br />
producerer for eksempel corporate video og<br />
rådgiver internt i forbindelse med projekter, der<br />
b<strong>et</strong>yder forandringer for kolleger, kunder og<br />
andre interessenter. Rune arbejder med webløsninger<br />
og den globale interne <strong>kommunikation</strong><br />
og assisterer andre <strong>kommunikation</strong>safdelinger i<br />
Carlsbergs gigantiske organisation.<br />
De beskriver <strong>kommunikation</strong> som endnu <strong>et</strong><br />
fagligt lag, der er komm<strong>et</strong> uden på d<strong>et</strong> journalistiske.<br />
En naturlig udvikling, der b<strong>et</strong>yder, at<br />
de i dag udfører deres <strong>kommunikation</strong>sarbejde<br />
med journalistiske værktøjer og med <strong>et</strong> særligt<br />
journalistisk blik.<br />
- Vi bruger ofte vores journalistiske, kritiske<br />
tilgang til en sag til at være djævlens advokater.<br />
For eksempel når mark<strong>et</strong>ingafdelingen kommer<br />
med en god ide, så er d<strong>et</strong> vores opgave at<br />
kvalificere d<strong>et</strong> i forhold til, om d<strong>et</strong> nu også er en<br />
god historie eller ej, forklarer Anni.<br />
Rune oplever selv, at han er med til at kvalificere<br />
den interne <strong>kommunikation</strong> ved ikke bare<br />
at være chefernes talerør, men ved rent faktisk<br />
at bruge journalistikken til at formidle gode,<br />
vedkommende historier.<br />
Man har brug for nogen at spejle sig i<br />
Nu kommer vi tilbage til Annis beslutning om<br />
at skifte fagforening fra DJ til KS, til trods for at<br />
hun stadig føler sig som journalist indeni. D<strong>et</strong><br />
hele udsprang af en helt konkr<strong>et</strong> hændelse, hvor<br />
Anni oplevede, at DJ ikke kunne rådgive hende<br />
præcist nok i forbindelse med hendes ansættelse<br />
i Carlsberg.<br />
- D<strong>et</strong> fik mig til at tænke over, om <strong>jeg</strong> egentlig<br />
var i den rigtige fagforening, s<strong>et</strong> i lys<strong>et</strong> af den udvikling,<br />
mit arbejdsfelt har undergå<strong>et</strong>. Jeg synes,<br />
d<strong>et</strong> er vigtigt at føle, at man er i en fagforening<br />
med nogen, som fagligt er lige som en selv, og at<br />
ens fagforening forstår d<strong>et</strong> felt, man arbejder i. I<br />
min søgen efter d<strong>et</strong>, stødte <strong>jeg</strong> på KS. Her er for<br />
eksempel mark<strong>et</strong>ing repræsenter<strong>et</strong>, og mark<strong>et</strong>ing<br />
er n<strong>et</strong>op blev<strong>et</strong> en faglighed, <strong>jeg</strong> ofte skal forholde<br />
mig til i mit arbejde. Ikke fordi <strong>jeg</strong> ser mig selv som<br />
en, der laver mark<strong>et</strong>ing, men fordi <strong>jeg</strong> skal kunne<br />
samarbejde med folk, der gør, forklarer Anni.<br />
Hun nyder godt af, at KS har arrangementer<br />
på de områder, hun arbejder med inden for <strong>kommunikation</strong>sfelt<strong>et</strong>,<br />
og hun er glad for nu at have<br />
<strong>et</strong> fagblad, der også beskæftiger sig med de<br />
andre fagligheder, hun møder i hverdagen.<br />
- D<strong>et</strong> er generelt vigtigt for mig at kunne<br />
kombinere min journalisttilgang til mit arbejde<br />
med en forståelse af, hvordan andre inden for<br />
<strong>kommunikation</strong>sområd<strong>et</strong> arbejder, siger Anni.
26/27<br />
at spejle sig i<br />
Rune er enig. - Arbejdsmarked<strong>et</strong> har ændr<strong>et</strong> sig,<br />
og mange journalister sidder i dag i <strong>kommunikation</strong>sjob<br />
eller er i berøring med <strong>kommunikation</strong>sfolk.<br />
Så hjælper d<strong>et</strong> jo ikke at b<strong>liv</strong>e ved med<br />
at holde fast i, at der kun er én faglig tilgang,<br />
vi skal forholde os til, understreger Rune, der<br />
holder fast ved, at han <strong>vil</strong> være medlem af DJ.<br />
- Helt grundlæggende er der en tryghed i at<br />
være medlem af en fagforening. Men <strong>jeg</strong> føler<br />
også, at <strong>jeg</strong> hører til i DJ, og d<strong>et</strong> har <strong>jeg</strong> altid gjort.<br />
To forbund eller <strong>et</strong><br />
For Rune er d<strong>et</strong> vigtigt, at der er <strong>et</strong> fagligt fællesskab<br />
omkring n<strong>et</strong>op journalistik eller <strong>kommunikation</strong><br />
i d<strong>et</strong> fagforbund, han er medlem<br />
af. Derfor kunne han aldrig b<strong>liv</strong>e medlem af en<br />
”gul fagforening”. Spørger man til, om han ser<br />
d<strong>et</strong> som <strong>et</strong> problem, at journalister og <strong>kommunikation</strong>sfolk<br />
er bland<strong>et</strong> sammen i <strong>et</strong> forbund, er<br />
svar<strong>et</strong> nej.<br />
- D<strong>et</strong> generer mig ikke, at folk har en anden<br />
tilgang til fag<strong>et</strong> end mig. D<strong>et</strong> er vigtigere for<br />
mig, at <strong>jeg</strong> har nogle komp<strong>et</strong>ente folk at ringe<br />
til i min fagforening end at gå i op, at ”de andre<br />
fagligheder er dumme”, lyder hans filosofi.<br />
Derfor ruller han heller ikke de store protester<br />
frem, da han b<strong>liv</strong>er spurgt, om han kunne se DJ<br />
og KS slå<strong>et</strong> sammen til <strong>et</strong> forbund.<br />
- Jeg <strong>vil</strong>le helt sikkert ikke have syntes, d<strong>et</strong> var<br />
ok, lige da <strong>jeg</strong> var blev<strong>et</strong> færdiguddann<strong>et</strong> som<br />
journalist. Men dengang var de to fagligheder<br />
også meg<strong>et</strong> mere opdelt, og <strong>jeg</strong> så kun mig selv<br />
som klassisk journalist. Sådan er d<strong>et</strong> ikke i dag,<br />
hvor journalistik og <strong>kommunikation</strong> mange steder<br />
flyder sammen – også i min egen hverdag. Så <strong>jeg</strong><br />
tror, de to forbund kunne lære hinanden nog<strong>et</strong>.<br />
Anni er heller ikke afvisende, men dog lidt<br />
mere skeptisk:<br />
- Jeg kunne godt være bekymr<strong>et</strong> for, om der<br />
ved en sammenlægning b<strong>liv</strong>er nok opmærksomhed<br />
på <strong>kommunikation</strong>sfag<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> er jo n<strong>et</strong>op på<br />
d<strong>et</strong> fagområde, hvor <strong>jeg</strong> gerne <strong>vil</strong> have gavn af<br />
min fagforening, understreger hun.<br />
D<strong>et</strong> vigtigste er, at man <strong>kan</strong> få den rigtige,<br />
fagspecifikke hjælp af sin fagforening, når man<br />
har brug for d<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> alle b<strong>liv</strong>e enige om den<br />
dag i Carlsbergs grågrønne tårn.<br />
Rune og Anni, kolleger på Carlsberg, men i hver sin fagforening. Rune i DJ, og Anni i KS.
OMudd<br />
Tekst/Anders Witzel og Thomas Bigum<br />
Anders’ dagbog<br />
I b<strong>liv</strong>er solgt som fodboldstjerner<br />
Amagerbrogade 44. Bigum&Co’s<br />
headquarter. Rumm<strong>et</strong> summer af spænding.<br />
Seksten personer lister ydmygt og nysgerrigt<br />
ind ad døren. Vi ser hinanden an. Jeg prøver<br />
at gætte, hvem de andre er. Er de højt placerede<br />
i kæmpe virksomheder, som bare lige<br />
skal have puds<strong>et</strong> de sidste d<strong>et</strong>aljer af Eller<br />
er de fra små enmands-webshops som int<strong>et</strong><br />
ved om sociale medier, SEO og blogging<br />
D<strong>et</strong> er umuligt at afgøre.<br />
Undervisningen går lige på og hårdt. Thomas<br />
Bigum byder velkommen og skyder koncentration<br />
ud i rumm<strong>et</strong> med budskab<strong>et</strong> om,<br />
at alt på intern<strong>et</strong>t<strong>et</strong> skal være menneskecentrer<strong>et</strong>,<br />
people-to-people, peoples – not logos<br />
og at community-managere <strong>vil</strong> b<strong>liv</strong>e handl<strong>et</strong><br />
som fodboldstjerner i fremtiden. Så er vi da i<br />
gang. Og hvis han har r<strong>et</strong>, er der en ting eller<br />
to, <strong>jeg</strong> skal skynde mig hjem at opdatere på<br />
min facebook-, linkedIn- og twitterprofil.<br />
D<strong>et</strong> første forløb handler om søgemaskineoptimering.<br />
Og Søren Holmboe <strong>vil</strong> gøre os<br />
til eksperter på områd<strong>et</strong>. - I b<strong>liv</strong>er lige så dygtige<br />
som konsulenter, der tager 50.000 for en<br />
SEO-analyse, påstår han. Og vi tænker: ”D<strong>et</strong><br />
lyder usandsynligt … men tænk, hvis han<br />
har r<strong>et</strong>” og lytter opmærksomt videre. Søren<br />
har os under sine vinger i fire hele dage – og<br />
vi glæder os til at kunne sætte titlen ’seoekspert’<br />
på cv’<strong>et</strong>, når vi er færdige.<br />
D<strong>et</strong> b<strong>liv</strong>er spændende at se, <strong>hvad</strong> vi lærer.<br />
Om vi <strong>kan</strong> finde ud af d<strong>et</strong>. Og om vi <strong>kan</strong><br />
kommunikere d<strong>et</strong> til andre, så de forstår,<br />
<strong>hvad</strong> d<strong>et</strong> er, vi <strong>kan</strong>. Men d<strong>et</strong> er vel alles<br />
udfordring. Måske var d<strong>et</strong> derfor, Thomas<br />
Bigum åbnede uddannelsen med at lære os,<br />
at vi skal b<strong>et</strong>ragte os selv som kommende<br />
fodboldstjerner – og komme i gang med den<br />
personlige branding.<br />
Bigums klumme<br />
De to grundsøjler i online mark<strong>et</strong>ing<br />
Jeg plejer at sige, at der for ny indadgående trafik mod en hjemmeside er to centrale søjler i<br />
online mark<strong>et</strong>ing. Den ene er Search Engine Optimization (SEO), og den anden er Social. For<br />
kommunikatøren er d<strong>et</strong> uhyre vigtigt at forstå håndværk<strong>et</strong> forbund<strong>et</strong> med både den ene og<br />
den anden disciplin af online mark<strong>et</strong>ing.<br />
Et kig under motorhjelmen<br />
På billed<strong>et</strong> herunder ses trafiktallene fra min<br />
blog thomasbigum.dk. På kurver som denne<br />
<strong>kan</strong> man spore sig ind på, h<strong>vil</strong>ken kraft til<br />
driften af motoren, som kommer fra SEO, og<br />
h<strong>vil</strong>ken fra Social.<br />
Højdepunkterne på kurven er resultater af,<br />
at <strong>jeg</strong> har vær<strong>et</strong> ude på de sociale medier for<br />
at starte samtaler om mine nyskrevne blogindlæg.<br />
<strong>Når</strong> <strong>jeg</strong> så at sige ”tier stiller” flader<br />
kurven ud, og indfinder sig på <strong>et</strong> medianniveau,<br />
der <strong>kan</strong> aflæses, som d<strong>et</strong> <strong>jeg</strong> gennem<br />
tidens skriverier har sikr<strong>et</strong> mig, at bloggen<br />
<strong>kan</strong> høste via folks googlesøgninger.
28/29<br />
Online Mark<strong>et</strong>ing<br />
Manager-uddannelsen<br />
Konsulent, Anders Witzel, deltager på den helt nye, 1-årige<br />
uddannelse, som udbydes af Bigum&Co. Uddannelsen dækker<br />
alle de centrale områder, man bør beherske, når man<br />
arbejder med online mark<strong>et</strong>ing.<br />
Modul #1 Søgemaskineoptimering SEO<br />
Modul #2 Facebook<br />
Modul #3 Øvrige sociale medier<br />
Modul #4 Monitorering<br />
Modul #5 Google Analytics & Adwords<br />
Modul #6 Konverteringsoptimering<br />
Modul #7 Positionering & blogging<br />
Modul #8 E-mail Mark<strong>et</strong>ing<br />
Modul #9 Splittest & annoncering<br />
SEO – sådan<br />
1) Brug nøgleord I rubrikken.<br />
2) Brug nøgleord i forbindelse med billeder. Både ALT-tekst og filnavn.<br />
3) Publicer tekster af en længde på minimum 300 ord.<br />
4) Spred publiceringerne ud over tid i sted<strong>et</strong> for i bølger.<br />
5) Selvom d<strong>et</strong> er en søgeMASKINE, så skriv stadig til mennesker.<br />
Social – sådan<br />
1) Skriv appellerende rubrikker.<br />
2) Spørg efter engagement.<br />
3) Besvar spørgsmål i læserens hoved.<br />
4) Målr<strong>et</strong> teksten mod læserens venner for at intensivere delinger.<br />
5) Undgå at skrive me<strong>kan</strong>isk via ovenstående m<strong>et</strong>oder.<br />
En god SEO-case<br />
Tekstsnedkeri til SEO<br />
For at skrive webtekster, der hæver placeringerne i Google, skal der fokus<br />
på nøgleord. De nøgleord, som man ved analyse af sin målgruppe beslutter<br />
sig for at målr<strong>et</strong>te sine tekster mod. Se på denne disciplin, som frø du<br />
sår ved publiceringen af din tekst, og som du høster frugterne af ved en<br />
langt senere lejlighed.<br />
Støjgenerator på Social<br />
Webtekster, som er skræddersy<strong>et</strong> til sociale medier, er anderledes. De<br />
skal have en fængende rubrik, og miniaturebilled<strong>et</strong>, som vi ser b<strong>liv</strong>e trukk<strong>et</strong><br />
med over på Facebook ved en deling, bør have ultrahøj blikfangsværdi<br />
for at få folk til at stoppe op og læse rubrikken. Se dem som fristende<br />
godbidder, du kaster ind i rumm<strong>et</strong>, så folk har nog<strong>et</strong> at tale om og dele<br />
med hinanden.<br />
Spørger du mig som online mark<strong>et</strong>ing-nørd, så ligger den perfekte tekst<br />
<strong>et</strong> sted i overlapp<strong>et</strong> mellem de to genrer.<br />
coolstuff.dk er <strong>et</strong> eksempel på en god SEO-case, fordi:<br />
Den har en god URL-struktur:<br />
• Indeholder ikke unødvendige tegn eller fyld.<br />
• Kort og præcis i forhold til indhold<strong>et</strong>.<br />
Den har gode produkttekster:<br />
• Fyldige beskrivelser (200+ ord).<br />
• Skrev<strong>et</strong> med brugeren i fokus, med keywords fl<strong>et</strong>t<strong>et</strong> naturligt ind i<br />
sprog<strong>et</strong>.<br />
Hastigheden er i orden:<br />
• Siden er hastighedsoptimer<strong>et</strong> og loader hurtigt.<br />
• Henter indhold på blandt and<strong>et</strong> produktsider fra CDN.<br />
Der er stærke links til den:<br />
• Ekstra Blad<strong>et</strong>, Politiken og andre linker til siden. Med Google’s øjne<br />
virker d<strong>et</strong> som en anbefaling, h<strong>vil</strong>k<strong>et</strong> hjælper positivt på rangering i<br />
søgemaskinerne.<br />
Den medstuderende<br />
Niels Larsen, Ekstra Blad<strong>et</strong>, ansvarlig for markedsføringen af Ekstra Blad<strong>et</strong> Sport,<br />
deltager også på kurs<strong>et</strong>.<br />
<strong>Hvad</strong> er den største SEO-udfordring, I står overfor lige nu<br />
D<strong>et</strong> er at fokusere på de rigtige søgeord. Vores pagerank er allerede høj – vi er allerede<br />
meg<strong>et</strong> stærke i forhold til vores konkurrenter. Dér, hvor vi <strong>kan</strong> gøre en forskel, d<strong>et</strong> er på<br />
søgeord og på at få skabt nogle fora og debatter, der <strong>kan</strong> føre til linkbuilding.<br />
Har du lært nog<strong>et</strong> på uddannelsen indtil nu<br />
Ja, absolut – d<strong>et</strong> må <strong>jeg</strong> sige! D<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> meg<strong>et</strong> givtigt, at vi er blev<strong>et</strong> bombarder<strong>et</strong> med<br />
en masse viden og har få<strong>et</strong> en masse værktøjer, som vi skal træne på. D<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> meg<strong>et</strong><br />
konstruktivt.
Lønkrav<br />
Tekst /Kristina Sehested, juridisk konsulent i KS<br />
Skal svesken på disken<br />
<strong>Hvad</strong> stiller du op, når du samtidig<br />
med din ansøgning b<strong>liv</strong>er spurgt<br />
om, <strong>hvad</strong> du <strong>vil</strong> have i løn Er d<strong>et</strong><br />
overhoved<strong>et</strong> <strong>et</strong> spørgsmål, man<br />
<strong>kan</strong> besvare på d<strong>et</strong> tidspunkt Og<br />
når du så har svar<strong>et</strong>, er du så inde<br />
eller ude af kampen<br />
Måske er d<strong>et</strong> en ny trend hos arbejdsgiverne.<br />
Måske er arbejdsgiverne bare blev<strong>et</strong> mere omkostningsbevidste.<br />
Måske er d<strong>et</strong> bare <strong>et</strong> faktum<br />
i KS’ernes nye verden. Men én ting er sikkert:<br />
KS’erne reagerer på d<strong>et</strong>, når en arbejdsgiver<br />
samtidig med ansøgningen ønsker at få oplyst,<br />
<strong>hvad</strong> lønkrav<strong>et</strong> er.<br />
De fleste <strong>vil</strong> gerne have lejlighed til at præsentere<br />
indhold<strong>et</strong> af varen, inden en pris kommer<br />
på bord<strong>et</strong>. På samme måde, som når vi tager ud<br />
og handler, er d<strong>et</strong> de færreste, der ikke skeler til<br />
prisen. Men d<strong>et</strong> er lige så vel for de fleste væsentligt<br />
at vide nog<strong>et</strong> mere om varens kvalit<strong>et</strong>,<br />
inden man tager stilling til, om varen er pengene<br />
værd.<br />
Så <strong>hvad</strong> gør du, når ansøgningen simpelthen<br />
ikke <strong>kan</strong> sendes af sted, førend alle felter er<br />
udfyldt, og d<strong>et</strong> med lønkrav er <strong>et</strong> af dem Købes<br />
varen mon ubes<strong>et</strong><br />
Forberedelse er nøglen til succes<br />
Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiver har <strong>et</strong><br />
budg<strong>et</strong> at operere indenfor. Og d<strong>et</strong> er lige så<br />
sikkert, at der er <strong>et</strong> loft. Og nogle gange er der<br />
<strong>et</strong> loft, som <strong>kan</strong> sprænges. Hvis du har gjort dit<br />
benarbejde godt, <strong>vil</strong> du have undersøgt, <strong>hvad</strong><br />
markedsprisen er for sådan én som dig. D<strong>et</strong><br />
<strong>kan</strong> du gøre ved at tage <strong>et</strong> kig i KS’ lønstatistik,<br />
som udkommer i en dugfrisk udgave med<br />
december-nummer<strong>et</strong> af KOM magasin<strong>et</strong>. Kan du<br />
finde dig selv i andre statistikker, for eksempel i<br />
Danmarks Statistik, er d<strong>et</strong> også med til at tegne<br />
<strong>et</strong> billede af den ramme, du <strong>kan</strong> bevæge dig<br />
indenfor. Den potentielle arbejdsgiver har uden<br />
tvivl også skel<strong>et</strong> til en statistik eller to, så hvis<br />
du <strong>kan</strong> få fat i de samme tal, er du nå<strong>et</strong> langt.<br />
Hvis du indhenter tal fra flere steder, så husk at<br />
din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring<br />
skal afspejles i statistikken.<br />
I samspil med statistikken er branchen væsentlig<br />
for lønniveau<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> er ikke ligegyldigt,<br />
om du arbejder med penge eller papirfremstilling.<br />
D<strong>et</strong> er to forskellige brancher med forskellige<br />
<strong>vil</strong>kår. D<strong>et</strong> er naturligvis også vigtigt at indhente<br />
al den information, du <strong>kan</strong>, om, hvordan<br />
d<strong>et</strong> går for den virksomhed, du søger ansættelse<br />
i. <strong>Hvad</strong> er deres mål og strategiplan H<strong>vil</strong>ke værdier<br />
har de H<strong>vil</strong>ken funktion skal du var<strong>et</strong>age<br />
Og hvor tæt skal du sidde på ledelsen<br />
Åbenhed om løn løfter<br />
Hvis d<strong>et</strong> er muligt at tale med én, der allerede<br />
arbejder d<strong>et</strong> pågældende sted, <strong>vil</strong> åbenhed om<br />
løn give dig <strong>et</strong> godt grundlag at arbejde ud fra.<br />
Vi ved godt i KS, at løn er nog<strong>et</strong>, de fleste kun<br />
mod<strong>vil</strong>ligt taler åbent om. Men åbenhed om løn<br />
er med til at sikre reel ligeløn, og medarbejdergruppen<br />
som helhed <strong>vil</strong> stå stærkere over for<br />
ledelsen, når der er åbenhed om løn. Overvej<br />
om d<strong>et</strong> er en mulighed at gå den vej, inden du<br />
forkaster tanken. Enhver har r<strong>et</strong> til at oplyse om<br />
egne løn<strong>vil</strong>kår, så hvorfor ikke til dig<br />
<strong>Når</strong> overblikk<strong>et</strong> ikke fremmer forståelsen<br />
Nu er du forberedt til tænderne, og du har<br />
indhent<strong>et</strong> en masse tal. For du har helt sikkert<br />
indtil flere tal, da du <strong>kan</strong> søge lønoplysninger på<br />
mange forskellige param<strong>et</strong>re, og spørgsmål<strong>et</strong> er,<br />
om du er blev<strong>et</strong> oplyst, eller om kampen er aflyst<br />
på grund af forvirring. For h<strong>vil</strong>k<strong>et</strong> tal af de mange<br />
du har liggende, skal du så skrive i ansøgningen<br />
Dit udspil lægger niveau<strong>et</strong><br />
I en forhandling, hvor du ved, du når at sætte<br />
dig ned ved forhandlingsbord<strong>et</strong>, <strong>vil</strong> du som led i<br />
den gode forberedelse have beslutt<strong>et</strong> dig for tre<br />
tal, inden du går til de delikate makroner. Du har<br />
<strong>et</strong> ambitiøst, men realistisk, udspil. D<strong>et</strong> viser, at<br />
du ved, at du er nog<strong>et</strong> værd, og at du <strong>kan</strong> levere<br />
varen. D<strong>et</strong> giver dig også plads til indrømmelser<br />
og sætter en naturlig overlægger. Dit næste tal<br />
<strong>vil</strong> ligge lidt under og være <strong>et</strong> tal, som du <strong>kan</strong><br />
acceptere at lande på. D<strong>et</strong> er dit ”okay, d<strong>et</strong> her<br />
er <strong>jeg</strong> alligevel glad for, d<strong>et</strong> er en god løn”. Og dit<br />
sidste tal er din absolutte smertegrænse. D<strong>et</strong><br />
er d<strong>et</strong> tal, som du på forhånd har beslutt<strong>et</strong>, at<br />
d<strong>et</strong> <strong>vil</strong> du som minimum have. Og når du ikke<br />
d<strong>et</strong>, har du en alternativ plan, enten i form af en<br />
strategi inden for eller uden for virksomheden.<br />
Du <strong>kan</strong> jo så vælge, h<strong>vil</strong>k<strong>et</strong> af de tre tal, du har<br />
beslutt<strong>et</strong> dig for, at du <strong>vil</strong> skrive i din ansøgning.<br />
D<strong>et</strong> er i bund og grund din beslutning, og d<strong>et</strong><br />
er kun dig, der ved, om du har sat dit ambitiøse<br />
tal, dit ”d<strong>et</strong> <strong>kan</strong> <strong>jeg</strong> sagtens leve med”-tal eller<br />
dit tal for din smertegrænse i ansøgningen. Og<br />
ja, der er selvfølgelig en risiko for, at du b<strong>liv</strong>er<br />
sorter<strong>et</strong> fra, hvis du skriver dit ambitiøse – men<br />
realistiske – tal. D<strong>et</strong> er der. Men den arbejdsgiver,<br />
der alene kigger på prisen uden at overveje,<br />
at den <strong>kan</strong> være til forhandling, <strong>vil</strong> være sjælden.<br />
Og du sender som sagt <strong>et</strong> signal om, h<strong>vil</strong>ken<br />
værdi, du mener, du <strong>kan</strong> tilføje virksomheden.
30/31<br />
Privatansattes forhandlingspal<strong>et</strong><br />
Løn er meg<strong>et</strong> mere end <strong>et</strong> enkelt tal. Se her, <strong>hvad</strong> der <strong>kan</strong> være til forhandling, hvis der<br />
ikke er overenskomst på virksomheden:<br />
Mon du <strong>vil</strong> have vakt arbejdsgiverens nysgerrighed<br />
eller nejfaktor<br />
Skriver du <strong>et</strong> tal, der nærmer sig din smertegrænse,<br />
fordi du bare <strong>vil</strong> lande jobb<strong>et</strong>, og d<strong>et</strong><br />
lykkes, så husk, at du også om <strong>et</strong> år skal kunne<br />
se dig selv i spejl<strong>et</strong> og glæde dig til at tage på<br />
arbejde. Også når du måske har fund<strong>et</strong> ud af, at<br />
lønniveau<strong>et</strong> blandt dine kolleger er højere end dit.<br />
Én ting er nok sikkert, og d<strong>et</strong> er, at d<strong>et</strong> <strong>vil</strong><br />
være sjældent, at du får mere, end du har bedt<br />
om. Så sig <strong>hvad</strong> du <strong>vil</strong> have. Heller ikke arbejdsgivere<br />
er tankelæsere.<br />
Goddag mand økseskaft<br />
Men ved arbejdsgiveren egentlig, <strong>hvad</strong> de<br />
spørger om Og ved du, <strong>hvad</strong> du svarer på For<br />
én ting er at skrive <strong>et</strong> tal i en ansøgning. Nog<strong>et</strong><br />
and<strong>et</strong> er at vide, <strong>hvad</strong> tall<strong>et</strong> dækker over. For<br />
privatansatte uden for overenskomst, <strong>hvad</strong> langt<br />
de fleste akademikere er, <strong>vil</strong> stort s<strong>et</strong> alt være til<br />
forhandling. Hvis der ikke er plads til at uddybe<br />
<strong>et</strong> givent tal, <strong>kan</strong> man hurtigt komme til at svare<br />
i vest på <strong>et</strong> spørgsmål, der er still<strong>et</strong> i øst. Man<br />
kommer hurtigt til kort, hvis man ikke ved, om<br />
der er en arbejdsgiverb<strong>et</strong>alt pensionsordning<br />
på virksomheden. Skal d<strong>et</strong> tal, man opgiver, så<br />
være med eller uden pension Og <strong>hvad</strong> nu når<br />
du har syge børn, <strong>kan</strong> du så b<strong>liv</strong>e hjemme Der<br />
er rigtig mange forhold, der ikke er reguler<strong>et</strong>, så<br />
derfor har vi i KS lav<strong>et</strong> forhandlingspal<strong>et</strong>ten, som<br />
du finder i faktaboksen. Forhandlingspal<strong>et</strong>ten<br />
giver <strong>et</strong> overblik over <strong>vil</strong>kår, som man <strong>kan</strong> tage<br />
med i sin forhandling, og d<strong>et</strong> er ikke så lig<strong>et</strong>il at<br />
skrive ind i sin ansøgning.<br />
Løn og Pension<br />
Løn<br />
Pension<br />
Bonus<br />
Provision<br />
Aktieaflønning<br />
Arbejdstid<br />
Overarbejdsb<strong>et</strong>aling<br />
Afspadsering<br />
Flekstid<br />
B<strong>et</strong>alt frokostpause<br />
Barsel og Børn<br />
Fuld løn under barsel i X uger<br />
Barsel.dk<br />
Omsorgsdage<br />
R<strong>et</strong> til frihed med løn ved syge børn<br />
Ferie og Frihed<br />
Feriefridage<br />
Forhøj<strong>et</strong> feri<strong>et</strong>illæg<br />
Fri med løn Grundlovsdag, 1. maj, 24. og<br />
31. december, fredag efter Kr. Himmelfart<br />
Spørg eller fægt i blinde<br />
Hvis den potentielle arbejdsgiver ikke <strong>kan</strong> redegøre<br />
for, <strong>hvad</strong> de spørger om, ender du med at<br />
fægte i blinde og skrive <strong>et</strong> mere eller mindre<br />
tilfældigt tal. Så ring og spørg til deres <strong>vil</strong>kår, og<br />
om de forventer, at man tager alle sine ønsker<br />
med i sit krav. Hvis du ikke får en afklaring på<br />
d<strong>et</strong> spørgsmål, ender d<strong>et</strong> i hvert fald hurtigt<br />
med, at alle spillere løber rundt på banen med<br />
bind for øjnene. Og så <strong>kan</strong> d<strong>et</strong> da godt være, at<br />
Andre goder<br />
Fri telefon/mobiltelefon<br />
B<strong>et</strong>alt intern<strong>et</strong><br />
Hjemme-pc<br />
Fri avis/tidsskrifter<br />
Fri tog-/buskort<br />
Fri bil<br />
Fri parkering<br />
Fitness/massage/wellness<br />
Sundhedsforsikring<br />
Efteruddannelse<br />
Kontingenter til brancheforeninger<br />
Faglige kontingenter<br />
Goder for alle ansatte<br />
Sommerhus<br />
Frokostordning<br />
Frugtordning<br />
du er med i kampen, men <strong>kan</strong> du så leve med<br />
spillereglerne<br />
Du <strong>kan</strong> høre mere om forhandling på gå-hjem<br />
møde tirsdag den 19. november i KS. Tilmelding<br />
via arrangementskalenderen.
Videnpilot<br />
Tekst / Christina Kabel<br />
Forleden stod der <strong>et</strong> par<br />
kunder og købte ind ude i<br />
campingbutikken, som de<br />
havde fund<strong>et</strong> på den nye<br />
facebookside.<br />
- D<strong>et</strong> viser jo, at d<strong>et</strong> virker,<br />
d<strong>et</strong> som Nanna gør. Og selv<br />
om <strong>jeg</strong> altid har vidst, at d<strong>et</strong><br />
er vigtigt at være synlig, så<br />
har d<strong>et</strong> alligevel overrask<strong>et</strong><br />
mig nog<strong>et</strong>, hvor meg<strong>et</strong> d<strong>et</strong><br />
egentlig b<strong>et</strong>yder, fortæller<br />
chefen Torben Hansen.<br />
Nanna har gjort<br />
os synlige og<br />
giv<strong>et</strong> kunder i<br />
webshoppen<br />
Inden Nanna startede, var der en ordre i webshoppen hver<br />
tredje uge – men allerede på de første måneder voksede<br />
d<strong>et</strong> til syv til ni om dagen. Den 25-årige <strong>kan</strong>didat i international<br />
virksomheds<strong>kommunikation</strong> er ansat som videnpilot i<br />
Slagelse Camping & Outdoor Center.
32/33<br />
De første ni måneder er al Nannas tid gå<strong>et</strong> med<br />
at lære firma<strong>et</strong> at kende, lave webshop, annoncer<br />
og pressemeddelelser og finde nyhedsbreve<br />
om camping på n<strong>et</strong>t<strong>et</strong>l. Og så har hun vær<strong>et</strong><br />
med på tre messer.<br />
- Jeg er blev<strong>et</strong> rigtig glad for at være her, selv<br />
om d<strong>et</strong> har tag<strong>et</strong> meg<strong>et</strong> længere tid at bygge<br />
webshoppen op, end vi havde regn<strong>et</strong> med, så<br />
der er mange andre ting, som <strong>jeg</strong> ikke er komm<strong>et</strong><br />
rigtig i gang med endnu, forklarer Nanna<br />
Mia Fobian.<br />
Indtil videre har hun skrev<strong>et</strong> unikke salgstekster<br />
til 2.500 forskellige varer og lagt dem op<br />
på webshoppen, og efterhånden som de sidste<br />
kommer på – der skal være minimum 3.000 –<br />
skal hun også stå for en helt ny kundeklub med<br />
spændende arrangementer og aftersales, der<br />
<strong>kan</strong> trække flere kunder til.<br />
- D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> blandt and<strong>et</strong> være, at <strong>jeg</strong> får en god<br />
kok til at komme og vise, hvordan man laver<br />
gourm<strong>et</strong>mad i en campingvogn. Jeg ved jo, at<br />
pressearbejd<strong>et</strong> ikke gør d<strong>et</strong> alene. Kunderne skal<br />
også have en god oplevelse her, og <strong>jeg</strong> drømmer<br />
om at rydde en tredjedel af butikken og indr<strong>et</strong>te<br />
fantastiske campingmiljøer med stemning, lyde<br />
og dufte der, fortæller hun.<br />
Har allerede ansat nummer to<br />
Nanna blev uddann<strong>et</strong> fra Syddansk Universit<strong>et</strong><br />
i efterår<strong>et</strong> 2012 og fortsatte <strong>et</strong> par måneder i<br />
studiejobb<strong>et</strong> hos Slagelse Erhvervsråd, inden<br />
hun blev den første højtuddannede i Slagelse<br />
Camping & Outdoor Center, som har 19 ansatte<br />
og omsatte for cirka 30 millioner kroner sidste år.<br />
Men der var ingen i firma<strong>et</strong>, som var specielt<br />
skarpe på markedsføring og <strong>kommunikation</strong>.<br />
Og selv om der var blev<strong>et</strong> lagt nogle varer op<br />
på webshoppen, Campingudsalg.dk, var ejerne<br />
af campingcenter<strong>et</strong> Torben og Randi Hansen og<br />
Gregers Maglekær, medejer af webshoppen,<br />
klar over, at de måtte have professionel hjælp,<br />
hvis firma<strong>et</strong> skulle fortsætte med at vokse.<br />
- Indtil nu har Nanna gjort os synlige og<br />
d<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> rigtig godt. Men d<strong>et</strong> helt store<br />
potentiale ligger i, at hun <strong>kan</strong> skabe hele den her<br />
oplevelse omkring d<strong>et</strong> at være kunde hos os.<br />
Vi har simpelthen få<strong>et</strong> nogle komp<strong>et</strong>encer ind i<br />
firma<strong>et</strong>, som vi ikke havde før, og til en løn som<br />
vi <strong>kan</strong> bære, siger Gregers Maglekær.<br />
Nanna er nemlig ansat som videnpilot, hvor<br />
firma<strong>et</strong> får 150.000 kroner i tilskud til <strong>et</strong> udviklingsprojekt,<br />
hvor de ansætter en højtuddann<strong>et</strong>.<br />
Torben havde læst om videnpilotordningen og<br />
fik kontakt til Videnm<strong>et</strong>ro.dk. D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> erhvervsfremmeprojekt,<br />
der gratis hjælper små og mellemstore<br />
virksomheder i Region Sjælland med<br />
at afdække behov<strong>et</strong> for en højtuddann<strong>et</strong>, der <strong>kan</strong><br />
skabe vækst. Indtil videre har d<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong> over<br />
80 ansættelser og mange flere er på vej.<br />
- Deres chefkonsulent, Ken Kürstein, hjalp os<br />
blandt and<strong>et</strong> med at finde ud af, <strong>hvad</strong> d<strong>et</strong> var for<br />
en højtuddann<strong>et</strong>, vi havde brug for, og med at<br />
få lav<strong>et</strong> en ordentlig ansøgning til videnpilotordningen.<br />
Og så kendte han Nanna, som var klart<br />
den bedste af alle ansøgerne, fortæller Torben<br />
Hansen.<br />
Akademikerkampagnen på besøg<br />
Indtil nu har Nannas sjoveste opgave vær<strong>et</strong><br />
kampagnen for Rice, der producerer farverigt<br />
køkkenudstyr i melamin.<br />
- Vi havde en smaddersjov uge op til kampagnen<br />
på TV 2, hvor vi lagde Rice-varer på<br />
web-shoppen, søgeoptimerede og lavede links.<br />
- Der er blev<strong>et</strong> sat så mange penge af i 2013 og 2014, at over 500 videnpiloter <strong>kan</strong> b<strong>liv</strong>e ansat i små og mellemstore<br />
virksomheder med <strong>et</strong> løntilskud på 150.000 kroner hver, fortæller Michael Christiansen, projektchef<br />
i Videnm<strong>et</strong>ro.dk efter <strong>et</strong> møde med uddannelsesminister Morten Østergaard.<br />
Og da udsendelsen gik i gang, kunne vi sidde og<br />
følge hvor mange, der gik ind på webshoppen<br />
og købte. Og d<strong>et</strong> var mine ”relationer” (forslag<br />
a la ”andre kunder har også købt disse produkter”),<br />
som solgte bedst, så nu laver <strong>jeg</strong> næsten<br />
dem alle, fortæller hun med <strong>et</strong> stort smil.<br />
En anden af Nannas opgaver var at fortælle<br />
om hverdagen som videnpilot i en mindre<br />
virksomhed, da Akademikerkampagnen kom<br />
til Slagelse og Skælskør. Kampagnen havde en<br />
busfuld med 25 jobsøgende akademikere med,<br />
de fleste fra hovedstadsområd<strong>et</strong>, som skulle<br />
mødes med lokale virksomheder om 10-15<br />
mulige stillinger. Blandt and<strong>et</strong> en økonomistilling,<br />
en javascript-programmør og flere indenfor<br />
markedsføring, så der blev jobdat<strong>et</strong> ihærdigt hen<br />
over bordene.<br />
Og spids<strong>et</strong> ører, da Nanna fortalte om firma<strong>et</strong>s<br />
første nyhedsbrev, som var blev<strong>et</strong> sendt ud<br />
en uge før til 3.000 modtagere.<br />
- Da vi kom på arbejde mandag morgen, lå der<br />
ordrer i webshoppen for 15.000 kr. på grund af<br />
nyhedsbrev<strong>et</strong>, og d<strong>et</strong> er rigtigt fedt at kunne se resultat<strong>et</strong><br />
af d<strong>et</strong>, som du arbejder med, sagde hun.<br />
Har allerede ansat en videnpilot mere<br />
Ansættelsen af Nanna har vær<strong>et</strong> så stor en succes,<br />
at der allerede er ansat en videnpilot mere.<br />
Morten Tranekær Nielsen har en professionsbachelor<br />
i engelsk og it-baser<strong>et</strong> markeds<strong>kommunikation</strong><br />
fra SDU, med en hang til den mere<br />
tekniske og grafiske del af uddannelsen.<br />
- D<strong>et</strong> <strong>kan</strong> varmt anbefales at have to videnpiloter,<br />
vi bruger hinanden utroligt meg<strong>et</strong>. D<strong>et</strong><br />
er mange gange i løb<strong>et</strong> af dagen, at skærmene<br />
lige b<strong>liv</strong>er drej<strong>et</strong> rundt for at diskutere ideer og<br />
layout, fortæller Nanna.<br />
Nanna har også tag<strong>et</strong> over på så mange<br />
andre opgaver, at Torben har få<strong>et</strong> tid til at tænke<br />
fremad og udvikle firma<strong>et</strong>. Campingcenter<strong>et</strong> har<br />
allerede succes med at sælge jul<strong>et</strong>ræer, som<br />
trækker en masse kunder i lavsæsonen, og nu<br />
skal de også til at sælge ski og skiudstyr.<br />
- Skiene er allerede bestilt, og der er mange!,<br />
fortæller han med <strong>et</strong> stort grin og b<strong>liv</strong>er så mere<br />
alvorlig. Grunden til, at vi overhoved<strong>et</strong> <strong>kan</strong> gøre<br />
sådan nogle ting, er jo kun fordi, der sidder<br />
sådan nogle som Nanna og Morten og gør os<br />
synlige. Hvis vi selv havde prøv<strong>et</strong> at lave de her<br />
ting, så <strong>vil</strong>le d<strong>et</strong> ikke være blev<strong>et</strong> så professionelt,<br />
som vi gerne <strong>vil</strong> have d<strong>et</strong>. Så <strong>jeg</strong> <strong>kan</strong> kun<br />
sige til andre firmaer – se at få en videnpilot!,<br />
siger han.<br />
Læs mere om andre videnpiloter som Nanna<br />
og om mulighederne for at få dit cv med, når<br />
Videnm<strong>et</strong>ro.dk´s chefkonsulenter kommer rundt<br />
til virksomhederne, på www.videnm<strong>et</strong>ro.dk
Skab brandværd<br />
Branding<br />
Tekst / Kristine Kaalund, stud.cand.comm. og Caroline Evald Bundgaard, cand.comm.<br />
”Brand tribes” er moderne forbrugsfællesskaber, hvor forbrugere samles<br />
og dyrker passionen for <strong>et</strong> brand. D<strong>et</strong> skaber ekstrem brandloyalit<strong>et</strong> hos<br />
forbrugerne og styrker virksomhedens brandværdi. Sportsgiganten Nike<br />
er omdrejningspunkt for en sådan brand tribe midt på Nørrebro.<br />
Blå bog<br />
Kristine<br />
Kaalund,<br />
stud.cand.comm.,<br />
28 år.<br />
Uddannelse:<br />
Kommunikation<br />
og Performance<br />
Design, Roskilde<br />
Universit<strong>et</strong> (RUC).<br />
Job: Redaktionsassistent ved mediehus<strong>et</strong><br />
Horisont Gruppen.<br />
Er i gang med at skrive speciale om<br />
strategisk oplevelses<strong>kommunikation</strong><br />
i samarbejde med festivalen Golden<br />
Days.<br />
Caroline Evald<br />
Bundgaard,<br />
cand.comm., 26<br />
år.<br />
Uddannelse:<br />
Kommunikation<br />
og Dansk, Roskilde<br />
Universit<strong>et</strong><br />
(RUC).<br />
Job: Ansat i projektmanagementafdelingen<br />
på d<strong>et</strong> digitale bureau<br />
Vertic.<br />
Har skrev<strong>et</strong> speciale om online<br />
brand communities.<br />
Løbeklubben NBRO holder til på Nørrebro. De<br />
mødes flere gange om ugen for at dyrke deres<br />
kærlighed til løb og ikke mindst til brand<strong>et</strong> Nike,<br />
der pryder deres sko og tøj. NBRO er en såkaldt<br />
brand tribe. Et moderne fællesskab, hvor forbrugere<br />
mødes for at dyrke <strong>et</strong> specifikt brand.<br />
NBRO er omdrejningspunkt<strong>et</strong> for en ny undersøgelse<br />
for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> på Roskilde Universit<strong>et</strong> (RUC).<br />
Undersøgelsen peger på, hvordan brandloyalit<strong>et</strong><br />
<strong>kan</strong> skabes og opr<strong>et</strong>holdes via brand tribes.<br />
Faktisk <strong>kan</strong> brand tribes skabe brandloyalit<strong>et</strong><br />
i en sådan grad, at folk får tatover<strong>et</strong> virksomhedens<br />
logo eller tribens kend<strong>et</strong>egn på deres<br />
kroppe. Løberne i NBRO er dedikerede fans<br />
af Nike – nog<strong>et</strong> der ligner <strong>et</strong> drømmescenarie<br />
for enhver virksomhed. Men hvordan har Nike<br />
opdyrk<strong>et</strong> disse loyale forbrugere og forvandl<strong>et</strong><br />
god gammeldags markedsføring til <strong>et</strong> gensidigt<br />
kærlighedsforhold<br />
Mange virksomheder kæmper i dag om<br />
forbrugernes interesse og loyalit<strong>et</strong>. For at<br />
imødekomme den moderne forbruger har<br />
virksomheder i stigende grad få<strong>et</strong> øjnene op for,<br />
at relationsopbygning til, og involvering af, deres<br />
forbrugere <strong>kan</strong> være med til at skabe værdi<br />
for deres brand. Men hvor mange fejler, skiller<br />
enkelte virksomheder sig ud. En af de virksomheder,<br />
der <strong>kan</strong> b<strong>et</strong>egnes som frontløbere inden<br />
for felt<strong>et</strong>, er Nike, der, gennem deres innovative<br />
tilgang til relationsopbygning til deres forbrugere,<br />
har formå<strong>et</strong> at udvikle særlige og innovative<br />
fællesskaber. På d<strong>et</strong> danske marked stod<br />
Nike bag kampagnen TakeCPH i 2010, hvor unge<br />
løbere fra de otte bydele i København kæmpede<br />
intensivt for deres respektive bydel med d<strong>et</strong><br />
formål at erobre gaderne i København.<br />
En brand tribe opstår<br />
Et af de løbefællesskaber som opstod i kølvand<strong>et</strong><br />
på TakeCPH er NBRO, der er forankr<strong>et</strong> i<br />
lokalmiljø<strong>et</strong> på Nørrebro. Tre år senere er NBRO<br />
mere populær end nogensinde før – og Nike er<br />
stadig en central del af løbefællesskab<strong>et</strong>. NBRO<br />
har fast mødested ved caféen Kaffesalonen på<br />
Nørrebro, hvorfra de løber regelmæssigt, mens<br />
de online mødes på facebooksiden NBRO Running,<br />
som dags dato har over 1.400 medlemmer.<br />
Medlemmerne af NBRO mødes om en fælles<br />
interesse for Nike. De deler information om<br />
brand<strong>et</strong> og produktnyheder, både når de mødes<br />
og via sociale medier. NBRO <strong>kan</strong> derfor b<strong>et</strong>egnes<br />
som en brand tribe, hvor mennesker mødes<br />
med <strong>et</strong> bestemt brand som omdrejningspunkt,<br />
der derved fungerer som en totempæl i fællesskab<strong>et</strong>.<br />
Her dyrker man Nike på en måde, der
34/35<br />
i via brand tribes<br />
<strong>kan</strong> sammenlignes med <strong>et</strong> stamme-fællesskab:<br />
Med ritualer, <strong>et</strong> totem og <strong>et</strong> fælles værdisæt. I<br />
NBRO bærer de alle Nike-logo<strong>et</strong>, de mødes på<br />
faste tidspunkter og hylder d<strong>et</strong> brand, der forbinder<br />
dem. De enkelte medlemmer i triben bruger<br />
brand<strong>et</strong> som en del af fortællingen om dem selv<br />
ved at dyrke de brands, som de <strong>kan</strong> identificere<br />
sig med. Derudover viser undersøgelsen, at<br />
brand tribes er kilde til ekstrem brandloyalit<strong>et</strong>.<br />
D<strong>et</strong> skaber en unik mulighed for virksomheder<br />
til at skabe hype og ikke mindst få udbredt kendskab<strong>et</strong><br />
til deres produkt via de dedikerede fans.<br />
Ud over at Nike <strong>kan</strong> siges at have ramt en<br />
tendens i tiden med motion og løb som en<br />
vigtig del af mange menneskers <strong>liv</strong>sstil, har<br />
sportsbrand<strong>et</strong> vær<strong>et</strong> i stand til at sætte personer<br />
med interesse for n<strong>et</strong>op løb, <strong>liv</strong>sstil, design og<br />
æst<strong>et</strong>ik i forbindelse med hinanden. Løberne<br />
fra NBRO gav udtryk for en stærk identifikation<br />
med Nike, hvis brand og produkter spiller en<br />
stor rolle både for de enkelte medlemmer og<br />
i fællesskab<strong>et</strong>. Nike står for en række værdier,<br />
som løberne i NBRO <strong>kan</strong> relatere til og gerne <strong>vil</strong><br />
identificere sig med. Fællesskab<strong>et</strong> har stor b<strong>et</strong>ydning<br />
for forbrugernes tilknytning til brand<strong>et</strong>.<br />
Den moderne forbruger orienterer sig i stigende<br />
grad omkring brands gennem andre forbrugere.<br />
De deler viden med hinanden i fællesskaber<br />
som eksempelvis brand tribes. Derfor er virksomheder<br />
nødt til at kommunikere og brande<br />
sig gennem forbrugerne, da forbrugerne derved<br />
fungerer som medskabere og ambassadører for<br />
d<strong>et</strong> pågældende brand.<br />
Løbere fra NBRO saml<strong>et</strong> ved<br />
Kaffesalonen på Nørrebro.<br />
Foto: Signe Vest.<br />
give-and-take<br />
Undersøgelsen viser desuden, at der eksisterer<br />
<strong>et</strong> form for ”give-and-take”-forhold mellem<br />
virksomheden og forbrugeren. D<strong>et</strong> <strong>vil</strong> sige,<br />
at forbrugeren ønsker at give nog<strong>et</strong> tilbage til<br />
virksomheden. I NBRO ser vi <strong>et</strong> eksempel på<br />
moderne forbrugere, der er refleksive i forhold<br />
til virksomheden, og som ikke nødvendigvis ser<br />
d<strong>et</strong> som problematisk, at virksomheden indtager<br />
så stor en plads i den enkeltes identit<strong>et</strong>sprojekt<br />
eller sociale <strong>liv</strong>. I sted<strong>et</strong> b<strong>liv</strong>er d<strong>et</strong> kommercielle<br />
en naturlig del af forbrugernes selvfremstilling.<br />
Forbrugerne indgår gerne i en relation til en virksomhed,<br />
så længe de føler, de får nog<strong>et</strong> ud af<br />
relationen. De mest dedikerede løbere i NBRO<br />
har for længst overgiv<strong>et</strong> sig til brand<strong>et</strong>, fordi de<br />
føler, de får nog<strong>et</strong> ud af relationen med virksomheden<br />
og derfor har lyst til at give nog<strong>et</strong> igen. Så<br />
for virksomheder gælder d<strong>et</strong> om at sørge for, at<br />
medlemmerne af brand triben b<strong>liv</strong>er ved med at<br />
få nog<strong>et</strong> ud af, at være en del af fællesskab<strong>et</strong>.<br />
At arbejde <strong>kommunikation</strong>sstrategisk med<br />
brand tribes <strong>kan</strong> skabe værdi for en virksomhed<br />
på flere fronter. For d<strong>et</strong> første er d<strong>et</strong> en unik<br />
mulighed for virksomheder til at øge brand<strong>et</strong>s<br />
værdi. Derudover <strong>kan</strong> d<strong>et</strong> skabe ekstrem<br />
brandloyalit<strong>et</strong> med relativt få midler. Får man de<br />
rigtige mennesker til at proklamere sin kærlig-
NBRO-sticker på en lygtepæl i Five Points New York. Foto: Nanna Munnecke Barlby.<br />
hed til <strong>et</strong> brand, spredes budskab<strong>et</strong> som ringe i<br />
vand<strong>et</strong> og <strong>kan</strong> skabe hype omkring <strong>et</strong> produkt.<br />
N<strong>et</strong>op d<strong>et</strong>te har Nike formå<strong>et</strong>, id<strong>et</strong> medlemmerne<br />
af NBRO udgøres af cool unge mennesker i<br />
den københavnske subkultur, som mange andre<br />
lader sig inspirere af. Men hvordan griber man<br />
brand tribes an<br />
NBRo<br />
løber fra nBro.<br />
Foto: Signe Vest.<br />
leFoVa-modellen – sådan håndterer virksomheder<br />
brand tribes<br />
Lokaliser de mest dedikerede fans, eventuelt<br />
via allerede <strong>et</strong>ablerede fællesskaber<br />
Etablér kontakt og skab relation til fællesskab<strong>et</strong><br />
Facilitér fællesskab<strong>et</strong> – forsøg ikke at<br />
dominere<br />
overlad kontrollen til forbrugerne<br />
Vær til stede i fællesskab<strong>et</strong> på lige fod<br />
med forbrugerne<br />
anti-salg – påtving ikke forbrugeren produkt<strong>et</strong>,<br />
lad forbrugeren sælge d<strong>et</strong> for dig<br />
Først skal relationen til triben <strong>et</strong>ableres. Dernæst<br />
er d<strong>et</strong> essentielt ikke at dominere eller forsøge<br />
at styre, men derimod at facilitere og understøtte<br />
fællesskab<strong>et</strong>, d<strong>et</strong>s værdier og interesser.<br />
Forbrugerfællesskaber omkring <strong>et</strong> brand har<br />
en tydelig indvirken på værdien af <strong>et</strong> brand.<br />
Undersøgelsen viser, hvordan medlemmerne<br />
af NBRO, i kraft af deres deltagelse i fællesskab<strong>et</strong><br />
og deres relation til Nike, opbygger en høj<br />
grad af kendskab, positive brandassociationer<br />
samt en ekstrem høj grad af brandloyalit<strong>et</strong>. D<strong>et</strong><br />
handler altså ikke om at sælge produkter, men<br />
om at b<strong>liv</strong>e en del af fællesskab<strong>et</strong>s værdisæt, og<br />
derved skabe brandomtale på forbrugernes eg<strong>et</strong><br />
initiativ.<br />
Navn<strong>et</strong> NBRO er en forkortelse af Nørrebro og henviser til løbeklubbens forankring i lokalmiljø<strong>et</strong>.<br />
NBRO blev <strong>et</strong>abler<strong>et</strong> i 2010 som følge af Nikes kampagne TakeCPH derfor har Nike fra<br />
start haft en plads i fællesskab<strong>et</strong>. Klubben vokser til stadighed og har på nuværende<br />
tidspunkt over 1.400 medlemmer på Facebook, og til de fælles ugentlige løb<strong>et</strong>ure deltager<br />
cirka 20-30 personer per gang.<br />
Læs mere om NBRO her: www.nbrorunning.com<br />
Se NBRO’s Instagramprofil ”nbrorunning”, for at se, hvordan en brand tribe udfolder sig i<br />
praksis: http://instagram.com/nbrorunning.<br />
Undersøgelsen er udarbejd<strong>et</strong> af Kristine Kaalund, Natasja Køngerskov og Caroline Evald<br />
Bundgaard på Kandidatuddannelsen i Kommunikation ved Roskilde Universit<strong>et</strong> 2013 og<br />
blev vurder<strong>et</strong> til karakteren 12.
D<strong>et</strong> sker! Efteruddannelse<br />
i Kommunikation og Sprog<br />
36/37<br />
Rabat på alle kurser<br />
De tilbud, der ligger i efteruddannelseskalenderen,<br />
er kun <strong>et</strong> lille udsnit af de mange kurser, du,<br />
som medlem af KS, har mulighed for at tilmelde<br />
dig. Du får rabat på alle ordinære, åbne kurser<br />
hos vores samarbejdspartnere. Besøg deres<br />
hjemmesider for at finde flere relevante tilbud<br />
med rabat. Rabatten får du ved at oplyse, at du er<br />
medlem af KS, når du tilmelder dig. Her er blot <strong>et</strong><br />
lille udpluk af kurserne.<br />
KS Online efteruddannelse<br />
Kommunikation og Sprog <strong>kan</strong> nu tilbyde alle<br />
medlemmer gratis adgang til en række online<br />
efteruddannelseskurser. Der er åbent 24-7, så d<strong>et</strong><br />
er op til dig, hvornår du <strong>vil</strong> uddanne dig. Kurserne<br />
er opbygg<strong>et</strong>, så de passer til den enkeltes måde<br />
at tilegne sig viden på. Der er både tekst, film, illustrationer<br />
og opgaver, som du <strong>kan</strong> arbejde med<br />
i dit helt eg<strong>et</strong> tempo. Du <strong>kan</strong> få adgang til disse<br />
kurser: Sociale medier 1 & 2, MS Excel 2010, MS<br />
Word 2010, MS PowerPoint 2010, MS Outlook<br />
2010, MS Office 2007, Windows 7, Windows Vista,<br />
Dokumenter med Google Docs og Regneark<br />
med Google Docs. Log på via hjemmesiden.<br />
Danske Sprogseminarer<br />
Engelsk korrekturlæsning<br />
Stave- og grammatikfejl sniger sig hurtigt ind i<br />
engelske tekster, fordi man l<strong>et</strong> <strong>kan</strong> komme til at<br />
blande de danske r<strong>et</strong>skrivningsregler sammen<br />
med de engelske. D<strong>et</strong>te kursus giver dig overblik<br />
over korrekturlæsningens værktøjer, så du b<strong>liv</strong>er<br />
bedre til at r<strong>et</strong>te fejl og tvivlsomme formuleringer<br />
i dine egne og andres engelsksprogede tekster.<br />
Vi bevæger os fra teori til en masse praktiske<br />
øvelser, hvor du får god tid til at træne dine evner<br />
til at skabe sætninger, der både er sprogligt korrekte<br />
og læsevenlige. Kurs<strong>et</strong> henvender sig til for<br />
eksempel translatører, oversættere, sekr<strong>et</strong>ærer og<br />
tekstforfattere, der arbejder med engelsksprogede<br />
tekster. 11.-12. november 2013.<br />
sprogseminar.dk<br />
Dansk Kommunikationsforening<br />
KomDag’13<br />
Kom til år<strong>et</strong>s <strong>kommunikation</strong>sdag den 12. november<br />
og hør, hvordan du som kommunikatør<br />
navigerer i datastrømmen. Som kommunikatører<br />
er vi midt i strømmen. Vi fortolker, producerer<br />
og formidler data. Vi sætter fokus på og strøm til<br />
Big Data, <strong>kommunikation</strong>sstøj og på, hvordan vi<br />
bruger data til at skabe værdifuld viden. Kom og<br />
b<strong>liv</strong> inspirer<strong>et</strong> af en række af de bedste eksperter<br />
på områd<strong>et</strong>:<br />
• Refleksion om <strong>kommunikation</strong> og støj<br />
• M<strong>et</strong>oder til at sikre opmærksomhed og effekt<br />
• Ideer til at skabe fokus og enkelhed<br />
Som medlem af Kommunikation og Sprog får du<br />
30 procent rabat.København, 12. november 2013.<br />
Artikulation<br />
Præsentationsteknik, mundtlig <strong>kommunikation</strong><br />
og personlig gennemslagskraft<br />
Et fantastisk og super-intensivt heldagskursus,<br />
hvor du kommer i dybden og får masser af<br />
personlig feedback, ny viden og værktøjer. Du får<br />
masser af sparring, da der kun er 6 eksklusive<br />
pladser på kurs<strong>et</strong>!<br />
• Alle kurs<strong>et</strong>s værktøjer og øvelser med hjem i<br />
ARTIKULATION’s kursusmappe.<br />
• Inden kurs<strong>et</strong> modtager du <strong>et</strong> spørgeskema<br />
om din erfaring, dine behov og dine ønsker til<br />
dit udbytte, som du har arbejd<strong>et</strong> med inden<br />
kurs<strong>et</strong>. Skema<strong>et</strong> sikrer, at du får d<strong>et</strong> optimale<br />
udbytte af kurs<strong>et</strong>.<br />
• Opfølgende coachingsamtale over telefon to<br />
måneder efter kurs<strong>et</strong>.<br />
• Dejlig forplejning i form af croissanter, kaffe og<br />
te, frugt og isvand, snacks og lækker frokostbuff<strong>et</strong>.<br />
artikulation.dk/aabentkursus<br />
København, 13. november 2013<br />
Translatørforeningen<br />
Workshop om sociale medier<br />
På denne workshop <strong>vil</strong> du b<strong>liv</strong>e klogere på,<br />
hvordan du bedst <strong>kan</strong> bruge de sociale medier<br />
i din virksomhed. D<strong>et</strong> er medier, som ikke er til<br />
at komme udenom mere, så d<strong>et</strong> er bare med at<br />
hoppe med på vognen og finde ud af, hvordan<br />
de <strong>kan</strong> skabe værdi for din virksomhed. Du <strong>kan</strong><br />
forvente, at vi kommer igennem disse emner:<br />
• Find dit virtuelle håndtryk – d<strong>et</strong> eksisterer lige<br />
meg<strong>et</strong>, <strong>hvad</strong> du gør!<br />
• En rundtur i de mest gængse sociale medier<br />
og deres forcer.<br />
• <strong>Hvad</strong> <strong>kan</strong> du bruge de sociale medier til i forhold<br />
til synlighed på n<strong>et</strong>t<strong>et</strong> for din virksomhed<br />
• Hvordan er en hensigtsmæssig adfærd for dig<br />
på de sociale medier<br />
• <strong>Hvad</strong> <strong>kan</strong> du særligt bruge LinkedIn til – H<strong>vil</strong>ke<br />
muligheder ligger der<br />
• Muligheder for annoncering på n<strong>et</strong>t<strong>et</strong>, gennem<br />
Google, Facebook med mere<br />
• Hvordan <strong>kan</strong> du fortsat holde dig orienter<strong>et</strong> og<br />
læse mere om sociale medier<br />
• Der <strong>vil</strong> selvfølgelig også b<strong>liv</strong>e mulighed for, at<br />
I <strong>kan</strong> dele nogle af de erfaringer, I allerede har<br />
vedrørende de sociale medier.<br />
København, 22. november 2013<br />
SDL Trados Studio 2011 kurser<br />
Lone Beheshty fra Dania Training og Loctimize.<br />
SDL Trados Studio 2011 for viderekomne og<br />
SDL Trados Studio 2011 for projektledere. Dania<br />
Training tilbyder medlemmer af Kommunikation<br />
og Sprog 20 procent rabat.<br />
København, 25.-26. november 2013<br />
Modersmål-Selskab<strong>et</strong><br />
Hyldest til d<strong>et</strong> danske sprog – en enestående<br />
aften i Riddersalen<br />
Sammen med Riddersalen arrangerer Modersmål-Selskab<strong>et</strong><br />
en ”enestående aften” for at<br />
hylde d<strong>et</strong> danske sprog. Politikere, skuespillere,<br />
lyrikere, musikere med flere er vigtige sproglige<br />
forbilleder. Kommunikation og Sprog er medarrangør.<br />
København, 5. december 2013<br />
Jensens Kurser<br />
Adobe InDesign grundkursus<br />
Kurs<strong>et</strong> er for dig der brænder for visuel <strong>kommunikation</strong>,<br />
men mangler de grafiske forudsætninger.<br />
Adobe InDesign er branchens standardprogram<br />
til opsætning af tryksager, såsom annoncer,<br />
brochurer og and<strong>et</strong> salgsmateriale. Du <strong>vil</strong> få en<br />
grundig gennemgang af InDesigns brugerflade og<br />
de vigtigste værktøjer, og du lærer blandt and<strong>et</strong><br />
at opsætte forskellige typer dokumenter samt<br />
farve- og tekstformatering, der sikrer dit arbejde<br />
d<strong>et</strong> professionelle look.<br />
Læs mere,<br />
tilmeld dig, og se flere kurser i<br />
efteruddannelseskalenderen på<br />
www.<strong>kommunikation</strong>ogsprog.dk
Update<br />
Hastværk er lastværk, når d<strong>et</strong><br />
gælder kontrakter<br />
Vi b<strong>liv</strong>er af og til præsenter<strong>et</strong> for kontrakter, som KS-medlemm<strong>et</strong> har<br />
skrev<strong>et</strong> under, før vi fik mulighed for at tjekke indhold<strong>et</strong>. Og d<strong>et</strong> giver ofte<br />
problemer. Derfor: Skriv aldrig under på en kontrakt, før KS har s<strong>et</strong> den.<br />
Hvis du først har skrev<strong>et</strong> under på en kontrakt, så er den juridisk bindende.<br />
Og selv om kontrakten ser tilforladelig ud, og arbejdsgiver siger, at du<br />
roligt <strong>kan</strong> skrive under, <strong>kan</strong> der være masser af faldgruber. Klausuler, fravigelser<br />
af ferielovens varslingsregler, r<strong>et</strong> til <strong>vil</strong>kårsændringer uden varsel<br />
og så videre. Derfor skal du aldrig skrive under, før KS har tjekk<strong>et</strong> den. Sig<br />
til arbejdsgiveren, at du gerne <strong>vil</strong> have den med hjem, så du <strong>kan</strong> læse den<br />
i fred og ro. Alle arbejdsgivere har forståelse for, at man tager kontrakten<br />
med hjem og giver sig god tid til at læse den igennem.<br />
KS er på Facebook, Instagram,<br />
LinkedIn og Twitter<br />
Følger du KS på de sociale<br />
medier<br />
KS har længe haft en levende<br />
og meg<strong>et</strong> velbesøgt facebookprofil.<br />
Her sker nog<strong>et</strong> hver<br />
dag, og lige nu er der næsten<br />
17.000, der følger os på Facebook.<br />
Også på LinkedIn er der gang<br />
i vores gruppe. Her er der lige<br />
nu 3.700 medlemmer.<br />
1/3 (næsten)<br />
Vi kommunikerer desuden<br />
mere og mere på Twitter, hvor<br />
vi på nuværende tidspunkt har<br />
350, der følger os. På Twitter<br />
hedder vi #komsprog.<br />
Og nu er vi også på Instagram,<br />
hvor du <strong>kan</strong> finde os via en app<br />
på vores facebookside. Her<br />
finder du os som @<strong>kommunikation</strong>ogsprog<br />
og med hashtagg<strong>et</strong><br />
#<strong>kommunikation</strong>ogsprog<br />
Mange taler om små tegn på <strong>et</strong> grynede opsving. Og måske er antall<strong>et</strong><br />
af ledige stillinger inden for information og <strong>kommunikation</strong> endnu <strong>et</strong><br />
sådant tegn.<br />
Antall<strong>et</strong> af ledige stillinger inden for information og <strong>kommunikation</strong> fortsætter<br />
nemlig med at stige. D<strong>et</strong> viser de eneste opgørelser fra Danmarks<br />
Statistik, som baserer sig på and<strong>et</strong> kvartal i år.<br />
Stigningen er ganske mar<strong>kan</strong>t: Næsten en tredjedel flere ledige stillinger<br />
er der registrer<strong>et</strong> i and<strong>et</strong> kvartal i forhold til første kvartal. Danmarks<br />
Statistik har ændr<strong>et</strong> opgørelsesm<strong>et</strong>ode, så d<strong>et</strong> er vanskeligt at sammenligne<br />
længere tilbage i tiden, men med d<strong>et</strong>te forbehold er antall<strong>et</strong> af<br />
ledige stillinger inden for information og <strong>kommunikation</strong> d<strong>et</strong> højeste siden<br />
2009.<br />
De fleste ledige stillinger er i små og mellemstore virksomheder (op til<br />
50 ansatte) og d<strong>et</strong> er også her, vi ser den største stigning.<br />
Som KS-medlem <strong>kan</strong> du trække på specialiser<strong>et</strong> viden i forbindelse<br />
med din jobsøgning, og når jobb<strong>et</strong> er i hus. I indeværende år har over 300<br />
medlemmer af KS allerede få<strong>et</strong> karriererådgivning, og cirka 250 har få<strong>et</strong><br />
gennemgå<strong>et</strong> deres kontrakt i forbindelse med nyt job.<br />
Persongalleri<br />
Nyt job<br />
Pia Bechsgaard er ansat som Media<br />
Manager hos International Federation for<br />
Housing and Planning<br />
Lars Ankersen, fra studerende i<br />
Analytisk Journalistik ved Aarhus Universit<strong>et</strong><br />
til <strong>kommunikation</strong>smedarbejder hos<br />
Tre<strong>kan</strong>tområd<strong>et</strong>s Varm<strong>et</strong>ransmissionsselskab<br />
I/S (TVIS)<br />
Jesper Nørbæk Christensen, fra<br />
fuldmægtig hos SKAT til <strong>kommunikation</strong>sog<br />
mark<strong>et</strong>ingmedarbejder hos Bigadan A/S<br />
Sandra Jensen, fra studentermedarbejder<br />
hos KMD A/S til <strong>kommunikation</strong>srådgiver<br />
hos KMD A/S<br />
Ann<strong>et</strong>te Hessner, fra PA og mark<strong>et</strong>ingassistent,<br />
International Mark<strong>et</strong>ing<br />
hos Takeda (tidl. Nycomed A/S) til web, it,<br />
mark<strong>et</strong>ing, internt salg og adm. ansvarlig<br />
hos Power Tools ApS<br />
M<strong>et</strong>te Dorthea Hansen, fra Business<br />
Researcher hos Talentor Denmark<br />
til Research Consultant hos Laigaard &<br />
Partners A/S<br />
Camilla Schrøder er ansat som<br />
<strong>kommunikation</strong>s- og mark<strong>et</strong>ingkonsulent<br />
hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />
Institut i Hvidovre<br />
Søren Bom, fra <strong>kommunikation</strong>skonsulent<br />
i Københavns Kommune, Teknikog<br />
Miljøforvaltningen til chefkonsulent<br />
samme sted
38/39<br />
medlem / portræt<br />
Tekst / Anne Nimb<br />
Foto / Carsten Snejbjerg<br />
HELENE KaaS, 32 ÅR<br />
15.10. Fra mark<strong>et</strong>ingkoordinator hos Siemens til Team Copenhagen<br />
som <strong>kommunikation</strong>smedarbejder<br />
Dit seneste job var som mark<strong>et</strong>ingkoordinator, og nu er<br />
du sprung<strong>et</strong> til ren <strong>kommunikation</strong>. Er d<strong>et</strong> tilfældigt, eller<br />
nog<strong>et</strong> du har stræbt efter<br />
Jeg brænder for, hvordan <strong>kommunikation</strong> <strong>kan</strong> bygge broer og skabe<br />
resultater. De seneste to år har <strong>jeg</strong> i tæt samarbejde med en række<br />
produktchefer markedsført B2B-produkter i Siemens Industry. Jeg<br />
har vær<strong>et</strong> meg<strong>et</strong> glad for mit arbejde, men mit <strong>kommunikation</strong>shjerte<br />
banker stærkere for for eksempel at formidle interesseorganisationers<br />
mærkesager og fortælle menneskers historie.<br />
<strong>Hvad</strong> ser du som forskellen på at arbejde med mark<strong>et</strong>ing<br />
og <strong>kommunikation</strong><br />
Mange af mine arbejdsopgaver i Siemens <strong>vil</strong>le <strong>jeg</strong> b<strong>et</strong>egne som<br />
<strong>kommunikation</strong>sopgaver, til trods for at <strong>jeg</strong> var ansat som mark<strong>et</strong>ingkoordinator.<br />
De to discipliner flyder efter min erfaring meg<strong>et</strong><br />
sammen ude i den ”virkelige verden”. De opgaver, som <strong>jeg</strong> <strong>vil</strong> kalde<br />
klassiske <strong>kommunikation</strong>sopgaver, såsom intran<strong>et</strong> og medarbejderblad,<br />
var beskrev<strong>et</strong> i afdelingens mark<strong>et</strong>inghåndbog. D<strong>et</strong> vidner om<br />
en tilgang, hvor mark<strong>et</strong>ing som fagdisciplin rangerer over <strong>kommunikation</strong>.<br />
D<strong>et</strong> skyldes formentlig, at afdelingen har vær<strong>et</strong> dominer<strong>et</strong> af<br />
cand.merc.’er. Jeg havde nok brugt titlen <strong>kommunikation</strong>shåndbog i<br />
sted<strong>et</strong>. Uans<strong>et</strong> h<strong>vil</strong>ke briller man har på, så er d<strong>et</strong> vigtigste jo, at de<br />
to discipliner understøtter hinanden, så man opnår de bedst mulige<br />
resultater.<br />
Hvorfor skiftede du job<br />
Da min kontrakt udløb den 31. august 2013 var der ikke flere gravide<br />
mark<strong>et</strong>ingmedarbejdere i sigte, så <strong>jeg</strong> måtte ud på nye udfordringer.<br />
Jeg havde tilmeldt mig <strong>et</strong> af KS’ kurser i effektiv jobsøgning, som <strong>jeg</strong><br />
skulle deltage i <strong>et</strong> par dage efter, <strong>jeg</strong> var stopp<strong>et</strong>. Dagen før kurs<strong>et</strong><br />
fik <strong>jeg</strong> en mail fra min tidligere chef hos Siemens om <strong>et</strong> job hos<br />
Team Copenhagen, som hun havde s<strong>et</strong> på Linkedin. På kurs<strong>et</strong> fik vi<br />
inspiration til, hvordan man kontakter en virksomhed telefonisk, så<br />
<strong>jeg</strong> ringede på jobopslag<strong>et</strong> i pausen. D<strong>et</strong> gik virkelig godt, og <strong>jeg</strong> blev<br />
kaldt til samtale den næste dag, uden at have aflever<strong>et</strong> en egentlig<br />
ansøgning. Jeg var til endnu en samtale og kunne ugen efter gå<br />
tilbage på jobsøgningskurs<strong>et</strong>s anden dag med min kontrakt i tasken.<br />
Hvordan passer dit nye job i forhold til de opgaver, du<br />
helst <strong>vil</strong> beskæftige dig med<br />
D<strong>et</strong> passer helt perfekt. D<strong>et</strong> nye job er meg<strong>et</strong> i r<strong>et</strong>ning af d<strong>et</strong>, <strong>jeg</strong><br />
egentlig havde tænkt mig, da <strong>jeg</strong> blev færdiguddann<strong>et</strong>. I Team<br />
Copenhagen arbejder vi for at fremme eliteidrætten i København og<br />
gøre byen til den bedste by i Norden at dyrke eliteidræt i. En af mine<br />
primære opgaver er at være redaktør på magasin<strong>et</strong> CPH SPORT.<br />
Derudover skal <strong>jeg</strong> være tovholder på vores årsrapport, vedligeholde<br />
to websites og stå for pr. Så d<strong>et</strong> er <strong>et</strong> rigtigt skrivejob til en ordgøgler<br />
som mig.
D<strong>et</strong> sker!<br />
Møder og arrangementer<br />
i Kommunikation og Sprog<br />
København<br />
København<br />
13. november<br />
Karrieresamtaler<br />
11. november<br />
Skriv til personal<strong>et</strong>,<br />
Ledighedsstress<br />
pressen og de prægtige kunder 11. november<br />
På rundtur i<br />
video-snedkerens 14. november hoved 12. november<br />
Lønforhandlingskursus for privatansatte<br />
Effektiv jobsøgning 2<br />
13. november<br />
– forhandling i praksis del II<br />
Kursus i InDesign<br />
13. november<br />
16. november<br />
Sprogpolitik<br />
Kursus i InDesign<br />
– fra ord til handling 13. november<br />
Komp<strong>et</strong>enceworkshop<br />
19. november<br />
14. november<br />
Kursus Kursus i Photoshop i Photoshop 14. november<br />
Dig og din barselsorlov<br />
18. november<br />
19. november<br />
Vil Employability<br />
du være med i en læseklub 18. november<br />
LinkedIn for øvede<br />
19. november<br />
19. november<br />
Lønforhandlinger<br />
Kinesisk sprogvidenskab på 19. intern<strong>et</strong>t<strong>et</strong> november<br />
ComBrain&Breakfast<br />
morgenmøder<br />
22. november<br />
21. november<br />
NTIF 2012<br />
Karrieresamtaler<br />
21. november<br />
Nyt 26. n<strong>et</strong>værk november for KS’ere,<br />
der Komp<strong>et</strong>enceworkshop<br />
rådgiver ledere<br />
21. november<br />
Kursus i InDesign<br />
25. november<br />
6. december<br />
Kursus Karrieresamtaler<br />
i Photoshop<br />
29. november<br />
Karrieresamtaler<br />
2.december<br />
8. januar<br />
Hyldest<br />
Lønforhandlingskursus<br />
til d<strong>et</strong> danske sprog<br />
for privatansatte<br />
5. december<br />
Dig – og kom din bag barselsorlov om forhandlingen 16. del december<br />
Karrieresamtaler<br />
17. december<br />
Effektiv jobsøgning 1<br />
22. januar<br />
Skriv journalistisk<br />
23. januar<br />
Effektiv jobsøgning 2<br />
29. januar<br />
Er du iværksætter og drømmer<br />
du om at starte dit eg<strong>et</strong><br />
3. februar<br />
<strong>Hvad</strong> er dansk sprog egentlig 20. februar<br />
Aarhus<br />
7. februar<br />
Lønforhandlingskursus for privatansatte<br />
Pension <strong>liv</strong>e – spring den<br />
– forhandling i praksis del II<br />
kedelige læsning over<br />
21. november<br />
Aarhus<br />
Karrieresamtaler<br />
25. november<br />
15. november<br />
Aalborg<br />
Skriv til personal<strong>et</strong>, pressen og de prægtige<br />
kunder - bøj dine komp<strong>et</strong>encer i<br />
Komp<strong>et</strong>enceafklaring<br />
neon<br />
12. november<br />
15. november<br />
WordPress introkursus<br />
26. november<br />
Karrieresamtaler<br />
Kolding<br />
21. november<br />
Lønforhandlingskursus for privatansatte<br />
Komp<strong>et</strong>enceworkshop<br />
13. november<br />
– kom bag om forhandlingen del I<br />
Karrieresamtaler<br />
2. december<br />
6. december<br />
Karrieresamtaler<br />
Odense<br />
Skriv 6. december journalistisk<br />
26. november<br />
Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i<br />
Karrieresamtaler<br />
forkøb<strong>et</strong><br />
9. december<br />
12. december<br />
Lønforhandlingskursus for privatansatte<br />
– forhandling i praksis del II<br />
Esbjerg<br />
12. november<br />
Workshop om personlig gennemslagskraft<br />
v/Ann<strong>et</strong>te Bjerre Ryhede<br />
Odense<br />
14. november<br />
Karrieresamtaler<br />
20. november<br />
Excel for kommunikatører<br />
4. december<br />
Karrieresamtaler<br />
Hold øje med<br />
kalenderen på hjemmesiden.<br />
Der kommer hele tiden<br />
nye arrangementer over<br />
hele land<strong>et</strong>.<br />
Hvis du <strong>vil</strong> vide,<br />
hvornår der er gratis arrangementer<br />
i nærheden<br />
af dig, så tilmeld dig arrangementsnyhedsbrev<strong>et</strong><br />
på<br />
hjemmesiden.
Change language