November_08.pdf - Leder - FDF

FDFLEDEREN 

NR. 7 | NOVEMBER 2008 

LEDERUDDANNELSE 

Foto: KFUM-spejderne 

PÅ NYE MÅDER 

SÅDAN GØR DU, NÅR ULYKKEN ER UDE 

SELVTILLID I TUMLINGEHØJDE 

FORÆLDREARBEJDE

i skoler 

på nye måder 

på tv 2 er sidste afsnit af serien Skolen – verdensklasse 

på 100 dage netop rullet over skærmen. 

nye undervisningsmetoder skulle få eleverne 

på gauerslund Skole op i verdensklasse. og eleverne 

blev bedre. tv-serien affødte en debat i 

medierne, om hvorvidt de positive forandringer 

skyldes læringsstilene, eller blot det faktum at 

hele danmarks øjne pludselig var vendt mod 

gauerslund Skole. uanset, var det imponerende at 

se, hvordan børnene fik gejst og lyst til arbejdet, 

når undervisningen pludselig tog udgangspunkt i 

den enkelte. 

i handlingsplanen for 2009-2010 præsenteres 

en helt ny FdF-uddannelse under overskriften FdF 

akademi. en lederuddannelse er ikke umiddelbart 

nogen nyhed i FdF. men denne uddannelse er ikke 

som de andre. ideen er, at den skal udvikles i samarbejde 

med en ekstern uddannelsesinstitution på 

universitetsniveau. Forhåbentlig vil en kompetent 

lederuddannelse give gejst og inspiration til FdFarbejdet. 

men samtidig vil uddannelsesinstitutionens 

kvalitetsstempling af forløbet give deltagerne 

noget, de kan tage med ud i den virkelige verden. 

FdF akademi vil dermed være en uddannelse, der 

tager udgangspunkt i den enkelte – fordi uddannelsen 

har afsæt i deltagernes (fritids-)interesse. 

akkurat som i tv-eksperimentet. 

kFum-spejderne har netop færdiggjort et forløb 

for unge spejdere under overskriften Scout 

acadamy. målet var at flytte spejderarbejdet fra 

mødelokalet og ud i samfundet. Samtidigt klædte 

kurset også deltagerne på til at gennemføre projekter 

på egen hånd og gav dem redskaber til at 

udvikle deres kompetencer. kursisterne har alle 

modtaget et kompetencebevis udviklet i samarbejde 

med dansk ungdoms Fællesråd og niels 

brock - Copenhagen business College. det er altså 

et konkret eksempel på, at man gør lederuddannelsen 

brugbar i det virkelige liv. 

i dette nummer af FdF lederen kan du læse 

meget mere om spejdernes Scout academy og 

initiativerne omkring FdF akademi. Jeg glæder mig 

meget til at høre, hvordan landsmødet tager imod 

forslaget. Husk, at du allerede nu kan starte debatten 

på blånet. 

vi ses på landsmødet - enten in real life eller via 

livestraming på fdf.dk/lm2008 

Christina gro Hansen 

Redaktør 

FdF lederen e-mail: lederen@FdF.dk 

UDGIVER: FdF, rysensteensgade 3, 1564 københavn v, tlf.: 33 13 68 88 · REDAKTØR: Christina gro Hansen, tlf.: 24 48 81 91, e-mail: christinagro@FdF.dk · REDAKTIONSSEKRETÆR: Heidi bak nielsen, 

Samsøgade 75 1., 8000 århus C, tlf.: 51 96 20 94, e-mail: heidibak@FdF.dk · FAGREDAKTØRER: Småt og blåt: magle nydal, tlf.: 29 64 77 07, e-mail: magle@FdF.dk · morten krogsgaard, tlf.: 20 72 88 47, 

e-mail: mortenk@FdF.dk · birgitte troldtoft, e-mail: birgitte_troldtoft@hotmail.com · Baggrund: brian karstensen, tlf.: 41 42 40 07, e-mail: spejder@FdF.dk · Børn og unge: marie grabow Westergaard, 

tlf.: 22 36 87 06, e-mail: muggegrabow@gmail.com · Guide: kim Horsevad, tlf.: 98 95 64 40, e-mail: kim@horsevad.dk LAYOUT: Jette mose pallesen, bjerndrupvej 10, vejrup, 6740 bramming, tlf.: 76 95 00 25, 

e-mail: mosekonen@FdF.dk · TRYK: Silkeborg bogtryk, box 52, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 82 16 55 

iSSn 1398-3121 

FdF lederen er Frivilligt drenge- og pige-Forbunds blad til samtlige ledere og bestyrelsesmedlemmer i landsforbundet. bladet udtrykker ikke nødvendigvis FdFs officielle holdning. det udkommer i 7200 

eksemplarer 8 gange årligt og ekspederes af FdFs forbundskontor, rysensteensgade 3, 1564 københavn v. tlf. 33 13 68 88. årsabonnement kr. 140,-. adresseændring meldes til Forbundskontoret. 

FDF LEDEREN | NÆSTE NUMMER UDKoMMER D. 15. DECEMBER 2008 |

Foto: kFum-spejderne 

Foto: Falck presseafdeling Foto: asbjørn laurberg 

guide 18 

Hvad gør du, når uheldet er ude 

Småt og blåt 4 

baggrund 10 

kFum-spejderne arbejder med lederuddannelse 

på nye måder 

Foto: brorsons kirke 

kirke og kriStendom 14 

om Helligånd og hættetrøjer 

Foto: dennis Skærup Højlund andersen 

reportage 22 

Stemningsrapport fra FdFterårsferien 

Foto: Simon Fauerskov 

børn og unge 24 

Sådan får dine FdF-unger hænderne 

over hovedet af selvtillid 

aktuelt 26 

medlemsudvalget har søsat et 

forældrearbejdeprojekt 

Foto: per bergmann 

Hb-kandidater 8 

udvalg 30 

navne, adreSSer 34 

FDF LEDEREN | iNDhoLD | 23

Foto: Thomas Nielsen 

Siggaard 

siger… 

Så er det med at få 

arbejdstøjet på! 

I denne måned vælges det nye menighedsråd og dermed det folkelige organ i 

netop dit sogn, der skal være med til at fremme det kirkelige liv, der hvor din 

kreds hører til. Forhåbentligt bliver der valgt rigtig mange ind, der vil de unge. 

Som vil være med til at give de unge stemme. Forhåbentligt bliver der valgt mange 

ind, som ønsker at se kirken vokse og blive en levende del af et moderne 

samfund, hvor de unge, der i dag fylder vore skoler og uddannelsesinstitutioner, 

i morgen bliver dem, der skal tage ansvar for den fælles folkekirke. Eller sagt på 

en anden måde, er folkekirken som institution mere afhængig af de unge end de 

unge er afhængig af folkekirken. 

Men som et kirkeligt børne- og ungdomsarbejde er det ikke nok blot at se på 

og kritisere, for folkekirken er også os. Det er også den enkelte FDF kreds opgave 

i samarbejde med menighedsråd, præster og andre ansatte at være med til at 

skabe det kirkelige liv i sognet. Når man peger på andre, skal man huske, at de 

fleste fingre peger på én selv. Derfor handler det ikke om, hvad menighedsråd 

og præster kan gøre for FDF, men det handler om, hvad vi kan gøre sammen. 

Der sker meget positivt i den folkekirkelige verden i disse år. Det skal vi glæde os 

over, og sørge for at den udvikling fortsætter – og gerne med endnu mere mod 

og fremsyn. 

Det bedste ved et valg er, at man ligesom kan starte på en frisk. Sætte sig nye 

mål og gå nye veje. Jeg tror ikke, at den mulighed bliver bedre end netop ved 

dette valg. Så det er med at få arbejdstøjet på. Held og lykke med det! 

FDF er med i kampagnen” Gi’ de unge stemme”. Listen over måder at knække 

nakken på, som ung, er lang. Derfor er målet ikke, at unge skal sidde på taburetterne 

i menighedsrådene. De unge lederkræfter i kredsene skal i ste≠det lege, 

spille, fortælle og lave endnu bedre FDF-arbejde til gavn for FDF, børnene i sognet 

og kirken. 

Målet med kampagnen er at få flere menighedsrådsmedlemmer, der vil være 

de unges ambassadører og tale deres sag. Vi skal finde erfarne folk, der kan og 

vil pege menighed≠srådets kompas i retningen af de unge. 

På Sletten har de, som en del af efterårskurset for seniorer sat en række 

præster stævne, som har snakket med de unge deltagere om, hvilken slags folkekirke, 

der giver mening for dem. Dialog, nytænkning og fællesskab var ord, der 

gik igen. 

Med SUK-arbejdet har FDF været med til at sætte en folkekirkelig dagsorden 

for de unge, og lad os håbe, at vi kan blive ved med at sætte fodspor i det kirkelige 

landskab. 

Preben Siggaard 

Formand for hovedbestyrelsen 

PS! Har I fået aftalt, hvornår jeres kreds skal mødes med det nye menighedsråd 

Alt, hvad der skulle serveres i lejren, blev først hentet 

på marken 

Fra jord 

til raftebord 

I september var der høstmarked hos årstiderne 

på Krogerup Avlsgård i Humlebæk. 

årstiderne er, som det sikkert er mange 

bekendt, et firma, hvor man kan tegne 

abonnement på økologisk frugt og grønt 

Af Thomas Nielsen 

Årstidernes Høstmarked plejer at bestå af egne udstillere 

og boder samt andre med spændende økologiske 

tilbud. Men i år var der også noget nyt på programmet. 

Der var nemlig FDFere med fra FDF Helsingør 1. 

kreds. Årstiderne var gået sammen med FDF Helsingør 

1. kreds om et arrangement, der i korte træk skulle 

vise, hvordan en rigtig primitiv lejr fungerer. FDFerne 

ankom fredag aften og gik straks i gang med at bygge 

lejren op. 

- Vi havde besluttet os for, at vi ikke gad lave snobrød, 

fortæller Kasper Linné fra FDF Helsingør 1. Kreds 

og fortsætter: 

- Vi vil godt kendes på andet end snobrød. Allerede 

lørdag formiddag efter at markedet havde haft åbent 

i en times tid, og der havde været adskillige forældre 

med børn henne og spørge, om de kunne få lov til 

at lave et snobrød, måtte vi sadle om. Så vi gik i gang 

mad at lave dej til økologiske snobrød. Senere stod 

den på økologiske kartoffelchips i det primitive køkken. 

- Vi var faktisk ikke helt klar over, hvad vi havde sagt 

ja til i starten, da vi lavede aftalen med Årstiderne, 

siger Thomas Nielsen fra FDF Helsingør. 

- Vi blev lidt overraskede, da Peter fra Årstiderne om 

fredagen fortalte os, at der kommer omkring 12.000 

gæster til markedet i løbet af lørdag og søndag. 

I løbet af de to dage, er budet, at der mindst er blevet 

lavet 1.500-2.000 snobrød på gløderne.

Jesus som samurai 

og superhelt 

manga-biblen forsøger at gengive de bibelske 

fortællinger i et udtryk, de unge forstår 

Foto: Manga-biblen 

Anmeldelse af Jacob Zakarias 

Larsen, præst og forbundssekretær 

En mørk mand med smalle 

øjne, vildt hår og styrke som 

en japansk samurai træder ind 

i templet og jager kræmmerne 

ud. Han kæmper med ordene 

som sit sværd mod mørkets 

magter og onde farisæer. 

I den nylig udgivet Mangabibel 

er Jesus tegnet som en 

japansk superhelt, der irettesætter 

selvretfærdige jøder og 

afslører korrupte ledere. 

Manga er en af tidens 

populære tegneserie-genrer 

og stammer oprindeligt fra 

Japan. Genren rummer både 

aktion, humor og følelser, og 

den er meget populær blandt 

mange unge. Jeg har aldrig selv 

dyrket denne japanske tegneseriegenre, 

men efter at have 

åbnet tegneserien, så har jeg 

fået endnu en indgangsvinkel til 

Biblens fortællinger. Tegneren 

leder mig hurtigt fra Adam og 

Eva over Moses til Jesu fristelse 

i ørkenen og lignelsen om den 

barmhjertige samaritaner. 

Jeg bladrer og bladrer og 

mine øjne skanner tegningerne. 

I lignelsen om den gældbundne 

tjener er kongen blevet en 

mafiaboss, der kræver sin gæld 

af sin nådesløse mellemleder. 

Den fortabte søn forlader sin 

far med ordene: “Vi ses! Du 

skal ikke vente oppe”. Og på 

den følgende side er sønnen 

omgivet af letpåklædte kvinder 

og sprut. 

Hurtigt er jeg gennem mange 

af de centrale af Jesu lignelser, 

og jeg fortsætter med Paulus 

ind i historien om de første 

kristne menigheder. 

Tegneren, den 42-årige 

Ajinbayo Akinsiku, der kalder 

sig Siku, siger selv om sit syn 

på den Jesus, han forsøger at 

bringe til live i tegneserien: 

- I min verden er Jesus en 

slags japansk samurai. Han er 

som en superhelt, der kommer 

til byen for at rydde den for 

ondskab. 

Men han 

tvivler på 

sin mission 

og har 

også en 

mørk side. 

Ligesom 

Superman 

eller 

Batman 

må han 

kæmpe med sig selv, før han 

indser sit kald. 

Ethvert forsøg på at gengive 

de bibelske fortællinger er en 

tolkning med muligheder og 

mangler. At beskrive Jesus som 

superhelt er i mine øjne problematisk, 

da Gud ikke er en 

supermand eller en tryllekunstner, 

der med et slag med tryllestaven 

fjerner alt jordens ulykke 

og uretfærdighed. Genrens voldelige 

utryk får også rynkerne 

frem i panden på mig, men når 

Manga-biblen alligevel skal med 

i den kasse af inspirationsmaterialer, 

jeg har med rundt til FDF 

kredsene, så 

er det fordi, 

den giver 

mig lyst til at 

læse mere i 

Biblen. Ved 

hvert afsnit 

er der også 

en bibelhenvisning, 

hvis 

man vil vide 

mere. 

Manga-biblen er et godt 

forsøg på at udtrykke biblens 

ærinde i et sprog og en form, 

de unge kender. Den går som et 

ninja-cirkelspark lige ind. 

Udgiver: Kristeligt Dagblad 

ISBN: 9788774670261 

Udgivelsesår: 2008 

Antal sider: 210 

Sprog: Dansk 

Netbaseret håndbog om friluftsliv 

Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen 

Af Magle Nydal 

Vildmarkshaandbogen.dk er en 

ny web-baseret bog om friluftsliv 

skrevet af Kim Horsevad. Den 

web-baserede udgivelsesform 

giver mig løbende mulighed for 

at tilføje nyt materiale til bogen. 

For tiden arbejder jeg på et 

kapitel om kognitiv udvikling 

hos deltagerne i naturpædagogiske 

forløb, udtaler Kim 

Horsevad. 

Det generelle indhold i bogen 

er både simple og mere teknisk 

avancerede færdigheder inden 

for friluftslivet og indeholder 

både praktiske idéer og teoretisk 

viden. Bogen indeholder i 

blandt andet et kapitel om grej 

og udstyr, hvor hovedvægten 

ligger på udvælgelse af udstyr 

samt et kapitel om båltænding, 

hvorfra disse to måder at tænde 

ild på kommer fra. 

To måder AT TæNde Ild 

på – UdeN TæNdSTIkker 

Batteri og ståluld 

Med et par batterier og lidt 

ståluld kan du tænde ild. Stålulden 

overdrysses med meget 

findelt, let brandbart materiale, 

hvorefter der sættes strøm der 

til. Den producerede varme vil 

få det brandbare materiale til at 

ulme, hvorefter en lille gnist og 

flamme kan pustes frem. 

Flint og stål 

Flint, som slåes hårdt med hærdet 

stål, vil producere gnister. 

Det er samme princip som 

kendes fra tidligere tiders fyrtøj. 

Gnisten skal fanges af noget 

meget letantændeligt materiale, 

hvorefter der kan pustes en 

flamme frem. 

FDF LEDEREN | småt og bLåt | 45

Mere fokus 

- især på kvalitet 


Et nyt projekt, der lanceres på landsmødet, 

er en hjælp til at styrke kredsenes 

arbejde med at blive et endnu bedre sted 

at være for børn og voksne. midlet er fire 

målrettede møder med en konsulent 

Af Morten Dalgaard 

Såvel FDFs egne som eksterne 

undersøgelser peger på, at 

vi skal tænke mere kvalitet i 

FDF-arbejdet, både for børn og 

for voksne. Vi skal ikke alene 

fokusere på flere medlemmer. 

Den gode og attraktive kreds 

fastholder og tiltrækker lettere 

medlemmer. 89 kredse er indtil 

videre startet i et fokuskredsforløb. 

Målsætningen om 10 % 

flere medlemmer i fokuskredsene 

er ikke helt indfriet. Der 

er sket tydelig positiv udvikling 

i langt de fleste af kredsene, 

mens få, til trods for indsatsen, 

er gået tilbage i medlemstal. 

Medlemsudviklingen for fokuskredsene 

spænder fra minus 

32 til plus 83. Erfaringerne fra 

fokuskredsprojektet danner 

nu afsæt for, hvordan vi aktivt 

arbejder med at styrke kredsene 

i fremtiden. Derfor lanceres 

til landsmødet en ny strategi 

med flere tiltag. 

Blandt nyhederne er en helt 

ny model, hvor kredsene fire 

gange på et år får tilbudt konsulentbistand 

til hele lederflokken. 

Her arbejder vi målrettet 

med at styrke kredsen som 

et attraktivt sted at være. Den 

nye model er primært rettet 

mod de små og mellemstore 

kredse. Sideløbende fortsætter 

det eksisterende fokuskredsprojekt 

i en forbedret og tilpasset 

udgave, da erfaringerne 

viser, at de større kredse kan 

have stor glæde af forløbet. 

Kredsene har noget at glæde 

sig til, og på landsmødet kan I 

komme med input til, hvordan 

Landsforbundet kan hjælpe og 

støtte kredsene. Både kredse 

der har været i fokus og dem 

der endnu ikke har været, skal 

allerede nu begynde at overveje 

hvornår de (igen) er klar til at 

tænke udvikling i kredsarbejdet. 

Sikkert er det, at der er hjælp 

og støtte at hente til dem, der 

vil arbejde målrettet med at 

tænke fremtid. 

Eventgudstjeneste for unge 

I praktik som Gud 

Af Morten Krogsgaard 

Bønner vælter ind fra hele verden, og 

du skal svare på dem. Du har nøglerne 

til himlen, men hvem kommer 

ind Du skal få folk til at elske dig, 

men hvordan 

På med arbejdstøjet, for du skal 

sammen med dine FDFere i praktik 

som Gud! 

FDFs Kristendomsudvalg har sammen 

med FDF Eksperimentarium 

lavet et oplæg til en gudstjeneste eller 

en andagt, hvor de unge gennem 

aktiviteter bliver inddraget i nogle 

dilemmaer. 

- Formålet med oplægget er at få 

de unge til at reflektere over, hvad 

Gud mon tænker samt nogle af de 

spørgsmål, vi mennesker rejser: Hører 

Gud vores bønner Hvad er bøn Har 

vi en fri vilje til selv at vælge Hvordan 

tænker Gud Hvad er kærlighed, 

forklarer forbundssekretær og præst i 

FDF Jacob Zakarias Larsen. 

Projektgruppen fik ideen efter en 

aften at have set filmen Bruce den 

Almægtige, hvor en mand pludselig 

får overdraget rollen som ferievikar 

for Gud med alt, hvad det indebærer. 

- Filmen er pakket med bibelske 

referencer og pointer. Den er sjov 

og på samme tid alvorlig, for til sidst 

må Bruce give op. Han siger: “Du har 

vundet. Jeg vil ikke være Gud mere. 

Jeg vil, at du skal gøre, hvad der bedst 

for mig. Din vilje ske.” Det er jo en 

god bibelsk pointe, som jeg håber, 

materialet kan formidle til de unge, 

siger Jacob Zakarias Larsen. 

Materialet er en del af FDFs handlingsplan 

og kommer ud med kredsforsendelsen 

inden jul.

Foto: Asbjørn Laurberg 

FDFs forkyndelseskoordinatorer 

mødtes i september og er nu 

klar til at inspirere kredsene til 

interessant forkyndelse 

Landsdelens forkyndelseskoodinatorer skal inspirere kredsenes ledere 

Fokus på forkyndelse 

Af Jacob Zakarias Larsen 

Uden forkyndelse, intet FDF. 

Derfor har FDFs kristendomsudvalg 

sammen med landsdelsledelserne 

udpeget en forkyndelseskoordinator 

i hver landsdel. 

Forkyndelseskoordinatoren skal 

sammen med landsdelsledelsen 

sætte FDFs formål på dagsordenen 

i landsdelen og inspirere 

lederne i kredsene til at møde 

børn og unge med den fortælling, 

FDF bygger på. 

Flere af de udpegede forkyndelseskoordinatorer 

mødtes på 

FDF-kurset i september til en 

snak om FDFs formål og konkrete 

forkyndelsesideer. En af 

dem, der har sagt ja til at være 

forkyndelseskoordinator, er Tina 

Sasser fra FDF Herning 2. kreds. 

- Jeg valgte at blive forkyndelseskoordinator, 

fordi jeg synes 

forkyndelse er spændende og 

noget, vi i FDF skal have mere 

fokus på. Jeg synes, det er vigtigt, 

at vi hjælper flere i gang 

med at forkynde, og det er en 

skam, hvis den eneste grund til 

at nogle ledere ikke forkynder, 

er, at de mangler ideer. Det 

vil jeg gerne være med til at 

sætte fokus på, siger Tina Sasser, 

forkyndelseskoordinator i 

Landsdel 3. 

Hvis din kreds har brug for 

inspiration, så kontakt landsdelens 

forkyndelseskoordinator 

eller FDFs præst og få ideer 

og nye vinker på det, der er 

FDF formål – at møde børn og 

unge med evangeliet om Jesus 

Kristus. 

FDF LEDEREN | småt og bLåt | 67

Allan Frank Walther 

Alder: 30 år 

Beskæftigelse: Intern revisionschef, 

Semler Gruppen 

Kreds: FDF F4 

FDF-opgaver: HB-medlem siden 2004, 

kredsleder siden 1997, klasseleder siden 

1993. 

Med vedtagelsen af Vision 2015 er vi i FDF 

begyndt at turde se længere frem end i morgen. 

Når vi tør det, er det også vigtigt, at vi 

tør stille spørgsmålstegn ved det FDF, som vi 

kender i dag, og hvordan vi sikrer os, at visionen 

ikke bare bliver en balkonerklæring uden 

egentlig indhold. 

Som medlem i det nuværende HB har jeg 

igennem de seneste fire år medvirket til at 

udfordre den traditionelle måde at tænke 

FDF på. Endnu har vi ikke set effekten af de 

seneste to års arbejde med Vision 2015 på 

medlemstallet, og måske ser vi den heller ikke 

de næste to år, men jeg er overbevist om at 

ved fortsat at udfordre den traditionelle måde 

at tænke, gøre og leve FDF på, vil vi over de 

næste to år få tilpasset vores organisation, så 

den står styrket til at vende medlemskurven 

– og det handler ikke kun om at ændre forbundsskjortens 

udseende! 

TÆNKE x GØRE x LEVE = RESULTAT 

TÆNKE: Vi skal i HB turde udfordre os selv 

på vores egen organisationsform, vores samarbejdspartnere, 

vores medlemsformer, vores 

økonomi og ikke mindst vores krav til, hvad 

det vil sige at være kreds i Landsforbundet FDF. 

GØRE: Vi skal i HB turde handle og gøre 

det, som vi mener er nødvendigt for at 

opfylde Landsforbundets prioritering af handlingsplansopgaver 

og væsentligst indfrielse af 

Vision 2015. 

LEVE: Vi skal i HB turde identificere os selv 

med FDF og vise vi vil, fordi vi finder FDF interessant 

og relevant for derigennem at skabe 

hjerteblod og bidrage til, at andre medlemmer 

i FDF tør tænke, gøre og leve FDF. 

Udover at kunne bidrage konstruktivt til det 

strategiske arbejde i HB vil jeg i lighed med de 

foregående fire år også kunne bidrage konstruktivt 

i økonomiske og juridiske problemstillinger, 

som fortsat vil være en væsentlig del af 

driftsopgaverne omkring HB-bordet. 

Iben Nielsen 

Alder: 34 år 

Beskæftigelse: Journalist 

Kreds: FDF Utterslev 

FDF-opgaver: Tumlingeleder 

Hvis ikke medlemsudviklingen vender, vil 

FDF i år 2016 nå under 20.000 medlemmer 

- en halvering siden midt i 80’erne. Det siger 

sig selv, at den udvikling må og skal vendes, 

hvis vi også fremover vil møde børn og unge 

med den historie, som vi tror på. Derfor vil 

FDFs medlemstal naturligt står højst på min 

dagsordenen som nyt medlem af hovedbestyrelsen. 

Det kræver en indsats på flere fronter: 

Fra min egen kreds ved jeg, at det sjældent 

er børnene men de gode ledere, der er en 

mangelvare og dermed årsagen til, at børnene 

forsvinder. Derfor vil jeg arbejde for 

optimale vilkår for rekruttering og fastholdelse 

af ledere. 

De seneste års medlemsnedgang har 

dog vist, at det ikke er tilstrækkeligt alene 

at satse på at styrke vores eksisterende 

arbejde. Hvis FDF skal overleve, er der behov 

for at tænke FDF på alternative måder og 

skabe et helt nyt arbejde, der kan udvikle 

sig sideløbende med det kredsarbejde, der 

har været grundpillen siden 1902. Et FDF Version 

2.0 med helt nye aktivitets, møde - og 

medlemstyper vil blive et vigtigt arbejde de 

kommende år. 

Sidst men ikke mindst skal vi blive bedre 

til at kommunikere, hvem vi er – til børn 

og deres forældre, til potentielle ledere, til 

politikere og til resten af vores omverden. 

Jeg tror på, at FDF mere end nogensinde 

har noget vigtigt at tilbyde nutidens børn 

og unge. Men det er behov for, at vi får set 

vores formål, vores uniform og resten af 

vores eksterne kommunikation grundigt 

igennem og få formuleret, hvad det egentlig 

er, vi kan og vil, så også andre end vi selv kan 

forstå det. 

Som uddannet journalist med arbejde i 

kommunikationsbranchen vil kommunikation 

naturligt være mit fokus som medlem af 

hovedbestyrelsen. Derudover vil jeg trække 

på mine erfaringer fra kredsarbejdet, fra 

mine år som instruktør på FDFs lederkurser, 

som skribent på FDF LEDEREN samt min 

periode som ansat kommunikationsmedarbejder 

i Landsforbundet. 

Maiken Baltzer Løsmar 

Alder: 28 år 

Beskæftigelse: Universitetsstuderende 

(samfundsfag og psykologi) 

Kreds: FDF Fredensvang 

FDF-opgaver: Puslingeleder, medlem af 

FDFs kristendomsudvalg 

FDF har altid fyldt meget i mit liv, siden jeg blev 

FDFer som 9årig. FDF er nemlig ikke noget, jeg 

går til, men noget jeg er! I dag er jeg puslingeleder 

i FDF Fredensvang og sidder med i FDFs 

kristensdomsudvalg. To ting jeg prioriterer højt, 

da jeg mener, det er vigtigt, at HB-medlemmer 

stadig fastholder tilknytning til det daglige 

kredsarbejde, samt jeg igennem kristendomsudvalget 

kan være med til at sikre, at vi forsat 

laver spændende, vedkommende og forståeligt 

forkyndelsesmateriale, der er tilgængeligt og 

brugbart for alle typer af FDFere. Det er vigtigt 

for mig, fordi FDFs formål forsat er af stor 

betydning. 

I FDF kan vi en masse uvurderlige ting, som 

børn/unge i dag ikke i samme omfang møder 

andre steder. Her er der stort set plads til alle, 

og i rigtig mange tilfælde har vi plads til de 

børn, som ellers ikke bliver accepteret andre 

steder – de kan få et frirum i FDF, hvor de 

imødekommes, respekteres og behandles som 

ligeværdige mennesker, og de kan få ny tro på 

sig selv. FDF er jo netop et enestående fællesskab, 

medmenneskelighed, værdier og lærerige 

aktiviteter. Derudover besidder mange FDFere 

besidder gode organisatoriske, samarbejdsmæssige 

og innovative evner, der er brugbare i 

mange andre sammenhænge end i FDF. Noget, 

som jeg mener, at vi til stadighed skal værne 

om, men faktisk også blive bedre til at fortælle 

omverden (forældre, lokalsamfund, medierne, 

politikerne mv.). Jeg mener godt, at man kan 

sige, at FDF i mange tilfælde laver et værdifuldt 

og uvurderligt stykke socialt arbejde, som på 

mange områder overgår eksempelvis sportsklubbernes 

tilbud, der i disse år får store summer 

i støttekroner til diverse projekter. Dem 

kan FDF også godt få del i, hvis vi gør en aktiv 

indsats! FDF skal i gang med at blive en mere 

aktiv medspiller i samfundsdebatten, hvis FDF 

skal klare sig i konkurrencen om nutidens og 

fremtidens børn (og støttekroner).

Maria Harbo Thomsen 

Alder: 31 år 

Privat: Gift med Anders, mor til Alexander 

Beskæftigelse: Translatør i advokatfirma 

(p.t. på barsel) 

Kreds: FDF Århus 4. Kreds 

FDF-opgaver: Næstformand i FDFs 

hovedbestyrelse, formand for FDFs 

Internationale Udvalg, medlem af FDF 

siden 1984 

Den engagerede lederflok og kredsarbejdet er 

FDFs vigtigste aktiver, og vi har alle et ansvar 

for, at det daglige arbejde har en høj kvalitet. 

FDFs formål skal udleves i børnehøjde, og 

der skal hele tiden arbejdes med at gøre det 

levende. Gennem leg, glæde, nærvær og fordybelse 

kan vi give både store og små oplevelser, 

der kan få afgørende betydning for deres liv. 

Det livsvigtige fællesskab er svært at beskrive 

med ord, men vi ved intuitivt, hvornår det fungerer. 

Det kræver konstant næring og kan ikke 

tages for givet. 

Vi har længe talt om, at FDF skal være mere 

synligt i samfundet. Det skal Landsforbundet 

bidrage til, men det er også vigtigt at huske, 

at den lokale forankring er et af vores kendemærker. 

FDF skal være en synlig og stærk medspiller 

i de lokale menigheder, i lokalsamfundet 

og i de lokale medier. Det er her, vi kan gøre 

den største forskel og give FDF ansigt. 

FDF er udfordret i disse år. Det er ikke 

nogen selvfølge, at vores gamle forbund får 

mulighed for igen at holde stort jubilæum. 

Vores fællesskab kan tåle at blive udvidet, 

og mange flere børn og unge har fortjent at 

møde FDFs formål, værdigrundlag og nærværende 

ledere. 

FDF er et rummeligt forbund med plads 

til de store tanker og de jordnære projekter, 

men vi er nødt til også at tænke FDF på nye og 

utraditionelle måder. Velafprøvede koncepter 

må aldrig blive en sovepude og vores stærke 

traditioner må ikke stå i vejen for fornyelse. 

Preben Siggaard 

Alder: 51 år 

Beskæftigelse: Børne- og familiechef 

Kreds: FDF Sunds 

FDF-opgaver: Formand for hovedbestyrelsen 

og hvad deraf følger 

Den største udfordring, den nye hovedbestyrelse 

står overfor, er uden tvivl det faldende 

medlemstal, der har nået et niveau, hvor den 

måde at tænke landsforbund vi har gjort indtil 

nu , vil komme under pres. På den ene side 

skal vi ufortrødent arbejde på, sammen med 

kredse og landsdele, at øge medlemstallet 

samtidig med, at vi måske skal reformulere 

mange af de måder Landsforbundet har fungeret 

på indtil nu. Det sidste handler såvel om 

brug af vore fælles ressourcer som nye måder 

at tænke FDF på. Skal vi for alvor have gang 

i familiearbejdet og familiemedlemskabet 

Skal vi for alvor til at tilbyde andre former for 

aktiviteter og medlemsformer Hvordan skal 

fremtidens FDF se ud 

En anden udfordring er, at frivillighedsbegrebet 

ikke mere er entydigt og selvfølgeligt. 

Mange unge ønsker ikke at binde sig i et forpligtede 

lederarbejde, hvor man uge efter uge 

skal møde op til klassemøder og weekendarrangementer. 

Mange unge sætter spørgsmålstegn 

ved princippet om, at vi alle er i samme 

båd, fx at alle skal betale for at være med på 

lejre og stævner på linje med børnene. I utrolig 

mange fritidsorganisationer er der betaling til 

ledere og instruktører, eller man får forskellige 

goder som tøj og andre gaver. Der skal 

mere til at rekruttere og fastholde ledere end 

tidligere, og det er en opgave som den nye 

hovedbestyrelse skal arbejde med på. 

Endelig er det svært i dag at gå alene som 

organisation. Evnen til at skabe netværk og stå 

sammen med andre organisationer er afgørende 

for at blive hørt og komme til orde. Det 

er afgørende, at de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer 

bliver bedre til at arbejde 

sammen. Bliver bedre til sammen at have en 

mening om børn og kirke. Bliver bedre til at 

hjælpe og støtte hinanden. Fx kan vi ikke regne 

med, at den folkeoplysningslov vi kender i dag 

vil fortsætte med at være gældende. Ligeså 

med tipstilskud m.v. Det kan også være, at vi 

skal blive bedre til at gå sammen med andre 

organisationer og firmaer, end vi traditionelt 

har gjort. Der skal tænkes nyt og utraditionelt 

i en verden, hvor netværksskabelse er altafgørende. 

Her bliver der en stor opgave for den 

nye hovedbestyrelse at løfte. 

Søren Langdahl 

Timmermann Olesen 

Alder: 25 år 

Beskæftigelse: Landbrugsmedhjælper 

på en gård med ca. 165 køer. 

Kreds: Veggerby, lidt syd for Aalborg 

FDF-opgaver: Leder for tumlinge og 

væbnere. Står for kredsens medlemsblad 

sammen med min kone. Har 

været/er instruktør på seniorkursus 

Sletten og LD2 aktivlejr. 

For ca. to år siden kom jeg til at læse et par 

sider af en bog udgivet i forbindelse med et 

FDF-jubilæum, og efter at havde læst den forstod 

jeg først virkelig FDFs formål: Nemlig at 

bringe budskabet om Jesus ud til den danske 

ungdom, der hvor de er. Det var Holger og 

Ludvigs ide, og jeg mener, at det fortsat skal 

være formålet og eksistensberettigelsen for 

FDF. Derfor mener jeg, at vi til stadighed skal 

udvikle vores aktiviteter, så de rammer børnene 

i deres nutid, og vi får mulighed for at 

forkynde budskabet. 

Dette kræver, at vi giver lederne de bedst 

mulige forhold til lederuddannelse. Som barn 

var jeg DDS-spejder, og derfor er jeg mægtig 

god til kort, kompas, reb, rafter og overlevelse. 

Det hjælper mig bare ikke meget, når mine 

væbnerpiger vil have SingStar, Vild med dans, 

og krea-møder. Derfor skal forbundet være 

klar med hjælp til ledere der er gået i ”detplejer-vi-mode”. 

Ofte udvikler vi i FDF selv de bedste ledere. 

Derfor skal vores uddannelse af vores unge 

kommende ledere hele tiden styrkes, så vi 

får ledere, der er blå hele tiden og ikke kun 

onsdag aften. FDF kan give unge nogle kompetencer, 

de ikke kan få andre steder, og jeg har 

set flere eksempler på unge, der er kommet 

tilbage til kredse efter et kursus med større 

selvtillid, og en mere fri tilgang til livet, noget 

som vi nyder godt af i kredsene, men som de 

unge også nyder godt af under deres uddannelse, 

og i resten af deres hverdag. 

HB-kandidater 

FDF LEDEREN | hb-kaNDiDatER | 89


Lederuddannelse 

med værdi 

Scout academy er KFuM-spejdernes svar på en uddannelse, der både skal synliggøre spejderbevægelsens 

værdier og udvikle deltagernes personlige kompetencer 

Af Brian Karstensen 

Scout Acaddemy er en projektlederuddannelse 

for unge mellem 18 og 24 år, 

fortæller Torben Stenstrup. 

Torben Stenstrup er projektleder på 

Scout Academy, og var en af hovedpersonerne 

der i 2004-2005 udarbejdede 

tankerne for Scout Academy. 

- Opgaven var at løfte uddannelsessystemet 

og samtidig synliggøre vore 

værdier i forhold til omverden. Der er 

for meget uvidenhed om, hvad spejdeorganisationerne 

kan, hvilket til dels 

skyldes, at det er svært at kommunikere, 

hvad vi står for. Derfor tager uddannelsen 

udgangspunkt i konkrete projekter 

af social karakter. 

Inden for det sociale område har 

KFUM-spejderne valgt tre fokusområder: 

Unge med anden etnisk baggrund, unge 

der er bogligt og socialt udfordret samt 

unge med handicap. 

- Det har været meget vigtigt for os, 

at unge laver noget sammen med unge, 

fortæller Torben og forklarer samtidig, at 

KFUM-spejderne ikke er en hjælpeorganisation, 

der laver noget for nogen, de 

synes, det er synd for. 

- De unge mødes på lige fod, for de 

er lige meget værd. 

Dialog i Rosenhøj 

Et af projekterne var for unge med 

anden etnisk baggrund i Rosenhøj i 

Århus. Her skulle en projektgruppe

KFUM-Spejderne i Danmark har fået 

stablet en lederuddannelse på benene, 

der både skal synliggøre det værdibaserede 

spejderarbejde og udvikle 

deltagernes personlige kompetencer 

FDF arbejder i øjeblikket med 

tanker om at lave et supplement 

til lederuddannelsen. Målsætningen 

er at uddanne FDFere i 

ledelse, pædagogik og projektudvikling 

i samarbejde med en 

uddannelsesinstitution på universitetsniveau. 

Følg udvikling på http://fdf.dk/ 

lederuddannelse/ 

besøge området ti gange for at lave 

åbne aktivitetsværksteder. Et projekt 

man ikke fra start havde de store forventninger 

til. 

- Vi havde forventet, at det ville blive 

svært for os at lave noget for de unge 

i Rosenhøj, der fortrinsvis er muslimer. 

Men netop fordi vi har en kristen baggrund, 

var de glade for at tale med os. 

Så det blev en kæmpe succes, hvor 

mange unge mødte op for at være 

med til at lave bål, løb, hip & hop og 

graffitimaling. 

- Projektet i Rosenhøj blev støttet af 

Århus Kommune, og netop økonomien 

er vigtig, hvis man ønsker at gå i gang 

med så store sociale opgaver, der er 

udover, hvad man ellers kunne forestille 

sig, vi som organisation vil give os 

i kast med, forklarer Torben. 

- I år har tretten projekter har været 

i spil, og ti af dem er gennemført med 

succes. De fleste projekter har haft en 

startkapital på 10.000 kr. Mange har 

så efterfølgende skaffet ekstra midler, 

som eksempelvis de §18 midler, der ligger 

i kommunerne. 

Motivation til at gøre mere 

At kvaliteten af uddannelsen er i top, 

og at medlemmer og deltagere har 

gavn af uddannelsen, er Torben ikke i 

tvivl om. 

- Sammenligner man med lignende 

udannelser i erhvervssammenhæng, 

ville uddannelsen sandsynligvis koste 

100.000 kr. at gennemføre, da vores tilgang 

til tingene er meget professionel. 

Som motivationsfaktor fremhæver 

Torben, at de unge får synliggjort egne 

kompetencer. 

- Som en del af uddannelsen laver 

vi en realkompetencevurdering af den 

enkelte, og udarbejder herefter en 

liste over områder, de ønsker at styrke 

i forbindelse med projektet. Disse 

områder bliver løbende evalueret, så 

det personlige udbytte af uddannelsen 

hele tiden er i fokus. 

Som bevis for gennemført uddannelse, 

får de unge et kompetencebevis 

udleveret, som de efterfølgende kan 

vedlægge CV’et, når de skal søge job. 

Men personligt giver uddannelsen dem 

meget mere. 

- Ser man på de enkelte spejderledere, 

har de lært rigtig meget om 

sig selv. Og de har fået motivation og 

værktøjer til at gå i gang med større 

projekter, og tro på, at de kan skabe 

noget på egen hånd. Scout Academy 

er en arbejdsmetodeplatform, og den 

unge kan selv putte indhold i den. 

At projekterne har et socialt fundament, 

ser Torben som en ekstra 

styrke. 

- Unge er meget optaget af, at det man 

laver giver mening, og det er Scout 

Academy et meget godt bud på. Vi vil 

gerne bringe vores ressourcer i spil, for 

at være med til at skabe en forandring i 

Danmark. 

Ønsker samarbejde 

om lederuddannelsen 

Torben er ikke sikker på, hvordan fremtiden 

for Scout Academy ser ud, men 

har en drøm om at samarbejde med 

andre organisationer. 

- Jeg tror sagtens, vi kunne samarbejde 

på en anden måde, end vi gør i dag 

under DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd, 

red). I dag ser vi alt for meget hinanden 

som konkurrenter, men det behøver vi 

ikke. 

- Vi har i vores arbejde med Scout 

Academy erfaret, at koblingen mellem 

det ungdomspolitiske og en gruppe 

spejdere kan give fantastiske resultater. 

Deres styrke er kommunikation og 

debatlyst. Spejdernes styrker er både at 

organisere og skabe aktiviteter. Det vil 

både være godt for samfundet og for 

vore organisationer. Kernen i Scout Academy 

er formen og metoden, og så er 

det lige meget, hvad man kalder det. 

FDF LEDEREN | baggRuND | 1011


Samarbejde er vigtigt, når store 

projekter skal føres ud i livet 

Julie Frederiksen er 21 år og lider af stærk 

videns-hunger. Hun har på det nærmeste 

været fast inventar på samtlige spejder- og 

lederkurser – men manglede et sted, hun 

kunne sætte de kompetencer i spil, hun havde 

fået dér. Det sted fandt hun via den særlige 

Scout academy linje på Nørgaards højskole 

Uddannelse i fritiden 

– for fremtiden 

Af Henriette Romme Lund 

Kommunikationsmedarbejder 

KFUM-Spejderne i Danmark 

- På Scout Academy brugte jeg de værktøjer, 

jeg havde fået på spejderkurserne 

i virkeligheden, forklarer Julie, der sammen 

med fire andre Scout Academy 

deltagere, stod for et projekt, der skulle 

give psykisk syge unge et socialt netværk. 

Det at lave spejderarbejde på en højskole 

og samarbejde med folk udenfor 

spejderverdenen, gav hende samtidig 

et indblik i omverdenens opfattelse af 

spejderarbejde. 

- I starten syntes de andre elever vist, 

at vi var lidt underlige. Vi havde vores 

uniformer og særlige indforståethed. Og 

da vi alle boede på højskolen, kunne vi 

virkelig hellige os vores projekt – også 

udenfor skema og skoletid, fortæller 

hun og fortsætter: 

- Jeg tror faktisk, de syntes, vi var lidt for 

meget, men det blev hurtigt vendt. Nogle 

var næsten benovede over, at vi var 

så seriøse – og vi kunne sagtens feste 

og have det sjovt sammen, fortæller hun 

med et smil og tilføjer, at alle samarbejdspartnere 

har mødt dem interesse 

og velvillighed. 

Hun kan derfor kun konstatere: 

- Spejdere har et godt ry – det bliver 

kun bedre af, at vi laver noget, der er 

synligt for omverdenen. 

For en måned siden startede Julie på 

humanistisk basisuddannelse på Roskilde 

Universitets Center (RUC). Her arbejder 

man projektorienteret og i grupper, og 

snart skal hun i gang med uddannelsens 

første store projekt, der strækker sig 

over et halvt år. 

Allerede nu nyder hun godt af den 

ballast, som Scout Academy har givet 

hende. 

- På Scout Academy har jeg lært, 

hvordan man strukturerer et projekt, 

og jeg ved, at seks måneder ikke er en 

evighed – selvom det kan føles sådan. 

Man kan hurtigt få travlt. Jeg har også 

lært, hvordan man sammensætter en 

god arbejdsgruppe, og hvor vigtig god 

research er for et projekt. 

Julie forklarer: 

- Selvom et projekt på RUC baserer sig 

på forskning indenfor litteratur eller 

filosofi, mens et Scout Academy projekt 

er udadvendt og laves sammen med 

”rigtige levende” mennesker, så kræver 

de begge et godt forarbejde. Projektets 

succes hænger ganske simpelt sammen 

med, hvor godt man får afdækket området 

og lavet en god problemstilling. 

- For mig har Scout Academy gjort, at 

mit spejderliv har fået ny mening. Forstået 

på den måde, at jeg har set, at jeg 

kan spille en rolle i samfundet. Nu ser 

jeg, at jeg også kan bruge mine spejderkompetencer 

på RUC – og hvem ved, 

måske også i mange andre fremtidige 

sammenhænge, afslutter hun.


Lederuddannelsen har givet deltagerne 

masser af ballast, både til brug i 

spejderlivet og i hverdagslivet 

Christian buhl Sørensen er 18 år og KFuM-spejder fra top til tå. Det har han været i 10 år. Det 

sidste halve år har han flyttet sit fokus fra den lokale gruppe til hele korpsets samfundsengagement. 

Det er sket med Scout academy projektet ”af med vattet”, hvor han, sammen med 2 

andre spejdere, har lavet aktiviteter for udviklingshæmmede 

Samba og selvudvikling 

Af Henriette Romme Lund 

Kommunikationsmedarbejder 

KFUM-Spejderne i Danmark 

- Legen er omdrejningspunktet for vores 

projekt, vi har både sejlet i kano og 

danset samba sammen, fortæller en dybt 

engageret Christian og understreger i 

samme åndedræt, at projektet absolut 

ikke kan sammenlignes med et almindeligt 

spejdermøde. 

- Det er meget mere udadvendt, det 

kræver meget mere forberedelse og 

det involverer langt flere mennesker. Vi 

har også brugt tid på at sætte os ind i 

de udviklingshæmmedes handicap for 

at forstå deres verden, forklarer han 

og fortsætter: - Vi brænder for det her, 

fordi der er en dybere mening med det: 

nemlig at skabe integration mellem unge 

med handicap og unge uden handicap 

ved at lave aktiviteter sammen. 

Sammen med 35 andre spejdere har Christian 

fulgt Scout Academy-uddannelsen på 

Houens Odde. Et forløb, der har givet ham 

langt mere end værktøjer til projektledelse, 

idéudvikling og økonomistyring. - I vores 

gruppe har vi været gode til at spotte hinandens 

kompetencer og udnytte dem i fællesskabet. 

Sagt på en anden måde var vi hinandens 

”sikkerhedsnet”: der hvor jeg ikke var 

så god, kunne andre tage over, og dér hvor 

de var svage, tog jeg over, forklarer Christian. 

Udvikling gennem samarbejde 

I samarbejdet styrkede han også nogle nye 

sider af sig selv: 

- Selvom vi hver især gjorde, hvad vi var 

bedst til, var vi meget opmærksomme på 

at udvikle os dér, hvor vi ikke var så gode, 

fortæller Christian og giver som eksempel, 

at han aldrig har været den store tilhænger 

af kalendere eller huskesedler – ganske 

unødvendigt når man jo kan huske det hele 

i hovedet, men altafgørende for et velfungerende 

samarbejde. 

I gruppen fik han derfor til opgave at 

skrive referater. Her indså han, hvor vigtigt 

det var at nedfælde aftaler og dermed 

sikre, at gruppen ikke løste de samme 

opgaver hver for sig. 

- Der ligger et kæmpe koordineringsarbejde 

bag hvert eneste Scout Academyprojekt. 

Deltagerne kommer fra vidt 

forskellige steder i Danmark og mødes 

måske et par gange i projektforløbet. Man 

er simpelthen nødt til at arbejde struktureret 

– det er noget, jeg har lært og tager 

med mig, understreger han og afslutter 

konstaterende: 

- For mig er Scout Academy spejderarbejde, 

der gør en forskel for andre og for 

mig som person. Det har været med til at 

gøre spejderarbejdet udfordrende og give 

det nyt indhold, også selvom jeg har været 

spejder i mange år. 

FDF LEDEREN | baggRuND | 1213

Helligånd 

og hættetrøjer 

På Nørrebro er det trendy blandt unge at gå i kirke. Brorsons kirke inviterer mobiltelefoner, 

hip hop og hættetrøjer ind i kirkerummet, hvor konfirmander og frivillige sammen skaber en 

ny generation af gudstjenester 

Af Jacob Zakarias Larsen 

Røgen sniger sig langs kirkegulvet kun 

brudt af røde og grønne lyskegler. DJ’en 

smækker et beat på. De to rappere drejer 

kasketterne og griber mikrofonerne. 

Håret er redt tilbage og hættetrøjen 

hevet frem, når Københavns unge er til 

gudstjeneste i Brorsons Kirke på Nørrebro 

- den første folkekirkelige ungdomskirke. 

Selvom kirken knapt har nået 

teenagealderen, er den iklædt ungdomskulturens 

udtryk. Og de unge kommer, 

når kirken lukker døren op til rock, rap 

eller chill out. 

Fællesskab og medindflydelse 

Line Marie Adamsen er 23 år og tilhører 

den aldersgruppe, som folkekirken 

kæmper for at få i tale. Hun er en af 

de mange frivillige medarbejdere, der 

er med til at eksperimentere med nye 

gudstjenesteformer for unge i ungdomskirken 

midt på stenbroen. 

Fællesskab og medindflydelse går igen, 

når hun skal sætte ord på sit engagement 

i kirken. 

- Medindflydelse er vigtigt, fordi jeg 

er med til at lave noget, jeg selv kan stå 

inde for. Det er også med til at gøre det 

spændende og hyggeligt at komme til 

gudstjeneste, siger Line Marie Adamsen. 

Kirken skaber identitet 

Skriftestolen, computerspillene og 

gospelworkshoppen lukker ned for i 

aften, og ungdomspræst, Per Ramsdal 

samler i sin prædiken op på rappernes 

kamp på ord om det gode og det onde. 

Bag mixerpulten. I våbenhuset. På 

scenen og bag cafébaren i kirkens krypt 

står frivillige medarbejdere. Op ad en 

søjle i kirken sidder en gruppe konfirmander 

i hættetrøjer og SMSer tanker til 

en fælles bøn. Ungdomskirken er deres 

kirke og et fælles projekt. Her er konfirmander 

og frivillige, med Line Maries 

ord, sammen om at skabe noget, der 

giver mening for dem, og som de har 

lyst til at være en del af. Den fornemmelse 

gør, at det, i følge Per Ramsdal, er 

blevet trendy blandt unge at sige, at man 

kommer i Brorsons Kirke. 

- Unge synes ikke længere, at det 

er underligt at gå til gudstjeneste. Hvor 

man som ung før i tiden skulle snige 

sig ind i kirken, så er det blevet en del 

af de unges identitetsprojekt, siger Per 

Ramsdal. 

Giv slip og lad de unge få lov 

Københavns biskop gav for snart 10 år 

siden grønt lys til en kirke på de unges 

præmisser. 

- Ungdomskirken har fra begyndelsen 

været et eksperimentarium for nye 

gudstjenesteformer. Vi har inviteret ungdomskulturen 

og de unge ind i kirken, 

for enhver generation skal være med 

til at forme gudstjenesten, siger Per 

Ramsdal. 

Tanken om at slippe tøjlerne og lade 

de unge boltre sig i kirkerummet kan få 

det til at løbe koldt ned ad ryggen på 

nogle præster og menighedsrådsmed-

Fotos: xxxxxx 

lemmer. Men medinddragelsen er for 

Per Ramsdal en central pointe, hvis kirken 

vil bygge bro til sognets unge. 

- Giv slip og lad de unge få lov. De er 

vilde med at få et ansvar og en kirke at 

boltre sig i. Og jeg har aldrig oplevet, at 

de er gået over stregen. Tværtimod så 

tænker de unge med i, hvordan man 

formidler budskabet, siger Per Ramsdal. 

Uden unge, ingen kirke 

Røgmaskinen udånder for i aften og 

sender en sidste hvid røg ud, der skjuler 

de unges fødder. Ungdomspræsten er 

ikke bange for, at rap, røg og lys kvæler 

budskabet. For ham understøtter 

ungdomskulturens skiftende udtryksformerer 

budskabet og gør de unge mere 

lydhøre for indholdet i gudstjenesten. 

Ungdomskirkens største fjende er 

ifølge Per Ramsdal sig selv. Faren er, at 

kirken bliver for selvfed og gror fast i 

det, de allerede har opfundet. 

- Det er vores opgave at blive ved 

med at udvikle os sammen med de 

unge. Vi skal lytte til dem og have nye 

folk ind hele tiden. For uden de unge, 

ingen menighed og dermed ingen kirke, 

siger Per Ramsdal 

På vej ud ad kirkedøren bipper mobiltelefonen 

i lommen med den sidste 

hilsen fra præsten. ”Herren velsigne dig 

og bevare dig. Kom godt hjem”. 

FDF LEDEREN | kiRkE og kRistENDom | 1415

Foto: Falck Presseafdeling

Det er meget sjældent, at personer kommer alvorligt til skade i forbindelse med friluftsaktiviteter 

i Danmark. Alligevel er det fornuftigt, at turledere og arrangementsansvarlige er helt opdaterede 

i forhold til sådanne situationer, således at man er parat, når/hvis ulykken indtræffer 

Når ulykken sker 

Af Kim Horsevad 

I Danmark har vi heldigvis en meget velfungerende redningstjeneste, og for 

at gøre en eventuel redningsaktion mest effektiv, er det vigtigt, at turlederen 

holder hovedet koldt – og på mest effektive måde få videregivet anmodning 

om hjælp til alarmcentralen. 

Alarmcentralens nummer i Danmark er 1-1-2. Dette nummer er i øvrigt 

også under indførelse som alarmnummer i de øvrige europæiske lande. 

Overblik 

Ved enhver form for ulykke eller 

uheld er det selvfølgelig vigtigt at 

bevare overblikket – især fordi en 

snarrådig indsats kan være med til 

at forhindre ulykken i at brede sig. 

Der er stor forskel på de forskellige 

ulykkesituationer, man som 

turleder kan komme ud for – det 

gælder om at kunne reagere hurtigt 

og instinktivt rigtigt. Et sådant 

overblik kan optrænes – et grundigt 

førstehjælpskursus er et godt 

udgangspunkt 

I undervisningsmateriale i forbindelse 

med førstehjælp opereres 

ofte med en ”4-trins model” i forhold 

til overblik og begrænsning af 

ulykkens omfang: 

1: Stands ulykken 

2: Giv livreddende førstehjælp 

3: Alarmering 

4: Almindelig førstehjælp 

Denne huskeregel er i hovedsagen 

udformet med henblik på færdselsuheld, 

men kan med lige så stor ret 

benyttes på andre uheldsformer. 

Vigtigheden af at kunne førstehjælp 

kan også ses ud fra huskereglen. 

At ringe efter hjælp 

Selvom situationen formentlig er 

hektisk og stresset, er det vigtigt at 

være rolig og tale tydeligt, således at 

vagtpersonalet på alarmcentralen har 

de bedste muligheder for hurtigt at 

sende den rigtige hjælp afsted. 

Når du ringer 1-1-2 

er følgende oplysninger vigtige 

HVOr 

En adresse er det allerbedste; men i 

forhold til friluftsliv er det sjældent, at 

man er i stand til at opgive en egentlig 

vejadresse. Heldigvis er der andre 

meget effektive måder til stedbestemmelse 

– se tekstboksen derom. 

HVAD 

Det er vigtigt, at alarmcentralens 

vagtpersonale kan dimensionere 

udrykningen rigtigt efter den hjælp, 

der er behov for. Derfor er det vigtigt 

med en kort og nøjagtig beskrivelse 

af uheldet eller ulykken. 

TIlSkADEkOmNE 

Angiv antallet af tilskadekomne – og 

deres tilstand, såvidt man som lægmand 

er i stand til at vurdere dette. 

Simple ting kan man dog selv som 

lægmand beskrive – eksempelvis 

ved bevidsthed / bevidstløs, synlige 

blødninger, fastklemte personer, etc. I 

forbindelse med brandulykker er det 

selvfølgelig også vigtigt at oplyse, om 

der er personer, der er direkte truet 

af branden. 

FArE FOr AT ulykkEN uDVIklEr SIG 

Er der eksempelvis brand i nærheden 

af letantændeligt eller farligt 

materiale Færdselsuheld på stærkt 

trafikerede strækninger eller andre 

forhold som kan gøre, at ulykken kan 

udvikle sig 

NAVN OG TlF 

Det er vigtigt, at redningsmandskabet 

kan ringe tilbage, hvis de ikke kan finde 

den opgivne position. I visse tilfælde 

anbefales det at holde forbindelse 

med alarmcentralen, indtil redningsmandskabet 

er ankommet – hvorvidt 

det er hensigtsmæssigt i det konkrete 

tilfælde er alarmcentralens personale 

bedst til at bedømme. Vagtpersonalet 

hos alarmcentralen kan også give 

instruktioner om førstehjælp o.l., indtil 

redningsmandskabet når frem. 

FDF LEDEREN | guiDE | 1617

Foto: Falck Presseafdeling 

Stedbestemmelse ved alarmopkald 

Ved brande eller færdselsulykker er 

det normalt altid muligt at opgive en 

adresse i nærheden af skadesstedet, 

således at der ikke er tvivl om positionen. 

I forbindelse med friluftsliv 

opholder man sig ofte uden for 

områder, der har egentlige postadresser, 

derfor er det vigtigt at kunne give 

en hensigtsmæssig positionsmelding. 

Vagtleder Jørgen lund fra midt- og 

Vestjyllands Politi giver følgende råd i 

forbindelse med positionsmelding: 

Personalet på alarmcentralen råder 

over mange forskellige hjælpeværktøjer 

i forbindelse med stedbestemmelse. 

Eksempelvis får vagtpersonalet 

automatisk et kort vist på computerskærmen 

med det område, opkaldet 

stammer fra, hvis man alarmerer fra 

en mobiltelefon. 

Ved alarmering fra mobiltelefon 

kan man benytte en eller 

flere af følgende stedbestemmelsesmetoder 

POSTADrESSE 

Evt adressen på et punkt i nærheden 

og vejbeskrivelse derfra. 

GEOGrAFISkE kOOrDINATEr 

Har man GPS-udstyr med, giver dette 

en entydig positionsbeskrivelse. 

TOPOGrAFISk STEDbESTEmmElSE 

Vagtpersonalet har umiddelbar 

adgang til meget detaljerede kort 

over området. Hvis det er muligt at 

beskrive stedet ud fra entydige terrængenstande, 

vil det således være 

muligt at fastslå positionen med stor 

sikkerhed. 

VEJbESkrIVElSE 

Hvis det er muligt at give en entydig 

vejbeskrivelse, vil vagtpersonalet hos 

alamcentralen også kunne stedfæste 

positionen ud fra denne. 

Husk at disse forskellige metoder 

kan tage tid – det er altså vigtigt, at 

turlederen hele tiden ved præcist, 

hvor turholdet befinder sig, samt er i 

stand til at beskrive dette entydigt og 

kortfattet. 

Hvis man ikke har en mobiltelefon, 

vil det selvfølgelig være nødvendigt at 

opsøge bebyggelse for at alarmere fra 

fastnettelefon. I så tilfælde vil alarmcentralen 

automatisk kunne se den 

adresse, der alarmeres fra. 

Hvis man befinder sig i nærheden 

af en vej med hvide kantmarkeringspæle, 

kan man aflæse nummeret i 

bunden af tekstskiltet derpå. ud fra 

dette nummer kan alarmcentralens 

personale entydigt stedfæste opkaldet. 

Hvis man befinder sig på nogle af 

de mest benyttede af landets strande, 

er der endvidere opsat markeringskilte 

(grønt skilt med hvid skrift). 

Nummeret fra et hvilket som helst 

af disse skilte giver også en entydig 

stedbestemmelse.

Foto: Falck Presseafdeling 

Hvad går galt 

Friluftsliv er normalt ikke forbundet 

med store faremomenter; derfor er 

det også sjældent, at der forekommer 

virkelig alvorlige uheld og ulykker. 

For at uddybe dette har jeg i 

forbindelse med denne artikel kigget 

på mine notater fra de lidt over 300 

forskellige friluftsforløb, jeg har været 

turleder for. 

Heldigvis har der ikke i nogle af 

disse forløb været decideret alvorlige 

hændelser. Den mest ”dramatiske” 

hændelse var en turdeltager, der 

væltede med sin cykel og pådrog sig 

en flænge i den ene arm, således 

at knoglen var synlig. I situationen 

lægges selvfølgelig en forbinding og 

derefter ringes efter Falck. Vi kunne 

opgive adressen på et hus i nærheden, 

så der var ingen problemer med 

stedbestemmelsen. Pågældende turdeltager 

tog situationen meget roligt 

– og deltog på resten af sommerlejren, 

efter at vagtlægen havde lappet 

armen sammen. 

Når man bevæger sig gennem 

skovterræn i mørke, kan der være 

deltagere, der er så uheldige at en 

svirpende gren strejfer deres øje. En 

enkelt gang har jeg måttet køre en 

deltager på skadestuen for at få tilset 

sit øje efter en sådan hændelse. Vedkommende 

slap heldigvis uden nogen 

form for permanente skader. 

bi- og hvepsestik er en anden 

”klassiker”. For de allerfleste er et 

bistik kun en midlertidig gene, men 

for nogle personer er bistik decideret 

farlige. Der kan nemlig udvikles allergi 

over for biens gift. Jeg har en enkelt 

gang været ude for en turdeltager, 

som hævede voldsomt op efter et 

bistik. Turdeltageren ringede efter 

sine forældre (som kunne være på 

stedet i løbet af et kvarter). De kørte 

herefter vedkommende til vagtlægen 

(hvor der kan gives ”modgift”). 

Det bør bemærkes, at nogle personer 

reagerer så kraftigt på bistik, 

at man ikke har tid til at vente på, at 

vedkommende bliver bragt til vagtlægen 

på normal vis – i stedet skal 

der øjeblikkeligt tilkaldes ambulance. 

Personer med en så kraftig allergi vil 

normalt vide dette på forhånd - og 

forhåbentlig også have informeret 

turledelsen derom. 

En god ide for alle FDF-ledere er 

selvfølgelig at holde sin viden opdateret 

i form af førstehjælpskurser (og 

evt. efterfølgende opfriskningskurser). 

Hvis kredsen bestiller et sådant kursus 

samlet, er der normalt mulighed 

for, at udbyderen kan tilrettelægge 

kurset, så det mere præcist dækker 

de behov, den almindelige FDF-leder 

har. Selvfølgelig er det godt at kunne 

den avancerede livreddende førstehjælp; 

men som FDF-leder skal man 

også vide, hvorledes man reagerer på 

de mindre skader. 

kørselsassistance 

I forbindelse med friluftsliv kan 

der ske uheld, som kræver, at 

en deltager får behandling af 

vagtlæge eller lignede, men som 

ikke er så alvorlige, at der kræves 

udrykningskørsel. Hvis man 

eksempelvis er på vandre- eller 

cykeltur og derfor ikke umiddelbart 

har tilgang til bil, er det 

derfor rart at vide, at landsforbundet 

har abonnementsordning 

hos Falck. 

Abonnementsordning kan 

studeres nærmere i FDF-håndbogen; 

men kort fortalt dækkes 

sygetransport i Danmark 

– altså transport til vagtlæge 

eller skadestue. Ved rekvirering 

oplyses abonnementsnummeret 

10046513. 

For en god ordens skyld: førstehjælpskasse 

(og genopfyldning 

deraf) er ikke med i landsforbundets 

ordning. Ønskes 

sådan ordning, må kredsen selv 

tage kontakt til Falck. 

FDF LEDEREN | guiDE | 1819

I uge 42 var der traditionen tro FDF-kurser rundt omkring i hele landet. Seniorkurser på Vork og Sletten, 

Orkesterkursus i Århus, 7.-8. klasseskursus på Center Sjælland og Rysensteen og Seniorvæbnerkursus på 

Pederstrup Efterskole. Instruktører og deltagere udgjorde til sammen mere end 1.000 deltagere. Kurserne 

bød på højt fagligt indhold, leg, sjov og nærværende forkyndelse i givende fællesskaber. 

Kanone kurser 

med kreativitet, 

kammerater 

og kant Af Christina Gro Hansen 


Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole

Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole 



Foto: Niveau 2 - piano 


FDF LEDEREN | REPORTAGE | 2021


Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole 

Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole


Foto: Mark Elsborg Presmann 



FDF LEDEREN | REPORTAGE | 2223

I X-Factor og Talent 08 er der masser af folk, der vil vise verden, at de kan noget 

særligt. Men hvad med de børn, der ikke føler, de er noget værd 

FDF LEDEREN har kigget nærmere på selvværd, og hvordan man giver det til børn 

Selvværd er at 

kunne lide sig selv 

Af Marie Grabow Westergaard 

Måske er det den generte pige, der 

aldrig siger noget til møderne, eller 

måske er det nærmere hende, der råber 

højest hele tiden og vil lægges mærke til. 

Mangel på selvværd har mange udtryk, 

men faktum er, at et lavt selvværd kan 

forfølge et menneske hele livet. 

Carsten Sommerskov, der er mentaltræner, 

er ikke i tvivl. Jo højere selvværd, 

jo højere livskvalitet. 

Derfor har han stiftet firmaet Vækst a/s, 

hvor han tager ud og holder foredrag på 

virksomheder og lærer dem, hvordan 

man kan give hinanden bedre selvværd. 

Han har også udgivet flere cd’er til 

børn om selvværd, og han mener at 

FDF sagtens kan være en platform, hvor 

lederne hjælper børnene til at kunne 

lide sig selv: 

- Selvfølgelig kan man gøre noget, også 

selvom man kun ser børnene i to timer 

om ugen. Ikke alt, det skal man ikke 

bilde sig ind, men man kan sagtens 

skabe et forum, hvor børnene føler, de 

kan noget, og hvor det er okay at være 

den, man er, siger Carsten Sommerskov. 

Selvtillid vs selvværd 

Carsten Sommerskov skelner mellem 

selvtillid og selvværd, når han holder 

foredrag. 

- Du kan godt have selvtillid uden 

at have selvværd. Selvtillid er troen på, 

at man kan gøre noget, man har sat 

sig for. Selvværd at følelsen af at være 

elsket, ønsket og god nok. Har man 

højt selvværd, kommer selvtilliden 

automatisk. Men selvtillid alene giver 

ikke selvværd, siger Carsten Sommerskov. 

Derfor arbejder han med folks selvværd, 

og ikke deres selvtillid. 

- Når børn får styrket deres selvværd, 

bliver de ikke bare gladere børn, de bliver 

også nemmere børn, der lettere tåler 

nederlag, forklarer Carsten Sommerskov. 

En øvelse man let kunne bruge til et FDFmøde 

er at sætte sig i en stor cirkel. 

På skift går et af børnene ind i cirklen, 

og alle de andre skal så sige en ting om 

barnet, de godt kan lide. For eksempel: 

Jeg synes, du er sød, en god kammerat, 

modig, sjov, osv. 

Lederen kan begynde med at sige sin 

ting, hvis børnene er lidt generte. 

Man kan også lave øvelsen ved, at børnene 

skal skrive en seddel til hver enkelt 

med den gode egenskab på, sådan at 

Trine skriver: Jeg synes, Peter er modig, 

hilsen Trine.


Ved at se og fremhæve det enkelte 

barns styrkesider, kan du som ledere 

være med at styrke børnenes selvtillid 

På den måde kan børnene også se, 

hvem der har sagt hvad. 

- Hvis man laver øvelserne et par 

gange, vil jeg love, at man ser resultater. 

Gruppen bliver meget mere dynamisk, 

siger Carsten Sommerskov. 

Okay at tabe 

Mange selvhjælpsbøger peger på succesoplevelser 

som vejen til mere selvtillid, 

men den påstand er Carsten Sommerskov 

kun delvist enig i: 

- Selvfølgelig er det rart at vinde, men 

i den virkelige verden er der jo ingen, 

der vinder hele tiden. Det er helt okay, 

at børn taber spil og lege nogle gange. 

Bare det ikke er den samme, der altid 

taber, siger han og forklarer nærmere: 

- Hvis man har selvværdet i orden, 

ved man, at man er god nok, selv om 

man taber i Ludo, men derfor skal man 

selvfølgelig være opmærksom på, at ti 

sejre kan fejes væk af et nederlag. 

Som leder skal man sørge for at lave 

mange forskellige aktiviteter, så forskellige 

børn får en chance for, at ”blive 

vindere” i stedet for, at det altid er de 

samme, der vinder. 

Virker det umiddelbart som en stor 

mundfuld at skulle i gang med selvværdsøvelser, 

har Carsten Sommerskov 

et par lette begynderråd: 

- Start bare i det små, ros børnene, 

ikke bare for ting, de gør, men for egenskaber. 

Lad dem vide, at du holder af 

dem, og at du synes, de er gode nok. 

Så har du allerede skabt grobund for 

bedre selvværd, og det kan barnet bygge 

videre på, siger Carsten Sommerskov 

FDF LEDEREN | bøRN og uNgE | 2425

Foto: Per Bergmann 

Familiearbejde i FDF 

Rapporten om familiearbejde ligger nu klar, og inden længe skydes forsøgskredse i 

gang. Der er blevet valgt 4 forskellige former for mulige måder at inddrage resten 

af husholdningen og forsøget er planlagt til at køre frem til 2010 

Af Birgitte Tro 

Under sidste landsmøde blev det besluttet, at der skulle 

undersøges forskellige muligheder for familiearbejde i FDF. 

Opgaven blev lagt hos medlemsudvalget, der har udarbejdet 

en rapport i samarbejde med CUR (Center for 

Ungdomsstudier og Religionspædagogik) om eksisterende 

familiearbejde i FDF, og hvilke forskellige muligheder der 

eksisterer for at udvikle et sådant. 

- Det var med et ønske om at finde et udviklingspotentiale 

i FDF, at vi har undersøgt mulighederne for at få hele 

familien med, siger Per Bergmann, der er formand for 

medlemsudvalget. 

Det er nemlig ideen om at få hele familien med som 

spiller, der er central, når forsøgskredsene bliver skudt i 

gang. Ønsket er både at få medlemstallet op, være innovativ 

indenfor, hvad FDF skal indeholde, og samle familierne 

omkring en fælles fritidsinteresse. 

En finger på kreds-pulsen 

Da medlemsudvalget gik i gang med projektet, var de 

enige om, at de måtte vide noget om, hvilke former for 

familiearbejde, der allerede fandtes i de forskellige kredse. 

Derfor blev et spørgeskema komponeret og sendt ud til 

alle kredse. 

Svarene viser, at der i en vis udstrækning allerede findes 

familiearbejde. Men familiearbejde eksisterer langt fra i alle 

kredse, og det er meget forskelligt, på hvilke præmisser det 

foregår. 

Nogle kredse har deciderede aktiviteter, der indebærer 

forældrene. Det kan være alt fra lodseddelsalg og loppemarked, 

hvor andre måske bare har forældre, der kan køre 

til aktiviteter eller bage en kage. 

Mor bestemmer 

- Undersøgelser viser desuden, at mødrene spiller en 

afgørende rolle i, hvilke fritidsaktiviteter deres børn går til. 

Derfor er det vigtigt, at vi har noget at byde på, som forældrene 

også kan se en ide med. Det synes vi, at vi allerede 

har i FDF, men vi kunne godt tænke os at engagere de 

voksne endnu mere. Det er både for at motivere og holde 

på børnene, men også for at deres forældre skal synes, at 

FDF er en god fritidsinteresse, som også kan være givende 

for dem og ikke bare deres børn, siger Per Bergmann.

Hvad gør vi så nu 

Efter at have skrevet rapporten konkluderer medlemsudvalget, 

at 4 af typerne af familiearbejde kunne testes på 

forsøgsbasis i udvalgte kredse over en tidsperiode på to år. 

Rapporten har siden været omkring HB, der har sagt god 

for ideen, og næste trin er at finde kredse, som vil afprøve 

de forskellige former. 

At starte familiearbejde op i FDF er ikke det samme som 

at starte fx en puslingeklasse op. Det er en del mere kompliceret 

og kræver mere, også i og med der er flere forskellige 

muligheder. Målene for hvad vi ønsker med familiearbejde 

kan også variere fra kreds til kreds. De tilbud, 

vi ender med at ville køre med efter forsøget, skal derfor 

helst ramme rigtigt i første omgang, siger Per Bergmann. 

Efter de to forsøgsår håber Per Bergmann, at der bliver 

valgt et par af metoderne ud, som har fungeret rigtig godt, 

hvilke der så efterfølgende skal bygges videre på. På sigt er 

det dermed ideen, at kredse landet over skal kunne tilbyde 

en af disse typer familiearbejde. 

Rapporten er at finde på BlåNet, hvor også svarene på 

spørgeundersøgelsen ligger. 

Småkravl 

i Skagen 

En af de muligheder for familiearbejde, 

som skal starte på forsøgsbasis, 

har allerede fungeret i 

FDF Skagen siden januar 2005. Her 

kommer børn mellem tre og fem 

år kommer hver anden uge og 

afholder møde sammen med deres 

forældre i klassen ”Småkravl” 

De 4 forskellige forslag til familieaktiviteter 

Af Birgitte Tro 

FAMILIEKREDSEN: 

Denne type kreds er en selvstændig kreds, hvor 

hele familier bliver meldt ind. Kredsen fungerer lidt 

ala sejlads- og musikkredsene. Kredsen skal søge 

optagelse som selvstændig forening i kommunen. 

Her deltager hele familien på hvert møde. 

FITNESS: 

Her deltager familien på samme tidspunkt, men 

ikke alle behøver nødvendigvis lave det samme. Der 

skal være aktiviteter tilpasset de forskellige familiemedlemmer, 

og eventuelt mulighed for at spise 

sammen før eller efter mødet. 

FORÆLDREKLASSEN: 

Familien går til FDF samtidigt, hvor der - ligesom der 

findes en pilteklasse og en væbnerklasse – oprettes 

en forældreklasse, hvor forældrene har mulighed 

for at gå til FDF som børnene. Der er lagt op til, at 

møderne kan bruges til foredrag, workshops eller 

egentlige læringsforløb. Klassen behøver ikke nødvendigvis 

have møder hver uge, men hver 14. dag 

eller en gang i måneden. 

FAMILIEKLASSEN: 

Familieklassen er mest målrettet til de yngste børn, 

hvor børn under 6 år holder møder sammen med 

forældrene. Her står en leder for planlægningen, 

men forældrene er med til udførelsen. De kan 

eventuelt også inddrages i planlægningen, så 

de har indflydelse på, hvad der skal foregå til de 

ugentlige møder. 

Klassen blev startet op, fordi man manglede 

ledere i kredsen, og ved at starte en klasse indeholdende 

forældre, prøvede FDF Skagen at få 

indlemmet nogle potentielle ledere til kredsen. 

En enkelt leder er det blevet til, men ellers er der 

generelt kommet tættere kontakt til forældrene, 

der nu hjælper ved arrangementer og når der 

ellers er behov for det. 

Det er vigtigt for forældre og børn at få fælles 

oplevelser, og ofte lærer forældrene i Småkravl 

også noget om naturen, siger Grethe Pedersen, 

der er leder for Småkravl i FDF Skagen. 

Lederne for Småkravls egentlige planlægning 

består i at lave en ramme for, hvordan mødet 

skal foregå. De ”serverer” så at sige et møde for 

familien, så det eneste forældrene skal gøre er 

at møde op med deres børn. 

– Der har været undersøgelser, der viser, at 

når børn kommer udenfor på den her måde, 

så trænes de i en masse færdigheder, der er 

vigtige at kunne. Fx får de en bedre motorik, de 

fungerer bedre i grupper, de øger deres koncentrationsevne 

og kreativitet og endeligt giver den 

friske luft og samværet en nedsat mængde konflikter 

i familierne, siger Grethe Pedersen. 

aktuelt 

FDF LEDEREN | aktuELt | 2627

Fotos: Magle Nydal 

Et møde mellem kulturer - beduindrengen 

og hans far gør kamelen 

klar til væddeløb i Oman. 

Succes med dialog 

FDF i Århus har afholdt fire succesrige aftener om kulturel og religiøs dialog. Dialogøvelser, en 

ramadan-middag og besøg i en moské og en kirke stod på dagsordenen 

Af Kirsten Grube 

Udfordrende dialogøvelser, en overdådig 

ramadan-middag og et uformelt 

besøg i en moské og en dansk folkekirke 

var nogle af ingredienserne i en 

række succesrige aftener om kulturel 

og religiøs dialog i FDF i Århus i september. 

Samarbejde med Unge 4 Unge 

Medlemmer fra FDFs dialogudvalg tog 

kontakt til ’Unge 4 Unge’, en gruppe 

lokal frivillige unge med anden etnisk 

baggrund mellem 15 og 24 år, der arbejder 

med kriminalitetsforebyggende 

arbejde. I fællesskab fik FDFerne og 

Unge 4 Unge stablet fire arrangementer 

på benene. Både FDFere og etniske 

minoriteter valgte at dukke op til arrangementerne. 

Rykket ved nogle fordomme 

Dorte Christensen, lokal FDF-leder, der 

ikke tidligere har beskæftiget sig med 

dialogspørgsmål eller haft kontakt til 

etniske minoriteter, blev nysgerrig på 

arrangementer. Og hun fik rykket på 

nogle fordomme om islam og fik samtidig 

sat nogle tanker om kristendommen 

i relief: 

”I den moské, vi besøgte, blev jeg 

meget overrasket over, at man som 

muslim beder så mange gange i løbet 

af dagen, og at det religiøse fylder så 

meget i deres liv. Det gør det jo ikke 

rigtig for os. Vi går jo ikke nødvendigvis i 

kirke hver søndag.” 

Dorte Christensen vil gerne fortsætte 

dialogarbejdet i sin lokale FDF-kreds: 

”Det kunne være spændende, hvis 

nogle af dem, vi har haft kontakt til, kunne 

komme ud til os og introducere os 

til nogle nye og sjove lege, som børnene 

kunne være med til.” 

Lokal forankring 

Marianne Hansen, formand for dialogudvalget, 

forklarer, hvorfor arrangementerne 

blev en succes: 

”Arrangementerne lykkedes, fordi de 

blev etableret ’nedefra’, og at der var 

nogle ildsjæle i Århus, der syntes, det 

kunne være sjovt og spændende at lave 

aktiviteterne.” 

Bruger erfaringer fra FDFs internationale 

arbejde 

Samtidig oplever Marianne Hansen, at 

det var vigtigt, at det danske dialogarbejde 

kunne trække på nogle af de mange

Arabisk kunst er meget fremherskende 

- her i Sultan Qaboos’ moske i Oman. 

Krydderier, kaffe, te, nødder og meget mere til salg i Muscat, Oman. 

erfaringer, FDF gør sig i international 

sammenhæng: 

”Vi brugte i høj grad erfaringerne fra 

FDFs internationale arbejde i planlægningen 

og udførelse af arrangementerne. 

Idéen om konkret ’kulturudveksling’, for 

eksempel det, at man sammen vælger 

at besøge henholdsvis en moské og en 

kirke udspringer derfra. Her kom vores 

erfaringer konkret i spil.” 

Dialogarbejdet fortsætter … 

Selvom arrangementerne ophører, vil 

FDF i Århus og ’Unge 4 Unge’ gerne 

fortsætte det gode samarbejde. Der er 

planer om at deltage i et lokalt, fælles 

integrationsarrangement i Århus, at invitere 

til en FDF-aften og til en syrisk kulturel 

aften. Et spændende dialogarbejde 

fortsætter i Århus. 

Befolkning i Århus: 287.607 

Indvandrere i Århus: 29.022 

Indvandrere andel i procent: 10,09% 

Kilde: Danmarks Statistik, 2008 

FDF LEDEREN | uDvaLg | 2829

stillingsannonce 

Har du styr på 

perspektiver og pixels 

– fokus og filtre 

Så er du måske FDF LEDERENs nye billedredaktør 

Som billedredaktør har du ansvaret for, at der altid er super-gode billeder i bladet. Billeder i 

god kvalitet, der kan akkompagnere artiklerne, men som samtidig fortæller deres helt egne 

historier. Du skal ikke nødvendigvis selv tage billederne, men du skal sørge for, at de bliver taget. 

Det er dig, der opsøger og har kontakt til FDF-fotografer ude i landet. Det er også din opgave, 

at udvælge de billeder, der skal i bladet. 

arbejdet honoreres pr. blad. 

Du bliver en del af en kreativ redaktion, der har det super-hyggeligt sammen, og som brænder 

for at lave blad.

Er det noget for dig Så skriv et par ord om dig selv til LEDEREN@FDF.dk. 

Vi skal høre fra dig senest den 1. december 2008. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 

Christina gro Hansen på tlf. 24 48 81 91 eller Christinagro@FDF.dk. 

FDF LEDEREN | StILLINgSaNNONCE | 3031

Baskerville&Co · 75 83 83 22 

By Dato Tidspunkt Holdeplads Værter 

Allerød Tirsdag 18. nov. 19.00-21.00 Ved Gladgården, Hillerødvej 2, 3540 Lynge Allerød-Lynge Gruppe 

Brejning Fredag 7. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset Liljen, Hammervej 2, 7080 Børkop Brejning Gruppe 

Brenderup Torsdag 13. nov. 15.00-17.00 Brenderup Brugs, Stationsvej 22, 5464 Brenderup FDF Brenderup-Harndrup 

Ejstrupholm Lørdag 6. dec. 10.00-12.00 På P-pladsen ved Jyske Bank, Vestergade 1, 7361 Ejstrupholm Ejstrupholm Gruppe 

Esbjerg Lørdag 8. nov. 12.30-15.00 Ved kredshuset, Bakkevej 8, 6700 Esbjerg FDF Esbjerg 2, Midtby 

Eskildstrup Mandag 24. nov. 15.00-17.00 Poppelvej 1 A, 4863 Eskilstrup FDF Eskildstrup 

Flensborg Mandag 10. nov. 15.00-17.30 Christian Paulsen Skolen, Südergraben 36, 24937 Flensborg FDF Flensborg 1 

Fredericia Onsdag 12. nov. 19.00-21.00 Højrupvej 6, Taulov, 7000 Fredericia Taulov Gruppe 

Frederiks Torsdag 4. dec. 15.00-17.00 Kredshusen, Skolen 6, Frederiks, 7470 Karup J FDF Frederiks 

Frederiksberg Fredag 21. nov. 18.00-21.00 Nyelandsvej 51, 2000 Frederiksberg FDF F 4 

Frederikshavn Søndag 30. nov. 19.00-21.00 Kredshuset, Møllehus Allé 59, 9900 Frederikshavn FDF Frederikshavn 2 

Grenå Fredag 28. nov. 19.00-21.00 Torvet ved Grenå Kirke, 8500 Grenå FDF Grenå 

Grindsted Fredag 7. nov. 19.00-21.00 Kredshuset, Sydtoften 30, 7200 Grindsted FDF Grindsted 

Haderslev Tirsdag 11. nov. 18.30-21.00 Gravene, 6100 Haderslev Ådals-Hoptrup Gruppe 

Haslev Søndag 23. nov. 19.00-21.00 Bregentvedvej 42, 4690 Haslev FDF Haslev 

Herning Torsdag 4. dec. 19.00-21.00 Menighedshuset på Sydgaden, 7400 Herning Snejbjerg Gruppe 

Hjørring Mandag 1. dec. 15.00-18.00 Ved Lundergårdhallen, Bodøvej, 9800 Hjørring Hjørring Gruppe 

Hobro Lørdag 29. nov. 13.00-15.00 Spejderhuset, Vincavej 16, 9500 Hobro Rosendal Gruppe 

Holbæk Mandag 17. nov. 19.00-21.00 FDF-huset ved Vipperød Hallen, Rensdyrvej, 4390 Vipperød FDF Vipperød 

Holstebro Onsdag 3. dec. 15.00-17.00 Nørrelands Kirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro 1. Holstebro Gruppe 

Horsens Onsdag 26. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset, Silkeborgvej 285, Lund, 8700 Horsens Lund Gruppe 

Hvidovre Torsdag 20. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Biblioteksvej 60 D, 2650 Hvidovre FDF Hvidovre 

Haarby Onsdag 26. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset, Kallehavegyden 19, 5683 Haarby Dreslette Gruppe 

Ishøj Fredag 21. nov. 15.00-17.00 Spejderhytten, Vejlebrovej 190, 2635 Ishøj Ishøj Gruppe 

Jerslev Mandag 1. dec. 19.00-21.00 Dagli’ Brugsen, Boulevarden 19, 9740 Jerslev J Jerslev Gruppe 

Kalundborg Søndag 16. nov. 18.00-20.00 Det gamle torv, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg Raklev Gruppe 

Karlslunde Lørdag 22. nov. 13.00-15.00 Brugsen i Karlslunde, Møllevej 10, 2690 Karlslunde FDF Karlslunde 

Kastrup Torsdag 20. nov. 19.00-21.00 Præstegården på Kastrupvej 412 ved lufthavn, 2770 Kastrup Kastrup Gruppe 

Kolding Onsdag 12. nov. 15.00-17.00 Mariesmindevej 4, 6000 Kolding Maries Minde Gruppe 

Køge/Ejby Lørdag 22. nov. 09.00-11.00 Spejderhytten på Præstemarksvej i Ejby, 4623 Lille Skensved Ejby Gruppe 

Langeskov Fredag 14. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset Langeskov, Hovbanken 5, 5550 Langeskov Langeskov Gruppe 

Lyngby Onsdag 19. nov. 15.00-17.00 Baunen, Carlshøjvej 91, 2800 Lyngby 1. Lyngby-Lundtofte Gruppe 

Nakskov Mandag 24. nov. 19.00-21.00 Pederstrup Efterskole, Pederstrupvej 120, 4943 Torring Lolland Pederstrup Efterskole 

Nr. Sundby Søndag 30. nov. 11.00-14.00 Løvvangens Kirkecenter, Strubjerg 167, 9400 Nørresundby Lindholm Gruppe 

Nyborg Lørdag 15. nov. 10.00-23.00 FDF Landsmøde - Hotel Nyborg Strand FDF Landsmøde 

Nyborg Søndag 16. nov. 09.00-12.00 FDF Landsmøde - Hotel Nyborg Strand FDF Landsmøde 

Næstved Søndag 23. nov. 14.00-17.00 Hyllinge Kirke, Søndergade 34 A, 4700 Næstved Hyllinge Gruppe 

Odense Torsdag 13. nov. 19.00-21.00 Ansgar Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C FDF Odense Ansgar 

Otterup Fredag 14. nov. 15.00-17.00 Otterup Bibliotek, Søndergade 2, 5450 Otterup Otterup Gruppe 

Randers Lørdag 29. nov. 9.30-12.00 Ved Kredshuset, Langvang 2, 8900 Randers FDF Randers 2 

Ribe Søndag 9. nov. 11.00-13.00 Odins Plads ved Brandstationen, 6760 Ribe FDF Ribe 

Ringkøbing Fredag 5. dec. 15.00-17.00 Spejderhuset, Poulsgårdsvej 27, 6950 Ringkøbing Ringkøbing Gruppe 

Ringsted Søndag 23. nov. 11.00-13.00 Rådhuset, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted FDF Ringsted 

Roskilde Lørdag 22. nov. 17.00-19.00 Ved Spejderhytten, Eriksvej 50 B, 4000 Roskilde Roskilde Gruppe 

Silkeborg Torsdag 27. nov. 18.00-21.00 Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg FDF Silkeborg 2 

Skanderborg Torsdag 27. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset, Holmedal 55, 8660 Skanderborg Voerladegård Gruppe 

Skive Onsdag 3. dec. 19.00-21.00 Børnenes Paradis, Ågade, 7800 Skive Skivehus Gruppe 

Skjern Fredag 5. dec. 18.30-21.00 Kredshuset, Bredgade 13, 6900 Skjern FDF Skjern 

Slagelse Søndag 16. nov. 14.00-16.00 Spejderhuset, Thorvaldsensvej 23, 4200 Slagelse 1. Slagelse Gruppe 

Stenløse Tirsdag 18. nov. 15.00-17.30 Spejderhuset, Bækholmvej 29, 3660 Stenløse Egedal Gruppe 

Svendborg Tirsdag 25. nov. 15.00-17.00 Holmevej, ved naturlegepladsen, 5700 Svendborg Svendborg Gruppe 

Søborg Onsdag 19. nov. 19.00-21.00 Buddinge Kirke, Buddingevej 293, 2860 Søborg Buddinge Gruppe 

Sønderborg Mandag 10. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset, Kærvej 46, 6400 Sønderborg Sønderborg Gruppe 

Thisted Tirsdag 2. dec. 15.00-18.00 Ved Skoda, Dragsbækvej 70, 7700 Thisted Thisted Gruppe/Thisted FDF 

Thyholm Tirsdag 2. dec. 19.00-21.00 Kredshuset, Østergade 32, Hvidbjerg, 7790 Thyholm FDF Thyholm 

Toftlund Søndag 9. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Ejnar Frisvej 8, 6520 Toftlund FDF Toftlund 

Tommerup Tirsdag 25. nov. 19.00-21.00 Spejderhytten, Solevadvej 3, 5690 Tommerup Verninge Gruppe 

Tønder Søndag 9. nov. 18.30-21.00 Æ Hytt, Nørrefoldvej 15 i Møgeltønder, 6270 Tønder FDF Tønder 

Ugerløse Mandag 17. nov. 15.00-18.00 Ved Kredshuset, Hovedgaden 2, 4350 Ugerløse FDF Ugerløse 

Varde Lørdag 8. nov. 09.00-11.00 Kredshuset, Skadehøjvej 2 A, 6800 Varde FDF Varde 

Vejen/Bække Lørdag 8. nov. 17.00-19.00 Dagli’ Brugsen i Bække, Søndergade 8, 6622 Bække Bække Gruppe 

Vejle Lørdag 6. dec. 13.30-15.00 Ved REMA1000 på Uhrhøj, Jellingvej 132, 7100 Vejle Vejle Gruppe 

Aabenraa Tirsdag 11. nov. 15.00-17.00 Felsted Hallen, Sønderborgvej 129, Felsted, 6200 Aabenraa Felsted Gruppe 

Aalborg Søndag 30. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Mylius Erichsens Vej 165, 9210 Aalborg SØ FDF Aalborg 12 

Århus Fredag 28. nov. 15.00-17.30 Bispevej 27, Stavtrup, 8260 Viby J Stautrup Gruppe 

Aars Lørdag 29. nov. 17.00-19.00 Kredshuset, Gislumvej 70, 9600 Aars FDF Aars 

Butikken har fået hjul på, og traileren er proppet til kanten med 

julegaver. Husk ønskesedlen når 55°NORD kommer på besøg, 

i nærheden af hvor du bor. 

Du kan betale med både kontanter og med dankort. 

3

www.fdf.dk/musik09 

FDF LEDEREN | kLummE | 3233

En gang FDFer – altid FDFer! 

leverandøren 

“Leverandøren” er FDF LEDERENs oversigt over leverandører af 

produkter, som mange FDFere har brug for i det daglige arbejde. 

af ove Pedersen, Mårslet 

Selv om det er mange år siden, jeg deltog som aktiv i FDF-arbejdet, 

glemmer jeg aldrig denne gode tid fra 1941 til 1975, hvor jeg 

var med. Siden har jeg med interesse fulgt Forbundets arbejde, har 

hjulpet til loppemarkeder, og deltaget i mindst to arrangementer 

for gamle FDFere årligt. 

Men i år har jeg været ekstra heldig. To af mine tidligere kredse 

har begge fejret 100års jubilæum, og det siger man ikke nej til. 

I foråret var det FDF Silkeborg, der kaldte. Under en teltdug 

samledes kredsen og vi eks’er til festligholdelse med brass band, 

sang, taler, underholdning og kaffebord. Derefter var der marchtur 

til gudstjeneste i kirken, og bagefter spisning i sognegården for 

nuværende ledere og tidligere medlemmer. Sidst på året samles 

nuværende orkestermedlemmer med alle, som gennem årene har 

spillet i Silkeborg FDFs orkester – og det er flere hundrede. Vi skal 

danne et stort orkester – spændende bliver det! 

I september holdt FDF Thisted 1. Kreds sine 100 år. Det startede 

en torsdag, hvor den samlede kreds fejrede jubilæet på værdig vis. 

Og så fulgte vi tidligere medlemmer, sammen med lederne, lørdagen 

efter. Festlighederne startede om formiddagen med musik på 

torvet af et brass band på ca. 40 mand. Kredsens orkester tæller 

25, men i dagens anledning havde hjemvendte suppleret til nævnte 

antal. Over middag var der reception i kredshuset med taler, sang, 

musik, gaver (bl.a. en tuba til 60.000 kr.) og traktement. Herefter 

var der festgudstjeneste i kirken, hvor taget næsten løftede sig, 

da brass bandet stemte i. I kirken blev også aflagt væbnerløfter og 

uddelt væbnerbreve. Noget som vist ikke finder sted ret mange 

steder længere. Fejringen fortsatte i en stor hal med spisning og en 

overordentlig vellykket fest i rigtig FDF-stil. Her vil jeg sætte en stor 

streg under musik og sang. Er der noget, der altid har kendetegnet 

FDF, foruden det kristne, så er det disse to uhyre oplivende områder. 

Sørg for at gøre meget ud af dem, vedligehold orkestrene og 

syng FDF-sange af fuld hals. 

Når jeg skriver dette indlæg, er det ikke så meget for at berette 

om de to jubilæer, men mest for at opmuntre jer ledere til at fortsætte 

det vigtige arbejde med børn og unge, selv om I har sværere 

kår, end vi havde, da jeg var med. Vi kunne tiltrække med march 

gennem byen med fane og orkester i spidsen, kredsmøder, gymnastik 

og håndbold om vinteren og fodbold om sommeren. Man 

skulle være 10 år for at være med i FDF dengang, nu starter man i 

børnehaveklassealderen, og det giver helt andre og sværere muligheder. 

Men de er der – mulighederne. I kender dem meget bedre, 

end jeg på 78 år gør – benyt jer af dem. 

De to jubilæer opmuntrede mig. De to jubilæumskredse mønstrede 

mange voksne ledere i den blå skjorte. I Thisted FDF så jeg 

vel et halvt hundrede ledere i forældre- bedsteforældrealderen. 

Det er ikke noget negativt, som nogen måske kunne tro. De tager 

stadig deres tørn, og det aflaster unge ledere, når man forstår at 

lade disse komme til også. Både i Silkeborg og Thisted genkendte 

jeg ledere, som jeg så til jubilæer for 25 år siden plus en hel række 

nye unge – hurra – jeg frydede mig! Der er en fremtid for FDF og 

Danmark. 

Start blot nye kredse, hvor de mangler. Indkald gennem plakater 

og annoncer forældre og måske børn til orienterende møder med 

kaffe og brød. Prøv at finde en løsning på spørgsmålet om lokaler 

og ledere. Flere kender flere end få, og forældre kan findes til 

bestyrelse og støttegrupper. Gå i gang! 

Held og lykke og tak til jer, som trækker læsset i dag. 

RafteR, bRænde, shelteRe - og andre skovprodukter 

Øst for Lillebælt: Henv. 

Per Bundgaard Larsen 

Tlf. 59 20 83 60 / 20 48 53 60, Fax. 59 20 93 60 

rafter@skovbund.dk, www.skovbund.dk 

Større partier formidles gerne vest for Lillebælt. 

søgeR du studiebolig i ÅRhus 

Ser du frem til at være fuldtidsstuderende og søger værelse i Århus, 

så er KFUM og KFUK’s kollegium noget for dig. Kollegiet ligger i 

centrum af Århus og tilbyder et hyggeligt fællesskab for beboerne, 

hvoraf mange deltager i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde. 

Huslejen er 1.122 pr. måned (inkl. forbrug og internetopkobling). 

Du kan hente ansøgningsskemaet på vores hjemmeside: 

www.kkaa.dk 

Spørgsmål kan rettes til HC på tlf.: 61 26 71 72 

Optagelse og oplysninger om priser for optagelse i annoncespalten sker ved 

henvendelse til FDF LEDEREN, redaktør Christina Gro Hansen, tlf.: 24 48 81 91, 

lederen@FDF.dk. 

Lad børn gøre en forskel 

med Kirkens Adventskalender 

Ud med de gammeldags julekalendere 

med låger og ind med skrabekalender 

for børn, aktivitetshæfter og inspirerende 

historier om hverdagens helte i Afrika. 

Kirkens Adventskalender viser nemlig 

børn, at de også kan være en helt i deres 

hverdag. 

Børn og unge drømmer om at gøre en forskel 

Temaet for Kirkens Adventskalender 2008 er ”Stjerner i Afrika”, 

og børnene vil bl.a. møde 13-årige Vialeth fra handicaphjemmet 

Mugeza Mseto i Tanzania. Vialeths ben bøjer de forkerte steder, så 

hun bliver båret af de andre børn, når de skal gå til kirke: 

- Så kan jeg til gengæld hjælpe de blinde børn med at se pletter 

på deres vasketøj og med at finde vej, fortæller den lille, glade 

pige. 

Kirkerne bruger den 

Kirker landet over bruger Kirkens Adventskalender til uddeling til 

sognets børn: 

- Vi har været glade for at bruge Kirkens Adventskalender til at 

opmuntre børnene og deres familier til at glæde andre i den søde 

juletid, hvor meget ellers handler om os selv, fortæller sognepræst 

og tidligere missionær Jens Fischer-Nielsen. 

Kirkens Adventskalender lanceres af Afrika InTouch. Afrika 

InTouch er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, som ønsker 

at inspirere danske børn og unge til at gøre en forskel for børn og 

unge i Afrika. Bestil Kirkens Adventskalender hos Afrika InTouch på 

jul@afrikaintouch.dk eller 8676 1864. Adventskalenderen koster 15 

kr. pr. stk. + forsendelse.

fdfs forbundskontor Åbningstider for kontor 55˚ noRd telefontider for 55˚ noRd 

Rysensteensgade 3 mandag - torsdag 9.00 - 16.00 Højrupvej 6, Taulov mandag - torsdag 8.30 - 16.00 

1564 København v, tlf. 33 13 68 88 fredag 9.00 - 15.00 7000 Fredericia fredag 8.30 - 15.00 

Telefax: 33 91 91 65, postgiro: 7 00 11 34 Tlf.: 70 10 76 76 

E-mail: FDF@FDF.dk, Internet: www.FDF.dk Fax: 76 22 32 00 

Internet: www.55nord.dk 

Generalsekretær Ulrich Piltoft Rysensteensgade 3, 1564 København v, tlf: 33 36 63 60 piltoft@FDF.dk 

privat: Thorupgård alle 35, 2720 vanløse tlf: 38 79 80 89 

adm. og udviklingschef Morten Frouvne vincentz Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf: 33 36 63 61 mortenf@FDF.dk 

Centerleder Peter Jeppesen Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf: 86 84 60 28 peterj@FDF.dk 

forbundssekretærer 

Landsdel 1 vakant landsdel1@FDF.dk 

Landsdel 2 Martin Diget aamann Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 14 72 23 landsdel2@FDF.dk 

Landsdel 3 Lisbeth Rodenberg Fasterholtvej 43, 7330 Brande tlf. 96 42 58 55 landsdel3@FDF.dk 

Landsdel 4 Jacob Zakarias Larsen Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 12 14 05 landsdel4@FDF.dk 

Landsdel 5 signe Hemmet Jacobsen Krathusevej 1a, 6330 Padborg tlf. 74 67 67 19 landsdel5@FDF.dk 

Landsdel 6 Maibrit Baagøe schmidt Hjulets Kvarter 246, 5220 Odense sØ tlf. 54 60 87 17 landsdel6@FDF.dk 

Landsdel 7 Rasmus agergaard Pedersen Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 65 landsdel7@FDF.dk 

Landsdel 8 Morten Nielsen Dalgaard Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 63 landsdel8@FDF.dk 

Bysekretær Christina Gro Hansen Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 76 rysensteen@FDF.dk 

Info-medarbejder Lene skovsted Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 75 skovsted@FDF.dk 

Naturvejleder Tomas vilstrup Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf. 86 84 57 59 naturvejleder@FDF.dk 

lederuddannelsescentre 

Udlejning: Rysensteen Kasper Linné tlf. 33 36 63 80 - Tirsdage og torsdage kl. 9-15 udlejning@FDF.dk 

Udlejning: sletten og vork Centerkontoret tlf. 87 89 70 53 - Tirsdage og torsdage kl. 9-15 udlejning-vest@FDF.dk 

Det ny sletten, Ry Bøgedalsvej 16, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28 

Limbjerggård, Ry Bøgedalsvej 20, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28 

Bøgebjerg Lejrbase, Ry Bøgedalsvej 6, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28 

Æblegården, Ry Bøgedalsvej 30, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28 

vork, vejle vork Bakker 12, 7100 vejle Inspektør: 75 86 43 70 

Rysensteen, Kbh. Rysensteensgade 3, 1564 København v Inspektør: 33 36 63 72 

skoler 

silkeborg Højskole Platanvej, 8600 silkeborg tlf. 86 82 29 33 info@silkeborghojskole.dk 

Hardsyssel Efterskole vejrum, 7600 struer, www.hardsyssel.dk tlf. 97 46 47 33 kontoret@hardsyssel.dk 

Kongeådalens Efterskole Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup tlf. 74 85 53 33 info@keskole.dk 

Lynghøj Efterskole Hovhedevej 4, 9530 støvring tlf. 98 38 43 00 lynghoj@lynghoj.dk 

Pederstrup Efterskole Pederstrupvej 120, 4943 Torrig L. tlf. 54 93 57 55 pederstrup@pederstrup.dk 

fdfs museer 

FDFs historiske samling Æblegården (sletten). Henning Iburg andersen tlf. 86 52 38 19 museumsletten@FDF.dk 

FDF-museet i Randers. Børge simonsen tlf. 86 42 24 05 

FDF-museet på Jomsborg (Nordsjælland). Erik Rasmussen tlf. 44 84 21 27 FDFMuseet@FDF.dk 

fdfs hovedbestyrelse 2006-2008 

formand Preben siggaard Rønne alle 113, 7451 sunds tlf. 97 14 45 46 siggaard@FDF.dk 

kasserer Roan Hjørnholm Pedersen Elme allé 3 C, 6933 Kibæk tlf. 97 19 90 15 roan@FDF.dk 

næstformand Maria Harbo Thomsen Helgenæsgade 4, 1., 8000 Århus C tlf. 86 22 66 08 mariaharbo@FDF.dk 

Johanne Gregersen Frodesgade 34, 6700 Esbjerg tlf. 75 13 86 29 johanneg@FDF.dk 

Per albert Bergmann Elme allé 37, 2630 Taastrup tlf. 43 52 02 92 pbergmann@FDF.dk 

Jens Maibom Pedersen Lyseng allé 17, 8270 Højbjerg tlf. 86 27 30 23 jensmaibompedersen@FDF.dk 

Lisbeth selchau skjellerup Jernaldervænget 85, 8220 Brabrand tlf. 86 77 06 05 skjellerup@FDF.dk 

Birte Ristorp Clausen Nordrehøj alle 3, 2770 Kastrup tlf. 32 51 75 32 ristorp@FDF.dk 

Iben Nielsen Thoravej 12 B, 2400 København Nv tlf. 28 73 42 66 in@FDF.dk 

allan Frank Walther Godthåbsvej 67, 1. tv., 2000 Frederiksberg tlf. 38 86 70 18 afwalther@FDF.dk 

FDF LEDEREN | NavNE · aDREssER | 3435

PP 

DANMARK 

ID-NR. 42168 - UMM 

UDVALG 

I anledning af det forestående landsmøde har FDF LEDEREN kigget 

FDFs kendte og mindre kendte udvalg igennem. 

Nogle af FDFs udvalg ser ud til at trænge til en kærlig hånd og lidt 

ekstra hænder. Vi bringer her en liste over udvalgene. Kryds af, hvilke 

udvalg du kunne have interesse i, og aflever sedlen til din forbundssekretær 

på landsmødet. 

INTERESSE FOR: 

Forlagsudvalget 

Baglagsudvalget 

Lagerudvalget 

Forbundsskjorteudvalget 

Lommeudvidelsesudvalget 

Nationalt udvalg 

Synlighedsudvalget 

Usynlighedsudvalget 

Rafleudvalget 

Rafteudvalget 

Islam-udvalget 

Liv i Tyskerrenden-udvalget 

Mokkaudvalget 

FLUX (Her er plads til MANGE) 

FDF LEDEREN 

Vildmarksudvalget 

Alderdomsudvalget 

Død på Rysensteen-udvalget 

Navn: 

Al henvendelse til 

FDF LEDEREN 

Rysensteensgade 3 

1564 København V 

Tlf. 33 13 68 88 

FDFLEDEREN

November_08.pdf - Leder - FDF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?