Oktober 2010

Oktober 2010
Årgang 39 nr. 4
ISSN 0905-1635
Glade sejldage ved Fejø, sommer 2010. Foto: Annette Dres
1

REDAKTIONEN:
Redaktør Andrea Gotved, Viborggade 74, 2. th., 2100 Ø 2275 5135 andrea@ts-skib.dk
Grafiker Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv., 2200 N 2033 9162 grafik@ts-skib.dk
Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk 5945 1015 / 2589 1080 ulf-brammer@youmail.dk
Annoncer Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome. net
Næstformand Nis-Edwin List-Petersen,
Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa, 4017 6132 nis-edwin@list-petersen.dk
Kasserer Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk 2148 7159 kasserer@ts-skib.dk
Best. medlem Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk
Best. medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing 2140 0374 joernhansen@mailcity. com
Best. medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV 2016 1089 gertiversen@comxnet.dk
Best. medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 ole.brauner@gmail.com
1. suppleant Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup 2042 9058 karstenheide@mail.dk
2. suppleant Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk
Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk
Revisor. supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør 3253 4143
TS-LOKALFOLK:
Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math. aau.dk
Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881 / 6129 4881 t.kirkegaard@mail.dk
Limfjorden Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur 9759 7300 / 5118 4354 tousgaard.fur@fibermail.dk
Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 9850 Hirtshals 9897 7173 anette.niebuhr@hjoerring.dk
Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige 8624 2440 / 2143 2296 bugge@buggetermografi.dk
Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev 7458 4124 / 2143 4214 heeboell@email.dk
Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 / 2169 6455 fribo@stofanet.dk
Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk
Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 61a, 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk
Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt. mail.dk
Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev 5885 5446 / 60921504 kirst. mik. flem@mail. tele.dk
Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dk
Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@hus.dk
Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298 veritas5pak@live.dk
Kbh. Chr. havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post. tdcadsl.dk
Kbh. Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 4085 6017 ere@tib.dk
Bornholm Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 56954414 / 2993 5695 pfs@traebaade.dk
REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk 2148 7159 kasserer@ts-skib.dk
John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft
jvw@fregatten-jylland.dk
REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden)
FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060
KONSULENTER:
Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16)
Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184
2

TS-sekretariatet
v/Lisbeth Møller Andersen
Postbox 146, 5700 Svendborg
Telefon: 7023 4049
e-mail: sek@ts-skib.dk
Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer
(vises i bladet kun som en henvisning
til hjemmesiden) og betalingsannoncer.
TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk
Webredaktør: Andrea Gotved
(se redaktionen side 2)
Medlemskontingent for 2010, kr. 350, -
Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, -
Alle interesserede kan blive medlem. Benyt
indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden
medlemskontingentet betales kontingent for
fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg:
• Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, -
• Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, -
• Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, -
• Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, -
• Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, -
For at få glæde af TS-havneordningen kræves
betalt fartøjskontingent og samtidig visning på
fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Sommeren
er sejlet!
Sommeren er gået, mange sømil er sejlet - nu står vinteren og
vedligeholdelsen (ud over den daglige) for døren.
I bladet vil I kunne læse lidt om et par af de sejladser der har
været sejlet, I vil også kunne læse om pæleorm og bundmaling,
skrot-kunst og selvfølgelig et portræt af et af vores foreningsskibe.
Denne gang har gode folk fra skibe ANNA ELI-
SE fattet pennen og indvier os lidt i deres verden.
Allerede nu tænker jeg på hvad der skal bringes i forårets blade.
Jeg synes det ville være oplagt at få delt en masse erfaringer
omkring vedligeholdelse af vores skibe!
Så til alle Jer der knokler derude, hvis I får tid og har lyst -
støder på en sjov detalje, en uventet drejning eller andet der
kunne være til glæde og gavn for jeres ”lidelsesfælder” - så
skriv et par linjer, tag et billede, og send det til mig.
Til sidst vil jeg gerne sige tak for den store opbakning jeg har
mødt - godt materiale strømmer min vej, langt størstedelen af
indholdet i bladene kommer nu fra medlemmerne, det var lige
det jeg havde drømt om!
Andrea
Deadline til blad 4 er 20. september 2010
3

Formanden har ordet
Af Poul-Erik Clausen, formand
På generalforsamlingen var vi under beretningen inde på tanker
og ideer om at forsøge nye tiltag i bestræbelserne for at bevare
og vedligeholde vor sejlende kulturarv.
Bestyrelsen besluttede sig for at være aktive i og omkring sejladsen
Limfjorden rundt, og anvende sejladsen som en indgangsvinkel
til de politiske beslutningstagere.
Med skonnerten SAGA som base, deltog Nis-Edwin List-Petersen
og jeg selv i sejladsen, hvor der blev budt lokalpolitikere,
politikere fra tinget, og andre beslutningstagere ombord.
Vi betragtede arrangement som ren lobbyist arbejde for TS, og
derfor gjorde vi brug af Niels Sohns lokalkendskab og erfaringer
i forbindelse med arrangementet.
Vi har fået nogle politikere i tale, som vil arbejde for at vi får
et forum, hvor vi kan få diskuteret vor sejlende kulturarvs politik,
og med værfter og beddingerne som omdrejningspunkt for
denne kulturdebat.
Ingen tvivl om, at de indsatser der ydes rundt omkring i landet
af vore medlemmer, omkring værfterne og beddinger vil komme
til at bære frugt.
Puslepladser, som Jens Poulsen døbte dem, det er her vi kan
sikre, at vi har mulighed for at vedligeholde vore skibe.
Poul-Erik Clausen
Formand TS
Hvad har vi så fået ud af dette tiltag
Vi betragtes som en lille forening, der ikke har megen opmærksomhed
blandt politikerne.
Vel er der ofte et billede af et vore smukke skibe med på turistbrochurerne,
men så heller ikke mere.
Driften og vedligeholdelsen blev vendt, og her lød meldingen:
Ingen penge til TS-skibene, og ej heller var der nogen der
umiddelbart vil tale vor sag, når det gjaldt moms fritagelse af
værftsarbejder, eller punktafgifterne på vore forsikringer.
Når talen faldt på vor kulturværdi, og måden hvorpå vi aktivt
var gået i land for at kæmpe for vore beddinger og værfter, ændrede
talen sig til en langt mere konstruktiv dialog.
Når vi nævnte stederne Middelfart, Holbæk, Hobro og Rudkøbing,
som steder, hvor der var opnået gode resultater, og at
i Nakskov, Århus, Lemvig og Ebeltoft var der også kræfter i
gang, så var kulturpolitikerne langt mere positive.
På den efterfølgende opfølgning til politikerne efter sejladsen,
er vi kommet et stykke hen af vejen.
Under sejl med SAGA. Foto: Jes Kroman.
4

Fantastiske skibsdage på Fejø
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS nye tiltag, Skibsdage på Fejø, blev et
forrygende arrangement - en tradition er søsat!
Tekst og foto: Annette Dres og Eric Erichsen
Den sejlende kulturarv – til lands og til vands
En temauge med fokus på godt sømandskundskab gennem fortælling,
erfaringsudveksling, sejlads og havnemanøvrer krydret
med fællesspisning, sømandsviser og maritim stemning på havnen,
var oplægget til det skibstræf, der løb af stabelen på Fejø i
uge 26, 2010.
I løbet af ugen skulle det være muligt at øve sejlads med henblik
på at aflægge duelighedsprøve i praktisk sejlads under SØ-
FARTSSTYRELSEN.
Idéen til temaugen opstod i forlængelse af TS-kolofonmødet
i januar. Målet var at tiltrække unge og nye mennesker, byde
friluftsmennesker og lokalbefolkning velkommen om bord på
gamle skibe, og generelt at synliggøre den sejlende kulturarv.
Gert Iversen og Karsten Heide fra TS-bestyrelsen lavede oplæg
til arrangementet, det blev præsenteret i TS-bladet i februar
og senere programsat på hjemmesiden.
De fik etableret et samarbejde med de politiske beslutningstagere,
turistforeningen, befolkningen på øen, Drivkvasernes Pakhus
i Dybvig Havn og den lokale havnefoged, Claus Nielsen, så
alt det organisatoriske faldt på plads.
Eric Erichsen og Annette Dres fra LOTTE BRINCH blev inddraget
som PR-gruppe, distribuerede program, lavede plakater
og skrev pressemeddelelser, så der dels kom foromtale af arrangementet,
og dels var mediedækning i løbet af ugen.
Desuden blev anskaffet diverse brochurer og sejladsvejledninger
til fri afbenyttelse, venligst doneret af SØSPORTENS SIK-
KERHEDSRÅD / TRYGFONDEN.
Ideelle rammer
Dybvig Havn, der ligger i naturskønne omgivelser med Drivkvaselaugets
Pakhus, Mortensens Bådeværft, teltpladsen, bålpladsen,
havnegrillen, caféen, stranden og strandengene som
hyggelige kulisser, gav perfekte rammer for de ca. 140 personer,
der i gennemsnit deltog pr. dag. Vejret var pragtfuldt med
fuld sol og Middelhavstemperaturer på 30 grader, ikke en dråbe
vand kom der fra himmelen.
TS havde lejet et telt, der forbandt pakhuset med det gamle
bådeværft, og i løbet af ugen blev dette samlings- og spisested
gjort rigtig hyggeligt med signalflag, blomster, plukket i haven
hos en af de lokale, samt kulørte lamper, lånt af en anden af
øens beboere.
LOTTE BRINCH på Fejø værft.
5
Kokken Benny.

Pakhuset var basen for kommunikation og koordinering. I dette
rum, der oser af atmosfære og historiske minder fra drivkvasernes
storhedstid, blev der fremtryllet gode madretter under beskedne
køkkenforhold.
Allerede søndag aften, hvor de første skibe havde anduvet
Dybvig Havn, kunne deltagerne nyde godt af én af hovmester
Hoppes specialiteter: Gryderet a´ la Lolland.
En 75-års fødselsdag afholdt dog kokken fra selv at være til
stede, så Bitten fra JULIE overtog rollen som madmor, hun uddelegerede
opgaver, og ved fælles hjælp blev den skønneste
gryderet kreeret! Resten af ugen blev alle trakteret på bedste vis
af Hoppes madduo alias Hoppe og TS-lokalmanden fra Nakskov,
Benny Jacobsen!
Engagerede og kompetente oplægsholdere
Hver morgen – efter den frivillige morgenyogaseance i pensionerede
bådebygger Ejnar Mortensens have – var der morgenmad
og madpakkesmøring i pakhuset efterfulgt af dagens foredrag.
Godt sømandskundskab var det gennemgående tema i de oplæg,
der blev givet af sejlkyndige fra de forskellige skibe. Bl.a.
”mand over bord”-øvelser, sikkerhedsprocedurer om bord, kunsten
at fortøje et skib, brug og vedligehold af motorer samt foredrag
om pæleorme var programsat i ugens løb.
Der var stort fremmøde. Alle skibe var forladt af mus og
mænd i dette tidsrum, og mens børnene badede i havnen og sejlede
rundt i gummibåde samt jollen fra ANNA MØLLER, sad
ca. 100 voksne og lyttede intenst med stor interesse.
Sikkert er det, at alle forlod Fejø beriget og med nye tanker om
Børnene studerer pæleormenes angreb.
hvordan ting skal gøres / også kan gøres / kan gøres endnu bedre!
Stor tak til alle, der frivilligt bidrog som foredragsholdere i
denne vigtige del af ugens program, det være sig Karsten Heide
fra BONA GRATIA, Erik Nicolaisen fra ANNA MØLLER,
Torben Jacobsen fra NAKSKOV HAVN 1, Ulrik Larsen fra
EMANUEL samt Helge Bisgaard fra ANNA MØLLER.
Skibe til søs
Sidst på formiddagen blev Dybvig Havn hver dag næsten tømt
for træskibe, der sejlede ud i Dybvig og Smålandsfarvandet,
satte sejl og krydsede i den stille, varme sommerbrise.
Tove og Bitten er flittige.
6
De to venner, ANNA MØLLER og BONA GRATIA.

Lokale fra øen og gæster fra teltpladsen blev inviteret med
om bord og fordelt på de 19 TS-skibe, der deltog i arrangementet.
Vejret var fantastisk, sol, sol og atter sol kombineret med let
vind, så hastighedsrekorder blev der ikke sat denne uge! JULIE,
THILDE og BONA GRATIA sejlede endda ud flere gange hver
dag og havde dermed mange forskellige gæster om bord.
ANNA MØLLER blev trofast bugseret ud af BONA GRATIA,
kastede anker og havde herefter to missioner: På styrbord side
sattes en lejder ud, så de mange badehungrede kunne springe i
vandet - og komme op igen. På bagbord side kunne kursister, der
øvede praktisk sejlads, træne sig i at lægge til og fra.
Det var en fantastisk oplevelse fra søsiden at opleve de unge
mennesker, der hyggede sig på ANNA MØLLER. Utallige ufarlige
”bomber” sprang i vandet, mens der talrige gange fra øvelsesjollen
KRISTIAN – på behørig afstand - blev råbt: ”Undskyld,
må vi få lov til at fortøje på jeres skib”
Det gode skib EMANUEL var fyldt med unge fra Nakskov
Produktionsskole. Det var en fornøjelse at betragte stemningen
og livsglæden om bord, gaster, der med stor lethed og elegance
bevægede sig rundt på skib og bovspryd, satte sejl og lavede
MOB-øvelser.
Sejltur til Sakskøbing
Torsdag var der fælles sejltur til Sakskøbing. Pæleormene skulle
dræbes i det ferske fjordvand! Det var en smuk sejltur gennem
Sakskøbing Fjord, et frodigt landskab med høje, grønne siv
TS-skibe på visit i Sakskøbing.
7

og tagrør, snævre og snoende løb, og JULIE erfarede her, at det
er bedst at sejle i den afmærkede sejlrende!
Publikum stod forventningsfulde på kajen i Sakskøbing, ventende
på skuderne. Nogle skibe satte sejl for synets skyld, for
vind var der intet af, signalflagene blev sat over stag, og turistchefen
i Sakskøbing bød velkommen og tilbød byvandring for
interesserede.
Det var imponerende at se de gamle skuder i havnen. Repræsentativiteten
af forskellige skibstyper spændte fra galeaser, jagter,
drivkvaser, smakkejoller og kuttere til bugserbåden NAK-
SKOV HAVN 1, så de mange fremmødte fik en fint billede af
forskellige og oprindelige skibstyper, der stadig eksisterer.
Hvordan gøres en passager til en medsejler
Med afsæt i Karsten Heides oplæg om sømandskundskab under
henvisning til legendariske Jens Kusks bevingede tekster om
at gøre en dreng til en sømand, havde overraskende mange tilmeldt
sig duelighedsprøven i praktisk sejlads, så allerede søndag
aften startede kurset med teoretisk gennemgang af dieselmotorer
ved Helge Bisgaard.
Hele 17 personer var interesserede i at aflægge prøve, kun to
havde grå hår i toppen. De fleste var under 30 år, herunder en
gruppe unge menneske fra TSA i Århus, der er i gang med at
rigge en Colin Archer til. Et nyt og særdeles positivt tiltag med
så mange, nye unge i TS-regi´!
5 grupper, der hver fik tildelt en instruktør, blev etableret.
Smakkejollen KRISTIAN af Fejø var eneste øvelsesskib. Med
brækket kraveben kunne Benny Marcher Andersen ikke sejle
smakkejollen LILLE ORBE, der også skulle have fungeret som
træningsjolle, den lange vej fra København. Da der således var
Ulf Brammer er instruktør på KRISTIAN.
8
Konkurrence i knob.
stort run på KRISTIAN, blev al sejlads udført med motor – der
var desværre ikke tid til også at træne sejlads med sejl, når programmet
blev så pakket.
På skift blev holdene sendt på sejlture, hvor der var øvelser i
MOB, kurs og pejling, at give kommando / uddelegere opgaver
samt træning i at lægge til og fra på ANNA MØLLER, der hver
eftermiddag lå for svaj tæt på Tossegrund. Retur i Dybvig Havn
øvelser i at lægge til mellem pæle, langskibs ved kaj og uden på
andet fartøj, og afslutningsvis skulle skibet fortøjes på rette vis.
Sejlturen til Sakskøbing gav anledning til at duelighedsaspiranterne
kunne planlægge ruten ud fra søkort og styre via pejling
og kompas.
Motorgennemgang blev afviklet på LOTTE BRINCH, hvor
Eric Erichsen på skift gav de 5 hold en detaljeret gennemgang
af motorsystemet. Efterfølgende skulle kursisterne selv forklare
brændstofsystemet; søfilter, dieselforsyning, udluftning etc.
Dagen før prøven skulle afholdes, var der repetitionskursus, for
dem der havde lyst.
Knob og stik
Alle kursister fik udleveret et stykke reb. Opgaven var at lave
en sejsing, der var splejset med øje i den ene ende og syet med
takling i den anden. Her var Verner Nielsen fra NH 1 en yderst
hjælpsom mand!
Efterfølgende gik træningen i de obligatoriske ”pensumknob”:
Pælestik, flagknob, flamsk knob, dobbelt halvstik, dobbelt halvstik
om egen part samt råbåndsknob. Det blev en trend at an-

Anne har bestået praktisk sejlads.
Vesterby Færgehavn
Fredag skulle den nyrenoverede mole i Vesterby på Fejø indvies.
Lokalområdets drivkvaser, MÆFIKKEN og CHRISTIA-
NE samt bugserbåden NAKSKOV HAVN 1 var selvskrevne til
at deltage i dette arrangement, men også andre af TS-skibene
sejlede derhen.
Snoren i havnehullet blev klippet over af CHRISTIANE. Renoveringen
af Vester Havn fik anerkendende ord fra SKIBSBE-
VARINGSFONDENS daglige leder, Jes Kromann, der glædede
sig over, at havnen var påtænkt skibe, idet der er opstået mange
ligusterhavne, hvor det er boligforhold, der prioriteres. Også bestyrelsen
fra TS var repræsenteret, og Egon Hansen takkede for
det tætte samarbejde, der har været med Lolland-Falster igennem
mange år. Dybvig Havn er således en af de første TS-frihavne,
der opstod.
vende sejsingen som bælte, så der kunne øves knob og stik i ny
og næ!
Den store eksamen
Torsdag aften ankom censor fra SØFARTSSTYRELSEN, Henning
Sanderhoff.
Da 6 personer – mod forventet 1 - var tilmeldt teoretisk prøve
i duelighed, blev denne prøve afviklet allerede torsdag aften, da
censor kunne forudse en fredag med et stramt program for praktisk
sejlads.
Lokaler på Fejø Skole var stillet til rådighed, kortøvelserne var
lagt i farvandet omkring Store Bælt, sydlige del, så der pågik
forinden en runde på skibene for at låne søkort. Kursisterne var
vant til øvelser på kort 100, Kattegat.
Selv om den teoretiske del af duelighedsprøven ikke var programsat,
havde Benny Marcher Andersen fra LILLE ORBE /
LM 27 venligst stillet sin erfaring til rådighed i ugens løb, så
kursisterne kunne få de sidste fif inden prøven. Flere aftener var
der løsning af søkortopgaver i pakhuset, ligesom bøje- og kompasafmærkninger
samt dagsignaler og lanterneføring blev terpet
igennem.
De 4 instruktører i praktisk sejlads, Helge Bisgaard, Ulf Brammer,
Benny Marcher Andersen og Hans Peter Kiiel skal alle
have anerkendende ord for deres indsats. Imponerende at alle
elever bestod, såvel i teori som i praktisk sejlads. Stort tillykke
til kursisterne, og mange tak til censor, Henning Sanderhoff, der
havde en meget lang havdag i Dybvig.
9
Afslutningsfest med fysiske udfordringer
På Fejø var et fodboldhold fra Sorø på sommerlejr, så Gert Iversen
fik organiseret en kamp på boldpladsen mellem Sorø og TSungerne.
Bl.a. drengene fra Emanuel, der fyldte godt på holdet,
leverede en brav indsats, men et nederlag kan ikke fornægtes
trods tilskuernes opmuntrende tilråb. Efter aftensmaden kunne
spillerne som trøst hente en is i havnegrillen.
Festmenuen fredag aften blev leveret af den nyåbnede café på
havnen, og herefter var det tid til sømandsviser og fællessange.
Fra skibsgemmerne blev hentet violin og guitarer, fra teltpladsen
en cajon, og aftenens alderspræsident, Ole fra Drivkvaselauget,
fik gang i sin harmonika.
Sømandsstemning med viser og fællessange.

De unge stævnedeltagere havde planlagt diverse konkurrencer i
knob og stik, nu skulle instruktørerne på banen!
De erfarne skippere dystede mod hinanden i forskellige discipliner,
det var forbudt at kigge på rebet, vinder var den der først rakte
rebet i vejret. 3, 2, 1 – så gik det løs! Hektisk og fornøjeligt.
En kasteline på 30 meter blev hentet, 2 flasker med 5 meters
mellemrum blev anbragt for enden af kajen, det gjaldt så om at
placere kuglen tættest på mållinjen.
Præcisionskast med kasteline blev vundet af Magnus på 13 år
fra ANNA MØLLER – sådan! Andenpladsen gik i øvrigt til den
pensionerede læge, Hanne Hollnagel, fra GASEN, så kom igen
sømænd!
Ø-lejrstemning med demokratisk topstyring
Som deltagere oplevedes det behageligt at have fast base i Dybvig
Havn ugen igennem. Her var højt til himlen og store vidder!
De fælles morgensamlinger, hvor man i passende doser fik et
fagligt input, fungerede rigtig fint! Der opstod efterhånden en
samhørighed, der virker tættere, end hvis man sejler fra havn til
havn hver dag. Det gav desuden en frihed til at skibe og besætning
– alt efter temperament og lyst – kunne tage en off-dag med
sejlads og i stedet for inspicere øen, holde badedag med børnene,
hygge sig med en bog og stadig være en del af fællesskabet, for
de andre skibe kom jo tilbage!
En gevinst var det også, at alle skibsstørrelser var sammen om
et fælles mål. Traditionelt sejler store skibe Fyn Rundt i uge 30,
de mindre fartøjer imens Øhavet Rundt. På Fejø var der erfaringsudveksling
på tværs, og der var ikke et taktisk konkurrenceincitament
mellem skibene. Man fik mulighed for sejlture på hinandens
skibe!
Den samlede kompetence er stor, når mange mennesker forenes,
og ”Rigger-Claus” fra museumsskibet VILHELM var om
bord på flere skibe, for at give gode råd om rigningen.
Organisatorisk var Gert Iversen sjakbajs på Fejø, men god til
at uddelegere praktiske opgaver har han altid været: ”Vi skal
lige……….” (ganske underforstået – du skal)!
Da TS´s kasserer, Egon Hansen, i ugens løb skulle forberede sig
til duelighedsprøven i såvel teori som praktisk sejlads, blev opgaven
som inkassator således tildelt Tove Petersen fra ANNE ELI-
SE, der med stor kyndighed og myndighed løste denne opgave!
Generelt var folk gode til at give en hånd med – det være sig
opvask, oprydning, slå græsset i Ejnar Mortensens have, bordpynt
etc.
10
Godt for TS – godt for øen!
Der oplevedes en behagelig imødekommenhed hos lokalbefolkningen
på øen. Ø-rundvisning på Oles traktor med ladvogn blev
iværksat, invitation fra Fejø Møllelaug til overværelse af påsætning
af den nyrestaurerede mølletop blev givet, og skulle varer
hentes hos købmanden, var der fluks en chauffør, der tilbød
transport. Hjælpsomhed med udlån af diverse remedier fra folk
på Fejø og beboerne på Skalø var enorm.
Havnefogeden, Claus Nielsen, skal også have stor tak for den
indsats, han ydede i ugens løb. Claus gav i øvrigt udtryk for, at
ugen med de mange gamle skibe var noget af det største, han
havde oplevet som havnefoged på Fejø, så nu overvejede han
selv at købe et træskib!
For de erhvervsdrivende var det selvfølgeligt også attraktivt, at
140 mennesker indtog øen og skulle have dækket deres daglige
fornødenheder. TS havde bevidst valgt at købe alle varer hos den
lokale købmand.
I uge 27 valgte LOTTE BRINCH og VERITAS desuden at
komme på bedding i Dybvig, således blev også Henrik Mortensens
Bådeværft støttet af TS-arrangementet!
Til afvikling af arrangementet har TS med stor glæde modtaget
økonomisk støtte. Fejø Møllelaugs Butik har doneret kr. 1200.
Lollands Turistforening har bidraget med kr. 5000, og Fejøforeningen
har givet et tilskud på kr. 500.
Det skal afslutningsvis nævnes, at Fejøforeningen er interesseret
i et tættere samarbejde med TS: Skibsdage på Fejø som en
Unge fra TSA.

fast årlig begivenhed, og Dybvig Havn som en TS-frihavn med
ubegrænset antal fridøgn – det er da flot invitation, der vidner
om at smukke, gamle skibe skaber interessenter!
Summa summarum
Med et TS-succeskriterium på 6 deltagende skibe, må det konstateres,
at deltagerantallet var over al forventning: 19 skibe + 1
kajak, 140 personer i gennemsnit pr. dag, hvor yngste deltager
var 3 år og den ældste 83.
At især målgruppen med mange unge ramte plet, er særdeles
glædeligt, forhåbentligt melder de unge mennesker sig ind i TS,
så de kan bidrage konstruktivt til foreningsarbejdet fremover.
I marts måned 2011 afholdes en TS-konference med fokus på
at videreudvikle ”Den nye Kurs”!
Godt gået – matros Iversen! Se flere billeder fra ”Skibsdage på
Fejø” på: www.lottebrinch.dk
Ejnar bygger stadig joller.
Fakta
19 deltagende skibe + 1 kajak
Spidsgatter
VENSHOLM af Nakskov
Galeaser
BONA GRATIA af Århus
ANNA MØLLER af Svendborg (Nyhavn)
Andre skibe LM 27 af København
SUSANNE af Fejø
Jagter
Drivkvaser
EMANUEL af Rødby
VILHELM af Gilleleje
LOTTE BRINCH af Nyhavn
GASEN af Nyhavn
FREYA af Dragør
FEJBATTINGEN af Næstved
MÆFIKKEN af Fejø
CHRISTIANE af Fejø
Smakkejoller KRISTIAN af Fejø
NORDENSKJOLD af Middelfart
Mediedækning
FOLKETIDENDE
VESTLOLLAND, d. 8/6 2010 s. 16: Dele af den danske kulturarv
sætter sejl
FORSIDEN, d. 2/7 2010: Træ tovværk og hvide sejl
ØSTLOLLAND, d. 2/7 2010 s. 9:Skønne skuder på sommervisit
LOLLAND, d. 2/7 2010 s. 16 + 17: Gamle træskibe – en truet
art på havet
LOLLAND, d. 3/7 2010 s. 16: Gamle skibe fyldte straks ny havn
på Fejø
Kuttere
Bugserbåde
THILDE af Holbæk
JULIE af Frederikssund
VERITAS af Køge
NAKSKOV HAVN 1 af Nakskov
11
EXTRA POSTEN LOLLAND
D. 28/6 2010 s. 15: Skibsdage på Fejø
LOLLANDS-POSTEN
Uge 26/2010 s. 3: Sejlskibstræf på Fejø

Gamle træskibe i røg og damp
Tekst og foto: Eric Erichsen & Annette Dres
Lørdag d. 5/6 2010 fejredes 200-året for Humlebæk Havn, der
samtidigt tog forsmag på markering af flådens 500-års-jubilæum.
Foreningen ”Tordenskiolds Soldater” fra Frederikshavn sørgede
for en fantastisk levende kulisse i den gamle havn. Der var piber
og trommer, feltlejr på stranden, kanoner og soldater i hobetal.
Fire TS-træskibe deltog i aftenens søslag på Øresund – skonnerten
MIRA, galeasen HJALM, fiskekutteren W. KLITGA-
ARD og Skonnerten MARYLIN ANNE – og helt fra Norge var
hentet en kanonbåd, da denne skibstype ikke længere eksisterer
i den danske kulturarv.
Jagten LOTTE BRINCH blev inviteret til at deltage i det fornemme
selskab, og agerede forsyningsskib, der skulle sejle Tordenskiolds
Soldater ud til W. KLITGAARD, der lå for svaj, inden
søslaget gik i gang.
Som illusion var lavet et kulisseskib i fuld størrelse – kopi af et
engelsk orlogsfartøj – det blev bombarderet og som kulmination
gik det i brand, netop som solen blev skudt ned!
En helt unik oplevelse – den var kanon!
Gamle W. KLITGAARD affyrer kanoner.
På LOTTE BRINCHS hjemmeside kan ses flere billeder fra arrangement:
www.lottebrinch.dk
Tordenskiolds soldater er på vej til TS-bådene.
12
Der skydes også fra stranden.

30 træbåde i Kongsøre En jomfru - live
Af Marianne Nielsen, Odsherreds Kulturhistoriske Museum
Tekst og foto af Jørgen Junge Busch
Odsherreds Kulturhistoriske Museum satte alle sejl til og var vært
ved Træf Fjordens Træbåde 2010, hvor cirka 30 træbåde mødtes
ved Sandskredet i Kongsøre i weekenden d. 13 – 15. august.
Sandskredet ligger i et naturskønt område, som lagde op til et
stævne i primitive omgivelser. Det betød, at folk kom hinanden
ved på en anden måde, end hvis det var blevet holdt på en havn.
Træffet blev åbnet af Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov
lørdag formiddag i tørvejr, hvorefter Karsten Munkvad præsenterede
bådene på fornem vis, og mange mennesker på land fulgte
interesseret med og lyttede til Karsten detaljer omkring de enkelte
fartøjer.
Kapsejladsen blæste væk
Efter frokost lød startskuddet til kapsejladsen med de deltagende
både. Men regn og tiltagende vind satte en stopper for sejladsen,
og mange valgte at søge til Flådestation Kongsøre, hvor der
var aftalt nødhavn. Inden aftenens fest og underholdning, valgte
en del af deltagerne at benytte sig at tilbuddet om et kulturhistorisk
input, da museumsleder Jan Steen Jacobsen var guide på en
vandretur til den gamle Næppekro, ikke langt fra Sandskredet.
Aftenen i festteltet var med lækker mad fra slagteren i Fårevejle,
mens Svend-Aage Petersen og Villy Kongeskov Klausen
sang og fortalte historier. Senere underholdt orkestret med Peter
Ankarfeldt på bedste vis med alle de gode sange, som folk kunne
synge med på. Omkring midnat gik folk til ro, efter en god
oplevelse, næste morgen var det afgang, og standeren blev overgivet
til Merete Ettrup, som fører den sikkert til Roskilde, hvor
stævnet afholdes 2011.
Splitte mine bramsejl - der er den unde lyne mig stadig nogen,
som aldrig har set en nøgen jomfru, og fundet ud af, at der er to
dejlige mørke prikker på den øverste halvdel af forpartiet, og en
enkelt mørk dusk i overgangen mellem forpartiets underkrop og
benene.
Alt forladt. Det er svært for en sømand at finde en jomfru
blandt pigerne i havnene, men det ændrer intet ved, at den atråværdige
jomfru ser ud, som hun skal se ud.
Når sømanden for mange år siden valgte at kalde den ene af
de to trehullede skiver, som med taljereb totter vantene, er der
ikke noget at sige til, at han af hjemlængsel - eller anden længsel
- valgte at kalde skiverne for jomfruer.
Det skal være usagt, om TS valgte en jomfru som symbol i
TS-standeren, ud fra de alderstegne sømænds sanselige betragtninger,
som beskrevet ovenfor (og nedenfor), men alligevel.
Lad os sætte standeren med jomfrusignaturen i forreste masts
bagbord signalfald. Besøger du et fremmed land, og sætter gæsteflag,
eller du skal sætte signalflag, for at komme i kontakt
med et andet skib, eller skal sætte N-standeren, som signal for
at komme gennem en bro, så sættes disse signalflag eller standere
i forreste masts styrbord signalfald.
En gammel sømand får kramper og bliver tissevorn ved at se
forkert brug af en TS-stander og et flag.
Folkebåden Helen fik ansigtsløftning
Op til træffet var der travlhed på Odsherreds Kulturhistoriske
Museum, hvor der blev arbejdet på at renovere folkebåden ”Helen”,
så hun kunne være klar til stævnet. ”Helen” er bygget i Århus
i 1946 og har siden været brugt til lystsejlads. Folkebåden
kom til Isefjorden i 1973 og har været her lige siden. Sidste år
kom hun til museet, hvor hun blev sat i stand, da de mange år
i Isefjorden har taget glansen af hende. Ved træffet fungerede
”Helen” som dommerbåd.
13
I dette tilfælde vender TS-standeren rigtigt, men det ville se lidt bedre
ud, hvis TS-standeren blev sat i stormastens signalfald i stedet for i
mesanmastens signalfald.

Limfjorden rundt 2010
Af Andrea Gotved
For 23. gang blev der afholdt Limfjorden Rundt med 60 deltagende
skibe og ca. 780 besætningsmedlemmer og gæster.
Det var en helt igennem fantastisk oplevelse!
Men det har taget tid og kræfter at få arrangementet op til det
niveau, det er på nu. I 1987, da det hele startede, var der 6 deltagende
skibe: FULTON, MARYLYN ANNE, AMIGO, JENS
KROGH, HERMES og NANNA CHARLOTTE. Per Tidemann
stod i spidsen for sejladsen, og klarede økonomien med lidt
sponsorater fra bl.a. Hancock. Ideen til Limfjorden Rundt var
opstået under en Fyn Rundt.
Niels Sohn var med som gæst ombord på FULTON det første
år, og han blev inviteret med til det efterfølgende evalueringsmøde.
Her sagde Per Tidemann at han ”synes Niels skulle have
lyst til at stå for arrangementet”. Niels var med på ideen på betingelse
af, at det så også helt reelt var ham der stod med de en-
delige beslutninger og kunne styre det, som han mente det skulle.
Med Niels’s overblik og store erfaring i kapsejlads blev kravet
accepteret med det samme. Første år var der dog nogle skippere,
der var lidt skeptiske på det indledende skippermøde, hvor
regler og forløb blev fremlagt. Efter at sejladsen var gennemført,
måtte de dog, indrømme, at det fungerede over al forventning,
og så var fundamentet lagt for Niels’s nu 22 år som arrangør
af Nordeuropas største kapsejlads for ældre brugsfartøjer.
Niels’s interesse for gamle træskibe blev vakt tilbage i 1977,
hvor han gav en hånd med under en Limfjords regatta. Her
hjalp han med at leverer en kasse Hancock øl til de deltagende
skibe. Da han nåede til at skulle aflevere en kasse på BONA-
VISTA, blev han budt på en. Han faldt i snak med Per Thuesen
– og så gik der 12 dage, inden han kom i land igen Siden da har
træskibene fyldt meget i Niels´s liv
LILLA DAN, SVALEN og LOA. Foto: Jes Kroman
14

Jeg tror godt man kan sige, at Niels Sohn er synonym med
Limfjorden Rundt. Uden det store arbejde, han lægger i planlægningen
og gennemførelse af sejladsen, ville det ikke hænge
sammen. Og der er meget der skal gøres. Kontakten til sponsorerne
er en af de vigtigste. Uden dem ville regnskabet ikke
kunne gå op. Sponsoraterne dækker alt fra brændstof og proviant
til dommerskib og følgebåde, til præmier, og til øl til besætningerne.
Niels’s store netværk, og konstante opfølgning
på samarbejdet, gør, at mange af sponsorerne selv melder sig
på banen med nye ideer til, hvad de kan gøre for sejladsen næste
år! Også derfor bliver det til mange præmier til skibene. Efter
hver sejlads er der præmie til vindende skibe, og den sidste
aften er der også plads til de præmier, der ikke som sådan lige
har noget med sejlads at gøre, som fx ”bedst opklarede skib” eller
”mest uheldige skib”. Desuden er der også en vandrerpokal
”slæbeloggen” også akldet ”den roterende, som i år blev tildelt
HJALM. Alle skibe får et lille messingskilt med indgraveret
Limfjorden Rundt og årstal for en gennemført sejlads.
For at se alle årests resultater gå ind på www.limfjordenrundt.
dk
Arrangementet favner bredt, og deltagerskaren er mangfoldig.
Der er de bevaringsværdige skibe, der er kuttere, der er Bermudariggede
skibe, der er 3 mastede topsejlsskonnerter og små
åbne havbåde, og mange flere. Deltagerne kommer fra Danmark,
Norge, Sverige og Tyskland. Den store interesse for deltagelsen
i Limfjorden Rundt gennem alle årene har været med
til at gøre det til den succes, den er i dag.
Alle byer hele vejen rundt: Løgstør, Thisted, Struer, Nykøbing
Mors, Fur og Skive er meget involveret i arrangementet, og alle
steder er den samlede besætning oppe til stormiddag. Der bli-
Fur Havn Limfjorden Rundt 2010. Foto: Andrea Gotved.
15

FULTON. Foto: Jes Kroman
ver annonceret, skrevet sange, lavet merchandise, ja i Nykøbing
Mors var det repræsentanter fra kommunalbestyrelsen der serverede
mad og øl for os. Ideerne er mange, og indlevelsen beundringsværdig.
I år var der en sidegevinst i Nykøbing Mors, nemlig den, at
byen nu har meldt sig som frihavn for TS skibe. Det er jo fornemt!
Mediedækningen er enorm, i sær når man sammenligner med
hvor meget vores smukke skibe ellers er på skærmen. I år er
det, ud over aviser og lokale tv stationer, blevet til et 14 minut-
Følgebåden LYØ. Foto: Jes Kroman
ter langt indslag på CNN, og tyske ZDF var også fremme med
kameraerne.
Om 2 år har Limfjorden Rundt 25 års jubilæum. Jeg tror roligt
vi kan glæde os. Jeg er sikker på, at der vil være ekstra krydderi
på et ellers fantastisk stævne. Jeg vil i hvert fald glæde mig!
Herfra skal der lyde en stor tak til Niels, for hans utrættelige
arbejde, der gør, at vi år efter år kan komme til Limfjorden i uge
37 og nyde fjorden, sejladsen og det sociale samvær. Jeg håber,
du bliver ved mange år endnu, Niels!
LILLA DAN, LOA, FLEKKERØY og HAVGASSEN i fuld
fart, Limfjorden Rundt 2010 Foto: Andrea Gotved.
16

Skibsbevaringsfonden orienterer
Skibsbevaringsfonden og
Træskibs Sammenslutningen i fremtidigt samarbejde
Af Jes Kroman
Skibsbevaringsfonden rettede i det tidlige forår en henvendelse
til Kulturministeren og Folketingets kulturudvalg, hvori der
skitseredes en række muligheder for at komme den sejlende kulturarv,
herunder de betrængte charterskibe til undsætning. Forslagene
var andet end direkte økonomisk støtte. Kulturudvalget
har ikke besvaret Fondens henvendelse, og Kulturministeren har
svaret, at der årligt anvendes mere end 20 mio. kr. på den maritime
kulturarv, herunder museer og marinarkæologi. Dette beløb
betragtes som værende passende.
Ministeren har behændigt undgået at tage stilling til Fondens
forslag, idet svaret jo netop ikke tager stilling til den sejlende
kulturarv – kun den maritime kulturarv, der dækkes af museerne
m.m. Det må formentlig tolkes således, at hvis skibene skal
have interesse, så skal de enten på museum eller ligge på havets
bund i 100 år!
Med tanke på hvor svært det efterhånden er at drive og vedligeholde
et bevaringsværdigt fartøj i 2010, ser det ud til, at vi er
ved at begå den samme fejl igen, som vi begik i 1960-erne, hvor
mange skibe forlod Danmark eller blev hugget op. Den gang
blev et lille antal skibe reddet i sidste øjeblik, men denne gang
ser det ud til, at der ingen bevågenhed er fra Staten. Har vi slet
intet lært af historien
Som det ses af ovenstående, er der hårdt brug for at fartøjsbevaringssagen
sættes på den politiske dagsorden. Det kan kun ske
ved øget bevidstgørelse af både politikere og befolkning.
For at skabe øget fokus på skibene, har Skibsbevaringsfonden
bl.a. indført en ny anerkendelse af særligt korrekt restaurerede
fartøjer. De vil kunne erklæres for historiske monumenter.
Ideen er, at disse skibe skal kunne tiltrække sig opmærksomhed
på linje med bevaringsværdige bygninger og andre monumenter
på landjorden.
Skibsbevaringsfonden uddelte i maj måned, på Træskibs Sammenslutningens
pinsetræf i Århus, de første seks plaketter til
skibe, der er erklæret for Historisk monument. Arrangementet,
der var en stor succes, foregik i nært samarbejde med TS.
Det blev en forrygende start på et samarbejde, der varsler nye
tider for bevaringen af vores sejlende kulturarv. Og det er på
høje tid at Træskibs Sammenslutningen og Skibsbevaringsfonden
begynder at trække samme vej, for det kan være ved at
være sidste udkald, hvis vi fortsat skal se de kendte skibe sejle
under dansk flag. Der forestår lige nu et stort arbejde med at
gøre politikerne og offentligheden opmærksom på de problemer,
der er i vores del af kulturlivet, og det nytter derfor ikke, at
vi trækker hver sin vej.
Samarbejdet betyder, at undertegnede i skrivende stund sidder
ombord på skonnerten SAGA under Limfjorden rundt sammen
med TS´ formand og næstformand. Formålet med sejladsen
er at oplyse inviterede politikere og andre beslutningstagere,
således at de har et bedre grundlag for at forstå, hvorfor denne
del af kulturarven nødvendigvis må have mere offentlig støtte
og bevågenhed.
Moms
Det har tidligere været muligt at få momsfritaget enkelte bevaringsværdige
skibe, der var registreret som fritidsfartøjer. Denne
praksis er imidlertid blevet stoppet af en afgørelse i Landsskatteretten.
Her er det blevet besluttet, at disse fartøjer ikke længere
skal kunne momsfritages, på trods af at de kan sammenlignes
med fuldstændig tilsvarende fartøjer. Således har snurrevodskutteren
ALVILDE af Frederikshavn fået afslag, medens andre
helt identiske restaureringsprojekter, der også var registreret
som fritidsfartøjer, har fået en momsfritagelse. Det betyder
bl.a., at ALVILDE tilbagebetaler 25 % af deres lån fra Skibsbe-
17

varingsfonden i form af moms. Man skal være rigtigt glad for at
betale moms, hvis man ligefrem låner penge for at gøre det!
Det kan jo synes helt urimeligt med denne forskelsbehandling
inden for det samme land.
Skibsbevaringsfonden har i forsommeren haft møde med partiet
Venstre´s politiske ordfører Peter Christensen om sagen og
er nu indkaldt til møde i Skatteministeriet i slutningen af september.
Topsejlsskonnert MADONNA
Carlsberg Danmark havde i foråret sat topsejlsskonnerten MA-
DONNA til salg, og det mente vi i Skibsbevaringsfonden kom
på et yderst uheldigt tidspunkt. Det ville være et mere end dårligt
signal at sende i den nuværende krise, at en virksomhed
med så mange penge i ryggen, ikke havde råd til – eller ikke ønskede
– at bevare et fartøj som MADONNA. Skibsbevaringsfonden
rettede derfor, sammen med andre gode kræfter i miljøet,
en henvendelse til Carlsberg Danmarks ledelse, hvori vi bad
bryggeriet om at genoverveje et salg, eller i hvert fald undlade
at sælge til udlandet.
Efter ca. 1 ½ måneds tid kom så det glædelige svar, at bryggeriet
havde solgt skibet tilbage til den tidligere ejer Per
Henriksen´s enke.
MADONNA har nu skiftet navn til ZAR, og har netop – i
smuk ny bemaling - deltaget i sejladsen FYN RUNDT. Vi ved
ikke om vores henvendelse har haft indflydelse, men er naturligvis
taknemmelige for Carlsberg Danmarks beslutning og desuden
glade for at den tidligere ejer har generhvervet skibet, som
herved kan bevares i Danmark.
Vi ser en tendens til, at flere af de større skibe opkøbes af
virksomheder. I den aktuelle krise kan det vise sig at være vejen
frem, selv om det næppe er det, de glade pionerer fra 1960-
erne havde ønsket sig. Man kan så blot håbe på, at skibene også
fremover vil være tilgængelige for den brede offentlighed, sådan
som de hidtil har været i når man kunne chartre sig ombord.
ZAR og FYLLA i baggrunden, Fyn Rundt 2010. Foto: Andrea Gotved.
Skibsdage på Fejø
TS afholdt i sommer skibsdage på Fejø, og undertegnede var
på øen en af de sidste dage. Det var fantastisk at se den ånd der
herskede. Det er mit indtryk, at mange fik et rigtigt godt praktisk
udbytte af opholdet. Og det er nødvendigt, for skal de kommende
generationer have den nødvendige kompetence til at videreføre
arbejdet, så skal de lære den fra dem der stadig kan noget.
Motivationen til at sejle med bevaringsværdige skibe vil
uden tvivl stige proportionalt med tilegnelsen af den sømandsmæssige
kunnen.
Skibsbevaringsfonden har gennem flere år arbejdet på at udbrede
de traditionelle teknikker og anvendelsen af traditionelle
materialer. Det er sket i form af vore pjecer, og senest i form af
vores sejlmagermagervideo.
Vi kan derfor kun opfordre til at man i Træskibs Sammenslutningen
arbejder videre ad denne vej. For det vil dels være med
til at højne den kulturhistoriske kvalitet i arbejdet, men også
højne glæden ved at arbejde med noget som man forstår.
18

Foreningsskibe ANNA ELISE
Af Peter Lauridsen og Kristian Brønd
I hjertet af Københavns Havn, ved Amerikakaj, blandt passagerskibe
og krydstogtskibe ligger en smuk, sortmalet, galeaserigget
hajkutter og pryder kajen. Området blev tidligere kaldt
Søndre Frihavn, men kaldes i dag Amerika Plads. Skibet er
fritidsskibet ANNA ELISE, der ejes af Bådforeningen af 12.
april 1978.
Havnen
Frihavnen blev indviet den 8. november 1894. Frihavnen var et
af datidens største anlægsarbejder, der blev igangsat af regeringen
som modspil til Kielerkanalen (gravet 1887-1895) og frihavnen
i Hamborg (åbnet 1888). Kielerkanalen skulle forbinde Hamborg
med Østersøen og dermed gøre Hamborg til en alvorlig konkurrent
til København. Anlæggelsen af Søndre Frihavn var et imponerende
stykke ingeniørarbejde, der fuldt ud kan måle sig med
anlæggelse af Øresundsbroen og andre store nutidige anlægsarbejder.
Anna Elises motor løftes ud i januar 2008.
Skibet
Skibet blev bygget af bådebygger J. Christoffersen i Nordby på
Fanø i 1932 til fisker Ole Jensen Rud. Skibet var en træbygget
damkutter og fik navnet NIELS RUD af Esbjerg, fiskerinummer
E 454. Køl og kølplanker var af bøgetræ, spanter og klædning
af eg og dækket af fyrretræ.
Nordby med Christoffersens værft og søsterskibene NIELS RUD og
NEPTUN. Postkort. Fotograf Hans Pors, Silkeborg.
19
NIELS RUDs motor var oprindelig en en-cylindret June-
Munktell på 72 HK. I 1958 fik skibet en ældre to-cylindret 110
HK Hundested motor, som i 1962 blev udskiftet med en fabriksny
Hundestedmotor af samme type. Anna Elises motor vejer
næsten 6 ton og yder det samme som en lille personbils motor.
I 1995 blev Anna Elise hædret under pinsestævnet med disse
ord:

”Blokken går i år til snurrevodskutteren ANNA ELISE, der er
bygget på Fanø i 1932, for skibets meget flint restaurerede glødehovedmotor.
Motoren, der er en 110 HK Hundested type KK,
er en del af sjælen i ANNA ELISE, og står i et velholdt og skinnende
motorrum, der er en fryd for øjet.
Desuden tildeles blokken som en biting til Anna Elise’s ejere for
et velfungerende skib, hvor der gøres meget for at få nye mennesker
ind i et spændende fællesskab omkring et gammelt sejlskib”
Sådan nogle ord kan have en evig gyldighed. Motoren blev totalrenoveret
igen i 2008 ved Fregatværftet i Ebeltoft og Dansk
Motor- og Maskinsamling i Grenå.
Skibet havde oprindelig en såkaldt dam til opbevaring af fangede
fisk om bord. Dammen var et lastrum midtskibs, der var
åbent til søen gennem mange borede huller i klædningen, så der
hele tiden var frisk havvand i dammen. Fiskene var levende og
af første klasses kvalitet, når de blev landet. Senere fandt man
på at ise fiskene og MIELS RUD fik derfor dammen omdannet
til et lastrum ved at proppe hullerne i klædningen.
Snurrevodsfiskeri
Skibet blev anvendt til fiskeri med snurrevod, der var en videreudvikling
af landdragningsvoddet. Sidstnævnte blev sejlet
ud fra kysten i en båd og halet i land af mennesker eller heste.
Snurrevodskuttere anvendte samme teknik fra et opankret
skib. Snurrevoddet bestod af et vod (en netpose) og to tove, der
var samlet af mange tove i forlængelse af hinanden til to meget
lange tove. Midt på tovene sad voddet. Tovene og snurrevoddet
blev udlagt i en stor cirkel. Kutteren lå for anker og halede de
to lange tove hjem. Fiskene blev skræmt ind i voddets bane, når
tovene strammedes og gled ind over bunden mod indhalingsbanen.
Fisk fanget af en snurrevodskutter og landet levende gav
den bedste kvalitet. Straks, når kutteren var i havn, blev fisken
overført til hyttefade. Senere samme dag eller få dage efter blev
de levende fisk renset, håndflået og evt. fileteret.
I 1978 blev NIELS RUD solgt til en fisker i Faaborg. Han ændrede
skibets navn til ”Anna Ester”, fiskerinummer SG103. Fiskeriet
med så stort et skib i indre danske farvande var imidlertid
ikke rentabelt. Skibet blev derfor forsømt og sat til salg igen.
Bådforeningen af 12. april 1978 købte det og 31. januar 1980.
Foreningens første skib, kvasen ”AVALON” på 19 BRT forliste
under en hårhændet bjærgning efter en harmløs grundstødning
v. Gotland.
Frem til 1985 lå Anna Elise i Rudkøbing, mens foreningen,
som talte 16-17 medlemmer foretog en gennemgribende renovering.
Nyt dæk, nye ruf, udskiftning af nogle støtter, enkelte
spanter og en del klædning samt rejsning af stormast og mesan.
Som et lille korriosum kan nævnes at det gamle navneskilt
”Anna Elise – Esbjerg” havnede på knejpen Heimdal i Faaborg.
Herfra blev det under en ”Fyn Rundt” sejlads hjemtaget til skibet.
Erklæret bevaringsværdig i 2001
Skibsbevaringsfonden har erklæret snurrevodskutteren Anna
Elise for bevaringsværdigt fartøj. Formålet med erklæringen er
at bevare skibet som et varigt kulturminde. Det hedder i erklæringen,
at ”Anna Elise på grund af det sene byggetidspunkt oprindelig
ikke var rigget som sejlførende snurrevodskutter, men
havde en mindre støtterig og et lille styrehus. Skibet er i dag
rigget som sejlførende snurrevodskutter fra perioden omkring
1900-1920. Skibsbevaringsfonden finder, at skibet på trods af
den ”romantiserede oprigning”, fortæller en væsentlig historie
om snurrevodsfiskeriet”. Senere har Skibsbevaringsfonden givet
tilskud til renovering af skibets Hundestedmotor, der en af
de sidste, hvis ikke den sidste, i drift.
I en lærebog om fiskeri findes en del billeder af Niels Rud, som er i
gang med snurrevodsfiskeriet.
20
Sikkerhed
Skibet opfylder Søfartsstyrelsens krav til fritidsfartøjer og var under
styrelsens tilsyn indtil reglerne blev lavet om, så skibet faldt

Gl. maskinruf og et vældig tyndslidt dæk er væk. Nyt opstående på
vej forår 1983.
uden for krav om tilsyn. Anna Elise er udrustet med redningsflåde
og redningsmidler til 25 personer, fast installeret brandslukningsanlæg
i maskinrummet, brandslukkere, brandalarm, gasalarm, radio,
nødsignaler, skibsmedicinkiste og meget mere.
Bådforeningen -forenings Danmark en miniature
Hvordan fordeler I så weekender og sommerferie i foreningen
Hvem finder ud af, hvilke vedligeholdelsesarbejder der skal udføres
Hvordan udregnes betalingen Og hvad med dem, der
ikke bidrager til arbejdet
Spørgsmålene er mange fra familie og venner, når man fortæller
om Bådforeningen af 12. april 1978 – og med rette. Fællesskabet
om at sejle og vedligeholde det 78 år gamle træskib giver
udfordring såvel som oplevelse og kan være vanskeligt at
sætte sig ind i som udenforstående
Admiralsforsamling
Men det er en vaskeægte forening med årlig ”admiralsforsamling”
som det øverste besluttende organ.
Foreningen har egne vedtægter, kontingent, kasserer, regnskab
– for ikke at egen ”korresponderende” reder.
Og som i andre foreninger er der en række udvalg som de pt. 16
andelshavende medlemmer kan deltage i. Et udpluk af udvalgene
følger her: Sikkerhedsudvalg, vedligeholdelsesudvalg, koordinationsudvalg,
bladudvalg, sejladsudvalg og formidlingsudvalg.
Beslutninger tages løbende på de månedlige bådmøder af de
De første dæksplanker. Vigtigt at få det rette drej i starten. Forår
1984.
fremmødte og beslutningerne går ofte på tværs af udvalgsstrukturen.
Dagsorden på møderne sættes ved mødets start og referater
uploades og diskuteres i foreningens Google Gruppe. Det
kan af og til være en langvarig proces at tage beslutninger – vi
plejer at spøge med at en beslutning skal gennem tre bådmøder
inden den føres ud i livet.
Venstredrejet 60’er mentalitet
Foreningen er af og til blevet karakteriseret som noget venstresnoet
60’er flip på grund af den flade struktur og beslutningsgangene.
Og selv om vi har et SF byrådsmedlem i foreningen, afspejler
vi et bredt politisk, erhvervs- og aldersmæssigt spektrum.
Beslutningsgangene giver alle i foreningen både indsigt og
indflydelse, og det er især vigtigt for nye medlemmer som hurtigt
bliver involveret i de løbende og nødvendige overvejelser
omkring vedligehold, sikkerhed og sejladser. Og heldigvis er
der samlet set en stor viden om skibet, om håndværk, søfart og
meget andet blandt medlemmerne.
Foreningen tæller i sommeren 2010 i alt knap fordelt på 16 andelshavere
(A-medlemmer), to prøvemedlemmer, B-medlemmer”,
som er samboende eller tæt knyttet til et A-medlem samt
støttemedlemmer. Det er stort set A-medlemmer, som står for den
årlige forårsklargøring. Der lægges mange arbejdstimer i weekender
og vores ”arbejdstirsdage”, som regel fra Påske til Pinse.
Foreningen er åben for flere medlemmer. Så tøv ikke med at
kontakte os.
21

Som man ofte møder Anna Elise folkene. I snak med hinanden og gæster,
der altid er velkomne. Foto: Andrea Gotved, Pinsestævne 2010.
Det seje træk med vedligehold
Foreningens medlemmer er forskellige steder i arbejds-, familie-
og ”Anna Elise”-liv. Det betyder også en vis spredning i arbejdsindsatsen,
når man ser isoleret på en enkelt sæson. Der er
forskel på ambitionerne, på den ”frie tid”, på den ønskede finish,
på lysten til rengøring om læ osv.
Indtil nu er det lykkedes at håndtere disse forskelle – og indtil
nu er det lykkedes at få skibet gjort præsentabel til – ja ikke altid
til Pinsesejlads, men altid til sommersejladsen. Under sommerens
sejladser sker der hvert år en forunderlig fordampning
af forårets stres og jag.
Motorrenoveringen i 2008, som blev gennemført med et lån
på 250.000 fra skibsbevaringsfonden, affødte en lang række følgearbejder,
som skulle udføres af foreningen, mens skibet lå i
Ebeltoft. Alle disse weekender resulterede ikke kun i et renoveret
skib, men også et konsolideret fællesskab.
På togt med Anna Elise
Vi sejler togter med op til 13 ombord, fordelt i tre kahytter. I
forskibet er en kahyt med to køjer, agter er ”bjørnegrotten” med
tre køjer. Gæt selv, hvem der sover der. Midtskibs er ”salonen”,
Foto: Karsten Petesen. Fyn Rundt 2008
22

der også rummer kabys med otte køjer. Når man efter en lang
dag på havet er krøbet ind og har trukket gardinet for, er det formentlig
som i forrige århundredes alkover. For selv om vi er tæt
på hinanden – og det er en væsentlig del af charmen – kan man
trække sig tilbage bag gardinet i sin køje og være helt sig selv.
I 2009 og 2010 har vi haft gode oplevelser på langfart. I 2009
var skibet af sted i 7 uger: Stockholm, Ålandsøerne, den Finske
skærgård til Helsinki og retur. I 2010 var sommertogtet 5 uger,
hvor Norges sydkyst blev besøgt.
Fremtiden
Skibet nærmer sig 80 år og en række større vedligeholdelsesarbejder
bliver uundgåelige inden for de næste år. Skandæk, vaterbord,
lønning og en stor del af støtterne står for udskiftning,
hvis skibet skal bevares. Økonomien er problematisk da foreningskontingent
og indskud kun dækker den løbende mindre
vedligeholdelse.
Vi står over for nogle udfordringer, som kan sammenfattes til:
• Kan vi (og vil vi) fordoble eller tredoble medlemstallet for
på den måde at sikre både økonomi, arbejdskraft og sejltimer
nok
• Kan vi rejse fondsmidler i størrelsesordenen ½ – 1 mio. kr.
over de næste 5-8 år
Mere info:
Hjemmeside: www.anna-elise.dk
På Facebook: Gruppen Anna Elise
På Youtube: Søg Hundested engine
Tekniske data
Navn
ANNA ELISE,
ex. Niels Rud, ex. Anna Ester
Hjemsted
København
Ejer Bådforeningen af 12. april 1978
Kending
OWUM
Anvendelse
Fritidsfartøj
Byggeår / -nr. 1932 / 1
Værft
J. Christoffersen, Fanø
Længde pp. skrog 16,29 meter (53 fod)
Længde (Loa) skrog 18,59 meter (61 fod)
Længde med bovspryd 25,00 meter (82 fod)
Bredde
5,02 meter
Dybdgang
2,35 meter
Sejlareal
240 m2
Højde over havet 22 m
Tonnage
37,95 BRT / 19,61 NRT
Hjemsted
København, Danmark
Skrog materialer Eg på eg (køl og kølplanker bøg)
Dagture:
Redningsmidler til 25 personer
Togter med overnatning: 18 personer i tre kahytter
(8 enkeltkøjer og 5 dobbeltkøjer)
23
Indretning om læ beskrevet forfra
Forpeak med storesrum og kædekasse
Mellemgang med adgang til dæk og toilet
Forkahyt (2 køjer)
Kombineret salon, kabys og køjerum (8 køjer) og med opgang
til dæk
Maskinrum med adgang fra dækket
Agter Bestiklukaf/kahyt (3 køjer)
Maskineri m.v.
Bevaringsværdig 2 cylindret, 2-takt, 110 HK (82 kW), mellemtryk
dieselmotor fra A/S Hundested Motorfabrik, 1962 (den
med den ”rigtige” lyd og én af de sidste i drift). Totalrenoveret
i 2008.
Vendbar/justerbar propel
Styring, rat med kæde til rorkvadrant
Hjælpemaskine Lister Diesel, trækker generator og lænse-/spulepumpe
Navigationsudstyr m.v.
Søkort mv.
Magnetkompas
GPS (Garmin GPSMAP 162)
Ekkolod med fiskerifunktion, temp. m.v.
VHF og radiomodtager

En redaktørs
forglemmelser
VIGGOLINE
Tekst og tegning af Arne Gotved
I sidste blad manglede der noget, pinligt, men i et forsøg på at
rette fejlen kommer det her. Nemlig omtalen af dette års modtager
af ”Jomfruen” – TS’s vandrepræmie der uddeles ved årets
Pinsestævne!
Det specielle i år var at præmien blev uddelt mere til skipperen
end til skibet, hvilket er første gang i vandrepræmiens historie
at det sker!
Poul Pilegaard, skipper på det gode skib HJALM var modtageren
– og det var velfortjent!
Formanden begrundede overrækkelsen med, at HJALM og
Poul Pilegaard altid repræsenterede træskibssagen på bedste vis
ved hvert år at deltage i mange af de sejladser, der sætter fokus
på vores sejlende maritime kulturarv.
I begrundelsen blev også fremhævet den hjælpsomhed, træskibsflåden
altid møder fra Poul og HJALM´s side, og det altid
dybt engagerede arbejde for bevarelsen af de ældre brugsfartøjer.
Fra redaktionen skal der lyde et, om end forsinket, så stort tillykke!
Foto: Erich Erichsen.
24
Tegningen er fra GASENs besøg i Hobro denne sommer, hvor
VIGGOLINE lå ved værftet. Netop ankommet med ny ejer og
skipper ombord: Marie på 21. Ungdommen tager over, og både
presse og TV dækkede det usædvanlige og lovende generationsskifte.
VIGGOLINE er grundigt beskrevet i Kaj Lunds Vinden er
vor, men kort fortalt er båden bygget i Tønning omkring år
1900 til fiskeri - de første år efter stør, laks og fladfisk på Elben,
og senere i Tyske Bugt som krappetrawler og rejekutter. I
1972 lå båden som opgivet vrag i Høyer, hvor den blev fundet
af en entusiast, og under stort besvær blev fragtet til Hjarnø i
Horsens Fjord, hvor den i løbet af de følgende år blev gennemrestaureret,
og opstod som en anden Fugl Fønix, med det smukke
udseende skibet stadig har i dag.
Hvad man ikke umiddelbart ser er, at det elegante kravelbyggede
skrog under restaureringen for 36 år siden blev beklædt
med armeret polyester, men Hobro Værft kunne konstatere at
skroget er fuldt intakt, og træværket stadig sundt, så den gængse
betegnelse for glasfiberbelægning som ligklæde bør måske tages
op til overvejelse.
En gammel revyvise har omkvædet: ”Det er ikke det man gør
’ed, men det er måden at man gør ’ed på”, og måske er tiden
inde til at pille lidt ved den hellige ko der undsiger glasfiber i
det bevarende fartøjsbevaringsarbejde. Hvis man gør det talentfuldt
- så historien ikke forskydes - er det vel ikke meget værre
end at bruge kunsthamp og Duradon, med mindre man stiler efter
en bevaringsværdigheds attest.
På grund af glasfiberlaget (som mange af vores medlemsfartøjer
i øvrigt har på ruftagene) har VIGGOLINE aldrig kunne optages
i TS. Men når man ser på fjernkendingen, hvor skuden er
mere renfærdig end mange af vores fartøjer, og tager man historien
i betragtning, kan der være god grund til at overveje en
eventuel dispensation, når og hvis Marie søger om optagelse af
VIGGOLINE.
En TS-stander ville pynte på tegningen.

Pæleorm
Redigeret af Ulf Brammer
Nu er den gal igen! De formerer sig! De breder sig!
Pæleormene angriber træbåde, fortøjningspæle og havnekonstruktioner
af træ. Foruden at angrebene nu ses i områder, hvor de
ikke tidligere har været, er pæleormene også begyndt at angribe
træarter, der tidligere blev anset for at være resistente for eksempel
’Yang’ – hårdt, tropisk træ som bruges til kajanlæg.
Pæleorm lever i saltvand. De dør i ferskvand. Hvis er træskib er
angrebet, kan det med held ankres op i en å eller flod. Syd på ved
ækvator bliver de ca. 60 cm lange og ca. 2 cm tykke. I Nordsøen
bliver de 25 – 30 cm. I Kattegat findes en anden art, som bliver
5 – 7 cm. I Bælterne og Øresund har man opdaget en ny art,
der kan blive 2 – 3 cm. Omkring Bornholm er der ingen pæleorm,
fordi havbundens bjergarter udskiller en smule kobber, som dræber
dem. 1
Hvad er pæleorm
Pæleormen er en ormelignende musling, som gnaver gange i vådt
tømmer, hvor den lever af cellulosen. Den har en fremadrettet
mund med meget små tænder som gnaver en lodret kanal i tømmeret.
Som musling udsondrer den kalk, der aflejres på indersiden
af det gravede rør. Disse muslinger bliver kønsmodne efter 3
måneder, hvorefter de udsender 1 mill. æg i vandet om året. Pæleormens
larver, hvis størrelse er mikroskopisk, føres rundt af vandet.
Så snart de møder et ugiftigt stykke tømmer, fæstner de sig
Pæleormens livscycklus.
på overfladen, hvorefter de begynder at gnaver et ganske lille hul,
indtil den kan komme indenfor og komme i gang med at æde og
vokse og udvide sit rør. Derefter er det meget vanskeligt at konstatere
om træstykket er blevet angrebet, da indgangshullet kun er
ca. ½ kvadrat millimeter. 1
Angrebene foregår langs vandlinien og ca. 50 cm ned. Også stråkølen
er udsat. Så det er klogt at udskifte den hvert 3. – 5. år.
Hvis fribordets planker er udtørrede, og der løber vand indenbords,
kan der udmærket liste sig et par snedige pæleormslarver
ombord, inden nåderne lukker sig.
Hvis de når op i spanterne, skal skibet kondemneres. Ved at
save et par spanter og bord igennem, er det tydeligt at se, om der
er pæleorm i træet. 1
Beskyttelse 1
Den bedste beskyttelse sker ved at tage båden på land hver vinter.
Pæleorm dør i frostvej.
Der er meget sjældent konstateret pæleorm i lærketræs joller.
Hvert forår – eller hvis man har mistanke om pæleormsangreb –
bør man vaske, skure og skrubbe det tomme skib indenbords med
ferskvand under dørken, alt under vandlinien. I øvrigt er det rart
at få renset for skidt og møg. Lad alle adgange og koøjer stå åbne
i flere dage til plankerne er helt tørre.
Finsk trætjære på alt bart træ hvert andet år, vil minimerer angreb
af pæleorm. Hvert 5. år renskrabes undervandsskroget og
imprægneres med Hempitox (brug beskyttelse). Efter 2 dages tørring
- stryges med finsk tjære.
Overfladebehandlinger
Vi fortsætter med at bruge Bundpatent så længe som muligt. Bravo
og Kobberbund. Kobberforhudning er yderst virksomt. 1
Tonkin Oil stryges i tre lag, hvorefter man kan smøre ’hvad som
helst’ under bunden. 1
Pæle der rammes ned, kan forinden omvikles med en sort krympefolie,
som krympes med varmepistol. Sorte overflader lukker
for vand og lys, så pæleormene ikke overlever. 2
26

Der forskes
I Grønsund ved Hårbølle Havn er et forskerhold i gang med at
finde ud af, hvordan man kan bekæmpe – pæleorm. Holdet dykker
ved et vrag fra middelalderen, for at afprøve forskellige metoder
til at forhindre angreb på kulturarven. Der foreligger ikke
nogle resultater på nuværende tidspunkt. Angreb af pæleorme har
de seneste år været et stigende problem. Pæleormene er begyndt
at vise sig i områder, hvor de ikke tidligere har været et problem.
Á propos kulturarv skriver Nationalmuseet på sin hjemmeside, at
der i Østersøen ligger ca. 100.000 bevarede skibsvrag fra mange
forskellige perioder, der indtil nu har været beskyttet mod pæleorm
i brakvandet. Men nu ser det ud til at være forbi. Et EU projekt
Wreck Project skal finansiere undersøgelser om de små djævles
udbredelse. Østersøen er nemlig ét af de få steder i verden,
hvor vragene endnu er vel bevarede. 3
Teknologisk Institut
Ved de danske kyster findes tre arter: Den største
Teredo norvegica (Norge) findes normalt kun
ved Jyllands vestkyst. Den vokser hurtigere end
de andre og kan på kortere tid ødelægge det angrebne
træ.
Den almindeligste ved vestkysten er Teredo
megotara, der dog også er fundet enkelte steder
ved Frederikshavn. Teredo navalis er udbredt
i de indre danske farvande undtagen i Østersøen
syd for Amager og øst for Falster. Den kan leve i vand
med lavere saltindhold end de to andre arter. I Østersøen er
saltindholdet i vandet for lavt. Der er således ikke pæleorm ved
Bornholm
Hvad er årsagen
Årsagen til, at der på nuværende tidspunkt konstateres nye og
voldsommere angreb af pæleorm kendes ikke. Der kan dog peges
på en række mulige årsager:
Vandet er blevet renere i vore havne. De seneste års indsats for
at få renset spildevandet har været så effektiv, at pæleormene nu
har bedre livsbetingelser i havnene end tidligere.
Forbruget af tinholdige bundmalinger til skibe er blevet reduceret
i de senere år, og det har forbedret miljøet for pæleormene.
Muslinger - herunder pæleorm - er meget følsomme over for tinforbindelser.
Udfasning af de midler, der er dokumenteret effektive over for
pæleorm er f.eks.CCA-midlerne, som har været anvendt siden
først i tresserne, blev udfaset i 1993.
Tidligere anvendte oversøiske træarter, der har vist sig resistente
overfor pæleorm, er ved at være en opbrugt ressource. Derfor
anvendes i dag andre træarter eller plantagetræ, der ikke er dokumenteret
resistente. F.eks. findes der flere kvaliteter af Azobe,
og kvaliteten er afhængig af voksestedet. Azobe fra Cameroon er
tungt og meget varigt, og dén kvalitet er resistent over for pæleorm.
Azobe fra de vestlige stater som Ghana, Elfenbenskysten og
Sierra Leone har lavere vægt pr. kubik (densitet), de er ikke resistente.
4
Imprægnering
Selv om der er sket store ændringer på imprægneringsmarkedet
i de senere år, er det stadig tilladt at anvende CCB-midler
(kobber-krom-bor) til imprægnering af træskibe og
havnetræ i Danmark. Dette kræver dog en dispensation.
Imprægneringsvirksomhederne har mulighed
for at søge om forlængelse af dispensationen.
Kreosotolieimprægneret træ kan også stadig
anvendes til havnekonstruktioner. Dette træ skal
dog importeres. Anvendelse af kreosotimprægneret
træ reguleres af bekendtgørelse nr. 665
af 4. juli 1996, ”Bekendtgørelse om begrænsning
af salg og anvendelse af kreosot”. I bekendtgørelsen
er der nævnt, til hvilke formål der må anvendes
kreosotimprægneret træ. EU kommissionen
har den 26. oktober 2001 udsendt direktiv nr. 2001/90/
EF som yderligere regulerer kreosotolie til imprægnering af træ.
Medlemsstaterne skal offentliggøre de love og administrative bestemmelser,
som er nødvendige for direktivets implementering,
senest den 31. december 2002 og der skal administreres efter lovene
senest den 30. juni 2003. Miljøstyrelsen kan, når dette skrives,
ikke oplyse hvornår en ny bekendtgørelse udsendes. Efter de
kommende bestemmelser kan kreosotimprægneret træ fortsat anvendes
til havnekonstruktioner.
De nye imprægneringsmidler som nu er på markedet, er ikke testet
til brug i havvand. 4
Kilder:
1. Skipper Ulrik Larsen. EMANUEL på Fejø juni 2010.
2. Bjørn Johannesen: Ormedug. 2008.
3. Næstved Tidende d. 22-01-2010.
4. Niels Morsing. Teknologisk Institut. Internet.
27

Over
hækken
Forening viderefører Fejø Bådværft
På en stiftende generalforsamling d. 18. september med et flot
fremmøde på ca. 60 besluttedes det, at stifte en forening til bevarelse
af Fejø Skibsværft. Interesserede kom så langt som fra
Gilleleje og Amager.
Fejø Bådværft har som så mange andre værfter lidt under den
generelle udvikling med manglende ordrer og til sidst viste det
sig umuligt for bådebygger Henrik Mortensen, at videreføre
værftet som en forretning.
Værftet har været i familien Mortensens eje i 4 generationer
og det var bestemt ikke nogen nem beslutning for Henrik Mortensen
at lukke ned. Det var derfor også med vemod, at bådebyggeren
tog imod betalingen på 1 kr. fra den nystiftede forenings
formand Niels Erik Sørensen, Næstved.
Bådebygger Henrik Mortensen var til gengæld meget glad for
den store opbakning der blev vist fra Fejøs beboere og de mange
andre fremmødte. Alle var indstillet på at lægge et arbejde i
at bevare værftet som en del af øens historie og attraktioner.
Foreningen vil videreføre aktiviteten med ophaling på beddingen
og salg af nødvendige materialer til klargøring af både.
”Alle de både der hidtil har gjort brug af Fejø Værftet, skal
være så hjertelig velkomne også fremover” udtaler formanden
Niels Erik Sørensen. ”Vi tilbyder særdeles konkurrencedygtige
priser for medlemskredsen og henvendelse kan ske til
Fejø, Viggo Møller Sørensen E-mail; annette@fejoe.dk og mobil
2324 5925
I den nye forening har over 50 personer allerede meldt sig ind
og flere har tilkendegivet, at ville tegne medlemskab. ”Mange
medlemmer er fra Fejø, men der er også en overvældende tilslutning
fra sejlere fra f.eks. Vordingborg og Næstved” udtaler
den valgte kasserer Karin Krøyer der selv er fra Nykøbing F
og i øvrigt kan kontaktes om medlemskab på e-mail: karin.kroyer@hotmail.com
og mobil 2988 6466.
Registrering af ældre bevaringsværdige marine- og hjælpemotorer
En sådan motor defineres på følgende måde: motorer som ikke
er i produktion længere.
Registreringsblanket samt instruktion findes på www.ts-skib.
dk under Så til søs og videre under motor eller kontakt: Niels
Julsrud på tlf. 21 46 35 06. Håber der er mange der vil støtte op
om projektet!
Løgstør Bådebyggeri
I vinterhalvåret byder Løgstør Bådebyggeri på en række weekendkurser
for alle interesserede. Emnerne knytter sig først og
fremmest til traditionel bådebygning, men der er også kommet
et par kurser med om brugen af overfræseren.
Vi ville have bragt det her, men på grund af pladsproblemer
må vi nøjes med at henvise til hjemmesiden www.baadebygningskurser.dk
Grejbørsen
Grejbørsen vil fremover være at finde på TS’ hjemmeside:
www.ts-skib.dk.
Navnestandere
Selvom det er blevet efterår
kan man sagtens bestille sin
stander nu ... så er den jo
rigtig fin til foråret når den
nye sæson begynder.
En stander er også et godt
julegaveønske. Så giv min
mail videre til potientelle
julegave-givere.
Asta Graunbøl
Tlf: 2852 6326 mail: asta_graunbl@yahoo.dk
28

MARIUS og Susanne
Af Andrea Gotved, fotos: Susanne McIntyre
Den 24. maj, 2010, blev MARIUS fundet strandet ved Ordrup
Næs. Det lykkes ikke brandvæsnet at sikre skibet ordentligt og i
løbet af natten og de næste dage blev skibet smadret helt. Sørgeligt.
(historien kan læses på www.ts-skib.dk)
Inden de (brandvæsnet) huggede stumperne op, var skrotkunstner
Susanne McIntyre forbi – og her kan I se resultatet.
Vil I se mere til Susannes arbejde kan I gå ind på www.skrotop.dk
29

Alle former for fartøjer
modtages i kommission.
Vi har mange ventende købere i vort
kartotek til mange forskellige former
for fartøjer.
Ring uforbindende til os
og hør nærmere.
De får altid reel betjening.
Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau
56 50 68 41 - 40 45 69 41
Mød os på www.cmskibe.dk
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
kurt@kurt-soerensen.dk
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
30

Nyoptagne fartøjer
Tegninger efter indsendte fotos af Sven Bülow
TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har
du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside
og finde optagelsespapirer - downloade eller
kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes,
som altid, på side 3.
ESTER JENSEN, Harlingen Holland, hajkutter, eg, bygget i Esbjerg
i 1939, BRT 39, Anco K. Blokzijl, +31620602066
VILHELM, Kerteminde, smakke, klinkbygget fyr/lærk på eg.
Bygget i Kerteminde i ca. 1888. Træskibsforeningen Fok, Torben
Flindt, 65322060
31
TROLDANDEN, Thurø, hummer sloop, klinkbygget lærk på
eg, bygget på Thurø i 2004, BRT 7,6. Bent Skovlund 42265141

ISAACK, Christianshavn Kanal, platgattet jolle, klinkbygget
i douglasgran, bygget i Store Okseø, Flensborg 1950, BRT 1,
Ove Krogh Nielsen 32959461
RIGMOR, Ebeltoft, ålekvase, eg på eg, bygget i i 1935, BRT
19,89, Foreningen til ålekvasen Rigmors bevarelse, Keld Farver
86341816
RATATORSK, Dronningbro Randers, hækbygget jolle, klinkbygget
lærk på eg, kobberklinker, bygget på Sydfyn ca 1964,
Carsten Korthauer, Sophia Gardner, 86412444
32
MAREN, Svendborg, smakkejolle, bygget i Snekkersten i
1971/72, Harald Rothe

HELLE, Lautrup Kaj 427, spidsgattet fritidsskib motorsejler,
kravel eg og fyr, bygget i Faxe Ldeplads 1934, BRT 7,3, Københavns
Kommune, Steffen Holsøe 33149841
FRIEDA, Flensborg, Hajkutter, eg på eg, bygget hos Svendsen
i Holbæk i 1918, BRT 24,40, Rainer Kerzig og Ute Nachtwey,
+49 4726717805
CARENE STAR, Faaborg, topsejls skonnert, eg og læk, bygget
på Ring Andersen, Svendborg i 1945, BRT 99,26, DSI Fæl-
1887, BRT 110, Clipper DJS, Robert Rosner, +49 4061183284
AMPHRITITE, Bremen, skonnert, teak/eg, bygget i Gosport
leseje, Niels Gade Krohn, Den Maritime Småskole, 60469229
33

FRI, Frederikssund, Aalborgjolle, klinkbykket lærk på eg, bygget
på Horne Jolleværft i Faaborg i 1884, BRT 1, Rene Zorn
24606360
AGNETE, København, halvdæksbåd, klinkbygget eg, bygget
i Snekkersten i 1924, BRT 6, Jens og Martine Faurschou
43699980
ADA MARIE, Christianshavn, kutter, kravel eg på eg, bygget
hos H. C. Nielsen i Marstal 1907, BRT 16.12, Christian Aschinger,
50257601
34

Medlemsmøde Hobro
Lørdag den 30. oktober 2010 på Hobro Værft
www.hobrovaerft.dk
Program
Kl. 12:30 Vi mødes på værftet. Skibsgade 37, 9500 Hobro. Peter Leth viser rundt og fortæller om planerne med krydstoldjagten.
Kl. 15:00 Kaffe i Marinestuen
Kl. 16:00 Besøg og rundvisning på Lystfartøjsmuseet Henning fortæller
Kl. 18:30 Spisning i Marinestuen og herefter hyggeligt samvær. Bestyrelse og lokalfolk får mulighed for at fortælle nyt.
Prisen for middagen er kr. 150 og betales på stedet. Øl, vand og vin til rimelige priser
Kl. 23:00 Arrangementet slutter Der er intet program søndag.
Tilmelding: Send en mail til TS-sekretær Lisbeth, sek@ts-skib.dk senest den
20. oktober.
Overnatning: Der er mulighed for overnatning på vandrerhjem eller Bed &
Breakfast. Find mulighederne på Internettet og bestil direkte.
På gensyn.
Ole Brauner og Gert Iversen.
TS-bestyrelsen.
Aktivitetskalender 2010/2011
info og data bedes sendt til andrea@ts-skib.dk
Oktober
30. - 31. Medlemsmøde www.ts-skib.dk
2011
Januar
15. - 16. Kolofonmøde i Ebeltoft
Marts
5. - 6. Medlemsmøde www.ts-skib.dk
Juni
10. - 12. Pinsestævne i Nyhavn www.ts-skib.dk / www.nyhavns-skipperlaug.dk
35

Afsender:
Træskibs Sammenslutningen
v. kasserer Egon Hansen
Engbjerget 4
4300 Holbæk
36