MARITIME LIFE SUPPORT - ved enhver given ... - SÃ¸fartsstyrelsen

Førstehjælp for Sygdomsbehandleren 

Førstehjælp for Sygdomsbehandleren 

MARITIME LIFE SUPPORT 

- ved enhver given lejlighed

Udarbejdet af: 

Center for det Maritime Sundhedsvæsen 

Søfartsstyrelsen 

5. oplag 5. udgave 

oktober 2012 

ISBN: 87-7454-282-6

- 1 - 

Indholdsfortegnelse 

Forord 2 

Indledning 2 

Ansvar og kompetence 3 

Maritime Life Support 4 

MLS i sin helhed 5 

ABCDE og sekundære problemer 6 

Hjertestop-behandling 8 

Ref. Dansk Råd for Genoplivning 8 

Hjertestarter på danske skibe 8 

Basal viden 10 

Vejrtrækningen 10 

Kredsløbet 11 

Bevidsthed 12 

Procedurebeskrivelser 14 

Maritime Life Support - Ulykke 17 

Maritime Life Support - Sygdom 27 

Hjerte-Lunge-Redning 35 

Børn og voksne 35 

HLR til børn 0-1år 36 

HLR til børn 1-8 år (junior) 38 

HLR til personer over 8 år og voksne 40 

Maritime Life Support - Eksempler på MLS i praksis 43 

Eksempel på MLS 44 

2. Eksempel på MLS 47 

3. Eksempel på MLS 49 

Radio Medical Danmark (RMD) 52 

Medicinkister 56 

Hygiejne 60 

Malaria-forebyggelse 66 

Maritime Life Support - Procedure til første hjælp 71 

Først Hjælp ved bid og stik fra insekter og kryb 123 

Indeks til førstehjælpsprocedurer 128 

Center for det Maritime Sundhedsvæsen

- 2 - 

- 3 - 

Forord 

Ansvar og kompetence 


Dette førstehjælpshæfte er specielt målrettet sygdomsbehandleren 

til søs og danner supplement til den autoriserede danske 

lægebog. 

Hæftet tager udgangspunkt i moderne internationale behandlingsprincipper, 

hvor de livsvigtige funktioner kontrolleres i 

prioriteret rækkefølge. Vi har kaldt dette Maritime Life Support 

(MLS). 

MLS-bogen er opdelt i en del om ulykke og en del om sygdom. 

Bogen beskriver behandlingen både på skadestedet og i 

skibets hospital, samt samarbejdet med Radio Medical Danmark 

(RMD). 

Hjerte-Lunge-Redning efter gældende internationale retningslinjer 

bekrives, og brugen af hjertestarter inddrages. 

Emner af speciel interesse for søfolk, såsom hygiejne, Radio Medical, 

retningslinjer for medicin om bord og malaria inddrages også. 

Derudover er der tilføjet generelle førstehjælpsemner med 

MLS-fokus og lidt basal viden om anatomi, vejrtrækning, kredsløb 

og bevidsthedsniveau. 

Indledning 

Førstehjælpsbegrebet har historisk set været defineret forskelligt, 

alt efter hvem der stod bag udførelsen af førstehjælp, og 

hvilke kompetencer de havde. 

Sygdomsbehandleren adskiller sig fra den ”almindelige” førstehjælper 

i land ved direkte at udføre lægens ordinationer og 

have kompetencen til at anvende det udstyr, der er om bord. 

Denne kombination af sygdomsbehandler til søs og lægen i 

land gør systemet unikt. Dette vil i det følgende blive præciseret. 

I den Tekniske Forskrift for medicinsk udstyr og sygdomsbehandling 

om bord på skibe er regler og pligter for sygdomsbehandleren 

beskrevet (se Teknisk Forskrift, regel 12). 

Sygdomsbehandleren forpligtes til at efterleve en række etiske 

regler, herunder loyalitet og professionalisme, og til at bevare 

tavshedspligten i forhold til personen, der skal behandles. 

Det er af stor vigtighed, at ansvar og kompetence i rollen som 

sygdomsbehandler er klart defineret, ikke mindst i samarbejdet 

med Radio Medical-lægerne. 

Lægen giver ordinationerne, og sygdomsbehandleren udfører 

disse. Kun så længe denne ansvarsfordeling respekteres, tage 

lægen ansvaret for behandligen. 


- 4 - 

- 5 - 

Maritime Life Support 

MLS i sin helhed 


Førstehjælps principper for sygdomsbehandleren 

om bord 

Maritime Life Support forkortes til MLS og er overskriften på 

de retningslinjer for førstehjælpen i dette hæfte. MLS er en 

kombination af kendte førstehjælps-principper, det eksisterende 

udstyr om bord og sygdomsbehandlerens kompetencer til at 

bruge skibets udstyr med hjælp fra Radio Medical Danmark. 

MLS kan anvendes i alle situationer, hvor sygdomsbehandleren 

er i aktion. 

Der er stor forskel på det at være behandler i akutte og mere 

alvorlige situationer og det at stå med en mindre skade (tidligere 

kaldet banalitet). Med brugen af MLS sikres det, at livreddende 

procedure altid udføres og behandlingen ensrettes. Sygdomsbehandleren 

og Radio Medical har i MLS et fælles grundlag at 

arbejde ud fra. 

De nuanceforskelle, der er imellem MLS til sygdom og MLS til 

ulykke, vil fremgå senere i bogen. 

1. Sikkerhed 

Sygdomsbehandleren skal først og fremmest forsøge at bevare 

overblikket, hvilket betyder, at sikkerheden i området og situationen 

på skadestedet vurderes. 

Sygdomsbehandleren skal sikre, at han/hun ikke selv kommer 

til skade. Hvis skadestedet er usikkert, bør alle blive væk, indtil 

f.eks. brand-bekæmpelsen er overstået. 

Sygdomsbehandleren skal også sikre, at den tilskadekomne ikke 

kommer yderligere til skade, hvilket selvfølgelig er afgørende. 

Det skal vurderes, om ABCDE kan finde sted, hvor personen 

er fundet. Sygdomsbehandleren skal i enhver farlig situation 

nødflytte patienten til et sikkert område, før behandling iværksættes. 

2. Situation 

Situationen på skadestedet kan virke kaotisk, og det er ikke 

altid nemt at forestille sig, hvad der er gået forud. Sygdomsbehandleren 

skal forsøge at skabe sig et overblik ved at betragte 

”scenen”, få vidner til at genfortælle situationen og dernæst 

finde ud af, hvor mange der er involveret i ulykken. 

Med disse informationer kan der dannes et umiddelbart billede 

af situationen: Er der f.eks. tale om skader med energiudveksling, 

som f.eks. fald fra lejder, slag og tonstunge klemskader, 

eller er den tilskadekomne faldet om på stedet 

Ulykkens omfang vil naturligvis betyde meget for de fortsatte 

behandlingsprocedurer på skibet og det videre samråd med Radio 

Medical Danmark. 

Det er sygdomsbehandlerens ansvar/opgave at udnytte ressour- 


- 6 - 

- 7 - 


cer om bord, der kan komme den/de syge eller tilskadekomne til 

gode. Der er ofte flere ombordværende, der har forudsætninger 

for at yde førstehjælp og sygdomsbehandling, og det bør udnyttes 

i fuldt omfang. 

ABCDE og sekundære problemer 

”ABCDE og sekundære problemer” beskriver de førstehjælpsprocedurer 

til brug ved ulykke og sygdom. 

ABCDE fastlægger en ensrettet procedure for kontrol af vejrtrækning, 

kredsløb, bevidsthed osv. 

Kontrollen af Airways, Breathing, Circulation, Disability, Expose 

(ABCDE) er en hjælp til sygdomsbehandleren til at bruge de 

procedurer, han kender i forvejen, mere systematisk og skarpt 

prioriteret. 

ABCDE kan bruges i forbindelse med enhver førstehjælpsgerning, 

da handlingerne udført og kontrolleret giver sygdomsbehandleren 

et hurtigt overblik og kontrol over patientens tilstand. 

Desuden vil ABCDE være til stor hjælp, når der kommunikeres 

med Radio Medical. 

Behandling på skibets “hospital” 

Ikke alle skibe har et hospital om bord, hvor behandlingen kan 

foregå. 

Men vigtigst i denne sammenhæng er, at udstyr og medicin er 

inden for rækkevidde samt organiseret, så det er let at finde og 

håndtere. Vi ved fra flere skibe, at broen eller bordet i messen 

anvendes til sygdomsbehandling, hvilket dog blot stiller sygdomsbehandleren 

over for en alternativ organisering. 

Behandlingen på hospitalet indebærer en revurdering af den 

syge/tilskadekomnes tilstand med ABCDE og efterfølgende opsamling 

af viden til kommunikationen med Radio Medical. 

Radio Medical er meget interesseret i tidlig kontakt i forløbet, 

og i akutte situationer kan satellittelefonen med fordel anvendes. 

Her indberettes de oplysninger, der på baggrund af ABCDE 

foreligger, og den fortsatte behandling kan nu diskuteres med 

lægen. 

Radio Medical Optegnelsen er det dokument, der er rettesnor 

for, hvilke informationer der generelt skal indhentes ved sygdom 

og ulykker. Men rettesnoren skal ikke hæmme kommunikationen 


Der er aldrig et forkert tidspunkt at kontakte Radio Medical på, 

men det er af største vigtighed, at der altid videregives konkrete 

og objektive data ved første henvendelse. 

De sekundære problemer 

Når patienten er kommet over den livstruende tilstand, tages der 

hånd om de sekundære problemer – eventuelt på skibets “hospital”. 

Der følges op på diverse handlinger, der allerede er foretaget; 

det undersøges f.eks., om der er flow på iltflasken, om droppet 

løber korrekt, om forbindinger skal skiftes. Mindre sårskader 

oprenses, der ydes psykisk førstehjælp og generel basal omsorg 

for den tilskadekomne. På baggrund af ordinationer fra Radio 

Medicaludføres specifikke procedurer, og der træffes afgørelser 

om den videre behandling/evakuering (se lægebog). 


- 8 - 

- 9 - 

Hjertestop-behandling 

Hjerte-Lunge-Redning eller genoplivning på skibe følger retningslinjerne 

fra Dansk Råd for Genoplivning (www.genoplivning.dk) 

Hjerte-Lunge-Redningen er en vigtig faktor for overlevelsen efter 

hjertestop. Det er hårdt arbejde at give HLR, og i dag anbefaler 

man, at personen, som står for hjertemassage, afløses hvert 

andet minut. Dette skal ses i lyset af, at undersøgelser viser, at 

kvaliteten af massagen aftager, når man har givet kompressioner 

mellem 1½ til 3 minutter. 

Skiftet skal planlægges og ske uden af brydelse af HLR. Netop 

kvaliteten af hjertemassagen og brugen af hjertestarter øger 

overlevelsen efter hjertestop. 

Vejledning i Hjerte-Lunge-Redning, side 39 

Der oplyses og undervises alligevel i brugen af hjertestartere, 

da disse anbefales til passagerskibe, og flere rederier har anskaffet 

sig dem. 

Det er vigtigt at understrege, at en hjertestarter i kombination 

med Hjerte-Lunge-Redning giver en bedre mulighed for genoplivning. 

Afstanden til nærmeste sygehus og dermed skibets 

fartsområde vil have afgørende betydning for patientens overlevelse. 

Det handler om at kunne evakuere den skadelidte hurtigst 

muligt. 

Til de fleste hjertestartere medfølger et grundigt undervisningsmateriale 

om anvendelse og vedligeholdelse. 

Når DRG ændrer retningslinjerne for genoplivning, skal 

hjertestarteren opdateres. Dette gøres gennem forhandleren af 

hjertestarteren. Når hjertestarteren er om bord på skibet, skal 

den selvfølgelig sammen med HLR bruges ved hjertestop. 


Ref. Dansk Råd for Genoplivning 

Hjertestarter på danske skibe 

Defibrillatorer/hjertestartere har vundet indpas i det danske 

samfund. Det har haft en afsmittende effekt på det maritime erhverv, 

på trods af at det Maritime Sundhedsvæsen på nuværende 

tidspunkt ikke lovgiver herom. 

Hjertestarter 


- 10 - 

- 11 - 


Basal viden 

Sygdomsbehandleren vil med sin basale viden om normal/ 

unormal vejrtrækning, kredsløb og bevidsthedsniveau hurtigt 

kunne afgøre, om et besætningsmedlem har brug for hjælp. Da 

vejrtrækning, kredsløb og bevidsthed er livsvigtige funktioner i 

kroppen, gives nedenfor en kort repetition af disse. 

Vejrtrækningen 

Vejrtrækningen har til opgave at sørge for, at lungerne får luft, 

så de kan frembringe ilt til blodbanen og de røde blodlegemer 

via bronkier og alveoler, og samtidig udskille CO² ved udånding. 

Dette foregår helt automatisk styret af vejrtrækningscentret i 

den forlængede rygmarv, og mekanisk vha. mellemgulv og ribbensmuskler. 

Voksne trækker vejret i gennemsnit 12-16 gange pr. minut, 

børn ca. dobbelt så hyppigt. 

Der er mange forskellige faktorer, der kan bringe vejrtrækningen 

ud af den faste rytme, men oftest normaliseres den hurtigt 

igen. 

Vejrtrækningen er altafgørende for kroppen og cellernes funktioner 

og overlevelse. Især cellerne i hjernen er sårbare og reagerer 

hurtigt på iltmangel som følge af vejrtrækningsproblemer. 

Hvis der ingen vejrtrækning er, må sygdomsbehandleren skabe 

frie luftveje og hjælpe ved enten at puste i munden eller ventilere 

med ventilationspose og maske. 

Når vejrtrækningen er enten meget langsom eller meget hurtig, 

kan det medføre iltmangel for hjernen. Konsekvensen er, at personen 

bliver bevidsthedspåvirket og skal have supplerende ilt. 

Kredsløbet 

Kredsløbet består af hjerte, arterier og vener, der vha. blodet 

servicerer kroppens celler med ilt og energi. Hjertet slår i hvile 

ca. 60-80 slag pr. minut, og arterierne bringer det iltede blod ud 

til kapillærerne/cellerne, hvor ilten afgives. Arterierne pulserer 

i takt med hjertets slag, og de bløder derfor kraftigt ved lækage. 

Omvendt siver blodet roligt retur i venerne og transporterer CO² 

og andre affaldsstoffer fra cellerne. Blodet returneres med aftagende 

tryk tilbage til hjertet og herfra ud i lungerne. 


- 12 - 

- 13 - 

Kredsløbsproblemer kan opstå af flere årsager, men især blødninger 

eller mangel på tryk i kredsløbet kan give kroppen 

alvorlige problemer. Igen spiller cellerne en afgørende rolle for 

opretholdelse af liv. Bliver blødningen ikke standset eller trykket 

ikke reetableret hurtigt, vil kroppen blive påvirket. 

Pulsen vil stige, og huden kan blive bleg, når blodet strømmer 

væk fra området. Blålig hud indikerer utilstrækkelig iltning, og 

evt. kold og klam hud betyder dårligt cirkuleret blod. 

Bevidstløshed 

Kan udløses i forskellige situationer, såvel i forbindelse med 

ulykke som ved sygdom. 

Kroppen er ikke nødvendigvis i overhængende livsfare, men 

på afstand ser patienten nærmest livløs ud. Alle muskler i kroppen 

er afslappede, og der er fare for, at tungen falder tilbage og 

blokerer luftvejene. Hvis personen efterlades uden opsyn, lejres 

i stabilt sideleje (se side 82). 


Bevidsthed 

Normal bevidsthed er hjernens respons på, at de to førnævnte 

systemer virker normalt. 

Hjernens celler er de mest fintfølende i kroppen, så hvis de 

ikke iltes eller gennemblødes med en passende mængde ilt og 

blod, sænkes personens bevidstheds-niveau. Hvis hjernens 

funktioner lukker ned, vil kroppens funktioner blive sat ud af 

kraft, da hjernen er kroppens overordnede styringssystem. Dette 

understreger igen vigtigheden af sygdomsbehandlerens prioritering: 

At der skal skaffes frie luftveje, og at blodet skal cirkulere 

i kroppen, hvis en syg eller tilskadekommen skal overleve. 

Bevidsthedsniveauet er udtryk for hjernens tilstand og dermed 

en indikator for sværhedsgraden af skade eller sygdom. Bevidsthedsniveauet 

undersøges under ABCDE - Disability, hvor 

hjernens bevidsthed kategoriseres i 4 bevidsthedsniveauer. 

1) Fuld bevidsthed: reagerer normalt, orienteret i egne 

data 

2) Falder i søvn men reagerer på tiltale og berøring 

3) Fremstår bevidstløs, men reagerer på smertepåvirkning 

4) Bevidstløs: ingen respons på smertepåvirkning 


- 14 - 

- 15 - 

Procedurebeskrivelser 

I det følgende afsnit vil MLS, HLR og en række udvalgte emner 

ligge som et katalog/opslagsværk til f.eks. brug i sygelukaf 

og som generel information om, hvad man skal gøre, hvis der 

opstår ulykke eller sygdom om bord. 

Der gives 3 eksempler på, hvordan MLS kan anvendes i praksis, 

derudover er der skrevet 4 afsnit om hhv. Radio Medical, 

Medicinkisten, Hygiejne og Malaria. 

Vi har inddelt MLS i MLS - ulykke og MLS - sygdom, da 

ulykke og sygdom kræver forskellige handlinger fra sygdomsbehandlers 

side. Procedurerne er dog grundlæggende ens opbygget 

omkring ABCDE. 

ABCDE fokuserer først og fremmest på de livreddende procedurer, 

dernæst på proceduren i forhold til mindre skader samt 

den afsluttende behandling i samråd med Radio Medical. 

MLS i praksis: 

Tre eksempler på anvendelse af MLS i praksis. 

Radio Medical - Opgaver og samarbejde med sygdomsbehandler 

Medicinkisten - Lovgivning, indhold og organisering 

Hygiejne - Smittecirkel, håndhygiejne og generelle hygiejniske 

principper 

Malaria - Supplement til den danske malaria strategi 

Førstehjælp: 

”Førstehjælp” er en række udvalgte emner inden for førstehjælp, 

der kan anvendes som supplement og støtte for sygdomsbehandleren. 


MLS - ulykke: 

MLS - ulykke præsenteres med en forside, som giver et samlet 

overblik over de handlinger, der skal udføres. På de efterfølgende 

sider er handlingerne yderligere uddybet. 

Forsiden kan anvendes som huskeliste, f.eks. lamineret og opbevaret 

sammen med det mobile udstyr. 

MLS - sygdom: 

MLS - sygdom præsenteres på samme måde, idet der indledes 

med en forside, efterfulgt af en uddybende del. 

HLR: 

HLR præsenteres ved en skematisk Hjerte-Lunge-Redning for 

børn og voksne. 



Ulykke

- 18 - 

- 19 - 

MLS - Ulykke 

Stands ulykken 

Airways 

Breathing 

Hvad er der sket Hurtigt overblik. 

• Er skadestedet sikkert for behandler og den tilskadekomne 

• Er personen kontaktbar 

• Skal der foretages nødflytning 

• Inline - stabilisering – hovedets stilling fastholdes. 

• Skab frie luftveje, anlæg evt. tungeholder 

• Anlæg halskrave 

• Giv ilt 

• Bedøm vejrtrækningens kvalitet 



Hvad er der sket 

Circulation 

Disability 

Expose 

Syge lukaf 

• Undersøg kapillærrespons 

• Undersøg puls - og hvilken kvalitet en evt. puls har 

• Vurder hudens farve og temperatur 

• Kontroller for større blødninger 

• Anlæg venekanyle, og opsæt drop 

• Revurder ABC (ved problemer) 

• Undersøg og vurder bevidsthedsniveauet 

• Undersøg pupillernes reaktion på lys 

• Vurder, om behandlingen kan fortsætte på skadested 

• Top til tå-undersøgelse 

• Fiksering i båren 

• Forf lyt til sygelukaf 

• Revurder ABC 

• Skriv journal, og foretag objektive målinger 

• Tag kontakt til Radio Medical 

• Fortsæt observationer og sekundær behandling 

• Efterkommunikation med RM 

• Udfør ordinationer 


- 20 - 

- 21 - 


Hvad er der sket Når behandleren ankommer til skadestedet, vurderes 

følgende for at skabe et overblik: 

• Hvad er der sket 

• Hvor er det sket 

• Hvor mange er kommet til skade 

Sikre skadestedet Inden behandleren går i aktion: Vurder, om der fortsat 

er fare for patienten og behandleren. 

Der skal tages højde for: 

• Vejrligsforhold, f.eks. kulde eller fare for hedeslag 

• Høj sø og derved fare for MOB 

• Brand, som breder sig 

• Fare for indåndingslæsioner ved brand/kemikalier 

• Nedstyrtningsfare 

Nødflytning Hvis der er fare for patienten og behandleren, skal der 

iværksættes en nødf lytning med det samme, inden 

behandling kan fortsætte. 

Metoder er f.eks.: 

• Underarmsgrebet 

• Enkeltmandsgrebet 

• Tomandsgrebet/“kongestolen” 

• Krabbe-metoden 

Behandling på 

skadestedet 


Inden behandleren når frem til patienten, skal behandler 

tage handsker på. 

Patienten tilråbes for at undersøge, om han eller hun er 

kontaktbar: 

“Hvor har du ondt” 

Inline 

stabilisering 

Skab frie luftveje 

Halskrave 

Ilt på maske 

Kvaliteten af 

vejrtrækningen 

Airway 

Hovedet holdes manuelt som det første. 

Kroppen lægges i en ”lige linje” på ryggen. 

Kontrol af mund og svælg: 

• Kæbeløft: Fat med begge hænder omkring kæbebenet, 

og skub dette frem. Dette greb kan med 

fordel bruges ved bevidstløse, hvor tungen blokerer 

og hindrer frie luftveje. 

• Anlæg tungeholder i tilfælde af bevidstløshed. 

• Anvend mekanisk sug ved opkast, slim og/eller 

blod i mund og svælg. 

Der anlægges halskrave: 

• Hvor der er mistanke og usikkerhed om ulykkens 

historik. 

• Ved fald, klemskader og andre ulykker, hvor stor 

kraft og ydre påvirkning er årsagen. 

• Hovedet fastholdes, også efter at halskraven er 

påsat. 

Umiddelbart herefter gives ilt: 

• 9 l/min. på iltmaske (MFAG) eller 

• 15 l/min. f low på maske vha. ventilationspose 

Breathing 

Blot brystkassen - løft trøjen op, eller klip tøjet op. 

SE - om brystkassen hæver og sænker sig 

LYT - om vejrtrækningen er besværet/ ubesværet, 

pibende, rallende, normal, og lyt til patientens tale 

FØL - på din egen kind, om der sker udånding 

Bedøm frekvensen og dybden (hurtig/overf ladisk, 

langsom dyb, normal). 

Ved B-problemer undersøges brystet for skader, som 

registreres til senere beskrivelse af patienten. 

Det skal maks. tage 10 sekunder at lave denne undersøgelse. 


- 22 - 

- 23 - 

Kapillærrespons 

Puls 

Hudens farve 

Circulation 

Tryk på patientens negl ganske kort (bliver hvid under 

neglen), og observer herefter, hvor lang tid der går, før den 

atter er lyserød. Mere end 2 sekunder er tegn på kredsløbsproblemer. 

Observer pulsens kvalitet: 

Føl på halsen, lysken eller i håndleddet, om der er puls. 

Vurder, om den er langsom/hurtig, kraftig/svag, uregelmæssig/regelmæssig. 

(Begynd ikke at tælle over et min. 

Vent til senere). 

Observer hudens farve og temperatur: 

Farve: Bleg, blålig, rødblussende, gullig 

Temperatur: Kold, varm, svedende, koldsvedende 

Bevidsthedsniveauet 

Pupilreaktion 

Disability 

Undersøg og vurder bevidsthedsniveauet ud fra følgende: 

Er patienten: 

1. Vågen, klar og velorienteret 

2. Bevidsthedspåvirket, men reagerer på tale 

3. Bevidstløs, men reagerer på smertefremkaldende 

påvirkning 

4. Bevidstløshed uden reaktion ved smertefremkaldende 

påvirkning 

Undersøg patientens pupiller med lys. Ret lyskilden 

mod det ene øje, og iagttag reaktionen på begge sider. 

Herefter gøres det samme i modsatte øje. 


Kontroller for 

større blødninger 

Anlæggelse af 

venekanyle 

Revurder 

ABC 

RM 

Observer, om der er blødninger: 

Pulsåreblødninger: Blodet pulserer ud af åren. Sæt en 

”finger i såret”, hæv det blødende sted, og læg forbinding. 

Veneblødninger: Blodet siver fra såret. Sæt en ”finger i 

såret”, hæv det blødende sted, og læg forbinding. 

HVIS patienten er bleg, har blålig hud, hurtig overf ladisk 

vejrtrækning, svag/hurtig puls eller kapillærrespons > 2 

sek., anlægges venekanyle, og infusionssæt opsættes. 

Vigtigt: Sygdomsbehandleren må lade 1 l NaCl. løbe med 

en dråbehastighed på ca. 20-30dråber per minut. 

Ved ændring af patientens almentilstand/bevidsthed vurderes 

følgende: 

• Er der frie luftveje 

• Er ilt-flow intakt 

• Hvordan er vejrtrækningskvalitet 

• Er der kapillærrespons, puls - og pulsens kvalitet 

• Hvordan er farve/temperatur 

• Er blødninger og sårskader under kontrol 

• Fungerer venekanylen, og løber droppet 

Eventuelt telefonisk kontakt til Radio Medical 

Top til tåundersøgelse 

Forflytning til 

sygelukaf 

Observer følgende: 

• Er pupillernes form og størrelse runde eller ovale/ 

store eller på størrelse med et knappenålshoved 

• Reagerer den ene eller begge pupiller på lys 

• Er der forskel på pupillernes størrelse 

Expose 

Inden patienten lægges i båren, laves en top til tå- undersøgelse. 

Tøjet klippes op, så behandleren bedre kan 

undersøge sin patient. 

(Se skema på næste side) 

Patienten skal nu forf lyttes med stor hensynstagen til 

nakke og ryg. Dette gøres f.eks. ved: 

Træk i længderetningen, løft eller log roll på back-board, 

alt efter hvad der vurderes bedst i situationen. 

Ved fiksering på back-board eller i båre spændes patienten 

fast i rækkefølgen: bryst, bækken, ben, arme og hovedet 

til sidst. Benene holdes adskilt med f.eks. et sammenrullet 

tæppe, hvorefter arme og ben fastspændes med 

gaffatape. Pak til sidst patienten ind i hypotermitæppe/ 

alm. tæppe. Ilt og infusionssæt pakkes ved patienten. 


- 24 - - 25 - 

Fiksering på ryg-bræt skal foregå i nedennævnte rækkefølge: 

1. Tjek af hovedet: Kraniet og ansigtet 

undersøges for buler, slag og sårskader. 

Øjne, øre, næse og mundhule ses efter 

for blødninger eller væsker. 

3. Tjek af brystkassen: Mærk med 

begge hænder på brystkassens højre og 

venstre side på for- og bagside (bagsiden 

udføres ved log roll). Tryk let på 

begge sider af brystkassen, hvor der 

kontrolleres for direkte og indirekte 

smerte samt stabilitet, stadig med fokus 

på smerte, sår og ømhed. 

2. Tjek af nakken og halsen: Mærk i 

nakken efter deformitet og ømhed. På 

handskerne kontrolleres, om der er spor 

af blod. 

7. Tjek ryggen: Dette kan gøres i forbindelse 

med rul på side eller ved forflytning 

til båre. 

1. Brystet fikseres med seler på kryds. 

2. Bækken fikseres med seler på kryds. 

3. Benene fikseres på lår, skinneben og ved fødder med ”gaffatape”. 

Et sammenrullet tæppe placeres imellem ben og fødder. 

4. Armene fikseres på kroppen, evt. med ”gaffatape”. 

5. Hovedet fikseres til sidst, enten med udstyr, der følger båren, 

eller med ”gaffatape”. 


4. Tjek af bugen: Mærk efter, om bugen 

er hård eller blød, med opmærksomhed 

på indre kvæstelser. 

6. Tjek af arme og ben: Mærk på arme 

og ben, og se efter for mulige skader, sår 

eller ømhed. 

5. Tjek af bækkenet: Hold en hånd på 

begge sider af bækkenet. Der foretages 

et let tryk, hvor der igen kontrolleres for 

direkte og indirekte smerte. 


- 26 - 

Revurder ABC 

Kontakt til 

Radio Medical 

Skibets “hospital” 

Patienten ankommer til sygelukaf og installeres. 

ABC revurderes indledningsvis, og evt. ændringer af 

tilstanden registreres og afhjælpes. 

Den fastspændte patient forbliver fastspændt, til Radio 

Medical har givet tilladelse til andet. 

Der tages om muligt telefonisk kontakt til RM i den 

akutte situation og/eller vha. fax, når der forefindes 

konkrete data om patientens tilstand. Der udfærdiges en 

journal, og de objektive målinger foretages. 


Beskriv: 

Hvad der er sket (historien) 

Hvordan det er sket 

Hvornår det er sket 

Hvilke handlinger der er foretaget indtil nu. 

Objektive målinger: 

• Tæl vejrtrækningsfrekvensen over 1 min., normalt 

ved voksne 12-16/min. 

• Mål blodtryk 

• Tæl pulsen over 1 min. Normal hvilepuls hos voksne 

60-80 pr. min. 

• Undersøg kapillærresponsen 

• Undersøg pupilreaktion 


Sygdom

- 28 - 

- 29 - 

MLS – sygdom 

Stands forværring 

Hvad er der sket 

Inden behandleren når frem til patienten, påtages 

handsker. Når behandleren er hos personen, vurderes 

følgende for at danne overblik: 

• Hvad er der sket 

• Hvor er det sket 

• Hvad har udløst situationen 

• Personen tilråbes for at undersøge, om han/hun er 

kontaktbar: 

“Hvor har du ondt” 

Skab overblik 

Sikring af 

skadestedet 

Inden behandleren går i aktion, vurderes, om der 

fortsat er fare for patienten og behandleren. 

Der skal tages højde for: 

•Vejrligsforhold som kulde eller fare for hedeslag 

• Høj sø og derved fare for MOB 

• Forgiftning/underafkøling 


Stands forværring 

Nødflytning 

Hvis der er fare for personen og behandleren, skal 

der iværksættes en nødf lytning med det samme 

inden yderligere behandling. 

Metoder er f.eks.: 

• Underarmsgrebet 

• Enkeltmandsgrebet 

• Tomandsgrebet/“kongestolen” 


- 30 - 

- 31 - 

Airway 

Lejring 

Skab frie 

luftveje 

Lejring af patienten overvejes; af lastende rygleje, på siden i 

fosterstilling, siddende eller efter patientens eget ønske (se 

side 82) 

Kontrol af mund og svælg: 

• Ved bevidstløshed: Kæbeløft: Fat med begge hænder omkring 

kæbebenet, og skub kæben frem 

• Ved bevidstløshed anlægges tungeholder 

• Anvend mekanisk sug ved opkast, slim og/eller blod i 

mund og svælg 

Umiddelbart herefter gives ilt: 

Ved let påvirket vejrtrækning 

• 1 - 6 l/min. på iltbrille 

Ved svært påvirket vejrtrækning: 

• 9 l/min. på iltmaske (MFAG) eller 

• 15 l/min. flow på maske vha. ventilationspose 

Kapillærrespons 

Puls 

Circulation 

Tryk på patientens negl ganske kort (bliver hvid under 

neglen), og observer herefter, hvor lang tid der går, før 

den atter er lyserød. Går der mere end 2 sekunder, er det 

tegn på kredsløbsproblemer 

Observer pulsens kvalitet: 

Føl på halsen, lysken eller i håndleddet, om der er puls. 

Vurder, om den er langsom/hurtig, kraftig/svag, uregelmæssig/regelmæssig. 

(Begynd ikke at tælle over et 

min. Vent til senere). 

Observer hudens farve og temperatur: 

• Farve: Bleg, blålig, rødblussende eller gullig 

• Temperatur: Kold, varm, svedende eller koldsvedende 

Ilt 

Hudens farve 

Anlæggelse af 

venekanyle 

Hvis patienten bleg, har blålig hud, hurtig overf ladisk 

vejrtrækning, svag og hurtig puls og kapillær-respons >2 

sek.: 

• Anlæg venekanyle, og opsæt infusionssæt. 

Vigtigt: Sygdomsbehandleren må lade 1 l NaCl. løbe med 

en dråbehastighed på ca. 20-30 dr./min. 


Kvaliteten 

af vejrtrækningen 

Breathing 

Ved bevidstløshed: 

• Blot brystkassen - løft trøjen op 

• SE - om brystkassen hæver og sænker sig 

• LYT - om vejrtrækningen er besværet/ ubesværet, 

pibende, rallende, normal 

• FØL - på kinden, om der sker udånding 

• Bedøm frekvensen som ved vågen person 

Er personen vågen: 

• Bedøm frekvensen og dybden: hurtig/overfladisk, langsom, 

dyb, normal, lyt til patientens tale. 

Det skal maks. tage 10 sekunder at lave denne undersøgelse. 

Revurder ABC 

RM 

Ved ændring af patientens tilstand revurderes følgende: 

• Er der frie luftveje 

• Er ilt-flow intakt 

• Hvordan er vejrtrækningskvalitet 

• Er der kapillærrespons, puls - og hvordan er kvaliteten 

af denne 

• Hvordan er hudens farve/temperatur 

• Fungerer venekanylen, og løber droppet 

Evt. telefonisk kontakt til Radio Medical 


- 32 - 

- 33 - 


Bevidsthedsniveauet 

Pupil reaktion 

Disability 

Undersøg og vurder bevidsthedsniveauet ud fra 

følgende: 

Er patienten 

1. Vågen, klar og velorienteret 

2. Bevidsthedspåvirket, men reagerer på tale 

3. Bevidstløs, men reagerer på smertefremkaldende 

påvirkning 

4. Bevidstløs uden reaktion ved smertefremkaldende 

påvirkning 

Undersøg patientens pupiller med lys. Ret lyskilden 

mod det ene øje, og iagttag reaktionen på begge 

sider. Herefter gøres det samme i modsatte øje. 

Vurder følgende: 

• Hvordan er pupillernes form og størrelse:runde 

eller ovale/store eller knappenåls-størrelse 

• Hvordan reagerer pupillerne på lys – reagerer de 

ens 

• Er der forskel på størrelsen 

Vurdering 

om 

forflytning 

til 

sygelukaf 

Revurder 

ABCD 

Kontakt til 

Radio 

Medical 

Forsætte 

observationer 

og 

behandling 

Kommunikation 

med R.M. 

Expose/Sygelukaf/på stedet 

Hvis behandlingen på stedet kan foretages uden gene for 

patient og behandler, undlades forflytning. 

Hvis personen flyttes på båre: Løft eller log roll på backboard, 

vurder i situationen, hvad der er bedst. 

I situationen, hvor forflytning til skibets “hospital” har fundet 

sted, revurderes ABCD indledningsvis, og evt. ændringer 

af tilstanden registreres og afhjælpes. 

Der tages kontakt til RM over telefon, fax eller e-mail, 

når der forefindes yderligere objektive data om personens 

tilstand, eller når de endelige objektive målinger og undersøgelser 

er foretaget. 

I optegnelsen beskrives: 

• Hvad der er sket (sygehistorien) 

• Hvilke handlinger der er udført indtil nu 

Objektive målinger: 

• Vejrtrækningsfrekvensen over 1 min. Normalt ved voksne 

12-16 pr. min. 

• Blodtryksmåling 

• Pulsen talt over 1 min., normalt 60 - 80 pr. min. 

• Undersøgt kapillærrespons. Normalt < 2 sek. 

Revurder ABCD løbende, og udfør alm. sygdomsbehandling: 

• Lejring: Gør det behageligt, og sørg for, at personen 

hverken fryser eller har det for varmt 

• Psykisk førstehjælp - tal beroligende, og informer 

personen. 

• Vent på yderligere ordinationer fra RM, og udfør disse. 

Hvis det bliver aktuelt, klargør da til evakue-ring. 


Hjerte-Lunge-Redning 

Børn og voksne

- 36 - 

- 37 - 

HLR til børn 0-1år 

Kontroller barnets bevidsthedstilstand: 

• Råb, rusk (ikke for voldsomt) 

Hvis barnet er bevidstløst: 

• Tilkald hjælp og akut-taske. 

• Læg barnet, så skulder og hoved støttes af din underarm. 

• Hold barnets hoved i neutral stilling (i lige linje med kroppen). 

Derved holdes luftvejene frie. 

• Se, føl og lyt efter vejrtrækning og tegn på liv i maks. 10 sek. 

Ingen vejrtrækning - ingen livstegn: Påbegynd Hjerte-Lunge-Redning: 

• 30 tryk med 2 fingre på brystkassen. Trykdybde cirka 4 cm (1/3 af brystkassens 

højde) 

• Trykfrekvens minimum 100 per minut, maksimum 120 

• 2 indblæsninger ved lette pust gennem mund og næse (må højst tage 5 

sek.) 

• Fortsæt HLR i serier af 30:2, til der kommer tydelige livstegn. 

Hvis der kommer vejrtrækning: 

• Tag barnet med på hospitalet, og kontakt Radio Medical. 

Hvis vejrtrækningen er 

blokeret, forsøg med lette 

slag i ryggen. * 

30 tryk med 2 fingre midt 

på brystkassen, trykdybde 

4 cm. 


Hyppigste årsag til hjertestop hos børn fra 0-1 år er fremmed-legeme i 

halsen. 

Giv indblæsning i mund og 

næse, så brystkassen hæver 

og sænker sig. 

Ved lejring på gulvet understøttes 

barnets ryg for at skabe 

neutralstilling/frie luftveje. 

* Ved fremmedlegeme i halsen gives skiftevis 5 dunk i ryggen 

og 5 tryk på brystbenet, indtil fremmedlegemet kommer op. 


- 38 - 

- 39 - 

HLR til børn 1-8 år (junior) 

Kontroller barnets bevidsthedstilstand: 

• Råb og rusk (ikke for voldsomt). 

Hvis barnet er bevidstløst: 


• Skab frie luftveje. 

• Bøj hovedet tilbage, til der er en naturlig modstand, og løft hagen op. 


Bøj hovedet let /se, lyt og føl 

Hvis barnet ikke har vejrtrækning – ikke viser livstegn: Påbegynd 


• Giv 30 tryk med 1 hånd midt på brystkassen, i trykdybden ca. 5 cm 

(1/3 af brystkassens højde). 

• Sørg for trykfrekvens minimum 100 per minut, maksimum 120. 

• Giv 2 indblæsninger gennem munden - klem personens næse sammen 

(må højst tage 5 sek.). 

• Fortsæt HLR i serier af 30:2, til der kommer tydelige livstegn. 


Hvis barnet begynder at trække vejret: 

• Tag barnet med på hospitalet, og tilkald Radio Medical. 

30 tryk midt på brystkassen. 

Tryk med 1 hånd 

ca.5 cm dybde 

Giv 2 effektive indblæsninger 

gennem munden så brystkassen 

hæver og sænker sig 


- 40 - 

- 41 - 

HLR til personer over 8 år og voksne 

Kontroller bevidsthed 

• Råb, rusk. 

Hvis den syge/tilskadekomne er bevidstløs: 


• Skab frie luftveje. 

• Bøj hovedet tilbage, til der er en naturlig modstand, og løft hagen op. 



Ingen vejrtrækning eller kun gispende vejrtrækning og ingen livstegn 

- indled hjertemassage og indblæsninger: 

• Blot brystkassen. 

• Giv 30 tryk midt på brystbenet/kassen, trykdybde mellem 5-6 cm, trykfrekvens 

minimum 100 per minut, maksimum 120. 

• Giv indblæsninger gennem munden eller vha. ventilationspose med 15 l 

ilt per min. (højst 5 sek. for to indblæsninger). 

• Giv HLR, til elektroder er påsat, hvis der er hjertestarter om bord. 

• Følg herefter maskinens anvisninger. 

• Fortsæt HLR, og kontakt RM. 

• De tilstedeværende personer giver HLR på skift. Det anbefales, at hjælperen 

afløses hvert andet minut. 

Tegn på liv uden normal vejrtrækning: 

• Udfør ABC. 

Hvis du må gå: 

• Læg patienten i stabilt sideleje. 

Obs.: 

• Hjertestarter kan ikke anvendes til børn under 1 år. 

• Hjertestarter må kun anvendes til børn mellem 1 - 8 år, hvis der 

anvendes børne elektroder. 

Giv 30 tryk midt på brystbenet, dybde 5-6 cm. 

2 indblæsninger gennem munden 

eller vha. ventilationspose 

med 15 l/min. ilt. 



Eksempler på MLS i praksis

- 44 - 

- 45 - 

E ksempel på M L S 

ABCDE 

Forhistorie MLS - ulykke 

En skibsassistent på 24 år henvender sig på broen med en 3 cm 

lang flænge i baghovedet, hvorfra der kommer en sivende blødning. 

Assistenten er skidt tilpas; føler sig svimmel, har hovedpine, 

er let forvirret, bleg i ansigtet og fortæller forpustet sin historie. 

Han er gledet på dækket under arbejdet. I faldet nåede han 

ikke at tage fra med hænderne - slog både ryg, lænd og baghoved 

på en pullert. Han oplevede kortvarigt at være ”væk”/besvimet, 

og hvad han lavede lige inden faldet, husker han ikke. 

På denne mindre coaster er der ikke indrettet et specielt sygelukaf, 

så behandlingen foregår på broen, hvor sygdomsbehandleren 

også har indrettet et skab til medicin og udstyr. 

Da sygdomsbehandleren er den ansvarlige på broen, tilkaldes 

ekstra mandskab, så han kan afløses. 

A. Skade eller slag mod hoved/hals/nakke: Personen in-linestabiliseres, 

og hovedet fasholdes. Der anlægges halskrave. Da 

han frit, men forpustet, trækker vejret, kan tale om episoden og 

i øvrigt er ved bevidsthed, konstateres luftvejene frie, og iltbrille 

anlægges med flow på 6 l/min. 

B. Vejrtrækningen vurderes til at være hurtigere end almindelig 

samt let overfladisk. Brystet blottes for at konstatere, om der er 

synlige skader, men der er ingen øvrige skader. 

C. Pulsmåling, kapillærrespons, hudtemperatur. Der konstateres 

en hurtig puls, men ganske kraftig og med god fylde. Fin kapillærrespons 

og normal hud temperatur, dog er assistenten stadig 

en smule bleg i ansigtet. Umiddelbart findes der ikke andre 

blødninger på assistenten. Der anlægges ikke venekanyle, da 

kredsløbet ikke umiddelbart er påvirket. 


Sygdomsbehandleren foretager sig følgende: 

Stands ulykken/nødflyt: 

Da skibsassistenten selv har fjernet sig fra ulykkesstedet, må 

ulykken betragtes som standset. Til standsning af blødningen 

har assistenten presset en arbejdshandske mod såret. Han hjælpes 

roligt ned at ligge, imens sygdoms-behandleren finder det 

mobile udstyr frem. 

D. Der laves et hurtigt tjek af pupilreaktion, som viser fin sammentrækning 

på begge øjne. Bevidstheden har under hele forløbet 

været i en 1’er, så yderligere bevidsthedstjek undlades. 

E. Undersøgelse “top til tå”. Følg skemaet: Hovedet undersøges, 

og på trods af halskraven kan såret i baghovedet fint beskrives: 

½ cm i dybden, 4 cm langt, og det bløder ganske lidt. Der skylles 

med klorhexidin, og der anlægges en ren forbinding. Uden 

unødig bevægelse af kroppen trækkes kedeldragten forsigtigt 

af assistenten, og kroppen blottes. Ved berøring på bagsiden af 

brystkassen er der tydelig ømhed svarende til nederste ribben i 

højre side. Undersøgelsen afsluttes med et log-roll på siden for 

at kontrollere ryggen: Her findes røde mærker på nederste del af 

lænden/over ballemusklen. 


- 46 - 

- 47 - 

Afslutningsvis laves de objektive målinger. 

Der rettes telefonisk kontakt til Radio Medical og efterfølgende 

sendes data nedskrevet i Radio Medical-optegnelsen. 

Følgende ordinationer videregives til skibet: 

• Observer assistenten for hjernerystelse. Ved forværring 

kontaktes RM. 

• Beskriv skaden på brystkassen mere præcist: bøjede 

eller brækkede ribben, og observer kvaliteten af vejrtrækningen. 

Fortsæt med ilt 3 l/min. 

• Raser, rens, lokalbedøv med lidocain gel, og sy såret 

i hovedbunden (brug lægebogen). 

• Hold samråd igen efter fire timer eller ved ændringer af assistentens 

tilstand. 

• Medicinordinationer kommer på fax/e-mail. 

2. Eksempel på MLS 

Forhistorie MLS-sygdom 

Under malerarbejde på dækket får en 56-årig skibsassistent et 

ildebefindende og besvimer. En kollega ser det ske og skynder 

sig derhen. Han forsøger forgæves at få kontakt til assistenten 

og råber højt om hjælp, dog uden at nogen bemærker det. Kollegaen 

kontrollerer, om assistenten trækker vejret, hvilket han 

gør. Han vælger nu at lægge kollegaen i stabilt sideleje, da han 

må hente hjælp. 

Da sygdomsbehandleren kommer frem til skibsassistenten, 

finder han ham liggende på maven. Han ser bleg ud og trækker 

vejret besværet. Søen er rolig, og temperaturen udendørs er 

omkring 25 grader. 



Sygdomsbehandleren tager 1.stmd. med fra broen, hvor skipper 

har taget vagten. Det mobile genoplivningsudstyr hentes hurtigt 

på dækskontoret. 

Stands forværring/nødflytte: 

Sygdomsbehandleren danner sig et overblik over scenen. Der 

findes ikke nogen umiddelbar forklaring på situationen, og der 

skønnes ingen fare ved at behandle skibsassistenten her på nuværende 

tidspunkt. 

A BC D E : 

A. Da assistenten fortsat ligger livløs hen på dørken, lejres han 

hurtigt på ryggen. Han er fortsat ukontaktbar. Der skabes frie 

luftveje vha. kæbeløft, og der isættes en tungeholder. 1.stmd. 


- 48 - 

- 49 - 


har i mellemtiden klargjort ilten - Hudsonmaske med 9 l/min. - 

og har yderligere formået at varsko et bårehold. 

B. Vejrtrækningen bedømmes fortsat besværet og let overfladisk. 

Kedeldragten åbnes, og brystkassen blottes. Her bekræftes 

det første skøn, og der findes ingen tegn på slag eller andet, der 

kan genere vejrtrækningen. 

C. Der skønnes en hurtig, men svag puls. Langsom kapillærrespons 

>5 sek. Han er stadig bleg i ansigtet, og huden på kroppen 

er fugtig og varm. På baggrund af indhentede oplysninger 

anlægges der en venekanyle og opsættes 1 l NaCl med langsomt 

indløb. 

D. Der laves et tjek af pupilreaktion, som viser fin sammentrækning 

på højre øje, men svag på venstre øje. Assistenten har 

under hele forløbet været på et bevidsthedsniveau 4, men der 

kontrolleres alligevel med smertepåvirkning, som assistenten 

ikke reagerer på. 

Båreholdet ankommer, og det skønnes, at assistenten nu skal 

flyttes til skibets “hospital”. Der rettes en kontakt til Radio 

Medical fra skibet. 

E. På hospitalet laves en revurdering af ABCD, inden Radio 

Medical kontaktes telefonisk. 

1. stmd., der ligeledes er uddannet sygdomsbehandler, går i 

gang med at måle de objektive værdier på assistenten, dvs. der 

måles vejrtrækningsfrekvens pr. min., puls pr. min. og blodtryk. 

Han følger kategorisk Radio Medical-optegnelsen. Iltflasken fra 

det mobile udstyr erstattes af en tilitersflaske på hospitalet. 

Efterfølgende fremsendes disse oplysninger til Radio Medical 

på fax, men oplyses allerede nu pr. telefon. 

Da assistenten fortsat er bevidstløs efter en halv time, og hans 

situation er uændret, ordinerer lægen en evakuering efter samråd 


Coastgard vil kunne være fremme om en time, så assistenten 

gøres klar til transport, dvs. der kontrolleres, om iltflow og iltflaske 

fungerer, om droppet fortsat løber som ordineret - langsomt. 

Sygdomsbehandleren opholder sig hele tiden tæt på assistenten, 

klar til at observere og hjælpe, hvis der sker ændringer i 

hans tilstand. Der måles kontinuerligt bevidsthedstilstand, vejrtrækning, 

puls, blodtryk og pupilreaktion på assistenten ca. hver 

halve time. 

Resultaterne af målingerne nedskrives og videregives i kopi til 

helikopterlægen og bogføres i Radio Medical-optegnelsen. 

Kollegaen, der fandt assistenten, giver sit besyv med om sygehistorien; 

altså hvad der aktuelt skete på dækket. 

Oplysninger om assistentens generelle ve og vel om bord, evt. 

medicinforbrug, og om der havde været forudgående tegn på, 

at assistenten netop var dårlig den dag, videregives til Radio 

Medical. 

Da assistenten evakueres, får besætningen snakket om hændelsen. 

Den gode kollega lades ikke i stikken. 

3. Eksempel på MLS 

Forhistorie ulykke ved en mindre skade: 

Under madlavningen skærer kokken sig i tommelfingerens 

“blomme”. Det bløder kraftigt fra stedet. Kokken presser en 

karklud i såret og henvender sig med det samme på broen for at 

få hjælp af sygdomsbehandleren. 


- 50 - 

- 51 - 


Stands ulykken/nødflytte 

A. Da kokken henvender sig på broen, ser han lidt bleg ud, men 

virker ellers upåvirket af situationen. Sygdomsbehandleren beder 

kokken om at sætte sig ned og fortælle, hvad der er sket. 

Lettere forpustet fortæller han om, hvor irriteret han er over 

situationen. Derved konstateres frie luftveje. 

Følgende ordinationer fra RM videregives til skibet: 

• Rens og lokalbedøv såret med lidocain uden adrenalin, og sy 

såret (se proceduren i lægebogen). 

• Find ud af, hvornår kokken sidst har fået sin tetanus- vaccine 

– og kom med en hurtig tilbagemelding på dette. 

• Observer såret de efterfølgende dage for varme, rødme, hævelse 

og smerte (infektionstegn). 

B. Vejrtrækningen vurderes normal, og kokken giver udtryk for 

ikke at føle nogen form for vejrtrækningsproblemer eller trykken 

for brystet. 

C. Puls og kapillærrespons er normal. Huden føles tør og varm, 

men kokken er stadig lidt bleg i ansigtet. Sygdomsbehandleren 

spørger, om han har skåret sig andre steder, og kokken svarer 

benægtende. Blodtabet vurderes som sparsomt, og der anlægges 

ikke venekanyle. 


D. Bevidstheden har under hele forløbet været på niveau 1: Assistenten 

er vågen, klar og velorienteret. Pupilreaktion undersøges 

ikke. 

E. Sygdomsbehandleren kigger på snitsåret og kan hurtigt se, at 

det er dybt og skal undersøges og vurderes i samråd med Radio 

Medical. 

På sygelukafet renses såret med klorhexidin. Såret viser sig at 

være ca. 5 cm langt og 1 cm dybt. Blødningen er stoppet i mellemtiden, 

så sygdomsbehandleren lægger en ren forbinding over. 

Sygdomsbehandleren tager kontakt til Radio Medical. 


- 52 - 

- 53 - 


Radio Medical Danmark (RMD) 

RMD er oprettet med det formål at bistå danske skibe i behandlingen 

af syge og tilskadekomne om bord. Det helt overordnede 

princip er, at sygdomsbehandleren fungerer som lægens øjne, 

ører, hænder og rapporterer til RM. RM stiller derefter diagnose 

og ordinerer den nødvendige behandling, observation eller 

medicin. 

Ordningen er gratis for danske skibe (erhvervsfartøjer). RM har 

igennem mange år været fysisk placeret ved Sydvestjysk Sygehus 

Esbjerg. RM er døgnbemandet af en fast stab af læger, som har 

kendskab til sygdomsbehandlerens uddannelse og forudsætninger. 

Henvendelserne til RM vedrører alle typer sygdomme, tilskadekomst 

og ulykker. Der er ca. 1200 henvendelser om året, og 

de fleste omhandler tilskadekomst, infektioner, hudproblemer 

og maveproblemer. 

Henvendelsesformen har ændret sig over årene, idet telefonen 

bruges stadig hyppigere som første kontakt, og mange henvendelser 

suppleres med billeder via e-mail. 

Sygdomsbehandleren 

Forudsætningen for opgaven som sygdomsbehandler om bord 

på et danskflaget skib er, at man har et dansk grundkursus som 

sygdomsbehandler, der opdateres med ny viden hvert 5. år. 

Hvis man har et udenlandsk grundkursus (eller et dansk 

grundkursus, som er mere end 10 år gammelt), skal man have et 

dansk suppleringskursus, før man må fungere som sygdomsbehandler. 

Det er nødvendigt at kende det danske koncept/medicinkiste/bøger/manualer 

etc. 

Når et besætningsmedlem eller en passager henvender sig til 

sygdomsbehandleren (bliver syg eller kommer til skade), må 

denne gerne behandle ham, forudsat at sygdomsbehandleren ”fører 

ordnede optegnelser” (skriver ned), og forudsat at sygdomsbehandleren 

kontakter RMD i henhold til et opstillet regelsæt. 

Ordnede optegnelser 

Som et minimum skal sygdomsbehandleren derfor nedskrive: 

• Hvem er behandlet (stilling/alder/køn) 

• Hvornår er henvendelsen/behandlingen sket (dato/klokkeslæt) 

• Problem (årsag til henvendelsen) 

• Behandling (hvad er der gjort; beslutning om ingen behandling 

er også behandling) 

• Medicin (tager patienten nogen former for medicin – hvilken 

medicin) 

• Allergi (er patienten overfølsom over for noget – især medicin) 

Hvis der er givet febernedsættende medicin (3.1 paracetamol), 

bør der foreligge en temperaturmåling før indgift. 

Kontakt til RM 

Sygdomsbehandleren bestemmer selv, om første kontakt skal 

ske telefonisk eller per e-mail; det afhænger af, hvor meget det 

haster. 

Der er fastsat retningslinjer for, i hvilke tilfælde sygdomsbehandleren 

bør kontakte RM. 

RM bør kontaktes i alle tilfælde, hvor der er behov for en lægefaglig 

vurdering af tilstanden. 

Kontakt RM, hvis følgende observeres hos patienten: 

• Enhver unormal sindstilstand - patienten opfører sig 

mærkeligt/uforklarligt/anderledes 

• Enhver unormal tilstand, der påvirker bevidstheden, 

åndedrættet, pulsen eller blodtrykket - hvis patienten ikke 

er helt vågen og klar i hovedet, ikke trækker vejret normalt 

og ikke har et normalt kredsløb, er der noget galt, som skal 

udredes 

• Febersygdomme, hvor temperaturen er ≥ 39 C° - ved en 

temperatur på 39 C° eller mere kan tilstanden udvikle sig til 

en livstruende situation 


- 54 - 

- 55 - 


• Febersygdomme, hvor sygdommen varer ud over 2-3 døgn 

- feber over flere dage skal udredes af en læge 

• Enhver tilstand med smerter i bryst- eller maveregion 

- dette kan være tegn på alvorlige tilstande, som kræver 

evakuering. 

Desuden kontaktes RM altid 

• Før indgift af medicin, hvis der i brugsvejledningen og 

fortegnelsen over indhold i skibsmedicinkisten står: ”Søg 

samråd med Radio Medical” - der er her tale om receptpligtig 

medicin, som kun må gives efter kontakt med en læge 

• Før følgende indgreb: injektioner af medicin og infusion 

af væsker, syning af sår, behandling af brud og større sår 

samt tømning af urinblære - alle procedurer, som er potentielt 

farlige ved forkert fremgangsmåde 

• Hvis du er i tvivl, så hent hjælp, der hvor ekspertisen er - 

spørg RM. 

Radio Medical Optegnelserne 

I forbindelse med kontakt til RM udfyldes Radio Medical Optegnelserne 

(RMO), som alle danske skibe skal have om bord. 

RMO forventes snarligt at være tilgængelige i en elektronisk 

udgave som supplement til den trykte version. Optegnelserne 

indeholder såvel vejledning som skemaer, hvor der kan rapporteres 

om patientens tilstand over en periode i overskuelig form. 

Samarbejdet mellem sygdomsbehandler og 

Radio Medical Danmark 

Så snart RMD er kontaktet, overtager RMD det juridiske ansvar 

for behandlingen af patienten. 

Sammen aftaler sygdomsbehandler og RMD, hvorledes patienten 

skal observeres og behandles. 

Det er RMD, som har ansvaret for, at sygdomsbehandleren 

har forstået, hvad der forventes af ham, herunder hvilken behandling/medicin 

der skal gives, og hvilke observationer der 

skal gøres, evt. med henvisning til procedurer i lægebogen eller 

vejledning i kontroldokumentet. Medicinordinationer vil altid 

være ledsaget af det relevante nummer på medicinen i kontroldokumentet. 

Skib, RMD og SOK 

RM har ansvaret for den lægelige behandling, mens kaptajnen 

har ansvaret for skibet og den øvrige besætning. Sammen aftaler 

de, hvorledes en evt. ilandsætning skal foregå. Hvis en evakuering 

er aktuel, kontakter RMD Søværnets Operative Kommando 

(SOK), som kontakter andre/udenlandske myndigheder, som skal 

stå for evakueringen. Myndigheden, som er ansvarlig for evakuering, 

kontakter efterfølgende skibet og aftaler detaljerne. 

Efter kontakt med Radio Medical 

Patienten observeres med de intervaller, som er aftalt med 

RMD, og ændringer kommunikeres til RMD. Eventuelle ordinationer 

udføres. Hvis der er tvivl om observationer, ordinationer 

af medicin eller fremgangsmåden, kontaktes RMD igen. 

Evakuering fra danske passagerskibe i danske havne 

Redningsmandskabet, som af henter patienten, har brug for 

at vide, præcis hvilken behandling der er ydet indtil nu, samt 

hvilke instrukser RMD har givet. Oplysninger om behandling 

og observationerne kan med fordel nedskrives på ”Overleveringsblanket 

til Redningsmandskab”, som kan downloades fra 

Søfartsstyrelsens hjemmeside: www.dma.dk/MaritimeHealth/ 

Sider/Publications.aspx 


- 56 - 

- 57 - 


Medicinkister 

For sygdomsbehandleren og Radio Medical har det stor sikkerhedsmæssig 

betydning i forbindelse med samarbejdet om 

behandlingen af den syge, at der er et godt overblik over medicinen 

og det medicinske udstyr. 

Samtidig er der juridiske krav om opbevaring af medicin i den 

danske landbaserede lovgivning – og dermed også i lovene til 

søs. 

Medicinkisterne 

Næsten alle danske skibe har krav om medicinkiste. Af hængigt 

af fartsområdet skal kisten have størrelse A, B eller C. 

Fartsområdet står beskrevet i Meddelelser A, kapitel IX B 1 . 

Afhængigt af skibets funktion er der supplement til medicinkiste 

A, B og C. Supplementstyperne CR, P, M, G og F dækker 

over flg.: 

CR P M G F 

Redningsflåder 

og -både 

Passagerskibe 

MOB- båd Krigsgas Farvandsvæsenets 

redningsbåde 

Supplementstyperne er beskrevet i Meddelelser A, kapitel IX B 2 . 

Medicinkisterne A, B og C samt supplementtype P og CR er 

udgivet som selvstændige publikationer. Supplementstyperne M, 

G og F findes som bilag i Meddelelser A, kapitel IX B. 

1 

Teknisk Forskrift i Meddelelser A, kapitel IX B: ”Undersøgelser, sygdomsbehandling og skibsmedicin” 

– regel 3. 

2 

Teknisk Forskrift i Meddelelser A, kapitel IX B: ”Undersøgelser, sygdomsbehandling og skibsmedicin” 

– regel 4. 

Udgangspunktet for de danske medicinkisters indhold og opbygning 

er EU-direktiv 92/29/EØF: ”Minimumsforskrifter for 

sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige 

bistand om bord på skibe”. 

Organisering af medicinkisten 

Organiseringen af medicinkisten i skabe, skuffer og tasker er 

der ingen krav til. 

Uanset hvor medicinkisten er placeret, kan det anbefales, at 

sygdomsbehandleren organiserer efter gruppenummeret, som er 

i ”Fortegnelse, Kontroldokument og Brugervejledning”. Medicinen 

skal være forsynet med en label, som oplyser gruppenummeret, 

svarende til nummersystemet i ”Fortegnelse, Kontroldokument 

og Brugervejledning”. 

Medicinsk udstyr skal opbevares tørt og mørkt, og det må ikke 

opbevares i nærheden af klor. 

Forklaringen på systemet i medicinkisten er beskrevet i vejledningen 

til ”Fortegnelse, Kontroldokument og Brugervejledning” 

for henholdsvis medicinkiste A, B, C og supplementskisterne 

CR og P. 

Regelgrundlaget for opbevaring af medicin og medicinsk udstyr 

kan læses i Teknisk Forskrift Meddelelser A, kapitel IX B: ”Undersøgelser, 

sygdomsbehandling og skibsmedicin”. 

Placering af m e d i c i n k i s t e n 

Der er ingen krav til placeringen af medicinkisten. 

Hvis der er krav om hospital om bord, vil det være naturligt at 

placere medicin og medicinsk udstyr på hospitalet/i behandlingsrummet. 


- 58 - 

- 59 - 

Hvis der ikke er krav om hospital om bord, vil det være naturligt 

at placere medicinkisten, i umiddelbar nærhed af hvor man 

påtænker at udføre sygdomsbehandlingen. 

Medicinkisten skal ifølge Sundhedsstyrelsens ”Medicinskabsbekendtgørelse” 

3 være under lås. Denne regel gælder også til søs. 

Nogle lande har regler, som fastslår, at noget af medicinen skal 

være i pengeskabet. Den medicin, der i disse lande skal være i 

pengeskabet, findes typisk på en liste med ”Controlled Drugs”. 

I disse tilfælde må skibets ansvarlige rette henvendelse til den 

lokale agent og bede om fremskaffelse af denne liste. 

nødvendigt ved levering af medicin, som ikke har samme lægemiddelsstof 

eller styrke. 

Det kan også være nødvendigt at søge om dispensation til at 

have anden medicin om bord. Et eksempel kan være vaccine 

mod udbrud af sygdomme. 

Proceduren for ”Dispensation for anden medicin” findes på 

www.soefartsstyrelsen.dk under fanebladet ”Sundhedsvæsen”. 


A k u t m o b i l t g e n o p l i v n i n g s u d s t y r 

Søfartsstyrelsen har fastsat regler om ilt og det mobile genoplivningsudstyr 

i gældende Meddelelser A, kapitel IX B, bilag 1. 

Man kan derudover pakke førstehjælpsudstyr og lægemidler til 

førstehjælp sammen med det mobile genoplivningsudstyr. Der er 

udarbejdet forslag til pakning af et mobilt genoplivningsudstyr 

på www.soefartsstyrelsen.dk under fanebladet ”Sundhedsvæsen” 

og derefter under fanebladet ”Materialer”. 

D i s p e n s a t i o n for a n d e t m e d i c i n 

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at opfylde kravene til medicinkistens 

indhold af lægemidler og medicinsk udstyr, kan der 

søges dispensation. 

Dispensationsansøgningen kan eksempelvis være nødvendig 

ved levering af medicin, som ikke indeholder det korrekte lægemiddelstof, 

eller som ikke har korrekt styrke. Det kan også være 

3 

Bekendtgørelse nr. 1222 af 07/12/2005: ”Bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger 

og andre behandlende institutioner”. 


- 60 - 

- 61 - 

Hygiejne 

God hygiejne handler om at forhindre sygdomme i at sprede sig! 

Som hjælp til at forhindre sygdomme i at sprede sig om bord 

kan du bruge ”Smittecirklen”. Den beskriver de faktorer, der har 

betydning for overførsel af sygdomsfremkaldende mikroorganismer 

fra en person til en anden. 

Hver pil i smittekæden kan brydes ved at udføre håndhygiejne. 

Smittekilden kan være bakterier, vira, svampe (mikroorganismer) 

fra syge mennesker, urin og afføring samt blod, kropsvæsker 

og sår. 

Smittevejen kan være vores hænder, håndtag, vandhaner og det 

udstyr, vi bruger til behandling (f.eks. instrumenter til syning). 

Det kan også være luftbåren smitte (via host og nys) eller via 

stik på forurenede kanyler. 

Smitteporten kan være alle kroppens naturlige åbninger samt 

sår. 

Smittemodtagere kan være os alle! Særligt modtagelige er 

brandsårspatienter, syge og ældre mennesker. 


Smittemodtager 

Smittekilde 

Smitteport 

Smittevej 

Smitte sker oftest på en af disse fire måder: 

• Gennem kontakt – når man enten rører ved hinanden eller 

rører ved en genstand med mikroorganismer på, som så gives 

videre til en anden person 

• Gennem luften – ved host og nys, hvor mikroorganismerne 

blæses ud i luften 

• Gennem fødevarer – via madvarer eller vand med mikroorganismer 

i 

• Gennem blod – ved stik- eller skæreuheld, eksempelvis ved 

uheld med kanyler. 

Mikroorganismerne er overalt - man kan bare ikke se dem. 

De er både i miljøet omkring os og på os. 

Hvorfor skal du vaske hænder 

Det er egentlig ret enkelt: 

Håndhygiejne handler om: 

• At forebygge overførsel til rene områder 

• At forebygge spredning fra urene områder. 


- 62 - 

- 63 - 


Hænderne er vores vigtigste arbejdsredskaber: 

• Det er med dem, vi byder velkommen, undersøger, behandler, 

plejer, lindrer og udtrykker vores omsorg. Men det er 

også hænderne, der giver smitten videre til dig selv og andre! 

Vidste du, at 60 % af befolkningen har bakterien stafylokokker 

på huden – uden at blive syge af det Men man kan videreføre 

bakterien til eksempelvis en patients sår – og dermed give ham 

en infektion. Det er bl.a. derfor, vi sørger for håndhygiejne, 

inden vi plejer og behandler patienter! 

Hvornår skal du vaske hænder 

Det gælder altså om at fjerne mikroorganismerne fra dine hænder, 

inden de bliver videreført til andre mennesker eller overflader. 

Derfor skal du altid udføre håndhygiejne, når du skal til at 

arbejde i et rent område, og når du lige har arbejdet i et urent 

område – f.eks.: 

• Før og efter al patientkontakt 

• Før du henter udstyr i medicinkisten, og før du håndterer det 

rene udstyr 

• Før og efter du skal tilse, rense, sy eller forbinde et sår 

• Før og efter anlæggelse af kateter 

• Før og efter anlæggelse af venekanyler og andre injektioner 

• Efter håndtering af urene redskaber 

• Efter brug af handsker 

• Før og efter håndtering af lægemidler 

• Før og efter håndtering af mad. 

Hvad er håndhygiejne 

• At vaske hænder og håndled med vand og sæbe 

• At desinficere hænder og håndled med 11.1 klorhexidin/ 

ethanol 0,5 % / 85 % 

• At anvende handsker, når der er risiko for kontakt med patientens 

kropsvæsker (opkast, urin, afføring, blod, sår-sekret, 

spyt og lignende). Handskerne, der findes i medicinkisten, er 

rene – ikke sterile! De anvendes for at beskytte sygdomsbehandlere 

og hjælpere mod eventuel smitte fra patienten. 

Hvordan skal du vaske hænder 

• Gør hænderne våde under vandhanen 

• Påfør sæbe 

• Fordel sæben på håndfladen, mellem fingrene, på hver finger, 

på håndryggen og omkring håndleddene 

• Vask i 15 sekunder – brug evt. neglebørste 

• Skyl sæben grundigt af 

• Tør hænderne i papirhåndklæde, og luk vandhanen med papiret 

Rengøring af instrumenter 

For at forhindre smitte skal instrumenterne rengøres korrekt før 

og efter brug. 

Meget af udstyret i medicinkisten er engangs-udstyr – og bruges 

altså kun én gang, hvorefter det smides ud. Det kendes på at 

være pakket i sterile pakninger. 

A.3 iltmasker og F.5 tungespatel er dog ikke sterilt pakket, men 

skal også smides ud efter brug. 

Instrumenterne, der anvendes til syning af sår, er flergangsinstrumenter, 

og de er ikke er pakket sterilt. De skal rengøres 

både før og efter anvendelse. 

Umiddelbart før anvendelse: 

Instrumenterne ligger i D.5 metalæske med låg. 


- 64 - 

- 65 - 

• Overhæld instrumenterne med 11.1 Chlorhexidinrhexidin/ 

ethanol 0,5 % / 85 %, så de dækkes af væske 

• Tag handsker på 

• Tag instrumenterne op af metalæsken, og læg dem på C.7 

steril afdækning 

• Vent 30 sekunder inden brug 

Efter endt behandling: 

• Skyl instrumenterne og metalæsken af under rindende koldt 

vand 

• Vask instrumenterne og metalæsken grundigt i vand og 

opvaskemiddel med børste – fjern alt synligt snavs 

• Skyl instrumenterne og metalæsken grundigt for sæberester 

• Læg instrumenterne i metalæsken, og overhæld dem med 11.1 

klorhexidin/ethanol 0, 5 % / 85 % i 10 minutter 

• Aftør instrumenterne og metalæsken med et rent og fnugfrit 

klæde. Instrumenterne opbevares i metalæsken i medicinkisten. 

Ved smitsomme sygdomme, f.eks. meningitis, tuberkulose eller 

roskildesyge, søges individuel rådgivning hos Radio Medical 

Danmark. 

Vidste du, at hvis man taber noget på gulvet, betragtes det som 

urent og skal kasseres eller rengøres Sterilt pakket engangsudstyr 

kan ikke rengøres! 

Kilde: www.ssi.dk 


Hygiejne på sygelukaf/skibets hospital 

Vidste du, at mikroorganismer kan leve i et støvkorn i op til et 

år – og stadig smitte Det er derfor, vi gør rent! 

Derfor skal der også gøres rent på sygelukafet/skibets hospital 

og i medicinkisten med jævne mellemrum, når der er synligt 

forurenet og/eller støvet. 

Rengøring i sygelukaf/skibets hospital og i medicinkisten/ medicinskabet 

gøres med vand og sæbe. 

På områder, der er forurenede af blod, opkast, afføring, urin 

eller lignende kropsvæsker, udføres der rengøring med vand og 

sæbe, desinfektion med 1.1 klorhexidin/ethanol 0,5 % / 85 %. 


- 66 - 

- 67 - 


Malaria-forebyggelse i den danske handelsflåde 

Supplement til den danske malariastrategi 

Fa k t a 

Malaria er fortsat en alvorlig sygdom. Årligt 

dør og smittes millioner af mennesker. 

Søfartsstyrelsen og Statens Serum 

Institut(SSI) vil med dette supplement til den 

danske malariastrategi fastholde retningslinjerne 

i forebyggelse og behandling, men sætte 

fokus på forholdsregler, der kan betyde færre 

malariatilfælde på danske skibe. 

Hvad skal gøres anderledes 

For at minimere risikoen for malaria og andre sygdomme bør 

følgende procedurer følges om bord: 

1. Foretag risikovurdering: Hvor går turen hen 

2. Informer besætning: Før, under og efter 

3. Forebyg mekanisk/medicinsk 

4. Følg behandlingsprincipper ved sygdom 

5. Søg gode råd og individuel rådgivning. 

På de næste sider gennemgås procedurens enkelte punkter. Det 

er afgørende – i yderste konsekvens livsvigtigt for skibets besætning 

– at følge proceduren. 

1. Risikovurdering 

-Hvor går turen hen 

Forud for enhver rejse til malariaområder bør skibets ledelse 

gøre sig følgende 5 overvejelser om risiko, og hvordan evt. risiko 

minimeres: 

• Destination og fartområde. Vurder, om der er: ingen risiko 

for malaria – risiko – eller høj risiko. (Risiko-inddeling: 

Ingen, risiko eller høj risiko for malaria) jf. Statens Serum 

institut - kort (se hjemmeside adresse på side 70) 

• Opholdets varighed – antal dage/tid på året 

• Skibets fysiske placering på reden, i havn, op ad floder eller 

ind og ud af området 

• Skal besætningen i land morgen, middag eller aften 

• Råd fra SSI/RMD ved tvivl om medicinsk forebyggelse. 

Som en hjælp til ovenstående overvejelser er der på nedenstående 

tabeller givet et eksempel på, hvorledes der kan foretages 

en risikovurdering. 

Dokumentation jf. risiko-skema kan i højere grad henlede til 

iværksættelse af forebyggelse under ophold i malariaområdet, 

hvilket anbefales om bord. 

Er rederi eller skibsledelse i tvivl, kontaktes SSI for yderligere 

informationer eller hjælp. 


- 68 - 

- 69 - 


Destination/område 

Varighed/antal dage 

Tid på året 

Skibets fysiske placering 

Besætnings risiko/orient. 

om mekanisk forebyg. 

Iværksat medicinsk forebyg. 

Samråd med SSI/RMD 

Risiko-skema 

Afrika -> Risiko for Malaria 

12 dage oktober 

I havn 

I land morgen, middag og aften 

tbl. Malarone 1-2 dage før samt 

under- efter ophold jf. malariavejledningen. 

2. Information til besætning 

Før ophold – 1-2 dage før ankomst til området skal besætningen 

være informeret om, hvilke forholdsregler der bør tages (se 

poster). Der vil være afklaring om mekanisk/medicinsk forebyggelse, 

og hvorledes det kommer til at fungere i samarbejde med 

sygdomsbehandleren (evt. sikkerhedsmøde). 

Under ophold – i den periode, skibet forbliver i området/risikozonen, 

er der smitterisiko. Det er vigtigt, at den forebyggende 

medicin indtages samme tid hver dag. Hold fokus på den mekaniske 

forebyggelse i alle døgnets 24 timer. Vær hele tiden opmærksomme 

på hinanden - indtag kun udleveret medicin. 

Efter ophold – i perioden efter at skibet har forladt malariaområdet, 

er det vigtigt at fortsætte den medicinske forebyggelse. 

Dette aftales nærmere med sygdomsbehandleren. Mindst lige 

så vigtigt i denne periode er det at holde øje med hinanden. En 

svag feber og hovedpine kan være symptomer på malaria. 

3. Mekanisk og medicinsk forebyggelse 

Sygdomsbehandleren kender de praktiske tiltag omkring al 

forebyggelse om bord i skibet. Der er ikke lovgivet omkring 

myggespray/balsam og myggenet i skibets medicin og udstyrsbeholdning, 

men ikke desto mindre bør det understreges, at den 

mekaniske forebyggelse har betydning for bekæmpelse af malaria. 

Mange specialister mener, at en god mekanisk forebyggelse 

sikrer 50 % mindre risiko for smitte. 

Det anbefales, at skibets ledelse uddanner besætningen i den 

mekaniske forebyggelse og anviser myggespray o.l. samt opsætter 

”Poster til ankomst ved malariaområder”. 

Medicinsk forebyggelse bør foregå på baggrund af risikovurderingen 

og evt. samrådet med SSI eller RMD. Erfaringsmæssigt 

er søfolk tilbageholdende med unødig medicinsk behandling, 

og måske især forebyggende behandling. MEN hvor der 

er risiko for malaria, vil SSI og SFS altid anbefale medicinsk 

forebyggelse. 

4.Principper ved sygdom 

I tilfælde, hvor et besætningsmedlem føler sig syg – samtidig med 

at det i samarbejde med RMD er vurderet, at der er begrundet mistanke 

om malaria – indledes behandling efter følgende principper: 

• Tidlig undersøgelse af den syges blod vha. ”ready-set”, hvor 

det i løbet af 15 min. kan påvises, om patienten er livstruende 

malariasyg. 

• Glasplade med blodprøve til SSI klargøres til forsendelse 

(skal tørre op og derefter på køl) 

• Undersøgelse af den syges urin -> for blod 

• Generel undersøgelse af den syge. Temperatur kan svinge, 

af hængigt af hvilken type malaria man har 

• Afhængigt af forudgående historie og resultater af ovenstående 

vil RMD i samarbejde med sygdomsbehandler tage 

stilling til videre behandling 

• Vurder, om den syge kan forblive om bord eller skal evakueres 

ved først kommende lejlighed. 

Læs de konkrete anbefalinger i den danske Malariavejledning 


- 70 - 

5. Gode råd og individuel rådgivning 

Næsten alle danskregistrerede tilfælde af malaria stammer fra 

Afrika. 

Sejler man andre steder end til Afrika, anbefales kun anvendelse 

af lægemidler til forebyggelse af malaria efter individuel 

rådgivning fra Statens Serum Institut. 

Risikoen for at få malaria ændres som følge af parasittens 

modstandsdygtighed over for lægemidler og varierer efter 

• Hvilke havne man anløber 

• Hvor langt ind i et land eller op af floder man sejler 

• Hvor lang tid opholdet varer 

• Om det er regntid eller tørke. 

Husk jeres risikovurdering 


Procedure til første hjælp 


Individuel rådgivning 

Formålet med individuel rådgivning er at sikre, at man på skibe, 

der sejler i risiko-områder, forebygger med et relevant lægemiddel, 

hvor der er en fornuftig balance mellem 

1) risikoen for at få ondartet malaria 

2) risikoen for resistens over for lægemidlet 

3) risikoen for at blive syg af lægemidlet. 

Skibets ledelse eller sygdomsbehandler kan altid søge individuel 

rådgivning på følgende adresse: 

Statens Serum Institut, Parasitologisk Afdeling 

Artillerivej 5, DK 2300 København S 

Telefon: 32 68 32 68 95. 

E-mail-adresser: hvn@ssi.dk eller lav@ssi.dk 

Back-up: pea@ssi.dk 

Verdenskort over „Rejser og smitsomme sygdomme“ på Statens 

Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk/Vaccination/ 

Prevention – CDC:alternativ til SSI: http://www.cdc.gov/malaria

- 72 - 

- 73 - 

Arterieblødning 

G e n e r e l v i d e n : 

Ved arterieblødning vil blodet sprøjte/pumpe ud i takt med hjertets 

slag. Derved mistes hurtigt en stor mængde blod, og dette 

kan være livstruende. 

Veneblødninger ser ikke altid dramatiske ud, men selv sivende 

blødninger kan være alvorlige. Blødningerne standses på samme 

måde som arterieblødninger (se nedenfor). 

Symptomer: 

• Blødning fra den pågældende sårskade. 

• Evt. påvirkning af bevidsthed, vejrtrækning og cirkulation. 

Fasthold tryk på blødningen 


H a n d l i n g : 

• Læg personen ned, og løft det blødende sted så højt som 

muligt. 

• Tryk fingrene direkte ned i eller over såret, hvorfra 

blødningen kommer. Blødningskontrol ved store blødninger 

på arme eller ben opnås ved tryk i armhule/lyske med en 

knyttet hånd. 

Udfør livreddende førstehjælp ABC. Under C: 

• Tryk en kompresforbinding mod det blødende sted, og 

fiksér med steril gazebind. Forbindingens snipper knyttes 

over såret. 

• Hvis forbindingen gennemsives, lægges en ny forbinding 

over. 

• Er blødningen stadig ikke stoppet, anlægges en trykforbinding. 

Dette gøres ved at anbringe en hård genstand oven på 

kompresset. 

• Fiksér med gazebind. 

Kontakt Radio Medical, og udfør ordinationer 

Trykforbinding anlægges 


- 74 - 

- 75 - 

Buglæsioner: Åbne/lukkede 


Skader, der udløser åbne eller lukkede buglæsioner, er sket med 

stor ydre kraft. 

Der er altid fare for svigt af organsystemer, og blødninger kan 

være livstruende i den akutte fase. 

Symptomer: 

Ved åbne læsioner er smerte og blodtab de primære symptomer. 

I takt med blodtab vil vejrtrækning påvirkes til en hurtigere 

frekvens. Pulsfrekvensen vil stige, huden vil være bleg, og der 

er risiko for bevidsthedspåvirkning. 

Handling: 

• Sørg for lejring af patienten på ryggen med knæene let 

bøjede eller lejring efter patientens velbefindende. Det kan 

lindre smerten, at patienten lejres på siden med benene trukket 

op under sig. 

• Sørg for at løsne stramtsiddende tøj og bælte. 

• Giv psykisk førstehjælp, hvis patienten er ved bevidsthed 

• Følg ordinationer givet af RM. 

• Vær klar til HLR, hvis patienten er bevidstløs (se side 39- 

43). 



Handling: 

Sørg for at 

• Efterkontrollere de anlagte forbindinger 

• Lejre den tilskadekomne på ryggen med knæene let bøjede 

(se side 82) 

• Løsne stramtsiddende tøj og bælte 

• Yde psykisk 1. hjælp, hvis den tilskadekomne er ved bevidsthed 

• Følge ordinationer givet af RM 

• Være klar til at yde HLR, hvis personen er bevidstløs (se side 

39-43). 

Symptomer: 

Ved lukkede læsioner er smerte hovedsymptomet. Det er uvist, 

hvilke organer der er beskadiget, og hvordan de er skadet. Blødning 

i maven kan vise sig ved hårde mavemuskler, og blå og 

røde mærker viser, hvor skaden er sket. Vejrtrækning, kredsløb 

og bevidsthed påvirkes. 

Slag imod maven (lukket) 

Lejring i aflastende rygleje 

Åben læsion forbindes 


- 76 - 

- 77 - 

Drukning 


Årsager til drukning kan være mangfoldige. 

Ved drukning handler det primært om at få personen bjærget op 

af vandet hurtigt og indlede førstehjælp. 

Symptomer: 

• Bevidstløshed 

• Uden vejrtrækning 

• Bleg, kold og livløs 

• Ingen mærkbar puls 

• Uden livstegn 

Handling: 

• Bjærges fra vandet 

• Når sygdomsbehandleren har bjerget personen: 

- (A) Skab frie luftveje 

- (B) Se, lyt og føl 


Hvis ingen sikre livstegn påbegyndes HLR (se side 39) 


Bjærgning af den druknede, der skabes frie lufveje og gives 



- 78 - 

- 79 - 

Fremmedlegeme i luftvejene og kvælning 


Kvælning ses i forbindelse med fremmedlegemer i luftvejene 

eller blokering af næse og mund. Årsag til skaden kan være en 

ulykke eller vold imod halsen. 

Ved bevidstløshed 

• Udføre livreddende førstehjælp ABC og evt. HLR 


Symptomer: 

• Blåfarvning af læber, ører og næsefløje pga. iltmangel 


• I værste tilfælde vejrtrækningsstop 

Handling ved fjernelse af fremmedlegeme hos voksne og 

børn fra 1 år: 

• Bøj om muligt personen frem over f.eks. et bord 

eller stol. 

• Giv 1 dunk i ryggen mellem skulderbladene med en flad 

let hulet hånd. 

• Hvis dette ikke virker, gentages dunket op til 5 gange. 


H e i m l i c h m e t o d e n 

Hvis de 5 dunk ikke har nogen effekt, anvendes Heimlich-metoden. 

Gå sådan frem: 

• Placer dig bag patienten. 

• Placerer dine hænder lige under patientens brystben. 

• Knyt den inderste hånd, og pres hårdt indad og opad samtidig. 

• Fortsæt, indtil fremmedlegemet kommer ud, eller patienten 

bliver bevidstløs. 

OBS. Patienten skal tilses af en læge bagefter. 

Heimlich metoden 

Dunkemetoden 


- 80 - 

- 81 - 

Forbrændinger 


Forbrændinger får hudcellernes stofskifte til at stige, og derved 

øges cellernes behov for ilt. Grundet den forringede blodtilførsel 

går cellerne til grunde. I forbindelse med brand er varm luft 

i mund, svælg og luftveje et alvorligt problem. Vær opmærksom 

på sod om næse og mund. 

H a n d l i n g ve d u d b r e d t e forbrændinger: 

• Udfør livreddende førstehjælp ABC. 

• Skyl straks med vand på det forbrændte område. 

• Gennemgå ovenstående procedure. 

Symptomer: 

Ved begrænsede forbrændinger 

Det vil sige første- og andengradsforbrændinger, som begrænser 

sig til et mindre hudområde. 

Symptomer: smerte og væskeblærer i huden. 


Ved store forbrændinger 

Det vil sige forbrændinger på større dele af kroppen, hvor 

bevidsthed, vejrtrækning og kredsløb kan være påvirket. Symptom: 

smerte. 

• Cirkulære forbrændinger omkring arme/ben 

Handling ved begrænsende forbrændinger 

• Fjern løstsiddende tøj, skyl straks med vand på det forbrændte 

område. Hvis der klæber tøj til huden, skal dette 

ikke fjernes, men klippes fri rundt om det forbrændte område. 

Blærerne må ikke punkteres. 

• Fjern alle smykker/ure, som kan klemme sig fast ved hævelse. 

• Undgå at skylle med vand, hvor der ikke er forbrændt. 

Derved undgås underaf køling. Bliv ved med at skylle med 

tempereret/20 grader varmt vand, til smerten aftager - dette 

kan vare timer. 


Skyldes straks 

Afgrænset forbrænding 

Udbredt forbrænding 


- 82 - 

- 83 - 

Forfrysninger 


Stærk kuldepåvirkning af ubeskyttede dele af ansigtet, næsen, 

ørerne, hænderne og fødderne medfører et lokalt temperaturfald, 

fordi de små blodårer trækker sig sammen for at mindske 

varmetabet. 

Forfrysninger kan sprede sig til store områder af kroppen, 

hvis kuldepåvirkningen er alvorlig og langvarig nok. 

Huden er kold, bleg og voksagtig 


Symptomer: 

• Irritation af huden 

• Rødme omkring det forfrosne område 

• Huden er kold 

• Huden bliver voksagtig, bleg og kold 

• Små blærer på huden, som kan briste 

• Følelsessansen i området er stærk nedsat 

• Følelsesløshed 

• Sorte fingre eller tæer 

• Koldbrand - dødt væv. 

Handling: 

• Bring patienten i læ, så yderligere forfrysning undgås. 

• Undgå at gnide på det forfrosne område. 

Hvis forfrysningerne er overfladiske, dvs. hvis huden 

kan forskubbes over leddene, kan optøning finde sted langsomt. 

Hvis det frosne område er hvidt, hårdt og uforskydeligt, 

skal der ske en optøning i maks. 37 grader varmt vand. Dette er 

en meget smertefuld proces og skal foregå i samråd med RM. 


Stærkt nedsat følesans / små blærer 

dannes og kan briste 

Sorte fingre er koldbrand/dødt væv 


- 84 - 

- 85 - 

Forgiftninger 


Denne generelle information om forgiftninger kan som udgangspunkt 

anvendes ved enhver forgiftning. Det handler primært om 

at neutralisere det stof, som personen er blevet udsat for. 

Symptomer: 

• Irritation af nervesystemet i form af ændret bevidsthedsniveau, 

forvirring, omtågethed, hallucinationer, vrangforestillinger 

eller bevidstløshed. Koordinationsbesvær, ændret 

muskelspænding (eventuelt krampe) eller hovedpine kan være 

symptomer på forgiftning. 

• Ændret vejrtrækningsfrekvens eller -dybde. Irritation 

af luftvejene, der kan medføre hævelse af slimhinden og sammentrækning 

af bronkierne. 


• Betændelseslignende tilstande i bronkier og lungevæv 

kan forårsage vand i lungerne. Påvirket kredsløb. Mavegener, 

f.eks. kvalme, opkast og diarré. 

Behandling: 

S K Y LLE – S K Y LLE – S K Y LLE 

• Skyl, fjern, udluft for at neutralisere giftstoffet. 

• Anvend evt. en skraber/kniv til at skrabe giftstoffer af, der 

klæber til huden. 

• Sygdomsbehandler skal konstant overvåge den forgiftede, 

indtil RM overtager behandlingen. 

• Følg retningslinjerne i MFAG i samråd med RM. 


Person får fjernet giftstof på armen 


- 86 - 

- 87 - 

Ledskred og forstuvning 


Ved kraftigt slag eller forvridning af et led kan leddet skride fra 

hinanden. Dette ses ved ændring af normalstilling eller vinkling 

af leddet. Når der er tale om en forstuvning, er ledbåndene 

forstrakte, og mindre blodkar kan være sprunget. 

anlægges så vidt muligt en komprimerende forbinding. Denne 

må ikke være for stram og skal fjernes om natten. Hvis der næste 

dag stadig er hævelse, genanlægges forbindingen. 

Elevation - Det skadede område holdes så højt som muligt og 

helst over hjertehøjde, så længe der er hævelse. 

Symptomer ved ledskred: 

• Deformerede led 

• Hævelse og måske blå misfarvning 

• Kraftige smerter 

Handling ved ledskred: 

Holdes i ro og fikseres evt. i findestillingen. 

Rest 



Symptomer ved forstuvning: 

• Hævelse og måske blå misfarvning 

• Smerte 

Handling ved forstuvning: 

RICE 

Rest - den beskadigede legemsdel holdes i ro, og unødvendig 

aktivitet undgås. 

Ice - Så hurtigt som muligt lægges is på skaden. Der må ikke 

være direkte kontakt mellem is og huden. Læg et håndklæde eller 

lignende imellem. 

Isbehandlingen gives i 20 minutter efterfulgt af en pause på 1 

time. Gør dette mindst 3 gange. 

Compression - Når hævelsen og smerten er begyndt at aftage, 

Ice 

Compression/elevation 


- 88 - 

- 89 - 

Sygdomme i hjertet 


Kan opstå pludseligt og uventet hos voksne ved hvile eller aktivitet. 

Ofte er der i forvejen kendskab til et forhøjet blodtryk og/ 

eller en type 2 sukkersyge. 

Symptomer: 

• Klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele 

brystkassen 

• En kvælende fornemmelse omkring halsen eller ændret 

vejrtrækning 

• Udstråling af smerten til arme, kæbe, tænder, øre, mave 

eller mellem skulderbladene 

• Tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse 

i arm, skulder, albue eller hånd i begge sider 

• Grå/bleg i ansigtet, kold og klam. 

Person med smerter i brystet 


Handling: 

• Udfør livreddende førstehjælp ABC til sygdom. 

• Giv glycerylnitrat med, hvis patienten er ordineret det og har 

det med. 

• Sørg for at lejre patienten halvt siddende i “hjertestilling”, 

eller som personen finder behageligt (se side 75). 

• Sørg for at løsne tøj og bælte. 

• Giv psykisk førstehjælp - forsøg at berolige patienten. 


OBS: Man bør være forberedt på at skulle give HLR (se side 42) 

Bælte og tøj løsnes 

Person lejret halvt siddende 


- 90 - 

- 91 - 

Hovedtraumer 


Hjernerystelse 

Den letteste skade på hjernen er en hjernerystelse. Der er ingen 

forandringer i hjernevævet, og patienten kommer sig som oftest 

uden men. 

Handling: 

• Er patienten ved bevidsthed, lejres efter velbefindende. Ved 

bevidstløshed lægges han eller hun i stabilt sideleje (se side 

82), så vidt muligt med hovedet højt, hvis patienten skal 

forlades. 

Kontakt Radio Medical og udfør ordinationer 

Symptomer: 

Svimmelhed, kvalme, bule, hævelse, hukommelsestab i forbindelse 

med det skete og hovedpine, evt. kortvarig bevidstløshed (få 

minutter). 

Handling: 

• Er patienten ved bevidsthed, lejres efter velbefindende. 

Hvis patienten er bevidstløs, lægges han eller hun i stabilt 

sideleje, hvis patienten skal efterlades (se side 82), så vidt 

muligt med hovedet højt. 

• Puls, blodtryk og bevidsthedsniveau måles hver halve time. 

Åbent kraniebrud 



Kraniebrud: 

Kraniebrud opstår ved et kraftigt slag imod kraniet. Symptomerne 

er generelt de samme som ved en hjernerystelse, men oftest 

kraftigere. 

Symptomer: 

Sår og bule i hovedet, blå mærker og hævelse bag øret, omkring 

et eller begge øjne, væske eller blod fra øre eller næse, blodsprængninger 

i øjnene (det hvide bliver rødt), skævhed eller 

asymmetri i hoved og ansigtsform, faldende bevidstheds-niveau. 

Slag mod hovedet 

Forbind og stabilt sideleje 


- 92 - 

- 93 - 

Kvælning og strangulering 


Strangulering er, når noget strammes omkring halsen, så ilt og 

blod ikke når hjernen. Årsagen kan i den værst tænkelige situation 

være hængning i forbindelse med selvmordsforsøg. 

Symptomer: 

• Blåfarvning af læber, ører og næsefløje pga. iltmangel 


• Fremstående blodsprængte øjne og blodudtrædning på 

halsen 

Handling ved strangulering/hængning: 

• Skær personen fri, og fjern det strammende fra halsen 

• Udfør ABC (se side 23) og HLR (se side 42) ved livløshed. 



Løsne og udføre ABC og evt. HLR. 


- 94 - 

- 95 - 

Knoglebrud 


Slag, vridning og kraftig bøjning af en knogle kan få denne til 

at brække. Brudenderne kan skydes forbi hinanden eller vinkles, 

så der kommer formforandring. 

Et åbent brud opstår, ved at en knoglespids baner sig vej ud 

igennem huden, eller ved at huden skades udefra. 

Symptomer: 

• Klager over smerter på brudstedet 

• Hævelse 

• Evt. små sår ved brudstedet. Arterier, vener og nerver 

kan være skåret over 

• Knoglens facon kan være unormal 

• Evt. føleforstyrrelser og manglende puls under brud-stedet 

• Personen har hørt et knæk 

Åbent brud uden cirkulation 


Handling: 

• Lukket brud støttes i findestillingen - under transport 

lægges armen/benet i normal facon og efterfølgende i en 

urias-bandage. 

• Åbent brud støttes i findestillingen, og der lægges en 

sterilforbinding over såret. Ved transport lægges armen/benet 

i normal facon og efterfølgende i en urias-bandage. 


OBS. Urias bandagen anvendes kun til transport på skibet og/ 

eller max. anlagt i 45min. 

Åbent brud/hul på hud over brudsted. 

Lukket brud i urias-bandage 


- 96 - 

- 97 - 

Lejringer 

G e n e r e l v i d e n o m s t a b i l t s i d e l e j e 

Anvendes til tilskadekomne, som skal forlades, som har ustabil 

vejrtrækning med fare for blokering af luftvejene af blod/slim, 

eller som er bevidstløse. 

Generel viden om aflastende rygleje 

Anvendes til personer, som 

• Har besværet vejrtrækning på grund af hoste, slim o.l., og 

som ikke kan sidde op 

• Har smerter i brystet og ikke kan sidde op 

• Har smerter i mave og underliv 

• Har lukket eller åben buglæsion. 

Stabilt sideleje 

Aflastende rygleje 

G e n e r e l v i d e n o m r ygleje 

Anvendes til personer, som er ved fuld bevidsthed, og som ikke: 

• Har livstruende skader såsom skader på hoved, nakke 

eller ryg 

• Viser tegn på begyndende chok 

• Er utilpasse og svimle. 


Generel viden om fosterstilling/sideleje 

Anvendes til personer, som har åbne eller lukkede bug-læsioner, 

samt personer med kvalme og ubehag. Patienten har benene 

trukket godt op under sig. 

Maveleje 

Fosterstilling/sideleje 


- 98 - 

- 99 - 

Blødning fra næse og øre 

Generel viden: 

Årsager til blødning fra såvel næse som øre kan være mange. 

Blødninger kan ofte være ledsagesymptom for noget meget mere 

alvorligt, f.eks. efter voldsomme slag eller fald fra højde (se 

under hovedlæsioner). 

Derimod kan spontan blødning fra næsen f.eks. skyldes forhøjet 

blodtryk eller en kraftig omgang næsepudsning. 

Handling: 

• Lad personen sidde eller ligge ned med hovedet højt. 

• Læg en gazemeche til opsamling ved øret, og lad blodet 

løbe fra. 

Kontakt Radio Medical hvis blødning ikke standser spontant 

indenfor en ½ time, eller hvis blødningen er voldsom 

Næse: 

Symptomer: 

Næseblødning fra et el. begge næsebor, evt. fornemmelse af at 

det løber bagtil ned i halsen. 


Handling: 

• Lad personen sidde godt med fremoverbøjet hoved, 

klem på siderne af næseryggen. 

• Af køl udvendig og indvendig. Giv knust is i munden, hvilket 

får venerne i mund og næsehule til at trække sig sammen. 

• Kontakt Radio Medical, hvis blødning ikke standser 

spontant inden for en halv time, eller hvis blødningen er 

voldsom. 

• Giv psykisk førstehjælp. 

Øre: 

Blødning fra øret sker sjældent spontant. Det kan forekomme 

ved mellemørebetændelse, barotraumer og slag mod øret. Trykbølger 

kan forårsage en sprængning af trommehinden med blødning 

til følge. 

Symptomer: 

Blødning fra øregangen. 

Blødning fra næsen. Lad personen klemme på næseryggen, til blødning standser 

Blødning fra øregangen. Læg en gaze for øret og lad blodet løbe fra. 


- 100 - 

- 101 - 

Når hjælpen er psykisk førstehjælp 

Kramper 



Den psykiske førstehjælp er en kontinuerlig proces, som allerede 

starter ved den første kontakt til personen. På syge-lukaf, eller 

når de livreddende handlinger er overstået, er der ofte bedre tid 

og overskud til at få samlet op på den forudgående hændelse. 

Personer reagerer meget forskelligt og kræver derfor individuelt 

tilpasset omsorg. 

Symptomer: 

Typiske reaktioner: Bange, ængstelig, urolig, rastløshed, apati, 

gråd og hyperaktivitet. Det kan umiddelbart se ud, som om 

personen har styr på tingene/situationen, men han eller hun kan 

efterfølgende bryde sammen. 

Handling: 

• Fortæl hele tiden, hvad der sker. 

• Lyt til personen, og vær ærlig. 

• Forsøg at optræde roligt, uanset hvor forvirrende det hele ellers 

måtte være. 

• Brug tiden på at indsamle brugbare informationer til videre 

behandling. Skulle patienten evt. ikke have formået at oplyse 

om allergi og medicin, kunne disse oplysninger tilvejebringes 

nu. 

• Vær til stede, og sørg for, at patientens basale behov dækkes. 

• Find et egnet sted i rolige omgivelser, hvor I kan tale. 

• Giv om nødvendigt beroligende medicin efter ordination fra 

RM. 



Kramper er oftest udløst af skader imod hovedet, mangel på ilt og sukker 

til hjernen (sukkersyge) eller forgiftninger, herunder alkoholabstinenser. 

Symptomer: 

Under krampeanfaldet: 

• Der indtræder pludselig bevidstløshed, stivhed i kroppen efterfulgt 

af rykvise rytmiske bevægelser af arme og ben. 

• Vejrtrækningen kan stoppe, læber bliver blålige. 

• Spyt, fråde og blod kan ses fra munden, i krampen kan bid i 

tunge og læbe forekomme. 

• Der opstår ukontrolleret vandladning/afføring. 

Efter: 

• Musklerne afslappes, vejrtrækningen bliver igen normal, bevidstheden 

kommer langsomt tilbage igen over flere minutter. Personen 

kan føle sig forvirret og fortumlet og altid uvidende om sin adfærd. 

• Efter anfaldet er patienten oftest meget træt og vil falde i søvn. 

Handling: 

• Støt personen i faldet, og forsøg om muligt at afbøde faldet. 

• Sid ved personens side, støt hovedet, og hjælp patienten til at 

undgå at ramme møbler og lignende. 

• Sørg for frie luftveje, og kontroller vejrtrækning. 

• Forsøg at løsne stramtsiddende tøj om halsen. 

• Tilbyd et stykke chokolade eller andet sukkerholdigt/hurtigt 

optageligt, hvis den ramte er ved bevidsthed. 

• Hold patienten under observation, da der kan komme et nyt krampeanfald. 


O B S . : 

Forsøg aldrig at fjerne ting fra munden eller at putte noget i 

munden. Det må vente, til krampen er overstået. 


- 102 - 

- 103 - 

Shock 

Skader på hals og ryg 



Fysiologisk shock er en akut tilstand, der helst skal forebygges og 

afhjælpes. Næsten uanset hvilken choktilstand personen er kommet i, 

kan der gøres noget forebyggende. I starten vil kroppen hjælpe sig selv 

- f.eks. stiger pulsen ved blodtab, og vejrtrækningen bliver hurtigere. 

Disse symptomer er signalet til sygdomsbehandleren og Radio Medical 

om at indsætte den livreddende forebyggende behandling. Falder 

blodtrykket voldsomt, kan det være svært at rette op. 

Symptomer: 

• Bevidsthedspåvirkning er på niveau 1-4. 

• Vejrtrækningsfrekvensen kan stige. 

• Pulsen kan stige. 

• Huden kan blive bleg. Blålig på fingre, tæer, øreflip og 

læber. Rødblussende ved allergi. Huden kan føles kold og 

klam. 

• Kapillærrespons >2 sek. 

• Blodtryk kan falde hurtigt. 

• Personen bliver urolig/bange. 

Handling: 

ABC 

Kontroller, om evt. forbinding bløder igennem. 

•Observer personen for ændringer i tilstanden. 

• Indpak personen i et alu-tæppe eller andet. 

• Følg RM’s ordinationer. 




Mindre skader mod brystkassen som muskelforstrækninger, 

brækkede og bøjede ribben efter slag kan naturligvis være mere 

alvorlige, end det syner. 

Ved ulykker med akutte og svære læsioner af brystkassen, såsom 

penetrering, fald og klemskader, handler det primært om 

livreddende funktioner. 

Symptomer: 

• Smerte og ømhed i hals og ryg 

• Svaghed i arme og/eller benene 

• Følelsesløshed eller snurren og prikken i arme og ben 

• Hel eller delvise lammelser, vejrtrækningsbesvær/stop 

Handling: 

• Lad personen ligge i in-line 

• Støt personens hoved og undgå bevægelse af kroppen 

• Lad personen beskrive sine symptomer 

• Psykisk 1. hjælp. 



- 104 - 

- 105 - 

Skader imod brystkassen 


Mindre skader mod brystkassen som muskelforstrækninger, 

brækkede og bøjede ribben efter slag kan naturligvis være mere 

alvorlige, end det syner. 

Ved ulykker med akutte og svære læsioner af brystkassen, 

såsom penetrering, fald og klemskader, handler det primært om 

livreddende funktioner. 

Symptomer: 

Disse af hænger af, hvilken skade der er tale om, men generelt 

ses: Vejrtrækningsbesvær og smerte ved bevægelse af brystkassen. 

Rødme og hævelse omkring skaden. Direkte og indirekte 

ømhed, evt. hul i brystkassen med luftsusen. 

Mindre skader/handling: 

• Lokaliser skaden under ABC. 

• Forbind såret, og sørg for at lejre patienten efter skaden 

• Sørg for at berolige patienten. 

Rødt/blåt mærke på brystkassen 



Større skader/handling: 

• Skaden lokaliseres under ABC. 

• Der anlægges evt. ventilforbinding. 

• Patienten lejres i forhold til skaden, evt. i aflastende rygleje 

(se side 82). 

• Patienten beroliges/der gives psykisk førstehjælp. 

Kontakt Radio Medical og udfør ordinationer 

Anlagt ventilforbinding 


- 106 - 

- 107 - 

Sår med fremmedlegemer 


Ved ulykke forårsaget af f.eks. en eksplosion, knivstik eller 

et fald kan der efterfølgende sidde fremmedlegemer i hud og 

muskelvæv, som f.eks. metalsplinter og glas. Det kan bløde fra 

indstikstedet, der er stor risiko for infektion i området. 

Symptomer: 

• Blødning fra den pågældende sårskade 

• Evt. påvirkning af bevidsthed, vejrtrækning og cirkulation 

Kniv i ryggen – må ikke fjernes. 

Stands blødning, og anlæg forbinding. 

Handling: 

• Fremmedlegemer, der er trængt ind i hoved, brystkasse 

eller bughule, må ikke fjernes. RM kontaktes efter udførelse 

af ABC 

• Under C anlægges en kompresforbinding omkring fremmedlegemet 

• Dette fikseres med gaze - eller elastikforbinding 


Kontakt Radio Medical, og udfør ordinationerer 

• Fremmedlegemer som f.eks. metalsplinter og glas må 

fjernes. Såret renses nødtørftigt i den akutte fase med Klorhexidin 

• Blødning standses efter principperne ved arterie/vene-blødning 

(se side 58). 


Glas i håndled - fjernes, og blødning 

standses 


- 108 - 

- 109 - 

Støtteforbindinger 


Formålet med anlæggelse af støtteforbinding er at forebygge 

yderligere hævelse og støtte led efter ledlæsioner. 

Grundregler for anlæggelse: 

• Elastikbindet lægges altid på i en retning. 

• Elastikbindet rulles på. 

• Forbindingen skal ligge fast, men patienten må ikke have 

fornemmelse af, at det ”snurrer” i eksempelvis fingre eller 

tæer. 

• Hver tur rundt med støttebindet skal dække 2/3 af den 

foregående tur på nær de 2 første og sidste rundture. 

Fodledsforbinding: 

Begynd med 3 forskudte cirkelture omkring 

mellemfoden. Start ved knoerne, 

og kør skråt op over fodryggen. 

Albueforbinding: 

Armen holdes let bøjet i 45 grader. 

Begynd med 2 cirkelture på albueleddet 

dækkende albuespidsen. 

Kør skiftevis over og under leddet, 

så der dannes sildebensmønster på 

begge sider ud for albueleddet. 

Afslut med 3 forskudte rundture 

omkring armen, og hæft med tape/ 

englehud. 


Fortsæt skråt ned over fodryggen og 

rundt om foden, indtil forbindingen når 

ankelleddet. 

Forbindingen skal danne sildebensmønster 

i lige linje. 

Afslut med 3 forskudte rundture, og 

hæft med tape/englehud. 


- 110 - 

- 111 - 

Knæforbinding: 

Knæet holdes let bøjet i 45 grader. 

Begynd med 2 cirkelture på knæleddet 

dækkende knæskallen. 

Håndledsforbinding: 

Begynd med 3 forskudte cirkelture 

omkring mellemhånden. 

Start ved knoerne, og kør skråt op 

over håndryggen. 

Kør skiftevis over og under leddet, så 

der dannes sildebensmønster på begge 

sider ud for knæleddet. 

Afslut med 3 forskudte rundture neden 

for knæet, og hæft med 

tape/englehud. 

Fortsæt skråt ned over håndryggen 

og rundt om håndleddet. 

Forbindingen skal danne sildebensmønster 

i lige linje på håndryggen. 

Afslut med 3 forskudte rundture, 

og hæft med tape/englehud. 

Mitella/armslynge: 

Anvendes til støtte og aflastning af arm eller skulder. 


Tommelfinger forbinding: 

Begynd med 3 omgange om håndleddet. Kør skråt op over tommelfingeren 

og rundt om tommelfingerspidsen. 

Kør skråt ned over tommelfingeren og rundt om håndleddet. 

Fortsæt, til forbindingen når roden af tommelfingeren. 

Slut med 1-2 omgange omkring håndleddet, og hæft med tape/ 

englehud. 


- 112 - 

- 113 - 

Smerter/sygdom i maven 

Underafkøling 



Sygdom og smerter i maven er for de fleste sygdomsbehandlere 

en meget uspecifik og svær opgave at stå over for. Denne 

ændring af normaltilstanden skal tages temmelig alvorligt, og 

diagnosticering og behandling kan ikke udskydes, mens man 

afventer en mulig bedring. 

Symptomer: 

Sygdom i maven viser sig hyppigst ved mavesmerter. Symptomerne 

varierer meget, alt efter hvilke organer der er involveret 

(se lægebogen). Smerten kan beskrives på mange forskellige 

måder og kan forekomme på forskellige tidspunkter og med forskellige 

intervaller. Påvirket almentilstand afgør vurderingen af, 

hvor alvorlig situationen er. 

Handling: 

• Sørg for lejring efter patientens velbefindende. 

• Udfærdig Radio Medical-optegnelsen, med måling af 

værdier. 



Obs.: 

Giv ikke smertestillende medicin, før der er taget kontakt til 

Radio Medical, da medicinen kan sløre symptomer og dermed 

give et forkert billede af patientens tilstand. 


Når kroppens varmeproduktion ikke kan dække varmetabet, 

sker der en generel sænkning af kroppens kernetemperatur. Tid, 

vind og vandtemperatur afgør naturligt, hvilke symptomer der 

fremkommer. Temperaturen registreres efter personens symptomer: 

• 35 o - 34 o : Patienten har kulderystelser 

• 34 o - 30 o : Patienten har muskelsitren 

• < 30 o : Patienten kan være bevidstløs og har meget 

svage livstegn 

Symptomer: 

• Kulderystelser/muskelsitren ved faldende temperatur 

• Bleg og blålig hudkulør 

• Forvirret, omtåget, træthed over i bevidstløshed 

• Legemstemperatur under 28-30 grader: risiko for hjertestop 

Handling: 

• Bring patienten i læ eller inden døre. 

• Sørg for at hindre yderligere varmetab ved at pakke den 

pågældende ind. 

• Vådt tøj fjernes, og den tilskadekomne indpakkes i 

ikke-opvarmede tæpper og eventuelt isolerende 

plastfolie/alu-tæppe (se illustration side 100). 

• Undgå at flytte unødigt rundt med den underaf kølede. 

• Giv varme sukkerholdige drikke (ikke alkohol, kaffe 

eller te). 

• Undgå at gnide eller massere, da det kun øger varme-tabet. 

Ved bevidstløshed: 

• Giv ilt 9 l/min. på iltmaske. 


- 114 - 

- 115 - 

• Skærp kontrol af vejrtrækning. 

• Kontroller livstegn. 

• Påbegynd HLR ved manglende vejrtrækning, hvis patienten 

ikke viser livstegn. 

Når en person er svært underaf kølet, kan det være vanskeligt at 

erkende vejrtrækning og livstegn i det hele taget. Der kræves en 

skærpet opmærksomhed, og derfor bruger man ekstra 10 sekunder 

til kontrol af vejrtrækning, inden evt. HLR påbegyndes. 

Kontakt Radio Medical, og følg ordinationer 

Mund og tandskader 


Blødning fra munden kan skyldes bid eller snit i tunge, læbe og indvendig 

kind. Årsagen kan være af såvel ubetydelig som af mere alvorlig karakter. 

Symptomer på blødning i munden: 

• Der er blødning fra mundens slimhinde eller læben. 

• Patienten oplever vejrtrækningsbesvær pga. blod i halsen og 

dermed risiko for blokering af luftvejene. Dette er dog sjældent, 

hvis patienten er vågen. 

Handling: 

• Lad patienten sidde og læne sig med hovedet fremover og til 

den side, hvor blødningen er. 

• Lad blodet løbe ud af munden. Brug evt. sug. 

• Bed patienten presse en gaze mod det blødende sted i mindst 10 min. 

Kontakt Radio Medical hvis blødningen ikke stopper spontant. 


Den underafkølede pakkes ind - alutæppet lægges inderst 

Tandskader 


Udslåede tænder behandles her primært med fokus på blødninger. 

Se øvrige retningslinjer i lægebogen. 

Symptomer ved udslået tand: 

• Blødning fra munden, hvor tanden er slået ud. 

Handling: 

• Skyl munden for blod. 

• Genplacer tanden med et let tryk, og hold den evt. nede med 

et stykke gaze. 

• Er det ikke muligt at genplacere tanden, opbevares den i en pose 

med NaCl. (Personen skal til tandlæge inden for 1-2 timer): 

Søg tandlæge og samråd med Radio Medical. 


- 116 - 

- 117 - 


Sukkersyge/diabetes 


Årsagen til sukkersyge er, at bugspytkirtelen helt eller delvist er holdt 

op med at producere insulin. Førstehjælp til sukkersyge handler primært 

om et besætningsmedlem, der har sukkersyge, og som pludselig 

får et lavt blodsukker. Derfor er det vigtigt, at sygdomsbehandleren er 

bekendt med, at et besætningsmedlem har diabetes. 

Symptomer ved højt blodsukker: 

• Voldsom tørst, hyppig vandladning, infektion 

• Udåndingen lugter sødlig/acetone-agtig 

• Sent i forløbet: varm og tør hud, hurtig vejrtrækning og 

puls, omtåget og førende til bevidstløshed 

Handling ved bevidstløshed: 

• Hold frie luftveje. Kontakt Radio Medical og følg ordinationer 

Symptomer lavt blodsukker: 

• Træthed 

• Muskelsitren 

• Forvirret opførsel 

• Irritabel 

• Sultfornemmelse 

• Svedig, kold og klam hud 

• Faldende bevidsthed 

Handling: 

• Ved bevidstløshed gives sødt i mundslimhinden, evt. Nutella 

• Lejre patienten og afhængig af bevidsthedsniveau gives 

sukkerholdige drikke, et stykke chokolade, appelsin, sukkerknald 

eller lignende 

• Ved hurtig respons på sukkertilskud tilbydes yderligere sukkerholdigt 

drikkelse og mad, evt. groft brød. Lad patienten hvile. 

• Hvis det er muligt måles personens blodsukker 


I n d deling af forbrændinger/s koldninger ef ter 

skadens årsag 

Brandvabler: 

• Påvirkning af vævet med høj temperatur. 

Handling: 

• Skyl, indtil smerter ophører. 

• Undgå at punktere vablerne. Når væsken løber ud, og 

“beskyttelses-puden” synker sammen, gør det mere ondt. 

• Vabler i det forbrændte område dækkes med en forbinding 

for at hindre bristning. 

• Hvis vablerne brister, klippes den løse hud af. 


Solskoldning: 

• Langvarig udsættelse for sol kan resultere i smertefulde, 

overfladiske forbrændinger. 

Handling: 

• Koldt rindende vand lindrer smerten noget, hvis skadens 

omfang ikke er stort. 

• For at opretholde væskebalancen gives vand at drikke 

og i svære tilfælde i.v. NaCl. 



- 118 - 

- 119 - 

Forbrænding i mund og svælg: 

• Ved indtag af varmeholdige drikke, inhalering af damp 

og røg kan der ske forbrændinger i munden, svælget og 

lungerne. Herved kan der opstå hævelse i mund og svælg, 

som kan føre til tillukning af de øvre luftveje. 

Handling: 

• For smerte lindring ved forbrænding i mund og hals 

gives kolde drikke 

• Ved inhalering af røg bringes den tilskadekomne ud i 

frisk luft, og der suppleres med ilt på maske 

Handling: 

• Børst først alle løse partikler af med en klud, hvis kemikalier 

er i pulver eller krystalform. Skyl med vand som ved 

enhver forbrænding. 

• Skyl efter kemiske forbrændinger, til det ikke længere svier. 




Elektrisk forbrænding: 

• Når elektrisk strøm løber gennem kroppen, skader den 

alle væv på sin vej. Der opstår kontakt-forbrænding, hvor 

strømmen går ind i kroppen og ud igen 

• Hvis strømmen går gennem hjertet, kan det medføre 

hjertestop 

Handling: 

• Så snart strømmen er af brudt, behandles med af køling 

• Ved hjertestop udføres HLR 


Kemisk forbrænding: 

• Forskellige kemiske stoffer kan medføre kemisk forbrænding, 

idet de ødelægger huden ved berøring. 

Vabler: hele/bristede 

Solskoldning 


- 120 - 

- 121 - 

Hedeslag/solstik 


Ved ophold i længere perioder med høje lufttemperaturer kan 

kroppen udsættes for opvarmning, uden at det skyldes feber. 

Situationen kan forværres yderligere, hvis der arbejdes hårdt, 

samtidig med at der ikke indtages en mængde væske svarende til 

kroppens behov. 

Hedeslag 

Indtræffer, når kroppen ikke formår ved egen temperaturregulering 

at køle kroppen ned, dvs. når luften og huden er varm. 

Der finder ingen regulering sted, og kropstemperaturen stiger. 

Solstik 

Ses sjældnere hos raske voksne, hvor temperaturreguleringen 

fungerer, men hos børn og ældre ses det typisk ved ophold i 

længere tid i direkte sol. Hovedet/kraniet overophedes. Symptomer 

og handlinger er lig hedeslag. 


OBS. Vær altid opmærksom på væskebalancen under ophold i 

varmen. 


Symptomer: 

• Utilpashed og hovedpine 

• Træthed, svimmelhed 

• Kvalme og opkastninger 

• Ondt i maven og musklerne 

• Der kan ses høje temperaturer > 41C0 

• Bevidsthedspåvirkning og kramper 

• Personen er varm, fugtig og rød 

Handling: 

• Flyt personen hen i skyggen. 

• Tilbyd noget at drikke, dog ikke kolde drikke. 

• Afklæd personen mest muligt, hvis vedkommende har tøj på. 

• Nedkøl huden ved aftørring med kolde klude. Fodled og 

håndled kan med fordel af køles, da det er vigtigt, at kroppen 

afkøles langsomt. 


- 122 - 

- 123 - 

Væsketab 


Der kan være mange årsager til væsketab, men uanset om det 

skyldes feber, forbrændinger, opkast, diarré eller dehydrering 

ved arbejde i høje temperaturer, kan det udvikle sig til en livstruende 

tilstand. 

Symptomer: 

• Tørst 

• Mathed, træthed 

• Svimmelhed 

• Nedsat svedmængde 

• Mørk, sparsom urin 

• Hurtig puls 

Først Hjælp ved bid og stik fra 

insekter og kryb 

Senere symptomer: 

• Nedsat blodtryk 

• Kollaps, evt. bevidstløshed 


Handling: 

• Bring personen ind i skyggen. 

• Tilbyd vand at drikke. 

• Opsæt NaCl. i samråd med Radio Medical, hvis der opstår 

choksymptomer. 

• Før væskeskema. 



- 124 - 

- 125 - 

Bi-og hvepsestik 

Edderkop bid 



Bier og hvepse lægger et lille depot af gift under huden, når de 

afgiver et stik. Dette er ofte forbundet med smerte og rødme 

ved indstiksstedet, men i værste tilfælde kan det udløse en akut 

allergisk reaktion med rødme og hævelse i svælget med stor fare 

for åndedrætsstop. Denne reaktion kan udvikle sig i løbet af 

meget kort tid. 

Handling: 

Ved ikke-allergisk reaktion: 

• Fjern bi-brodden ved at skrabe den væk. 

• For at fjerne giftdepotet skal en insektfjerner anvendes, der 

kan suge giften ud. 

• Haves insektfjerner ikke, vaskes såret med rent vand og sæbe 

Ved allergiske reaktion/shock: 

• Udfør ABC 

• Giv adrenalin 



Generelt foretrækker edderkopper fugtige steder i halvskyggen 

og jager derfor også gerne indendørs i dagtimerne. 

Symptomerne: 

• På bidstedet føles ofte en prikkende, let sviende eller muligvis 

brændende og voldsom smerte. 

• I visse tilfælde kommer der ikke øjeblikkeligt smerte - 

først senere mærkes smerten. 

• Der kan opstå blæredannelse, hævelse af huden pga. 

blødning i underhuden og krampefølelse i musklerne. 

• I nogle tilfælde kan der senere i forløbet opstå vævsdød. 

• De generelle symptomer vil være angst, svaghedsfølelse, 

hovedpine, utilpashed, sveden, svimmelhed, hævelse om 

øjnene, kvalme, i værste tilfælde åndenød, savlen, opkast og 

kramper i synke- og åndedrætsorganerne. I de alvorligste 

tilfælde kan der opstå allergisk chok. 

Handling: 

• Undgå al unødvendig bevægelse for at mindske spredning af 

giften i kroppen. 

• For at mindske smerterne kan der lægges isterninger på 

bidstedet. 

Ve d a l l e r g i s k r e a k t i o n /s h o c k : 

• Udføre ABC 

• Giv adrenalin 



- 126 - 

- 127 - 

Slange bid 

Skorpion stik 


Slanger lever typisk i områder med højt græs, i skove og i stenet 

terræn, og til alt held er der minimal risiko for at møde slanger 

til søs. 

Hvis man alligevel skulle være så uheldig at blive bidt af en 

slange om bord, er symptomer og handling som følger: 


Skorpioner er natdyr og kommer frem i skumringen. De gemmer 

sig i sprækker og vegetation og skjuler sig gerne indendørs 

i skabe, dyner, senge og lignende. 

De fleste skorpionarter er ufarlige for mennesker, selvom stikket 

kan være forbundet med megen smerte. 

Symptomer: 

• På og omkring bidstedet er der lokale smerter, hævelse og 

misfarvning, men dette behøver ikke at opstå straks. 

• Inden for de første 10-15 minutter til få timer efter biddet 

kan der opstå generelle almene symptomer som utilpashed, 

kvalme, opkastninger, hovedpine, svimmelhed, svedfrembrud, 

åndenød, blødninger, muskeltrækninger, forvirring, 

kramper og lammelser, chok, bevidstløshed, hjertesvigt og 

død. 

Symptomer: 

De typiske symptomer ved moderate og alvorlige forgiftninger 

er: 

• Utilpashed 

• Sveden 

• Hjertebanken og blodtryksstigning 

• Svimmelhed 

• Kvalme og opkastninger og øget spytproduktion 

• Diarre 


Handling: 

• Undgå al unødvendig bevægelse for at mindske spredning af 

giften i kroppen. 

• Vask om muligt bidstedet hurtigt og forsigtigt med rent vand 

og sæbe. 


Ved skorpionarter, som kan udløse allergiske reaktioner, ses: 

• Bevidsthedssløring 


• Kramper 

• Blodtryksfald 

• Chok og dermed livsfare 

Handling: 

• For at mindske smerten kan der lægges isterninger på 

stikstedet 

• Udfør livreddende førstehjælp ABC. 



- 128 - 

Indeks til førstehjælpsprocedurer 


Nedenstående indeks indeholder en række procedurer til opfølgning 

på ABC, arbejdet på sygelukaf samt de afsluttende behandlinger 

i samråd med RM. 

Arterieblødning s.72 

Buglæsion åben/lukket s.74 

Drukning s.76 

forbrændinger/skoldninger s.117 

Forfrysninger s.82 

Forgiftninger s.84 

Fremmedlegemer i luftvejene s.78 

Hedeslag/solstik s.120 

Hjertesygdomme s 88 

Hovedtraumer s.90 

Knoglebrud s.94 

Kramper 

s.101/120/125/126/127 

Kvælning, strangulering 

s.78/92 

Ledskred s.86 

Lejringer s.96 

Mundskader/tandskader s.115 

Psykisk førstehjælp s.100 

Chok s.102 

Skader på brystet s.104 

Skader på hals/ryg s.103 

Smerter/sygdom i maven s.112 

Støtteforbindinger s.108 

Sukkersyge s.116 

Sår med fremmedlegemer s.106 

Underafkøling s.113 

Væsketab s.122 

Øre-/næseblødning s.98 

Førstehjælp ved bid og stik af insekter og krybdyr s.123

Speciel tak til Klinikchef Marie Hamming og overlæge 

Lars Erik Larsen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, for faglig 

sparring og korrektur, samt stor tak til øvrige korrekturlæsere 

og modeller anvendt i bogen. 

Udgiver: 


Vestervejen 1, 

6720 Nordby, Fanø 

Tlf.: 7666 0424 

Email: cms@dma.dk 

www.soefartsstyrelsen.dk 

Sats: Casa Grafika, Fanø 

Tryk: BHM-tryk Aps 

Denne bog henhører under loven og ophavsret jf. 

lovbekendtgørelse nr. 194 af 11 marts 1997, med de 

ændringer, der følger af lov nr. 407 af 2. juni 1998.

Førstehjælp for Sygdomsbehandleren

MARITIME LIFE SUPPORT - ved enhver given ... - SÃ¸fartsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?