Stor 3,5mb - Dansk Vietnamesisk Forening

Vietnam før og nu
Den samme rejse kan være som at rejse i to forskellige lande, når rejsen tilbagelægges med 10 års mellemrum
Af Maj-Britt Boa
Jeg rejste i 1999 gennem Vietnam med toget
fra Hanoi til Ho Chi Minh City. Det var et
møde med en kultur og et land, der lige
havde åbnet sine grænser ud mod verden.
Vietnamesere med deres nysgerrige blikke
og store ønske om at tale med os fremmede
mødte mig overalt. Fortiden med krigen og
delt land var stadigvæk ikke langt væk. I Ho
Chi Minh City havde man sat store billboards
op, hvorpå der annonceredes med fri plads til
at annoncere. Jeg tog et billede af det tomme
billboard, symbolet på et land, der akkurat
havde taget det første skridt ind på kapitalismens
frie marked.
Cykler overalt
Der var mennesker overalt, på cykler, i busser,
på ladet af udslidte lastbiler eller gående, alle
var på vej til eller fra noget.
Det var et land, hvor stilstand og dovenskab
var ukendte fænomener. Jeg mødte mange
mennesker og mange skæbner på min første
lange rejse.
I syd var befolkningen præget af den
hårde medfart, de havde fået ved landets
genforening. De veluddannede og dem med
forbindelse til amerikanerne var ikke bare selv
ramt af sanktioner og lange ophold i genopdragelseslejre,
deres børn havde også haft færre
muligheder for uddannelse og arbejde. Det var
skæbner, som jeg brugte lang tid i selskab med,
og som jeg aldrig har glemt siden.
Landets og befolkningens skønhed var
noget særligt. I Hue cyklede jeg ud til de gamle
templer, der lå spredt mange kilometer uden
for byen.
Alle cyklede, kvinderne i deres traditionelle
dragter Ao dai der består af et par lette
bukser og udenpå dem en slags jakke med
lange sidestykker, der flagrede og fik mig til
at tænke på sommerfugle, når de kørte.
Gamle fjender
På turen fik jeg følgeskab af en vietnamesisk
mand, lidt ældre end jeg selv, som gerne ville
øve sit engelsk. Han viste mig de historiske
steder, men historien strakte sig fra de gamle
kongedynastier frem til mødet med en amerikansk
officer, der var taget tilbage til stedet,
hvor han og vietnameserne havde kæmpet
mod hinanden med livet som indsats.
Efter det bevægende møde mellem to
gamle fjender, der begge havde haft krigen
tæt inde på livet, sluttede vi dagen med te
hjemme hos min vietnamesiske ven og hans
familie.
Det var fattige folk, der håbede at de nye
tider også ville give dem bedre muligheder.
Genkomst 10 år senere
Med de billeder på nethinden kom jeg atter
til Vietnam i februar i år, præcis 10 år efter
mit første besøg. Denne gang som guide
for 14 mennesker, der havde købt en færdig
luksusrejse gennem FDM Travel.
Jeg havde forberedt mig hjemmefra, taget
en måned fri for at læse om landets gamle
og nye historie. Vores rejse skulle - som for
10 år siden - gå gennem Laos, Vietnam og
Cambodja, med start i Laos.
Vi fløj til Hanoi fra Vientiane i Laos. I
lufthavnen stod vores lokale guide, og uden
for ventede bussen, der kørte os ind til hotellet
i Hanois gamle bydel.
Ved første øjekast lignede alt sig selv, de
smalle gader domineret af hvert sit håndværk.
Vi boede ved stenhuggergaden, og langs den
smalle gade stod de mange små gravsten, hvor
kun navn og årstal manglede.
Over for hotelindgangen lå en lille del
af det lokale marked. Her blev der handlet
fødevarer af alle slags. Levende fisk og snegle,
friske grønsager, krydderier, lægeurter, slagteknive
og sæbe. Synet af det halvoverdækkede
3 · 2009 VietNam
A J O U R
Side 11