Stor 3,5mb - Dansk Vietnamesisk Forening
Stor 3,5mb - Dansk Vietnamesisk Forening
Stor 3,5mb - Dansk Vietnamesisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
A J O U R<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Vietnamesisk</strong> <strong>Forening</strong> · Nr 3 · 3 kvt · 2009 · 34 årgang<br />
Vietnam før og nu<br />
På tur med TV2<br />
i Cambodja og Vietnam<br />
Foto: Nis Jensen<br />
Unge khmerer dropper skolen
VietNam<br />
A J O U R<br />
Redaktion:<br />
Wilfred Gluud (ansv),<br />
Peter Wulff Kåri (red)<br />
Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen<br />
Oversættere:<br />
Maibrit Sunesen, Nanna Brammer<br />
Layout:<br />
nisjensen.dk<br />
Redaktionen er afsluttet 23. september<br />
Deadline nr 4/2009: 15. november 2009<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Vietnamesisk</strong> <strong>Forening</strong><br />
Nattergalevej 6, 1. sal<br />
2400 København NV<br />
Kontortid:<br />
Tirs- og torsdag 13-17<br />
Tlf: 38 86 07 01 (hele døgnet)<br />
mail: davifo@get2net.dk<br />
www.davifo.dk<br />
<strong>Forening</strong>ens formål<br />
er at befordre samarbejde<br />
og forståelse mellem Danmark<br />
og Vietnam og fremme venskabet<br />
mellem danskere og vietnamesere.<br />
1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr.<br />
Derefter årligt 215 kr.<br />
160 kr for unge under uddannelse,<br />
pensionister og andre ubemidlede.<br />
Yderligere medlemmer<br />
af samme husstand: 60 kr. hver<br />
600 kr for organisationer.<br />
Abonnement:<br />
110 kr årligt<br />
Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00<br />
<strong>Forening</strong>ens formand:<br />
Ole Riis, tlf. 38 71 16 80<br />
Indhold<br />
På tur med TV2 i Cambodja og Vietnam_ ____________________________________ 3<br />
<strong>Dansk</strong> dyrlæge i Vietnam_________________________________________________ 6<br />
At male med lak i Hanoi_________________________________________________ 9<br />
Vietnam før og nu. Rejseskildring_________________________________________ 11<br />
Billedindtryk fra Ho Chi Minh City_ ________________________________________ 14<br />
Det bedste af Vietnam. Restaurantanmeldelse_ ______________________________ 16<br />
Nyt enkelt design på hjemmesiden_ _______________________________________ 17<br />
Unge khmerer dropper skolen____________________________________________ 18<br />
Sundhed blandt khmerer________________________________________________ 19<br />
Nyt fra Hospitalsindsamlingen_ __________________________________________ 20<br />
Besøg på Bao Loc provinshospital_________________________________________ 20<br />
Bistandshjælp og økonomisk fremgang. Ambassadør Peter Lysholt Hansen________ 21<br />
Hvad betyder Doi Moi for den enkelte familie_ _______________________________ 22<br />
Nye rejseguides_ ______________________________________________________ 24<br />
Lækker mad og hygge i Nha Trang. Restaurantanmeldelse______________________ 25<br />
Kort nyt_ ____________________________________________________________ 26<br />
Sæt x ved<br />
Kulturdag 20. februar 2010<br />
Østerbrohuset<br />
Forslag til foredrag og andre aktiviteter<br />
modtages gerne<br />
Side 2<br />
Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm<br />
bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr,<br />
fast indrykning: -1 kr<br />
Tryk og repro: Lassen Offset A/S<br />
Oplag: 1.000<br />
ISSN · 1902-4428<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
interkulturel kommunikation<br />
intensive sprogkurser<br />
tolkning<br />
oversættelse<br />
specialrejser<br />
Vestergade 16, 2. 1456 København K<br />
Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37<br />
E-mail: danviet@danviet.dk<br />
3 · 2009
På tur<br />
med TV2<br />
i Cambodja og Vietnam<br />
En forunderlig rejse hvor vi mødte det afskyelige trafficking spøgelse, men hvor vi også så håb og gode viljer<br />
Vi sidder i et mørkt mødelokale på første<br />
sal i en bygning i en forstad til Phnom<br />
Penh. Vi er, ud over undertegnede,<br />
lederen af CARAM i Cambodja, fru Salan,<br />
en kvindelig sekretær, to vietnamesiske<br />
prostituerede, en khmer-tolk og journalist<br />
Ole Vestergaard fra TV2. Ole går stille rundt<br />
og rigger sit kamera og sine mikrofoner til.<br />
Stemningen er lidt trykket. Det er aldrig rart<br />
at blive konfronteret med den barskhed, livet<br />
kan have. Vi ved ikke helt, hvilke historier vi<br />
kommer til at høre i dag.<br />
Mødet er kommet i stand ved hjælp af<br />
CARE Danmark og CARE Cambodja. Ole og<br />
jeg er i Cambodja for at finde ud af noget om de<br />
mange vietnamesiske piger, der lever her som<br />
prostituerede, og de to CARE organisationer<br />
har peget på CARAM som den ngo, der arbejder<br />
med vietnamesiske piger i Phnom Penh.<br />
Selv om jeg nu i nogle år har arbejdet med<br />
børn, der har været misbrugt eller er i fare<br />
herfor, så bliver det aldrig rutine at høre om<br />
deres skæbne. Vi har en aftale om, at vi skal<br />
interviewe de to piger, som heldigvis viser sig<br />
at være lidt oppe i årene. Det er meget sværere,<br />
når der er tale om børn. Den ene er sidst i<br />
20’erne og den anden er i midten af 30’erne.<br />
Vi skal høre deres historier senere.<br />
Vi kom med flyveren i går. Jeg har stadig<br />
Af Ole Riis<br />
jetlag. Da jeg er repræsentant for DVF, som har<br />
et projekt for misbrugte piger, indledes mødet<br />
med, at fru Salan og jeg formelt informerer hinanden<br />
om vores aktiviteter. Fru Salan udstråler<br />
varme og engagement, og man mærker hele<br />
tiden hendes omsorg for de to prostituerede<br />
kvinder. Ole filmer, mens vi taler.<br />
De to sidder helt stille, lidt nervøst, og venter<br />
på, at det bliver deres tur. Jeg har besluttet<br />
ikke at fotografere kvinderne. Jeg synes, det er<br />
nok, at de skal interviewes. De skal ikke føle<br />
sig som dyr i en zoologisk have. Billederne af<br />
Trafficking<br />
Trafficking er handel med mennesker med<br />
det formål at udnytte dem til fx prostitution. I<br />
følge FN er trafficking at rekruttere, transportere,<br />
huse eller modtage en person ved brug af<br />
magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse<br />
af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke<br />
fra en tredjeperson, der har kontrol med en<br />
anden person, med det formål at udnytte<br />
vedkommende. Det er uden betydning om<br />
den handlede person har givet sit samtykke til<br />
udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle<br />
af de førnævnte midler.<br />
Kilde: www.prostitution.e-museum.dk<br />
de to til denne artikel er still-billeder fra TV2.<br />
Vi skal lave to nyhedsspot til TV2 Nyhederne<br />
om trafficking og om mikrokreditarbejdet i<br />
PACODE projektet. Indslagende har i skrivende<br />
stund været bragt men kan genses på<br />
vores hjemmeside, med tilladelse fra TV2.<br />
Et kæmpe problem<br />
Både trafficking og mikrokreditter er blevet<br />
buzz-words i den internationale og nationale<br />
udviklingsdebat. Med god grund. Trafficking<br />
er verden over et kæmpe problem, der også har<br />
bredt sig til Danmark, og mikrokreditter er,<br />
anvendt på den rigtige måde, et godt redskab<br />
til fattigdomsbekæmpelse.<br />
Hvor mange traffickede vietnamesiske<br />
piger, der er i Cambodja, findes der ingen<br />
eksakte tal på - hverken fra de vietnamesiske<br />
myndigheder eller fra de cambodjanske. Et<br />
bud fra CARAM var et tal på omkring 11.000.<br />
De fleste bor i Phnom Penh. Det internationale<br />
arbejderforbund ILO anslår, at der i hele Asien<br />
traffickes ca. 1,3 mio. mennesker. Det er 55<br />
procent af al trafficking i Verden.<br />
Tvunget til prostitution<br />
Den ældste af de to skal interviewes først.<br />
Ole stiller en stol op, så hun sidder ca. 2 meter<br />
foran kameraet. Alle vi andre skal gå om bag<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 3
kameraet, så hun ikke kommer til at kigge<br />
andre steder end kameraet.<br />
Da hun var midt i 20’erne blev hun moppet<br />
ud af sin familie af sin svigermor og presset til<br />
at tage arbejde som prostitueret i Cambodja for<br />
at sende penge hjem. Fru Salan oversætter fra<br />
vietnamesisk til khmer og tolken fra khmer til<br />
engelsk. Hun beskriver, det liv hun har.<br />
Hun arbejder fra en frisørsalon, der også<br />
fungerer som bordel. Den ligger i en forstad<br />
til Phnom Penh. Da Ole spørger, hvad der har<br />
været det hårdeste, begynder hun at græde.<br />
Hun savner sin søn, som hun kun har set en<br />
gang i den tid, hun har været i Cambodja.<br />
Hun kan ikke vende tilbage til sin familie.<br />
Det samme fortæller den anden kvinde lidt<br />
senere. Jeg finder ikke helt ud af, om det<br />
skyldes skammen eller fordi de ikke selv har<br />
lyst at være tilknyttet deres familie længere,<br />
fordi den pressede dem til prostitution. Efter<br />
at den anden kvinde er interviewet, siger vi<br />
pænt farvel.<br />
Vi skal mødes om eftermiddagen og ud<br />
at fotografere lidt i smug i det område, deres<br />
frisørsalon ligger. Det kan vi kun gøre, fordi<br />
CARAM har et godt rygte i området. Den<br />
gade, hvor deres frisørsalon ligger, består<br />
overvejende af frisørsaloner. Der foregår det<br />
samme i dem allesammen.<br />
Et kummerligt liv<br />
De vietnamesiske piger i Cambodja bliver<br />
set ned på af lokalbefolkningen. De kan ikke<br />
sproget, og de lever et kummerligt liv i små<br />
snuskede rum under slavelignende forhold.<br />
Der er flere måder at trafficking kan foregå<br />
Side 4<br />
på. Der kan komme mellemmænd til de fattige<br />
landsbyer for at købe unge piger med løfter<br />
om, at de får et godt arbejde i Cambodja, så<br />
de kan både betale den gæld af som opstår,<br />
når de bliver købt. Bagefter kan de så sende<br />
penge hjem.<br />
Typisk får en fattig familie 1.000 dollar, som<br />
pigen så skal arbejde af.<br />
Pigen bliver nogle gange stillet et godt job<br />
som hushjælp eller fabriksarbejder i udsigt,<br />
men ender som regel i de mange bordeller,<br />
der er i Cambodja. Men nogle gange bliver<br />
pigerne også solgt af familien med den viden,<br />
at de skal være prostituerede.<br />
Vi hørte gennem CARAM i Phnom Penh<br />
eksempler på, at når pigen så havde betalt<br />
næsten hele sin gæld af, tog familien hen<br />
til bordelejeren i Phnom Penh for at låne<br />
flere penge. Det betød, at pigen var bundet<br />
CARAM<br />
CARAM var oprindeligt en del af CARE<br />
International, men blev udskilt i 1997 til<br />
en særlig organisation, der tager sig af<br />
migranter i det Sydøstasiatiske område.<br />
De har afdelinger i flere af landene og arbejder<br />
i høj grad med traffickede personer,<br />
som de hjælper med både at få et bedre liv<br />
hvor de er, men også at hjælpe dem tilbage<br />
hvor de kom fra. CARAM i Cambodja har<br />
specialiseret sig i at tage sig af særligt de<br />
vietnamesiske prostituerede. Det skyldes,<br />
at lederen fru. Salan kan tale vietnamesisk.<br />
www.caramasia.org<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
til bordellet i endnu længere tid. Andre piger<br />
bliver lokket af en onkel eller en tante til at tage<br />
med ind til byen for derefter at blive solgt til<br />
en mellemhandler uden den øvrige families<br />
vidende.<br />
Andre piger igen vælger selv at prøve<br />
lykken i Cambodja for at kunne hjælpe deres<br />
familier økonomisk. Det er typisk piger, der i<br />
forvejen risikerer at ende som prostituerede i<br />
Vietnam, men som mener, at livet er nemmere<br />
i Cambodja.<br />
Også mænd lokkes<br />
Direktøren for CARE Cambodja, Sharon<br />
Wilkinson, oplyste, at også mænd rammes af<br />
trafficking. De bliver lokket ud på ”fiskekuttere”<br />
i den tro, at de skal være fiskere.<br />
Men de bliver fanget og sat af igen i et<br />
naboland for at arbejde under slavelignende<br />
forhold. Menneskehandel er i alle dets former<br />
afskyeligt og bør bekæmpes med alle<br />
midler.<br />
Prostitution forbudt<br />
Der har de sidste par år været meget fokus<br />
på, at Cambodja havde udviklet sig til et<br />
land med en enorm sexindustri også hvad<br />
angår børneprostitution. Det fik regeringen til<br />
sidste år at forbyde prostitution. Men det får<br />
selvfølgelig ikke prostitution til at forsvinde.<br />
Nu foregår det bare mere i det skjulte.<br />
Nogle bordelområder fortsætter stort set<br />
lige som før, bortset fra at politiet nu har mulighed<br />
for at være mere korrupte og barske.<br />
De opkræver penge eller ”afgifter” både hos<br />
bordelejere og de prostituerede. De laver<br />
3 · 2009
en gang imellem razziaer, men de prostituerede,<br />
der bliver anholdt, kan normalt købes<br />
fri umiddelbart efter. Så den eneste effekt,<br />
ulovliggørelsen har haft, er, at politiet er blevet<br />
mere korrupt og at livet er blevet farligere for<br />
de prostituerede.<br />
Hovedårsag: Fattigdom<br />
Selvom trafficking kan foregå på mange forskellige<br />
måder, er hovedårsagen fattigdom.<br />
Når man ikke har andet end sin krop eller sit<br />
barn at sælge, er det desværre nogle gange det,<br />
man gør. Noget vi, der har været så heldige at<br />
blive født i den vestlige verden, ikke på nogen<br />
måde har mulighed for at sætte os ind i.<br />
Men det er der nogle, der er nødt til. Og de<br />
vælger ikke trafficking, fordi de er onde. De<br />
vælger det, fordi de tror, at det er den bedste<br />
mulighed for dem i deres fattige hverdag. Vi i<br />
den vestlige verden kan ikke være bekendte at<br />
lade så mange mennesker leve i en fattigdom<br />
der bl.a. har de konsekvenser.<br />
Fattigdom er det største brud på menneskerettighederne<br />
i dag, og vi i den vestlige<br />
verden har et ansvar, og kan og bør gøre noget<br />
ved det.<br />
Hvad gør Vietnam selv<br />
Dagen efter mødet med CARAM og de<br />
prostituerede kvinder skal vi videre til<br />
Vietnam. Det overordnede mål med turen<br />
og de nyhedsindslag, der skal bringes, er at<br />
undersøge, hvordan den globale økonomiske<br />
krise påvirker Vietnam og især de fattige<br />
vietnameseres levevilkår.<br />
Og hvordan det påvirker situationen med<br />
trafficking, hvad danske Ngo’er gør for at<br />
bedre de fattiges og de udsattes levevilkår.<br />
Og hvad vietnameserne selv gør for at hjælpe<br />
traffickede piger.<br />
På et socialcenter i Long Xuyen så vi hvordan<br />
de vietnamesiske myndigehder genintegrerer<br />
piger, der havde været prostituerede i<br />
Cambodja. Dette arbejde organiseres sammen<br />
med IOM (FN’s organisation for migration).<br />
Den vietnamesiske enhed har på engelsk<br />
den meget malende titel: Department for<br />
Social Evils Protection (DSEP). De var efter<br />
lidt indledende velbegrundet skepsis meget<br />
samarbejdsvillige og fortalte med meget<br />
åbenhjertigt om deres arbejde til både mig<br />
og TV2.<br />
De fysiske rammer for pigerne på centret<br />
var rigtig gode. Lokalerne var lige sat i stand.<br />
Desværre havde de kun plads til 12 piger.<br />
Behovet er meget større.<br />
Som afslutning på rejsen besøger vi Little<br />
Rose Warm Shelter for at se, hvad DVF gør<br />
for piger, der risikerer seksuelt misbrug.<br />
Heldigvis har vi ikke lige nu piger, der har<br />
været traffickede på shelteret.<br />
Ole interviewede Mrs. Thien, som fortalte<br />
overordnet om situationen for udsatte piger<br />
i Vietnam.<br />
Stigende fattigdom<br />
De fattige og udsatte i Vietnam og for den<br />
sags skyld hele verden er i forvejen hårdt<br />
spændt for. Og den økonomiske krise har<br />
bestemt ikke gjort det bedre. I Vietnam har<br />
alene 300.000 mennesker mistet deres job de<br />
sidste tre måneder af 2008. Det er primært<br />
storbyernes fabrikker der skærer ned eller lukker,<br />
og de mennesker, der oprindeligt kom fra<br />
provinsen, flytter nu hjem igen til ingenting<br />
og øger presset ude i de i forvejen fattigste<br />
områder af Vietnam.<br />
Fattigdomsraten i Vietnam, som i 2008<br />
havde sneget sig ned på 17 pct. forventes at<br />
stige betragteligt i løbet af 2009. Nogen taler<br />
om helt op til 25 pct.. Imidlertid regner den<br />
vietnamesiske regering med, at situationen<br />
allerede vender igen i 2010.<br />
I det små gør DVF, CARE og OVE også<br />
noget ved situationen. Vi iværksatte sammen<br />
PACODE-projektet for fire 4 år siden. Et Ngoprojekt<br />
kan i sagens natur ikke adressere alle<br />
problemer vedrørende fattigdom, men i otte<br />
kommuner arbejder vi med bedre vand- og<br />
sanitetsforhold, sundhedsforhold, bedre energi<br />
udnyttelse, affaldshåndtering, mikrokreditter<br />
og integration af khmer-minoriteten i det<br />
vietnamesiske samfund.<br />
I en senere artikel vil jeg fortælle om mødet<br />
med de kvinder, der har modtaget mikrokreditter<br />
fra PACODE-projektet.<br />
Fattige er de mest sårbare<br />
Alt i alt viste turen mig, at selv om Vietnam<br />
har oplevet en fantastisk økonomisk vækst det<br />
seneste årti, kan det hurtigt vende. Og de, det<br />
først går ud over, er de fattige, og det stiller<br />
dem i en forfærdelig situation med umenneskelige<br />
personlige valg til følge.<br />
Det viste mig også at både udenlandske<br />
investeringer og udviklingshjælp stadig er en<br />
nødvendighed for at hjælpe det vietnamesiske<br />
samfund på vej.<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 5
Fotos: Kristian Jespersen<br />
<strong>Dansk</strong> dyrlæge i Lao Cai<br />
Louise Ladefoged Poulsen forlod danske køer med yverbetændelse for at forske i smitsomme<br />
sygdomme blandt etniske minoriteter og deres husdyr i Lao Cai-provinsen i Vietnam<br />
Af Anders Dalsgaard. Professor, Det Biovidenskabelig Fakultet, Københavns Universitet (KU LIFE)<br />
Efter kun et par år i praksis følte Louise<br />
Ladefoged Poulsen sig langt fra færdigudlært.<br />
Hun værdsatte arbejdet<br />
med konkrete problemstillinger, de hurtige<br />
løsninger og resultater – f.eks. som når et<br />
simpelt drej af en kalvs hoved gjorde, at den<br />
næsten kom ud af sig selv. Men hun savnede<br />
tid til faglig fordybelse.<br />
”Patienterne var der hele tiden fra morgen<br />
til aften, og madpakken blev spist i bilen, eller<br />
mens der var en hundeejer i røret. Det var til<br />
tider et stressende job, så da min kæreste var<br />
med på at tage på eventyr et års tid til Vietnam<br />
- og det kunne kombineres med at tage en<br />
ph.d. med fokus på anvendt forskning - var<br />
jeg ikke i tvivl om, at det var en god måde<br />
at afprøve en af de andre muligheder, man<br />
har som dyrlæge”, siger Louise Ladefoged<br />
Poulsen.<br />
Gødning og hygiejne<br />
Sammen med sin kæreste drog Louise<br />
Ladefoged Poulsen på et 12 måneders ophold<br />
i Lao Cai-provinsen for at lave feltundersøgelser.<br />
De fandt hurtigt en lejlighed i det centrale<br />
Hanoi, og efter at have ventet i flere uger på at få<br />
de nødvendige tilladelser fra myndighederne,<br />
rejste Louise Ladefoged Poulsen sammen med<br />
en vietnamesisk oversætter til den bjergrige<br />
Lao Cai-provins for at indsamle informationer<br />
om husdyrhold og gødningshåndtering i to<br />
landsbykommuner.<br />
Det skete gennem interviews, men især<br />
ved at have god tid til at gå rundt i husholdet<br />
og observere, hvordan de forskellige etniske<br />
minoritetsgrupper holdt husdyr og håndterede<br />
gødningen. Det var vigtigt for at få en ide om<br />
de hyppigste overførselsveje for smitstoffer.<br />
Det viste sig hurtigt, at minoritetsgrupperne<br />
holdt husdyr meget forskelligt.<br />
”For nogle leverer husdyrene værdifuld<br />
gødning, som bruges til produktion af ris<br />
og grøntsager. Heldigvis ser det ud til, at<br />
langt de fleste hushold koger og på anden vis<br />
varmebehandler grøntsagerne, så eventuelle<br />
smitstoffer dræbes. For andre er det bare møg,<br />
der ligger, hvor grise og høns færdes f.eks.<br />
i og omkring huset. Det udgør selvsagt en<br />
potentiel smittekilde for beboerne”, siger<br />
Louise Ladefoged Poulsen.<br />
”I flere landsbyer placeres svinestier med<br />
bambusrør i bunden ud over en skrænt eller<br />
bæk, så gødningen kan regne væk. Det er et<br />
meget praktisk og vedligeholdelsesfrit system<br />
for den, som har grisene, men ikke særligt hygiejnisk<br />
for dem, som bor i landsbyen længere<br />
nede og bruger vandet i bækken til at bade i<br />
eller i sjældne tilfælde til at drikke”, forsætter<br />
hun, og forklarer, at der er stor forskel i hygiejnestandarden<br />
blandt minoritetsgrupperne.<br />
”Nogle få familier har toilet med skyl og<br />
en lukket vandtank til drikkevand. Andre<br />
etniske grupper bruger et simpelt hul i jorden,<br />
en bæk eller en nærliggende mark som toilet.<br />
Drikkevand indsamles typisk i gennemskårne<br />
bambusrør, som leder vandet ned af bjergskråningerne<br />
til opsamlingstanke eller føres<br />
direkte ind i huset. Hygiejnestandarden ser<br />
ud til at være bestemt af økonomiske forhold<br />
og af traditioner”.<br />
”I nogle landsbyer opfattes børns afføring<br />
ikke som lige så »uren« eller smittefarlig som<br />
voksnes afføring. Så børn går ofte rundt uden<br />
bukser på, og går på »toilettet« hvor som helst i<br />
og omkring husene – men lynhurtigt kommer<br />
Side 6<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
3 · 2009
Louise Ladefoged Poulsen har i 12 måneder<br />
lavet feltundersøgelser i Lao Cai-provinsen. De<br />
vietnamesiske og danske forskere fastlægger effekten<br />
af de forbedringer, som den vietnamesiske<br />
regering og donorerne laver gennem diarré- og<br />
epidemiologiske undersøgelser, forekomst af<br />
parasitinfektioner, og ændringer af hygiejnepraksis<br />
der en hund eller en gris og æder afføringen”,<br />
griner hun.<br />
”Børnene leger ofte omkring huset uden<br />
særligt opsyn, og jeg har flere gange set dem<br />
samle madrester tabt på jorden og putte dem<br />
i munden. De voksne går typisk på toilettet,<br />
når de er i rismarken, eller de går ned til bækken.<br />
Det sidste er problematisk, da børnene i<br />
landsbyerne lidt længere ned af bjerget ofte<br />
bader og leger i bækken og på den måde<br />
Børn i landsbyer bader og leger ofte i bækken, og på den måde får de kontakt med smitstoffer,<br />
fx når de får forurenet vand i munden<br />
får kontakt med smitstoffer, f.eks. når de<br />
får forurenet vand i munden”, siger Louise<br />
Ladefoged Poulsen.<br />
Dyr og mennesker i tæt kontakt<br />
Børnenes tætte kontakt til dyr og husdyrgødning<br />
udgør en særlig risiko for overførsel af<br />
smitstoffer, som forårsager diarré. Det undersøger<br />
Louise Ladefoged Poulsen i et tæt<br />
samarbejde med en stor diarréundersøgelse<br />
hos børn i et projekt støttet af Danida (se boks).<br />
Når et barn diagnosticeres med diarré, og der<br />
isoleres en bakterie, som kan smitte mellem dyr<br />
og mennesker (såkaldte zoonotiske smitstoffer<br />
som E. coli, Salmonella, eller Campylobacter)<br />
i deres afføring, bliver gødningsprøver<br />
indsamlet fra husdyrene i samme hushold<br />
også undersøgt for smitstoffer. Påvisning af<br />
smitstoffer af samme art vil sammen med<br />
epidemiologiske risikofaktoranalyser vise, om<br />
dyrene er kilde til diaréen. Disse undersøgelser<br />
vil løbe over mindst et år.<br />
Spolorm<br />
Da mere end halvdelen af svin, børn og voksne<br />
udskiller spolormæg (Ascaris), vil projektet<br />
Danida-projekter: Vand/ sanitet og landbrug<br />
Louise Ladefoged Poulsens ph.d. projekt om overførsel af smitstoffer blandt dyr og mennesker er finansieret af KU LIFE.<br />
Ladefoged Poulsens ph.d.-projekt skal belyse transmissionsveje for zoonotiske smitstoffer (kan overføres fra dyr til mennesker),<br />
især blandt de etniske grupper, som lever tæt sammen med deres husdyr.<br />
Det gennemføres inden for rammerne af det kapacitetsopbyggende forsknings projekt SANIVAT, som Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU<br />
LIFE udfører sammen med Statens Serum Institut og Sundhedsfakultet ved KU.<br />
I Lao Cai-provinsen, som ligger i Nordvietnam tæt ved Kinas grænse, forbedrer den vietnamesiske regering med støtte fra Danida og andre donorer<br />
drikkevandsforsyning, toiletforhold og uddanner de fattige bønder i hygiejne.<br />
www.sanivat.com.vn<br />
Landbrugsprogram ARD SPS<br />
Danidas landbrugsprogram målretter sig mod den fattigste del af befolkningen på landet ved styrke dens evne til at drive landbrug på en bæredygtig,<br />
udbytterig og fødevaresikker måde. Programmer løber fra 2007 til 2012 med en bevilling på 230 millioner danske kroner.<br />
Det officielle navn er ARD SPS II Udvikling Af Landbrug Og Landområder (Agricultural and Rural Development Sector Programme Support, Phase<br />
II), og bygger på erfaringerne fra tidligere projekt i 2000-2007. Centralkomponenten fokuserer på forskning og kapacitetsudvikling af politikker for<br />
udviklingen i bjergrige egne, mens provinskomponenten vil støtte træning, rådgivning, kapacitetsudvikling, markedsadgang samt jordtildeling.<br />
Provinskomponenten omfatter Dien Bien, Lao Cai og Lai Chau provinserne i Nordvietnam samt Dak Lak og Dak Nong provinserne i det centrale<br />
højland.<br />
www.ambhanoi.um.dk - Udviklingspolitik, Sektorprogram, Landbrug<br />
Beskrivelser af bistandsprogrammer på www.um.dk PPO SØGNING<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 7
Ofte leverer husdyrene værdifuld gødning, som bruges i grønsagsproduktion<br />
også undersøge om denne ormeparasit spredes<br />
mellem dyr og mennesker.<br />
”Det er klart, at når svinene skider, hvor det<br />
passer dem, og svinegødning anvendes i køkkenhaverne<br />
uden nogen form for behandling,<br />
så medfører det en stor risiko for smitte med<br />
svinets spolorm, når bønderne spiser grøntsager<br />
fra køkkenhaven. Det samme gælder for<br />
børn, der kravler rundt på jorden og putter<br />
ting i munden, der har ligget, hvor grisene<br />
også færdes”, siger Louise Ladefoged Poulsen.<br />
”Der er dog ingen der ved om svinets spolorm<br />
smitter mennesker i Vietnam”, tilføjer hun.<br />
Hun vil derfor sammen med kollegaer ved<br />
KU LIFE undersøge spolormæg fra jord- og<br />
støvprøver indsamlet ved husene og i køkkenhaverne<br />
ved dna-fingeraftryksteknikker og<br />
sammenligne disse med fingeraftryk af æg fra<br />
afføringsprøver, der er indsamlet fra svin og<br />
mennesker i de samme hushold. Resultaterne<br />
vil så vise, om bønderne, og især deres børn,<br />
er smittet med svinets spolorm.<br />
Kulturelle forskelle<br />
Det har været noget af en omvæltning at skulle<br />
vænne sig til arbejdsform og kultur på Det<br />
nationale institut for hygiejne og epidemiologi<br />
i Hanoi, som er Louise Ladefoged Poulsens<br />
daglige arbejdsplads. Her er det en ældre<br />
professor som træffer alle beslutninger.<br />
”Det er så nemt, når man er opvokset i<br />
Danmark, hvor alle skal høres og alt kan<br />
diskuteres”, fortæller hun.<br />
Samarbejde og deling af viden er heller<br />
ikke så udbredt som i Danmark. På kontoret<br />
kan kollegaer arbejde inden for samme område<br />
Side 8<br />
uden at diskutere fagligt. ”I Danmark elsker<br />
folk jo at fortælle og diskutere deres arbejde<br />
og udfordringer”, siger hun.<br />
De rette personlige kontakter og et godt<br />
netværk er altafgørende for at kunne sætte<br />
forskningsaktiviteter i gang i Vietnam. Som<br />
ph.d.-studerende nyder Louise Ladefoged<br />
Poulsen heldigvis godt af hendes vejleders<br />
netværk.<br />
”Jeg bruger rigtig meget tid på logistik og<br />
praktiske ting. Det tager dagevis at få de rette<br />
medier til mikrobiologiske projekter fragtet<br />
herud. Udlevering af en pakke med medier til<br />
bakteriedyrkning fra tolden i lufthavnen kan<br />
tage flere dage. Det er ikke så overraskende,<br />
men det betyder, at jeg ikke når ned og ser på<br />
generne i de bakterier, jeg får samlet ind herude.<br />
Og så er sproget en barriere. Der er mange<br />
vietnamesere, der har svært ved engelsk eller<br />
slet ikke taler engelsk, eksempelvis det meste<br />
af personalet, som jeg arbejder sammen med<br />
i laboratoriet. Det kræver tid og tålmodighed<br />
at forklare, hvad der skal ske, når man må<br />
gøre det ved hjælp af tegninger og ordbøger”,<br />
siger hun.<br />
Tilfredsstillelse<br />
Louise Ladefoged Poulsen fremhæver, at det<br />
er en stor gevinst ved at samarbejde med<br />
vietnamesiske og danske forskere med forskellige<br />
faglige baggrunde. Fagligt spænder<br />
disse lige fra bakteriologi og parasitologi til<br />
antropologi.<br />
”Samarbejdet med de forskellige personer<br />
og mit brede ph.d.-projekt betyder, at jeg får<br />
input fra mange forskellige faglige vinkler og<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
derfor selv får en bred viden”, siger hun.<br />
”Det er også tilfredsstillende, at jeg har en<br />
god kontakt til den lokale Danida-rådgiver på<br />
ARD-SPS projektet (se boks), som arbejder<br />
med husdyrhold oppe i Lao Cai-provinsen.<br />
Jeg håber derfor, at mine resultater kan være<br />
med til at nedsætte smitteoverførelsen blandt<br />
de etniske minoriteter”, fortsætter hun.<br />
”Det passer godt til mig med mange forskellige<br />
aktiviteter og samarbejdspartnere.<br />
Jeg ville køre surt i projektet, hvis jeg kom til<br />
at sidde alt for længe alene i laboratoriet eller<br />
foran computeren med en meget specialiseret<br />
viden, som er svær at dele med andre, tilføjer<br />
hun.<br />
Louise Ladefoged Poulsen og hendes<br />
kæreste glæder sig dog til at komme hjem. I<br />
Danmark venter en masse bakteriestammer og<br />
deres gener på at blive studeret på KU LIFE<br />
og kæresten skal tilbage til det firma han har<br />
haft orlov fra.<br />
Artiklen har været bragt i <strong>Dansk</strong><br />
Veterinærtidsskrift 15/2 i en længere udgave<br />
Hus med grisesti<br />
3 · 2009
Fotos: Nis Jensen<br />
At male med lak i Hanoi<br />
To danske kvinder har studeret kunsten at lave lakmalerier på Hanoi Academy of Fine Arts<br />
Af Kirsten Broager<br />
Annemette og jeg mødtes tilfældigt i<br />
2001 i Hanoi i et maleværksted for udlændinge,<br />
oprettet af Kunstakademiet<br />
Hanoi Academy of Fine Arts.<br />
Her var ca. 30 kvinder og mænd fra hele<br />
verden, f.eks. Japan, Canada, Israel, Australien,<br />
England, Tjekkiet, USA, Indonesien og<br />
Danmark. Næsten alle var ”medfølgende” til<br />
partnere, der i kraft af et spændende internationalt<br />
job boede i Hanoi i en kortere eller<br />
længere periode.<br />
Det var et åbent, afslappet og inspirerende<br />
miljø, med en god blanding af trænede kunstnere<br />
og nybegyndere - men alle lige lykkelige<br />
for muligheden af dette fristed.<br />
Madame My, en myndig lærer<br />
Madame My, vietnamesisk kunstner og lærer,<br />
herskede i dette store luftige rodede lokale<br />
fyldt med gamle træborde og stole, malerbøtter<br />
og halvfærdige malerier. Hun gik stille rundt<br />
mellem de stærkt koncentrerede kunstnere, og<br />
så dem over skulderen. Hun kommenterede<br />
eller gav gode råd til den enkelte. Hendes<br />
afslappede, men myndige form, skabte en hyggelig<br />
og munter atmosfære, hvori man kunne<br />
afprøve teknikker inden for lakmaleriet.<br />
Jævnligt svævede der små sølvflager rundt<br />
i luften. Det betød, at nogle var i gang med<br />
at lægge sølv på lakplader. Men det var også<br />
spændende at lægge knuste æggeskaller eller<br />
mudder fra Den Røde Flod ned i lakken for at<br />
opnå specielle effekter.<br />
Lak fascinerer<br />
Gennem studieårene på værkstedet og ekspe-<br />
Annemette Holm til venstre og Kirsten Broager yderst til højre på deres workshop på Kulturdagen, foråret 2009<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 9
imenterne med materialer, farver og former<br />
kom vi begge to til at holde rigtig meget af<br />
lak. Lak fascinerer, og for en nybegynder som<br />
undertegnede, der aldrig har tegnet eller malet<br />
før, var det en åbenbaring at få lak mellem<br />
hænderne. Jeg startede med et maleri af lotusblomster<br />
– og sluttede af to år senere med en<br />
fantasi, jeg kaldte ’Livets røde tråd’.<br />
Jeg opnåede også at komme på udstilling.<br />
Hvert år arrangerede madame My en udstilling<br />
med udvalgte arbejder fra holdet. Jeg<br />
var meget stolt, da jeg så mine lakmalerier<br />
blandt professionelle kunstnere. Mine to års<br />
studier i lakmaleri resulterede i et certifikat<br />
fra skolen.<br />
Tilbage i Danmark<br />
Det fantastiske ved lak er, at det skinner og at<br />
det ændrer sig efter skiftende belysninger og<br />
bliver levende. I Vietnam er der tradition for<br />
at male lakmalerier i mørke og i stærke farver,<br />
men tilbage i Danmark får man vældig lyst til<br />
at male med lak der mere tiltaler et nordisk<br />
Kirsten Dorph Broager<br />
Født 1946<br />
Udstillinger:<br />
Danmark: ”Det sanselige Indien”- fotos, effekter og foredrag – fra 2000 til 2002. DBB - Danmarks<br />
Blindebibliotek, Avedøre Bibliotek, IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede) og Birkerød Bibliotek.<br />
”Lakmalerer og workshop” i Østerbrohuset i København på Kulturdag i <strong>Dansk</strong>-<strong>Vietnamesisk</strong><br />
<strong>Forening</strong> marts 2009 sammen med Annemette Holm.<br />
Vietnam: Fotoudstilling på Sofitel Metropole, EU-Jazzfestival 2002. Fotoudstilling på Sofitel Plaza<br />
2003 og 2004. Exhibition of Lacquer paintings, Hanoi Fine Arts University, 2003.<br />
Egypten: Photo Contest Exhibition, Cairo, 2007. ”Born in Egyt”, Paintings by three international<br />
artists: Kirsten Dorph Broager, Pritty Teeluck Gaffer and Sheela Karim. Galerie Toot, Cairo, 2007.<br />
Studier: Jeg har studeret lakmaling fra 2002 til 2004 på Hanoi Fine Arts University. Fra 2004 – 2007<br />
har jeg malet med olie og akryl hos lærer Khaled Zayton i Cairo på El Sawy Culture Centre.<br />
Kirsten Dorph Broager<br />
Bregnerødvej 40, DK 3460 Birkerød. Tel (45) 45 81 24 86. Mobil: (45) 41 16 92 70<br />
E-mail: poul-bro@mail.tele.dk / www.kirstenicairo.blogspot.com<br />
Annemette Holm<br />
øje. Det forsøgte vi at vise og demonstrere på<br />
Kulturdagen 14. marts på vores workshop. Vi<br />
ville gerne vise danskerne en anden form for<br />
vietnamesisk lakmaleri, der ikke er så mørk og<br />
traditionel, men derimod lys og let med metalliske<br />
glimt, der kommer af en kombination af<br />
lak, sølv, bladguld, kobber og mudder.<br />
Vi glæder os til at komme videre med<br />
lakmaleriet i Danmark.<br />
Lakkens historie<br />
Brugen af lak som teknik er flere tusind år gammel<br />
og stammer oprindelig fra Kina, hvor man<br />
brugte lak til at gøre ting vandtæt. Lakkunst i<br />
betydningen at dekorere ting er lige så gammel.<br />
Lakmaleriet kom til Vietnam på 1400-tallet.<br />
Lakkunst som den kendes i dagens Vietnam<br />
startede med franskmændenes introduktion<br />
af vestlig maleteknik på Ecole des Beaux Arts<br />
d’Indochine i 1925.<br />
Inspiration fra Japan<br />
Kombinationen af vestlig maleteknik med den<br />
traditionelle lakteknik gav stødet til en helt ny<br />
kunstform. Specielt da japanske kunstnere blev<br />
inviteret til Hanoi Academy of Fine Arts i 1930’erne<br />
for at inspirere de studerende udviklede det sig en<br />
helt ny retning. Fra 1980 har unge vietnamesiske<br />
kunstnere revolutioneret den gamle lakkunst<br />
og placeret lakmaleriet i en ny og spændende<br />
sammenhæng.<br />
Hvad er lakmaleri<br />
Selve laksubstansen er harpiks fra en speciel<br />
træsort. Et lakmaleri laves på en sort lakplade,<br />
der er en træplade præpareret med adskillige<br />
lag lak.<br />
• Lakpladen males med lak, ofte i 8-10 lag.<br />
• Farver, æggeskal, guld- og sølvblade, perlemor,<br />
mudder, savsmuld og andet kan<br />
blandes i lakken og/eller lægges mellem<br />
lagene.<br />
• For hvert lag tørres og hærdes lakken.<br />
• Derefter sliber man let, hvorved de tidligere<br />
malede/indlagte lag kommer til syne. Det<br />
er ved slibeprocessen, det kunstneriske<br />
fremstår. Teknikken er helt modsat olie<br />
og akryl, hvor man bygger op lag på lag.<br />
I lakmaleriet sliber man ned for at få nye<br />
farver og former til at fremstå.<br />
• Når maleriet er færdigt, poleres eller lakeres<br />
hele overfladen, som derefter fremtræder<br />
smuk, skinnende og holdbar. Fremstillingen<br />
af et lakmaleri kan være en proces, der tager<br />
flere måneder- Derfor arbejder man gerne<br />
på flere malerier ad gangen. Det kræver stor<br />
tålmodighed at være lakmaler.<br />
Født 1947<br />
Udstillinger:<br />
Filippinerne, Vietnam, Tyskland, Sverige og Danmark: Metropolitan Museum, Manila, Ayala<br />
Museum, Manila, Den Permanente, København, Kunstnernes Efterårsudstilling (KE), Kunstnernes<br />
Sommerudstilling (KS), Bornholms Kunstmuseum, Kirsten Kjærs Museum, Helligåndshuset,<br />
Skovhuset, Værløse, Galleri Aurora, Møn, Toserco Galleri, Hanoi, Hanoi Fine Arts University.<br />
Herudover teater – og skoleudsmykninger<br />
Arbejdsfelt:<br />
Lak- og tekstil – to modsætninger i hårde og bløde materialer<br />
Malede tekstiler af bomuld og silke, sammensat af 3-dimentionale collager<br />
og skulpturer i stof og jern<br />
Fra 2000 til 2004 studeret lakmaling på Hanoi Fine Arts University.<br />
Side 10<br />
Annemette Holm<br />
Livjægergade 44, 1 th.,DK 2100 København Ø. Tel. (45) 61 33 47 54<br />
E-mail: Annemette_holm@yahoo.dk<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
Fotos fra Kulturdag 2009: www.davifo.dk/foto<br />
3 · 2009
Vietnam før og nu<br />
Den samme rejse kan være som at rejse i to forskellige lande, når rejsen tilbagelægges med 10 års mellemrum<br />
Af Maj-Britt Boa<br />
Jeg rejste i 1999 gennem Vietnam med toget<br />
fra Hanoi til Ho Chi Minh City. Det var et<br />
møde med en kultur og et land, der lige<br />
havde åbnet sine grænser ud mod verden.<br />
Vietnamesere med deres nysgerrige blikke<br />
og store ønske om at tale med os fremmede<br />
mødte mig overalt. Fortiden med krigen og<br />
delt land var stadigvæk ikke langt væk. I Ho<br />
Chi Minh City havde man sat store billboards<br />
op, hvorpå der annonceredes med fri plads til<br />
at annoncere. Jeg tog et billede af det tomme<br />
billboard, symbolet på et land, der akkurat<br />
havde taget det første skridt ind på kapitalismens<br />
frie marked.<br />
Cykler overalt<br />
Der var mennesker overalt, på cykler, i busser,<br />
på ladet af udslidte lastbiler eller gående, alle<br />
var på vej til eller fra noget.<br />
Det var et land, hvor stilstand og dovenskab<br />
var ukendte fænomener. Jeg mødte mange<br />
mennesker og mange skæbner på min første<br />
lange rejse.<br />
I syd var befolkningen præget af den<br />
hårde medfart, de havde fået ved landets<br />
genforening. De veluddannede og dem med<br />
forbindelse til amerikanerne var ikke bare selv<br />
ramt af sanktioner og lange ophold i genopdragelseslejre,<br />
deres børn havde også haft færre<br />
muligheder for uddannelse og arbejde. Det var<br />
skæbner, som jeg brugte lang tid i selskab med,<br />
og som jeg aldrig har glemt siden.<br />
Landets og befolkningens skønhed var<br />
noget særligt. I Hue cyklede jeg ud til de gamle<br />
templer, der lå spredt mange kilometer uden<br />
for byen.<br />
Alle cyklede, kvinderne i deres traditionelle<br />
dragter Ao dai der består af et par lette<br />
bukser og udenpå dem en slags jakke med<br />
lange sidestykker, der flagrede og fik mig til<br />
at tænke på sommerfugle, når de kørte.<br />
Gamle fjender<br />
På turen fik jeg følgeskab af en vietnamesisk<br />
mand, lidt ældre end jeg selv, som gerne ville<br />
øve sit engelsk. Han viste mig de historiske<br />
steder, men historien strakte sig fra de gamle<br />
kongedynastier frem til mødet med en amerikansk<br />
officer, der var taget tilbage til stedet,<br />
hvor han og vietnameserne havde kæmpet<br />
mod hinanden med livet som indsats.<br />
Efter det bevægende møde mellem to<br />
gamle fjender, der begge havde haft krigen<br />
tæt inde på livet, sluttede vi dagen med te<br />
hjemme hos min vietnamesiske ven og hans<br />
familie.<br />
Det var fattige folk, der håbede at de nye<br />
tider også ville give dem bedre muligheder.<br />
Genkomst 10 år senere<br />
Med de billeder på nethinden kom jeg atter<br />
til Vietnam i februar i år, præcis 10 år efter<br />
mit første besøg. Denne gang som guide<br />
for 14 mennesker, der havde købt en færdig<br />
luksusrejse gennem FDM Travel.<br />
Jeg havde forberedt mig hjemmefra, taget<br />
en måned fri for at læse om landets gamle<br />
og nye historie. Vores rejse skulle - som for<br />
10 år siden - gå gennem Laos, Vietnam og<br />
Cambodja, med start i Laos.<br />
Vi fløj til Hanoi fra Vientiane i Laos. I<br />
lufthavnen stod vores lokale guide, og uden<br />
for ventede bussen, der kørte os ind til hotellet<br />
i Hanois gamle bydel.<br />
Ved første øjekast lignede alt sig selv, de<br />
smalle gader domineret af hvert sit håndværk.<br />
Vi boede ved stenhuggergaden, og langs den<br />
smalle gade stod de mange små gravsten, hvor<br />
kun navn og årstal manglede.<br />
Over for hotelindgangen lå en lille del<br />
af det lokale marked. Her blev der handlet<br />
fødevarer af alle slags. Levende fisk og snegle,<br />
friske grønsager, krydderier, lægeurter, slagteknive<br />
og sæbe. Synet af det halvoverdækkede<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 11
marked var et deja vu, - tilbage til Hanoi 10<br />
år tidligere.<br />
Helstegte hunde<br />
Tilbage til den dag på det store marked, hvor<br />
en gammel krumbøjet kvinde sad oppe på et<br />
højt bord, mens hun med en stor slagterkniv<br />
huggede helstegte hunde, som hun fastholdt<br />
med fødderne, i mindre stykker.<br />
Jeg huskede, hvordan jeg dengang var<br />
faldet i staver over knivens effektivitet trods<br />
hendes høje alder.<br />
Og det mærkelige syn af de store stegte<br />
hunde, hvor selv knurhårene var intakte. Jeg<br />
blev blevet brat revet ud af min dvale, da en<br />
lille gruppe kvinder i løb stødte ind i mig med<br />
en voldsom kraft og derefter fortsatte videre<br />
i de smalle gange mellem boder fyldt med<br />
opskårne dyr og fisk.<br />
De havde været forfulgt af to betjente på<br />
scootere, der i høj fart var kørt ind mellem<br />
boderne. Den ene betjents scooter var skredet<br />
på den fedtede gang og smadret ind i et<br />
kæmpe akvarium, så tusindvis af liter vand<br />
havde stået omkring ham, og fisk alle vegne<br />
lå og gispede efter vejret.<br />
Manglende forfattermøde<br />
Som dengang blev jeg også denne gang kaldt<br />
tilbage til virkeligheden. Min rejsegruppe var<br />
Side 12<br />
fuldtallig, og bussen ventede på at køre os til<br />
endnu en fremragende restaurant.<br />
De var søde og sjove, min første gruppe.<br />
Trods min usikkerhed som guide - det var<br />
mit første rigtige job - bar de over med mine<br />
mange små fejltrin og spørgsmål, jeg ikke<br />
havde rede svar på. Heldigvis havde jeg den<br />
lokale guide med overalt, en alvorlig ung<br />
mand, man fornemmede, at han var barn af<br />
partitro forældre.<br />
Mens vi var i Hanoi, forsøgte jeg at få<br />
kontakt med den vietnamesiske forfatter Bao<br />
Ninh. Han skrev i slutningen af firserne den<br />
fremragende selvbiografiske antikrigsroman<br />
’Krigens sorg’. Min guide forsøgte ad officielle<br />
kilder at finde ham, men blev stoppet halvvejs<br />
med besked om, at det ikke var tilladt at<br />
møde Bao Ninh som gruppe. Jeg var ærgerlig<br />
over de stadige mængder af politiske hensyn,<br />
befolkningen må leve med.<br />
Rejsegruppe med komfort<br />
Vi boede i modsætning til min første tur på<br />
dejlige hoteller, og spiste det bedste af det<br />
bedste fra det vietnamesiske køkken. De friske<br />
grønsager og frugter, mynteblade, limefrugt,<br />
fiskesauce og chili er nu faste bestanddele i<br />
mit danske køkken.<br />
Komforten og de mange arrangerede ture<br />
rundt til bygningsværker, templer og pladser<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
var med til at gøre afstanden til vietnameserne<br />
større. Og måske var den bare blevet større.<br />
Måske har de vænnet sig så meget til alle os<br />
fremmede, der de sidste 10 år har invaderet<br />
deres land, at de ikke længere ser os, og ikke i<br />
så høj grad har brug for at høre vores historie<br />
og fortælle deres egne. Eller måske er det<br />
rejseformen, der lægger distancen.<br />
Kommercielt boom<br />
Vi sagde farvel til vores guide, der både havde<br />
vist os Hanoi og taget os på en tur ud på Ha<br />
Long Bugten og fortsatte med fly fra Hanoi til<br />
Ho Chi Minh City.<br />
Her var forandringerne enorme. På 10<br />
år var alt sket. Et kommercielt boom havde<br />
forandret byen, så den nu lignede en vestlig<br />
storby, hvor filmen kørte i dobbelt tempo.<br />
Bare det at krydse de store gader. Jeg<br />
huskede trafikken som ekstrem, men fordi<br />
den for en stor del tidligere bestod af cykler,<br />
var den ikke så altdominerende som nu. Men<br />
det var dog i denne by, jeg 10 år tidligere var<br />
blevet frarøvet min taske, den eneste gang jeg<br />
har prøvet det.<br />
Nu boede vi på det gamle Grand Hotel, og<br />
fordi jeg i flyveren på vej fra Danmark havde<br />
læst Graham Greens ’Den stilfærdige amerikaner’,<br />
havde stedet en ekstra dimension af nostalgi.<br />
Alt, det der skete på Hotel Continental,<br />
3 · 2009
Grand Hotel og alle de andre steder rundt i<br />
byen under vietnamkrigen, de sidste dage<br />
hvor folk flygtede, og billedet af den sidste<br />
helikopter, der letter fra den amerikanske<br />
ambassade, det var igen nærværende historier,<br />
ikke mindst efter besøget på krigsmuseet, der<br />
var indrettet i det gamle præsidentpalads.<br />
Sydpå er Vesten forbillede<br />
Vores lokale guider her og oppe nordpå var<br />
næsten som et spejl på hele den nye vietnamesiske<br />
historie. Alvoren fra nord var nu<br />
erstattet af et stort charmerende smil, men<br />
også åben kritik af det politiske styre. Her<br />
sydpå ønsker man forandringer, og ser Vesten<br />
og ikke mindst USA som et stort forbillede.<br />
Og det forstår man godt, fattigdommen er<br />
ikke udryddet. Alle kan huske, hvordan det<br />
var ikke at have mad nok, og mange sydvietnamesere<br />
har måttet igennem kampe for<br />
genrejsning af deres familie.<br />
Til gengæld er det her væksten er stærkest<br />
og økonomisk er Sydvietnam langt foran -<br />
med det der følger med. Jeg kunne ikke lade<br />
være med også at se et tab på et andet plan.<br />
Familiesammenhold, respekten for de ældre<br />
og forfædrene er, som i Vesten, langsomt ved<br />
at forsvinde i jagten på den individuelle og<br />
materielle lykke.<br />
Fra Ho Chi Minh City tog vi sammen<br />
med vores guide sydpå til Mekong-deltaet.<br />
Gruppen var åben og modtagelig for alle de<br />
forskellige indtryk. Deltagerne nød turen og<br />
landet, og ikke mindst den charmerende nye<br />
guide. Han gav det allerbedste indtryk af<br />
Vietnams nye turistindustri. Han talte godt<br />
engelsk og havde selv været i USA med flere<br />
selskaber fra hjemlandet.<br />
Vi talte om hans liv, hvilke muligheder<br />
og drømme han havde. Oprindelig var han<br />
uddannet på kunstakademiet som tegner og<br />
maler. Men som færdiguddannet kunstner<br />
blev han sat til at male store bannere af de<br />
politiske ledere eller lave kampagner for folkesundhed.<br />
Han blev med andre ord reduceret<br />
til skiltemaler. Efter et par år besluttede han at<br />
skifte spor, og uddannede sig efterfølgende til<br />
guide, en uddannelse der er både krævende<br />
og relativt lang, omkring fire år.<br />
Han boede i en et-værelses lejlighed med<br />
sin kone og barn. Alene at have en lejlighed<br />
var tidligere en sjældenhed, men den nye<br />
generation med god uddannelse vil noget<br />
mere - ligesom vores guide, der syntes hans<br />
udfoldelsesmuligheder var begrænsede. Han<br />
drømte om mere plads, og også om at vende<br />
tilbage til maleriet, men nu med et personligt<br />
udtryk.<br />
En mere ydmyg rejse<br />
På Mekong-floden krydsede vi grænsen til<br />
Cambodja. Vi tog afsked med vores guide og<br />
med landet og fortsatte til Phnom Penh, og<br />
videre op til de store templer ved Siam Reap.<br />
Der sluttede mit første rigtige job som guide, vi<br />
tog en bevæget afsked, for det havde trods alt<br />
været en lang tur vi havde rejst sammen.<br />
Jeg blev tilbage og tog imod min mand<br />
efter tre uger alene i Østen. Det var et længe<br />
ventet gensyn, og foran os havde vi 14 dage for<br />
os selv. Vi rejste gennem Cambodja, igen med<br />
lokale busser, og det var skønt og udmattende<br />
på samme tid.<br />
Vi tog tilbage til Vietnam, og nød nu livet<br />
på et mere ydmygt plan, boede billigt og<br />
rejste med de lokale. Vi mødte mange søde<br />
mennesker, min mand, der ikke før havde<br />
besøgt Vietnam, nød ligesom jeg den særlige<br />
åbenhed, som vi nu atter mærkede blandt<br />
befolkningen.<br />
Vi mødte en ældre vietnameser og hans<br />
kone. De var flygtet til USA efter krigen, men<br />
var de senere år vendt tilbage for at hjælpe<br />
deres landsmænd.<br />
De havde selv samlet penge ind, og støttede<br />
nu både et antal gamle og ensomme mennesker,<br />
der før havde ligget hele dagen i sengen,<br />
gemt væk og glemt og et imponerende antal<br />
børn ude på landet, der nu kom i skole og har<br />
en fremtid for sig. Manden var en sær blanding<br />
af det gamle Vietnam og det nye liv i USA.<br />
Han havde tjent sine penge på at opdrætte<br />
emuer, en slags struds, og så sælge fedtet til<br />
kosmetikindustrien. Pengene brugte familien<br />
nu på at hjælpe her i Vietnam.<br />
Evigt ung<br />
Ud over sit hjælpearbejde var han dybt optaget<br />
af et særligt gymnastikprogram, der - sagde<br />
han - holdt ham evigt ung. Han var holdt<br />
op med at se fjernsyn, at drikke alkohol og<br />
havde med sine gymnastiske øvelser næsten<br />
ophævet sin egen ældning. Jeg var imponeret<br />
over, at han var rejst tilbage og med så stort<br />
et hjerte givet sine penge videre til dem der<br />
manglede.<br />
Det mindede mig ved hjemrejsen om, hvor<br />
ufatteligt privilegerede vi er her i Danmark,<br />
også selvom vi ikke har evig sommer, det<br />
skønne vietnamesiske køkken, de yndefulde<br />
kvinder at kikke på og ikke tilnærmelsesvis<br />
den stålsatte energi, som dette imponerende<br />
folk har.<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 13
Vie<br />
Billedindtry<br />
VietNam<br />
Side 14Baggrundsbilledet er fra Jadekejserens pagode - et fantastisk sted! Brudeparret er fotograferet ved den katolske domkirke, hvorfra 3 den · 2009 neonbelyste ma<br />
A J O U R<br />
Blæksprutterne er fra det livlige Ben Thanh marked, som altid er et besøg værd. I det hele ta
k fra Ho Chi Minh City<br />
tnam Ajours fotograf Nis Jensen har været i Ho Chi Minh City og har her samlet nogle få af sine mange billeder.<br />
På www.davifo/foto er der billedserier fra det faglige indhold af rejsen.<br />
donna også stammer - det var søndag og bryllupsfotograferne havde vældig travlt. Gadesælgeren er fanget næsten alene - det er sjældent i den by!<br />
A J O U R<br />
get er byen altid livlig - og bådene langs flodbredden er farverige i al deres fattigdom<br />
3 · 2009 VietNam<br />
Side 15
Det bedste af Vietnam<br />
Blandt byens gode vietnamesere er der én, der skiller sig særligt ud. Her står den uddannede kok Huê Thi Do<br />
bag gryderne og sikrer os uforfalsket nuanceret vietnamesisk mad til særdeles rimelige priser<br />
Af Helle Brønnum Carlsen<br />
Huê begyndte sin kokkekarriere i restauranten<br />
af samme navn i Valby. Men<br />
forinden blev hun kokkeuddannet i<br />
Vietnam. Det borger jo for en hel del, og nu har<br />
hun så tillige samlet sig en række erfaringer<br />
med at drive restaurant, så hendes køkken har<br />
aldrig været skarpere og mere effektivt end nu.<br />
Danmark har alt for længe været et sted, hvor<br />
for mange tilrejsende har åbnet et spisested<br />
uden at have den tilbørlige gastronomiske<br />
uddannelse, og det har man kunnet både se<br />
og smage. Det garanterer Huês gode stil bag<br />
gryderne, store viden og uddannelse, at man<br />
ikke udsættes for i den nye restaurant Saigon<br />
i Sølvgade.<br />
Lokalet er til og med enkelt, lyst og venligt<br />
Side 16<br />
Restaurant Saigon<br />
Sølvgade 86, Kbh. K.<br />
Tlf.: 36 47 46 77<br />
Åbningstider<br />
Man-søn 16-22<br />
Bordbestilling tilrådes!<br />
– ikke noget med overpyntet asiatisk papirklip,<br />
her er stilrent. Det møder man også i stigende<br />
grad i storbyerne i Vietnam, og det distraherer<br />
ikke madens skønhed.<br />
Menukortet, der i øvrigt også findes i sin<br />
helhed som take away, byder på alle de gode<br />
klassikere fra både syd og nord. Sådan er der et<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
rigt udvalg af de gode Phò (udtales føøøø) – en<br />
suppe, som spises alle vegne mod nord som<br />
morgenmad og frokost. Det er et helt måltid i<br />
sig selv til ca. 90 kr. og især Phò Bò Viên, hvor<br />
man får både oksekødssuppe, brede risnudler,<br />
oksekød i skiver og små boller af hakket okse<br />
samt en masse friske typiske krydderurter<br />
(vietnamesisk basilikum og mynte) og salat,<br />
er smuk og alsidig i sin helhed. Den findes<br />
også i en herlig stærk variant fra den tidligere<br />
kongeby midt i Vietnam, Huê. Men vi var kun<br />
to, så vi sprang supperne over og gik til andre<br />
fristelser på kortet.<br />
Det friske køkken<br />
<strong>Vietnamesisk</strong> køkken adskiller sig fra mange<br />
andre køkkener i Asien ved sin friskhed. Dels<br />
er der de mange krydderurter, hvor forskellige<br />
typer af basilikum, mynte og koriander<br />
dominerer, og dels er der salaterne. Har man<br />
først én gang smagt salat med grøn papaya,<br />
er man solgt. Men den er svær at få i en ordentlig<br />
kvalitet, så her er der glaskålssalat<br />
i stedet. Til gengæld lokkede kortet med en<br />
bananblomstsalat, der i min verden kommer<br />
lige efter den grønne papaya på hitlisten. Så<br />
den måtte vi prøve (128 kr.) ligesom Bò Bía, der<br />
er friske forårsruller med marineret svinekød,<br />
rejer, nudler og grøntsager – et must blandt<br />
forretterne.<br />
Det er nemlig en anden karakteristisk<br />
ting ved det vietnamesiske køkken, at der,<br />
ud over friske salater, er kolde ikke kogte<br />
forårsruller. Det kræver ultratynd risdej og<br />
godt med marinering til det stegte kød for at<br />
give smag. Samtidig kombinerer man ofte som<br />
her skaldyr med gris (65 kr.). Rullerne var fine<br />
og frisklavede med en hoisinsovs til. Jeg kan<br />
bedre lide de tyndere soja- og eddikebaserede<br />
sovser – måske er det ikke korrekt, men det<br />
vil jeg bede om næste gang.<br />
Salaten, der var en kæmpeservering og<br />
nok til to, kommer med rejsechips, som man<br />
skovler indholdet op på. Fremragende salat<br />
med knivskarp balance mellem chili, syre,<br />
fermenteret fisk (mælkesyregæret fiskesovs)<br />
og knasende sprødhed fra både bananblomst<br />
(ja det er den rødlige dråbeformede ting for<br />
enden af bananklasen, der er mere end spiselig),<br />
grøntsager og jordnødder. Masser af god<br />
fylde fra kyllingestykker og rejer.<br />
Gid der dog havde været plads til Banh<br />
Xèo, der er måneformet stegt rispandekage<br />
med bønnespirer, svinekød og rejer (55 kr.),<br />
3 · 2009
men det var der ikke, når vi også skulle prøve<br />
hovedretter. Ingen siger jo, at man en anden<br />
gang ikke bare kan bestilleet hav af forretter.<br />
Det lille touch<br />
Til gengæld må man ikke snyde sig selv for<br />
Huê Thi Dos fortolkning af Chà Cà, som de<br />
fleste vietnamfarere vil nikke genkendende<br />
til, og som en hel gade i det gamle Hanoi<br />
hedder, fordi restaurantermed kun denne<br />
ret ligger på stribe. Pangasius- fisk grilles<br />
og serveres på sydende jernpande med en<br />
kokosmælkcremet (og det er det særlige)<br />
karrycitrongræssovs,men tro ikke, at det er<br />
sådan et flødebad,som kokosmælkretter ofte<br />
ender i. Nej, istedet giver kokosmælken lige<br />
det lille touch, der gør, at retten rundes til perfekt<br />
velsmag, når man samler den ved bordet.<br />
Igen pergamenttynde rispandekager, hvorpå<br />
man lægger nudler, jordnødder, grøntsager,<br />
friske krydderurter og forårsløg. Denne ret<br />
er en varm ret (115 kr.).<br />
Sidste ret, vi kunne klemme ned, var<br />
en anden klassiker, der har set så mange<br />
kedelige fortolkninger herhjemme. Bò Sá-té<br />
er den vietnamesiske udgave af oksekød på<br />
små spyd serveret med jordnøddesovs på en<br />
varm jernpande. Men der er ikke kun kød og<br />
løg, her er masser af sprødmøre gulerødder<br />
som tilbehør, der smagsmæssigt tilføjer den<br />
en god sødme, specielt hvis man også får retter<br />
med citrongræs, chili og karry.<br />
Grundlæggende for alle asiatiske køkkener<br />
er jo samspillet mellem smagene i de enkelte<br />
retter i måltidets helhed. Naturligvis er her øl<br />
fra Vietnam. Hele to slags. Både en Saigon og<br />
en Hanoi. Den sidste er så stærk som guldøl,<br />
så vi blev ved den første (38 kr.). Desuden stod<br />
der Saigon Limonade (29 kr.) – den bedste<br />
limonade, jeg længe har smagt. Frisk og<br />
syrlig af nypressede lime med opløst sukker<br />
og isvand.<br />
Det er den lille detalje, en omhyggelig<br />
kok sørger for. Regningen for to meget meget<br />
mætte blev 562 kr., for det var os ikke muligt<br />
at få plads til de autentiske desserter af geleret<br />
bønnemasse.<br />
Det bliver måske heller ikke de asiatiske<br />
desserter, der hitter i min dessertverden, men<br />
stor ros for, at de er lokalt orienterede og ikke<br />
bare leverer bananasplitmodellen. Kortet har<br />
også en pizzafri børnemenu med pluk af det<br />
mest børnevenlige fra kortet.<br />
Når man nu ikke har tid eller råd til at rejse<br />
til det skønne Vietnam hele tiden, så må turen<br />
gå til Sølvgade. I sin helt egen kategori er vi i<br />
toppen, og det bliver honoreret med fem huer<br />
for et præcist håndværk og en meget skarp fornemmelse<br />
for smagsvariationer i en personlig<br />
og nænsom tolkning af et kulturkøkken.<br />
Genoptrykt fra Politiken I BYEN 6. marts 2009<br />
ibyen@pol.dk<br />
Nyt enkelt design<br />
på hjemmesiden<br />
<strong>Forening</strong>ens hjemmeside har nu fået ny enkel layout og brugervenlige<br />
rullemenuer. Vi håber at alle vil prøve at surfe rundt på den<br />
Den nye hjemmeside med fint overblik<br />
ved hjælp af nyt enkelt layout og brugervenlige<br />
rulle-menuer gik i luften<br />
25. juni. Det har været en lang og hård kamp,<br />
men med et flot og præsentabelt resultat, som<br />
indeholder de samme sider som før og ligger<br />
på samme Internet-adresse: www.davifo.dk.<br />
Forsiden præsenterer sig enkelt med firefem<br />
nyheder, seks kategorier (hovedmenuer)<br />
med rullemenuer, der har pt. 46 menupunkter.<br />
Dertil kommer pt. 104 undersider, som man<br />
kommer til fra "Forældresider".<br />
Desuden er der i højre side søgefunktion<br />
samt seks faste punkter. Man kan via Sitemap<br />
se en struktureret oversigt med samtlige sider.<br />
Alle sider gemmes i en database, som sikrer,<br />
at der altid er fuld overensstemmelse mellem<br />
menusystemet og Sitemap (brugervenlig<br />
sideoversigt).<br />
Desuden har vi fået en indbygget editor,<br />
som betyder, at projektgrupper og udvalg selv<br />
skal vedligeholde deres egne sider.<br />
www.davifo.dk/foto med slideshows<br />
Af Wilfred Gluud, webmaster<br />
Det har været et stort arbejde for mig at<br />
få den gamle hjemmesides 167 enkeltsider<br />
struktureret ind i menusystemet, men det<br />
er lykkedes med et meget tilfredsstillende<br />
resultat. Og fremover sikrer menusystemet,<br />
at nye sider altid er lagt på plads i strukturen.<br />
På en del sider er ikke alle overskrifter, links<br />
og fotos på plads, men det rettes i den kommende<br />
tid.<br />
Nyheder er omdøbt til ”NYT fra Vietnam”,<br />
da vi ikke kan overkomme at dække alle<br />
nyheder løbende. Der er link til væsentlige<br />
kilder på dansk, engelsk og vietnamesisk. Der<br />
laves link til vigtige nyheder samt artikler der<br />
findes på dansk.<br />
Grafisk design: Nis Jensen. nisjensen.dk<br />
Teknisk udførelse:<br />
Grafisk designer Dennis Davidsen Rasmussen<br />
Projektansvarlig og webmaster:<br />
Wilfred Gluud<br />
Kontakt om fejl og mangler og nye forslag:<br />
wilfred@gluud.net<br />
Én af de mest besøgte sider på hjemmesiden<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 17
Unge khmerer dropper skolen<br />
Resultaterne fra undersøgelse i PACODE-projektet hos unge khmerer<br />
foreligger nu. I denne artikel fokuseres på det første problem: drop-out fra skolen<br />
Der er blevet talt en masse omkring<br />
trafficking og sårbarheden for hivinfektion<br />
hos khmererne i det sydlige<br />
Vietnam, men der er ikke meget reel viden, om<br />
situationen er anderledes hos denne gruppe<br />
end hos de unge vietnamesere generelt.<br />
Endvidere ved man ikke meget om de unges<br />
forhold generelt.<br />
Derfor blev der som del af allianceprojektet<br />
PACODE i 2007 gennemført en undersøgelse<br />
hos de unge khmerer. Formålet med undersøgelsen<br />
var at høre, hvad de unge havde<br />
af problemer, og hvad de havde af viden,<br />
og hvilke opfattelse de havde af forskellige<br />
temaer som sex, alkohol, skole og arbejde.<br />
Undersøgelsen blev udført dels som gruppediskussioner,<br />
dels som interview af unge,<br />
forældre og lærere. Derfor har det taget lang<br />
tid at bearbejde materialet.<br />
Nogle af de største problemer, der blev<br />
identificeret for de unge, var:<br />
• Mange droppede tidligt ud af skolen<br />
• Rygning og alkohol<br />
• Manglende viden om aids/kønssygdomme<br />
• Beskeden viden om reproduktiv sundhed<br />
(svangerskabsforebyggelse)<br />
Skole og unge khmerer<br />
Khmer folket tillægger uddannelse mere og<br />
mere værdi.<br />
De anerkender, at bedre uddannelse giver<br />
børnene flere muligheder for at få højere<br />
indkomst og et bedre job senere i livet. Både<br />
børn og voksne har en forventning om, at<br />
barnet skal afslutte mindst ”secondary school”<br />
(svarende til folkeskolens afgangseksamen),<br />
og om muligt gymnasiet.<br />
En mor fra An Giang siger: ”Nu er uddannelse<br />
vigtigt. Vi forstår og accepterer den høje<br />
værdi af uddannelse. Tidligere gik drenge<br />
i skole længere end pigerne. Nu er denne<br />
forskel væk, idet folk anerkender at højere<br />
uddannelse giver et bedre job, end hvis man<br />
ikke har uddannelse”.<br />
En 14-årig skoledreng i An Giang: ”Jeg<br />
ønsker at afslutte 12. klasse (svarende til gymnasiet).<br />
Derefter vil jeg gerne på seminariet…<br />
for at blive lærer”<br />
17-årig pige, 9. klasses skoleelev i Soc Trang:<br />
”Mine forældre siger, at vores familie ikke har<br />
nogen mark eller have, så du er nødt til at læse<br />
hårdt for at følge med de andre”.<br />
16-årig pige, 7. Klasse, An Giang: ”Min<br />
Af Anja Poulsen, læge i PACODE-projektet<br />
mor ønsker jeg skal læse på universitetet…<br />
til læge”<br />
Ironisk nok er der få børn, der er i stand<br />
til at leve op til forventningerne. Den mest<br />
almindelige barriere for høj uddannelse er de<br />
dårlige økonomiske forhold i børnenes egne<br />
familier.<br />
17-år gammel dreng fra An Giang, der gik<br />
ud af skolen i 5. klasse: ”Min mor sagde til mig,<br />
at jeg skulle stoppe. Så jeg holdt op i skolen,…<br />
fordi jeg vidste, at min mor arbejdede hårdt. Så<br />
jeg holdt op for at hjælpe hende…. Faktisk ville<br />
jeg ikke holde op, men min familiesituation<br />
var så svær, så jeg var nødt til det”.<br />
PACODE-projektet<br />
DVF, CARE og OVE er gået sammen<br />
med tre vietnamesiske organisationer for<br />
at skabe varige forbedringer af levevilkårene<br />
for især khmer minoriteten i fattige<br />
områder i provinserne An Giang og Soc<br />
Trang i Mekong-deltaet. PACODE betyder<br />
Participatory Community Development -<br />
medvirken i lokalområdets udvikling.<br />
Khmer folket i Vietnam er et mindretal<br />
på ca. 1,2 million, der lever i Mekong deltaet<br />
i den sydlige del af Vietnam. Denne gruppe<br />
har deres eget sprog og religion. De har<br />
en tæt kulturel relation med nabolandet,<br />
Cambodja.<br />
Projektet har til formål at forbedre<br />
forholdene for kvinder og børn blandt én<br />
af de store etniske grupper, som ikke så let<br />
har adgang til de forbedringer i levevilkår,<br />
som en stor del af befolkningen i Vietnam<br />
ellers oplever i disse år.<br />
Læs mere på www.davifo.dk - bistandsprojekter<br />
- Pacode<br />
Foto: Jørgen Schytte<br />
Selvom skolepengene for khmerbørn er<br />
dækket af regeringen og de fleste bøger kan<br />
lånes af skolen, så siger en sundhedsfrivillig<br />
(village health volunteer) i Soc Trang:<br />
”Skoleudgifterne er ikke høje, men det er vanskeligt<br />
for familien at dække andre udgifter<br />
så som skoleuniform, sundhedsforsikring, te<br />
i pauserne for deres børn - også selvom disse<br />
udgifter er små”.<br />
På spørgsmålet om det er til at betale for<br />
skolen, svarer en 14-årig dreng, 9. klasse,<br />
An Giang: ”Ja , skolepenge…3000 Dong per<br />
måned.. gebyr for papirer… 5000 per termin,<br />
eksamensgebyr på 500 eller 1000… der skal<br />
betales hver uge…Det er meget”.<br />
En 16-årig 8. klasses elev i Soc Trang: “Jeg<br />
kan lide at gå i skole, men min familie har<br />
ikke mange penge. Jeg prøver at arbejde hårdt<br />
derhjemme for at få penge nok til at dække<br />
skoleudgifter… men det hårde arbejde gør<br />
mig for træt til at læse. Jeg vil holde op efter<br />
9. klasse… fordi jeg er for fattig til at betale<br />
skole”.<br />
Få gennemfører 9. klasse<br />
Ud over den tid børnene bruger på at studere,<br />
bliver familiens arbejdsstyrke påvirket. Det<br />
samme gælder indkomsten. I nogle tilfælde<br />
siger forældre til deres børn, at de skal holde<br />
op med skolen for at blive hjemme og arbejde<br />
for familien. I andre tilfælde er det børnene,<br />
der er bekymrede på grund af familiens<br />
vanskeligheder. De beslutter selv at holde op i<br />
skolen, trods forældrenes protester. Resultatet<br />
er at masser af børn holder op med skolen<br />
tidligt og få fuldfører 9. klasse.<br />
14-årig dreng, som holdt op på skolen i 5.<br />
klasse: ”Min familie er fattig. Der mangler folk<br />
til at støtte vores familieforretning, så jeg holdt<br />
op… Jeg droppede ud selv, da mine forældre<br />
Side 18<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
3 · 2009
havde brug for flere hænder…De sagde, at jeg<br />
skulle fortsætte, men det gjorde jeg ikke. Jeg<br />
holdt op af egen vilje”.<br />
Uafhængigt om man går i skole eller ej,<br />
så svarer alle unge i undersøgelsen, at de er<br />
involveret i arbejde i nogen udstrækning. Det<br />
strækker sig fra husarbejde, landbrugsarbejde,<br />
medhjælper i familieforretningen eller sælge<br />
på gaden. Det er almindeligt og forståeligt, da<br />
leveforholdene er dårlige og hovedindkomsten<br />
kommer fra landbrug. Den mest almindelige<br />
form for arbejde er, at de unge hjælper med<br />
at plante og høste ris enten på forældrenes<br />
mark eller hos andre. Børn hjælper ofte til i<br />
familiens arbejde allerede fra 10-1l års alderen.<br />
I den alder kan barnet også hjælpe til med<br />
almindeligt husarbejde, vogte kvæg og støde<br />
ris til rismel.<br />
En 16-årig dreng fra An Giang, som aldrig<br />
har gået i skole, fortæller: ”Jeg står tidligt op<br />
om morgenen for at malke og hente vand.<br />
Under rishøsten plukker jeg ris og bærer<br />
det, hvis jeg er hyret til det. Jeg startede med<br />
rishøst, da jeg var 11 år gammel”.<br />
17-årig pige i An Giang, som gik ud af<br />
skolen i 5. klasse: ”Om morgenen går jeg<br />
op i bjergene for at skære bananer ned, som<br />
jeg tager med hjem for at fodre grisene. Om<br />
eftermiddagen støder jeg ris eller høster græs<br />
til koen.”<br />
Hårdt arbejde<br />
De voksne er enige i, at arbejdsforholdene<br />
er hårde for de unge. I en diskussion i en<br />
fokusgruppe blandt otte sundhedsfrivillige<br />
(health volunteers) i Soc Trang siges blandt<br />
andet: “Nogle børn starter med at arbejde,<br />
når de er 10”; “Deres familier er fattige. De<br />
må arbejde hårdt”; “Nogle 10 og 11-årige børn<br />
sælger lotterisedler hele dagen”; “10-årige børn<br />
kan høste ris”<br />
Om der er forskel på familiernes behandling<br />
af drenge og piger, er ikke klart. Ifølge<br />
interviewene kommer det an på, hvordan<br />
barnet klarer sig, hvor meget støtte, de får<br />
til fortsat skolegang. Men hovedparten betragter<br />
drengen, som den forventede støtte<br />
til familiens økonomi i fremtiden, og det er<br />
familiens økonomi, der afgør skolegangen.<br />
Familierne foretrækker måske at støtte drengens<br />
uddannelse, men er der økonomiske<br />
problemer, kan drengene støtte familiens<br />
økonomi bedre ved arbejde end pigerne - og<br />
må stoppe skolegang.<br />
Som det fremgår, er det ikke familiernes<br />
dårlige vilje, der afgør skolegangen, men de<br />
økonomiske forhold. PACODE-projektets<br />
formål er at hjælpe kvinderne og hermed<br />
familierne til at få brudt fattigdommen. Det vil<br />
forhåbentligt have indflydelse på skolegangen<br />
også.<br />
I næste nummer af VietNam Ajour vil vi<br />
beskrive andre resultater fra undersøgelsen.<br />
Sundhed blandt khmerer<br />
PACODE-projektet blandt khmerfolket i Mekong-deltaet går på<br />
sit sidste år, men er blevet forlænget et halvt år til 20.06.2010<br />
Projektet foregår i fire kommuner i de<br />
to provinser Soc Trang og An Giang.<br />
Kommunerne er udvalgt, fordi at en<br />
stor del af befolkningen tilhører den etniske<br />
minoritet khmerer. De har i lighed med andre<br />
minoriteter i Vietnam ikke så let haft adgang<br />
til de store økonomiske fremskridt, som befolkningen<br />
ellers har opnået de senere år.<br />
Projektet har flere komponenter, blandt<br />
andet er inkluderet mikrokreditter (”small<br />
credits“), forbedrede vand- og sanitetsforhold,<br />
lokal energi planlægning, senest også affaldshåndtering<br />
og endelig sundhed.<br />
Sidstnævnte komponent har været<br />
forestået af lægerne på Børnehospital Nr. 1 i<br />
Ho Chi Minh City i samarbejde med <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Vietnamesisk</strong> <strong>Forening</strong>.<br />
Lægerne har sørget for undervisning<br />
af undervisere (training of trainers) og undervisningsmateriale<br />
i samarbejde med de<br />
to provinsers IEC (Information, Education,<br />
Communication) afdelinger.<br />
I alt er ca. 260 landsby sundhedsfrivillige<br />
(”village health volunteers”) blevet udvalgt<br />
og trænet. De har gennemgået forskellige<br />
moduler af undervisning (fx sundhed for<br />
Af Lise Jensen, læge i PACODE-projektet<br />
260 landsby sundhedsfrivillige er blevet uddannet<br />
og har alle fået gule cykler til at tage på sundhedsbesøg<br />
mor og barn, denguefeber, hygiejne, fokus<br />
på adolescens (pubertet), børnesygdomme og<br />
kvindesygdomme). Hver sundhedsfrivillig<br />
er ansvarlig for undervisning af ca. 50-75<br />
familier.<br />
Kvinderne har for at nå ud til alle hjørner<br />
af distriktet fået en gul cykel til rådighed. Det<br />
er meningen, at de skal tage på regelmæssige<br />
besøg til alle ”hendes” familier i landsbyen.<br />
Hun holder møder med dem og underviser i<br />
de relevante emner.<br />
Via projektet er der desuden indkøbt forskelligt<br />
udstyr til de lokale helseklinikker.<br />
Det kan være alt fra sugeudstyr til nyfødte<br />
til blodsukkerapparater eller en computer til<br />
registrering.<br />
Ved sidste projektstyregruppemøde i<br />
marts var Womens Union meget indstillet<br />
på, at alle aktiviteter skulle køre videre også<br />
efter projektets afslutning.<br />
Der er imidlertid stor interesse for, at der<br />
søges penge til en anden fase af projektet,<br />
hvor man fokuserer endnu mere på mor-barn<br />
sundhed. Der arbejdes med en ny ansøgning,<br />
men om der vil blive bevilget penge hertil, er<br />
endnu usikkert.<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 19
Det er nu en realitet, at Hospitalsindsamlingen<br />
har fået sin arv. Eller<br />
rettere sagt et a konto beløb, da der<br />
fortsat er et udestående, der skal afregnes med<br />
Skat. Det er nu to år siden, vi fik at vide, at<br />
vi havde arvet sammen med Folkekirkens<br />
Nødhjælp efter en ældre dame i Vanløse, så<br />
det er dejligt endelig at få de mange penge.<br />
Mere nøjagtigt er det ca. 800.000 kr. Vi er dybt<br />
taknemlige for det store beløb og jeg personlig<br />
er meget glad for at kunne formidle det videre<br />
til hospitalet i Bao Loc, hvor jeg ved selvsyn<br />
har set, at de har brug for det.<br />
Hospitalsindsamlingen har valgt at støtte<br />
hospitalet i Bao Loc med udstyr, de mangler.<br />
Helt konkret blev der vedtaget en prioriteret<br />
liste over udstyr og materiel, som hospitalet<br />
havde behov for ved vores besøg i Bao Loc i<br />
november sidste år. Der er allerede indkøbt<br />
C-PAP udstyr med kompressorer, som bruges i<br />
behandlingen af alvorligt syge børn, og der er<br />
indhentet tilbud på ultralydscanner i Vietnam<br />
fra tre forskellige firmaer.<br />
Derudover er der sendt penge til værktøj,<br />
der skal bruges til at vedligeholde og reparere<br />
det tekniske udstyr. Der skal også indkøbes<br />
opvaskemaskiner til instrumenter og etableres<br />
centralt iltanlæg. Det er vores ingeniør i indsamlingsudvalget,<br />
der er tovholder sammen<br />
I<br />
sin egenskab af ny formand for DVF ville<br />
Ole Riis gerne besøge hospitalet i Bao Loc<br />
under sin rejse i Vietnam i juli. Det var<br />
ganske naturligt, at jeg tog med i min egenskab<br />
af fotograf.<br />
Turen derop tog fem timer – vi havde<br />
regnet med tre, men der var en del vejarbejde<br />
på de smalle bjergveje, så vi havde desværre<br />
ikke meget mere end et par timer til at se på<br />
hospitalet og tale med direktøren og personalet.<br />
Vi kunne sagtens have brugt mere tid,<br />
men det var interessant at se hospitalet og<br />
sammenligne forholdene med Børnehospital<br />
Nr. 1 i Ho Chi Minh City, som vi havde besøgt<br />
et par dage før.<br />
Det var lysende klart, at hospitalet i Bao Loc<br />
mangler meget, både hvad angår teknisk udstyr,<br />
men i det hele taget – der er virkelig brug<br />
Af Helle Blom, formand<br />
Nyt fra<br />
Hospitalsindsamlingen<br />
med vores kontaktperson i Vietnam, ingeniør<br />
Quang.<br />
Engelsklærer til Bao Lac<br />
Sidst men ikke mindst så sender vi en engelsklærer<br />
til hospitalet i 3 måneder. Annette<br />
Winther rejste til Bao Loc 1. september og<br />
ingeniør Quang sørger for, at hun kommer<br />
derop i god behold. Hospitalsindsamlingen<br />
betaler Annettes rejse, men hun får ikke løn<br />
under sit ophold, og hun skal bo og spise på<br />
hospitalet. Annette glæder sig utrolig meget til<br />
opholdet og har forberedt sig godt. Ligeledes<br />
er de meget forventningsfulde i Bao Loc. Det<br />
bliver spændende at høre, hvordan det går.<br />
Annette har tidligere undervist i Afrika og har<br />
sidst været ansat i Odense, hvor hun underviste<br />
udlændinge. På næste møde i udvalget<br />
skal vi beslutte, hvilket udstyr vi skal indkøbe<br />
fra de tilbud, vi har fået, og hvad der videre<br />
skal ske. Det nye projekt ”Børneoverlevelse<br />
i det sydlige Vietnam”, som også omfatter<br />
hospitalet i Bao Loc, er så småt startet op. Det<br />
vil medføre, at der jævnligt kommer læger<br />
og andre fra Danmark til Vietnam. De skal<br />
tilse projektet og rapportere tilbage om det<br />
udstyr, der sendes ud og bliver indkøbt lokalt.<br />
Fungerer det, bliver det vedligeholdt, kan man<br />
håndtere udstyret osv.<br />
Jeg vil slutte med endnu engang at sige en<br />
meget stor tak til alle for de bidrag, vi modtager,<br />
og kan fortælle at der pr. 12. august er<br />
indsamlet 63.000 kr. Tak skal I have.<br />
Støt provinshospitalet i Bao Loc<br />
Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam<br />
Giro (1551) 700 84 30<br />
Regnskab 2008 for Landsindsamlingen<br />
Hospitalsudstyr til Vietnam<br />
I sidste blad blev der desværre bragt gamle<br />
tal under udgifter, mens indtægter og totaler<br />
var korrekte.<br />
Derfor bringer vi regnskabet igen.<br />
Beholdning pr. 1. januar 2008 280.122<br />
Modtagne bidrag 121.099<br />
Renteindtægter 7.089 408.310<br />
Hospitalsudstyr 6.334<br />
Tjenesterejse til Vietnam 10.984<br />
Offentliggørelse af regnskab 1.015<br />
Porto, gebyrer, foldere 4.954 23.287<br />
Bank- og girobeholdning pr. 31. december 2008 385.023<br />
Besøg på Bao Loc provinshospital<br />
Af Nis Jensen<br />
for vores hjælp! Til gengæld var det opløftende<br />
at mærke den glæde vi blev modtaget med.<br />
Vi holdt et møde med direktøren, hvor vi<br />
anbefalede ham at kontakte Ingeniør Quang<br />
i forbindelse med det C-PAP udstyr, som nu<br />
er på vej. Vi var tilfældigt stødt ind i ham på<br />
Børnehospital Nr. 1, og det var godt at se at<br />
det går ham godt.<br />
På www.davifo.dk/foto kan man se<br />
flere af mine billeder fra hospitalet.<br />
Side 20<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
3 · 2009
Bistandshjælp og økonomisk<br />
fremgang<br />
Ambassadør Peter Lysholt Hansen fortalte veloplagt på offentligt møde i august i Østerbrohuset i København.<br />
Besøg af ministerpræsident i Danmark 16-17. september og kongefamilien i Vietnam 2-6. november<br />
Efter fem år på posten i Hanoi var det<br />
en veloplagt Peter Lysholt Hansen, der<br />
fortalte om det seneste års udvikling i<br />
Vietnam. Vietnam er et af de største samarbejdslande<br />
for dansk udviklingsbistand, og<br />
det dansk-vietnamesiske samarbejde udvikler<br />
sig med rivende hast. Udviklingsbistanden er<br />
fortsat rygraden i samarbejdet, og Danmark<br />
bidrog med godt 416 millioner kr. i 2008.<br />
Der har været fortsat økonomisk fremgang<br />
i Vietnam, og gennemsnitsindtægten har nu<br />
nået 1.028 dollar per indbygger (BNI 2008),<br />
og befolkningstallet 86,9 mio. Væksten var<br />
på 6 procent i 2008, inflation 1,9 procent .<br />
Underskuddet på handelsbalancen var på<br />
17,5 mia. dollar. Udenlandske investeringer<br />
på 64. mia. dollar (udbetalt 11 mia. dollar).<br />
Udenlandsk bistand var på 5,4 mia. dollar,<br />
per indbygger 52 dollar, foruden overførsler<br />
fra ’viet kieu’ (vietnamesere i udlandet) på<br />
anslået 6-8 mia. dollar.<br />
Regeringens stimuleringspakker på 8 mia.<br />
dollar har fastholdt det lokale forbrug på et<br />
efter omstændighederne højt niveau, og alle<br />
produktionssektorer kan rapportere stigende<br />
produktion i forhold til årets første måneder.<br />
Bruttonationalproduktet er øget med over 4<br />
procent i perioden januar – august, og målet<br />
for 2009 på omkring 5 procent er bestemt<br />
realistisk. Udenrigshandlen er fortsat faldene,<br />
og det gælder især Vietnams samhandel med<br />
Europa og USA, mens samhandelen med de<br />
asiatiske naboer opretholdes på et nogenlunde<br />
tilfredsstillende niveau. De først otte måneders<br />
handelsbalanceunderskud er på godt 5 mia.<br />
dollar, hvilket er mere end en halvering i forhold<br />
til 2008. Eksporten er reduceret med ca. 14<br />
procent og importen med godt 28 procent.<br />
Partikongres<br />
Næste år vil blive præget af partikongressen i<br />
2011 med indbyrdes positioneringer i partiet,<br />
markeringer og kampe mellem fornyere og<br />
traditionalister. Den politiske stabilitet vil<br />
fortsætte, og der er ingen udsigt til social uro<br />
eller væsentlig arbejdsløshedskrise.<br />
Skruen er blevet strammet på det seneste i<br />
forhold til ytringsfrihed og menneskerettigheder,<br />
bl.a. med arrestation af advokaten Le Cong<br />
Af Wilfred Gluud<br />
Dinh. Der er intern uenighed om udnyttelse<br />
af bauxit-forekomsterne i Dak Nong.<br />
Vietnam er i stigende grad blevet en international<br />
spiller med plads i FN’s Sikkerhedsråd<br />
2008-09 og formandskab for ASEAN i 2010,<br />
med i flere bilaterale handelsaftaler og har<br />
fortsat større økonomisk betydning i regionen<br />
og globalt.<br />
Samtidig er der en stærk udvikling i<br />
handelsrelationerne mellem virksomheder<br />
fra Danmark og Vietnam med dansk eksport<br />
952 mio. (især maskiner, nyt er fødevarer til<br />
supermarkeder) og dansk import på 1.091 mio.<br />
kroner (især beklædning, møbler og fisk). I<br />
første kvartal 2009 faldt den danske eksport<br />
med 40 procent og importen steg med 12<br />
procent. Også kultursamarbejdet blomstrer,<br />
stærkt hjulpet af et dansk kulturbistandspro-<br />
gram. Vietnam er i stigende grad blevet mål<br />
for danske turister.<br />
Fattigdomsreduktion<br />
Den danske bistand til Vietnam har bragt<br />
mange konkrete resultater inden for bl.a. fiskeri,<br />
landbrug, vand og sanitet samt miljø. Og<br />
den har bidraget direkte til den imponerende<br />
fattigdomsreduktion, især blandt de etniske<br />
minoriteter, som Vietnam har præsteret inden<br />
for de seneste 10-15 år.<br />
Den danske bistand bidrager også til<br />
udviklingen af private virksomheder, der<br />
er drivkraften i Vietnams høje økonomiske<br />
vækst og årsagen til, at der skabes mere end 1,5<br />
mio. nye arbejdspladser hvert år. Det sker såvel<br />
gennem direkte samarbejde mellem danske<br />
og vietnamesiske virksomheder under det<br />
såkaldte B2B-program, som i form af blandede<br />
kreditter og støtte til forbedring af rammevilkårene<br />
for det private erhvervsliv. Der er<br />
i dag omkring 100 danske virksomheder i<br />
Vietnam.<br />
Som noget nyt er klimaændringer og katastrofeforebyggelse<br />
kommet på dagsordenen<br />
for det dansk-vietnamesiske udviklingssamarbejde.<br />
Besøg i Danmark<br />
Ministerpræsident Nguyen Tan Dung aflægger<br />
officielt besøg i Danmark 16.-17. september<br />
ledsaget af en stor erhvervsdelegation for at<br />
styrke det kommercielle samarbejde og afholde<br />
højniveaumøder med danske ministre<br />
om klimaforandringer, handel og investeringer,<br />
udviklingssamarbejdet, uddannelse, og<br />
internationale spørgsmål.<br />
Besøg i Vietnam<br />
Regentparret og kronprinsparret aflægger<br />
statsbesøg i Vietnam i fra 2.- 6. november. En<br />
uges besøg i Hanoi, Hue og Ho Chi Minh City,<br />
med omfattende erhvervs- og kulturprogram.<br />
Statsbesøget i Vietnam skal bane vejen for øget<br />
samhandel og stigende danske investeringer,<br />
og foreløbig over 55 danske virksomheder<br />
deltager i statsbesøget. Der er lavet logo til<br />
besøget der sloganet ”Denmark and Vietnam<br />
- Let’s Do Business”.<br />
www.ambhanoi.um.dk og www.davifo.dk<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 21
Hvad betyder Doi Moi for<br />
den enkelte familie<br />
Det fælles spørgsmål, som alle forfattere i bogen<br />
”Reconfiguring Families in Contemporary Vietnam” beskæftiger sig med, er:<br />
Hvad sker der i vietnamesiske familier under overgangen fra en socialistisk økonomi til markedsøkonomi<br />
Af Tine Gammeltoft<br />
Toan er en ung ugift vietnamesisk mand,<br />
som bor i Los Angeles på USA’s vestkyst.<br />
Her arbejder han som pedel på en skole,<br />
hvor han rengør toiletter. Arbejdet er dårligt<br />
betalt, og han er pinligt berørt, når han skal<br />
fortælle andre, hvad han laver. Med den slags<br />
arbejde og indkomst forventer han ikke at han<br />
kan finde en kvinde at gifte sig med.<br />
”Mit arbejde har ingen status i dette<br />
samfund, siger han; ingen kvinde vil gifte<br />
sig med mig”.<br />
Men Toan vil gerne giftes, så med jævne<br />
mellemrum tager han til Vietnam i håb om<br />
at finde en kæreste. På ægteskabsmarkedet<br />
i Vietnam har han en helt anden status end i<br />
USA: I Vietnam er han rig, han kan invitere<br />
venner og familier på dyre restauranter og<br />
betaler gerne to millioner vietnamesiske dong<br />
for en flaske Hennessy cognac på en café. Når<br />
han er i Vietnam, kan han for en tid spille<br />
rollen som den rige Viet Kieu fra USA, der<br />
vender succesfuld hjem. Prisen betaler han,<br />
når han kommer tilbage til USA: her lever han<br />
af nudler og går aldrig ud. Toan lever, med<br />
andre ord, som i et u-land, når han er i USA,<br />
og som i et i-land, når han er i Vietnam.<br />
Lua er en 14-årig skolepige, som bor sammen<br />
med sin bror på 9 og sin bedstefar på<br />
60 i landsbyen Dong Vang i Den Røde Flods<br />
delta. Luas forældre arbejder i Hanoi, hendes<br />
Reconfiguring Families in<br />
Contemporary Vietnam<br />
Redigeret af Magali Barbieri & Danièle<br />
Bélanger. Stanford University Press 2009,<br />
444 sider. Magali Barbieri er researcher for<br />
Institut National d’Études Demographiques i<br />
Paris, og leder af instututtets Population and<br />
Development Division. Daniele Belanger er<br />
Canada Research Chair i Population, Gender<br />
and Development, and associate professor<br />
i Department of Sociology på University of<br />
Western Ontario.<br />
Køb bogen via DVF’s hjemmeside, Generelt,<br />
Books in English.<br />
mor som gadehandler, hendes far som bygningsarbejder.<br />
De kommer kun hjem cirka<br />
en gang om måneden. I deres fravær er Lua<br />
den ansvarlige for hjemmet: Det er hende, der<br />
vasker tøj, køber ind, laver mad og sørger for<br />
at bedstefar får sin medicin og at lillebror får<br />
lavet sine lektier. Folk i landsbyen roser hende<br />
for hendes ansvarlighed og modenhed, men<br />
hendes mor er ked af det.<br />
”Hver gang jeg kommer hjem og ser, hvor<br />
tynde mine børn er, og hvor hårdt Lua må<br />
arbejde, må jeg tage mig sammen for ikke at<br />
græde”, siger hun.<br />
Toan og Lua er to af de personer, man møder<br />
i Magali Barbieri & Danièle Bélangers nye<br />
bog om familier i Vietnam. Bogen er blevet til<br />
på baggrund af en konference i Paris i 2004, og<br />
indeholder bidrag fra demografer, sociologer<br />
og antropologer fra USA, Vietnam, Canada,<br />
Frankrig og Singapore. Det fælles spørgsmål,<br />
som alle bogens forfattere beskæftiger sig med,<br />
er: Hvad sker der i vietnamesiske familier<br />
i overgangen fra en socialistisk økonomi til<br />
markedsøkonomi<br />
Der er nu gået to årtier siden reformprocessen<br />
Doi Moi startede, og i løbet af den tid har<br />
det vietnamesiske samfund undergået drastiske<br />
forandringer. Den økonomiske vækst er<br />
boomet, forbrugsmulighederne eksploderet,<br />
politiske relationer mellem stat og borgere er<br />
forandret, og kontakten til udlandet intensiveret.<br />
En af bogens hovedpointer er, at den<br />
økonomiske ’transition’ fra socialisme til<br />
markedsøkonomi kun kan forstås ved at<br />
tage familiers strategier i betragtning. Hvor<br />
en række andre bøger har set på transitionen<br />
fra et makro-perspektiv, vender denne bog<br />
blikket mod mikro-niveauet, og går tæt på<br />
familier: Hvad sker der i relationer mellem<br />
ægtefolk, mellem forældre og børn, mellem<br />
bedsteforældre og andre familiemedlemmer<br />
i disse år, hvor Vietnam undergår en række<br />
Side 22<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
3 · 2009
hastige forandringer Hvad sker der, når landbrugsproduktionen<br />
igen udlægges til familier;<br />
når social omsorg for syge, gamle og handicappede<br />
i vid udstrækning igen skal varetages af<br />
familien frem for staten; når kløften mellem<br />
rig og fattig pludselig vokser drastisk<br />
Økonomi og relationer<br />
I bogens introduktion giver Bélanger og<br />
Barbiere et klart og kortfattet overblik over<br />
den ’transition’, som Doi Moi har indebåret. De<br />
advarer mod at sætte alt for skarpe skillelinjer<br />
op mellem ’før’ og ’efter’ Doi Moi og pointerer,<br />
at mange af de forandringer, der foregår i dag,<br />
har rødder der rækker langt længere tilbage i<br />
tid end til reformernes start.<br />
Introduktionen giver også et kort historisk<br />
rids over, hvad der har ligget i begrebet familie<br />
igennem tiden i Vietnam og ser på, hvordan<br />
familien har spillet sammen med de større<br />
sociale og politiske skift, der er sket igennem<br />
kolonialisme, revolution, socialisme, og overgangen<br />
til markedsøkonomi.<br />
Udover introduktion og efterord indeholder<br />
bogen 13 kapitler, som fremlægger nyere<br />
forskning om forskellige aspekter af vietnamesiske<br />
familiers liv. Kapitlerne spænder vidt,<br />
og giver tilsammen et rigt indblik i familieliv,<br />
generationsrelationer og social forandring i<br />
Vietnam i dag. Der er kapitler om familieplanlægning,<br />
om sundhedspleje, om hiv/aids,<br />
om unge og ældre, om immigranter i USA,<br />
om kvindelige overhoveder i husholdningen,<br />
om familier på land og i by, om arbejde og<br />
uddannelse og migration.<br />
Sundhedsvæsenet ændret<br />
Kapitel 3 og 4 vil være af særlig interesse for<br />
de af DVFs medlemmer, der er engageret i<br />
foreningens sundheds- og hiv-projekter. I<br />
kapitel 3, der handler om sundhedspleje og<br />
familien i Vietnam, giver Anil Deolalikar først<br />
et historisk rids over de forandringer, der er<br />
sket i Vietnams sundhedssektor de seneste par<br />
årtier, og ser dernæst nærmere på udvalgte<br />
sundhedsproblemer.<br />
I den første del af kapitlet beskriver<br />
Deolalikar, hvordan den vietnamesiske stat<br />
de sidste par årtier har trukket sig mere og<br />
mere ud af sundhedssektoren. I årene før<br />
Doi Moi, og især fra 1968 og to årtier frem,<br />
investerede staten betydelige ressourcer i opbygningen<br />
af et sundhedsvæsen, der sikrede<br />
hele befolkningen adgang til sundhedsydelser.<br />
Selvom der desværre ikke findes studier af,<br />
hvordan lokale sundhedsklinikker fungerede i<br />
1960erne og 1970erne, ved man, at der i denne<br />
tid blev etableret et vidtrækkende netværk<br />
af sundhedsfaciliteter, som ydede primær<br />
sundhedspleje, samt en række meget effektive<br />
sundhedsprogrammer rettet mod malaria,<br />
diarré sygdomme og andre smitsomme<br />
sygdomme.<br />
Tine Gammeltoft<br />
Tine Gammeltoft er lektor ved Institut for<br />
Antropologi, Københavns Universitet siden<br />
2002. Ph.d. i antropologi, Københavns<br />
Universitet, 1997, mag.art. i kultursociologi,<br />
Københavns Universitet, 1992. Taler og læser<br />
vietnamesisk efter studieophold i Vietnam<br />
1992-1994, 1998, og 2003-2006.<br />
Har skrevet bogen “Women’s Bodies,<br />
Women’s Worries. Health and Family<br />
Planning in a Vietnamese Rural Community”,<br />
Curzon Press, 1999 London, 278 sider.<br />
Biografi på www.kvinfo.dk.<br />
Men siden Doi Moi har regeringen prioriteret<br />
sundhed lavere, og sundhedsudgifter<br />
dækkes i stigende omfang af individer og<br />
husholdninger frem for af staten. Det har<br />
været muligt, skriver Deolalikar, fordi familiers<br />
indkomster i samme periode er vokset<br />
kraftigt: mange familier har nu midler til at<br />
betale for ting, de ikke havde haft råd til ti<br />
år tidligere.<br />
Men når prisen for sundhedspleje skal<br />
betales af den enkelte selv, opstår der også<br />
stigende ulighed: De borgere i Vietnam, der<br />
har råd, kan i dag købe avanceret medicinsk<br />
behandling, mens de, der ikke har råd, oplever<br />
en ekstrem sårbarhed, når sygdom rammer.<br />
For Vietnams fattige er sygdom ofte lig<br />
økonomisk katastrofe: Et hospitalsophold<br />
koster typisk op imod en fjerdedel af det,<br />
et fattigt hushold har til forbrug om året.<br />
Udover uligheden peger Deolalikar på andre<br />
problemer, som kommercialiseringen af<br />
sundhedsvæsenet medfører.<br />
Et problem er et galopperende medicinforbrug.<br />
Fordi medicin nu er en vare, der<br />
sælges uden nogen særlig regulering, og ofte<br />
tilmed en billig vare, er der de seneste år sket<br />
en enorm vækst i selv-medicinering. Folk<br />
køber ofte deres medicin af medicin-sælgere,<br />
som ikke har nogen særlig uddannelse og<br />
som sælger medicin, der ikke kræver recept.<br />
Konsekvensen er bl.a. en udbredt antibiotika<br />
resistens, som kan gøre det vanskeligt for<br />
Vietnam at kontrollere og forebygge infektionssygdomme.<br />
Familien og hiv/aids<br />
Kapitel 4 er skrevet af Myriam de Loenzien og<br />
har titlen ’Familien – en hjørnesten i kampen<br />
mod HIV/AIDS.’ De Loenzien viser, hvordan<br />
den vietnamesiske regering i øjeblikket placerer<br />
familien i centrum, når det gælder pleje<br />
af de individer, der er ramt af hiv/aids. I første<br />
del af kapitlet viser Loenzien, hvordan den<br />
vietnamesiske stat til at begynde med definerede<br />
hiv/aids som et socialt problem snarere<br />
end et sundhedsproblem. Hiv/aids blev set<br />
som et ’socialt onde’, der var forbundet med<br />
andre ’sociale onder’ såsom narkomisbrug,<br />
spil, prostitution og kriminalitet.<br />
Det blev imidlertid efterhånden tydeligt,<br />
at denne tilgang havde uhensigtsmæssige effekter,<br />
herunder en omfattende diskrimination<br />
af hiv-smittede mennesker. Siden 2003 har<br />
regeringen derfor defineret hiv/aids som et<br />
sundhedsproblem og som et problem, der<br />
kun kan løses via en fælles indsats, hvor både<br />
individer, familier, nærsamfund og nationen<br />
som helhed må arbejde sammen.<br />
Især familiens ansvar for hiv/aids-forebyggelse<br />
og kontrol understreges fra officielt<br />
hold: Forventningen er, at familien sørger for,<br />
at personer med hiv/aids fortsat kan forblive<br />
integreret i nærsamfundet frem for at blive<br />
diskrimineret og udstødt.<br />
I sin egen forskning har de Loenzien<br />
set på, hvordan familier med et hiv-smittet<br />
familiemedlem så tackler den udfordring,<br />
staten stiller dem overfor. Hun har talt med 64<br />
hiv-smittede personer og deres familier, alle i<br />
Hanoi. De hiv-smittede mænd og kvinder, hun<br />
har talt med, beskriver deres familier på meget<br />
ambivalent vis: De fremstiller familien som<br />
det sted, de kan finde hjælp og støtte – men<br />
også som en meget kontrollerende instans,<br />
som indimellem bidrager til den hiv-smittedes<br />
isolation snarere end til social integration.<br />
Solidt overblik over familieliv<br />
Styrken i de Loenziens kapitel og i flere andre<br />
af bogens kapitler er den kombination af<br />
forskellige former for data, der trækkes på.<br />
De Loenzien giver os indblik i statistikker og<br />
lovtekster, men også i de følelser og frustrationer,<br />
som udtrykkes af mennesker, hun har<br />
talt med i Hanoi.<br />
Det samme gælder en række andre kapitler,<br />
særligt Hung Cam Thai’s kapitel om unge<br />
Viet Kieu mænd, der drømmer om at blive<br />
gift; Danièle Bélanger og Katherine Pendakis’<br />
kapitel om unge ugifte kvinder fra landet,<br />
der får fabriksarbejde i storbyen, hvor de<br />
arbejder hårdt for at kunne sende penge hjem<br />
og gengælde lidt af alt det, deres forældre har<br />
gjort for dem; og Truong Huyen Chis kapitel<br />
om, hvad arbejde betyder for mennesker i en<br />
landsby i Den Røde Flods delta, hvor mange<br />
voksne udfører migrantarbejde i Hanoi, mens<br />
deres børn bliver boende hjemme i landsbyen,<br />
alene eller sammen med bedsteforældre.<br />
Kapitler som disse giver konkrete og<br />
levende indblik i de mange måder, familieliv<br />
udspilles på i Vietnam i dag, mens de lange<br />
historiske linjer trækkes på eksemplarisk vis<br />
i bogens introduktion og efterord. Denne bog<br />
vil være værd at læse for alle med interesse i<br />
samfundsforhold i Vietnam i dag. Den giver et<br />
solidt overblik over den eksisterende viden om<br />
familieliv i landet og præsenterer interessant<br />
ny forskning om familien set fra en række<br />
forskellige samfundsvidenskabelige vinkler.<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 23
Nye rejseguides<br />
Både de bedste danske og engelske Vietnam-guides er kommet i nye udgaver.<br />
Den danske er et ’must’ for nye turister, den er let at bære og nem at bruge.<br />
Den tiende Lonely Planet er mere omfattende og uundværlig når man rejser rundt på egen hånd<br />
Turen går til Vietnam<br />
Den nye 5. udgave af denne glimrende guidebog er<br />
velorganiseret og let at have i tasken. Denne gang<br />
er stilen lagt om til en mere fortællende prosastil,<br />
hvor f.eks. det første afsnit hedder ”Grøn te og gæstfrihed”.<br />
Samtidig er bogen er blevet lidt bredere og<br />
lidt mindre i højden, også en klar gevinst.<br />
Ligesom de forrige udgaver er bogen skrevet<br />
af Niels Fink Ebbesen, der har fået hjælp af sin<br />
vietnamesiske kone Ngo Tho Hoa. Det er et stort<br />
fremskridt at alle vietnamesiske ord skrives med<br />
korrekte accenter, så man har en chance for at<br />
udtale dem korrekt efter den to siders miniparlør<br />
bag i bogen.<br />
Bogen dækker hele Vietnam med storbyerne<br />
Hanoi og Ho Chi Minh City, bjergene i nord, det<br />
centrale Vietnam, kysten og højlandet i syd samt<br />
Mekong og Phu Quoc. Den er praktisk opbygget<br />
og illustreret med gode fotos taget af danskere.<br />
Bogen har, som resten af serien, et godt register og<br />
krydshenvisninger, specialtegnede kort og bykort.<br />
Bagerst finder man et afsnit med praktiske<br />
informationer. Desuden små lister over restauranter<br />
og hoteller samt omtale af kollektive transportmuligheder<br />
i Vietnam, hvor vi anbefaler dem, der rejser<br />
på egen hånd, også at medbringe Lonely Planet.<br />
Turen Går Til Vietnam. Politikens Forlag 2008,<br />
156 sider. 240 gram. Pris: 160 kr.<br />
Af Wilfred Gluud<br />
Rejser - Guidebøger<br />
Se www.davifo.dk - Rejser - Guidebøger.<br />
Køb engelske bøger på Amazon-UK via<br />
vores hjemmeside, så går en procentdel til<br />
Indsamling af Hospitalsudstyr. Og man kan<br />
rolig købe bøger Used eller New på Amazon,<br />
det er tit billigere.<br />
Rejsen rundt<br />
i Vietnam<br />
Rejsen rundt i Vietnam giver indgående baggrundsviden,<br />
og er god at læse, mens du planlægger din<br />
rejse - samt en ideel erindringsbog efter rejsen. Den<br />
er produceret i samarbejde med Insight Guides og<br />
er en inspirationsbog med et væld af flotte billeder<br />
af udenlandske fotografer plus glimrende tekster på<br />
dansk om landet og dets historie.<br />
Bogen er oversat og bearbejdet af Niels Fink<br />
Ebbesen. Køb den i boghandelen eller lån den på<br />
biblioteket. Læs den inden turen, er for tung at slæbe<br />
rundt på Vietnam.<br />
Rejsen rundt i Vietnam. Politikens Forlag 2007.<br />
5.udg. 377 sider, 776 gram. Pris 240 kr.<br />
Lonely Planet<br />
For de, der rejser rundt i Vietnam på egen hånd,<br />
anbefaler vi Lonely Planets Vietnam, der er så<br />
populær, at den nu er kommet i 10. udgave! Den<br />
nye udgave har igen udvidet dækning med 106 kort<br />
og beskrivelse af alt fra mad, sprog, sundhed og<br />
transport. Desuden har den et meget stort udvalg<br />
af hoteller og restauranter i alle prisklasser.<br />
Der er nu 28 sider i farver, men det er ikke en<br />
billedbog. De resterende 540 sider er pakket med<br />
informationer i sort/hvid med lille skrift. Man skal<br />
helst studere bogen i ro og fred, for de mange informationer<br />
og den lille skrift gør den svær at læse, når<br />
man er på farten. Især bykortene er svære at læse,<br />
især hvis man går rundt.<br />
Lonely Planet, de rygsæksrejsendes bibel,<br />
udmærker sig først og fremmest ved uovertruffen<br />
grundighed og detaljerigdom, hvad angår de<br />
konkrete beskrivelser af byer, steder, hoteller og<br />
restauranter. For folk, der rejser på egen hånd, må<br />
den være obligatorisk og nærmest uundværlig.<br />
Lonely Planet Vietnam. 548 sider, 455 gram.<br />
Sælges lige nu for kun 150 kr. hos DVF.<br />
Enkelte eksemplarer af 9. udgave<br />
realiseres for kun 50 kr.<br />
Citiescape: Ho Chi Minh City<br />
Dette er ikke en guidebog, men indtryk, scener og<br />
fotografier fra Ho Chi Minh City. Læs den inden<br />
rejsen, i flyveren eller brug den som gave.<br />
Citiescape Asia: Ho Chi Minh City<br />
Lonely Planet, 93 sider, 6,99 pund.<br />
Vietnam - Culture Smart!<br />
Denne lille bog bør man læse inden længere ophold<br />
eller forretningsbesøg, for den giver en kortfattet<br />
introduktion til skikke og kultur, der er væsentligt<br />
forskellige fra den vestlige verden. Det er vigtigt<br />
ikke at gå galt af sine vietnamesiske værter eller<br />
forretningsforbindelser. Den kommer i et lille handy<br />
format der kan læses i flyveren på vej til Vietnam.<br />
Vietnam - Culture Smart! The Essential Guide to<br />
Customs & Culture by Geoffrey Murray.<br />
£6,26. 168 sider, 174 gram. 9,95 pund.<br />
Hanoi & Halong Bay Encounter<br />
Lille, overskuelig, let at bære rundt på, og alligevel<br />
alt hvad man behøver, når man bevæger sig rundt i<br />
Hanoi til fods eller med taxa. Bogen og de tilhørende<br />
kort er i farver.<br />
Lonely Planet, 2007, 186 sider. 6,99 pund.<br />
Side 24<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
3 · 2009
Lækker mad og hygge i Nha Trang<br />
Lille ny vietnamesisk restaurant i den sydlige ende af Nørrebro. Maden er spændende, frisk og rigtig lækker<br />
I<br />
Rantzausgade på Nørrebro er der åbnet<br />
en lille hyggelig restaurant, tæt på<br />
Åboulevarden og Åbuen (den nye gangog<br />
cykelbro fra Nørrebro til Frederiksberg).<br />
Det er også lige ved siden af Brorsonskirken,<br />
hvor de afviste irakiske asylsøgere opholdt<br />
sig. Ejeren Dang kommer oprindeligt fra Nha<br />
Trang, så det var naturligt at bruge det som<br />
navn for den nye restaurant og udgangspunkt<br />
for spisekortet. Lokalet er lyst og enkelt med<br />
22-26 pladser.<br />
Lille, men godt vinkort, med flasker fra<br />
139 til 189 kr. Øl 25 kr., Saigon Beer 35 kr. Man<br />
kan få en glimrende Pho Bo Tai (oksekød med<br />
brede risnudler) til 78 kr. og Pho Gà (kylling)<br />
til samme pris.<br />
Som forret er de friske ruller med rejer og<br />
salat til 65 kr. virkelig lækre, men jeg foretrækker<br />
dog fiskesovs frem for jordnøddesovs.<br />
Det beder man blot om. Hovedretter til 88 kr.<br />
med kylling, oksekød eller rejer med ris eller<br />
nudler, kogte eller stegte. Stegt and med shitakesvampe<br />
til 108 kr., en ret med en fin smag,<br />
men som jeg selv finder for lidt krydret.<br />
Specialiteterne er Grillet kongerejser med<br />
Af Wilfred Gluud<br />
Restaurant Nha Trang<br />
Jesper Brochmandsgade 1,<br />
2200 Kbh. N,<br />
Rantzausgade ved Brorsonskirken.<br />
Man-Fre. 17-22, Lør-Søn. 14-22<br />
Tlf: 32 16 18 88.<br />
www.nhatrang.dk<br />
Sate-sauce eller Grillet Laks med specialsauce<br />
til 118 kr., Alt Godt fra Havet eller Nha<br />
Trang- specialiteter til 128 kr. Man kan også<br />
få lynstegt oksemørbrad serveret sydende på<br />
jernpande til 148 kr<br />
Jeg har spist der flere gange og er meget<br />
begejstret for den autentiske smag af Vietnam.<br />
Sidst var vi to, der til forret fik Banh Xeo,<br />
sprøde rispandekager med rejer, svinekød<br />
og bønnespirer samt grøn salat og fiskesovs.<br />
Den var virkelig sprød og delikat til 55 kr.<br />
Hovedretterne til 88 kr. var stegt oksekød<br />
med citrongræs og chili og kylling mild karry,<br />
begge til 88kr. Dertil to Saigon Beer hver, I<br />
alt 426 kr.<br />
Spis på davifo.dk<br />
Ejerne på Nha Trang står selv for servering<br />
og køkken, her under det maleri som også<br />
er restaurantens logo. Foto Wilfred Gluud<br />
Vores restaurantside er ændret, så vi starter med en bedre oversigt over restauranter i København, og separate sider med de restauranter, vi har<br />
anmeldt. Vi savner fortsat medlemmer, der vil anmelde vietnamesiske restauranter i provinsen. I Århus er der nu 6 restauranter!<br />
www.davifo.dk - Mad og kultur - Restauranter<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 25
Side 26<br />
Ny bro i Haiphong<br />
MT Højgaard har underskrevet en kontrakt<br />
om konstruktion af en ny vejbro i det nordlige<br />
Vietnam. Den nye sekssporede hængebro skal<br />
bygges i kystbyen Haiphong 100 km fra Hanoi.<br />
Den nye bro skal opføres over floden Lach<br />
Chay, som er én af mange store floder i området.<br />
Byggeriet starter formelt 2. september.<br />
Skråstagsbroen hedder Rao II og den bliver<br />
i alt 240 meter lang og 25,5 meter bred. Den<br />
minder i udførelsen om den danske Farøbro,<br />
men i modsætning til denne bliver Rao II<br />
udført med spænd i kun den ene side og med<br />
bare én pylon, som bærer et hovedfag på 120<br />
meter og et sidefag på 70 meter.<br />
”Vi har genopfrisket vores færdigheder<br />
på bro-området og ser frem til at starte op i<br />
Vietnam med det første større broprojekt siden<br />
Øresundsbroen”, udtaler Henning Schultz,<br />
som er chef for MT Højgaards udlandsafdeling.<br />
”Broen vil foruden fire vejbaner også få<br />
et fortov i hver retning og en særlig vejbane<br />
til knallerter. En stor del af den lokale trafik<br />
foregår nemlig på små scootere eller knallerter,<br />
hvis alle skiftede til bil, ville trafikken bryde<br />
fuldstændig sammen”, forklarer Henning<br />
Schultz.<br />
Broen er designet af det finske rådgiverfirma<br />
Finn Road og støttet af den finske<br />
regering. Det vil tage ca. 21 måneder at opføre<br />
den og hovedentreprisebeløbet er på 20,5 millioner<br />
Euro.<br />
ScanAsia 30/7, www.mthojgaard.dk<br />
Handikap-organisation i Hanoi<br />
Siden 2004 har Landsforeningen af Polio-,<br />
Trafik og Ulykkesskadede (PTU) med stor<br />
succes støttet organisering og opbygning af en<br />
regional paraplyorganisation i Hanoi-området.<br />
Således havde ”Disabled People Hanoi” i 2008<br />
23 medlemsorganisationer med godt 1.300<br />
medlemmer, og blev officielt godkendt af myndighederne<br />
i januar 2006. PTUs indsats indtil<br />
2008 har først og fremmest haft til formål at<br />
konsolidere DP Hanoi, især træningskurser<br />
og udgivelsen af medlemsbladet Nang Xuan<br />
Newsletter.<br />
Kort nyt<br />
I januar 2009 startede PTU sammen med<br />
DP Hanoi et nyt 3-årigt projekt, der finansieres<br />
af Danida-midler via Projektrådgivningen<br />
med 1,6 mio. kr. I det nye projekt skal indsatsen<br />
i Hanois distrikter intensiveres. Et af målene er<br />
at forøge antallet af medlemsorganisationer i<br />
de forskellige distrikter i Hanoi, hvor organiseringsgraden<br />
for mennesker med handikap<br />
stadigvæk er meget lav. DP Hanoi skal også<br />
yde mere målrettet støtte til kvinder med<br />
handikap, ligesom der skal gøres en indsats<br />
for at hjælpe mennesker med handikap med<br />
at komme i arbejde. Udover indsatsen i<br />
distrikterne skal DP Hanoi styrkes gennem<br />
ledertræning og erfaringsudveksling nationalt<br />
såvel som internationalt.<br />
Landsforeningen af Polio-, Trafik og<br />
Ulykkesskadede (PTU) er en forening af<br />
personer med varigt bevægelseshandikap<br />
med omkring 6.000 aktive og 4.000 støttemedlemmer.<br />
PTU har rødder tilbage til 1945,<br />
hvor foreningen blev etableret på grund af<br />
polioepidemier. PTU har udvidet medlemskredsen<br />
og omfatter i dag også personer, der<br />
er kommet til skade i trafikken eller ved andre<br />
ulykker.<br />
www davifo.dk, Bistandsarbejde, <strong>Dansk</strong>e NGO<br />
Nyt Carlsberg bryggeri i Vung Tau<br />
I juni begyndte opførelsen af et 42 millioner<br />
dollar bryggeri i den sydlige provins Ba Ria-<br />
Vung Tau. Bryggeriet vil få en årlig kapacitet<br />
på 50 millioner liter i første fase, som kan<br />
fordobles i anden fase. Fabrikken skal brygge<br />
Carlsberg og Hanoi Beer og forøge salget på<br />
det sydlige marked.<br />
Hanoi-Vung Tau bryggeriet er et konsortium<br />
mellem det danske Carlsberg, det<br />
vietnamesiske statsdrevne Hanoi Beer and<br />
Beverage Corporation og det vietnamesiske<br />
glas og keramik forbund. Carlsberg og Hanoi<br />
Beer har hver 45% af aktierne.<br />
ScanAsia 8/6, www.carlsberggroup.com<br />
Agent Orange Dag 10. august<br />
Vietnam har udnævnt 10. august til ”Agent<br />
Orange Dag” for at rejse midler til ofrene for<br />
Agent Orange ukrudtsmidler, den amerikanske<br />
hær sprøjtede over Vietnam under krigen.<br />
10. august markerer den dag for 48 år siden,<br />
da Agent Orange for første gang blev sprøjtet<br />
over Vietnam.<br />
Vietnams <strong>Forening</strong> af ofre for Agent<br />
Orange/Dioxin (VAVA) oplyser, at de giftige<br />
afløvningsmidler med øgenavnet ”Agent<br />
VietNam<br />
A J O U R<br />
Orange” på grund af. de orangefarvede bånd<br />
om de tønder, giften blev opbevaret i, har resulteret<br />
i 400.000 menneskers død og millioner<br />
af tilfælde af kræft og andre sygdomme.<br />
Op til 10.august har VAVA og Vietnams<br />
Røde Kors organiseret fundraising møder,<br />
udstillinger, koncerter og filmforevisninger<br />
over hele landet til støtte for Agent Orange<br />
ofrene.<br />
I Ho Chi Minh Byen (HCMC) var der i ugen<br />
fra 2. august en udstilling med 200 fotografier,<br />
der viste ofrenes dagligliv, et smerte-forum,<br />
samt mange fundraising aktiviteter. Søndag d.<br />
9. august deltog over 10.000 mennesker, mange<br />
i kørestole, i en fundraising demonstrationen<br />
til støtte for Agent Orange-ofre og ”fattige<br />
handikappede mennesker”. Demonstrationen<br />
i byens centrum var organiseret af Røde Kors<br />
og Vietnams TV, der indsamlede næsten VND<br />
4 milliarder (224.000 dollar).<br />
10 .august blev der vist dokumentarfilm og<br />
talkshows på lokale tv-kanaler – især VTV4.<br />
Blandt dem ”Agent Orange – 30 år efter”,<br />
en prisvindende drama-dokumentar om de<br />
vietnamesiske ofre, produceret og instrueret<br />
af John Trinh, medlem af den International<br />
Dokumentar Association i Los Angeles.<br />
Repræsentanter for VAVA, HCMC og andre<br />
velgørere skænkede fredag 14. august 47.000<br />
dollar til dioxin-ofre ved en ceremoni i HCMC.<br />
Donationer i form af stipendier og tilskud til<br />
huse fra erhvervslivet udgjorde en del af de<br />
over 112.000 dollar, som blev indsamlet under<br />
VAVAS kampagne 2.-10. august.<br />
Thanh Nien News, Reuters 10/8,<br />
World Watch 27/7 and VNS<br />
Artikler på engelsk www.davifo.dk,<br />
generelt, Agent Orange News<br />
Calley undskylder My Lai-massakren<br />
"Der går ikke en dag, hvor jeg ikke føler fortrydelse<br />
over, hvad der skete," siger løjtnant<br />
William Calley. Officeren, der stod i spidsen<br />
for massakren i 1968 på omkring 500 vietnamesere<br />
i landsbyen My Lai, tilbyder nu for<br />
første gang en offentlig undskyldning. "Jeg<br />
føler fortrydelse for de vietnamesere, der<br />
3 · 2009
lev dræbt, for deres familier, for de amerikanske<br />
soldater, der var indblandet og for<br />
deres familier. Jeg er meget ked af det," sagde<br />
William Calley i et offentligt forsamlingshus<br />
i Georgia.<br />
Den 66-årige tidligere løjtnant fik i 1971<br />
en livstidsdom for at være ansvarlig for 22 af<br />
drabene på de omkring 500 vietnamesere -<br />
hvoraf de fleste var kvinder og børn. Men den<br />
daværende amerikanske præsident Richard<br />
Nixon ændrede dommen til tre års husarrest.<br />
Calley insisterede på, at han fulgte ordrer fra<br />
sine overordnede.<br />
Da massakren i My Lai fandt sted, havde<br />
de amerikanske soldater været på en "search<br />
and destroy" mission for at udrydde kommunistiske<br />
soldater i et Viet Cong-territorium.<br />
Selvom fjenden ikke var i nærheden, skød<br />
det amerikanske Charlie-kompagni civile<br />
vietnamesere. Da historien over et år senere<br />
kom ud, ødelagde den USA's hærs omdømme<br />
og medvirkede kraftigt til, at den folkelige<br />
opbakning til Vietnamkrigen vendte.<br />
Avisen.dk 22/8<br />
Kendt advokat arrasteret<br />
Den prominente advokat og menneskeretsforkæmper<br />
Le Cong Dinh blav arresteret af<br />
Sikkerhedspolitiet 13. juni for ”at samarbejde<br />
med nationale og udenlandske reaktionære<br />
kræfter med det formål at sabotere den vietnamesiske<br />
stat”. Le Cong Dinh blev arresteret<br />
i sit hjem i Ho Chi Minh Byen.<br />
Han er sigtet for brud på straffelovens nationale<br />
sikkerhedsparagraf artikel 88, som gør<br />
det strafbart at ”propagandere mod staten”, en<br />
lovovertrædelse, der kan straffes med op til 20<br />
års fængsel. Myndighederne anklager ham for<br />
at kommunikere med BBC og Radio Free Asia<br />
og for at have forbindelser med oversøiske<br />
vietnamesiske aktivister. Le Cong Dinh og<br />
andre advokater har fremført, at artikel 88 er<br />
grundlovsstridig og ikke i overensstemmelse<br />
Kort nyt<br />
med de internationale menneskeretstraktater,<br />
Vietnam har ratificeret.<br />
Donna Guest fra Amnesty International<br />
siger: ”Arrestationen forekommer som endnu<br />
en tilkendegivelse på Vietnams beslutning<br />
om at undertrykke ytringsfriheden og lukke<br />
munden på enhver, der kritiserer regeringen<br />
eller har en anden mening. Le Cong Dinh bør<br />
øjeblikkelig løslades og anklagerne mod ham<br />
bør droppes”.<br />
Le Cong Dinh var en ledende kraft i<br />
Vietnams nye nationale advokatforening, hvis<br />
oprettelse Danida har støttet med ulandsmidler.<br />
Anholdelsen vækker bekymring både i<br />
Danida i København og på den danske ambassade<br />
i Hanoi, hvor ambassadør Peter Lysholt<br />
Hansen har udtalt: ”Jeg har henvendt mig til<br />
de vietnamesiske myndigheder og bedt om en<br />
forklaring. Le Cong Dinh er en god bekendt af<br />
den danske ambassade, og vi kender ham som<br />
er rigtig dygtig og retskaffen advokat”.<br />
U-landsnyt 16 juni og Amnesty International<br />
ADDA åbner økologisk supermarked<br />
Et nyt økologisk marked åbnede den 4. juli<br />
som det første marked af sin art i Vietnam.<br />
Markedet tilbyder økologiske produkter i My<br />
Dinh-komplekset, Tu Liem-bydelen i Hanoi.<br />
På markedet kan forbrugerne købe økologiske<br />
grønsager, rodfrugter og frugt fra det økologiske<br />
projekt. For at sikre forbrugernes sundhed<br />
og beskytte miljøet er de økologiske produkter<br />
fuldstændig uden pesticider, konserveringsmidler<br />
og andre tilsætningsstoffer.<br />
Økologisk landbrug baseret på internationalt<br />
accepterede standarder er først for nyligt<br />
startet i Vietnam. I de sidste 2-3 år har flere<br />
mindre økologiske initiativer demonstreret, at<br />
der er basis for udvikling af økologisk landbrug<br />
i Vietnam, specielt til hjemmemarkedet.<br />
Det økologiske landbrugsudviklingsprojekt<br />
gennemføres af den danske ngo<br />
ADDA i samarbejde med den <strong>Vietnamesisk</strong>e<br />
Landbrugsforening. Projektet, der udføres i<br />
overensstemmelse med de af IFOAM (Det internationale<br />
forbund af økologiske landbrug)<br />
fastsatte kriterier, sigter mod at producere<br />
gode økologiske produkter, bevare og forbedre<br />
jordens frugtbarhed og beskytte økosystemets<br />
bæredygtighed og effektivt.<br />
Det femårige projekt 2004-2010 har til<br />
formål at udvikle en struktur for produktion<br />
og markedsføring af økologisk jordbrug i<br />
Vietnam med en bevilling på 13,44 mio. kr. Der<br />
produceres landbrugsprodukter til de større<br />
markeder, herunder Hanoi og Hai Phong.<br />
ScanAsia 8/6, www.adda.dk<br />
Fysioterapeuter<br />
I sidste nummer bragte vi artiklen ” Leg og<br />
fysioterapi i Vietnams centrale højland” af<br />
Lone Kogut Albrechtsen og Eva Kofoed-Wiuff.<br />
Den var desværre uheldigt forkortet af redaktionen,<br />
hvilket vi beklaget.<br />
Hele artiklen kan læses med farve fotos<br />
www.davifo.dk/p=229<br />
Danida årsrapport<br />
Der er kommet en ny årsrapport fra Danida,<br />
som fortæller, at Vietnam modtog 416 millioner<br />
kroner i 2008. Rappoten kan både ses på<br />
Udenrigsministeriets hjemmeside og vores<br />
www.davifo.dk, Bistandsarbejde<br />
Nyt fra Vietnam<br />
Nyheder på dansk og engelsk der kan læses<br />
på davifo.dk - Generelt - Nyt fra Vietnam.<br />
Hovedparten af nyhederne er på engelsk<br />
fra hjemmesider i Vietnam, ambassaden og<br />
ScanAsia. Vi prøver at finde så mange nyheder<br />
på dansk (DA) som muligt med link<br />
eller PDF.<br />
• 1/9 Hanoi-Amb: Vietnams økonomi<br />
vokser stadig – og nu med forstærket<br />
optimisme<br />
• 24/8 Hanoi-Amb: Politiske ledere må gå<br />
foran i bekæmpelsen af vold i hjemmet<br />
• 22/8 Than Nien: Vietnam prepares<br />
guidelines for school teachers<br />
• 16/8 Xinhua: Vietnam's population now<br />
ranks 13th in the world with 85,78 millioner<br />
• 11/8 Hanoi-Amb: Privatiseringer skal<br />
fremskyndes. 1.500 state-owned enterprises<br />
should be privatized by 2010<br />
• 11/8 Hanoi-Amb: Danmark hjælper med<br />
at bekæmpe fattigdom<br />
• 10/8 Hanoi-Amb: Corruption in<br />
Buildingsector<br />
• 4/8 Nhan Dan: Over 5.400 inmates to be<br />
set free in Prison Amnesty on 2/9.<br />
• 1/8 Nhan Dan 1/8: Landmines kill more<br />
than 10,500 in six central provinces<br />
• 21/7 Thanh Nien: Trafficking of women<br />
and children persists nationwide<br />
www.davifo.dk, Bistandsarbejde<br />
Følg med på ny klima-side på www.davifo.dk<br />
Klima TV: Dokumentar om Vietnam,<br />
søndag 11. oktober 19:00. DR2,<br />
Genudsendelse<br />
3 · 2009 VietNam<br />
A J O U R<br />
Side 27
Støt provinshospitalet i Bao Loc<br />
Støt vores indsamling til Bao Loc General Hospital i den fattige provins Lam Dong.<br />
Hospitalet modtager syge børn fra hele den sydlige del af provinsen.<br />
Vi støtter med udstyr og uddannelse.<br />
Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam<br />
Giro (1551) 7 00 84 30<br />
Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra i skatten, dog ikke de første 500 kr.<br />
Det højeste beløb man kan fratrække er 14.300 for hver ægtefælle. Cprnr skal indberettes.<br />
Rejsemagasin<br />
i farver<br />
Nu udkommer et magasin om Vietnam på 52 sider til uddeling.<br />
Det omhandler Vietnam som rejseland og fortæller om bistandsprojekter<br />
som CARE, DVF og OVE arbejder med.<br />
Magasinet er led i oplysningsarbejdet om dansk bistand gennem<br />
Pacode-projektet, finansieret af Danida. Artikler og fotos er af<br />
journalisten Carsten Broder Hansen efter en research-rejse i<br />
sommer.<br />
Udkommer ultimo oktober og distribueres via rejsebureauer,<br />
udlands-vaccination, vietnamesiske restauranter og købmænd<br />
mv. Medlemmer er velkomne til at bestille magasinet fra DVF, også<br />
gerne til uddeling ved arrangementer og offentlige steder.<br />
Vil kunne downloades som PDF fra www.davifo.dk.<br />
SHELTER PROJEKTET<br />
FOREDRAG<br />
At hjælpe udsatte piger i Vietnam<br />
Foredrag 27. november Kl. 19.00 - 21.00 i Kultursalen.<br />
Vanløse Kulturhus,<br />
Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, lige ved siden af Vanløse Station.<br />
Tusinder af børn i Vietnam er hver dag i risiko for at blive misbrugt eller trafficked.<br />
Den globale økonomiske krise har ikke gjort situationen for de udsatte<br />
børn bedre. <strong>Dansk</strong> <strong>Vietnamesisk</strong> <strong>Forening</strong> støtter et center der hjælper<br />
disse piger. Vores projekt har løbet i 4 år og er for nylig blevet forlænget<br />
med yderligere 4 år, med nye spændende tiltag indenfor præventions- og<br />
rehabiliteringsarbejde.<br />
Van-Khanh Dang og Ole Riis fortæller om dette arbejde.<br />
Der vil blive vist billeder og film.<br />
Gratis adgang.<br />
NIS JENSEN<br />
G R A F I S K D E S I G N<br />
Mælkebøtten 170 B<br />
1440 København K<br />
61 66 80 93<br />
post@nisjensen.dk<br />
nisjensen.dk