Hele publikationen i PDF

vandforsyning på cirka 20-30 % af kloden,
mens problemerne vil blive øget
på 60-75 % af kloden.
Det er især Sydeuropa, det nordlige
Latinamerika, det meste af Asien samt
– igen – stort set hele Afrika, der vil
slås med vandmangel. En fjerdedel af
kontinentets befolkning – cirka 200 millioner
mennesker især i det østlige og
sydlige Afrika – oplever allerede i dag
vandmangel.
Det tal kan ifølge FN stige helt op til
det tredobbelte i 2050, og det vil sætte
yderligere gang i folkevandringer eller
ligefrem flygtningestrømme mod lande,
hvor det er lettere at skaffe vand og
mad ( 97).
Skovbruget er et af de få lyspunkter.
Det vil formentlig få bedre muligheder,
fordi varmen og det højere CO 2 -indhold
får træerne til at vokse hurtigere.
Denne fremgang er dog under forudsætning
af, at der ikke sker rovdrift
på skovene. Fortsætter den ret uhæmmede
tømmerhugst, frygter forskerne,
at klimaændringerne kan løbe løbsk, og
at store dele af fx Amazonas-regnskoven
– med næsten en tredjedel af verdens
dyre- og plantearter – kan blive til savanne
( 19).
FRA GODGØRENHED
TIL RETFÆRDIGHED
Flere eksperter fremhæver, at klimakrisen
fundamentalt forandrer baggrunden
for pengestrømmene fra nord til syd.
Det gælder bl.a. Saleemul Huq, en
af hovedforfatterne i FN’s Klimapanel
( 27)og leder af klimasektionen i det
britiske International Institute for Environment
and Development. Han stammer
oprindelig fra Bangladesh, et af de
lande i verden, der rammes hårdest af
klimaændringerne ( 96).
Saleemul Huq påpeger, at de rige
lande i mange årtier primært har givet
u-landsbistand til de fattige lande som
et udslag af godgørenhed. Men nu er
der tale om, at den globale opvarmning
2015 MÅLENE
1. Halvere fattigdom og sult i verden
2. Opnå grundskoleuddannelse til alle
3. Øge ligestillingen mellem kvinder og
mænd
4. Mindske børnedødeligheden med
to tredjedele
5. Mindske mødredødeligheden med
tre fjerdedele
6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre
sygdomme
7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt
miljø
8. Øge samarbejdet om bistand, handel
og gældseftergivelse
forværrer vandmangel, malaria og andre
af de problemer, som u-landene i
forvejen slås med: »Og så ligger det jo i
almindelige nationale og internationale
retsprincipper, at de rige lande skal betale
kompensation for de skader, deres
forurening forvolder. Altså et skifte fra
godgørenhed til retfærdighed – fra u-
landsbistand til u-landskompensation«,
fremhæver Saleemul Huq. Og hans
synspunkt deles af næsten alle miljøog
udviklingsorganisationer.
De fleste rige lande er principielt
enige; i hvert fald har de i Klimakonventionen
( 20) skrevet under på, at
de vil betale de ekstra omkostninger, de
fattige får som følge af klimaændringerne.
FOR FÅ PENGE
Både Huq, andre eksperter og EU-kommissionen
har påpeget, at de penge, der
foreløbig er afsat til denne klimatilpasning,
er helt utilstrækkelige.
De tilpasningsfonde, der er oprettet
i FN eller som uafhængige institutioner,
havde i sommeren 2009 i alt tilsagn om
mindre end fem mia. kr. Det er temmelig
langt fra behovet.
Verdensbanken har beregnet omkostningerne
til klimatilpasning i u-landene
VERDEN BLIVER SKÆVERE
VERDEN BLIVER SKÆVERE
87