Hele publikationen i PDF

tægt – ødelægges af oversvømmelser, og
de strande, der skulle tiltrække turister,
forsvinder. Dertil kommer, at fiskebestandene
og koralrevene påvirkes negativt
( 142).
De dystre udsigter for eksporten bliver
ikke mindre af, at de to store havneanlæg
i Maputo og Beira ifølge Mozambiques
Institut for Katastrofeberedskab
kan være oversvømmet allerede om 30
år. Det rammer ikke kun Mozambique,
men også Zambia og andre nabolande,
der ikke har andre korridorer til havet.
OVERBEFOLKNING TRUER KLIMAET
I årtierne omkring 1960’erne bakkede
USA og andre vestlige donorlande op
om tvangssterilisationer og andre overgreb
mod fattige i u-lande for at holde
fødselstallet nede.
Mange u-lande er derfor ligesom forskere
og ngo’er bange for, at Vesten igen
vil forsøge noget lignende med klimakrisen
som undskyldning. For jo flere mennesker,
jo mere CO 2 udledes der.
De fleste er dog enige om, at selv om
det er kontroversielt, er det også nødvendigt
at diskutere befolkningens størrelse
– og begrænsning – når man diskuterer
klimaet.
For hundrede år siden var der cirka
1,5 mia. mennesker på kloden. I dag er
vi oppe på 6,7 mia., og FN forventer, at
dette tal stiger til 9 mia. i 2050.
Mens Europas befolkning ventes at falde
fra de nuværende 725 millioner til omkring
600 millioner, vil fx Afrikas befolkning
ifølge prognoserne blive mere end
fordoblet fra 832 millioner til 2 milliarder
mennesker. Og i Asien vil befolkningstallet
stige fra 3,8 til 5,4 mia.
Befolkningstilvæksten er ikke i sig selv
det primære problem for klimaet. Det er
derimod det stigende forbrug og deraf
følgende store CO 2 -udledning, der er i de
rige lande – forbrugsmønstre, som mange
fattige ønsker at kopiere.
Hvis alle i verden havde et forbrug
som en gennemsnitsdansker, ville vi have
brug for to ekstra jordkloder for at opfylde
ressourcekravet.
Kilder: FN, WWF m.fl.
VERDEN BLIVER SKÆVERE
VERDEN BLIVER SKÆVERE
83