Hele publikationen i PDF

nefrakke og peger med en hullet vante
ud over de flade marker. De burde være
grønne her i slutningen af vinteren, men
de ser gule og afsvedne ud.
Li Ju og hendes mand, Niu Ping, har
knap en hektar – 10.000 m 2 – marker
uden for landsbyen Xian i Henan-provinsen.
De får kun 2000 kg vinterhvede
i år, ikke nok til at betale udgifterne til
leje af maskiner til at pløje, så og høste.
Hveden er simpelthen udtørret.
»Kunstvanding Det er dyrt, for jeg
skal selv betale for strøm til pumperne«,
siger Niu Ping og skodder den hjemmerullede
cigaret.
ENORMT KULFORBRUG
Strømmen, som bonden skal bruge til
kunstvanding, er netop hovedproblemet
i den kinesiske CO 2 -forurening. Hovedparten
af Kinas strøm kommer nemlig
fra kraftværker, som fyrer med kul. Kina
er verdens største kulforbruger, og landet
har enorme kulreserver – nok til at
holde den økonomiske vækst kørende
de næste 100 år – og bruger mere kul
end USA, Europa og Japan tilsammen.
Nogle af de nye kulkraftværker, der
bliver bygget, har moderne teknologi,
som gør dem mere effektive og mindre
forurenende. Men langt de fleste
er primitive og medskyldige i, at kul er
den energikilde, der bidrager mest til
drivhuseffekten. Problemet er, at når
der er kul nok, er der ikke tilstrækkelig
grund til at spare og effektivisere.
Derfor bliver der arbejdet på højtryk
i Kinas flere tusinde kulminer. Og derfor
ligger 16 af verdens 20 mest forurenede
byer i Kina.
I nogle af dem ser indbyggerne aldrig
deres egen skygge. Solen er kun en
tåget lysplet i den brune dyne af sodet
luft, som ligger over byen.
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
VÆRKET I FUXIN ER TYPISK FOR KINA. OMKRING 75 % AF LANDETS STRØM KOMMER
FRA KULKRAFTVÆRKER, HVILKET BIDRAGER MARKANT TIL DRIVHUSEFFEKTEN.
76
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE