You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
økonomisk fordelagtige – og energibesparende<br />
– Nordvestpassage for første<br />
gang i nyere tid åben for almindelige<br />
skibe. Og om få årtier vil man kunne<br />
sejle igennem flere måneder om året.<br />
Det samme gælder Nordøstpassagen<br />
fra Europa nord om Rusland, der traditionelt<br />
også har været umulig for andet<br />
end isbrydere, men som blev besejlet i<br />
2008. Fremsynede rederier har derfor<br />
bestilt dobbeltskrogede skibe, der vil<br />
kunne pløje sig gennem den tynde is<br />
og spare penge og brændstof på vej til<br />
og fra Fjernøsten.<br />
OLIE GIVER PENGE –<br />
OG KONFLIKTER<br />
Den mest dramatiske ændring i Grønland<br />
bliver dog nok, at man vil kunne<br />
udnytte langt flere af de mineralske rigdomme,<br />
der gemmer sig i undergrunden,<br />
til lands og især til vands.<br />
Guld, diamanter, zink, bly, aluminium<br />
– og ikke mindst den olie, som verden<br />
tørster stadig mere efter i takt med, at<br />
reserverne svinder andre steder. En høj<br />
oliepris vil betyde, at det kan betale sig<br />
at hente hidtil uudnyttede forekomster<br />
op. Der er er formentlig rigeligt til både<br />
at finansiere grønlandsk selvstændighed<br />
fra Danmark og til at sætte ekstra gang<br />
i stridigheder mellem de arktiske nationer.<br />
I juli 2005 genopblussede konflikten<br />
mellem de to ellers så civiliserede stater<br />
Danmark og Canada om retten til<br />
Hans Ø – en 1,3 km 2 gold, aflang knold<br />
i Kennedykanalen mellem Grønland og<br />
Ellesmere Island. Øen kunne vise sig at<br />
blive vigtig i jagten på fremtidens ressourcer.<br />
De seneste år har også Rusland, USA<br />
og Norge sendt ubåde og flådefartøjer<br />
eller på anden måde spillet med musklerne<br />
i stillingskrigen om grænsedragningen<br />
ved Nordpolen. Til stor bekymring<br />
for både sikkerhedseksperter og<br />
miljøfolk, der frygter for olieudslip og<br />
anden skade på den sårbare natur.<br />
KLIMATILPASNING MED<br />
PARRINGSPROBLEMER<br />
Langt de fleste dyre- og plantearter må<br />
søge mod polerne eller op i bjergene,<br />
når det bliver varmere. Det er som regel<br />
kun bananfluer og andre insekter,<br />
der kan tilpasse deres genetik eller fysik<br />
til klimaændringer.<br />
En undtagelse blandt de større dyr er<br />
den norske underart af kronhjorten. De<br />
reagerer prompte på klimaforandringer<br />
ved at ændre sommerstørrelse, alt efter<br />
hvor varm vinteren har været. Hannen<br />
bliver større og hunnen mindre, jo<br />
varmere det er. Men det kan så give<br />
mærkbare problemer med at gennemføre<br />
parrings akten.<br />
Kilde: Nature.<br />
Det er langt fra den eneste klimakonflikt,<br />
vi vil se i denne del af verden i de<br />
kommende årtier. Mange af konflikterne<br />
vil dog handle om en anden og mere<br />
grundlæggende ressource: vand.<br />
FN’s Klimapanel ( 27) og andre<br />
videnskabelige undersøgelser fastslår<br />
nemlig, at der i det sydlige Europa vil<br />
blive markant mangel på vand.<br />
MINDRE SNE I ALPERNE<br />
Alperne er den bjergkæde, der ifølge<br />
FN og Det Europæiske Miljøagentur nok<br />
bliver hårdest ramt af global opvarmning.<br />
Miljøagenturet vurderer, at tre<br />
fjerdedele af gletsjerne i de schweiziske<br />
alper vil være forsvundet i 2050.<br />
Selv højt oppe i disse bjerge kan en<br />
2-graders stigning betyde 50 dage mindre<br />
om året med egnet skiføre. Det vil<br />
gå ud over mange danskeres årlige skiferie,<br />
men set med globale briller er andre<br />
perspektiver mere skræmmende.<br />
Alpelandene er i gang med mere<br />
eller mindre fantasifulde initiativer til<br />
at bremse opvarmningen. Fx trækker<br />
skisportsstedet Verbier i Schweiz hvert<br />
forår et 2500 kvadratmeter stort lyse-<br />
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND<br />
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND<br />
59
Change language