Hele publikationen i PDF

Til gengæld må vi nok sige farvel til
torskene – i hvert fald dem, der lever
i Østersøen. Her betyder stigende temperaturer
og større udvaskning af forurenende
stoffer som kvælstof fra især
landbruget, at der bliver mindre ilt.
Faktisk forudser forskere fra bl.a. Danmarks
Miljøundersøgelser, at alvorlige
iltsvind – med døde bunddyr og fisk til
følge – vil blive et langt større og hyppigere
problem.
I forvejen er Østersøen verdens mest
døde hav efter Det Døde Hav. Ifølge
data fra World Resources Institute er
i alt 42.000 km 2 – svarende til næsten
hele Danmarks landareal – »permanent
dødt«.
Det betyder ikke, at der slet ikke er
noget liv, men at alger og gopler dominerer
på bekostning af søgræs, dyreplankton
og fisk – ikke mindst torsk.
Der er ikke rigtig nogen arter, der
kan afløse torsken, rent kommercielt
set. Også rødspætter og andre fladfisk
vil formentlig gå tilbage. Derfor regner
stadig flere eksperter med, at fiskeriet
i Danmark gradvist vil blive erstattet af
fiskeopdræt i havbrug.
SUNDERE, MEN FARLIGERE
I takt med at vejret bliver mere ekstremt,
stiger også risikoen for at blive
ramt af farlige sygdomme, som hidtil
stort set kun har huseret under sydligere
himmelstrøg. Blandt andet havkolera,
Vest Nil Virus og variationer af
dengue feber, der kryber stadig længere
nordpå i Europa. Havkolera har allerede
krævet et dansk offer – en fritidsfisker
fra Amager i juli 2006.
Danmarks farligste dyr, skovflåten,
vil blive endnu farligere. Den vil ikke
kun være bærer af borrelia, der kan give
lammelser, men også af den potentielt
dødelige TBE, Tick-Borne Encephalitis.
Der er TBE-flåter på Bornholm og i
Skåne.
Varmen vil udvide pollensæsonen
og forøge risikoen for svamp og andre
HVIDVIN MED MAJSKOLBER
I fremtiden vil danske vinavlere ikke
skulle skele misundeligt sydpå og nøjes
med tvivlsomme druekloner, der kan
modstå forårsfrost og vedholdende
sommerregn. De vil formentlig uden
problemer kunne dyrke Pinot Noir,
Chardonnay og Riesling. Især kvaliteten
af vores hvidvin vil stige.
De grønne vinmarker med de blå
druer vil få selskab af andre farver,
vi i dag forbinder med sydlige himmelstrøg:
lilla lavendelmarker og gule
solsikker. Og efterhånden vil vi også
kunne dyrke røde tomater og andre
hidtidige drivhusplanter på friland.
Den mest markante ændring i landskabet
bliver dog nok majsmarkerne.
Majs vil ikke blot blive dyrket til dyrefoder
som i dag, men vil også blive til
høje, fuldmodne stængler, der bruges
til majskolber, popcorn og cornflakes.
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
53