03.01.2015 Views

Hele publikationen i PDF

Hele publikationen i PDF

Hele publikationen i PDF

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

med omkring 20 % af 1988-niveauet<br />

inden 2005 som foreløbigt mål«.<br />

Men Toronto-dokumentet var ikke<br />

bindende. Og selv om FN fulgte op på<br />

Brundtland-rapporten med den måske<br />

hurtigste politiske proces nogensinde –<br />

vedtagelsen af en Klimakonvention på<br />

miljøtopmødet i Rio i 1992 – gik indsatsen<br />

mod klimaændringerne langsomt i<br />

stå. Paradoksalt nok netop fordi der<br />

var kommet så meget politisk fokus på<br />

dem.<br />

USA BREMSEDE<br />

Det var en høring i USA’s senat i juni<br />

1988, der for alvor satte gang i skepsissen<br />

over for menneskeskabt global<br />

opvarmning. En af klimaforskningens<br />

pionerer, James Hansen ( 16) fra rumorganisationen<br />

NASA, var indkaldt af<br />

en komité med blandt andre demokraten<br />

Al Gore.<br />

Der var en usædvanlig hedebølge<br />

i Washington DC. For snurrende tvkameraer<br />

og i et lokale, hvor airconditioningen<br />

dårligt kunne hamle op med<br />

varmen, erklærede Hansen, at han var<br />

»99 % sikker på, at drivhuseffekten er<br />

påvist, og at den ændrer vores klima<br />

lige nu«.<br />

Der gik ikke mange timer fra komiteen<br />

sagde »Thank you, Dr. Hansen«, til<br />

olie- og kulindustrien begyndte at hyre<br />

klimalobbyister og etablere klimatænketanke.<br />

Formålet var at sætte spørgsmålstegn<br />

ved, om det virkelig kunne<br />

betale sig at bruge mange mia. dollar<br />

på at bremse noget, der måske slet ikke<br />

eksisterede.<br />

Det var et succesfuldt modtræk. På<br />

trods af, at videnskaben allerede dengang<br />

var ret sikker i sin sag, var lobbyister,<br />

ansat af USA’s olieindustri, stærkt<br />

medvirkende til de beskedne politiske<br />

resultater de efterfølgende år.<br />

Det var således netop på initiativ fra<br />

USA, at Toronto-målene blev neddroslet<br />

i Rio 1992. Det var USA, der talte ambitionerne<br />

ned, da verden efter flere års<br />

pres fra EU skulle vedtage en bindende<br />

klimaaftale i den japanske kejserby<br />

Kyoto i 1997 ( 42).<br />

Og det var USA, der efterfølgende<br />

undlod at gennemføre Kyoto-protokollen<br />

med henvisning til, at Kina og andre<br />

store u-lande ikke var forpligtede<br />

til at reducere CO 2 . Det kunne skade<br />

amerikanske arbejdspladsers konkurrenceevne,<br />

mente både republikanere<br />

og demokrater.<br />

Resultatet var, at den internationale<br />

indsats mod klimaforandringer stod næsten<br />

helt stille i årevis. Indtil en række<br />

indbyrdes uafhængige begivenheder<br />

igen kickstartede den.<br />

TØBRUD I KLIMAFRONTERNE<br />

Man tager en storpolitisk studehandel,<br />

en misforstået orkan og en voldsomt stigende<br />

pris på olie. Det røres godt sammen<br />

med mange tunge udsagn fra videnskabsfolk<br />

og en let dokumentarfilm fra<br />

en tidligere amerikansk vicepræsident.<br />

Og sidst, men ikke mindst, udhungrede<br />

isbjørneunger og andre konkrete effek-<br />

THATCHER OG BRUNDTLAND STOD NOR-<br />

MALT MEGET LANGT FRA HINANDEN PO-<br />

LITISK. MEN IKKE I KLIMASAGEN.<br />

GLOBAL DEBAT<br />

25

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!