Hele publikationen i PDF

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Andre fremtidige anlæg kan bruge langt
mere af uranen og skaber dermed minimale
mængder radioaktivt affald. Men
teknologierne forventes tidligst på markedet
i 2030. Indtil da er problemerne
med atomaffald uløste.
Fortalerne mener dog, at CO 2 -truslen
er langt større og vigtigere end atomkraftens
eventuelle sikkerhedsproblemer,
der også inkluderer, at atommateriale
kan anvendes af usikre regimer og
terrorister til at fremstille a-bomber.
Et mere praktisk problem er, at det
er svært nok at nå bare at bygge erstatninger
for de aldrende atomreaktorer,
verden allerede har. Mangel på atomkraftingeniører
(mange af dem også
aldrende) og flaskehalse på enkeltdele
er blandt problemerne.
Fx findes der kun én fabrik i verden,
Japan Steel Works, der er i stand til at
lave en atomreaktors 600 ton tunge
kerne i ét stykke. Og fabrikken kan kun
lave fire om året.
Den største barriere i øjeblikket er
dog nok prisen: Flere nyere undersøgelser
tyder på, at fremtidig atomkraftenergi
kan blive meget dyr for forbrugerne
– i omegnen af to-tre gange
dyrere end kul, gas og vind.
JORDVARME – MERE
END VARM LUFT
Finanskrisen afslørede som bekendt i
2008, at der var rigtig meget varm luft
i Island. Man skal faktisk ned under jorden
for at finde en af de få ting, der ikke
var blæst kunstigt op i værdi. Og det
er paradoksalt nok netop varm luft – i
form af damp.
Den atlantiske ø er førende i verden
på jordvarme – eller geotermisk varme,
som det hedder i fagsproget, når man
henter den dybt nede. Energikilden leverer
mere end 90 % af opvarmningen i
de islandske hjem og mere end 30 % af
elektriciteten. Og nordboerne kan blive
centrale i forsøget på at få teknologien
udbredt.
Ifølge eksperterne (også dem uden
for Island) er der rigtig store potentiale:
Geotermiske hot-spots er spredt
ud over hele kloden og ligger stort set,
hvor der også er markant jordskælvsaktivitet.
Altså i Sydeuropa, Østafrika,
Øst- og Sydøstasien, samt på vestkysten
af Nord- og Sydamerika.
Hovedårsagen til at geotermi/jordvarme
ikke er mere udbredt, er dels uvidenhed,
dels at start-omkostningerne
er relativt høje. Men er der først hul
igennem til dampen, der typisk hentes
et par kilometer nede, kan driften koste
næsten lige så lidt per kilowatttime som
kulkraft – og mindre end for eksempel
vind.
Det betyder, at det ofte også kan
betale sig at hente jordvarme uden for
hot spots’ene, især den lidt mere primitive
slags, hvor man bare skal få meter
ned.
I Sverige er der sket en tidobling i de
seneste år, og herhjemme er man også så
småt ved at komme med. Stadig flere almindelige
danske parcelhusejere får lagt
152 PRAKTISKE OPLYSNINGER