Hele publikationen i PDF

ver der mindre mad til fiskene, og så
kommer der endnu færre fisk. Samtidig
betyder færre træer på skrænterne mere
erosion, og at vandet nedenfor bliver
mere beskidt. Nu har Lucas Fondo og
de andre fra landsbyen med støtte fra
Kwetu-centret brudt den onde cirkel og
plantet 30.000 nye mangrovetræer. De
bruger pinjetræer til at holde på jorden
på skrænterne, og hurtigvoksende bambus
til brænde og byggeri – og i øvrigt
også til de krabbebure, der står inde i
skyggen under mangroverne, og som er
en del af havbruget.
Krabberne kan afsættes til turisthotellerne
langs kysten. I højsæsonen kan
prisen komme helt op på 600 shilling
– næsten 50 kr. – per kg. Fiskene i de
foreløbig syv havbrugsdamme uden for
mangroven spiser landsbyen indtil videre
selv. Men der er planer om at producere
endnu mere, så man kan sælge
på markederne i nærheden.
NØDVENDIGT MED STARTHJÆLP
Successen i Majaoni er inspiration for
andre landsbyer langs kysten, der også
er blevet interesserede i havbrug – og
som med en økonomisk saltvandsindsprøjtning
fra Kwetu-centret kan få mulighed
for at investere i det.
Men ligesom inde i de tørre højlandsområder
understreger David Obura, at
det er absolut nødvendigt med starthjælp.
Og det hele skal helst virke inden
for to-tre måneder – ellers bliver folk
utålmodige og opgiver.
»For nogle velhavende folk kan det
virke direkte dumt, at fattige ikke investerer
i noget, der på bare lidt længere
sigt kan betale sig langt bedre end at
fortsætte med det traditionelle landbrug
og fiskeri«, forklarer Obura:
»Men det er altså svært at tænke
langsigtet, når ens tanker kredser om,
hvordan man skal få mad i munden i
dag og i morgen«.
FISKERE HAR LET VED AT FÅ FANGST I NETTET I HAVBRUGET PÅ KWETU TRAINING
CENTRE, HVOR LOKALE UNDERVISES I ALTERNATIVER TIL TRADITIONELT FISKERI.
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 145