Hele publikationen i PDF

MAJSEN VOKSER BAGLÆNS
Nødhjælpen falder på et tørt sted. Det
bliver tydeligt, da vi drejer fra hovedvejen
og ud ad de støvede, bumpende jordveje
mod landsbyerne. Majsen er så indtørret,
at den ikke er blevet til egentlige
kolber. »Den er gået helt i sig selv. Den
vokser nærmest baglæns«, som Danidas
landbrugskonsulent i området, agronom
Niels Bonnerup udtrykker det.
Shadrack Mutavi fra Landbrugsministeriet
supplerer: »Det er svært at forestille
sig, men før i tiden var her grønt,
og folkene, man mødte, havde smil og
glimt i øjet. Nu er her vissent, og gløden
i folks blikke er slukket«.
Han har ret. Frustrationen lyser ud af
de folk, der trasker rundt på den røde
jord og samler de tørre majsstængler for
at give dem til kvæg, geder og høns.
I Danmark er formålet med at dyrke
majs netop at producere foder til husdyrene,
men her er det den vigtigste
afgrøde – ikke blot hovedingrediens i
nationalretten ugali, men selve fundamentet
for det daglige brød. Flere har
derfor måttet droppe en egentlig frokost
– morgenmad har man sjældent
råd til herude – og mange får nu kun
ét hovedmåltid om dagen.
SVÆRT AT FÅ ARBEJDE
Murikali Nzuve er en af dem, der trisser
af sted med et bundt vissengule majsstængler
på ryggen. Hun er 30 år, men
ser ældre ud, måske fordi hun skal forsørge
tre små drenge og en pige, og ikke
længere har nogen mand.
Nzuve har endnu ikke ret til nødhjælp,
fordi hun er flyttet hjem til sine
forældre, der stadig kan arbejde. Familien
overvejer som så mange andre at
rykke til Nairobi.
Her tror de, at det er nemmere at
finde job og mad, men virkeligheden
er ofte, at de ender i endnu større fattigdom
i hovedstadens slumkvarterer,
der er hårdt plaget af forurening, sygdomme
og kriminalitet.
Foreløbig bliver Murikali Nzuves familie
i Makueni-området og forsøger at
få forskellige småjobs i forbindelse med
MURIKALI NZUVE ER ENLIG MOR MED FIRE MUNDE AT MÆTTE, MEN DE TØRRE MAJS-
STÆNGLER KAN IKKE BRUGES TIL MENNESKEFØDE. KUN TIL HUSDYRENE.
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 133