Hele publikationen i PDF

TØRKE
NEDBRYDNING
PROJEKTER
KENYA: |
TØRKEN SPREDER SIG
Manglen på vand og træer breder sig i Kenya. Ude ved kysten dør korallerne.
Den vigtigste afgrøde majs visner hen i områder, der før havde rigeligt med
regn. Kenyanerne kæmper på mange fronter mod naturfænomener, der ikke
længere kan henføres til guderne.
‘My God is able’ – min Gud er dygtig
– står der på den ældre kvindes taske.
Men Gud har fået nye udfordringer
her på grænsen mellem Machakos- og
Makueni-distrikterne i det sydøstlige
Kenya. Og det er derfor, at den ældre
kvinde med den gudfrygtige taske står
under træerne ved lagerbygningen i
Kola og venter på, at det bliver hendes
tur til at få udleveret nødhjælp.
Ligesom de hundreder af andre
kenyanere, der har søgt skygge for den
brændende sol, er hun ikke vant til at
stå i kø for at få mad.
Vi er i udkanten af det, der normalt er
Kenyas frugtbare højland: i 1500-1600
meters højde, hvor varmen sjældent er
ulidelig, regnen ofte rigelig, og høsten
derfor sjældent slår fejl.
KVINDERNE STÅR OFTE I KØ I TIMEVIS, FØR
DE KAN FÅ UDLEVERET EN SÆK MAJS.
Eller sådan var det i hvert fald indtil
omkring årtusindskiftet. Siden har kenyanerne
kun haft én rigtig god høst – i
2006.
Omkring årsskiftet 2008-2009 gik
det helt galt. Den såkaldt ’korte regn’
var kortere end normalt, og sluttede
allerede i begyndelsen af december – i
stedet for efter jul. Det betød, at millioner
af kenyanere havnede på eller
under sultegrænsen.
GUDS VILJE ELLER
MENNESKETS CO 2
De seneste år har regeringen uddelt
nødhjælp maksimalt to gange i dette
område mellem nytårs-høsten og den
næste høst i juni-juli, men i 2009 skete
det op mod 15 gange. Allerede her i
januar er man oppe på fjerde gang. »Vi
plejede jo at klare os selv«, siger flere
af de kvinder, vi taler med.
OG DÅRLIG HØST |
AF MANGROVE |
MED PLANTNING AF TRÆER
TØRKEN SPREDER SIG 131