Hele publikationen i PDF

TUREN GÅR TIL
DE VARME LANDE
VERDENS KLIMA – HVAD SKER DER
1. UDGAVE

HÅNDPLUKKET
SMELTENDE GLETJSERE
O Bolivia, hovedstaden mangler rent
vand 99
O Alperne, mindre skiføre – og
drikkevand 19 og 59
O Himalaya, Tibet og Bhutan i
farezonen 74, 80 og 93
ØRKEN PÅ FREMMARCH
O Spanien, Sahara på vej op i Europa 61
O Kenya, landbrugsland bliver til
sand 131
O Kina, landmænd kæmper mod
vandmangel 69
NATUR UNDER PRES
O Borneo/Sumatra, orangutangen tæt på at
uddø 95
O Bangladesh/Indien, tigren tvinges på
retræte 96
O Grønland, farvel til is = farvel til
isbjørnen 57
O Amazonas, fra regnskov til steppe 19
O Australien, koala og koralrev truet 65
FRONTFIGURER
O Brundtland og Thatcher, to
statskvinder, der tidligt viste vej 24
O Hedegaard og Auken, danske
klimapolitikere med viljestyrke 35
O James Hansen, amerikaner med stor
indsigt 16
O Svante Arrhenius, fremsynet svensker,
der forudså global opvarmning 13
GODT NYT
O Grønland, mildt vejr åbner for bl.a.
kartoffelavl 58
O Danmark, lange, lune somre i vente 51
O Sahara, mere regn kan tvinge ørkenen på
tilbagetog visse steder 84
O Kina, pandaen vil få mere mad 75
OVERSVØMMELSER
O Vietnam, store dele af landet risikerer at
blive til havbund 115
O Stillehavet, øsamfundet Tuvalu som et
fremtidens Atlantis 86
O Danmark, kraftigere storme, mere
regn og stigende hav truer kyster og
boligområder 47
O Bangladesh, stigende hav og mere
flodvand 96
O Europa, Venedig, Prag og andre
kulturperler i farezonen 63

O ............. O .. O .. O .. O .. O .. O .. O .. O .. O
INDHOLD
FORORD 5
TO HUSE, ÉN VERDEN 6
BAG OM KLIMAET
Hvordan ved vi, der er krise 12
Skeptikernes indvendinger 20
Fortidens vilde klima – vigtige årstal 22
Kampen om klimasagen – global debat 24
Da dansk politik igen blev grøn 30
Sidste nat på Bali – internationale forhandlinger 36
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL 45
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND 57
KINA: DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE 69
U-LANDENE: VERDEN BLIVER SKÆVERE 79
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES 91
BOLIVIA: BJERGENE SMELTER 99
VIETNAM: OVERSVØMMELSER OG TYFONER 115
KENYA: TØRKEN SPREDER SIG 131
PRAKTISKE OPLYSNINGER 147
Så meget skal vi reducere 147
Sådan begrænser vi problemet 149
Sådan gør du selv en indsats 156
LITTERATURLISTE 165
REGISTER 166

DEN UUNDGÅELIGE
VARME
Det, du sidder med i hånden, er en rejseguide.
Som alle andre rejsebøger tager
den dig med rundt i verden til attraktioner.
Men i Turen Går Til De Varme Lande,
er det nogle andre oplevelser, end dem
vi normalt forventer os af en rejsebog.
Det er udtørrede majsmarker i Kenya.
Det er skilifter, der ruster i Bolivia, fordi
gletsjerne smelter. Det er nye kinesiske
kulkraftværker, der opføres flere og flere
af, mens naboerne i Vietnam rammes af
voldsomme tyfoner.
Det er byer, der står under vand efter
rekordstore regnskyl. Det er kartoffelmarker
i Grønland og isbjørne, der
mangler is. Det er kort sagt en rejsebog
til en verden, der lige nu varmer op,
og hvor der bliver slået den ene klimarekord
efter den anden.
Turen Går Til De Varme Lande er også
en rejsebog til fremtiden: En fremtid,
hvor udtrykket ‘de varme lande’ vil
dække over mange flere lande i verden
end i dag. Det er en fremtid, hvor Afrikas
tørke trænger op i Sydeuropa, og
hvor Danmark får et vejr som i Midtfrankrig.
Alle klodens lande kommer nemlig til
at mærke konsekvenserne af et ændret
klima – nogle gange til det bedre, men
JULIANA KISILU HØSTER SIN INDTØR-
REDE MAJS I KENYA. ENGANG VAR DER
FRODIGT, MEN NU KAN KLIMAFORAN-
DRINGERNE MÆRKES ( 133).
oftest til det værre. De, der bliver ramt
hårdest, er dem, der har de færreste ressourcer
til at imødegå forandringerne.
Det er verdens fattigste, der betaler regningen
for den forurening med CO 2 , som
de rige lande har været skyld i.
Turen Går Til De Varme Lande er derfor
i høj grad en rejse til en ulig verden.
En verden, hvor fattige bønder allerede i
dag kan se effekterne af Vestens forbrug
i form af tørre eller oversvømmede marker;
hvor befolkningsgrupper allerede er
begyndt at søge til områder med mere
drikkevand og bedre muligheder for at
dyrke afgrøder; og hvor antallet af klimaflygtninge
vil kunne tælles i millioner.
Vi har besøgt nogle af de steder i
verden, der mærker – og kommer til at
mærke – klimaforandringerne stærkest.
På rejsen kloden rundt tager bogen dig
også med på en tur til det politiske spil
omkring klimaet – et spil, der skal ende
i en ny global klimaaftale.
Som alle gode rejsebøger har Turen
Går Til De Varme Lande et afsnit med
praktiske oplysninger. Her kan du læse
mere om, hvad dine politikere bør gøre
– og også hvad du selv bør pakke i kufferten
af teknologier og handlinger, når
vi alle sammen tager turen ind i fremtidens
klima. Ud over bogen her kan du
se mere på: devarmelande.um.dk
God rejse.
FORORD
5

TO HUSE, ÉN VERDEN
I Lønstrup i Nordjylland ligger et hus,
hvis levetid er blevet forkortet af klimaændringerne.
I Da Loc i det nordlige
Vietnam bor en familie, der allerede har
mistet deres hus – og deres ti-årige søn
– i en af de stadig hyppigere og kraftigere
storme, der er en konsekvens af
klimaændringerne.
Huset i Lønstrup ligger i et sommerhusområde,
hvor Vesterhavet altid har
ædt af kysten. Men processen er eskaleret
med de kraftigere storme og den
ekstremregn, som Danmark har oplevet
stadig mere af i de seneste årtier.
Sommerhuset har nu mindre end
fem meter til skrænten, det er næsten
omringet af afgrund, og ifølge Kystdirektoratet
kan det styrte i havet ved
den næste storm. Huset er ejet af et
ejendomsselskab, der vil prøve at leje
det ud i dets sidste levetid. Der er med
andre ord kun penge på spil her.
Situationen er en ganske anden i Da
Loc. Den lille vietnamesiske landsby har
som andre steder i det asiatiske land
oplevet både flere og voldsommere tropiske
storme.
I juni 2005 ramte en storm kysten,
mens ti-årige Pham Thi Phi ( 123) var
ude og græsse familiens vandbøffel.
Han blev senere fundet druknet i en af
landsbyens rejedamme.
Dermed var tragedien dog ikke slut
for hans mor Pham Thi Tuyen og resten
af familien. 29. september samme år
rasede tyfonen Damrey ind over byen
med hastigheder på op mod 133 km/t,
og familiens hus blev skyllet væk af en
otte meter høj flodbølge.
I dag er familien så småt ved at komme
på fode igen. Og nu krydser de fingre
for, at deres nye hus overlever den næste
cyklon – for én ting er sikkert: der kommer
flere kraftige storme i fremtiden.
6 INDLEDNING

FATTIGE VIETNAM OG RIGE DANMARK
RAMMES FORSKELLIGT AF DET ÆNDRE-
DE KLIMA. MEN INGEN LANDE GÅR FRI.
FATTIGE LANDE HÅRDEST RAMT
Konsekvenserne af den globale opvarmning
rammer hele kloden. Men den
rammer de fattige lande langt hårdest.
Antallet af tørker, oversvømmelser og
storme er i forvejen større omkring
troperne, hvor størstedelen af verdens
fattige bor.
De begivenheder vil vokse i omfang
og voldsomhed. Det vil ramme de fattige
hårdt, fordi de ikke har samme
muligheder som de rige for at dæmme
op for følgerne ved fx at bygge diger til
kystsikring eller vandingssystemer til
landbruget – for ikke at tale om varslings-
og beredskabssystemer.
Samtidig betyder klimaændringerne
ifølge FN’s Klimapanel ( 27), at udbyttet
fra landbrugsproduktion falder i de
fleste lande. Mange steder er det ellers
den eneste indtægtskilde og mulighed
for at få mad i munden.
Mange udviklingslande har gennem
tiderne skullet slås med ekstremt vejrlig
og fattigdomsproblemer, men forskerne
peger på, at de drivhusgasser,
vi har udledt i den rige del af verden,
gør denne kamp endnu sværere. Det
er alverdens politikere principielt enige
i – også dem i den rige del af verden.
Det er bare svært for dem at blive enige
om, at pengene til at dæmme op for
klimaændringerne primært skal bruges
der, hvor behovet er størst.
De fleste rige lande vil hellere sikre
hjemmefronten først. Eller med andre
ord: Selv om konsekvenserne af klimaændringerne
er langt større i Da Loc
end i Lønstrup, bliver der brugt langt
flere penge til at beskytte de enkelte
lokalsamfund ved kysten i Danmark end
i Vietnam.
INDLEDNING
7

Spanie
VERDEN MÅLT I CO 2
-UDLEDNING
Afrika er næsten væk, og Sydamerika er en smal tange. USA er derimod
gigantisk. Sådan ville verden tage sig ud, hvis man i stedet for faktuel størrelse
så på, hvem der udleder mest CO 2 (15). De angivne lande er dem,
der fremgår af WHO's tilsvarende kort.
Kilde: ‘Protecting Health from Climate Change’, WHO.
UK
USA
Frankr
8 VERDEN MÅLT I CO 2-UDLEDNING

Tyskland
ig
Kina
Sydkorea
Japan
Italien
n
Indien
Taiwan
Hongkong
Singapore
Sydafrika
VERDEN MÅLT I CO2-UDLEDNING
9

An
Namib
DØDELIGHED PGA. GLOBAL OPVARMNING
Afrika er gigantisk, og de rige, vestlige lande er svundet ind. Sådan ville verden
tage sig ud, hvis man i stedet for faktuel størrelse så på, hvor mange der
allerede i dag dør pga. global opvarmning, dvs. af tørke, sygdom og klimakatastrofer.
De angivne lande er dem, der fremgår af WHO’s tilsvarende kort.
Kilde: ‘Protecting Health from Climate Change’, WHO.
USA
Marokko
Algeriet
Mauretanien
Mali
Nigeria
Cameroun
10 DØDELIGHED PGA. GLOBAL OPVARMNING

Libyen
Egypten
Kina
Chad
Dem. Rep.
Congo
Sudan
Uganda
Kenya
Tanzania
Congo
gola
Zimbabwe
Mozambique
Madagaskar
ia
Botswana
Sydafrika
DØDELIGHED PGA. GLOBAL OPVARMNING
11

KLIMAFORSKNINGEN
HVORDAN VED VI,
DER ER KRISE
Man får nemt det indtryk, at der er stor
uenighed blandt forskerne om den globale
opvarmning – især når man følger
med i medierne og klikker rundt på
websteder på internettet. Man skulle
tro, at det er en relativ ny og uprøvet
teori, som nærmest er opfundet af eksperterne
i FN’s Klimapanel ( 27). Men
det er på ingen måde tilfældet.
I dag kan man nok finde videnskabsfolk,
der er stærkt kritiske over for teorien
om global opvarmning. Men blandt
forskere med ekspertise i klima finder
man kun ganske få, der betvivler den
grundlæggende teori: Mængden af CO 2
i atmosfæren stiger takket være menneskets
afbrænding af fossilt brændstof.
Det får temperaturen til at stige. Den højere
temperatur giver klimaforandringer.
KAN VI TAGE FEJL
Men hvad hvis forskerne tager fejl
Hvordan ved vi egentlig, at den videnskabelige
enighed om den menneskeskabte
globale opvarmning er rigtig
Der har trods alt været mange tilfælde
af skråsikker og overbevisende videnskabelig
konsensus i tidligere tider, der
senere hen viste sig at være forkerte,
fx:
• At solen bevægede sig rundt om jorden
frem for omvendt.
• At antallet af dyrearter altid havde
været det samme.
• At verdensrummet var fyldt med en
usynlig ’luft’ kaldet æteren.
• At kontinenterne altid havde ligget,
hvor de ligger i dag.
Det er selvfølgelig muligt, at også
teorien om den globale opvarmning er
forkert. Men teorien har igennem 100
år vist sig at være meget modstandsdygtig.
Den er blevet afvist og ignoreret det
meste af sin levetid. Men efterhånden
har dusinvis af forskningsgrene efterforsket
ideen fra hver sin vinkel og bekræftet
den grundlæggende teori, længe før
man kunne måle, at verden begyndte at
blive varmere.
De sidste årtiers usædvanlige opvarmning
af kloden bekræfter blot en
efterhånden temmelig gammel videnskabelig
forudsigelse.
EN TEORI FRA 1895
Teorien om en fremtidig global opvarmning
opstod på et tidspunkt, hvor men-
SVANTE ARRHENIUS’ DRIVHUSTEORI FRA
1895 ER BLEVET BEKRÆFTET AF DEN MO-
DERNE FORSKNING.
12 BAG OM KLIMAET

neskeheden knapt var begyndt at tilføre
CO 2 til atmosfæren i nogen videre
mængder.
I 1800-tallet var fysikere dybt optaget
af mysteriet om de store præhistoriske
istider. En forsker, John Tyndall, satte
sig for at finde ud af, om luftarter i atmosfæren
kunne være en del af årsagen.
I 1868 identificerede Tyndall ved hjælp
af eksperimenter, at kuldioxid – CO 2 –
netop var med til at regulere jordens
temperatur og holde kloden varm og
beboelig. Han mente, ganske korrekt,
at CO 2 var en drivhusgas.
DEN FREMSYNEDE SVENSKER
Drivhuseffekten blev gennemregnet allerede
i december 1895. Det var den
senere nobelpristager i kemi, svenske
Svante Arrhenius, der i Stockholms
Kungliga Vetenskabsakademien udgav
rapporten ’Verkningen av CO 2 i luften
på temperaturen på Jorden’.
Arrhenius var et tidligere vidunderbarn,
der havde lært sig selv at læse som
tre-årig, og som var blevet rykket direkte
fra 1. til 5. klasse, da han begyndte
i katedralskolen i Uppsala. Han fik sin
doktorgrad som 25-årig og kastede sig
derefter over drivhuseffekten.
Arrhenius’ beregninger konkluderede,
at industrisamfundets kraftigt stigende
forbrug af kul og andre fossile brændstoffer
ville føre til en fordobling af
CO 2 -indholdet i atmosfæren. Og i 1908
kunne han sætte relativt præcist årstal
på, hvornår en fordobling kunne være
en realitet: nemlig omkring 2100. Dermed
var den svenske kemiker forbløffende
tæt på de prognoser, nutidens
videnskabsfolk har opstillet.
Hverken Svante Arrhenius eller andre
samtidige forskere var dog specielt
bekymrede ved denne vejrudsigt, tværtimod.
De vurderede, at drivhuseffekten
kunne forhindre endnu en istid, og at
den var nødvendig for at stimulere plantevækst,
så man kunne brødføde den
hastigt stigende befolkning.
BASERET PÅ
GRUNDLÆGGENDE FYSIK
Teorien om global opvarmning er baseret
på grundlæggende fysik. Men klimasystemerne
er komplicerede, og kun få
forskere troede i de efterfølgende årtier
på Arrhenius. Man mente, at klimasystemet
stabiliserede sig selv - de store
verdenshave ville blot optage CO 2 ’en og
annullere effekten.

FORSKEL PÅ KLIMA OG VEJR
Vejret karakteriseres af øjebliks-observationer.
Klimaet derimod er vejret et
givet sted målt over en længere periode
på typisk 20-30 år. Her registrerer man
både temperatur, nedbør, fugtighed,
solskinstimer og vind.
2008 var på globalt plan 0,1 grad
koldere end året før – i det år var vejret
altså koldere. Men det var stadig
blandt de ti varmeste år, siden de meteorologiske
målinger begyndte sidst i
1800-tallet.
Samlet set var 2000-2008 0,2 grader
varmere end 1990-1999 – og 0,3 grader
varmere end normalen for 1961-90.
Klimaet bliver således varmere.
Den globale opvarmning er altså ikke
aflyst, hvis et enkelt år – eller tre-fem
år – er koldere end de foregående. Kun
hvis de langsigtede tendenser peger i
en bestemt retning, kan man tale om,
at klimaet ændrer sig.
Den håndfuld forskere, der arbejdede
videre med teorien, blev i store træk
ignoreret og nedgjort. Først i 1950’erne
kom der igen gang i hypoteserne om
CO 2 og klimaet.
Det amerikanske militær begyndte at
støtte forskningen i oceaner og atmosfære
med massive beløb, fordi den viden
kunne have stor betydning for den
nationale sikkerhed. Videnskabsmænd
forskede i stråling gennem atmosfæren,
fordi det kunne have betydning for våbensystemer.
Forskerne brugte moderne
computer-teknologi til at kalkulere effekterne.
De fandt bl.a. ud af, at CO 2
ganske rigtigt havde en kraftig virkning
på atmosfæren.
MEGET MERE CO 2
Men var mængden af CO 2 i atmosfæren
overhovedet steget, eller havde havene
bare optaget de øgede mængder drivhusgas,
sådan som mange mente
Flere forskere regnede sig frem til, at
mængden af CO 2 måtte være kraftigt stigende.
Enkelte videnskabsmænd, som
svenske Bert Bolin, der senere skulle
komme til at lede FN’s Klimapanel,
og den russiske klimaforsker Mikhail
Budyko, advarede om ’radikale klimaforandringer’
og ’drastisk opvarmning’.
Stort set ingen hørte efter.
Men det første endelige bevis kom
i 1960, da Charles David Keeling, en
amerikansk meteorolog, foretog de
første troværdige målinger af CO 2 i atmosfæren.
Keeling satte målestationer
op på Antarktis og på den hawaiianske
vulkan Mauna Loa, hvor instrumenterne
ikke kunne påvirkes af forurening.
Efter blot et par års målinger viste det
sig, at CO 2 -indholdet i luften var steget.
Målingerne gennem de næste årtier bekræftede,
at CO 2 -niveauet bare steg og
steg. Ideen om, at havene ville klare
CO 2 -problemet for os, var død.
FORSKERE FRYGTEDE KULDE
Der var bare den hage, at temperaturerne
var faldet – ikke steget – siden
1940’erne. Mange videnskabsfolk var
derfor i tvivl om, hvorvidt fremtiden
bragte varme, sådan som CO 2 -teorien
foreskrev, eller mere kulde på grund af et
andet forureningsproblem, nemlig smog
og røg, der blokerer for solens stråler.
Denne kuldeteori var især sejlivet i
medierne. Først omkring 1980 var der
en klar enighed blandt de mest fremtrædende
klimaforskere om, at fremtidens
klimaproblem var varme, ikke kulde –
selv om vejret det år var rekordkoldt
mange steder.
Mange af de grundlæggende elementer
i teorien var nu faldet på plads, og
det varmere vejr op i gennem 1980’erne
bekræftede snart, at man var på rette
spor.
ISKERNER BEKRÆFTER TEORIEN
Det var dog stadig svært for mange klimaforskere
at ændre århundreders fore-
14 BAG OM KLIMAET

HVAD ER CO 2
CO 2 eller kuldioxid er en lugtfri, usynlig
luftart, som vi ikke ville kunne klare os
uden. Mennesker og dyr udånder det,
og planter bruger luftarten til deres fotosyntese.
Vi kender den i synlig form som
boblerne i sodavand og i frossen tilstand
som tøris, der kan bruges til at danne
røg til sceneshow og diskoteker. CO 2 er
også den vigtigste drivhusgas bortset fra
vanddamp, og den er en af grundene til,
at kloden er varm og beboelig – med en
gennemsnitstemperatur på omkring 14
grader. Uden drivhusgasser som CO 2 ville
temperaturen være 30 grader lavere, og
planeten en frossen isklump.
Planter og dyr optager det kulstof, som
CO 2 bl.a. består af, og igennem millioner
af år er meget af det kulstof blevet presset
sammen og lagret som kul eller olie i depoter
i undergrunden. Vi er i færd med at
afbrænde de mange millioner års lagring
af kulstof på et par hundrede år.
stilling om, at klimaet skifter langsomt
over mange tusind år. Men en række
store ekspeditioner skulle ændre ved
det billede. Den kilometertykke is på
Grønland og Antarktis er det eneste sted
på jorden, der kan holde luft intakt, selv
når den er hundredtusindvis af år gammel.
Boringer i isen kan også vise, hvad
temperaturen var i forhistorisk tid.
I 1985 udborede et russisk-fransk
hold en to kilometer lang iskerne på
Vostokbasen på Antarktis. En analyse
POLARFORSKEREN LOU ALBERSHARDT ER VED AT BORE EN ISKERNE UD AF ISEN PÅ
ANTARKTIS. ISKERNEN KAN AFSLØRE, HVORDAN KLIMAET VAR I FORTIDEN.
KLIMAFORSKNINGEN
15

(i dag ved forskerne, at det faktisk er
højere end de sidste 800.000 år).
Det stod nu klart, at klima og CO 2
altid havde været tæt forbundne. Men
der var endnu mere skræmmende perspektiver
i iskernerne:
I 1993 viste iskerneboringer fra Grønland,
at verden i tidligere tider havde
oplevet enorme skift i temperaturer på
bare årtier. Som videnskabsmagasinet
Science skrev det, så ’smadrede det
billedet’ af et stabilt klima i fortiden.
Nu kunne verdens klimaforskere ikke
længere afvise fremtidige massive og
hurtige skift i klimaet.
EN CANADISK GLETSJER ER PÅ VEJ UD I
HAVET. FORSKERE ANSLÅR, AT DEN KAN
VÆRE FORSVUNDET OM 30 ÅR.
af iskernen viste, at temperatur og CO 2
igennem årtusinderne havde bevæget
sig op og ned på samme tid. Og at CO 2 -
niveauet i dag var markant højere, end
det havde været i de sidste 160.000 år
OPVARMNINGEN SLÅR IGENNEM
Teorien om, at vores CO 2 -udledning vil
opvarme kloden, er blevet bekræftet på
mange måder. Men mest tydelig ved,
at det simpelthen er sket: Det er blevet
varmere.
Da teorien fandt fodfæste i 1960’erne
og 1970’erne, var temperaturerne svagt
faldende. Alligevel forudså flere forskere
uafhængigt af hinanden, at den
globale opvarmning snart ville kunne
mærkes.
Den amerikanske rumorganisation
NASA’s senere klimachef, James Han-
0.6
Afvigelse i temperatur i forhold til gennemsnittet af årene 1961-1990
0.4
Grader celsius (°C)
0.2
−0.0
−0.2
−0.4
−0.6
1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000
TEMPERATURERNE I 1980’ERNE, 90’ERNE OG 00’ERNE HAR VÆRET VÆSENTLIGT HØ-
JERE END ANDRE ÅR, MAN HAR TEMPERATURMÅLINGER FRA. KILDE: NASA.
16 BAG OM KLIMAET

Temperaturafvigelser i 2001-2007 i forhold til perioden 1951-1980
-2 -1,5 -1 -0,5 -0,2 0,2 0,5 1 1,5 2 2,3
DE FLESTE DELE AF KLODEN ER BLEVET VARMERE, MEN ARKTIS, SIBIRIEN OG
VESTANTARKTIS ER BLEVET VARMERE LANGT HURTIGERE END RESTEN AF VERDEN.
KILDE: NASA.
sen, forudsagde fx i 1981, at ’signalet’
fra opvarmningen af klimaet ville kunne
ses over ’støjen’ fra det altid omskiftelige
vejr omkring år 2000.
Det viste sig at være rigtigt. Der var
mange usædvanligt varme år i 1980’erne
og 1990’erne, men også år, der mindede
om historiske temperaturer.
Fra 1997 var samtlige år dog langt
varmere end noget år siden 1850 –
året, hvor meteorologer konsekvent
begyndte at måle klodens temperaturer.
Det gjaldt også de relativt kølige år som
fx 2008.
TEORI FORUDSÅ FREMTIDEN
Hypotesen om global opvarmning – den
menneskeskabte drivhuseffekt – var i
slutningen af 1800-tallet, at ’hvis CO 2
stiger, så forventer vi stigninger i temperaturen’.
Temperaturstigningerne de sidste
mange år har bekræftet forudsigelsen,
og det er ét stærkt bevis på, at teorien
holder. Men det er ikke den eneste forudsigelse,
der har vist sig at være korrekt.
Forskere forudså tidligt, at temperaturerne
ville stige mere om natten end
om dagen, mere om vinteren end om
sommeren, og mere ved polerne end
ved ækvator. Det har også har vist sig
at holde stik.
Forskere forudså, at verdens gletsjere
ville miste masse, og at man ville opleve
øget afsmeltning fra Arktis og Antark-
DE ANDRE DRIVHUSGASSER
CO 2 er den vigtigste af de drivhusgasser,
mennesket udleder, men der findes
andre: Metan ( 18-19), lattergas og
kølemiddel fra køleskabe, for at nævne
nogle vigtige. En dansker udleder
næsten ti ton CO 2 årligt. Men hvis man
regner de andre gasser med, udleder
vi, hvad der svarer til 12,9 ton CO 2 .
KLIMAFORSKNINGEN
17

DE FEM STØRSTE CO 2 -UDLEDERE
1. KRAFTVÆRKERNE
Verdens energiforsyning står for lidt over
en fjerdedel af vores samlede udledninger
af drivhusgasser. Det er dermed den
største enkeltsynder. Især kulfkraftværker
sender meget CO 2 op i luften, men også
oliefyr, dieselgeneratorer og naturgaskraftværker
har en stor del af ansvaret.
2. DEN TUNGE INDUSTRI
Verdens industri står for en femtedel af
udledningen. 85 % skyldes tung, energikrævende
industri, der fremstiller materialer
som kemikalier, olieprodukter, jern,
stål og andre metaller, papir, cement og
mineraler.
3. FÆLDNING AF TRÆER
Afskovning står for en femtedel af udledningerne.
Afskovning sker først og fremmest
for at skaffe mere landbrugsjord,
men skyldes også udvidelse af beboelsesområder,
bygning af veje eller simpelthen
for at skaffe tømmer og brænde.
4. LANDBRUG
Drivhusgasser fra dyrkning og husdyrhold
står for 13 % af udledningerne. Det
er dog ikke CO 2 , men drivhusgasserne
lattergas og metan, som gør landbruget
til en stor klimasynder. Lattergassen stammer
fra natur- og kunstgødning. Metanen
udløses, når køer tygger drøv – faktisk
når køerne bøvser. Risdyrkning er også
en stor kilde til metan.
5. BILER, LASTBILER OG SKIBE
Transport står for 13 % af udledningerne.
Transport er ’kun’ på en femteplads, men
det er den klimasynder, der vil vokse hurtigst
i fremtiden. Udledningerne af CO 2
fra benzin og diesel vil stige med 80 %
frem mod 2030.
Se, hvordan du selv kan mindske CO 2 -
udledningen 156-165.
Kilde: IPCC working group III, 2007
tis. De forudså desuden, at Nordpolens
is ville blive mindre og mindre. Det er
også sket.
STORT FLERTAL BAKKER OP
Er der så i dag enighed eller stor
u enig hed blandt forskere om global
opvarmning Det har forskere fra Illinois
Universitet forsøgt at besvare i en
omfattende undersøgelse fra 2009.
Svaret er, at der er stor enighed
blandt aktive klimaforskere om, at klimaforandringerne
er menneskeskabte,
men at billedet er mere broget blandt
andre grene af naturvidenskaben.
Universitetet fik svar fra mere end
3100 forskere inden for geovidenskaberne
– det dækker over grene som
klima, meteorologi, geologi, geofysik,
geokemi, havforskning, hydrologi og
palæontologi.
Alt i alt svarede 82 % af forskerne, at
den menneskelige aktivitet var en betydelig
faktor til global opvarmning.
Der var altså et overvældende flertal
for teorien om global opvarmning. Men
det dækkede over store forskelle.
De mest skeptiske var olie-geologer
hvor 54 % støttede teorien. Blandt meteorologerne
troede 64 %, at mennesket
er skyld i global opvarmning. Man
kan måske undre sig over, at så mange
meteorologer var skeptiske, men i modsætning
til klimaforskere studerer de
primært vejret på kort sigt ( 14).
89 % af de egentlige klimaforskere
var enige i teorien. De klimaforskere,
der bedrev aktiv forskning og publicerede
i videnskabelige tidsskrifter, var
endnu mere sikre: 97 % mente, at vores
CO 2 -udledning er en betydelig faktor i
den globale opvarmning. O
18 BAG OM KLIMAET

KAN KLIMAET LØBE LØBSK
Både verdens skove og have optager en
stor del af det ekstra CO 2 , som menneskeheden
udleder. Faktisk mere end halvdelen.
Men meget tyder på, at havene
og skovenes evne til at afbøde noget af
effekten af CO 2 -udledningen er på retur.
Ifølge det FN-støttede The Global Carbon
Project kunne økosystemerne for 50 år
siden fjerne 600 kilo, hver gang vi sendte
et ton CO 2 op i atmosfæren. I dag kan
naturen kun fjerne 550 kilo for hvert ton
CO 2 , og det tal er faldende.
Mange forskere mener, at de store
klimamodeller undervurderer en række
selvforstærkende mekanismer, hvor naturen
bliver påvirket af vores udledninger og
selv forstærker opvarmningen. Det kaldes
’positiv tilbagekobling’ eller ‘feedbackeffekt’
og kan få klimaforandringerne til
at løbe løbsk. Her er tre eksempler:
SMELTENDE IS:
Opvarmningen smelter isen og sneen fra
fx Nordpolens hav, jorden i Sibirien eller
bjergsider i alperne. Den hvide is reflekterer
sollys og varme, og når isen er borte,
optager jorden og vandet i havet derfor
langt mere varme. Dermed forstærkes
opvarmningen af atmosfæren, hvilket får
endnu mere sne og is til at smelte.
PERMAFROST:
Den permanent frosne jord i Nordamerika,
Sibirien og på Grønland indeholder
enorme mængder af plantemateriale. Når
den globale opvarmning får jorden til at
tø, kan materialet gå i forrådnelse og blive
udløst som CO 2 eller den ekstremt potente
drivhusgas metan. Alene Sibiriens
tundra indeholder, hvad der svarer til 70
års menneskelige udledninger.
AMAZONAS:
Der er allerede tørkeperioder i Amazonas,
og nogle forskere mener, at det kan nå et
punkt, hvor junglen ’tipper’ over i en ny
tilstand og begynder at dø. Amazonas optager
en betragtelig del af den menneskelige
CO 2 -udledning og er med til at holde
den globale opvarmning nede. Hvis skoven
begynder at tørre ud, kan Amazonas i
stedet forværre den globale opvarmning.
Brasiliens nationale rumforskningsinstitut
vurderer, at denne onde cirkel kan føre til,
at helt op til 60 % af Amazonas vil blive
tør savanne inden midten af århundredet,
måske endda før.
Kilde: Potential Anthropogenic Tipping
Elements in the Earth System, Potsdam
Universitet
KLIMAFORSKNINGEN
19

MODSTAND
SKEPTIKERNES
INDVENDINGER
I dag er langt de fleste forskere – og
efterhånden også mange politikere og
meningsdannere – enige om, at den
globale opvarmning er menneskeskabt.
Men ikke alle er overbeviste. Mange
skeptikere afviser teorien om global opvarmning
med, at klimaet altid har været
foranderligt, og at den opvarmning,
vi ser i dag, derfor blot er et udtryk for
naturlige udsving i klimaet.
Men hvad er egentlig klimaskeptikernes
argumenter for at fastholde, at
klodens stigende temperaturer er helt
normale – og at de i øvrigt ikke udgør en
trussel mod mennesker og natur Her er
nogle af de mest almindelige indvendinger:
”DET VAR VARMERE I
VIKINGE TIDEN”
Vikingerne beboede et Grønland, der
var varmere og grønnere, end det er i
dag. Ergo er nutidens temperaturer ikke
usædvanlige, men blot naturlige udsving.
Sådan lyder en kendt skeptikerindvending,
og der er lidt om snakken.
Temperaturerne har i historisk tid
svinget op og ned, og en lang række
rekonstruktioner af temperaturerne
ved hjælp af analyser af iskerner og
træ-åringe tyder på, at der var noget
varmere i Europa og Nordamerika i perioden
900 til 1300. Temperaturerne
var dog ikke markant højere end i begyndelsen
eller midten af 1900-tallet,
og slet ikke i nærheden af, hvad vi er
godt på vej til at opleve.
Det var formentlig kun Europa og Nordamerika,
der oplevede en ’middelalderlig
varmeperiode’. Ifølge organisationer
som FN’s klimapanel ( 27)og den amerikanske
hav- og atmosfæreadministration
NOAA er der ikke noget, der tyder
på, at det globalt var en meget varm
periode.
”DET ER SOLENS SKYLD”
Det er den stigende stråling fra solen,
ikke CO 2 -udledningen, der er den rigtige
forklaring på temperaturstigningen
de sidste 100 år. Sådan lyder skeptikernes
mest brugte alternative teori om,
hvorfor det er blevet varmere.
Det lyder besnærende, for det er jo
solen, der varmer jorden, og forskere er
enige om, at solens stråling varierer en
del.
Forskere er også enige om, at solstrålingen
formentlig er en del af årsagen til,
UDSVING I SOLENS STRÅLER ER DEN DO-
MINERENDE ALTERNATIVE TEORI FOR,
HVORFOR KLIMAET BLIVER VARMERE.
20 BAG OM KLIMAET

at kloden blev varmere mellem 1900 og
1940. Men solen kan ikke forklare temperaturstigningerne
de seneste tredive
år. Satellitmålinger viser, at der ikke har
været nogen forøgelse i solstrålingen
siden 1978, hvor temperaturen for alvor
begyndte at stige. Målingerne bekræftes
af mange andre undersøgelser.
”1970’ERNE: NY ISTID PÅ VEJ”
Forskere advarede i mange medier
i 1970’erne verden om, at en ny istid
kunne være lige rundt om hjønet.
Derfor kan deres advarsler om global
opvarmning ikke tages alvorligt. Sådan
lyder en populær anklage mod klimaforskere.
Der var ganske rigtigt mange historier
i medierne om, at ’forskere advarer
om ny istid’. Det passede også fint med,
at temperaturerne generelt var faldet
fra 1940 til 1970.
Men blandt de klimaforskere, der
publicerede forskningsresultater om
emnet, var der generel enighed om,
at det egentlige problem var opvarmning.
En forsker fra den amerikanske havog
atmosfæreadministration NOAA har
gennemgået alle videnskabelige artikler
om emnet, der har været publiceret
i videnskabelige tidsskrifter mellem
1965-1979. Syv forudsagde en global
afkøling, mens 44 forudså en opvarmning.
”FORSKERNE ER SLET
IKKE ENIGE”
Folk, der er skeptiske over for menneskeskabt
global opvarmning, siger ofte,
at der i virkeligheden er en stor uenighed
blandt forskere: Er der overhovedet
sket klimaforandringer Og bliver de
overhovedet et problem
Der er stor uenighed blandt forskere,
men ikke om den grundlæggende teori:
At der er en markant global opvarmning,
at den skyldes en øget drivhuseffekt,
og at den primært er menneskeskabt.
Videnskabshistorikeren Naomi
Oreskes har undersøgt samtlige artikler
om ‘globale klimaforandringer’, der blev
publiceret i såkaldt peer-reviewed videnskabelige
tidsskrifter (tidsskrifter, hvor
forsker-resultaterne er tjekket af andre
forskere).
Mellem 1993 og 2003 blev der publiceret
928 artikler om emnet. Ingen af
artiklerne afviste den gængse teori om
CO 2 og klimaforandringer ( 18).
21

FORTIDENS VILDE KLIMA
Verden har gennem tiderne oplevet mange drastiske klimaforandringer som følge
af ændringer i solens energi, havstrømme, kontinenternes bevægelser, meteornedslag
eller mængden af naturlige drivhusgasser i atmosfæren. Både natur og
mennesker har i et vist omfang tilpasset sig. Men det var, inden Homo sapiens
satte sig tungt på kloden.
O
••••••••••••••••
O
••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
O
••••••••••••••••••
4-5 mia. før vor
tidsregning (fvt.):
Urhavet – en suppe af
ildelugtende kemikalier –
dækker jordkloden. Tidligste
tegn på liv er ifølge grønlandske
fossilfund fra ca. 3,8
mia. år fvt.
540-520 mio. fvt.:
Jorden har længe lignet en
stor snebold, men et forhøjet
iltindhold i vandet og
markante temperaturstigninger
resulterer i forstadier til
stort set alt dyreliv, vi kender
i dag. På Bornholm er der
spor af denne såkaldte kambriske
eksplosion i form af
forstenede vandmænd.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
65 mio. fvt.:
Dinosaurerne uddør, og
de tager 90-95 % af alle
andre arter med i graven.
Hovedårsagen er formentlig
et voldsomt meteornedslag
i Mexico, der hvirvler store
mængder støv op i atmosfæren.
Blandt de få, der overlever,
er krokodillerne – der få
millioner år efter svømmer
rundt blandt blæksprutter
og koraller i et subtropisk
kridthav i det senere Faxe
Kalkbrud.
•
•
•
•
•
•
•
•
over ’bulen’ fra sammenstødet;
Himalaya. Den første af
mere end 50 istider rammer
den nordlige halvkugle.
•
15.000-7000 fvt.:
Den sidste is trækker sig
tilbage fra det nordlige og
østlige Danmark efter seneste
istid. Tundrasletten bliver
grøn, og mammutten afløses
som dominerende art af
rensdyret. Homo sapiens har
eksisteret i mindst 100.000
år, men først nu er det varmt
nok til, at de gider komme til
Danmark.
O
••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
O
••••••••••••••••••••••••••••
O
••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
O
••••••••••••••••••••
O
••••••••••
(Illu: Krokodille)
250 mio. fvt.:
Et enormt antal vulkaner udspyr
kuldioxid, så iskapperne
smelter, og kloden udtørrer.
95 % af alt dyre- og planteliv
uddør. Dinosaurernes tid
begynder. På Bornholm
er der bl.a. spor fra en 10
tons tung og 20 meter lang
sauropod.
30 mio. fvt.:
Store dele af Danmark
hæver sig op over havoverfladen
i takt med, at det
tidligere så grønne Antarktis
ikke længere får varme
havstrømme fra Ækvator
og i stedet bliver isdækket.
Pattedyrene er godt på vej til
verdensdominans.
2,5 mio. fvt.:
De store iskapper ved Arktis
begynder at blive dannet,
formentlig fordi Indien
støder ind i Asien, og monsunerne
ikke længere kan nå
7000-4000 fvt.:
Iskappen over Nordamerika
begynder at smelte. Vandet
stiger næsten 30 meter på
blot 600 år, og fra at have
været landfast med både
Skåne og England, bliver
Danmark et ørige. Ved
kulminationen på denne varmeperiode
er temperaturen
næsten 2,5 grader over i
dag, og vandstanden er tre
meter højere. I havet lever
både tun, sværdfisk, glathajer
og rokker.
22 BAG OM KLIMAET

O
••••••••••••••••••
O
••••••••••••••
4000-500 fvt.:
Danskerne bliver landmænd,
og befolkningstallet
100-dobles til 150.000 på
blot 3000 år. Nomadelivet
opgives, og bopladserne
bliver faste. Temperaturen er
500 fvt. på nogenlunde det
nuværende niveau.
500 fvt.-1900:
Da vikingerne huserer, er det
relativt varmt i Nordeuropa
– ca. 1 grad over i dag – og
englænderne kan dyrke
mange gode vinsorter. 1570-
1750 har vi den såkaldte lille
istid med næsten 1,5 grad
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
under gennemsnittet for
årtusindet. Den svenske
konge krydser i 1658 et tilfrosset
Storebælt med heste
og kanoner.
•
O 1900-2000:
••••••••••••••••••••••••••••••••••
Årtierne frem til 1950’erne
er relativt varme, mens
kulde i 1970’erne får forskere
og især medierne til
at advare om en ny istid.
Men fra midt-1980’erne stiger
temperaturen kraftigt.
Da seneste istid sluttede,
blev Grønland syv grader
varmere på blot 50 år,
men der har aldrig tidligere
været så voldsomme
temperaturstigninger i en
såkaldt mellemistid. Og
CO 2-indholdet i atmosfæren
har ikke været højere i
800.000 år.
OG HVAD KAN VI SÅ LÆRE AF DET ISÆR TRE TING:
O For det første at havet rent faktisk kan stige meget kraftigt på kort tid, hvis store ismasser
smelter.
O For det andet at dyre- og plantelivet er meget sårbart over for temperatur stig ninger.
O Og for det tredje – måske det vigtigste – at det på sin vis er blevet sværere for både mennesket og
naturen at tilpasse sig klimaændringer. Mindst en milliard mennesker bor i dag så tæt ved havet,
at selv relativt små stigninger i vandstandene kan skabe pladsmangel. Samtidig er dyr og planter
tillige presset af byer, veje, agerbrug, forurening og mangel på levesteder.
VIGTIGE ÅRSTAL
23

GLOBAL DEBAT
KAMPEN OM
KLIMASAGEN
Forskning i klimaændringer er domineret
af mænd. Men det var to kvinder,
der fik klimaet på den verdensomspændende
politiske dagsorden i slutningen
af 1980’erne: den daværende socialdemokratiske
statsminister i Norge Gro
Harlem Brundt land og hendes britiske
kollega, den konservative premierminister
Margaret Thatcher.
Gro Harlem Brundtland var hovedforfatter
til den skelsættende FN-rapport
’Vores fælles fremtid’ fra 1987. Rapporten
promoverede det dengang nye begreb
bæredygtig vækst: en udvikling,
der gavner økonomien, sociale forhold
og miljøet – både nu og for fremtidige
generationer.
Den indeholdt også centrale afsnit om
global opvarmning, baseret på advarsler
fra blandt andre World Meteorological
Organization. Brundtland fremhævede
selv i forordet og ved møder om rapporten,
at når det gjaldt klimaet, »ved
vi allerede nok til, at handling er berettiget«.
JERNLADYEN LYTTEDE
En af dem, der lyttede, var Margaret
Thatcher. Hun blev populært kaldt Jernladyen
– og gik da også til klimasagen
på den hårde måde. Thatcher var især
optaget af den globale opvarmnings
betydning for sikkerheden. Hun så
allerede dengang en klar kobling fra
klimaændringer til konflikter, flygtningestrømme
og terror ( 29).
Thatcher var den første toppolitiker,
der udnævnte klimaet til »klodens altoverskyggende
udfordring«. Og hun var
nok den største drivkraft på den første
verdenskonference om problemet, i Toronto,
Canada, i juni 1988. Her anbefalede
et usædvanligt ambitiøst slutdokument
at »reducere CO 2 -udledninger
24 BAG OM

med omkring 20 % af 1988-niveauet
inden 2005 som foreløbigt mål«.
Men Toronto-dokumentet var ikke
bindende. Og selv om FN fulgte op på
Brundtland-rapporten med den måske
hurtigste politiske proces nogensinde –
vedtagelsen af en Klimakonvention på
miljøtopmødet i Rio i 1992 – gik indsatsen
mod klimaændringerne langsomt i
stå. Paradoksalt nok netop fordi der
var kommet så meget politisk fokus på
dem.
USA BREMSEDE
Det var en høring i USA’s senat i juni
1988, der for alvor satte gang i skepsissen
over for menneskeskabt global
opvarmning. En af klimaforskningens
pionerer, James Hansen ( 16) fra rumorganisationen
NASA, var indkaldt af
en komité med blandt andre demokraten
Al Gore.
Der var en usædvanlig hedebølge
i Washington DC. For snurrende tvkameraer
og i et lokale, hvor airconditioningen
dårligt kunne hamle op med
varmen, erklærede Hansen, at han var
»99 % sikker på, at drivhuseffekten er
påvist, og at den ændrer vores klima
lige nu«.
Der gik ikke mange timer fra komiteen
sagde »Thank you, Dr. Hansen«, til
olie- og kulindustrien begyndte at hyre
klimalobbyister og etablere klimatænketanke.
Formålet var at sætte spørgsmålstegn
ved, om det virkelig kunne
betale sig at bruge mange mia. dollar
på at bremse noget, der måske slet ikke
eksisterede.
Det var et succesfuldt modtræk. På
trods af, at videnskaben allerede dengang
var ret sikker i sin sag, var lobbyister,
ansat af USA’s olieindustri, stærkt
medvirkende til de beskedne politiske
resultater de efterfølgende år.
Det var således netop på initiativ fra
USA, at Toronto-målene blev neddroslet
i Rio 1992. Det var USA, der talte ambitionerne
ned, da verden efter flere års
pres fra EU skulle vedtage en bindende
klimaaftale i den japanske kejserby
Kyoto i 1997 ( 42).
Og det var USA, der efterfølgende
undlod at gennemføre Kyoto-protokollen
med henvisning til, at Kina og andre
store u-lande ikke var forpligtede
til at reducere CO 2 . Det kunne skade
amerikanske arbejdspladsers konkurrenceevne,
mente både republikanere
og demokrater.
Resultatet var, at den internationale
indsats mod klimaforandringer stod næsten
helt stille i årevis. Indtil en række
indbyrdes uafhængige begivenheder
igen kickstartede den.
TØBRUD I KLIMAFRONTERNE
Man tager en storpolitisk studehandel,
en misforstået orkan og en voldsomt stigende
pris på olie. Det røres godt sammen
med mange tunge udsagn fra videnskabsfolk
og en let dokumentarfilm fra
en tidligere amerikansk vicepræsident.
Og sidst, men ikke mindst, udhungrede
isbjørneunger og andre konkrete effek-
THATCHER OG BRUNDTLAND STOD NOR-
MALT MEGET LANGT FRA HINANDEN PO-
LITISK. MEN IKKE I KLIMASAGEN.
GLOBAL DEBAT
25

ter af klimaændringer. Efter få år er gryden
nærmest ved at koge over af bekymring
over global opvarmning.
Først den storpolitiske studehandel:
I 2004 fik Ruslands præsident Vladimir
Putin EU-tilsagn om sit eftertragtede
medlemskab af verdenshandelsorganisation
WTO. Til gengæld sagde han som
aftalt ja til endelig at ratificere Kyotoprotokollen.
Så kom den misforståede orkan: Katrinas
ødelæggende effekt på New Orleans
i august 2005 skyldtes i langt overvejende
grad utilstrækkelige diger – ikke
global opvarmning. Alligevel var det formentlig
den enkeltepisode, der blæste
mest til en ny grøn bølge i USA.
Den nok væsentligste faktor for den
nye globale interesse for CO 2 -fri energi
havde heller ikke noget med klimaændringerne
at gøre. Det var nemlig
den stigende oliepris. Den fik hele den
vestlige verden – og de boomende økonomier
i Asien – til at spekulere over,
hvordan man i fremtiden kunne få billig
nok energi. Og om man overhovedet
kunne få nok energi.
TIMES TEMANUMMER FRA APRIL 2006
VAR SVÆRT AT OPDRIVE PGA. STIGENDE
INTERESSE FOR KLIMAET.
Forsyningssikkerhed kom for alvor på
dagsordenen i EU, da det russiske gasmonopol
Gazprom nytårsdag 2006 lukkede
for hanerne til Ukraine – og dermed
for tre fjerdedele af gaseksporten
til resten af Europa.
ISBJØRNE PÅ FORSIDEN
Det var også i 2006, at topchefer over
hele verden for alvor begyndte at indse,
at man kunne få imagemæssig – og økonomisk
– fordel af at arbejde med og
ikke mod forskere og miljøfolk.
Fremsynede erhvervsfolk ønskede at
kende deres vilkår på energiområdet
langt ud i fremtiden. Fx gik verdens
største private arbejdsgiver, supermarkedskæden
Wal-Mart i samarbejde
med WWF Verdensnaturfonden. De bad
direkte den amerikanske regering om
restriktioner på CO 2 -udledningerne.
Selv olieselskabet ExxonMobil, der
i to årtier havde været blandt de allermest
aktive klimaskeptikere, vendte på
en tallerken og var pludselig for en skat
på CO 2 .
Miljøfolkene kvitterede ved at tale
om konkurrencedygtighed og risk management.
Som WWF’s internationale
klimachef Hans Verolme forklarede til
Politiken i 2007: »Vi kom jo ingen vegne
ved blot at sige: ’vi repræsenterer alle
pelsdyr i verden, giv os nogle penge,
og hold op med at forurene, vil I ikke
nok’ Vi blev nødt til at vise, at vi forstår
markedsmekanismerne«.
Nogle pelsdyr var dog stadig en vigtig
del af klimasagen. Fx prydede isbjørnen
forsiden af Time Magazine’s specialrapport
om global opvarmning fra april
2006, fordi de svindende ismængder
forhindrede hunnerne i at fange nok
sæler og producere tilstrækkelig mælk
til deres unger.
I månederne efter var der premiere
på USA’s eks-vicepræsident Al Gores dokumentarfilm
om klimaet, An Inconvenient
Truth (En ubekvem sandhed), over
hele verden. Og så eksploderede interes-
26 BAG OM KLIMAET

TOÅRIGE MORGAN PIERRE VAR EN AF DE OVERLEVENDE I KATRINA-ORKANEN. SKRIF-
TEN PÅ VÆGGEN BAG HENDE FORTÆLLER, HVOR MANGE, DER DØDE I HENDES HUS.
sen, i hvert fald i Nordeuropa og blandt
USA’s progressive kystbefolkning.
NOBELPRIS TIL KLIMAFOLK
I 2007 satte videnskaben og verdenssamfundet
trumf på. De mere end 450
hovedskribenter i FN’s Klimapanel var
nu blevet så enige, som forskere næsten
kan være: Menneskeskabt global opvarmning
var en reel og global trussel
– og konsekvenserne af opvarmningen
kunne allerede ses og mærkes.
FN’s klimapanel – Intergovernmental
Panel on Climate Change (IPCC) –
blev oprettet i 1988 som opfølgning på
rapporten ‘Vores fælles fremtid’ ( 24).
Panelet udgiver rapporter, der opsummerer
forskning og viden om klimaændringer
og mulighederne for at begrænse
CO 2 -udledningen.
Panelets fire 2007-rapporter fik toppolitikere
til at stå i kø for at springe ud
som grønne, blandt andet på et ekstraordinært
FN-møde for alverdens statslede-
GLOBAL DEBAT
27

DEN GRØNNE BUSH
Hvilken stat i USA har i mange år fået
den største andel af sin strøm fra vindmøller
Nej, det er ikke Californien. Det
er Texas.
Hvem satte satsningen på vindmøller
og anden vedvarende energi i gang i
Texas Det gjorde guvernør George W.
Bush i 1999, mindre end to år før han blev
amerikansk præsident og kendt for at gå
kul- og olielobbyens ærinde.
Faktisk flyttede Bush ind i Det Hvide
Hus i januar 2001 efter at have ført en relativt
progressiv miljøkampagne, hvor han
fx i en tv-debat kaldte global opvarmning
et alvorligt problem.
Men få uger efter måtte Bush bryde
sit første grønne valgløfte og opgive at
begrænse kraftværkernes udledning af
CO 2 . Da havde hans regering nemlig
været udsat for et massivt og vedholdende
pres fra ledende republikanere,
industrirepræsentanter og konservative
tænketanke. Derefter stod den på massive
nedskæringer på miljøområdet og
censur af videnskabelige rapporter om
klimaproblematikken. Fx slettede Det
Hvide Hus’ miljøkontor hele afsnit om
svindende gletsjere, vandmangel i landbruget
og risiko for skovbrande fra US
Global Change Research Programs årlige
klimarapporter.
Først da olieprisen blev fordoblet på
få år, begyndte præsidenten at bløde op
på sin afvisning af vedvarende energi. I
sin ’State of the Union’-tale 31. januar
2006 erklærede George W. Bush, at
USA var »addicted to oil« – afhængigt af
olie – fra ustabile regimer i Mellemøsten,
og at man skulle »investere mere i… revolutionerende
sol- og vindenergi« samt
biobrændstoffer.
Året efter gentog han budskabet – og
tilføjede, at de nye miljøteknologier også
ville »hjælpe os til at imødegå den alvorlige
udfordring, som de globale klimaforandringer
er«. Altså en tydelig anerkendelse
af klimaproblemet for første gang siden
valgkampen i 2000.
GEORGE BUSH VAR UPOPULÆR BLANDT NGO’ER, HER I JAPAN, FORDI USA I MAN-
GE ÅR OBSTRUEREDE DE INTERNATIONALE KLIMAFORHANDLINGER.
28 BAG OM KLIMAET

TERMINATOR CO 2
»Action, action, action«. Den tidligere
actionhelt Arnold Schwarzenegger tordnede
mod FN-samlingen. Det var en varm
septemberdag i New York i 2007, og nu
skulle alle, rige som fattige lande, holde
op med at se mistroisk på hinanden og i
stedet handle, prædikede muskelbundtet
fra Terminator-filmene.
Som republikansk guvernør i Californien
havde Schwarzenegger selv
været med til at vise vejen: Han havde
ombygget sine tidligere benzinslugende
Hummer-biler til at køre på biogas og
brændselsceller. Og han havde stillet stadig
større klimakrav til bilfabrikanterne og
anden industri i sin solskinsstat. Presset
fra Schwarzenegger og andre regionale
og lokale ledere i USA var med til at få
regeringen i Washington D.C. til at anerkende
klimaproblematikken og til, at
USA ikke længere så aktivt obstruerede
de internationale klimaforhandlinger.
re i New York i september. Nu igen med
Gro Harlem Brundtland i en hovedrolle
– som en af FN-generalsekretær Ban Kimoons
tre særlige klimaudsendinge, der
skulle være med til at gøde jorden for
en global aftale. Og i oktober 2007 gav
Nobelpriskomiteen så sin fredspris til Al
Gore og Klimapanelet.
Komiteens begrundelse var stort
set enslydende med, hvad Gro Harlem
Brundtland og Margaret Thatcher næsten
20 år tidligere havde sagt om klimaudfordringen:
»Omfattende klimaforandringer
kan komme til at ændre og
true livsvilkårene for store dele af menneskeheden.
Det vil kunne føre til store
folkeflytninger og øge kappestriden om
Jordens ressourcer. Sådanne ændringer
vil lægge særligt store byrder på verdens
mest sårbare stater. Faren for voldelige
konflikter og krige i og mellem stater vil
kunne forøges«.
EKS-VICEPRÆSIDENT AL GORE OG KLIMAPANELETS FORMAND RAJENDRA PACHAURI
MODTOG NOBELS FREDSPRIS 2007 FOR DERES KAMP MOD KLIMAÆNDRINGER.
GLOBAL DEBAT
29

KLIMADEBAT I DANMARK
DA DANSK POLITIK
IGEN BLEV GRØN
»Det handler om at beskytte klimaet
og bevare mangfoldigheden af levende
væsner, så også kommende generationer
kan glæde sig over isbjørnen, tigrene
og pandaerne«.
En del tilhørere på Venstres landsmøde
måtte gnide øjnene en ekstra gang
denne november-søndag i 2008. Det var
ikke en fodformet økoflipper, der stod
oppe på scenen i Herning Kongrescenter
og talte om miljøproblemer og bløde
pelsdyr. Det var deres formand Anders
Fogh Rasmussen – statsministeren, der
for ikke så længe siden agiterede for,
at staten skulle blande sig så lidt som
muligt i markedskræfternes frie spil.
»At skabe en grøn og bæredygtig
vækst, det er den største udfordring
for denne generation og for den næste
generation«, sagde Fogh Rasmussen.
Statsministerens tale blev udråbt
som en grøn revolution af tv-nyhederne
samme aften. Men faktisk var det en
omvendelse, der havde været undervejs
i flere år, og som Fogh Rasmussen første
gang havde bebudet allerede ved Folketingets
åbning i oktober 2006.
miljø- og energiminister Svend Auken
og dennes støttepartier på venstrefløjen
for grønne afgifter og anden indsats
mod klimaændringerne.
Så sent som i februar 1998 – da
videnskaben allerede var relativt enig
om, at menneskeskabt global opvarmning
var et faktum og et stort problem
– skrev Fogh Rasmussen en kronik i
Information med overskriften ’Dommedagsteorier
skifter med vejret’. Her
fastslog han bl.a., at der »ikke i praksis
er belæg for teorien om, at isen ved polerne
gradvis vil smelte«.
MILJØIMPERIET SKÅRET NED
Da Venstre og Konservative overtog
regeringskontorerne fra Socialdemokraterne
og De Radikale i november
2001, blev der skåret kraftigt ned på
Svend Aukens såkaldte miljøimperium,
og Fogh Rasmussen var langt fra den
AKTIV KLIMASKEPTIKER
Statsministeren nævnte selv på scenen
i Herning 2008, at han havde hørt til
dem, der »sådan var lidt i tvivl om det
der med klimaet«.
Op gennem 1990’erne var Fogh
Rasmussen blandt de mest aktive klimaskeptikere
i Danmark. Han skosede
ofte den daværende socialdemokratiske
PÅ VENSTRES LANDSMØDE I 2008 HAND-
LEDE HELE STATSMINISTER FOGH RAS-
MUSSENS TALE OM KLIMAKRISEN.
30 BAG OM KLIMAET

eneste klimaskeptiker i regeringen. Den
daværende konservative formand Bendt
Bendtsen havde fx vakt en vis opsigt
ved at udtale, at han ikke opfattede CO 2
som forurening:
»Ovre på Fyn stopper de CO 2 ind i
drivhusene, du! Og så får de 20 % flere
tomater«, påpegede Bendtsen. Som
en af sine første handlinger som økonomi-
og erhvervsminister aflyste han
tre havvindmølleparker og barberede
budgetterne til forskning og udvikling af
vedvarende energi. Det skete med henvisning
til Danmarks konkurrenceevne.
MINISTER ÆNDREDE TEKSTEN
Også Venstres finansminister Thor Pedersen
var klimaskeptiker, og regeringstoppens
holdning smittede af på partifællen,
miljøminister Hans Christian
Schmidt. Schmidt ændrede således i
2004 flere passager i klimaforskeres
tekst til pjecen ’Tilpasning til fremtidens
klima’.
Blandt andet tilføjede ministeren, at
der var »meget usikkerhed om klimaets
udvikling og menneskets bidrag til
drivhuseffekten« – selv om der på det
tidspunkt tværtimod var stærk videnskabelig
konsensus.
MUHAMMEDKRISENS
BETYDNING
I begyndelsen af 2006 begyndte statsministeren
at ændre holdning til klimasagen
– i første omgang, fordi han
opdagede, at problematikken hang tæt
sammen med sikkerhed for energiforsyning.
Først udløste det russiske gasmonopol
Gazproms lukning af hanerne til
Europa EU-krisemøder ( 26). Og så
resulterede Jyllands-Postens tegninger
af profeten Muhammed i afbrændinger
af Dannebrog i muslimske lande.
Fogh Rasmussen fortalte i september
2007 til Politiken, at han på det tidspunkt
i sit stille sind priste sig lykkelig
for, at Danmark ikke skulle ud og købe
olie i Mellemøsten – eller skaffe energi
fra andre ustabile leverandører.
Kort efter Muhammed-krisens kulmination
kom den konservative miljøminister
Connie Hedegaard til statsministeren
med en idé: Danmark skulle påtage
sig værtskabet for FN’s store klimatopmøde
i 2009 – det år, hvor efterfølgeren
til Kyoto-aftalen ( 42) skulle landes.
På det tidspunkt vurderede Fogh Rasmussen,
at en grøn klimapolitik kunne
sikre miljø, eksportkroner, energiforsy-
XXX
31

ning og sikkerhed på én gang. Svaret til
Connie Hedegaard var således positivt.
DANMARK IMPONEREDE USA
De efterfølgende måneder gjorde det
indtryk på statsministeren, at topledere
i Danfoss, Grundfos og andre dele af
dansk erhvervsliv agiterede ivrigt for en
grøn klimapolitik. Men den mest markante
enkeltbegivenhed var besøget hos
daværende præsident George W. Bush
i juni 2007.
Bush var også blevet opmærksom på
de økonomiske og sikkerhedsmæssige
problemer i forbindelse med energiforsyning
og talte stadig mere om, at USA
skulle gøre sig uafhængig af dyr mellemøstlig
olie.
Ved sit besøg i Det Hvide Hus kunne
Fogh Rasmussen derfor imponere Bush
med, at Danmark siden 1980 havde haft
en vækst i økonomien på omkring 70 %
– samtidig med, at energiforbruget var
forblevet stort set konstant. En effektiv
udnyttelse af energien, der var afledt
af 1970’ernes oliekriser og 1980’ernes
miljøbølge, og som USA kun kunne
drømme om. Da den danske statsminister
fortalte om dette danske eksempel
fik han således den amerikanske præsident
til at læne sig frem og duperet
udbryde »WHAT«. Tre dage efter fik
Fogh Ras mussen topforskerne på Stanford
University i Californien til at klappe
af samme danske eksempel.
FN-RAPPORT OVERBEVISTE FOGH
Statsministeren har hele tiden fastholdt
– også i sin grønne tale på Venstrelandsmødet
i november 2008 – at opgøret
med Svend Aukens miljøpolitik var
nødvendigt, fordi man angiveligt ikke
fik nok miljø for pengene.
Men netop på scenen i Herning sagde
statsministeren for første gang, at VK
var gået for langt i dette opgør. Regeringen
havde været »fodslæbende« i klimaspørgsmålet,
og »det var måske også
forkert«, erkendte statsministeren. Selv
forklarede han til Politiken i 2007, at
ANDERS FOGH RASMUSSEN OG GEORGE W. BUSH VAR ENIGE OM MANGE POLITISKE
EMNER. DE BLEV OGSÅ BEKYMREDE FOR KLIMAET PÅ NOGENLUNDE SAMME TID.
32 BAG OM KLIMAET

KLIMA – DET VIL LØKKE
Efter Anders Fogh Rasmussen blev
NATO-generalsekretær, overtog Lars
Løkke Rasmussen hans klimapolitik stort
set uændret. Allerede umiddelbart efter
den officielle udnævnelse hos dronningen
5. april 2009 sagde den nye statsminister
ude på Amalienborg Slotsplads,
at en ambitiøs aftale på klimatopmødet i
Køben havn var en af hans vigtigste opgaver
overhovedet.
Det budskab gentog Lars Løkke Rasmussen
et par dage senere i sin tiltrædelsestale
i Folketinget: »En ny klimaaftale
skal ikke slå nye rekorder i varmluftig retorik,
men derimod finde troværdige
og praktiske løsninger på den globale
opvarmning. Det bliver ikke nogen nem
opgave. At få verdens lande til at enes
om noget som helst er svært – men at
enes om en ambitiøs klimaaftale midt i
en krisetid bliver overordentligt svært«.
Lars Løkke Rasmussen havde kun
ganske få gange udtalt sig offentligt om
klimaet, før han blev statsminister. Mest
markant var i journalisten Kirsten Jacobsens
bog Løkkeland fra 2006, hvor den
daværende indenrigs- og sundhedsminister
i et interview på Fyn påpegede, at
det havde en pris, at Danmark med bl.a.
grønne afgifter ville være »de fremmeste
i forhold til Kyotobestræbelserne«:
»Imens lukker det ene gartneri efter det
andet så her på Fyn. Jeg kunne godt ønske
mig, at vi var en smule pragmatiske. At
vi havde en mere realistisk tilgang til problemerne,
for lukkede gartnerier er tabt
velfærd«, sagde Lars Løkke Rasmussen .
Men ved sin tiltrædelse i april 2009 erklærede
den nye statsminister sig for en
fortsættelse – og skærpelse – af Kyoto-bestræbelserne.
Her fastslog han, at »alle må
bidrage til at nå målet om en halvering af
udledningerne ved midten af dette århundrede«.
Altså et klimamål, der var på linje
med forskernes anbefalinger ( 147).
han var blevet overbevist af 2007-rapporterne
fra FN’s internationale klimapanel
( 27). Panelet og andre forskere
som den britiske topøkonom Sir Nicholas
Stern talte også til økonomen i Fogh
Rasmussen ved at påpege, at det nok
ville være dyrt at gøre noget ved klimaproblemet.
Men det ville efter alt at
dømme være langt dyrere ikke at gøre
noget.
Samtidig vidste Fogh Rasmussen, at
der var stigende efterspørgsel på det,
Danmark var blevet rigtig god til, nemlig
en effektiv udnyttelse af energi.
Med andre ord kunne man ikke blot
kombinere miljøbevidsthed med forsyningssikkerhed,
men også med vækst. Og
de lande, der først gjorde det, ville få et
uvurderligt miljøteknologisk forspring –
der bestemt ikke ville skade, men tværtimod
gavne konkurrenceevnen.
Derfor sluttede statsministerens tale
i Herning på Venstres landsmøde i 2008
med opfordringen til »et grønt kvantespring«.
»Lad os skabe en ny grøn vækst
og tusindvis af nye grønne arbejdspladser.
Lad os gøre Danmark til en grøn
vindernation«.
KLIMADEBAT I DANMARK
33

HVAD LOMBORG EGENTLIG MENER
»Drivhuseffekten er yderst tvivlsom«.
Den lille sætning i en kronik i Politiken
12. januar 1998 var med til at sætte
gang i en global lavine, som dens
ophavsmand aldrig havde drømt om.
Det var Bjørn Lomborg, dengang helt
ukendt lektor i statistik på Aarhus Universitet,
der skrev den som led i fire
kronikker om, at kloden havde det langt
bedre, end miljøbevægelsens dommedagsprædikanter
gav udtryk for.
Det var den sætning, der mange år
frem kom til at definere Lomborg, og
som sammen med stramme T-shirts og
en usædvanlig retorisk begavelse var
med til at gøre ham verdensberømt.
Selv fortryder Lomborg sætningen:
»Jeg ville gerne have skrevet den mere
tænksomt«, erkendte han over for Politiken
i 2007.
Lomborgs ærinde var – og er – nemlig
ikke at benægte drivhuseffekten.
Blot at konsekvenserne af den ikke er så
uoverstigelige, som langt hovedparten
af alverdens videnskabsfolk og toppolitikere
mener.
Men formuleringen »yderst tvivlsom«
var medvirkende til, at han i
årevis blev hevet frem som hardcoreskeptiker
– både af sine modstandere
og tilhængere. Og til at hans retorik og
menneskesyn blev sammenlignet med
Hitler og nazismen i det videnskabelige
tidsskrift Nature og af formanden for FN’s
Klimapanel ( 27) Rajendra Pachauri.
I virkeligheden anerkender Lomborg den
menneskeskabte drivhuseffekt, og at følgerne
primært er negative. Hans egentlige
hovedbudskab på klimaområdet er,
at det er alt for dyrt at forsøge at bremse
klimaændringerne med kvoter og andre
begrænsninger på CO 2 -udledning.
I stedet skal alverdens lande investere
0,05 % af BNP i forskning og udvikling
af renere energikilder – så vil markedet
mere eller mindre klare resten og sørge
for, at en ny miljøteknologi bliver sat i
storproduktion, når den kan betale sig.
Et synspunkt, han dog står relativt alene
med blandt alverdens klimaforskere og
økonomer. De finder det nødvendigt at
skubbe mere til markedet.
Lomborgs synspunkter og hans evne
til at markedsføre dem har fået bl.a. Time
Magazine og Esquire til at kåre ham til en
af verdens mest indflydelsesrige tænkere.
Og miljøorganisationer giver ham en stor
del af ansvaret for, at indsatsen mod klimaændringer
blev forsinket i flere år. Ikke
kun i Danmark, men også globalt.
34 BAG OM KLIMAET

DE GRØNNE DANSKE AFTRYK
To danske politikere har haft markant indflydelse
på de globale klimaforhandlinger:
Svend Auken, der var miljø- og energimister
i Poul Nyrup Rasmussens regeringer
fra 1993-2001 og Connie Hedegaard, der
blev miljøminister i august 2004.
Den socialdemokratiske miljøminister
Svend Auken var en af drivkræfterne i
EU’s miljø- og klimapolitik op gennem
1990’erne. Mest markant nok ved fastlæggelsen
af forhandlingsudspillet til
Kyoto-topmødet:
Et EU-miljøministermøde 3. marts 1997
skulle blot have været en formssag, fordi
man efter to års tovtrækkeri endelig var
blevet enige om, hvordan medlemslandene
skulle fordele et EU-mål om 10 %
CO 2 -reduktion i perioden 1990-2012.
Men så rystede Auken pludselig posen
og foreslog, at man i stedet spillede ud
med 15 %.
Som klodens klimalokomotiv burde EU
være ekstra ambitiøs, for ellers ville man
ikke kunne hive en god aftale igennem,
argumenterede Auken. Med succes. EU
rejste således til Kyoto med et udspil på
15 %, endte på 8 og fik dermed presset
den samlede reduktion op på 5,2.
Den konservative Connie Hedegaard
kastede sig også over klimasagen, kort
efter hun var blevet udnævnt som miljøminister.
Et år efter samlede hun en snes
miljøministre til et uformelt klimamøde på
Grønland.
Her så politikerne med egne øjne isen
smelte i rekordtempo, og det lykkedes
faktisk Hedegaard at være med til at skabe
tøbrud i klodens fastlåste klimafronter.
Da den canadiske miljøminister Stéphane
Dion med møje og besvær havde
fået hevet et ret så ambitiøst slutdokument
i land på FN-konferencen i Montreal
i december 2005, sendte han en
særlig tak til Danmark og den såkaldte
Grønlandsdialog.
Hedegaard blev udnævnt til klima- og
energiminster i 2007. Som verdens første
klimaminister blev hun den centrale indpisker
i forberedelserne til klimatopmødet i
København 2009.
KLIMADEBAT I DANMARK
35

INTERNATIONALE FORHANDLINGER
SIDSTE NAT PÅ BALI
Hvordan foregår klimaforhandlingerne
egentlig i praksis Og hvorfor bliver resultaterne
tolket så forskelligt Vi skal
en tur til Bali og følge forhandlingerne
i 2007.
Hvis en af FN’s klimakonferencer blev
sat op som Hollywood-film, ville den
blive et flop. Ingen almindelige biografgængere
ville være godt underholdt af
at se på politikere og topembedsmænd,
der bruger dage på at grave sig ned i
detaljer og vende hvert et lille ord på
en guldvægt.
Og de ville nok også sidde der i plyssæderne
i biografmørket og undre sig
over, at tempoet i det airconditionerede
konferencecenter kan være så skildpaddeagtigt,
når den eskalerende globale
opvarmning udenfor minder stadigt
mere om en thriller.
Hvordan kan man fx bruge den sidste
nat – og formiddag – på en klimakonference
på at diskutere, om ordene ’måle,
rapportere og verificere’ skal stå i begyndelsen
eller slutningen af et afsnit
Det kunne man på den indonesiske ø
Bali i december 2007. Placeringen i sætningen
var nemlig afgørende for, om det
kun var de rige landes finansiering til
udviklingslandene eller tillige u-landenes
egen indsats mod klimaforandringer,
der skulle kunne måles, rapporteres
og verificeres.
Eksemplet fra den sidste nat på Bali
er også rammende som illustration af,
at klimakonferencer skam godt kan få
følelserne i kog. I hvert fald hos dem,
der deltager.
PINGVINER MED SOLSTIK
Bali-aftalen var ekstra vigtig, fordi der
skulle fastlægges en køreplan frem til
klimatopmødet i København 2009.
Det var begyndt, som det plejede et
par uger forinden. Embedsmændene
ankom og forsøgte at skrive ned, hvad
man var enige om på forhånd. Det var
som sædvanlig ikke ret meget, og heller
ikke efter den første uges forhandlinger
var der nogen centrale afsnit uden
XXXXXXXX XXXXXXX XXXXXXXXXXX
XXX XXXXXXX XXXXXX XXXXXXX
XXXXXXXXXXX XXX XXXXXXX XXXXXX
36 BAG OM

HVAD BETYDER COP 15
Fagfolk taler om klimatopmødet i København
2009 som COP 15, og om klimakonferencerne
som COP’er. Det skyldes, at
mødet i København er den 15. Conference
Of the Parties, siden man begyndte
i Berlin i 1995.
Berlin-konferencen var den første,
efter at klimakonventionen fra det store
miljømøde i Rio de Janeiro 1992 var trådt
i kraft.
For at det ikke skal være løgn, har man
siden 2005 – hvor Kyoto-protokollen (
42) trådte i kraft – sideløbende afholdt
noget, der hedder COP-MOP’er. MOP
står for Meeting Of the Parties, og det er
kun for medlemmer af Kyoto-protokollen,
hvor lande som USA altså ikke deltager.
Det er højere diplomatisk videnskab at
adskille, hvad der skal og må forhandles
hvor og hvornår.
såkaldt skarpe parenteser; uafklarede
spørgsmål, der skulle forhandles på ministerniveau.
Ngo’erne var frustrerede – som altid.
Uden for konferencecentret demonstrerede
de blandt andet ved at klæde sig
ud som pingviner – lidt af en bedrift i
35 graders varme og luftfugtighed tæt
på 100.
Indenfor pressede de på for fremskridt
og havde her selskab af lobbyister
fra industrien og andre erhvervsfolk. De
ngo’er og erhvervsfolk, der er en del af
et lands delegation, må i modsætning
til pressen godt overvære et forhandlingsmøde,
men de må ikke sige noget.
Til gengæld tager de revanche i korridorerne
og gangene, hvor det ikke skorter
på gode råd til forhandlerne.
FORMANDENS VENNER SAMLES
Lige meget hjalp det dog. Så da ministrenes
fly landede i begyndelsen af konferencens
anden uge, højniveau-delen,
havde det indonesiske FN-formandskab
brug for at få tempoet op. De samlede
derfor knap 40 centrale lande i det såkaldte
’Friends of the Chair’, formandens
venner, som det hedder i jargonen.
To døgn efter blev gruppen halveret,
og embedsmænd blev forment adgang.
Nu var det kun ministre fra nøglelande,
der sad med til bords.
Fra EU var der tre med: Daværende
EU-formandsland Portugal, Europas
største og dengang mest klimaprogressive
land Tyskland, og så Danmark, fordi
vi skulle være vært for klimatopmødet i
2009.
Derudover naturligvis USA, samt
blandt andre Kina, Indien, Australien,
Japan, Rusland, Nigeria, Saudi-Arabien
og Pakistan, der på det tidspunkt var
formand for G77. G77 er gruppen af
udviklingslande, der siden sin dannelse
er vokset fra 77 til omkring 130 medlemmer.
ISBJØRNE OG PINGVINER SVEDTE TRAN,
MENS POLITIKERNE FORHANDLEDE VED
FN-KONFERENCEN PÅ BALI I 2007.
INTERNATIONALE FORHANDLINGER
37

I 2005 KOM RUSLAND MED I KYOTO-AFTALEN, MEN FIK DOG INGEN DIREKTE
FORPLIGTELSER TIL AT NEDBRINGE FORURENINGEN FRA KRAFTVÆRKER SOM
DETTE I MOSKVA.
AKTØRERNE OG DERES HOLDNINGER
Nogenlunde sådan her har rollerne været
på langt de fleste klimakonfe ren cer:
EU er verdens klimalokomotiv, der – som
regel – forsøger at højne ambition erne.
USA, Canada, Japan og Australien er
de rige skeptikere, der holder igen.
Udviklingslandene, organiseret i G77,
forsøger at få de rige til at erkende større
ansvar og påtage sig større CO 2 -reduktioner.
Dels hjemme, dels ved at reducere
i u-lande, bl.a. via fonde, CDM-projekter
( 72) og skovbevarelse ( 154). De rige
bør også overføre flere penge og mere
teknologi til de fattige, mener G77. Gruppen
består af flere undergrupper, hvor de
vigtigste er:
lande, der har haft kraftig vækst (og dermed
stigende CO 2 -udledning) de seneste
årtier. De erkender deres medansvar, men
forsøger at undgå for store forpligtelser.
(Rusland er ikke et udviklingsland og har
ofte sin egen dagsorden, der ikke mindst
handler om respekt for landets stormagtsstatus.
Rusland agerer imidlertid ofte som
resten af denne gruppe).
der nødig vil erkende, at olie kan være et
problem. Og som derfor ofte holder sig
uden for eller direkte forsøger at sabotere
processen.
aktive over for medierne og i forhandlingerne
– ikke mindst fordi de som de eneste
risikerer egentlig udslettelse ( 86).
svært ved at blive hørt, og derfor primært
forsøger at få penge til at tilpasse sig og
til at forebygge yderligere forandringer
af klima et.
38 BAG OM KLIMAET

KØRT FAST PÅ PENGESTRID
Efter yderligere to slidsomme døgn var
der stadig et par essentielle sætninger,
der var kontroversielle, heriblandt det
med at ’måle, rapportere og verificere’
indsatsen mod klimaændringer.
Substansen i det var som så ofte før
penge – hvem skal nu betale hvor meget
Hvis u-landene ikke skulle måle,
rapportere og verificere, havde de så
overhovedet forpligtelser – og ville de
rige så ikke komme til at bære ansvaret
for at reducere CO 2 alene, spurgte især
USA.
Forhandlingerne gik i hårdknude natten
til lørdag, og et par timer efter midnat
sendte de indonesiske værter formandens
venner hjem i hotelsengene.
I stedet skulle alle mødes til stormøde
i plenumsalen, når solen igen var stået
op over Bali.
EN GRÆDENDE FN-CHEF
Om morgenen lørdag 15. december
havde de søvndrukne delegerede dårligt
nok nået at sætte sig i plenum, før
den kinesiske chefforhandler kom med
en usædvanlig hård anklage mod den
øverste chef for FN’s klimasekretariat,
hollænderen Yvo de Boer.
De Boer har spillet dobbeltspil, lød
det fra kineseren, der understregede
sine pointer ved at banke knytnæven
ned i bordet.
Det indonesiske formandskab havde
afholdt forhandlinger med nøglelande
parallelt med, at man begyndte forhandlinger
i plenum. Det var respektløst
og tegn på, at FN’s klimasekretariat
ikke er udviklingslandenes sekretariat,
mente kineseren.
Efter nogen forvirring fik Yvo de Boer
chancen for at forsvare sig mod anklagerne.
»Jeg vidste ikke, at der blev forhandlet
i et andet lokale«, nåede de Boer
at få fremstammet. Så blev han ramt i
nakken af alt for mange døgn med alt
for mange uenigheder og alt for lidt
søvn. Først begyndte tårerne at løbe. Så
ET MARKED FOR CO 2
EU forsøger i disse år at få USA og
andre dele af verden med på det såkaldte
kvotehandelssystem. Det er et
system, som oprindeligt blev skrevet
ind i Kyoto-aftalen på USA’s initiativ.
Den britiske økonomiprofessor Nicholas
Stern og andre eksperter har
anbefalet det som et af midlerne til at
løse klimakrisen. Det sætter nemlig et
loft over CO 2 -udledningerne og skaber
samtidig et marked for at handle med
forureningen.
En CO 2 -kvote giver retten til at udlede
1 ton CO 2 i en bestemt periode.
EU har siden 2005 haft et CO 2 -kvotesystem,
der omfatter mere end 10.000
virksomheder, heraf ca. 380 danske,
primært i energisektoren og den energitunge
industri. Fra 2013-2020 skal de
fleste CO 2 -kvoter auktioneres væk – til
den pris, som markedet vil betale på
det tidspunkt.
Flere byer og stater i USA planlægger
at indføre CO 2 -begrænsninger efter
netop sådan et system. Også centralt i
Washington er der overvejelser, men
det store spørgsmål er, om systemet vil
passe sammen med EU’s.
Ud over kvotesystemet skal landene
også reducere CO 2 i de sektorer, der
ikke er omfattet, især transport, landbrug
og byggeri: populært sagt biler,
bønder og boliger.
løb de Boer selv rystende og sammenkrøbet
ned fra podiet og ud af salen.
AMERIKANERE MØDT
MED BUH-RÅB
Den ellers så korrekte FN-embedsmands
sammenbrud viste sig paradoksalt nok
at blive vendepunktet. Den indonesiske
miljøminister blev siddende på podiet
og forsøgte at samle trådene i begyndelsen
meget famlende, men efterhånden
godt hjulpet af velvilje fra salen.
INTERNATIONALE FORHANDLINGER
39

Derfor skabte det også ekstra frustration,
da USA’s chefforhandler Paula Dobriansky
nedlagde veto mod det sidste
kompromisforslag, fordi det angiveligt
krævede for lidt af udviklingslandene.
Formanden for G77 havde ellers lige
foreslået en udlægning af den kontroversielle
del af teksten, som kom USA i
møde. Amerikanerne blev derfor mødt
af høje buh-råb.
HÅRDE ORD TIL USA
Udviklingslandene var særligt frustrerede.
De havde blødt op på deres sædvanlige
indvendinger om, at de først
kunne forpligte sig til en indsats mod
SUPERMAGTEN, DER KOM IND FRA KULDEN
USA var i årevis klimakonferencernes
hyppigste modtager af ngo’ernes hadepris,
Dagens Fossil, for at modarbejde og
forsinke de globale forhandlinger. Men
det sluttede på konferencen i Poznan,
Polen i december 2008.
Med den nye præsident Barack Obamas
engagement i klimakampen kom
USA nemlig ind fra kulden.
De færreste lyttede til den afgående
præsident Bush’ forhandlere i Poznan.
Opmærksomheden var rettet mod udmeldingerne
fra formanden for det amerikanske
Senats udenrigsudvalg, Obamas demokratiske
partifælle John Kerry. Under
konferencen bebudede han flere gange
stærkt forhøjede ambitioner.
Forskere, ngo’er og udviklingslande
fremhævede, at USA’s nye toner var
ekstra tiltrængt, fordi EU på grund af finanskrisen
( 41) langt fra viste samme
lederskab som tidligere. Ja, faktisk var
det i Poznan flere gange EU-lande, der
fik hadeprisen som Dagens Fossil.
PRÆSIDENT OBAMAS GRØNNE PROFIL SLOG IGENNEM I KLIMAFORHANDLIN-
GERNE, ALLEREDE INDEN HAN VAR RYKKET IND I DET OVALE VÆRELSE.
40 BAG OM KLIMAET

klimaændringer, når deres borgere var
blevet mætte.
Til gengæld forventede de, at den
rige verden ville påtage sig hovedansvaret
– og langt den største økonomiske
byrde.
Papua Ny Guinea sagde direkte til
USA: »Hvis I af en eller anden grund
ikke er villige til at lede, så overlad det
til resten af os. Please – get out of the
way!«.
DANMARK GRIBER IND
Men måske havde USA slet ikke set
den udstrakte hånd fra udviklingslandene
Den tanke opstod i den danske
delegation. Chefforhandleren gik over
til amerikanernes bord og forsøgte at
forklare forskellen på G77’s gamle og
nye opfattelse af ordene.
Paula Dobriansky vendte sig om mod
sin højre hånd Harlan L. Watson for at
høre hans vurdering. Watson var imidlertid
døset lidt hen, og det fik rødmen
til at fare op i Dobrianskys ansigt.
Den normalt så kølige chefforhandler
vendte sig i stedet til den anden side og
råbte »So do something!« til sin sidemand,
præsident Bush’ specialudsending
James Connaughton.
VERDEN HOLDER VEJRET
Om det skyldtes den danske delegations
arbejde, et lignende forsøg på ansigt til
ansigt-diplomati fra Brasilien eller de
konkrete meldinger i udviklingslandenes
taler, ved man ikke. Men til sidst
blev USA overbevist, om at aftaleteksten
indebar, at også udviklingslandenes indsats
mod klimaændringer skulle kunne
måles, rapporteres og verificeres. Og så
kom forløsningen:
»Vi er klar til at gå videre og acceptere
konsensus«, sagde Paula Dobriansky.
Deltagerne klappede, grinede og lænede
sig tilbage i stolene i lettet udmattelse.
Kun for få minutter senere igen at holde
vejret. Nu var det nemlig Rusland, der
bad om ordet.
KRISE – TIL GAVN ELLER
SKADE FOR KLIMAET
Da finanskrisen ramte verden i efteråret
2008, begyndte det pludselig at
gå endnu mere trægt i klimaforhandlingerne.
Tysklands førhen så progressive
kansler Angela Merkel krævede sin
tunge industri undtaget fra EU’s CO 2 -
reduktionsmål, og også andre lande
skiftede fra første gear til bakgear.
Danmark var imidlertid blandt dem,
der argumenterede for, at finanskrisen
ikke ville skade, men tværtimod gavne
klimasagen.
Ikke kun fordi den ville få nedsat
væksten og dermed stigningen i CO 2 -
udledningen. Næ, det primære argument
var, at krisen gav alverdens lande
endnu færre penge til at købe dyr olie
og gas fra ustabile regimer – og at de
derfor ville være endnu mere motiverede
til at kickstarte økonomien med
satsning på grøn teknologi.
De fleste nyere økonomiske analyser
viser, at det bedre kan betale sig at
handle nu for at bremse klimaændringerne
end at vente, til de er tæt på at
løbe løbsk.
USA’s nyvalgte præsident Obama
var på samme linje. Alligevel tvivlede
eksperterne på verdens evne til handling.
De pegede på, at en ambitiøs global
klimaaftale ville kræve en evne til
at tænke fornuftigt og langsigtet, som
man langt fra altid ser hos politikere.
To år forinden, på klimakonferencen i
Montreal 2005, havde russerne holdt
hele verden oppe den halve nat ved at
insistere på en teknisk detalje, som ingen
rigtig kunne se substansen i.
Reelt var der dengang tale om spillen
med magtmusklerne, fordi Rusland
var fornærmet over, at man ikke havde
været med i den gruppe af formandens
venner, som de canadiske værter havde
indkaldt.
INTERNATIONALE FORHANDLINGER
41

ENDELIG FORLØSNING
Også på Bali ville russerne markere sig
som en genopstanden stormagt. Men
denne gang havde landet været med
blandt formandens venner. Det tog således
kun et par minutter med relativt
usammenhængende tale, før også den
russiske chefforhandler tilsluttede sig
aftalen.
Formanden spurgte igen »Nogen
indvendinger«, og salen kiggede over
på Saudi-Arabien, der også har talrige
forsinkelser på samvittigheden. Ved
Nai robi-konferencen i 2006 krævede
det rige olieland fx penge fra den fond,
der ellers skal hjælpe ludfattige lande
med at modstå effekterne af klimaændringerne.
Begrundelse: Saudi-Arabien
ville miste indtægter, når nu verden ville
skrue ned for olieforbruget.
Men denne gang var saudierne tavse.
Og efter en rekordlang forsinkelse på
21 timer i forhold til den oprindelige
tidsplan kunne FN-chef Yvo de Boer
tørre øjnene og igen smile. Om end lidt
forlegent.
LANG, STENET VEJ
TIL KØBENHAVN
Tolkningen af Bali-aftalen bekræftede
dog, at det sete i høj grad afhænger af
øjnene, der ser. Videnskabsfolk, ngo’er
og andre kritikere så på aftalen med klimabriller,
altså ud fra hvad jordkloden
kan klare af CO 2 -udledning. De var derfor
skuffede over, at USA inden dramaet
lørdag morgen havde fået reduceret videnskaben
til en fodnote.
Slutdokumentets forside havde længe
indeholdt FN’s Klimapanels understregning
af, at klodens CO 2 -udledning skal
toppe inden for 10-15 år. Den skal være
skåret ned til halvdelen af 1990-niveau
i 2050, og de rige lande skal reducere
drivhusgasserne med 25-40 % inden
2020.
Men i den endelige tekst var det fjernet,
og der stod blot en note, der henviste
til tre sider i Klimapanelets rapport.
Derfor var ngo’ernes primære dom, at
Bali-aftalen var »svag på substans«.
De tilstedeværende ministre og embedsmænd
var imidlertid først og frem-
FRA KYOTO TIL KØBENHAVN – OG VIDERE
Kyoto-protokollen blev aftalt i december
1997. Men reelt manglede man at udfylde
mange huller i teksten. Den skulle først
træde i kraft, når lande med tilsammen
55 % af verdens CO 2 -udledning havde
underskrevet den. Det skete så sent som
i februar 2005, da Rusland endelig tilsluttede
sig aftalen ( 26).
USA afviste at gennemføre Kyotoaftalen,
og udviklingslandene fik ingen
forpligtelser. Det er kun EU, Japan og
Canada, der skal reducere CO 2 med hhv.
8, 6 og 6 % fra 1990-2012. Den seneste
udvikling tyder på, at man når i mål, men
kun på et hængende hår.
FN-landene er enige om, at disse Kyotomål
skal erstattes af en aftale på topmødet
i København 2009. Den skal fastlægge
reduktioner af drivhusgasser efter 2012,
og denne gang skulle alle verdens store
CO 2 -udledere gerne med. Altså ikke kun
EU og Japan, men også USA og rigere
udviklingslande som Kina.
USA og Kina står tilsammen for næsten
40 % af klodens samlede udledning
af drivhusgasser. De to landes positioner i
forhandlingerne har længe været, at USA
kun vil gå med, hvis Kina går med. Og
Kina vil kun gå med, hvis USA går med.
Op til topmødet i København i december
2009 gik de to lande dog i dialog om
klimaspørgsmålet.
Uanset resultatet i København vil man
først flere år efter kunne se de reelle effekter
af en ny aftale. Også fordi den ligesom
Kyoto skal udbygges, finpudses – og
ikke mindst ratificeres af så mange som
muligt.
42 BAG OM KLIMAET

LOKALE MILJØFOLK PLANTEDE I DECEMBER 2007 MANGROVETRÆER PÅ BALI I EN
KAMPAGNE, DER OPFORDREDE DE FORHANDLENDE TOPPOLITIKERE TIL AT SIKRE
JORDENS FREMTID.
mest lettede over, at det hele ikke var
brudt sammen. De så på aftalen ud fra,
hvad det træge FN-system realistisk
kunne præstere, og kaldte den »meget
ambitiøs«.
Også den danske delegation var lettet.
De havde fået deres køreplan frem
mod København.
Connie Hedegaard havde efter sine første
FN-møder i 2004-2005 erklæret, at
hun fik »tics i knæene« af »det enerverende
skildpaddetempo« på møderne.
Men på Bali i 2007 fremhævede klimaministeren,
at nok var vejen til København
lang og stenet, men den var ikke
lukket.
I N T E R N A T I O N A L E F O R H A N D L I N G E R
43

MILDT
OVERSVØMMELSER
EROSION
DANMARK: |
BLIVER DANMARK
ET SMØRHUL
Meget mildt vejr, palmer og masser af sol. Det lyder som noget, vi kun
kan glæde os til, men vi vil også opleve negative konsekvenser af klodens
ændrede klima. Kraftigere storme, nye sygdomme, hedebølger og oversvømmelser
følger med det varmere vejr.
KLIMA OG EKSOTISKE PLANTER |
Om aftenen 20. august 2007 oplevede
Gråsten i Sønderjylland Danmarks hidtil
værste skybrud. På halvanden time
faldt der 142 mm regn – det ville svare
til, at der bankede cirka 450 liter ned i
sekundet på en fodboldbane. De vandmængder
fik Gråstens lille vandløb Fiskbækken
til at svulme op til 8-9 meters
højde og komme buldrende ned mod en
jernbanedæmning med 80 km i timen.
Dæmningen kunne ikke holde til
denne højtryksspuler. Så da det første
morgentog til Sønderborg kom trillende
dagen efter kl. 04.30, styrtede jorden
sammen, og toget kørte over på skinner,
der hang fritsvævende i luften. Ifølge
eksperterne var det meget heldigt, at
de holdt.
KRAFTIGE SKYBRUD GIVER ALLEREDE NU
PROBLEMER FOR BL.A. TOGTRAFIKKEN I
DANMARK. HER VED GRÅSTEN I 2007.
Længere nede pressede Fiskbækken en
stenkiste ud af landevejens fundament.
Det skabte en ti meter bred flod, og
dermed var også vejtrafikken mellem
Gråsten og Sønderborg stoppet.
Ifølge eksperterne vil der komme
flere af denne slags ekstreme skybrud.
Banedanmark er derfor bl.a. i gang
med at tjekke jernbanedæmninger, og
Vejdirektoratet er i gang med at tjekke
motorvejsbroer, hvor regnvand æder sig
ind i bropiller.
Voldsomme skybrud er blot et eksempel
på, hvordan klimaændringerne allerede
har konsekevenser for Danmark –
og formentlig vil ramme endnu hårdere
i fremtiden.
Alligevel fremhæver klimaeksperter,
at Danmark ligger i noget, der ligner
et smørhul – hvor vi i første omgang
slipper temmelig nådigt fra den globale
opvarmning.
OG STORME |
VED KYSTEN
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
45

BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
VEJRET I DANMARK – FØR, NU OG FREMOVER
Danmark oplevede op gennem 1900-tallet
– og især i århundredets sidste knap
20 år – en stigning i lufttemperaturen på
1,5 grader. Primært som følge af klimaændringerne,
men også fordi store dele
af Danmark er gået fra at være land til at
være by.
I samme periode er den årlige nedbør
steget fra cirka 650 til 750 millimeter –
med størst stigning i Vestjylland. Der er
også kommet flere orkaner og orkanagtige
storme: næsten 50 % flere i de seneste
40 år end i de foregående 60 år.
De tendenser vil fortsætte – og blive
forstærket. Mod slutningen af århundredet
vil gennemsnitstemperaturen være
godt 11 grader mod 7,7 i slutningen af
1900-tallet. Mindre hvis alverdens politikere
meget hurtigt bliver meget ambitiøse
med at skrue ned for CO 2 -udledningen.
Mere hvis der går flere årtier, før CO 2 -
kurven knækkes. Især august og september
bliver klart varmere og tørrere, end vi
har været vant til.
Årets længste hedebølge bliver både
længere og varmere. Sommernætterne
vil blive langt lunere, i omkring 30 tilfælde
årligt vil temperaturen i store dele af landet
ikke krybe ned under 18 grader.
Den samlede mængde nedbør vil
vokse med knap en tiendedel, men det
vil være skævt fordelt. Om sommeren vil
det regne mindre, men når det endelig
regner, vil der være flere tropelignende
skybrud.
Om vinteren vil det ofte sile ned. Antallet
af døgn med frost vil blive mere end
halveret, og vi vil formentlig kun opleve
sne cirka hvert syvende år og hvid jul
hvert 28. år.
Der bliver næppe flere storme, men
de kraftigste bliver kraftigere, og vi får
et stormmønster, der minder om Hebriderne
nord for Skotland. Den øgede
stormstyrke betyder sammen med stigningen
i havniveauet, at den maksimale
vandstand ved stormflod ved Vestkysten
stiger med mellem 45-105 cm. Og endnu
mere, hvis FN’s Klimapanel ( 27) har undervurderet
stigningen i verdenshavene,
hvad stadig flere forskere mener.
Kilder: DMI, FN’s Klimapanel m.fl.
DER KOMMER LÆNGERE TØRKEPERIODER OM SOMMEREN. DET KAN GÅ UD
OVER HØSTEN, MEN GENERELT FÅR LANDBRUGET GAVN AF DET NYE KLIMA.
46
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL

SOM BLOMMEN I ET ÆG
»I Danmark får vi det som blommen i
et æg«. Vurderingen kommer fra forskningsprofessor
og agronom Jørgen E.
Olesen, fremtrædende medlem af FN’s
Videnskabelige Klimapanel( 27). Og
han er langt fra alene med den.
Professor i biologi på Aarhus Universitet
Jens-Christian Svenning kan
faktisk ikke komme i tanke om noget
andet sted på kloden, der isoleret set får
så mange fordele i forhold til ulemper. I
hvert fald ved de første to-fire graders
stigning i temperaturen, det vil formentlig
sige i tiden frem mod 2080-2100.
Samtidig fremhæver eksperterne dog,
at man ikke kan se isoleret på Danmark,
når det brænder på udenfor ( 91-97).
Og selvom vi slipper relativt let fra de
første årtiers klimaædringer, vil vi også
se forandringer, vi helst er foruden.
STIGENDE HAV
Men hvad er det så for et Danmark, vi
vil opleve i de kommende årtier
Havet omkring Danmark vil stige. Og
i takt med at det stiger, skaber det både
mere erosion og flere oversvømmelser.
Jo større stigning, jo flere ødelæggelser.
Erosionen vil især være et problem
på de danske kyster, der er domineret
af klinter, det vil sige Nordsjælland og
den nordlige del af den jyske vestkyst.
Det vil være svært for sommerhusejere
at blive enige om at sikre kysterne, for
groft sagt vil det være en fordel for 2.
række, hvis klinterne undermineres så
meget af havet, at 1. række styrter ned.
Det viste et konkret kystsikringsprojekt
i Liseleje-Hyllingebjerg omkring
årtusindeskiftet. Her var grundejerne så
uenige om fordelingen af udgifter, at
det daværende Frederiksborg Amt blev
nødt til at finansiere langt hovedparten
af de bølgebrydere og den sandfodring,
der skulle sikre kysterne.
Det kan samfundsøkonomisk betale
sig i Nordsjælland, hvor hus- og grundpriserne
er ret høje. Andre steder bliver
man ifølge Kystdirektoratet nødt til at
opgive sommerhuse, fordi udgifterne
til at sikre kysten ikke står mål med de
værdier, der beskyttes.
Det gælder blandt andet dele af
sommerhusområdet syd for Lønstrup i
Nordjylland. Her har kraftigere storme
og nedbør forstærket den naturlige erosion
( 6). Vi får dog næppe tilstande
som i Storbritannien, hvor myndighederne
de næste par år vil flytte hele
småsamfund.
HØJERE DIGER KOSTER
Oversvømmelser vil ramme langt flere
steder end erosion. Digerne skal bygges
højere, og det er kun på en del af
den jyske vestkyst, at staten som følge
af historisk meget voldsomme stormfloder
har påtaget sig den økonomiske
forpligtelse.
Andre steder må husejerne klare sig
selv. Det bliver hverken billigt eller let.
Ifølge Kystdirektoratet vil det fx koste
omkring 60-70 mio. kr. at forhøje det
18 km lange dige foran sommerhusene
i Marielyst-området på Falster med en
meter.
Også her er en forhøjelse af diget
til gavn for nogles stuegulve, men til
skade for andres udsigt. Så hvem skal
nu betale
BOLIGOMRÅDE OPGIVES
De steder, der ligger mest uheldigt, kan
blive ramt af oversvømmelser både fra
siden og fra oven. Den store vandgang
i københavnerforstaden Greve i sommeren
2007 skyldtes netop sådan en
cocktail.
Tre uger med mere end 300 mm regn
kulminerede den 6. juli med kloak- og
regnvand til navlen i det lavtliggende
kvarter Godsparken. Beboere og medier
sammenlignede stedet med Venedig og
Bangladesh. Oversvømmelserne blev
forværret af, at vandstanden ude i Køge
Bugt var 40 cm over normalen.
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
47

“VELKOMMEN TIL BANGLADESH”, RÅBTE NOGLE BEBOERE TIL PRESSEFOLK, DA DE
NÅEDE UD TIL OVERSVØMMELSERNE I GODSPARKEN I GREVE I JULI 2007.
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
Også mange større provinsbyer er presset
af både hav og åer, der i tilfælde
af kraftig nedbør ikke kan komme af
med vandet: 1. november 2006 var
vandstanden 2,04 m over daglig vande
i Odense Fjord, og samtidig var Odense
Å fyldt op.
Det betød, at man kunne soppe på
havnekajen, og beboerne i de eksklusive
boliger bagved kunne både se og lugte
afføringen fra kloakkernes overløb. Og
det illustrerer behovet for, at de danske
kloakkers kapacitet udvides i takt med
klimaændringerne.
Odense er også byen, hvor klimaændringer
for første gang har tvunget
danske myndigheder til at flytte et helt
lille boligområde.
Syv husejere på den meget lavtliggende
Ejersmindevej er købt ud – med
deres egen velsignelse – fordi husene
alt for ofte blev oversvømmet. Nu har
man revet dem ned og i stedet gravet
et kæmpe hul i jorden, så vandet løber
derned i stedet for ind i huse. Ifølge
eksperterne bliver det langt fra sidste
gang, at boligkvarterer opgives.
PALMER OG LIANER
Hvad vil de højere temperaturer så
betyde for naturen Ifølge eksperterne
er der fortrinsvist godt nyt. I hvert fald
set med almindelige menneskers øjne.
Floraen vil generelt blive mere eksotisk
og frodig, især i Jylland, fordi der her
er mere nedbør.
Flere haveplanter vil springe ud i
skovkanten eller parkerne. Det gælder
bl.a. sommerfuglebusken, der blomstrer
med store klaser af lilla eller hvide
blomster. I nogle skove vil kinesiske
hørpalmer stå sammen med laurbær og
den gammeldanske kristtjørn.
Hørpalmer er ret modstandsdygtige
over for vinterfrost, og klarer sig allerede
nu fint i danske haver. De hører
ikke til de højeste palmer, men kan blive
10-12 meter.
Der vil ikke blot være mange flere
forskellige plantearter, men også mange
flere forskellige størrelser og aldre. Folketinget
har allerede bestemt, at døde
træer sjældnere skal fjernes, fordi de
skal være grobund for nyt liv. En hel del
danske skove vil således efterhånden få
48
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL

et urskovslignende præg – også fordi
mange af træerne vil være behængt med
kraftige lianer.
SÅRBARE BLOMSTER VIL DØ
Hvis ikke somrene bliver meget tørre,
vil her stadig være masser af bøgetræer.
Og vi vil også stadig kunne forsyne os
selv med juletræer, men det vil primært
være nordmannsgran og ædelgran, vi
tager med ind i stuerne. Ikke den klassiske
rødgran, som får det for varmt, og
som man derfor vil skulle et godt stykke
op i Sverige for at finde.
Mange sårbare blomster vil forsvinde.
Især dem, der gror på enge og andre
små naturområder i nærheden af fjorde,
søer eller åer.
Havstigningerne vil indsnævre strandenge
og andre naturarealer mellem vandet
og landbrug eller bebyggelse. Og en
kombination af øget CO 2 og påvirkning
med kvælstof vil betyde, at lyngen måske
helt forsvinder fra det danske landskab.
FLERE GNAVERE
Også dyrelivet står over for ret store
forandringer. Pattedyrene har ikke let
ved at krydse veje, byer og landbrugsområder,
men vi vil dog få nogle nye
mus og andre gnavere.
En af de mest markante er den 30
cm lange havesyvsover, der med sin
hvide bug, sorte halvmasketegning og
buskede sort-hvide halespids ligner en
nuttet blanding af mus og egern. Den
ses allerede jævnligt i det sydlige Jylland.
Knap så charmerende er sumpbæveren,
hvis lange hårløse hale får den til
at minde mere om en kæmperotte end
om en bæver.
Omvendt vil vi nok miste birkemusen
og måske enkelte andre arter. Ikke kun
på grund af klimaet, men også fordi vi
mennesker fylder så meget i Danmark.
PAPEGØJER OG KRYB
Cirka en femtedel af de danske fuglearter
vil forsvinde, men vi vil få et
COSTA KALUNDBORG NEJ, DET ER FREDERIKSHAVN, DER HAR TAGET FORSKUD PÅ
FREMTIDENS DANSKE KLIMA. PALMERNE ER DOG GRAVET NED I SANDET.
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
49

KLIMAET TÆT PÅ ÅR 2100
Hvis man vil opleve det klima, vi danskere
får i slutningen af det 21. århundrede, er
det en god idé at tage til Nantes.
Hvor København har dagsgennemsnit
på 2, 10, 20 og 12 grader i henholdsvis
januar, april, juli og oktober, har Nantes
8, 15, 24 og 17.
I Danmark kommer vi næppe så højt
op om vinteren og foråret i dette århundrede.
Men varmegraderne for sommer
og efterår er realistiske nok, understreger
forskningsleder Jens Hesselbjerg
fra Danmarks Meteorologiske Institut
(DMI).
Det er DMI, der har puttet prognoserne
for Danmarks fremtidige klima ind
i nutidens vejrstatistikker og beregnet,
hvilket område af Europa, der i dag klimamæssigt
mest ligner det, vi kan vente
os.
I 2040-50 vil klimaet være som i Holland
eller Midttyskland, og i 2080-2100
altså som Nantes.
tilsvarende antal i stedet. Fugle kan i
sagens natur nemmere flytte sig efter
klimaet.
Vi vil bl.a. kunne se visse typer papegøjer
i parkerne. De vil ikke komme
naturligt herop, men vil være efterkommere
af udsatte kæledyr.
Man vil efter alt at dømme især kunne
opleve Alexander-parakitter. De er i
familie med undulaten, men langt større,
ofte over 40 cm, og har kraftige næb
med sorte og rosa halsbånd hos hannerne.
Og de flyver allerede rundt i hollandske
og britiske parker.
Også blandt krybdyrene vil der være
flere tidligere udsatte kæledyr, fx den
europæiske sumpskildpadde. Den formerer
sig i dag i naturen i Polen og
DEN SOLSKINSGULE ENGBLOMME ER
BLANDT DE DANSKE PLANTER, DER FOR-
MENTLIG VIL FORSVINDE I FREMTIDEN.
Om vinteren kan Nantes være endog meget
våd og i perioder minde lidt om de
dystre digte om evig november, som mørkedeprimerede
danskere har skrevet.
Andre gange kan vejret skifte hurtigt,
og også om vinteren kan man være heldig
at opleve blå himmel. Frost er relativ sjælden,
sne endnu sjældnere, og i fremtiden
vil de fleste danskere nå at blive voksne,
før de oplever hvid jul. Faktisk kan de
sidste dage af december blive så milde,
at husejere må ud med plæneklipperen.
I hele sommerhalvåret kan beboere og
turister i Nantes sidde ude på fortovscafeerne
uden gasbrændere og tæpper. Det
vil vi også kunne.
Badesæsonen vil blive markant udvidet.
Og selv om sommeren også vil byde
på ulidelige hedebølger og tørke, der får
mange græsplæner til at blive vissengule,
vil de fleste danskere nok være glade for
denne del af klimaændringen.
Nordtyskland, og i løbet af få årtier vil
også Danmark have høje nok sommertemperaturer
til, at skildpaddens æg
kan klækkes.
Europas største slange, den spættede
æskulapsnog, vil smyge sig frem i lysåbne
skove med frodig undervegetation,
ofte med en længde på mere end to meter.
Æskulapsnogen er dog ikke farlig for
mennesker, og et andet nyt bekendtskab
vil nok få danskerne til at gyse mere:
Den europæiske ferskvandsmalle.
Den olivengrønne og rødtonede art
er verdens største; den kan blive 60 år,
4,5 meter og veje op til 300 kg, og den
kan krybe mindre strækninger over fugtigt
land.
Mallen lever normalt af fisk, krebsdyr,
ællinger, ænder og sågar mosegrise,
men har også smag for små udgaver
af menneskets bedste ven, især gravhunde.
Maller på over to meter har de
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
51

seneste årtier opskræmt de lokale i bl.a.
Midttyskland og Holland.
OPDRÆT I STEDET FOR FISKERI
Nede i vandet vil de varmere temperaturer
betyde et farvel til mange af
de laksefisk, Danmark ellers har brugt
mange millioner på at give bedre vilkår
i de senere år.
En amerikansk analyse fra St. Anthony
Falls-laboratoriet på University of
Minnesota viser, at en temperaturstigning
på 2-4 grader i Nordamerika vil
betyde en tilbagegang på 15 % blandt
koldtvandsfisk som laks.
Omvendt vil karpefisk og andre
varmtvandsarter gå frem med godt 30
%. Samme billede tegner sig i Nordeuropa.
Livet i havet vil forandre sig endnu
mere. Her møder fiskene jo ikke hindringer,
når de søger køligere vand nordpå.
Vi vil få flere fisk – og også flere
eksotiske af slagsen. Forskernes analyse
af danske køkkenmøddinger fra
dengang, temperaturen sidst var godt
to grader højere end i dag – for cirka
7000-8000 år siden – viser, at vi har
haft både sværdfisk, rokker og mindre
hajer ( 22).
Disse fisk kommer igen. Nogle af
dem er allerede jævnligt på visit, fx fik
en Lillebæltsfisker en sværdfisk i nettet
i Båring Vig i september 2006.
DE EUROPÆISKE FERSKVANDSMALLER, SOM DANMARK FÅR I FREMTIDEN, KAN BLIVE
MEGET STORE. DENNE KRABAT BLEV FANGET NÆR BARCELONA I JULI 2005.
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
52
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL

Til gengæld må vi nok sige farvel til
torskene – i hvert fald dem, der lever
i Østersøen. Her betyder stigende temperaturer
og større udvaskning af forurenende
stoffer som kvælstof fra især
landbruget, at der bliver mindre ilt.
Faktisk forudser forskere fra bl.a. Danmarks
Miljøundersøgelser, at alvorlige
iltsvind – med døde bunddyr og fisk til
følge – vil blive et langt større og hyppigere
problem.
I forvejen er Østersøen verdens mest
døde hav efter Det Døde Hav. Ifølge
data fra World Resources Institute er
i alt 42.000 km 2 – svarende til næsten
hele Danmarks landareal – »permanent
dødt«.
Det betyder ikke, at der slet ikke er
noget liv, men at alger og gopler dominerer
på bekostning af søgræs, dyreplankton
og fisk – ikke mindst torsk.
Der er ikke rigtig nogen arter, der
kan afløse torsken, rent kommercielt
set. Også rødspætter og andre fladfisk
vil formentlig gå tilbage. Derfor regner
stadig flere eksperter med, at fiskeriet
i Danmark gradvist vil blive erstattet af
fiskeopdræt i havbrug.
SUNDERE, MEN FARLIGERE
I takt med at vejret bliver mere ekstremt,
stiger også risikoen for at blive
ramt af farlige sygdomme, som hidtil
stort set kun har huseret under sydligere
himmelstrøg. Blandt andet havkolera,
Vest Nil Virus og variationer af
dengue feber, der kryber stadig længere
nordpå i Europa. Havkolera har allerede
krævet et dansk offer – en fritidsfisker
fra Amager i juli 2006.
Danmarks farligste dyr, skovflåten,
vil blive endnu farligere. Den vil ikke
kun være bærer af borrelia, der kan give
lammelser, men også af den potentielt
dødelige TBE, Tick-Borne Encephalitis.
Der er TBE-flåter på Bornholm og i
Skåne.
Varmen vil udvide pollensæsonen
og forøge risikoen for svamp og andre
HVIDVIN MED MAJSKOLBER
I fremtiden vil danske vinavlere ikke
skulle skele misundeligt sydpå og nøjes
med tvivlsomme druekloner, der kan
modstå forårsfrost og vedholdende
sommerregn. De vil formentlig uden
problemer kunne dyrke Pinot Noir,
Chardonnay og Riesling. Især kvaliteten
af vores hvidvin vil stige.
De grønne vinmarker med de blå
druer vil få selskab af andre farver,
vi i dag forbinder med sydlige himmelstrøg:
lilla lavendelmarker og gule
solsikker. Og efterhånden vil vi også
kunne dyrke røde tomater og andre
hidtidige drivhusplanter på friland.
Den mest markante ændring i landskabet
bliver dog nok majsmarkerne.
Majs vil ikke blot blive dyrket til dyrefoder
som i dag, men vil også blive til
høje, fuldmodne stængler, der bruges
til majskolber, popcorn og cornflakes.
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
53

BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
54 BLIVER DANMARK ET SMØRHUL

problemer med indeklimaet. Begge dele
kan forøge antallet af allergikere yderligere.
Der vil også være langt større risiko
for hedebølger, der er så alvorlige, at
man kan dø af dem. Til gengæld vil befolkningens
generelle sundhedstilstand
stige, ifølge Sundhedsstyrelsen og Statens
Serum Institut. Forudsat at børn
og voksne bruger de varmere temperaturers
muligheder for et mere aktivt
udeliv.
Desuden vil Danmark også på sundhedsområdet
som hovedregel have
penge og andre ressourcer til at modvirke
langt de fleste negative følger af
klimaændringerne.
RABALDER I COSTA
KALUNDBORG
Værre ser det ud for landene syd for os,
dels fordi de ikke har så mange penge
til at imødegå klimaændringerne, dels
fordi de vil blive langt hårdere ramt.
Og som eksperterne konstaterer, så
er Danmark ikke en ø i verdensrummet.
Vi kan ikke undgå at blive påvirket
negativt af, at manglen på vand og fødevarer
breder sig til stadig større dele
af kloden.
Ikke nok med, at vi lige syd for
Europa har det forarmede og konfliktramte
Afrika – hvor klimaændringerne
vil få antallet af flygtninge til at stige
kraftigt. Men faktisk vil også noget af
Afrikas klima søge til Europa – ørkenen
vil brede sig i Sydeuropa.
Den globale opvarmnings betydning
for Danmark er ofte blevet illustreret
ved at citere popgruppen Shu-bi-duas
fremtidsvision ’Costa Kalundborg’ fra
1982:
»Der er sket en forurening af den
ydre atmosfære, så meteorologerne har
lovet, at vi nu får bedre vejr«.
DANMARK FÅR FLERE VOLDSOMME
STORME SOM I JANUAR 2005, HVOR TRÆ-
ER VÆLTEDE PÅ STRIBE I ROLD SKOV.
DRÆBERSNEGL OG
DRÆBERGOPLE
Når vejret bliver varmere, er der større
risiko for, at flere såkaldte invasive arter
kan få fodfæste i Danmark.Invasive
arter er dyr og planter fra fremmede
himmelstrøg, som pga. mangel på naturlige
fjender breder sig og udkonkurrerer
hjemmehørende arter.
Et eksempel er bjørnekloen, der
op rindelig stammer fra Kaukasus, og
som på vores breddegrader ødelægger
hele mini-økosystemer med sin
hurtige vækst, sit store bladareal og sin
voldsomme spredning af kradsbørstige
frø.
Et andet er dræbersneglen (den
iberiske skovsnegl), der pga. mindre
frost i fremtiden formentlig vil brede
sig endnu mere, og i de værste år vil
ødelægge en af de store fornøjelser
ved den danske sommer: bare tæer på
græsplæner.
Mildere vintre har tillige mangedoblet
forekomsten af den såkaldte dræbergople
– også kaldet ’gelemonstret
fra USA’. I Østersøen spiser dræbergoplen
både torskeæg og de vandlopper,
torskelarverne ellers skulle leve af
– og bidrager dermed til det, der kan
blive torskens dødskamp.
Men med til billedet hører også mere
dystre toner, fx rockgruppen Gasolins
’Rabalder’ fra 1973: »Vi maser frem, naturen
bløder. Hvor skal vi hen, og hvad
fanden er det, der sker mand Kloden
brænder, er vi strandet«
Dette kapitel bygger på Michael Rothenborgs
bog ’Tordenregn – Danmarks fremtid
i en varmere verden’ (2009, Lindhardt
& Ringhof). Bogen er baseret på interview
med mere end 30 klimaeksperter og en
lang række analyser af, hvordan klimaændringerne
vil påvirke Danmark frem mod
år 2100.
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL
55

ØRKEN
SMELTET
SAHARA I SPANIEN,
KARTOFLER I GRØNLAND
Tørke i Sydeuropa. Mildt og fugtigt klima mod nord. Grønlænderne kan
se frem til store økonomiske gevinster og dyrker allerede nu kartofler.
Vandmanglen breder sig i takt med, at Sahara flytter op i Spanien. Dyr og
planter i bjergene har ingen steder at flytte hen.
Fremtidens klima vil dele Europa op i
nord og syd. Man vil kunne trække en
linje cirka fra Bretagne i vest skråt gennem
det sydlige Midttyskland og ned
til omkring Rumænien. Nord for denne
usynlige streg vil man i første omgang
få gavn af klimaændringerne. Syd for
vil man absolut ikke.
Denne hovedregel gælder dog ikke
for naturen. Selv på det nordligste sted
i Norden må dyr og planter bøde: I
Grønland går udviklingen især ud over
isbjørnen, der i forvejen er presset af
jagt og kemikalier.
ISBJØRNENS SIDSTE REFUGIUM
Isbjørnen kan kun overleve i områder
med kulde og havis nok til sæljagt i
KARTOFFELAVLER-FAMILIEN EGEDE FRA
ØSTERBYGD HAR GAVN AF, AT DET BLIVER
VARMERE I GRØNLAND.
mange måneder af året – ellers bliver
kropsvægten for lav til at producere
tilstrækkelig mælk til ungerne. Det
store hvide rovdyr vil derfor i fremtiden
trække med havisen mod nord og
efter alt at dømme helt forsvinde fra
Østgrønland.
Overlevende eksemplarer vil klumpe
sig sammen i det kolde nordvestlige
hjørne af Grønland og sammen med
naboerne i det nordøstlige hjørne af Canada
udgøre verdens sidste bestand af
fritlevende isbjørne. Om end klimaoptimister
påpeger, at der i 2050 formentlig
stadig vil være omkring 7-8000 – et par
tusinde flere, end vi havde i 1950.
Temperaturen i Grønland og andre
steder i det arktiske område er op gennem
1900-tallet steget omtrent dobbelt
så meget som det globale gennemsnit.
Den tendens vil fortsætte. I slutningen
af det 21. århundrede vil termometret
EUROPA OG VESTLIGE VERDEN: |
MOD SAHARA SYD | I SPANIEN, INDLANDSIS KARTOFLER OG I LANDBRUG GRØNLAND I GRØNLAND |
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
57

GRØNLAND OG GEOGRAFIEN
Geografisk er Grønland en del af det
nordamerikanske kontinent, men geopolitisk
er landet en del af Europa.
vise mindst et par grader mere i Sydgrønland
og 6-10 grader mere i Nordgrønland.
Det vil presse rener, moskusokser,
mange fugle og ikke mindst sæler. Især
ringsælen har som isbjørnen høj symbolværdi,
og udviklingen vil være med
til at få inuitternes fangerkultur til at
forsvinde hurtigere, end den ellers ville
have gjort.
HOT ER GODT FOR ØKONOMIEN
Fangerne og andre grønlænderne kan
til gengæld se frem til nye økonomiske
muligheder: Fiskeriet er i dag meget
hængt op på den grønlandske reje. Den
vil trække nordpå, men næppe så langt
op, at den ikke kan fiskes, og samtidig
vil torsken komme op fra de danske
breddegrader.
Grønlands enlige skovfoged vil få
mere at lave, og også landbruget vil
blomstre. Især det sydlige Grønland vil
leve mere og mere op til Erik den Rødes
navngivning tilbage i den relativt varme
vikingetid.
Køer vil trives og vil kunne producere
stadig mere mælk og andre mejeriprodukter.
Allerede i dag er Grønland på
vej til at blive selvforsynende med kartofler
– oven i købet nogle meget lækre
af slagsen på grund af den relativt lange
udviklingsperiode.
Transporten mellem byer og bygder
på land vil generelt blive lettere, men
endnu større fordel vil man få på havet.
I august 2007 var den sagnomspundne,
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
1998
2007
ET VOKSENDE AREAL AF GRØNLANDS IS OG SNE SMELTER I SOMMERMÅNEDERNE.
I 2007 VAR SMELTEAREALET 10 % STØRRE END 1998, DER ELLERS OGSÅ VAR ET RE-
KORDÅR. KILDE: UNIVERSITY OF COLORADO
58
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND

økonomisk fordelagtige – og energibesparende
– Nordvestpassage for første
gang i nyere tid åben for almindelige
skibe. Og om få årtier vil man kunne
sejle igennem flere måneder om året.
Det samme gælder Nordøstpassagen
fra Europa nord om Rusland, der traditionelt
også har været umulig for andet
end isbrydere, men som blev besejlet i
2008. Fremsynede rederier har derfor
bestilt dobbeltskrogede skibe, der vil
kunne pløje sig gennem den tynde is
og spare penge og brændstof på vej til
og fra Fjernøsten.
OLIE GIVER PENGE –
OG KONFLIKTER
Den mest dramatiske ændring i Grønland
bliver dog nok, at man vil kunne
udnytte langt flere af de mineralske rigdomme,
der gemmer sig i undergrunden,
til lands og især til vands.
Guld, diamanter, zink, bly, aluminium
– og ikke mindst den olie, som verden
tørster stadig mere efter i takt med, at
reserverne svinder andre steder. En høj
oliepris vil betyde, at det kan betale sig
at hente hidtil uudnyttede forekomster
op. Der er er formentlig rigeligt til både
at finansiere grønlandsk selvstændighed
fra Danmark og til at sætte ekstra gang
i stridigheder mellem de arktiske nationer.
I juli 2005 genopblussede konflikten
mellem de to ellers så civiliserede stater
Danmark og Canada om retten til
Hans Ø – en 1,3 km 2 gold, aflang knold
i Kennedykanalen mellem Grønland og
Ellesmere Island. Øen kunne vise sig at
blive vigtig i jagten på fremtidens ressourcer.
De seneste år har også Rusland, USA
og Norge sendt ubåde og flådefartøjer
eller på anden måde spillet med musklerne
i stillingskrigen om grænsedragningen
ved Nordpolen. Til stor bekymring
for både sikkerhedseksperter og
miljøfolk, der frygter for olieudslip og
anden skade på den sårbare natur.
KLIMATILPASNING MED
PARRINGSPROBLEMER
Langt de fleste dyre- og plantearter må
søge mod polerne eller op i bjergene,
når det bliver varmere. Det er som regel
kun bananfluer og andre insekter,
der kan tilpasse deres genetik eller fysik
til klimaændringer.
En undtagelse blandt de større dyr er
den norske underart af kronhjorten. De
reagerer prompte på klimaforandringer
ved at ændre sommerstørrelse, alt efter
hvor varm vinteren har været. Hannen
bliver større og hunnen mindre, jo
varmere det er. Men det kan så give
mærkbare problemer med at gennemføre
parrings akten.
Kilde: Nature.
Det er langt fra den eneste klimakonflikt,
vi vil se i denne del af verden i de
kommende årtier. Mange af konflikterne
vil dog handle om en anden og mere
grundlæggende ressource: vand.
FN’s Klimapanel ( 27) og andre
videnskabelige undersøgelser fastslår
nemlig, at der i det sydlige Europa vil
blive markant mangel på vand.
MINDRE SNE I ALPERNE
Alperne er den bjergkæde, der ifølge
FN og Det Europæiske Miljøagentur nok
bliver hårdest ramt af global opvarmning.
Miljøagenturet vurderer, at tre
fjerdedele af gletsjerne i de schweiziske
alper vil være forsvundet i 2050.
Selv højt oppe i disse bjerge kan en
2-graders stigning betyde 50 dage mindre
om året med egnet skiføre. Det vil
gå ud over mange danskeres årlige skiferie,
men set med globale briller er andre
perspektiver mere skræmmende.
Alpelandene er i gang med mere
eller mindre fantasifulde initiativer til
at bremse opvarmningen. Fx trækker
skisportsstedet Verbier i Schweiz hvert
forår et 2500 kvadratmeter stort lyse-
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
59

SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
FORSKERE PRØVER AT NEDSÆTTE HASTIGHEDEN PÅ VINDEN, DER FYGER HEN OVER
RHÔNE-GLETSJEREN. FORMÅLET ER AT BEGRÆNSE GLETSJERENS AFSMELTNING.
blåt lagen hen over Tortin-gletsjeren.
Men lagenet kan højst give en stakket
frist, og teknikken er umulig på de gletsjere,
der batter i den store sammenhæng.
Fx Jungfrau-Aletsch-Bietschhorn
i Schweiz, der er Europas største. Her
vil afsmeltningen påvirke vigtige floder
som Rhinen, Rhône og Donau.
VEJRET I EUROPA – NU OG FREMOVER:
I løbet af det 20. århundrede er temperaturen
i Europa i gennemsnit steget med
0,8 grader – især i vinterhalvåret er det
blevet varmere. Nedbøren er steget med
10-40 % i Nordeuropa, mens den i Sydeuropa
er faldet med næsten til 20 %.
De tendenser vil fortsætte. Frem mod
2100 vil temperaturen stige med yderligere
2-3 grader – og endnu mere, hvis
vi ikke knækker CO 2 -kurven i løbet af få
årtier. I vinterhalvåret vil det især være
I de første årtier vil afstrømningen fra
gletsjerne stige, dog med øget risiko for
oversvømmelser. Derefter vil den falde
– med op til 50-80 % i de værst ramte
floder. Vandkvaliteten vil blive påvirket,
og risikoen for algeopblomstring og giftige
bakterier stige betragteligt. Det vil
bidrage til den mangel på rent vand,
varmere i den østlige del, om sommeren
især i Vest- og Sydeuropa.
Samtidig stiger nedbøren fortsat i nord,
mens den falder i syd. Overalt vil vi se
mere ekstremregn i form af korte, tropelignende
skybrud. Vi vil altså se både
mere tørke og flere oversvømmelser, især
i syd. Det ser også ud til, at stormene bliver
kraftigere – især i Nordsøen.
Kilder: FN’s Klimapanel m.fl.
60
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND

som det centrale og sydlige Europa må
slås med.
Mens årsnedbøren stiger en smule på
vores breddegrader, vil den nemlig falde
kraftigt sydpå, så man i nogle områder
kun vil få 30 % af den regn, man har
i dag. Og regnen vil blive endnu mere
koncentreret i korte heftige regnskyl.
Tørkeperioderne bliver altså længere og
varmere.
VANDMANGEL I SPANIEN
I juni, juli og august vil gennemsnitstemperaturen
stige med helt op til 6 grader
på Den Iberiske Halvø og i det sydlige
Frankrig. Det betyder ikke kun, at turiststrømmen
fra nord til syd vil flytte
til forår og efterår, fordi der vil være alt
for varmt om sommeren. Det betyder
også, at Sydeuropa får store problemer
med at skaffe vand og mad.
Mens danskerne i maj 2008 glædede
sig over den solrigeste måned registreret
nogensinde, måtte indbyggerne i Spaniens
næststørste by Barcelona bruge 300
mio. kr. på at få sejlet drikkevand ind
i tankskibe fra Marseille og andre dele
af Sydeuropa.
Afsaltning af havvand kan nu og i
fremtiden kun dække en brøkdel af
vandbehovet. Myndighederne har derfor
planer om en rørledning fra floden
Ebro til Barcelona. Men den vil ikke blot
koste 1,3 mia. kr. Den vil også være en
kilde til den type vandkonflikter, som
der allerede er mange af i Nordafrika og
Mellemøsten: Lokalpolitikere og befolkning
i sydligere provinser raser allerede
over, hvad de opfatter som regeringens
favorisering af storbyen Barcelona.
LANDBRUGET TØRSTER
EFTER VAND
Hovedårsagen til, at man allerede i dag
har udbredt vandmangel flere steder
i Middelhavsområdet, er landbruget.
Det bruger samlet set omkring 80 %
af det tilgængelige vand, ikke mindst
på at opdyrke jorder, der egentlig var
TRUET BJERGNATUR
Dyr og planter vil også lide under udtørrede
gletsjere og temperaturstigninger
i Alperne og andre europæiske
bjergkæder. Ifølge nogle videnskabelige
modeller kan mere end halvdelen
af plantearterne i visse bjergkæder
forsvinde, og her er vel at mærke tale
om mange endemiske – altså unikke
– arter. Dette gælder også bl.a. flere
sommerfuglearter.
APOLLO-SOMMERFUGLEN ER BLANDT
DE TRUEDE ARTER I ALPERNE.
for tørre, allerede før klimaændringerne
for alvor slog igennem. Der dyrkes korn
i Spaniens Zaragosa-ørken, Huelva er
blevet jordbær-hovedstad, selv om der
er alt for varmt for den afgrøde, og over
hele landet er der tørstige tomater og
andet frugt og grønt.
Også andre lande i regionen er ramt:
Italien frygter eksempelvis, at der ikke
længere vil kunne produceres citrusfrugter
på Sicilien eller tomater eller
oliven i støvlelandets sydlige del.
Ifølge FN’s Klimapanel ( 27) vil
der fremover på op mod halvdelen af
de produktive jorde i Sydeuropa kun
kunne dyrkes biobrændsels-afgrøder
eller slet ingenting. Det får panelet til
at forudsige øget ulighed mellem kontinentets
nordlige og sydlige del.
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
61

STØRRE OVERSVØMMELSER
Ligesom i Danmark vil der i mange andre
europæiske lande nogle gange være for
meget vand. De voldsomme oversvømmelser
i Centraleuropa i sommeren 2002
var en forsmag på, hvad der venter: I middelalderbyen
i den tjekkiske hovedstad
Prag stod vandet flere steder to meter
over gulvniveau, og 150 bygninger fra
den gotiske periode og renæssancen fik
betydelige skader.
Med en havstigning på blot en halv
meter i Middelhavet i 2100 vil det i forvejen
synkende Venedig blive oversvømmet
næsten dagligt.
Og allerede i 2025-30 kan størrelsen på
Londons ellers gigantiske Thames Barriersluse
fra 1970’erne være forældet. Blot
én oversvømmelse af Themsen kan ifølge
UNESCO koste den britiske økonomi
mere end 300 mia. kr. og gøre ubodelig
skade på Westminster, Tower, det maritime
museum og Greenwich. Murene vil
blive eroderet, og når vandet har trukket
sig tilbage, vil svamp og andre skadelige
mikroorganismer invadere bygningerne.
Allermest udsat i denne sammenhæng
er dog Holland, hvis indbyggere ikke
uden grund kalder deres land for ’Nederlandene’:
55 % af arealet ligger under havets
overflade, hvor 60 % af befolkningen
bor og 65 % af bruttonationalproduktet
produceres. Hollænderne har imidlertid
I 2005 VAR VANDRESERVOIRET I ALCORA
I ØSTSPANIEN SÅ TØRT, AT MAN SNILDT
KUNNE GÅ TUR MED HUNDEN I DET.
I DECEMBER 2008 VAR VANDSTANDEN
I VENEDIG 156 CM OVER NORMALT NI-
VEAU- TIL GLÆDE FOR NOGLE FÅ.
mange århundreders erfaring i at holde
vandet ude, og har desuden de økonomiske
midler til fortsat at gøre det.
Også i Prag, Venedig og London er
myndighederne i gang med at sikre mod
oversvømmelser.
SUNDHEDEN SKRANTER I SYD
Sydeuropæerne vil ikke kun skulle importere
fødevarer og måske vand fra os.
De vil også få større udgifter til sundhedsvæsnet.
Efter 2040 vil en ekstrem hedebølge
som den, der i 2003 kostede næsten
15.000 franskmænd livet, forekomme
flere gange på et årti. Risikoen for luftvejssygdomme,
madforgiftning, insektoverførte
vira og andre mere eksotiske
sygdomme vil stige – og den vil stige
mere, jo længere sydpå man bor.
Hertil kommer, at balancen i energiforbruget
vil blive forrykket til fordel
for Nordeuropa.
Hvor vi vil få mindre behov for opvarmning
om vinteren, vil sydeuropæerne
få større behov for køling om sommeren
– i Madrid vil det eksempelvis
blive mere end fordoblet. Og udvidelsen
af aircondition-sæsonen med 2-5
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
63

DE SER INDBYDENDE UD, MEN DER KRÆVES STORE MÆNGDER KUNSTVANDING FOR
AT FREMELSKE JORDBÆR I DET MEGET TØRRE HUELVA-OMRÅDE I SPANIEN.
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
uger vil formentlig overskygge, hvad
sydeuropæerne sparer på, at varmesæsonen
om vinteren forkortes med 2-3
uger.
Samtidig får de sværere ved at skaffe
energien: En lille øgning af den gennemsnitlige
vindstyrke vil ganske vist
gøre vindmøller mere rentable, men
udbuddet af strøm fra vandkraft vil
falde i Sydeuropa, mens det vil stige i
Nordeuropa.
Det bliver værre, jo længere vestpå
man kommer. Østeuropæerne får knap
så kraftig stigning i temperaturen, og
kan også glæde sig over mindre varmebehov
om vinteren. Men da deres
levestandard i forvejen ligger under
resten af Europas, vil forskellen til det
rige nord også være tydelig her.
DYR OG PLANTER
RAMMES HÅRDT
Samlet er Europa så rigt, at mennesket
til en vis grad vil kunne tilpasse sig de
nye ekstremer. Det er straks sværere
for naturen. Ifølge Instituto Español de
Oceanografía risikerer over halvdelen
af Spaniens eksisterende plantearter at
uddø.
Fugle slipper formentlig relativt billigt.
De kan flytte sig, hvis der nordpå
findes andre egnede yngle- og opholdssteder,
som ikke er alt for påvirket af
Homo sapiens. Pattedyr og især krybdyr
vil derimod sjældent være i stand til at
bevæge sig hurtigt nok til at finde kulde
og vand nok til at overleve.
De vil støde på landbrug, bebyggelse
eller anden menneskelig aktivitet
mange steder. Specielt på Den Iberiske
Halvø vil der være yderligere en hurdle
i form af den store vandmangel.
Et godt eksempel på en presset art er
den spanske los, et lille rovdyr, der kun
bliver godt en meter lang og vejer 10-
13 kg. Den findes i dag kun i omkring
200 vildtlevende eksemplarer, og kan få
store problemer i takt med, at kaniner
og andre af dens byttedyr forsvinder på
grund af tørke og fødevaremangel.
Det spanske miljøministerium anslår
selv, at hen ved en tredjedel af Spanien
vil være ørken inden 2060 – mod mindre
end en tiendedel i dag.
64
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND

Faktisk er ørkendannelsen allerede så
fremskreden, at forskere fra DTU Space
ved hjælp af satellitmålinger har kunnet
beregne, at Spanien er blevet lettere:
Tørt sand vejer mindre end fugtig jord.
Sahara er på vej op i Spanien. Afrika
nærmer sig Europa.
FOR VARMT FOR
HAVSKILDPADDER
Et af de steder, hvor Afrika allerede er
meget tæt på Europa, er Italiens sydligste
punkt, øen Lampedusa. Den lille
ø på 20 km 2 ligger mere end 200 km
fra Sicilien, men kun godt 110 km fra
Tunesiens kyst, og er også geologisk
og biologisk meget nærmere på Afrika.
Lampedusa er en del af den afrikanske
kontinentalsokkel, og dens støvede,
ørkendækkede klippegrund huser også
væsner, der er tættere beslægtet med
det afrikanske dyreliv end det europæiske.
De fleste af de velklædte italienske
turister på øen kommer for at se havskildpadder,
og den stadig større turiststrøm
har skræmt en del af de sjældne
dyr væk. De skildpadder, der er tilbage,
burde også tage ved lære, for Lampedusa
er som mange andre steder i verden
ved at blive for varmt til deres æg.
Når temperaturen stiger til over 29
grader, er der større sandsynlighed for,
at æggene udvikler sig til hunner. Er den
meget over, kommer der stort set ingen
hanner.
GREAT DRYING LAND
Eleverne i de yngste klasser på Wattle
Park Primary School ved den australske
by Melbourne har ikke kendt andet end
tørke. Derhjemme har børnene en timer
til at sikre, at deres brusebade ikke bliver
længere end to minutter, og det overskydende
vand opsamles og bruges til haven.
I skolen bruger man samme principper:
det vand, der spildes ved drikkevandsfontænerne,
bruges til at vande Wattle
Parks grøntsagsbede.
Great Southern Land, Australien, er
blevet tørrere, og den tendens vil fortsætte.
Den foreløbige kulmination kom i
januar-februar 2009 med den værste hedebølge
i 100 år, temperaturer på mere
end 45 grader, mange varmedødsfald og
ødelæggende skovbrande.
Ikke kun mennesker og afgrøder lider
under det nye australske klima. Great
Barrier Reef er som andre koralrev i fare
( 142), og også et andet australsk ikon
rammes:
Tørken og højere CO 2 -indhold påvirker
koalabjørnens fødekilde, blade fra eukalyptus-træerne.
Indholdet af giftstoffer
stiger, og næringsværdien falder, så det
er tvivlsomt, om koalaen kan få tilstrækkeligt
med næring i de fire timer i døgnet,
den normalt er vågen.
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
65

SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
TRÆÆDERE OG VANDMANGEL I NORDAMERIKA
Mange landbrugsafgrøder i det nordlige
USA og det sydlige Canada vil få gavn af
det nye klima. Samtidig vil der dog være
forøget risiko for tørke og skovbrande –
og for at skadedyr kan boltre sig.
Fyrrebarkbillens udbredelse har allerede
fået bibelske proportioner i dele af
Nordamerika, efter at mildere vintre har
forøget overlevelsesraten fra typisk omkring
20 % i midt-90’erne til omkring 90
% i dag.
Barkbiller har alene i Washington og
Alaska udryddet, hvad der svarer til et
halvt Danmark, og den canadiske professor
Doug McArthur fra Simon Fraser
University i Vancouver kalder billerne
»den første store klimakrise i Canada«.
I det vestlige og sydlige USA truer smeltende
gletsjere og tørke med at lede til
vandmangel og australske forhold, især i
sommermånederne, hvor efterspørgslen
er højest.
Colorado-floden kan miste op mod en
tredjedel af sine vandmængder i de næste
50 år, og allerede inden 2020 kan USA’s
største kunstige sø Lake Mead udtørre så
meget, at Hoover-dæmningen ikke længere
vil kunne forsyne Las Vegas og andre
amerikanske byer med strøm. Mere end
95 % af vandet i Lake Mead stammer fra
smeltet sne i Colorado, Utah, Wyoming
og New Mexico.
I det sydligste USA og dele af Mexico
kan de højere temperaturer få ørkenen til
at brede sig og gøre landbrugsproduktion
umulig eller uforholdsmæssig dyr.
I de nordligste egne af Nordamerika er
forskerne meget bekymrede for udsigten
til, at permafrosten tør. Det betyder ikke
blot, at oprindelige folks byer og mindesmærker
kan skride i havet eller floderne,
og at veje og anden infrastruktur
undermineres.
Det betyder også, at de store mængder
af den kraftige drivhusgas metan, der er
ophobet i frosne søer og moser, kan blive
frigjort ligesom i Sibirien – en feedbackeffekt
( 19), der kan forstærke den globale
opvarmning betydeligt.
RUSTRØDE FYRRESKOVE I COLORADO, USA. FARVEN ER ET TEGN PÅ, AT TRÆ-
ERNE ER ANGREBET AF BILLER.
66
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND

BÅDFLYGTNINGE PÅ LAMPEDUSA VENTER PÅ, AT POLITIET SKAL OVERFØRE DEM TIL
HOVEDBYEN AGRIGENTO. ANTALLET AF FLYGTNINGE FRA AFRIKA STIGER VOLDSOMT.
Samtidig er der risiko for, at æggene
bogstaveligt talt bliver hårdkogt, bare
ved at ligge i sandet. Og jo mere Middelhavet
stiger, jo mindre sand vil der
være at begrave æggene i.
FLERE AFRIKANSKE FLYGTNINGE
Lampedusa er andet end hvide strande,
blåt vand og skildpadder. På øen har
man bygget en lejr med pigtråd omkring
til at internere bådflygtninge fra Afrika.
Og det er langt fra ualmindeligt, at der
skyller mørke lig op på stranden.
Sammen med De Kanariske Øer og
den sydspanske kyst er Lampedusa nemlig
det sted, som flest afrikanere søger
til i forsøget på at få opfyldt ‘Drømmen
om Europa’.
Myndighederne har hvert af de seneste
år registreret et voksende antal
nye flygtninge på øen, der har cirka
5000 indbyggere. I 2008 ankom mere
end 30.000 – en stigning på 75 %. Det
skabte voldsomt pres, pladsmangel og
uro i øens asylcenter.
Som de andre EU-lande vil Italien
ikke bare åbne sine grænser for illegale
immigranter, så stort set alle dem, der
kommer levende gennem sejlturen og
opdages af kystvagten, sendes retur.
Antallet af illegale immigranter vil
stige yderligere i takt med, at den globale
opvarmning og anden menneskelig
indflydelse gør det stadig sværere at
finde rent vand og mad i stadig større
dele af Afrika.
På den måde er Lampedusa en slags
spejl af den vestlige verden: Vi efterspørger
i stigende grad eksotisk natur,
men klimaændringerne og anden menneskelig
påvirkning betyder, at der bliver
mindre af den. Til gengæld betyder
klimaændringerne og anden menneskelig
påvirkning, at flere og flere mennesker
fra især Afrika presses eller fristes
til at søge mod Europa ( 97).
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
SAHARA I SPANIEN, KARTOFLER I GRØNLAND
67

KEMI
VORES
INDIEN
DE FOLKERIGE
VIL VÆRE RIGE
Kan vi lave regnvejr og solskin, som vi har lyst til I Kina forsøger de –
foreløbig med begrænset held. Ligesom i Indien er vækst og bekæmpelse
af fattigdom vigtigere end miljøet. Imens leder fabrikkerne, der bl.a. producerer
varer til os i Vesten, masser af CO 2 ud i atmosfæren.
Kina er gået i krig – ikke mod et andet
land, men mod de dramatiske ændringer
af klimaet, som mennesket er skyld
i. Også kineserne selv.
Mange af de tiltag, landet har iværksat
i krigen mod klimaændringerne, er
i bedste fald halvhjertede. Det gælder
også forsøget på at tage kanoner og
kemi til hjælp for at skabe regn til at
afhjælpe vandmanglen i Beijing og andre
af landets nordlige millionbyer.
Skyer består af vanddamp, og med
kemikalier kan man nedkøle vanddampen,
så den fortættes og falder som regn
eller sne. Sølvjodid er det mest brugte
kemikalie til at ’pode’ skyerne, som det
kaldes. Sølvjodiden skal spredes i skyerne
for at virke. Det er her, kanonerne
KINA RAMMES AF STADIG MERE VARME.
HER SØGER TO SKYGGE FRA SOLENS STRÅ-
LER UNDER EN HEDEBØLGE I XIAMEN.
kommer ind i billedet. Kineserne bruger
tillige raketter til at opsende kemikaliet,
ligesom det også bliver spredt fra flyvemaskiner.
På en enkelt dag i foråret 2009 blev
der affyret 2392 raketter og 409 granater,
og otte CO 2 -udledende fly var i
luften for at sprede kemikalier over de
tørkeramte provinser.
Resultatet var magert. Nogle enkelte
regnbyger og en hel del støvregn, som
ikke kunne gennemvæde den tørre jord.
Regnen lugtede kemisk, og den skyllede
forureningen ud af luften, så den
faldt som syreregn. I Beijing flygtede
indbyggerne inden døre for at undgå
at få skadet deres overtøj – og deres
sundhed.
4,5 MIO. ER BERØRT
Kina er nu verdens tredje største økonomi
og ventes snart at overhale nr.
KINA OG BRIC: |
SKAL SKABE REGN |
FORBRUG: KINESISK FORURENING |
UDEN ANSVAR
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
69

BRIC-LANDENE
BRIC er en forkortelse for Brasilien,
Rusland, Indien og Kina (China),
der nu benyttes verden over, også i
klimasammenhæng.
BRIC-landene er store – med tilsammen
2,8 milliarder mennesker (næsten
45 % af verdens befolkning) – og de
har de seneste år haft stærk økonomisk
udvikling.
BRIC-landene ser sig selv som regionale
supermagter, hvilket understreges
af, at Rusland, Indien og Kina
har A-våben.
Landene har derfor ved talrige lejligheder
i de seneste år signaleret, at de
vil tages mere alvorligt på den internationale
politiske scene. Og det er ret
sikkert, at ingen af dem er til at komme
udenom, når der i de kommende år skal
laves aftaler på klimaområdet ( 38).
på CO 2 -udledning. Landet udleder mere
end seks mia. ton årligt – næsten en
femtedel af totalen.
I det nordlige Kina har klimaændringerne
medført alvorlig tørke flere år i
træk. I år – 2009 – er det værre end
tidligere. Den værste tørke i 50 år har
ramt otte provinser. Mange steder er der
ikke faldet en eneste dråbe regn eller
sne i mere end 100 dage.
Tørken betyder vandmangel i et område,
der er mere end dobbelt så stort
som Danmark – 100.000 km 2 landbrugsjord,
som udgør 80 % af Kinas
hvedemarker.
Vandmanglen har berørt 4,5 millioner
mennesker, næsten lige så mange
som Danmarks befolkning. Samtidig
med den alvorlige tørke i nord har det
regnet 20 dage i træk i storbyen Shanghai
ved Yangtze-flodens udløb. Det er
den længste regnperiode i 136 år.
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
to, Japan. Og om 30-35 år bliver Kinas
økonomi formentlig større end USA’s.
Kineserne har allerede overhalet USA
LANDBRUG ER TRUET
Tørken og nedbørsrekorden er blot to
af mange eksempler på, at Kinas klima
opfører sig mærkværdigt.
TØRKEN I 2009 VAR DEN VÆRSTE I 50 ÅR I OTTE PROVINSER I KINA. DEN RAMTE ET
OMRÅDE, DER ER DOBBELT SÅ STORT SOM DANMARK.
70
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE

TRODS DEN KVÆLENDE TRAFIK I INDIENS STORBYER UDLEDER INDERNE KUN 1
TON CO 2 PR. NÆSE, I DANMARK UDLEDER VI TI GANGE SÅ MEGET PR. INDBYG-
GER.
INDIEN: »DET ER DE RIGES ANSVAR«
Kinas nabo Indien er også et land i vækst.
Indien har 1,15 milliarder indbyggere, en
smule mindre end Kina. Landet er ifølge
nogle opgørelser verdens tredjestørste
udleder af CO 2 efter Kina og USA.
Opgjort pr. næse er der dog stor forskel
i udledningen: Indiens er kun godt 1
ton, Kinas omkring 5 ton – og Danmarks
godt 10 ton. Indiens økonomi er vokset
langsommere end Kinas, omkring 7 % i
gennemsnit pr. år siden 1995.
Indiens vækst er ikke bygget på industrieksport
på samme måde som Kinas,
mere på hjemmemarkedet og på servicefag
som it.
Indien oplever også den globale opvarmning
med mere ekstremt vejr, der
gør det sværere at skaffe vand og mad
( 95).
Den indiske regering fremlagde i
sommeren 2008 en handlingsplan mod
klimaforandringerne. Senere kommer
specifikke planer for implementeringen.
De otte hovedpunkter omfatter blandt
andet satsning på solenergi og effektivisering
af energiudnyttelsen. Fx er ledningsnettet
så dårligt, at op mod en tredjedel
af strømmen ikke når ud til forbrugerne.
Desuden skal vandforbruget nedsættes
med 20 %.
Også den indiske regering kommer
til København og de efterfølgende klimamøder
med forventningen om at nå
en aftale. Men dens udgangspunkt er
meget klart:
Inderne siger, at det er de rige landes
forurening gennem 200 år, som bærer
ansvaret for klimaforandringerne. Derfor
er det de rige, der skal reducere CO 2 -
udledningen.
Den indiske regering er fokuseret på
vækst til gavn for den fattige befolkning
og kan ikke se, hvorfor den skal reducere
udslippet, når fx halvdelen af inderne
endnu ikke har adgang til elektricitet.
Regeringen giver dog en enkelt indrømmelse.
Den lover, at CO 2 -udslippet
pr. inder ikke vil komme til at overstige
udslippet pr. næse i de industrialiserede
lande.
Løftet lyder ikke at så meget i dag, men
i 2050 vil situationen være anderledes,
fordi Vesten skærer ned på udslippet,
mens u-landenes fortsat vokser.
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
71

VINDMØLLERNE SNURRER I GANSU-PROVINSEN. KINA ØGER KAPACITETEN AF
VINDENERGI FRA 12.000 MEGAWATT I 2008 TIL 30.000 MEGAWATT I 2010.
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
DEN LYSEGRØNNE MEKANISME
En af de forkortelser, man oftest støder
på i klimadiskussionen er ’CDM’.
CDM er Kyoto-aftalens Clean Development
Mechanism – eller den grønne
udviklingsmekanisme: projekter, der
forsøger at nedbringe CO 2 -udslippet i
udviklingslande, primært finansieret af
de vestlige lande.
Danmark har blandt meget andet investeret
i vindmøllefarme i Kinas Shandongprovins,
i spildevandsrensning i Thailand
og i vandkraft i Sydafrika.
I alt regner Danmark med at klare 18 %
af sine reduktionsforpligtelser 2008-2012
ved at købe projekter i u-landene og de
tidligere østlande. Det svarer til 36, 5 mio.
ton CO 2 .
Ved at støtte sådanne projekter undgår
de rige lande at betale langt højere beløb
for at isolere boliger, nedbringe biltransporten
eller på andre måder reducere
CO 2 -udslippet derhjemme. Reduktionen
i udviklingslandet godskrives nemlig på
det rige lands CO 2 -regnskab.
Man får ofte mere CO 2 -reduktion for
pengene på denne måde. Men der er
også ulemper ved CDM:
Projekterne er skævt fordelt: fx står Asien,
især Kina, for mere end 80 %, mens de
fattige afrikanske lande stort set ingenting
får.
Desuden kritiseres mange af projekterne
for at have tvivlsom klimaeffekt. En
rapport fra Stanford Universitet konkluderede
i 2008, at mellem en tredjedel og
to tredjedele af verdens CDM-projekter
»ikke repræsenterer nogen egentlig CO 2 -
reduktion«.
De fleste af de problematiske projekter
har nemlig umiddelbart så stor økonomisk
og miljømæssig gevinst, at de ville være
blevet gennemført, også selv om de rige
lande ikke bidrog med penge. Dermed
betyder de ikke nogen ekstra gevinst for
klimaet.
72
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE

»Vi ser en skræmmende udvikling, hvor
ekstreme vejrforhold opleves oftere,
varer længere og dermed skader Kinas
økonomi og indbyggernes liv i større
og større grad«, siger Li Yan, miljøorganisationen
Greenpeaces klimaekspert
i Beijing.
Uafhængige forskere er på linje med
hende, og i fremtiden bliver det endnu
værre ifølge blandt andre FN’s Klimapanel
og det kinesiske landbrugsakademi
i Beijing: Tørke kan om 50 år betyde
en tredjedel mindre høst af ris, majs og
hvede. Stigende vandstand i havet og
voldsommere storme vil være en trussel
mod deltaerne, hvor de store floder
Yangtze, Den Gule Flod og Perlefloden
løber ud, blandt andet ved Shanghai og
Hongkong.
Det er siden fulgt op med konkrete regler
for energieffektivitet i fabrikker og
private hjem, blandt andet for fjernsyn,
computere, vaskemaskiner, vandvarmere
og andre husholdningsredskaber.
Regeringen vil også bruge en halv mia.
kr. på at subsidiere elsparepærer, så de
kan sælges billigt til kineserne.
Den kinesiske regering har også en
plan om, at 15 % af energien i 2020 skal
komme fra vedvarende energikilder som
vind, sol og biogas. Et halvt år før klimatopmødet
i København begyndte ledende
embedsmænd endda at tale om 20
% - samme mål, som EU har opstillet.
Også på andre områder nærmer Kina
sig de rige lande; i løbet af 2009 afholdt
man fx en række bilaterale møder om
klimakrisen med USA.
REGERINGENS LØFTE
Kinas regering har taget miljø, energi og
klima på dagsordenen og blandt andet
lavet en femårsplan 2006-2010, der vil
udnytte energien bedre.
PENGE VIGTIGERE END KLIMA
De kinesiske forhandlere har generelt
lovet at arbejde positivt for international
enighed om CO 2 -reduktion i København
og ved de efterfølgende internationale
SATELLITBILLEDET FRA NASA AFSLØRER, HVORDAN GLETSJERNE SMELTER I HIMA-
LAYA, SÅ ISEN BLIVER TIL SØER. BILLEDET ER TAGET OVER BHUTAN ( 80).
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
73

KVINDER I LANDSBYEN DONGGOU I HENAN-PROVINSEN SYR SKO I UDKANTEN AF DE
TØRRE, VINTERGOLDE MARKER.
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
klimaforhandlinger. Men landet vil ikke
acceptere at få pålagt CO 2 -reduktioner
af det internationale samfund.
Det skyldes ikke mindst, at kineserne
målt pr. indbygger stadig udleder langt
mindre end Vesten: 5 ton mod fx amerikanernes
godt 20 ton. Og Kinas regering
mener, at den økonomiske vækst kommer
forud for klimaet.
Kina mener derfor, at det er de vestlige
landes ansvar at skære ned på CO 2 -
udledningen. Faktisk skal vi nedbringe
vores udledning med 40 % i 2020 i
forhold til 1990, mener kineserne, der
henviser til videnskabens beregninger (
42). Samtidig kræver Kina teknologi
og kapital fra os til fx bedre udnyttelse
af energien og til mere effektive kulkraftværker.
TIBETS GLETSJERE SMELTER
Kinas eget forsøg på at begrænse klimakrisen
ved hjælp af teknologi har ikke
virket særlig godt. Landet har brugt flere
mia. kr. på at skabe kunstig regn med
den kemiske podning af skyerne i de seneste
år. Men det har ikke brudt den onde
cirkel i den nordlige del af landet.
Den stigende tørke har fået de kinesiske
landmænd til at kunstvande massivt.
I nogle floder er gennemstrømningen
faldet med helt op til 40 % på blot
20 år.
Samtidig smelter gletsjerne i Tibets
bjerge, så den fremtidige vandforsyning
til Kinas to største floder er alvorligt truet.
Himalaya bliver kaldt »den tredje
pol« eller »Asiens våndtårn«, men eksperter
frygter, at halvdelen af gletsjerne
her er væk i 2050 ( 93).
Kina er dybt afhængig af flodernes
ferskvand, fordi landet har meget lidt
grundvand. 20 % af verdens befolkning
bor i Kina, men landet rummer kun syv
% af verdens ferskvand. Langt det meste
af bøndernes vand hentes i flodsystemerne.
Det er derfor nødvendigt at gøre
noget drastisk.
FORURENET DRIKKEVAND
»Mennesket skal erobre naturen«, erklærede
Mao Zedong, Kinas leder fra 1949
74
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE

til 1976. Allerede i hans regeringstid begyndte
planlægningen af det nok mest
ambitiøse vandingsprojekt i verden:
Tre kanaler på i alt 3000 kilometers
længde skal hvert år føre 45 mia. ton
vand fra Kinas største flod, Yangtze i
syd, op til Den Gule Flod i nord og derfra
videre til landbrugsområder og byer
med vandmangel som Beijing.
Men projektet er løbet ind i en række
problemer: De tre ruter var budgetteret
til 350 mia. kr., men der er allerede
brugt mere end 200 mia. kr., bare på
begyndelsen af de to første.
Vandet – der jo altså skulle bruges til
at drikke – er blevet forurenet af industri,
landbrug og husholdninger. Og det
bliver ikke bedre af, at der skal bygges
nye industriområder langs kanalerne.
Det var planen, at mindst 500.000
mennesker skulle tvangsflyttes for at
give plads til kanalerne og opdæmningen
af vandreservoirer omkring dem.
Men selv om Kina stadig er en politistat,
bliver flere og flere modige nok til
at protestere mod det, de opfatter som
myndighedernes overgreb.
Et eksempel er landsbyen Machuan
i Henan-provinsen, hvor omkring 1000
beboere har fået besked på at flytte for
at give plads til en dæmning.
Det nægter de, fordi den nye landbrugsjord,
de har fået udpeget til erstatning,
er langt dårligere end den, de
har i dag.
En af landsbyboerne, den 46-årige
bonde Quan Weifeng siger: »Hvis vi ikke
flytter frivilligt, vil de tvinge os til det.
Men jeg har truffet min beslutning: Jeg
vil blive her og gøre modstand«.
PANDAER KAN FÅ GAVN AF
NYT KLIMA
Som hovedregel er det stort set kun bananfluer
og andre tropiske kriblekrablekryb
uden de store pladsbehov, der
sammen med en række varmekrævende
planter får det markant bedre end i
dag, når temperaturen stiger. De fleste
dyr og planter får det dårligere.
De dystre udsigter skyldes langt fra
kun klimaændringerne, men i høj grad
også, at Homo sapiens i forvejen levner
dyrene meget lidt plads.
En af de få større arter, der muligvis
kan få gavn af varmen, er den stærkt
truede pandabjørn, hvis fødegrundlag
– bambussen – i nogle tilfælde vil få en
opblomstring.
Bambussen kan så sprede sig, hvis
kineserne fortsat prioriterer at tilplante
tilstrækkeligt store skovarealer i pandaens
leveområder i den sydvestlige del
af landet.
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
IKKE RÅD TIL KUNSTVANDING
Flere hundrede kilometer længere mod
nord venter tørkeramte bønder utålmodigt
på, at det store kanalprojekt skal
bringe vand til deres marker.
»Se engang, hvedespirene er helt
gule. Hvis de ikke snart får vand, så dør
de«. 54-årige Li Ju står i sin slidte dy-
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
75

nefrakke og peger med en hullet vante
ud over de flade marker. De burde være
grønne her i slutningen af vinteren, men
de ser gule og afsvedne ud.
Li Ju og hendes mand, Niu Ping, har
knap en hektar – 10.000 m 2 – marker
uden for landsbyen Xian i Henan-provinsen.
De får kun 2000 kg vinterhvede
i år, ikke nok til at betale udgifterne til
leje af maskiner til at pløje, så og høste.
Hveden er simpelthen udtørret.
»Kunstvanding Det er dyrt, for jeg
skal selv betale for strøm til pumperne«,
siger Niu Ping og skodder den hjemmerullede
cigaret.
ENORMT KULFORBRUG
Strømmen, som bonden skal bruge til
kunstvanding, er netop hovedproblemet
i den kinesiske CO 2 -forurening. Hovedparten
af Kinas strøm kommer nemlig
fra kraftværker, som fyrer med kul. Kina
er verdens største kulforbruger, og landet
har enorme kulreserver – nok til at
holde den økonomiske vækst kørende
de næste 100 år – og bruger mere kul
end USA, Europa og Japan tilsammen.
Nogle af de nye kulkraftværker, der
bliver bygget, har moderne teknologi,
som gør dem mere effektive og mindre
forurenende. Men langt de fleste
er primitive og medskyldige i, at kul er
den energikilde, der bidrager mest til
drivhuseffekten. Problemet er, at når
der er kul nok, er der ikke tilstrækkelig
grund til at spare og effektivisere.
Derfor bliver der arbejdet på højtryk
i Kinas flere tusinde kulminer. Og derfor
ligger 16 af verdens 20 mest forurenede
byer i Kina.
I nogle af dem ser indbyggerne aldrig
deres egen skygge. Solen er kun en
tåget lysplet i den brune dyne af sodet
luft, som ligger over byen.
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
VÆRKET I FUXIN ER TYPISK FOR KINA. OMKRING 75 % AF LANDETS STRØM KOMMER
FRA KULKRAFTVÆRKER, HVILKET BIDRAGER MARKANT TIL DRIVHUSEFFEKTEN.
76
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE

VERDENS FABRIK: MELLEM EN TREDJEDEL OG EN FJERDEDEL AF KINAS CO 2 -UDSLIP
SKYLDES PRODUKTION AF VARER, DER EKSPORTERES TIL USA OG EUROPA.
VERDENS FABRIK
Den kraftigt voksende forurening er dog
ikke alene Kinas ansvar. Folk i Vesten er
medansvarlige – også helt almindelige
borgere i Danmark.
Kig på dig selv, og se dig omkring i dit
hjem. Du er sikkert klædt i tøj eller sko,
som er produceret i Kina. Og dit hjem er
fyldt med elektronik, legetøj, møbler og
køkkenting, som er produceret i Kina.
Hver dansker køber i gennemsnit 13
kilo tøj og fire par sko om året. Omkring
en tredjedel kommer fra Kina. De seneste
år har Kina fået tilnanvet »Verdens
Fabrik«.
Danmark importerede i 2008 for 33
mia. kr. varer fra Kina – mere end fra
USA og Storbritannien. For 15 år siden
var tallet blot fem mia. kr.
CO 2 -FODAFTRYK
Produktionen af alle de ting, du bruger,
påvirker miljøet der, hvor de bliver
produceret. Og CO 2 -udslippet og den
øvrige forurening måles i Kina, selv om
det egentlig er dig, der har glæde af
tøjet, skoene og sportsudstyret.
Mellem en tredjedel og en fjerdedel
af Kinas rekordstore udslip af CO 2
skyldes således produktion på kinesiske
virksomheder, som eksporterer varerne
til udlandet, især Europa og USA.
I Danmark udleder vi godt 10 ton
CO 2 pr. indbygger. Men det tal omfatter
ikke udledning i de lande, hvorfra
vi importerer vores varer. Udledningen
dér kaldes for vores »CO 2 -fodaftryk«.
Kina er det land i verden, hvor vi
danskere sætter det største fodaftryk.
WWF Verdensnaturfonden har beregnet,
at det danske fodaftryk i Kina er
på otte millioner ton CO 2 , hvilket svarer
til 1,5 ton CO 2 pr. dansker – altså oven
i de godt 10 ton, vi i forvejen udleder.
Og det bliver hurtigt mere, for alene i
perioden 2001-2006 steg vores fodaftryk
i Kina med 140 %.
Hovedforfatter på dette kapitel er Politikens
Asien-korrespondent Nis Olsen
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
DE FOLKERIGE VIL VÆRE RIGE
77

UFORUDSIGELIGT
TØRKE
BISTAND
VERDEN BLIVER
SKÆVERE
Udviklingslandene rammes af stadig flere naturkatastrofer og andre negative
følger af klimaændringerne. De rige landes CO 2 -forurening er ved at
skabe et tilbageslag for den positive udvikling, som klodens fattige befolkningsgrupper
ellers var inde i.
CYKLONEN ELINE RAMTE MOZAMBIQUE
I 2000. NÆSTEN 200 MENNESKER DØDE.
Verden er i forvejen skæv, men den
globale opvarmning vil gøre det endnu
værre. Ifølge FN’s udviklingsorganisation
UNDP’s Human Development Report
2007-08 er klimakrisen den mest
afgørende enkeltfaktor for udviklingen
af u-landene i de kommende årtier. Den
risikerer nemlig at underminere den
internationale indsats for at bekæmpe
fattigdom.
De såkaldte 2015 Mål ( 87), som
politiske ledere fra hele verden har opstillet
for at mindske kløften mellem rig
og fattig, vil blive endnu sværere at nå.
Den positive fremgang på udviklingsområdet,
som er bygget op gennem
generationer, risikerer ikke blot at gå
i stå, men at vende til tilbagegang, advarer
UNDP og en række uafhængige
u-landseksperter.
Det gælder også i forhold til sundhed,
ernæring, uddannelse og andre områder,
der er afgørende for udviklingen af
klodens fattige lande.
»Fiasko på klimaområdet vil overlade
de fattigste 40 % af verdens befolkning
– omkring 2,6 milliarder mennesker – til
en fremtid med forringede muligheder.
Det vil forstærke de store uligheder mellem
’dem, der har’ og ’dem, der ikke
har’«, skriver UNDP.
Dette store tilbageslag for udviklingen
i de fattige lande skyldes, at alle
folk på kloden er blevet stadig mere
afhængige af hinanden. »Alle nationer
og alle mennesker deler den samme
atmosfære«, fremhæver UNDP.
Det er den atmosfæres bæreevne, der
er ved at blive overbelastet af de rige
landes CO 2 -udledning. Og hvor konse-
DE FATTIGE LANDE: |
VEJR |
OG OVERSVØMMEDE Ø-STATER |
FRA DANMARK
VERDEN BLIVER SKÆVERE
79

VERDEN BLIVER SKÆVERE
BHUTAN RAMMES AF GLETSJERDØD
Det lille land Bhutan ligger klemt inde i
dalsænkninger mellem Himalayas bjerge.
Også her er der temperaturstigninger, og
bønder og yakhyrder i bjergene melder
om smeltende gletsjere.
kvenserne paradoksalt nok primært går
ud over de fattige.
UNDP opfordrer derfor alverdens
politikere til at følge videnskabens anbefalinger
om at knække CO 2 -kurven
inden for 10-15 år ( 147).
Nogle prognoser vurderer, at gletsjerudtørring
kan gøre dele af Bhutan til en
ufrugtbar stenørken om 100-200 år. Men
i første omgang er det alt for meget vand,
der påvirker bhutanernes hverdag.
I stedet for den sne, som gletsjerne
skulle have brugt til at gendanne sig,
kommer nedbøren nemlig som regn.
Landet har derfor oprettet et nyt katastrofe-departement,
der forsøger at lave
et beredskab for flodbølger af regn og
smeltende gletsjervand, der kan skylle
hele bysamfund væk. Men reelt står man
uden mulighed for at forskanse sig mod
vandmasserne.
Et af de mest udsatte steder er Punakha-dalen.
Her ligger ikke blot Bhutans
kulturelt set vigtigste bygning, klosterpaladset
Punakha Dzong. Dalen er tillige
det nordlige Bhutans spisekammer med
produktion af ris og frugt.
Også Paro-dalen, hvor landets eneste
lufthavn ligger, kan komme i farezonen,
og Bhutan kan således næsten blive afskåret
fra omverdenen.
EKSTREMVEJR RAMMER
FATTIGE HÅRDERE
Den ene hovedårsag til, at de fattige
rammes langt hårdest af klimaændringerne,
er, at de ikke har samme ressourcer
og økonomiske muligheder som de
rige. De kan ikke bare bygge højere
diger og større kloaknet, sikre veje og
broer, lave bedre drikkevandsboringer
eller på anden måde dæmme op for de
negative følger af global opvarmning.
Mange af de fattige lande ligger geografisk
i områder, som allerede er sårbare,
og de vil derfor blive særligt hårdt
ramt af fremtidens ekstreme vejr.
Det betyder, at der bliver mere tørke
i mange af de områder, der i forvejen
er ørken eller på vej til at blive det. Der
kommer flere oversvømmelser i de områder,
der i forvejen er meget våde. Og
flere intense cykloner eller orkaner i de
områder, der i forvejen slås med kraftige
storme.
I u-landene er fattige og sårbare befolkningsgrupper
ofte ekstra udsatte
for ekstremvejr, fordi de lever med
midlertidige huse lavet af blik, ler og
plastik – nogle gange faretruende tæt
på kysten.
Også vejene og anden infrastruktur
er mere sårbare over for kraftige regnskyl
eller storme, end de er i Vesten
Hertil kommer, at beredskabet som re-
80
VERDEN BLIVER SKÆVERE

gel er ringe. Der er sjældent effektive
systemer til varsling af befolkningen,
til hjælp under selve naturkatastrofen,
eller til at dæmme op for følgevirkninger
som sygdomsudbrud og epidemier.
Der er heller ikke et fintmasket socialt
sikkerhedsnet for ofrene.
Denne tendens er tydelig i statistikkerne.
De fortæller samstemmende, at
kun et fåtal af de mennesker, der bliver
alvorligt berørt af naturkatastrofer, er
bosat i de rige lande. Ifølge UNDP’s
Human Development Report 2007-08
blev 262 millioner mennesker ramt af
naturkatastrofer i 2000-2004. 98 % af
dem var bosat i udviklingslandene.
MOZAMBIQUES UDFORDRINGER
Hvis man vil forstå, hvordan klima og
udvikling hænger sammen, kan man fx
se på Mozambique. Landet er et af verdens
fattigste og meget udsat for klimakonsekvenserne.
Mozambiques regering
er derfor begyndt at tænke klima ind i
udviklingen, og der er fx oprettet et Institut
for Katastrofeberedskab, der skal
indsamle og analysere klima-data – og
FOR LIDT OG FOR MEGET
VAND
1,5-2 milliarder mennesker vil komme
til at leve i områder med øget vandmangel.
500 millioner mennesker vil
blive påvirket af oversvømmelser – de
100 millioner, der bor mindre end en
meter over havoverfladen, risikerer at
miste deres hjem.
Kilde: FN’s Klimapanel, IPCC.
forsøge at dæmme op for de negative
konsekvenser.
Det er noget af et Sisyfos-arbejde:
Mozambique har en 2400 km lang
kystlinje, og landbrugsområderne inde
i landet ligger lavt og gennemskæres af
store floder. Derved kommer der pres
fra to fronter: af det øgede antal stadig
kraftigere cykloner ude fra Det Indiske
Ocean og af den øgede nedbør, der får
floderne til at gå over deres bredder.
Hyppigere og kraftigere regn giver i
perioder voldsomme problemer. Det ses
fx langs den vældige Zambezi-flod.
STORME: VERDENSBANKEN HAR AFDÆKKET, HVOR I VERDEN BEFOLKNINGEN HAR
STØRST RISIKO FOR AT DØ PGA. CYKLONER. BLÅ OMRÅDER ER MINDRE UDSAT,
RØDE HÅRDEST RAMT.
VERDEN BLIVER SKÆVERE
VERDEN BLIVER SKÆVERE
81

VERDEN BLIVER SKÆVERE
CAHORA BASSA-DÆMNINGEN LEVERER STORT SET AL STRØM I MOZAMBIQUE. MEN
DEN KAN IKKE MODSTÅ DET VOLDSOMMERE KLIMAS STØRRE VANDMÆNGDER.
Kibera-dæmningen i nabolandet Zimbabwe
og Mozambiques Cahora Bassadæmning
har ikke længere tilstrækkelig
kapacitet.
I de senere år er myndighederne flere
gange blevet nødt til at åbne sluserne
for at forhindre, at dæmningerne bliver
ødelagt.
Derved strømmer vandmasserne ind
i de store dalstrækninger langs floden
og oversvømmer Mozambique. Det betyder,
at omkring 50.000 mennesker
lever i konstant beredskab i perioder
med regn. De må flygte fra deres jord,
når vandet kommer – hvis de altså når
det – og vende tilbage, når vandet igen
har trukket sig. For de har ikke andre
steder at tage hen.
Gennem de senere år har disse oversvømmelser
betydet ødelagte liv, landsbyer
og marker. Derudover betyder de
uforudsigelige vandmængder også stort
spild af energiressourcer: En af Mozambiques
få eksportindtægter kommer
nemlig fra salg af vandkraftstrøm fra
Zambezi-floden til andre dele af det
sydlige Afrika. Og denne produktion
påvirkes af både for lidt og for meget
nedbør.
Cyklonerne truer også den lange
kyststrækning. Rejefarmene i mangroven
– landets næststørste eksportind-
82
VERDEN BLIVER SKÆVERE

tægt – ødelægges af oversvømmelser, og
de strande, der skulle tiltrække turister,
forsvinder. Dertil kommer, at fiskebestandene
og koralrevene påvirkes negativt
( 142).
De dystre udsigter for eksporten bliver
ikke mindre af, at de to store havneanlæg
i Maputo og Beira ifølge Mozambiques
Institut for Katastrofeberedskab
kan være oversvømmet allerede om 30
år. Det rammer ikke kun Mozambique,
men også Zambia og andre nabolande,
der ikke har andre korridorer til havet.
OVERBEFOLKNING TRUER KLIMAET
I årtierne omkring 1960’erne bakkede
USA og andre vestlige donorlande op
om tvangssterilisationer og andre overgreb
mod fattige i u-lande for at holde
fødselstallet nede.
Mange u-lande er derfor ligesom forskere
og ngo’er bange for, at Vesten igen
vil forsøge noget lignende med klimakrisen
som undskyldning. For jo flere mennesker,
jo mere CO 2 udledes der.
De fleste er dog enige om, at selv om
det er kontroversielt, er det også nødvendigt
at diskutere befolkningens størrelse
– og begrænsning – når man diskuterer
klimaet.
For hundrede år siden var der cirka
1,5 mia. mennesker på kloden. I dag er
vi oppe på 6,7 mia., og FN forventer, at
dette tal stiger til 9 mia. i 2050.
Mens Europas befolkning ventes at falde
fra de nuværende 725 millioner til omkring
600 millioner, vil fx Afrikas befolkning
ifølge prognoserne blive mere end
fordoblet fra 832 millioner til 2 milliarder
mennesker. Og i Asien vil befolkningstallet
stige fra 3,8 til 5,4 mia.
Befolkningstilvæksten er ikke i sig selv
det primære problem for klimaet. Det er
derimod det stigende forbrug og deraf
følgende store CO 2 -udledning, der er i de
rige lande – forbrugsmønstre, som mange
fattige ønsker at kopiere.
Hvis alle i verden havde et forbrug
som en gennemsnitsdansker, ville vi have
brug for to ekstra jordkloder for at opfylde
ressourcekravet.
Kilder: FN, WWF m.fl.
VERDEN BLIVER SKÆVERE
VERDEN BLIVER SKÆVERE
83

VERDEN BLIVER SKÆVERE
BLIVER SAHARA GRØNT
Også nogle steder i den fattige verden
vil klimaændringerne få positive konsekvenser,
i hvert fald i første omgang. Fx
vurderer nogle forskere, at dele af Sahara
kan blive grønt – som det har været
i fortiden, da klimaet var varmere.
Øget regnfald er mest sandsynligt i det
østlige Sahara, bl.a. i det ellers hårdt
plagede Sudan, hvor den nordlige del
af landet ligefrem kan få skove.
Selv om denne teori skulle holde
vand, kræver kraftig plantevækst dog,
at de lokale nomader ikke driver deres
kvæg hen til hvert et nyt græsstrå og
afgræsser det.
Kilde: Meteorologisk Institut, Hamburg
Universitet.
MAJSPRODUKTION SVINDER IND
Den hidtil værste oversvømmelse i Mozambique
var i 2000, hvor i alt 700
mennesker døde, ikke kun i selve oversvømmelsen,
men også af følgesygdomme
som malaria og kolera. Mere end en
halv million mennesker måtte flytte, og
200.000 mistede deres landbrugsjord.
Samtidig med det stigende antal
over svømmelser rammes andre dele af
landet stadig oftere og mere alvorligt af
tørke. En tørkeperiode fra 2001-2003
resulterede i, at 650.000 mennesker
måtte leve af nødhjælp.
Flere oversvømmelser og mere tørke
kan reducere produktionen af majs til
under en tredjedel i 2075, viser en prognose
fra Mozambiques Institut for Katastrofeberedskab.
NATURENS RESSOURCER
SVINDER IND
Netop klimaets indflydelse på afgrøder
og andre naturressourcer er det andet
store hovedproblem for u-landene.
I den fattigste del af verden er den
primære indkomstkilde agerbrug, skovbrug,
kreaturer, fiskeri, jagt og anden
såkaldt primær produktion. Denne produktion
rammes i sagens natur langt
hårdere af klimaændringerne end samfund,
der som i vores del af verden er
TØRKE: RISIKOEN FOR AT DØ PGA. TØRKE ER KLART STØRST I AFRIKA, HVOR BE-
FOLKNINGERNE ER DÅRLIGST FORBEREDT PÅ TØRKEBEGIVENHEDER.BLÅ OMRÅDER
ER MINDRE UDSAT, RØDE OMRÅDER ER HÅRDEST RAMT.
84
VERDEN BLIVER SKÆVERE

DET ER BLEVET SVÆRERE AT FÅ LANDBRUG TIL AT LØBE RUNDT I U-LANDENE. HER ER
DER INGEN VAND TIL GEDERNE I EN UDTØRRET FLODSÆNKNING I KENYA.
baseret på industri- eller servicefag. I
takt med, at vejret bliver stadig mere
uforudsigeligt, får bønderne stadig mindre
mulighed for at planlægge så- og
høstperioder:
Bønderne sår i forventning om, at
regnen falder som den plejer, men så
kommer regnen i stedet i store mængder
i en kort heftig periode, så de fine
plantespirer rådner. Eller omvendt:
regnen falder kun i mindre omfang, og
spirerne udvikler sig ikke overhovedet,
eller de unge planter visner.
Denne situation forværres af, at de
fattige lande ikke har meteorologiske
tjenester eller beredskaber, der kan
forudsige vejret lokalt. De fattige har
også sjældent mulighed for at importere
fødevarer, hvis den nationale høst slår
fejl. Og det vil der være stadig større
risiko for, at den gør i fremtiden.
Ifølge bl.a. FN’s Klimapanel ( 27)
vil det være lande som Danmark og andre
på samme breddegrader, der i de
kommende årtier vil få mulighed for
højere produktion af fødevarer og andre
afgrøder – i hvert fald ved de første 2-3
graders stigning i temperaturen. I de
subtropiske og især de tropiske egne vil
produktionen fra korn og kreaturer derimod
i langt de fleste tilfælde falde.
VANDMANGEL VÆRST I AFRIKA
I Asien vil landbrugsproduktionen stige
i øst og sydøst og falde i de sydlige og
centrale dele, ikke mindst på grund af
de svindende forsyninger med gletsjervand
fra Himalaya ( 93).
Latinamerika får heller ikke kun
ulemper, mens Afrika efter alt at dømme
bliver klimaændringernes store sorteper.
FN vurderer, at nogle lande syd for
Sahara risikerer et fald i udbytterne på
mere end 50 % allerede i 2020. Og her
taler vi altså om et kontinent, hvis samlede
bidrag til den globale opvarmning
knap nok skal tælles i procenter.
Billedet er det samme, når det gælder
vand. Samlet set vil der ifølge Klimapanelet
være mindre problemer med
VERDEN BLIVER SKÆVERE
VERDEN BLIVER SKÆVERE
85

VERDEN BLIVER SKÆVERE
ØSTATER OVERSVØMMES
I 2004 fik den hidtil upåagtede østat
Tuvalu i Stillehavet pludselig verdens
opmærksomhed.
Stadig flere og stadig større oversvømmelser
betød ikke blot, at flere beboere
måtte sejle i kano for at komme ind i deres
pælehuse. De betød også, at plantager
med den traditionelle spise, rodfrugten
pulaka, måtte opgives på grund af indtrængende
saltvand.
Og de betød sidst, men ikke mindst, at
selve Tuvalus eksistens var truet. Det højeste
punkt ligger nemlig blot fem meter
over havet.
De efterfølgende år begyndte flere
østater at melde om eksistenstruende
oversvømmelser. I Mikronesien ligger
500 ud af 607 øer blot en meter over havoverfladen.
Og det handler ikke bare om
at miste et land, forklarede Mikronesiens
miljøminister Andrew Yatilman til Politiken
i december 2008:
»Det er at miste min fortid og min
identitet. Vores øer har noget at bibringe
verdens kulturarv. Vi har dyr og planter,
som kun findes her. Vi har en kultur og
et sprog, som vil forsvinde, hvis vi tvinges
til at flytte til et andet land«, sagde
Yatilman.
Hans børn kan som mange andre af
Mikronesiens indbyggere se frem til at
skulle flytte til New Zealand eller andre
steder i regionen – hvis de andre lande
altså vil tage imod dem.
På Maldiverne i Det Indiske Ocean risikerer
man også at skulle flytte. Men
her betyder ret store turistindtægter, at
Maldiverne er bedre rustet til en fremtid
som sunken Atlantis end langt de fleste
andre østater.
Regeringen er begyndt at lægge penge
til side, så det i fremtiden bliver muligt
at købe nye landområder til de i dag
300.000 indbyggere.
Præsident Mohamed Nasheed sagde
i november 2008 til den britiske avis The
Guardian, at han især havde blikket rettet
mod Sri Lanka, Indien og Australien.
»Vi ønsker ikke forlade Maldiverne,
men vi vil ikke leve som klimaflygtninge i
telte i flere årtier«, sagde præsidenten.
86
VERDEN BLIVER SKÆVERE

vandforsyning på cirka 20-30 % af kloden,
mens problemerne vil blive øget
på 60-75 % af kloden.
Det er især Sydeuropa, det nordlige
Latinamerika, det meste af Asien samt
– igen – stort set hele Afrika, der vil
slås med vandmangel. En fjerdedel af
kontinentets befolkning – cirka 200 millioner
mennesker især i det østlige og
sydlige Afrika – oplever allerede i dag
vandmangel.
Det tal kan ifølge FN stige helt op til
det tredobbelte i 2050, og det vil sætte
yderligere gang i folkevandringer eller
ligefrem flygtningestrømme mod lande,
hvor det er lettere at skaffe vand og
mad ( 97).
Skovbruget er et af de få lyspunkter.
Det vil formentlig få bedre muligheder,
fordi varmen og det højere CO 2 -indhold
får træerne til at vokse hurtigere.
Denne fremgang er dog under forudsætning
af, at der ikke sker rovdrift
på skovene. Fortsætter den ret uhæmmede
tømmerhugst, frygter forskerne,
at klimaændringerne kan løbe løbsk, og
at store dele af fx Amazonas-regnskoven
– med næsten en tredjedel af verdens
dyre- og plantearter – kan blive til savanne
( 19).
FRA GODGØRENHED
TIL RETFÆRDIGHED
Flere eksperter fremhæver, at klimakrisen
fundamentalt forandrer baggrunden
for pengestrømmene fra nord til syd.
Det gælder bl.a. Saleemul Huq, en
af hovedforfatterne i FN’s Klimapanel
( 27)og leder af klimasektionen i det
britiske International Institute for Environment
and Development. Han stammer
oprindelig fra Bangladesh, et af de
lande i verden, der rammes hårdest af
klimaændringerne ( 96).
Saleemul Huq påpeger, at de rige
lande i mange årtier primært har givet
u-landsbistand til de fattige lande som
et udslag af godgørenhed. Men nu er
der tale om, at den globale opvarmning
2015 MÅLENE
1. Halvere fattigdom og sult i verden
2. Opnå grundskoleuddannelse til alle
3. Øge ligestillingen mellem kvinder og
mænd
4. Mindske børnedødeligheden med
to tredjedele
5. Mindske mødredødeligheden med
tre fjerdedele
6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre
sygdomme
7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt
miljø
8. Øge samarbejdet om bistand, handel
og gældseftergivelse
forværrer vandmangel, malaria og andre
af de problemer, som u-landene i
forvejen slås med: »Og så ligger det jo i
almindelige nationale og internationale
retsprincipper, at de rige lande skal betale
kompensation for de skader, deres
forurening forvolder. Altså et skifte fra
godgørenhed til retfærdighed – fra u-
landsbistand til u-landskompensation«,
fremhæver Saleemul Huq. Og hans
synspunkt deles af næsten alle miljøog
udviklingsorganisationer.
De fleste rige lande er principielt
enige; i hvert fald har de i Klimakonventionen
( 20) skrevet under på, at
de vil betale de ekstra omkostninger, de
fattige får som følge af klimaændringerne.
FOR FÅ PENGE
Både Huq, andre eksperter og EU-kommissionen
har påpeget, at de penge, der
foreløbig er afsat til denne klimatilpasning,
er helt utilstrækkelige.
De tilpasningsfonde, der er oprettet
i FN eller som uafhængige institutioner,
havde i sommeren 2009 i alt tilsagn om
mindre end fem mia. kr. Det er temmelig
langt fra behovet.
Verdensbanken har beregnet omkostningerne
til klimatilpasning i u-landene
VERDEN BLIVER SKÆVERE
VERDEN BLIVER SKÆVERE
87

HEDEBØLGER, SMELTENDE GLETSJERE,
TØRKE OG KRAFTIGE STORME. INGEN AF
KLODENS LANDE GÅR FRI AF KLIMA-
FORANDRINGER, MEN DE FATTIGE
RAMMES HÅRDEST.
VERDEN BLIVER SKÆVERE
til 50-200 mia. kr. ekstra om året. UNDP
anslår behovet til mindst 430 mia. kr.
årligt.
Verdens samlede overførsel af midler
fra de rige til de fattige lande ligger
ifølge OECD’s ‘Geographical Distribution
of Financial Flows to Developing
Countries’ (2009) på omkring 570 mia.
kr. om året. Klimaændringerne kan således
måske kræve næsten en fordobling
af disse pengestrømme.
DANMARK KLIMASIKRER
BISTAND
Det gør ikke udfordringen mindre, at
den rige del af verden i forvejen har
svært ved at leve op til sine løfter om
udviklingsbistand. Ifølge de foreløbige
2008-tal fra OECD giver kun en håndfuld
lande mindst de 0,7 % af bruttonationalindkomsten
til de fattige, som FN
anbefaler: foruden Danmark er det Sverige,
Norge, Holland og Luxembourg.
Gennemsnittet er 0,3, og verdens
rigeste land USA giver blot 0,18 %.
Danmark forsøger både i EU og andre
fora at få de større lande til at forhøje
procenten – og til at integrere klimahensyn
i bistanden, som vi selv gør. Fx
lancerede udviklingsminister
Ulla Tørnæs i november
2008 en international dialog
om klimatilpasning mellem
eksperter, organisationer og
nationer.
Dialogen fokuserer specielt
på vand og jord, fordi
det er kernen i livsgrundlaget
for de mest udsatte befolkningsgrupper,
og fordi det ifølge Klimapanelet
især er på de områder, at den
globale opvarmning vil ramme de fattige
lande.
Allerede i 2005 fastslog Danida i sin
såkaldte klima- og udviklingsplan, at
klima og udviklingsbistand er to uadskillelige
størrelser. Fordi klimaforandringerne
rammer alle sektorer, især
sundhed, rent drikkevand og adgang til
opdyrkelig jord. Derfor skulle bistanden
klimasikres.
De næste tre år blev samtlige lande,
som Danmark giver bistand til, klimascreenet.
Det vil sige, at man undersøgte,
hvor landene er ekstra sårbare
over for global opvarmning, og hvordan
deres mulighed for at tilpasse sig er.
»Klima og udvikling hænger tæt
sammen«, opsummerer Geert Aagaard
Andersen, chef for miljø, klima og bæredygtig
udvikling i Danida:
»I fremtiden er vi nødt til at tilrettelægge
udviklingsbistanden, så klimaudfordringen
kommer med. Vi skal hjælpe
med at styrke landenes modstandsdygtighed
over for klimaforandringernes
negative virkninger. Alle de traditionelle
bistandsområder vil blive berørt, ikke
kun landbrug, vand og energi-sektoren,
men også de sociale sektorer som fx
sundhed«, siger Geert Aagaard Andersen.
88
VERDEN BLIVER SKÆVERE

TRE SLAG FRA ÉN KLIMAKRISE
Flere ngo’er påpeger, at verdens fattigste
lande rammes hele tre gange af
klimakrisen:
De rammes hårdt af selve klima ændring
erne. De rammes, fordi der i fremtiden
kommer begrænsninger på brugen
af energi, og det vil bremse deres muligheder
for vækst og udvikling.
Og så rammes de af flere af de måder, vi
i Vesten forsøger at løse klimakrisen på:
Fokus på biobrændsler betyder højere
fødevarepriser for især de fattige forbrugere
( 154). Og mange rige lande
overfører penge fra den traditionelle
udviklings bistand til puljer, der skal løse
klima problemer i u-lande. Eller som international
chef Christian Friis Bach fra
Folkekirkens Nødhjælp udtrykker det:
»Vi bygger diger i stedet for at bygge
skoler«.
KLIMATILPASNING NØDVENDIG
Den danske strategi fokuserer både på
forebyggelse af klimaændringer og tilpasning
til dem.
Men i og med at den fattige del af
verden ikke bidrager synderligt til den
globale opvarmning, er der især fokus
på tilpasning til de klimaændringer, der
uvægerligt kommer som følge af den
CO 2 , vi allerede har lukket ud eller vil
lukke ud i atmosfæren.
Den danske u-landsbistand bruges
således bl.a. til omlægning til nye typer
afgrøder, der er mindre følsomme over
for tørke og oversvømmelse.
Man søger også at hjælpe de fattige
lande med at opbygge diger, gøre
veje mere robuste over for ekstremvejr,
udvikle bedre varslingssystemer og i
det hele taget udnytte de knappe ressourcer
bedre. Ud af de cirka 15,2 mia.
kr, Danmark afsatte til u-landsbistand
i 2009, blev godt 1,2 mia. anvendt til
klimatilpasning – både egentlige klimaaktiviteter
og klimahensyn i fx større
landbrugsprogrammer.
OVERSVØMMELSER: RISIKOEN FOR AT DØ PGA. OVERSVØMMELSER ER STOR MAN-
GE STEDER I VERDEN, BL.A. SYDØSTASIEN. BLÅ OMRÅDER ER MINDRE UDSAT, RØDE
OMRÅDER ER HÅRDEST RAMT.
VERDEN BLIVER SKÆVERE
VERDEN BLIVER SKÆVERE
89

TØRKE
KLKIMAFLYGTNINGE
KLIMAKRIGE:
KONFLIKTER OPTRAPPES
Flere og større ørkener. Oversvømmelser og vandmangel. Der bliver rift om
verdens naturressourcer, og selv konservative økonomer forudser flere end
100 millioner klimaflygtninge.
I 1985 sad den unge britiske antropolog
Alex de Waal i et beduintelt i Darfur. De
Waal var i færd med at samle stof til sin
doktorafhandling om hungersnøden i
området, og han var blevet inviteret til
te af en gammel, næsten blind sheik ved
navn Hilal Abdalla.
Abdallas hovedbudskab til de Waal
var, at dommedag var nær. Sandet fra
ørkenen havde aldrig på denne måde
blæst i så store mængder hen over tidligere
så frugtbart land, fortalte sheiken.
Det var en udvikling, der dengang
udelukkende blev henført til rovdrift
på skovene og græsarealerne – og som
altså ifølge den vestlige verden var afrikanernes
egen skyld.
Men 20 år senere havde klimaforskere
på USA’s Columbia University og
VANDMANGEL VAR IFØLGE EKSPERTER
MEDVIRKENDE TIL, AT KONFLIKTEN I
DARFUR BLEV OPTRAPPET.
andre eksperter fundet ud af, at ændringerne
efter alt at dømme primært
kunne henføres til de rige landes CO 2 -
udledning.
Stigende temperaturer i tropiske og
sydlige oceaner kombineret med en
nedkøling over Atlanten var nok til at
forstyrre de afrikanske monsuner, der
tidligere jævnligt havde sørget for tilstrækkeligt
med vand til Darfur-regionen.
Samtidig med at disse nye forskningsresultater
blev offentliggjort, sad
Alex de Waal – nu forfatter og direktør
for organisationen Justice Africa –
med USA’s liste over de eftersøgte for
krigsforbrydelser i Darfur. En region,
der siden 2003 havde været præget af
voldsomme overgreb mod lokalbefolkningen.
Øverst på listen over de arabere, der
var hovedansvarlige for drabene på mellem
200.000 og 450.000 afrikanere og
DARFUR OG ANDRE BRÆNDPUNKTER: |
OG INGEN VAND |
|
KLIMAKRIGE
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
91

SUDANESISKE KVINDER OG BØRN VENTER PÅ BEHANDLING I ZAMZAM-FLYGTNINGE-
LEJREN. LEJREN ER AFHÆNGIG AF, AT LASTBILER HVER DAG KOMMER MED VAND.
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
fordrivelse af yderligere to millioner,
stod navnet Musa Hilal. Han var søn
af Abdalla, den klimabekymrede sheik,
som havde budt de Waal på te 20 år
tidligere.
»TØRKE BETYDER DØD«
Beretningen om de Alex de Waal og
familien Hilal kan læses i forfatteren
Stephen Faris’ klimabog ‘Forecast’. Men
de Waal var langt fra den eneste, der
i de år begyndte at koble konflikten i
Sudan med klimaændringerne. Stadig
flere og stadig mere prominente folk
opdagede sammenhængen:
I oktober 2006 konkluderede den
tidligere rådgiver for FN og Verdensbanken,
professor i økonomi Jeffrey Sachs
fra Columbia University, at »Darfur har
brug for en vandstrategi frem for en
militærstrategi«:
»Den basale årsag til konflikten er regionens
ekstreme fattigdom, der i løbet
af 1980’erne blev katastrofalt forværret
af en tørke, der faktisk har varet lige
frem til i dag. (...) Afrika syd for Sahara
er et område, hvor livet er afhængigt af
regnens komme, og hvor tørke betyder
død«, fremhævede Sachs.
Han og andre eksperter var naturligvis
helt på det rene med, at Sudan – og
andre tørre områder – har haft tørke,
vandmangel og ikke mindst voldelige
konflikter før. Men klimaændringerne
gør disse problemer værre.
Problemerne i Sudan spredte sig også
til nabolandet Tchad, hvor kvægdrivere
og andre nomader kom op at toppes
med lokalbefolkningen om retten til
vandet.
Og i Somalia blev mindst 250 mennesker
i 2004-2006 dræbt under det,
der lokalt blev omtalt som ’krigen om
brøndene’.
GENERALER FORUDSER
KLIMAKRIGE
Klimaforandringer udgør en alvorlig
trussel mod USA’s – og andre landes –
nationale sikkerhed. Det konkluderede
92
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES

en amerikansk tænketank med tidligere
hærchef, general Gordon R. Sullivan og
10 andre højtstående militærfolk i en
rapport i april 2007.
Generalerne nævnte konflikterne i
Darfur og Somalia som eksempler på
krige, der var udløst af ressourcemangel,
som var forværret af global opvarmning.
De lavede også en klar kobling til
flygtningestrømme og terror.
»Mange udviklingslande har hverken
regering eller social infrastruktur til at
håndtere det pres, der kan blive udløst
af klimaforandringer. Når en regering
ikke længere kan servicere sit folk,
sikre den hjemlige orden og beskytte
landets grænser mod invasion, trives
betingelserne for, at uro, ekstremisme
og terrorisme kan fylde tomrummet«,
hed det i generalernes rapport.
Den britiske regering havde næsten
20 år tidligere advaret om dette aspekt
( 24) og var helt enig. Briterne fik således
for første gang klimaændringer på
dagsordenen i FN’s Sikkerhedsråd 17.
april 2007 – et nybrud i hele klimadebatten.
Og netop den nære sammenhæng mellem
klima og krig var baggrunden for,
at Nobels Fredspris senere på året blev
givet til FN’s Klimapanel og USA’s tidligere
vicepræsident Al Gore ( 29).
KINA HAR KIG PÅ
INDIENS FLODER
Vandkrige og andre klimakonflikter er
ikke isoleret til Afrika. Langt fra. Faktisk
vurderer eksperter i klima og sikkerhedspolitik,
at det globalt set værste
hot spot for denne type tvister vil blive
neden for verdens højeste bjergkæde
Himalaya.
Her vil op mod to milliarder mennesker
blive berørt af de smeltende
gletsjere. I de højereliggende områder
har man allerede oplevet øget erosion,
jordskred og oversvømmelser fra dæmninger
og søer ( 80).
Nedstrøms er situationen endnu mere
problematisk: Himalaya leverer vand
til Yangtze – den længste flod i Asien –
samt Mekong og fem andre store floder.
Især omkring Indien vil vand direkte eller
indirekte forstærke de spændinger,
DENNE OVERSIGT FRA NORSK FLYGTNINGERÅD VISER KLIMARELATEREDE PROBLEMER
SOM EKSTREMT VEJR OG TØRKE – OG DERVED STIGENDE FLYGTNINGESTRØMME.
Nord-
Amerika
Europa
Sibirien
Asien
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
Afrika
Syd-
Amerika
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
93

INDIEN BYGGEDE DENNE DÆMNING VED
CHENAB-FLODEN. PÅ TRODS AF PROTE-
STER FRA PAKISTAN.
som i forvejen plager regionen. Fx fik
den indiske regering ifølge internationale
iagttagere både sved på panden og
kuldegysninger, da bogen ’Tibet’s water
will save China’ udkom for et par år siden.
Her beskrev kinesiske embedsmænd,
hvordan man kunne lede Brahmaputrafloden
ind i Kina ved hjælp af kæmpedæmninger.
Brahmaputra-floden er en
af Indiens allervigtigste vandkilder.
Den kinesiske regering tog hurtig afstand
fra ideen – officielt. Men kineserne
har allerede besluttet at bygge næsten
500 km tunneler for at lede andre
vandkilder fra det tibetanske plateau
ned til sine tørre vestlige regioner.
ORANGUTANG I KNIBE
Orangutangen har længe været presset
af Homo sapiens’ ekspansion og trang
til at holde den som kæledyr. Klimaforandringerne
sætter tommelskruerne
yderligere på:
For det første kan mere koncentreret
nedbør og længere tørkeperioder på
de to eneste tilbageværende levesteder,
øerne Sumatra og Borneo, betyde
mindre af den næringsrige frugt, orangutangerne
er afhængige af.
For det andet vil de flere skovbrande,
der følger tørkeperioderne,
presse men neskeaberne yderligere
– en orang utang-han har brug for et
territorium på 25 km 2 for at trives.
Størst indflydelse har dog nok den
rydning af regnskov, der sker, så de
rige landes bilister kan putte palmeolie
i tanken – i et misforstået forsøg på at
bremse CO 2 -udledningen ( 154).
FN’s miljøorganisation UNEP vurderer,
at udskiftningen af regnskov med
oliepalmeplantager er medvirkende til,
at antallet af vildtlevende orangutanger
på ganske få årtier kan falde fra de nuværende
knap 60.000 til nul.
TO ATOMMAGTER I VANDKAMP
Indien kan også komme i ny nabostrid
med Pakistan. De to atommagter har
været i krig tre gange om delstaten
Kashmir, senest i 1999, og ingen af fejderne
havde officielt noget med global
opvarmning at gøre.
Men så alligevel: Kashmir og Pakistan
får cirka 80 % af deres livsvigtige
flodvand til husholdninger og landbrug
fra gletsjere. Og i sine memoirer skriver
lederen af de styrker, der erobrede
det vestlige Kashmir fra Indien i 1947,
generalmajor Akbar Khan, udtrykkeligt
om hovedårsagen til angrebet: »Pakistans
landbrugsøkonomi var afhængig
af floderne, der kom ud af Kashmir.(…)
Hvilken situation ville vi være i, hvis
hele Kashmir var i indiske hænder«.
Der går en lige linje fra den gamle
krigsherres bekymringer til de nutidige
politikere og eksperter, der heller ikke
tøver med at udnævne vandspørgsmålet
til at være en vigtigere komponent
i konflikten end religion. Og som konkluderer,
at det er kombinationen af de
potentielle stridspunkter – vandmangel
og religionsstridigheder – der er så
sprængfarlig.
Pakistanske ledere kalder floderne i
området – Jammu og Kashmir – deres
»livline«, og ved valget i 2008 var et
af de vigtigste emner de stigende fø-
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
95

PAKISTAN RAMMES STADIG OFTERE AF TØRKE OG VANDMANGEL. HER FORSØGER EN
DRENG FRA CHALHAR AT FINDE VAND I THAR-ØRKENEN, DER BREDER SIG.
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
devarepriser, der blandt andet skyldtes
fejlslagen kornhøst som følge af vandmangel.
Efterspørgslen på kunstvanding til
landbrug i Indien og Pakistan er flerdoblet
på få år. Samtidig er befolkningstallet
eksploderet. Pakistan oplever allerede
følgerne. I 2000 var der ifølge Asian Development
Bank 3000 kubikmeter vand
DEN TRUEDE TIGER
Når klimaet skaber flere konflikter om rent
vand og andre basale ressourcer, har fattige
lande endnu mindre overskud til at
tænke på miljøbevarelse. Det betyder, at
dyr og planter vil blive yderligere klemt af
menneskelige aktiviteter.
Eksemplerne er talrige, og et af dem
er den bengalske tiger. Havstigningerne
i Indiens og Bangladesh’ store floddeltaer
vil efter alt at dømme ikke kun ramme
mennesker, men også denne truede
tigerrace.
Vandet vil nemlig gøre ekstra indhug
i dens vigtige levested, verdens største
per pakistaner, i 2007 var der kun lidt
over 1000 kubikmeter.
BANGLADESH KAN DRUKNE
En tredje potentiel nabokonflikt ligger
i Indiens forhold til Bangladesh. Her er
cirka 140 millioner mennesker presset
sammen på et areal blot tre en halv
gange så stort som Danmark.
mangroveskov i Sunderbans-deltaet, hvor
de store floder Ganges og Brahmaputra
løber ud i Den Bengalske Bugt.
96
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES

ROLIGE STUNDER VED DHAKA-FLODEN BLIVER STADIG SJÆLDNERE. ANTALLET AF
OVERSVØMMELSER I BANGLADESH STIGER, OG TRUER STABILITETEN I OMRÅDET.
Hovedparten af landet ligger mindre
end seks meter over havets overflade,
så det vil blive klemt fra to sider.
Først af et øget antal oversvømmelser
fra Brahmaputra og Ganges, der netop
mødes i et floddelta her. Siden af endnu
mere uforudsigelige floder og det stigende
hav, hvor indtrængende saltvand
også vil æde mange landbrugsafgrøder.
Bangladesh har i 1900-tallet typisk
oplevet én stor oversvømmelse hvert
årti, men i de seneste ti år har der været
tre – monsunen i 2007 fordrev flere
millioner mennesker fra deres hjem og
slog tusinder ihjel.
Hvis oversvømmelserne nu bliver
endnu værre, hvor skal alle disse millioner
af mennesker flygte hen, spørger
internationale eksperter og nødhjælpsorganisationer.
Til det tæt befolkede
Indien Eller skal de rige lande – som
professor Atiq Rahman fra Bangladesh
Centre for Advanced Studies halvt i
spøg har foreslået – tage en flygtning
fra Bangladesh for hver 10.000 ton CO 2 ,
de selv har udledt
KLIMAFLYGTNINGE BANKER PÅ
Ingen eksperter er i tvivl om, at klimaflygtninge
vil blive et stigende problem
i fremtiden. De er blot uenige om
omfanget. FN’s Klimapanel ( 27) vurderede
i 2007, at der i 2080 vil være
op mod 3,2 milliarder mennesker, der
vil mangle vand. Mellem 200 og 600
millioner vil risikere hungersnød, mens
to til syv millioner risikerer at blive ofre
for oversvømmelser.
Panelet anslog forsigtigt, at flere
millioner mennesker vil forlade deres
hjemstavne for at forøge deres chancer
for at overleve.
Den britiske økonomiprofessor Nicholas
Stern vurderede imidlertid i sin
rapport fra 2006, at tørke vil drive 100
millioner mennesker fra deres hjem.
Andre 100 millioner vil blive nødt til at
flytte fra kystområder, hvor vandstanden
stiger, estimerede Stern. Uanset antallet
er der enighed om, at verden ikke
vil kunne isolere problemet til de fattige
lande. Også i det velhavende Europa må
vi være forberedte på en kraftig stigning
i antallet af klimaflygtninge.
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
97

GLETSJERNE
MANGEL
ÆNDRET
DANSK
BOLIVIA: |
BJERGENE SMELTER
Bolivia er det første land i verden, der for alvor tørster som følge af gletsjersmeltning.
En forsmag på, hvad der vil ramme milliarder af mennesker
verden over.
Selv om man ikke kan læse, at der står
‘Fare. Forurenet vand’ på hovedkloakrøret,
burde dødningehovedet ikke være
til at tage fejl af. Alligevel har de fattige
beboere her i udkanten af Bolivias
hovedstad La Paz flere steder slået hul
på røret.
Brunligt vand strømmer ud og får
hele området til at lugte af et gigantisk
offentligt toilet, tilsat lidt kemikalier og
tungmetaller. Den cocktail siver ned til
beboernes brønde, hvor de henter deres
drikkevand.
Men vandet får også græsset til at
vokse, så køerne, fårene og hønsene får
noget at spise og drikke. Og det er lige
nu og her det vigtigste for aymaraindianerne
i bydelen Pucha Kollo, der som
mange andre i La Paz’ store forstad, El
Alto, lider under vandmangel.
CHACALTAYA-GLETSJEREN VED BOLIVI-
AS HOVEDSTAD SVINDER ÅR FOR ÅR.
Klimaforandringerne betyder, at der vil
komme mindre smeltevand fra de gletsjere,
der omkranser byen – en af dem
er allerede næsten forsvundet.
Samtidig vokser millionbyen så
voldsomt, at efterspørgslen på vand er
begyndt at overstige udbuddet. Og på
grund af skæv fordeling af ressourcerne
og myndighedernes ineffektivitet har
der allerede i et par år været vandmangel
i nogle af slumkvartererne.
Dermed får Bolivia en forsmag på
det, som ifølge FN’s Klimapanel vil
ramme milliarder af mennesker. Ikke
mindst dem, der er afhængige af vand
fra verdens to største bjergkæder, Andesbjergene
og Himalaya.
Årsagen er stigning i befolkningstallet,
flugt fra land til by – og global
opvarmning.
KLOAKVAND GIVER DIARRÉ
Her i Pucha Kollo ved La Paz betyder
udviklingen, at et projekt, der skulle
SMELTER |
PÅ DRIKKEVAND |
LANDBRUG |
STØTTE
BJERGENE SMELTER
99

Madre de Dios
Beni
Guaporé
Bolivia
0 100 200 300 km
Mamoré
BRASILIEN
PERU
Trinidad
San Martin
San Miguel
Paragua
Noel Kempff Mercado
Nationalpark
Palca
Illampú
(6.382 m)
La Paz
Illimani
(6.462 m)
Grande
Ichilo
Sajama
(6.542 m)
Desaguadero
Chacaltaya
Titicacasøen
Poopósøen
Oruro
Sucre
Santa
Cruz
BJERGENE SMELTER
CHILE
Potosí
Pilcomayo
ARGENTINA
PARAGUAY
give beboerne rent vand, er blevet udsat
på ubestemt tid.
Allerede før årtusindeskiftet lovede
myndighederne, at der ville blive installeret
en fælles vandhane for hver 50
familier, som det er kutyme i El Altos
fattige kvarterer heroppe på den forblæste
højslette over hovedstaden La Paz.
Og i 2002 blev der bygget et vandtårn
bag de lerklinede huse.
Tårnet står nu »som et monument
over det mislykkede«, som sundhedskonsulent
Elba Flores Gonzales udtrykker
det. Hun er frivillig i den lokale
græsrodsorganisation Mujeres Amupei
og vant til at se, at folk graver brønde
for tæt på stinkende flodvand, der flyder
fra storbyens garverier, bilværksteder og
andre småindustrier.
Men selv Elba Gonzales er rystet over
kloakvandet i Pucha Kollo. Hun siger,
at det uvægerlig vil give især børnene
diarré og andre sygdomme.
Beboerne ved godt, at rent vand
ville være bedre for husdyrene. Men
de ved tilsyneladende ikke, at bakterierne,
kemikalierne og tungmetallerne i
kloakvandet ryger videre i fårenes kød,
hønsenes æg og køernes mælk, som de
sælger på markeder inde i byen. Og de
afviser, at der er problemer med deres
drikkevand.
100 BJERGENE SMELTER

»Det er krystalklart. Se«, siger den
60-årige beboer Basilia Sullkalla og
hiver en spandfuld op af brønden fra
vandspejlet kun 1 meter nede.
Elba Gonzales forsøger at forklare om
nedsivning, men så bliver Sullkalla sur
– som de andre beboere, vi forsøger at
tale med. De er rigtig trætte af fine folk,
der kommer og bralrer op om rent vand,
uden at der sker noget som helst.
MINDRE LUGT OM MORGENEN
45-årige Mario Vesquez vil dog godt
snakke lidt. Han står og graver kanalen
fra kloakrøret over til sit hus fri for
afføring og affald, der er løbet ud med
spildevandet.
Hans kone Clementina og børnene
Sonia og Fidel springer rundt i bare
tæer i sandalerne på den svampesumpede
jord og samler tørre kokasser til
brændsel i Clementinas forklæde.
Når de knækker morgenfrosten på en
af pytterne, forstærkes markens lugt af
kloak.
Mario Vesquez fremhæver, at vandet fra
kloakrøret »faktisk ikke lugter så meget
om natten og om morgenen«.
»Men jeg ved da godt, at det er fyldt
med kvælstof og andet skidt. Så nogen
burde altså snart gøre noget ved det
der«, siger Vesquez og peger.
Han mener, at nogen snart burde få
vandtårnet til at fungere. Men pegefingeren
har også retning mod bjergene og
de smeltende gletsjere.
VERDENS GLETSJERE SMELTER
Der har altid været variation i gletsjeres
udstrækning her på kloden; de smelter,
når det er varmt og solen skinner; de
gendanner sig, når det er koldt og der
falder sne eller regn. Processen varierer
også naturligt fra tiår til tiår, fra århundrede
til århundrede.
Men den globale opvarmning betyder
ifølge FN’s Klimapanel og andre
klimaeksperter, at gletsjere i Grønland,
Alperne, Rocky Mountains, Himalaya,
New Zealand – ja, over stort set hele
MARIO VESQUEZ HAR IKKE ANDRE MULIGHEDER FOR AT SKAFFE VAND TIL SINE HUS-
DYR END FRA KLOAKLEDNINGEN UDEN FOR SIT HUS.
BJERGENE SMELTER
BJERGENE SMELTER 101

BJERGENE SMELTER
VEJRET I BOLIVIA, NU OG I FREMTIDEN.
Bolivia er knap 1.099.000 km 2 – godt 25
gange større end Danmark. Landet ligger
lige syd for Ækvator og har på grund af
den store højdeforskel – fra 0 til over 6000
meter – stor variation i klimaet.
I højlandet ligger temperaturen om dagen
typisk på 15-20 grader og kan komme
helt ned til minus 10 om natten. I dalene
er klimaet subtropisk eller tempereret, og
i lavlandet er det varmt og mange steder
også meget fugtigt – temperaturer over
30 grader er ikke ualmindeligt.
De seneste årtier er gennemsnitstemperaturen
steget, samlet med 0,5-1 grader,
afhængig af hvor man er i landet.
Klimamodellerne forventer, at stigningen
kommer op på 1,5-2,0 grader i 2050.
Regntiden er fra oktober til april og er
hidtil kulmineret fra midt-januar og frem
til marts. De seneste år er de voldsomme
regnskyl imidlertid ofte begyndt i december
og har nået et hidtil uset omfang i januar.
Oversvømmelser har ramt titusindvis
af familier hvert år siden 2004, også i
områder der ikke tidligere har været vant
til det.
Ekstremregnen resulterer nogle gange
i jordskred: i marts 2003 forsvandt en hel
landsby – Chima ved La Paz – i mudderet.
69 mennesker blev levende begravet.
Omvendt er der langt tørrere i oktobernovember
og i marts-april end tidligere.
Især mange dale slås derfor med tørke og
fejlslagen høst.
Regnen vil frem mod 2050 blive intensiveret
med op mod 10 % i de vådeste
måneder, men falde omkring 5 % i de
tørreste. Sammen med de højere temperaturer
og ændringer i vindmønstrene
betyder det øget risiko for vandmangel.
Det varmere og vådere vejr får denguefeber
og malaria til at rykke op ad bjergsiderne;
sidstnævnte er fundet helt oppe i
3800 meters højde i landsbyen Tuntunani
nær hovedstaden La Paz.
Kilder: FN’s Klimapanel, Hadley Centre,
FAO m.fl.
102 BJERGENE SMELTER

007 – LICENCE TO SPILL
Hollywood har ladet sig inspirere af
vandmanglen i Bolivia. I James Bondfilmen
Quantum of Solace fra 2008 vil
skurken med det noget misvisende
efternavn Greene hjælpe en grum boliviansk
eks-diktator tilbage til magten
mod til gengæld at få retten til en vigtig
naturressource.
Ressourcen er ikke olie eller diamanter,
som man ellers skulle tro i begyndelsen
af filmen. Det er vand. Greene
vil opdæmme vandet fra underjordiske
floder under tørre områder, så det forsvinder
fra brøndene i landsbyerne. Så
kan han blive stenrig ved at fordoble
prisen på drikkevand.
jordkloden – er begyndt at trække sig
tilbage med hidtil uset hast. Og med de
højere temperaturer kan gletsjerne slet
ikke nå at gendanne, hvad der smelter.
Når gletsjeres afsmeltning eskalerer,
er det første resultat mere vand. Det vil
sige, at de byer, der ligger højest og tættest
på gletsjeren, i første omgang nyder
godt af den globale opvarmning. Det
er også situationen i flere højtliggende
landsbyer i bjergene omkring La Paz.
Problemet er, at der i udviklingslande
som Bolivia ikke er kapacitet i dæmninger
og kanaler længere nede ad bjerget
til at opsamle de øgede mængder smeltevand.
Desuden er ledningsnettet ofte
utæt eller ineffektivt opbygget.
Meget af vandet til La Paz går derfor
til spilde eller skaber sammen med de
voldsommere regnskyl oversvømmelser
og jordskred, der begraver huse, husdyr
og mennesker.
UDTØRRING OG ELMANGEL
Efterhånden som en gletsjer bliver markant
mindre, kan den opsamle mindre
nedbør i regntiden. Derved svinder
mængden af smeltevand, som den afgiver
– indtil den helt udtørrer.
Så rammes alle, både de højtliggende
landsbyer og storbyer som La Paz, der
får en tredjedel af sin vandforsyning
direkte fra gletsjere.
Situationen forværres af, at bjergene
her er rige på tin og andre mineraler,
som det økonomisk godt kan betale sig
at udvinde. Et fattigt land som Bolivia
siger nødig nej til eksportindtægter, selv
om mineslagger er en af de værste kilder
til vandforurening.
Også elforsyningen undermineres af
afsmeltningen. Næsten 80 % af strømmen
til La Paz kommer fra vandkraft.
De fleste af de højeste bjerge omkring
den bolivianske hovedstad er stadig
sne- og isdækkede, men det hvide
bliver stadig mindre, og en af tinderne
er blevet sort-rød. Det er Chacaltaya,
der indtil for få år siden husede verdens
højest beliggende skisportssted.
SKIPISTE I MÅNELANDSKAB
Skihytten på toppen af Chacaltaya
virker i forvejen lidt malplaceret her i
Sydamerika med sin schweizisk-alpine
stil og en restaurant, som ejeren, Club
Andino Boliviano, har kaldt ‘Gaststube’.
Men det mest iøjnefaldende er det, der
BJERGENE SMELTER
BJERGENE SMELTER 103

DET ER EFTERHÅNDEN RET SMÅT MED KUNDERNE PÅ VERDENS HØJEST BELIGGENDE
SKISPORTSSTED LIGE UDEN FOR LA PAZ.
BJERGENE SMELTER
ikke er ved stoleliften: sne. Den globale
opvarmning har forvandlet Chacaltaya-skipisten
i 5.300 meters højde til et
månelandskab med kun spredte, tynde
hvide klatter på de mørke klipper.
Mere end 200 meter har isen trukket
sig tilbage, siden afsmeltningen eskalerede
fra omkring 1990 – et tempo, der
har rystet selv de mere pessimistiske
klimaforskere. Allerede i 2010 eller
2011 vil Chacaltaya-gletsjeren ifølge
eksperterne lide samme skæbne som
sabeljaguaren, gigantdovendyret og de
andre uddøde dyr, man kan se på tegninger
inde i alpehytten.
Og så vil de 10-15 par ski, der i øjeblikket
kun kan lejes ud få dage i regntiden
til hardcore entusiaster, samle støv
hele året. Hermed har den bolivianske
overklasse og velbeslåede turister mistet
en legeplads, og Club Andino Boliviano
må designe et nyt logo i stedet for sin
kondor på ski.
Samtidig er der nu en gletsjer mindre
til at forsyne de fattige neden for bjergene
med drikkevand, påpeger Edson
Ramirez, professor på La Paz’ universitet
og verdenskendt glaciolog: »Hvis
afsmeltningen eskalerer med samme
hast som hidtil, vil alle gletsjerne her i
området – og i stort set resten af Sydamerika
– være forsvundet i løbet af
20-25 år«, siger Ramirez.
ÅNDELØS UDSIGT
Trodser man den tynde luft og kæmper
sig prustende op ad den stenede sti til
toppen af Chacaltaya, underbygges Ramirez’
pointe.
Er du ikke blevet åndeløs af turen
herop, bliver du det af udsigten: Mod
vest kan du skimte den turkisblå Titicacasø
ved grænsen til Peru, mod øst
er skydækket tæt over den bolivianske
regnskov, mod syd ligger smoggen over
La Paz og længere væk vulkanerne ved
grænsen til Chile.
Og mod nord og sydøst knejser de
fire bjergtoppe på omkring 6.000 meter,
der stadig er hvide.
104 BJERGENE SMELTER

Men sammenligner man med Edson
Ramirez’ gamle fotografier – taget på
samme tid af året – kan man se, at også
på de bjerge er gletsjerne blevet markant
mindre. På nogle af dem er det
18.000 år gammel is, der smelter.
Billedet bliver endnu mere tydeligt,
når man kommer tættere på: Zongogletsjeren,
der stikker sin hvide tunge
ned fra Huyana Potosi-bjerget, trækker
sig tilbage med samme hast som Chacaltaya.
De seneste års retræte har efterladt
store smaragdgrønne smeltevandspytter
på plateauet neden for iskanten.
Zongos isvægge er flere steder stadig
så høje som Rundetårn. Men der er en
konstant rislen fra smeltevandet, der
løber under ismasserne, og indimellem
river jord, sten, grus eller istapper sig
løs og rutsjer ned mod dalen.
Dernede ligger en stor dæmning og et
relativt effektivt system af kanaler, som
opsamler en del af de stigende mængder
smeltevand. Men Zongo-dæmningen
er undtagelsen fra reglen. Langt de
fleste steder betyder den accelererende
FOR VARMT TIL AT FRYSE
KARTOFFEL
I bjergene omkring La Paz har indianerne
hidtil kunnet frysetørre den såkaldte
Chuño-kartoffel ved at lægge den på
halm i det fri, så den bliver udsat for
nattefrost og efterfølgende tørret af
den brændende sol i fire-fem dage. På
den måde har man kunnet holde kartoflen
spiselig i flere år. Men de seneste år
er temperaturen blevet for høj til denne
form for frysetørring – medmindre man
drager tæt på de 5000 meters højde.
afsmeltning og den forkortede regntid,
at der er mindre vand til rådighed.
SKÆNDERIER OM MARKVANDING
Vandmanglen kan blandt andet mærkes
i Palcadalen, der ligger neden for
bjerget Cerro Choquecota godt en times
kørsel fra La Paz. Dalen var indtil for
nylig meget frugtbar, men er nu hårdt
plaget af tørke i slutningen af tørtiden
ZONGO-DÆMNINGEN ER BLANDT DE FÅ EFFEKTIVE OPSAMLINGSBASSINER I BOLI-
VIA. LANGT DE FLESTE STEDER GÅR GLETSJERVANDET TIL SPILDE.
BJERGENE SMELTER
BJERGENE SMELTER 105

FELIPA AMARU HAR FÅET SVÆRERE VED AT DYRKE KARTOFLER I TAKT MED, AT JOR-
DEN BLIVER TØRRERE OG ADGANGEN TIL VAND BLIVER BEGRÆNSET.
BJERGENE SMELTER
fra august til oktober, nogle gange helt
ind i november.
Hårnålesving uden autoværn leder
en grusvej forbi græssende lamaer og
ned under skydækket til dalen, hvor
53-årige Felipa Amaru står og hakker
i sin tørre jord. Det samme gør hendes
yngste datter, Reyna på 11, og niecen
Jessica på 7.
Solen er på vej ned bag bjergene,
da de lægger hakkerne og trasker forbi
grisen og marsvinene op i det lille køkkenhus
bygget af ler, jord, græsstrå og
vand. Her går Felipa Amaru i gang med
at skrælle kartofler. Amaru er en af dem,
der bor længst væk fra Cerro Choquecota,
og dermed også en af dem, der
først mærker, når bjerget ikke har så
meget vand at give til dalen.
Beboerne har gravet kanaler, der i
århundreder har sørget for, at alle fik
glæde af det vand, der løb ned ad bjergsiderne.
Men med den stigende vandmangel
må de skiftes til at åbne sidekanalerne
til de enkelte marker. Og da
Amaru er enlig mor uden nævneværdig
gennemslagskraft i det lille samfund, er
hun en af dem, der er tvunget til at stå
op om natten for at lede lidt vand ud
på sin mark. »Skænderierne mellem os
om vandet bliver værre år for år«, siger
Felipa Amaru, mens stemmen næsten
knækker.
DE RIGE VIL KØBE VANDET
Konflikter om vand ender ofte netop
med, at de svageste bliver sorteper.
Felipa Amaru er som resten af Palcadalen
meget oprørt over, at landsbyen
Choquecota ved toppen af bjerget forhandler
om at sælge vandet deroppefra
til La Paz.
Beboerne i den rige del af byen blev
pludselig ekstra opmærksomme på hele
klimaproblematikken, efter at man var
uden vand i hanerne i tre uger i 2008,
fordi et jordskred havde ødelagt ledningsnettet.
Men forsvinder meget af
Choquecotas vand til La Paz, vil landbrug
i Palcadalen næsten blive umuligt.
106 BJERGENE SMELTER

EN BOLIVIANSK GEORG GEARLØS
Felix Perez har hverken mistet modet
eller humøret. Den 53-årige landmand
i Palca-dalen har ellers nok at være trist
over: Hans udbytte på bønner, kartofler,
ærter og majs er på få år faldet til det
halve, og hans eneste søn, Felix junior,
har fulgt så mange andre unge og er flyttet
ind til La Paz.
»Jeg kan godt forstå dem. De sulter jo
nærmest ihjel, hvis de bliver her«, siger
Felix Perez med et lille smil.
Han selv har ikke andet valg end at
blive og kæmpe med de voldsommere
skybrud og længere tørkeperioder. Et
af våbnene i kampen mod klimaændringerne
er en selvbygget havevander.
Den er lavet af stumper fra isenkræmmeren
og koster kun knap 15 bolivianos
– godt 12 kr. – mod 80 bolivianos for den
færdigproducerede havevander, han kan
købe i forretningen.
Perez kan selv reparere vanderen, og så
kan den snurre rundt og bedre nå gulerødderne
og løgene på hans lille jordstykke
på blot 1000 m 2 .
Haven rummer også helt tørt, næsten
lysebrunt majs. Nogle kolber er hængt til
tørre uden for rotternes rækkevidde, så
Perez’ kone Natividad senere kan bage
det til majsbrød i jordovnen bag det lille
lerhus.
Felix Perez prøver også at bruge hjemmebrygget
insektmiddel og er gået tilbage
til husdyrgødning i stedet for den dyrere
og ofte mere skadelige kunstgødning.
Og så er han i færd med at bygge et
drivhus af gamle plastikflasker, så han
kan dyrke hindbær. Det er en af de muligheder
for nye afgrøder, der har vist sig,
efterhånden som det er blevet varmere i
dalen.
BJERGENE SMELTER
BJERGENE SMELTER 107

BJERGENE SMELTER
SELV OM TEMPERATUREN ER STEGET I BOLIVIA, ER DER STADIG BRUG FOR AT VARME
ØRERNE MED EN HAT, NÅR MAN KOMMER HØJT OP I ANDESBJERGENE.
I forvejen har bønderne i dalen bestemt
ikke let ved at få det til at løbe rundt.
De fortæller samstemmende, at deres
udbytte på de vigtigste afgrøder – kartofler,
majs, bønner og ærter – er faldet
med omkring 50 %.
De priser, de kan få for varerne, er
så steget, men langtfra så meget, at det
balancerer. Det har sat gang i en flugt
til minerne i området, til slumkvartererne
i La Paz, til landbrugsarealerne
længere nede mod regnskoven og til
nabolandet Argentina, der har højere
levestandard.
TRE ÅRSTIDER PÅ EN DAG
En af de få yngre, der er blevet tilbage i
Palca, er 33-årige Modesto Usnayo. Han
bor med sin kone og fire små drenge
på en skråning og har som langt de fleste
andre bønder blot mellem 1000 og
2000 kvadratmeter jord, svarende til en
større dansk parcelhusgrund. Usnayo
vil helst ikke bruge kunstgødning. Han
viser hvorfor ved at hælde 10-15 små
hvide gødnings-kugler ud over et par
regnorme, han har taget op i hånden.
Ormene vrider sig og bliver svidet ihjel
af saltene i kunstgødningen i løbet af
10-15 sekunder.
Det vil Usnayo ikke byde sin familie
eller dem, der køber hans afgrøder. Men
det er svært at dyrke jorden økologisk,
når der nu er så lidt vand.
Som flere af dalens andre beboere
fremhæver Usnayo også positive effekter
af de højere temperaturer. Han peger
på et ferskentræ, som ville have haft det
for koldt her for få år siden.
»Men samtidig er vejret blevet mere
uforudsigeligt: pludselig får vi hagl i november,
kraftig regn eller tørkeperioder
uden for den normale sæson. Der kan
være tre årstider på en dag, så det er
sværere at passe på afgrøderne«, fortæller
han.
»Men det værste er det der«, siger
Usnayo og retter sin pegefinger mod
108 BJERGENE SMELTER

MODESTO USNAYO FÅR STADIG SVÆRERE VED AT DYRKE AFGRØDER OG SKAFFE
MAD TIL SIN FAMILIE. JORDEN ER OFTE ENTEN FOR TØR ELLER FOR VÅD.
Cerro Choquecota. »Da jeg var barn, var
den bjergtop isdækket hele året. Nu er
der som oftest kun små klatter hvidt
på den. Vi kan ikke overleve her uden
vand«, siger Usnayo.
Han overvejer derfor at følge i fodsporene
på dem, der er draget længere
ned i lavlandet.
REGNSKOVEN MÅ VIGE
Men flugten til lavlandet er skidt for
både mennesker og miljø, påpeger ekspert
i landbrugsøkonomi Javier Gonzales.
»Nybyggerne i lavlandet rydder
regnskov for at få plads til at dyrke
kaffe, bananer, appelsiner og andre profitable
afgrøder – på en meget intensiv,
kortsigtet facon, der hurtigt udpiner
jorden«, forklarer Gonzales.
Bolivias skovdække – godt halvdelen
af landets samlede areal – er i forvejen
voldsomt presset af magtfulde jordbaroner,
der betaler myndighederne for at se
den anden vej eller indkalkulerer de ret
beskedne bøder for ulovligt at brænde
skov af.
Udviklingen skader ikke blot Bolivias
dyreliv, der med brillebjørnen, andeskatten
og hundredvis af andre sjældne
ISSTORM I TROPERNE
En af de mest ekstreme vejrbegivenheder,
der har ramt Bolivia de seneste år,
var en haglstorm.Det er ikke usædvanligt,
at det hagler i bjergene i tropiske
områder. Men det er usædvanligt, at
det er så voldsomt som i La Paz 19.
februar 2002.
Haglene oversvømmede gaderne i
hovedstaden. Et sted skyllede de ned
i en kælderbar som en kæmpestor
bølge af slush-ice og frøs bogstaveligt
talt gæsterne til is, så ligene senere
skulle hugges ud. I alt døde mindst 60
i haglstormen. 19 forsvandt, og 130
blev kvæstet.
BJERGENE SMELTER
BJERGENE SMELTER 109

BJERGENE SMELTER
MANGE HØJLANDSBØNDER FLYTTER TIL LAVLANDET I HÅB OM EN BEDRE TILVÆREL-
SE. MEN DET ENDER OFTE ENDNU VÆRRE, BÅDE FOR MENNESKER OG NATUR.
arter hører til det mest unikke på planeten.
Det skader også befolkningens sundhed:
Eksperter i insekter og tropesygdomme
vurderer, at man generelt oftere
får myggestik i relativt åbne landbrugsområder,
der er ryddet for regnskov, end
hvor junglen stadig er intakt. Bl.a. fordi
insekterne kan finde så meget andet at
stikke i inde i junglen.
SKOVRYDNING SKADER KLIMA
Mindre skovområder betyder derfor
opblomstring af alvorlige sygdomme.
Og det problem forstærkes af de stadig
hyppigere og større oversvømmelser,
der også kan henføres til den globale
opvarmning:
I februar 2008 skabte vejrfænomenet
La Niña for tredje år i træk voldsomme
oversvømmelser i det bolivianske lavland,
specielt omkring Trinidad og Cochabamba.
54 døde, 16.000 familier fik
ødelagt deres hjem og landbrugsjord, og
forekomsten af denguefeber og malaria
steg voldsomt.
Sidst men ikke mindst skader skovrydning
klimaet ( 154): Træer holder
på CO 2 , og rydning af skov står for hele
80 % af Bolivias samlede udledning af
drivhusgasser. Det sydamerikanske land
udleder dog stadig blot 1 ton CO 2 per
indbygger – mod 10 ton per indbygger
i Danmark og mange andre vestlige
lande.
Derfor er omkvædet hos bolivianerne
– fra bønderne i Palcadalen og helt op
til den aymaraindianske præsident, Evo
Morales – at det er de rige lande, der
bør betale langt hovedparten af regningen
for klimaproblemerne. »De rige har
langt størstedelen af ansvaret for den
110 BJERGENE SMELTER

EN JUNGLE AF CO2-REDUKTION
Der har altid været kamp om naturen i
nationalparken Noel Kempff Mercado
i Bolivias del af Amazonas-junglen, på
grænsen til Brasilien. Parken er opkaldt
efter en boliviansk biolog, der måtte lade
livet i 1986, da han på feltarbejde faldt
over en omfattende kokainfabrikation.
Noel Kempff er på 15.000 km 2 – to
gange Sjælland – og et af de biologisk allerrigeste
områder på kloden. Her lever
blandt meget andet jaguarer, lyserøde
floddelfiner, tapirer, brøleaber, kæmpe
myreslugere og ditto bæltedyr. For slet
ikke at tale om parkens mest truede indbygger,
den ret besynderlige mankeulv
– der faktisk ikke er en rigtig ulv, men ofte
beskrives som en rød ræv på stylter. Hertil
kommer hele 600 fuglearter og 4000
plantearter.
Indtil for få år siden var rovdriften på
nationalparkens tømmer helt ureguleret.
Men så iværksatte Bolivia det første
skovprojekt, der blev certificeret som
CO 2 -reducering under Kyoto-protokollen,
og som kan være med til at vise vejen
for fremtidig internationalt samarbejde
om skovbevarelse ( 154). Til gavn for
både den biologiske mangfoldighed og
klimaet.
Med støtte fra miljøorganisationer og
energiselskaber som BP – der kan bruge
initiativet i deres markedsføring – bremsede
den bolivianske regering skovfældningen
betydeligt.
Opmålinger, opkøb, sociale projekter
og bevidstgørelse af lokalbefolkningen
om skovenes værdi har siden 1998 kostet
omkring 50 mio. kr. Til gengæld har man
forhindret fældning af omkring 8300 km 2
skov i og omkring Noel Kempff-parken.
Dermed har man afværget, at 1,2 mio.
ton CO 2 røg op i atmosfæren – svarende
til den årlige udledning fra mere end en
tiendedel af landets befolkning.
Man regner med at begrænse skovfældning
svarende til yderligere 4,8 mio.
ton CO 2 de næste 20 år.
PUMAEN ER BLANDT DE DYR, DER ER BLEVET MINDRE TRUET I NOEL KEMPFF-
NATIONALPARKEN I BOLIVIA. PROJEKTET INSPIRERER KLIMAFORHANDLERNE.
BJERGENE SMELTER
BJERGENE SMELTER 111

BJERGENE SMELTER
DANSK INDSATS MOD GLETSJERDØD
De rige lande skal betale mest for at imødegå
konsekvenserne af global opvarmning
– også de klimaændringer, der sker
i de fattige lande.
Det synspunkt er udbredt i udviklingslande
som Bolivia, og det vinder på sin vis
også gehør på 9. sal i et af højhusene med
de store glasfacader i La Paz’ ambassadekvarter.
Her sidder ambassadør Charlotte
Slente og fremhæver, at Bolivia er en af
de modtagere af dansk udviklingsbistand,
hvor man hurtigst kom i gang med at gennemføre
den danske regerings strategi
om at indarbejde klimahensyn.
Der blev afsat fem mio. kr. i 2008-2010
til arbejdet, og pengene blev især fordelt
til tre områder:
klimaændringer og deres konsekvenser.
inkorporere klimahensynet i alle ministerier
– fx stiller Danmark eksperter
til rådighed for Bolivias arbejde med
klima og nedbringelsen af emissioner fra
skovafbrænding.
dyrkningsmetoder for nogle af de eksisterende
afgrøder og indførsel af nye, der
bedre egner sig til et varmere klima.
Hertil kommer afledte effekter fra de
cirka 40 mio. kr., Danmark årligt giver til
renere teknologi, vandforvaltning, beskyttelse
af truede arter og andet traditionelt
miljøarbejde. Samt synergieffekter fra
samarbejdet med blandt andre Sverige,
Holland, EU-kommissionen, Verdensbanken
og FN.
Hovedfilosofien bag det hele er, at det er
bedre – og billigere – at forebygge end
at helbrede.
»I stedet for at bruge penge på dyr
genopbygning efter oversvømmelser eller
andre voldsomme vejrfænomener, må vi
prøve at forhindre, at de får så store menneskelige
og økonomiske konsekvenser«,
forklarer ambassadør Charlotte Slente.
Og det er sådan set svært at være
uenig i, synes direktøren for Bolivias
klimastyrelse under Viceministeriet for
Arealplanlægning og Miljø, Oscar Paz.
Han sidder på et lille, mørkt kontor i La
Paz’ gamle bydel foran en stor tegning af
en jordklode, der er ved at blive omsluttet
af en brunsort sky.
Bolivia er indstillet på medansvar. Men
som alle eksperterne fremhæver Oscar
Paz, at klimaproblemerne forværrer
udviklingslandenes traditionelle miljøproblemer.
»Derfor er det også vigtigt, at den
hjælp, vi får til at løse dem, bliver lagt
ovenpå de eksisterende ressourcer. Man
kan ikke bare flytte penge fra en kasse
til en anden«, siger Oscar Paz – med slet
skjult adresse til de vestlige lande, der
ikke har øget den samlede støtte.
112 BJERGENE SMELTER

globale opvarmning, mens de fattige
lande rammes hårdest og er dårligst
klædt på til at imødegå konsekvenserne«,
opsummerer direktør Oscar Paz fra
Bolivias Klimastyrelse.
HVEM SKAL NU BETALE
I de internationale klimaforhandlinger
arbejder Danmark og resten af EU netop
for, at de rige lande skal betale mest –
dog samtidig med at udviklingslandene
også selv skal gøre en indsats. Men Bolivia
vil skam godt selv gøre en indsats,
understreger Oscar Paz. Hans klimastyrelse
har fået forhøjet sine bevillinger af
de bolivianske politikere i takt med, at
landet i stigende grad oplever ekstreme
vejrfænomener.
Det anslås, at konsekvenserne af klimaændringerne
har slugt næsten hele
den 5-6 % årlige stigning i BNP, man har
oplevet de første år af årtusindet. Men
klimastyrelsens budget afspejler stadig,
at Bolivia er Sydamerikas fattigste land
– med en gennemsnitsindkomst på blot
6000 kr. om året.
Og budgettet er stadig langt fra stort
nok til, at Oscar Paz og hans folk kan få
igangsat bare en brøkdel af deres forslag
til at imødegå klimaændringerne:
De vil godt forbedre kontrollen og forhøje
bøderne til de jordbaroner, der
driver rovdrift på skovene. De vil lave
oplysningskampagner, så bolivianerne
bliver mere bevidste om deres brug af
vand og ikke smider affald, mineslagger
eller industrikemikalier ud i det.
De vil forbedre ledningsnettet, så
det ikke er så utæt og ineffektivt som i
dag. Og de vil især vældig gerne følge
rådene fra Edson Ramirez og andre
vand eksperter om at bygge rigtig mange
små lokale dæmninger og kanaler til at
opsamle vandet.
OVEN I ANDRE PROBLEMER
Men sådan en klimatilpasning vil tage
tid at få gennemført og være endog meget
dyr. Det specielle ved den globale
HAR VÆKSTEN SPILLET
FALLIT
I årtier er miljøaktivister, der taler imod
vækst og kapitalisme, nærmest blevet
latterliggjort. For beviste Brundtlandrapporten
( 24) om bæredygtighed
ikke én gang for alle, at man godt kunne
have økonomisk vækst samtidig med,
at miljøhensyn og sociale hensyn blev
opprioriteret
Den økonomiske krise i 2008 gav
imidlertid anti-vækst-fortalerne ny vind
i sejlene. En af de mest fremtrædende
af dem er Bolivias præsident Evo Morales.
Han har flere gange argumenteret
for, at klimakrisen kun kan løses med
et opgør med vækstfilosofien, senest
i et indlæg ved FN-konferencen i Poznan
2008 med titlen ‘Frels Planeten fra
kapitalismen’.
opvarmning er netop, at den forværrer
og fordyrer løsningen af de problemer,
den fattige del af verden længe har
kæmpet med: mangel på rent vand,
tørke, oversvømmelser, rovdrift på skovene
og så videre og så videre. »Klimaproblemerne
bliver så at sige lagt oven
i de eksisterende problemer«, påpeger
landbrugsekspert Javier Gonzales.
Og selv om Danmark og en del andre
rige lande har overført en del af deres
udviklingsbistand til klimaarbejde, har
ingen forhøjet den så markant, at den
er tilpasset til det større behov.
Den rige og den fattige del af verden
står dermed også i klimadiskussionen
langt fra hinanden i spørgsmålet om,
hvor meget der skal betales og hvornår.
Imens står sundhedsarbejder Elba
Flores Gonzales ved hovedkloakrøret
i den stinkende forstad Pucha Kollo
og ser op på de hvide bjergtinder. Hun
mumler, nærmest henvendt til sig selv:
»Nogle burde gøre noget og opsamle det
rene vand, mens det stadig flyder. Mens
der stadig er tid«.
BJERGENE SMELTER
Kort s.
BJERGENE SMELTER 113

OVERSVØMMELSER
ØDELAGT
RISHØSTEN
OVERSVØMMELSER
OG TYFONER
Vietnam er et af de lande i verden, der bliver hårdest ramt af klimaændringer.
Tyfoner, oversvømmelser og ekstrem regn er allerede dagligdag. Store
dele af landet risikerer at forsvinde i havet.
EN LANDSBY I PROVINSEN BEN TRE ER
RAMT AF OVERSVØMMELSE SOM FØLGE
AF TIDEVAND. DET SKER HVER MÅNED.
Det varede i dagevis og var det værste
regnskyl i Vietnams hovedstad Hanoi
i 35 år: Den 20. oktober 2008 åbnede
sluserne sig og lukkede 810 millimeter
regn ud over tre døgn. Til sammenligningen
faldt der mindre end 300 millimeter
på tre uger, da den danske by
Greve blev fuldstændigt oversvømmet
i 2007. ( 47)
Det var vand i så store mængder, at
Hanois afløb, kloakker og pumper ikke
havde en jordisk chance. Faktisk vil
enhver by, også i det rige Vesten, have
haft enorme problemer med så meget
vand.
Flere af millionbyens lavtliggende
kvarterer stod under 2-2,5 meter vand,
og mange af byens beboere måtte søge
i sikkerhed på anden sal. Ikke alle havde
mulighed for at finde ly for vandet:
Oversvømmelserne i oktober krævede
ifølge myndighedernes opgørelser 22
liv i Hanoi og 93 liv i alt i det nordlige
Vietnam.
Skoler lukkede, elektriciteten forsvandt,
byens vandpumper brød sammen
eller virkede blot ikke, og kloakvand
vældede op af rørene og spredte
stank og sygdom.
Fødevarepriserne eksploderede i de
to uger, som oversvømmelserne varede.
Det var næsten umuligt at komme på
arbejde. De mest ihærdige Hanoi-borgere
måtte visse steder blive sejlet til
jobbet af driftige skippere, der havde
sammenflikket tømmerflåder af planker
og flamingo. Prisen: tre dollar, cirka en
dagløn for mange vietnamesere.
Alligevel tog de fleste beboere i Hanoi
situationen med ro: Der blev afholdt
bryllupper, hvor gommen og bruden
sagde ja til hinanden med fødderne i
VIETNAM: |
|
MANGROVE |
DRUKNER
OVERSVØMMELSER OG TYFONER 115

KINA
Fan Si Pan
(3.143 m)
Den Røde Flod
Den Sorte Flod
Hanoi
Ha Longbugten
LAOS
Da Loc
Vinh Bac Bo
Truong Son
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
Vietnam
0 80 160 240 320 400 km
THAILAND
CAMBODJA
Hue
(De Lange Bjerge)
Ngoc Lien
(2.598 m)
Lang Bien
(1.913 m)
Mekong
Ho Chi Minh-byen
(Saigon/Cholon)
Phu Quoc
Mekong
Ben Tre
Sydkinesiske Hav
Con Dao
116 OVERSVØMMELSER OG TYFONER

30 cm vand. De døde blev begravet, og
de levende kom videre.
NATURKATASTROFERNE
BLIVER VÆRRE
Hanoi havde ikke oplevet noget lignende
i årtier. Men det kan byens borgere
godt belave sig på i fremtiden: Den
ekstreme regn, der faldt over byen, vil
ifølge verdens klimaforskere blive hyppigere,
og måske nærmere komme hvert
femte år. Det er bare en af Vietnams
bekymringer, når klimaet ændrer sig.
Vietnam har 86 millioner indbyggere
presset sammen på 329.000 km 2 ,
omkring dobbelt så mange mennesker
pr. km 2 som Danmark. Det er en slank
tarm af et land med mere end 3000 km
kystlinje, der vender ud til det værste
tyfon-område i Stillehavet.
Kysterne ligger lavt de fleste steder,
og store landbrugsområder omkring
Mekongdeltaet og Den Røde Flod ligger
ikke mere end én til to meter over
havets overflade. Derfor rammes landet
ofte af naturødelæggelser som kraftige
storme og stormfloder, oversvømmelser
fra tidevand og bølger og massive mudderskred,
der tager beboede bjergsider
med sig i farten.
I perioden 1980 til 2008 døde 15.377
mennesker som følge af naturkatastrofer.
Heraf to tredjedele som følge af storme.
Alene i 2008 kostede katastroferne
ifølge Vietnams Generelle Statistiske
Kontor 500 mennesker livet. Ifølge FN
og Verdensbanken er Vietnam et af de
lande i verden, der kommer til at føle effekterne
af global opvarmning hårdest.
Landet bliver ramt af både tørke, sygdomme
og tusindvis, millioner af klimaflygtninge.
Konsekvenserne af global
opvarmning vil kunne mærkes i alle
dele af landet og stort set alle sektorer
af samfundet.
UDVIKLING FORVÆRRER
Klimaforandringer er dog ikke de eneste
forklaringer på Vietnams stigende
DE HÅRDEST RAMTE
Vietnam er et af de lande i verden, der
bliver hårdest ramt af de havstigninger,
som er en følge af den globale opvarmning.
Havstigning på 1 m vil ifølge en
rapport fra Verdensbanken ramme:
Også Egypten, Mauretanien og Surinam
rammes hårdt. Ligesom Vietnam
er det lande med store floddeltaer og
derfor store områder med lavtliggende
land. Bahamas, med sine mange lavtliggende
øer, er det land i verden, der
ifølge rapporten mister mest land ved
havstigning på 1 m: nemlig næsten 12
%. Rapporten fra Verdensbanken anslår,
at havene realistisk kan stige 1 til
3 m i dette århundrede.
Kilde: The Impact of Sea Level Rise on
Developing Countries: A Comparative
Analysis, World Bank, 2007
problemer med vand og storme. Landets
voldsomme udvikling har mange
steder gjort problemerne værre. Hanoi
blev godt nok ramt af årtiers største
regnskylle, men det gjorde ikke sagen
bedre, at byen har udviklet sig i så rivende
hast, at vandet ikke længere kan
slippe væk fra byen så nemt som før.
Vi tager en gåtur rundt i Hanois
nyere distrikter sammen med byudviklingskonsulent
David Brenner fra firmaet
Urban Solutions, der bl.a. rådgiver
bystyret.
Han peger på, hvordan afløbene i
byen efterhånden er fuldstændig underdimensionerede
til opgaven – små
huller, der konstant stoppes til af skrald
og plastikposer.
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
OVERSVØMMELSER OG TYFONER 117

HANOIS SYSTEMER TIL AT LEDE VANDET VÆK VED STORE REGNFALD BLIVER MERE
OG MERE UTILSTRÆKKELIGE, I TAKT MED AT BYEN VOKSER UKONTROLLERET.
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
Bedre bliver det ikke at, at husejere
flere steder har bygget fx en ny trappe
ud over et kloakafløb, uden at nogen
myndigheder har stoppet dem. »Tidligere
ville vandet kunne slippe væk og
ud i de omkringliggende søer og damme
rundt om Hanoi. Nu er hele kapaciteten
på området stort set brugt op, og vel at
mærke uden nogen videre planlægning.
Så problemet vil blive værre«, siger David
Brenner.
Andre steder, især i det bjergrige
nordlige Vietnam, har skovfældning
forstærket de store problemer med
mudderskred. I de lavtliggende deltaer
har overudnyttelse af vandressourcer
medvirket til, at saltvandet fra havet
har kunnet trænge ind. Og ikke mindst
har fældningen af mangroveskove langs
kysterne fjernet en vigtig naturlig beskyttelse
mod flodbølger og tyfoner.
LEOS HUS RØG I VANDET
Dao Van Leo er en af dem, der har oplevet
problemerne med fjernet mangrove.
Den tidligere Viet Cong-soldat flyttede
til provinsen Ben Tre i det sydlige Mekongdelta
i 1975. Det var lige efter, at
de nordvietnamesiske tropper indtog
Saigon og afsluttede ’Den amerikanske
krig’, som Vietnamkrigen hedder på de
kanter.
Her byggede han sammen med sin
kone et treværelseshus med det karakteristiske
vietnamesiske tag af palmeblade.
Dao Van Leo er fisker, og stedet
lå blot 200 meter fra havet. Han havde
ikke råd til en båd, men her kunne han
stå i vandet og fange rejer og fisk med
sit net.
»Det var mit første hjem, og jeg var
den første, der byggede et hus på det
sted. De lokale ingeniører sagde, at det
var et sikkert sted at bygge. Jeg holdt
meget af at være der«, husker han. Leo
og hans kone Sinh opfostrede otte børn
i huset.
Igennem årene blev området beboet,
og meget af den beskyttende bevoksning
i vandkanten – mangrover og nå-
118 OVERSVØMMELSER OG TYFONER

DAO VAN LEO OG HANS KONE SINH FORAN HUSET, DER SNART RYGER I FLODEN.
LEOS EGET HUS KAN BLIVE DET NÆSTE.
letræer – blev fældet. I 1997 begyndte
det at gå galt. En storm »uden lige«
oversvømmede området og »min gris
måtte løfte hagen for at få hovedet over
vandet«, som Leo forklarer.
Vandet trak sig tilbage, men de efterfølgende
år indtog det bid for bid jorden
mellem Leos hus og havet – og de huse,
der stod i vejen. Tre år efter nåede vandet
Leos hjem, og en dag kunne Leo
se bølgerne nedbryde hans hus på blot
et par timer og tage resterne med ud i
havet. »Det var det mest rædselsfulde,
jeg havde oplevet. Jeg var bakket op i
et hjørne og følte mig helt uden håb«.
HUS NUMMER TO RØG OGSÅ
Leo havde ingen penge, men fik tildelt
et lille stykke jord længere inde i landet.
Her byggede han en hytte af bambus og
palmeblade. Det var, hvad der kunne
blive råd til. Men den var heller ikke
robust nok.
I 2006 blev Ben Tre ramt af en tyfon
af usædvanlig ødelæggende kraft. Orkanen
hed Durian og skulle ende med
at dræbe 85 mennesker og ødelægge
47.000 hjem ifølge Røde Kors’ opgørelser.
Leo var advaret og hans familie var
rejst i sikkerhed. Men han blev tilbage
for at se, om han kunne redde sit hus.
Klokken 6.30 om morgenen begyndte
huset at ryste og dirre, og han måtte
løbe ud og klamre sig for livet til et palmetræ.
Mens han så på, rev tyfonen hans hus
fra hinanden og sendte det op i luften.
»Palmen bukkede kraftigt og jeg lukkede
øjnene og tænkte, at jeg nu ville
følge med op. Jeg kunne høre de frygtelige
lyde omkring mig af ting, der blev
revet op med rødderne«. Leo byggede
sit hus op igen og hans livreddende pal-
Del denne historie med dine venner,
eller deltag i debatten på:
devarmelande.um.dk ( 162)
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
OVERSVØMMELSER OG TYFONER 119

OVERSVØMMELSER OG TYFONER
120 OVERSVØMMELSER OG TYFONER

metræ står der stadigvæk og ser stærkt
og sundt ud. Men nu ser naturen igen
ud til at ville hævne sig på den 68-årige
fisker. Floden blot tyve meter fra hans
hus er nu ved at grave sig bredere og
bane en ny vej. Et hjørne af hans søns
hus ligger nu ud over floden, og det er
kun et spørgsmål om tid, før det styrter
i vandet.
»Det næste bliver mit hus«, siger Leo,
der har hørt om klimaforandringer og
uforudsigeligt vejr i radioen. Men hans
forklaring er simplere. »Det er Guds
hånd, der har gjort det. Gud har ikke
givet mig et godt liv«, siger han. »Men
sådan er det. Det er de fattiges lod at
blive fattigere«.
SALTVAND PÅ VEJEN
Vietnam kan virke ganske moderne og
vestligt, når man som turist besøger
landets store millionbyer, men man
skal ikke tage fejl: Vietnameserne lever
i høj grad af lavteknologisk landbrug,
hvor afgrøderne plantes og plukkes med
håndkraft og hvor plovene trækkes af
bøfler.
Vietnam er verdens femtestørste
risproducent, en af verdens største
ris eksportører og en meget væsentlig
producent af fisk og skaldyr. Landets
fødevarer produceres især i landbrugsområderne
omkring Mekongflodens
udstrakte delta.
Uheldigvis er det frodige område
omkring floddeltaet samtidig det, der
er mest truet af naturkatastrofer og
klimaforandringer. Det er nemt at konstatere
med egne øjne, når man kører
på jordvejene i provinsen Ben Tre: Selv
om det er januar og den tørre tid i Ben
Tre, ligger der vandpytter på vejene.
De stammer vel at mærke ikke fra en
regnskylle, men er saltvand efterladt af
VIETNAM ER ET LAND I FORBLØFFENDE
HASTIG UDVIKLING. I HANOI ER GA-
DEBILLEDET DOMINERET AF SCOOTERE,
HVOR DET FØR VAR CYKLER.
DANSK STØTTE TIL RENE
VIRKSOMHEDER
Traditionelt har industrialiserede lande
skulle igennem en periode, hvor deres
virksomheder var uhyre forurenende,
før landene fik råd til at rydde op og
lave skrappere regler. Men behøver et
land som Vietnam at skulle igennem
den samme beskidte udvikling
Det mener Danida ikke. Danmark
har afsat 55 mio. kr. til et program, der
gør vietnamesiske virksomheder renere
og mere energirigtige – samtidig
med, at virksomhederne faktisk sparer
penge. »Vietnam er i gang med samme
udvikling som i Danmark i 1960’erne,
hvor industrialiseringen gik meget
hurtigt og der ikke var meget fokus på
miljøproblemerne. Vi brugte efterfølgende
meget energi på at rense os ud
af problemerne. Vietnam kan reducere
behovet for rensning betydeligt ved at
bruge renere teknologier fra begyndelsen
af«, siger teknisk rådgiver Mikael
Malinovsky fra Danida.
Danmark har støttet 37 virksomheder
med konsulenthjælp, og det har vist
sig, at relativ simple og billige ændringer
i virksomhedens måde at producere
varer på giver store besparelser,
der er tjent ind allerede efter lidt mere
end et år.
tidevandet, der flere gange om måneden
oversvømmer de laveste dele af området.
Tidevandsoversvømmelserne er i
de sidste år blevet værre og værre, og
det rammer mange af beboerne hårdt.
KØBMANDSBUTIKKEN SYNKER
Familien Le Huynh er bogstaveligt talt
ved at drukne i problemer. De har en
købmandsbutik i den lille flække Pha
Cau Van, der ligger godt fem kilometer
fra flodmundingen ud til havet – hvis
man ellers kan kalde en butik med så
få varer for en købmand.
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
OVERSVØMMELSER OG TYFONER 121

OVERSVØMMELSER OG TYFONER
TIDEVANDET FORAN KØBMANDEN I PHA CAU VAN HOLDER KUNDERNE VÆK FLERE
MÅNEDER OM ÅRET. DET BLIVER VÆRRE OG VÆRRE ÅR FOR ÅR.
Valget står stort set mellem Colgate
tandpasta, fem dåser tomater, sojasovs,
lidt slik, lotterikuponer, poser med salt,
et par enorme dåser tørmælk og to mærker
af cigaretter. Da vi besøger familien
ved mørkets frembrud, er gaden dækket
af 30-40 centimeter vand, der er tæt på
at nå op til butikkens gulv. Scooterførere
forsøger at køre igennem den lange
sø, som tidevandet har dannet foran butikken,
men de fleste må give op, når
motoren drukner i saltvandet.
MERE JORDNÆRE DRØMME
Børn hopper grinende rundt i søen. Men
det er alt andet end sjovt for familien
Le Huynh, eftersom butikken ikke har
en eneste kunde, når vandet står højt
på vejen udenfor.
»For fem år siden kunne vandet ikke
nå husets gulv. Nu når det på de værste
dage langt op ad sengestolpen i baglokalet.
Så det er blevet værre. Fra omkring
september til februar er stedet oversvømmet
halvdelen af dagene om morgenen
og om aftenen«, siger familiens kvindelige
overhoved, Huynh Thi Truyen.
Normalt tjener familien omkring
500.000-700.000 vietnamesiske dong
– godt 200 kr. – om måneden på butikken,
men i oversvømmelsessæsonen
falder beløbet til 70 kr. om måneden.
Familien har tillige en rejedam, men
nogle år oversvømmes den også. Når
vandet trækker sig tilbage, strømmer
rejer for 10 mio. dong – mere end 3.000
kr. – ud i havet. »Jeg har ingen finansielle
muligheder for at flytte herfra, så
jeg har ikke noget andet valg end at
blive«, siger moderen. Hendes højeste
ønske er, at hendes eneste datter kommer
på universitetet. Men lige nu er
drømmene mere jordnære: »Jeg ville
ønske, at vejen lå højere«, siger hun.
122 OVERSVØMMELSER OG TYFONER

VIETNAMS MADFABRIK
DRUKNER
Ben Tre og de andre provinser i Mekongdeltaet
står over for en række meget
alvorlige problemer med vand nu
og i fremtiden.
Det første problem er, at vandmængderne
fra den enorme Mekongflod er
ved at svinde ind, fordi kinesere, cambodjanere
og vietnamesere længere
oppe ad floden trækker på vandressourcerne
til landbrug og industri.
Når presset af ferskvand fra floden
bliver mindre, kan saltvandet fra havet
trænge længere op i deltaet, hvor det
forurener landbrugsjorden og grundvandet
med salt. Derfor er der nu en livlig
handel med ferskvand til distrikterne
tættest på havet. I den tørre tid betaler
fattige bønder ublu priser for at få fyldt
store lerkar op med vand fra lastbiler og
transportpramme med rustne tanke.
Det andet problem er, at klimaforandringerne
har fået stormene til at
dreje sydover. Mekongdeltaet oplever
nu kraftige tropiske storme og tyfoner.
»Forsyningen af ferskvand er allerede
nu stærkt truet«, siger Phan Tuan
Thanh, der er vicedirektør for Ben Tres
miljøstyrelse.
»En anden trussel er stormene. Tyfonerne
er begyndt at ramme Ben Tre
på en måde, vi aldrig har oplevet tidligere.
Men havstigninger er den største
trussel på langt sigt. Hvis vandstanden
vokser omkring 50 cm, vil det meste
af Ben Tre være under vand og det vil
ødelægge landbruget her fuldstændig«,
siger Pham Tuan Thanh.
HVER TIENDE BLIVER
KLIMAFLYGTNING
Det er en vurdering, som mange internationale
organisationer deler. Det er
nemlig ganske umuligt at beskytte et
område som Ben Tre – med sine 103
floder – med diger.
Selv mindre havstigninger betyder,
at konsekvenserne af stormfloder og
oversvømmelser bliver langt værre. Og
en havstigning på én meter vil mere
eller mindre sænke Ben Tre i havet.
Mekongdeltaet har allerede fået en
forsmag: I 2000, 2001 og 2002 blev
Mekongdeltaet ramt af omfattende og
usædvanlige oversvømmelser, der kostede
mange hundreder af mennesker
livet. Langt de fleste var børn. Så klimatilpasning
i Vietnam består ikke bare i
at bygge digerne højere. Det består også
i, at hjælpeorganisationer som britiske
OXFAM lærer især børn og kvinder at
svømme.
Det er da heller ikke tilfældigt, at
Danmark har udvalgt netop Ben Tre
som et særligt indsatsområde i det danske
klimaprogram. Det danske program
skal hjælpe de lokale med bl.a. at håndtere
oversvømmelser og indtrængning
af saltvand i landbrugsjorden.
MISTEDE SØNNEN I TYFON
2005 var et frygteligt år for 39-årige
Pham Thi Tuyen og hendes familie. Hun
bor i Da Loc, en lille landsby med 6200
DANSK HJÆLP TIL BEN TRE
Provinsen Ben Tre er et af de steder i
verden, hvor folk bliver hårdest ramt af
klimaforandringer. Derfor har Danida
valgt at give Ben Tre særlig hjælp og
støtte.
Danida finansierer en række pilotprojekter,
der skal hjælpe Ben Tre med
at sikre rent vand, forbedre landbrugets
modstandsdygtighed mod klimaforandringer
og erosion samt beskytte de
lokale mangroveskove.
Danmark støtter Vietnam med 200
mio. kr. til at forebygge og tilpasse sig
til klimaforandringer i perioden 2009-
2013. Midlerne hjælper i Vietnams
arbejde med både at blive mere energieffektiv
og med at beskytte de mest
sårbare områder af landet mod global
opvarmning.
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
OVERSVØMMELSER OG TYFONER 123

PHAM THI TUYEN RÆKKER SIT YNGSTE BARN, NGOC, FREM MOD SIN MAND, TRAN
VAN QUYEN. I BAGGRUNDEN SKIMTES SØNNEN NHAT. ET BARN MANGLER: PHI DØDE
UNDER EN STORM.
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
indbyggere ud til havet i det nordlige
Vietnam.
Som så mange andre steder langs
Vietnams kyst lever beboerne af afgrøderne
fra små overrislede rismarker og
af kartofler og jordnødder fra marker
på størrelse med lilleput-fodboldbaner.
Damme med fisk og rejer supplerer indtægterne.
Men i 2005 fik Da Loc vejret at føle,
og Pham Thi Tuyen blev ramt hårdere
end nogen anden i landsbyen. I juni
skete den første tragedie. Hendes ti år
gamle søn Phi var ude at græsse sin families
vandbøffel langs stierne mellem
rejefarmene i udkanten af landsbyen,
da byen blev ramt af en voldsom tropisk
storm.
Ingen ved, hvad der præcis skete,
men da familie og naboer gik ud for
at lede efter Phi, lå han druknet i en
af rejedammene bag landsbyens gamle
mangroveskov.
Det er et tab, som Tuyen aldrig er
kommet over. Hun kan stadig ikke klare
at se på det store fotografi af sønnen,
der står dækket af et rødt silkeklæde
bagerst i huset. Men året skulle blive
endnu værre. Den 29. september brasede
tyfonen Damrey ind over Vietnams
kyst med hastigheder på op til 133 kilometer
i timen. Tuyen og hendes datter
og dengang blot to uger gamle søn
blev evakueret af myndighederne, mens
hendes mand blev tilbage.
SÅ RØG HUSET OG MARKEN
Den morgen smadrede bølgerne ind
mod det fem meter høje stendige med
stadig stigende kraft og underminerede
det jordfundament, diget var bygget på.
Da en bølge, som ifølge formanden for
byens dige var otte meter høj, kom rullende,
vendte redningsarbejderne sig
om og løb.
Klokken ti brød det lange dige sammen,
og familiens hus blev ødelagt af
storm og rasende hav. Damrey efterlod
fundamentet af huset og lidt af muren
tilbage.
»Vi måtte bo i grisestalden med et
plastikdække i stedet for det tag, der var
blevet revet af. På det tidspunkt følte
jeg, at jeg ikke kunne fortsætte med at
leve«, siger Tuyen. »Der var ikke noget
tilbage. Intet vi kunne leve af«.
124 OVERSVØMMELSER OG TYFONER

Ikke blot var huset væk: Saltvandet fra
havet havde ødelagt familiens 1000 m 2
mark til dyrkning af jordnødder. Mere
end tre år efter er det stadig umuligt at
dyrke noget som helst i den tilsaltede
jord.
I dag er Pham Thi Tuyens familie på
fode igen. De har lejet sig ind på en af
kommunens fælles rismarker, og lever
af afgrøderne fra marken og af grøntsagerne
i baghaven.
SALTET ØDELAGDE MARKERNE
Men landsbyen Da Loc er stadig ikke
kommet sig over konsekvenserne af
Damrey, der satte det meste af kommunen
under vand i fire dage og hvor
oversvømmelserne strakte sig op til fire
kilometer ind i landet.
28 huse blev totalt ødelagt, men et
hjem kan bygges op igen. Derimod er
mange af landsbyens marker stadig
ufrugtbare og ubrugelige, og man kan
AGENT ORANGE DRÆBTE SKOVENE
Vietnamkrigen (1959-1975) krævede ikke
blot enorme ofre blandt vietnameserne.
Også naturen måtte holde for. Omkring
halvdelen af det sydlige Vietnams mangroveskove
blev ødelagt af bombninger,
napalmangreb og ikke mindst 45 millioner
liter af den berygtede plantegift Agent
Orange.
Amerikanske fly sprayede det over bevoksningen
fra lav højde for at få træernes
løv til at falde af. Det skulle gøre det sværere
for de nordvietnamesiske tropper at
gemme sig i den tætte skov.
Agent Orange indeholdt en ekstrem
giftig version af stoffet dioxin og mistænkes
for at være skyld i mange tusind dødsfald
og i fødselsdefekter hos vietnamesiske
børn. Den vietnamesiske regering har
siden genplantet dele af mangroveskovene,
mens anden skov er kommet sig af
sig selv. Enkelte skovområder ligger dog
stadig golde hen.
EN AMERIKANSK ESKADRILLE SPRØJTER GIFT FOR AT FÅ TRÆERNES BLADE TIL AT
FALDE AF OG FORHINDRE VIETNAMESISKE TROPPER I AT SKJULE SIG I SKOVEN.
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
OVERSVØMMELSER OG TYFONER 125

MANGE AF BEBOERNE I DA LOC SUPPLE-
RER DERES INDKOMST VED AT SAMLE
MUSLINGER I DET LAVE HAV.
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
ligefrem se saltet trænge op fra jorden
og lægge sig som fint, hvidt mel på jordoverfladen.
Planter man en kartoffel i
jorden, dør den, så snart den når en vis
størrelse.
Nogle beboere har derfor måttet
tage dyre lån for at dække deres marker
med 60 centimeter frisk, saltfrit
jord, der er købt i andre kommuner.
I mange familier er manden taget til
fjerntliggende distrikter for at finde arbejde
for at skaffe mad på bordet eller
betale af på lånene. 34-årige Tram Thi
Tams mand måtte tage arbejde på en
sukkerrørsplantage 700 kilometer borte
i det nordlige Vietnam for at betale af
på det 10.000 kroners-lån, som familien
tog for at købe frisk jord til at lægge på
deres saltede mark.
Det vil tage ham fem år. I mellemtiden
ser Tam og hendes to børn blot
manden i huset to måneder om året.
»Det er hårdt, når man er et ungt par,
men sådan er livet«, siger hun med et
træt smil.
Da Locs problemer er almindelige i
Vietnam. Landet rammes i gennemsnit
af syv store tropiske storme, eller tyfoner,
om året. De ødelægger – i hvert
fald for en tid – mange hundredtusind
VIETNAM BLIVER SNART EN DEL AF PROBLEMET
Vietnam er et fattigt land, hvor indbyggerne
udleder langt mindre CO 2 end
danskere gør. Hver vietnameser udleder
1,2 ton om året, mens en gennemsnitlig
dansker bidrager med omkring 10 ton om
året – næsten ti gange så meget.
Når det alligevel er værd at holde øje
med Vietnams CO 2 -udledning, skyldes
det, at den vokser eksplosivt. Siden 1990
er landets udledning blevet fordoblet cirka
hvert syvende år, og nu stiger mængden
hektarer landbrugsjord. Men der findes
måder at beskytte sig – til en vis grad –
mod naturens rasen.
MANGROVER BESKYTTER
MOD KLIMAET
Denne søndag eftermiddag i Da Loc vader
en gruppe på 20 kvinder barfodede
flere hundrede meter ud i havet, der
er så lavvandet, at det faktisk er rent
mudder. Hver kvinde bærer på en slags
slæde af træ, som de – når de kommer
af udledninger endnu hurtigere. »I 2010-
2011 regner vi med, at Vietnam går fra et
fattigt land til at blive et middelindkomstland.
Så Vietnam bliver snart en del af
problemet«, siger landedirektør Steve
Price-Thomas fra hjælpeorganisationen
OXFAM. Vietnam planlægger at bygge 13
store kulfyrede kraftværker de næste syv
år for at dække landets voksende behov
for energi, og salget af biler og motorcykler
er eksploderet.
126 OVERSVØMMELSER OG TYFONER

længere ud – sætter sig på for ikke at
synke ned i mudderet, når de graver
efter hjertemuslinger og snegle.
Sådan har de altid gjort. Det nye er
de små, spæde mangrovetræer af typen
Candelia, som kvinderne vader igennem
for at komme ud til muslingebankerne
under mudderet. Her skal Da Locs næste
mangroveskov være.
Byen Da Loc blev som nævnt hårdt
ramt af tyfonen Damrey, men faktisk
kunne den lille by være blevet ramt
endnu hårdere. En stor del af diget er
nemlig beskyttet af et stort velvoksent
område med tæt mangroveskov, der
stopper både bølger og vind. Men en
lang strækning af diget var ubeskyttet
og brød altså sammen under stormens
og bølgernes angreb.
Så siden da har landsbyen med hjælp
fra bistandsorganisationen CARE plantet
mange hundreder hektar mangrovetræer
for at få skabt en bedre naturlig
beskyttelse mod fremtidens tyfoner og
flodbølger.
Tilplantning af mangrover er en af
de bedste metoder til at beskytte en
kyststrækning mod bølger og vind. De
hårdføre træer er tilpasset et liv i tidevandet
og kan klare at få stammer og
rødder dækket af saltvand.
Mangrovetræernes rødder holder
på kysternes jord og sand, så det ikke
eroderer væk, og beskytter samtidig
bagvedliggende landområder mod flodbølger
og vind. Det er globalt set en af
de mest centrale ’teknologier’ (hvis man
kan kalde udplantning af træer det),
når fattige lande skal beskytte sig mod
ekstremt vejr.
GYMNASIEELEVEN
PASSER PÅ TRÆERNE
De nye mangrovetræer ud for Da Locs
kyst er endnu for små til at yde nogen
beskyttelse, men hele landsbyen har i
samarbejde med CARE påtaget sig ansvaret
for at passe og pleje dem.
Fx har 19-årige Tram Thi Giang meldt
sig frivilligt til at lede ’Green Team’, en
gruppe af unge, der blandt andet har
ansvar for at rense mangroverne for rurer
– den slags krebsdyr, som lystsejlere
i Danmark bander langt væk, fordi de
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
OVERSVØMMELSER OG TYFONER 127

OVERSVØMMELSER OG TYFONER
ELSCOOTERE ER BARE IKKE SMARTE NOK
Det virker næsten mirakuløst, at scootere, Scooteren giver vietnameserne frihed til
biler og fodgængere ikke braser konstant at komme rundt, men de er også årsag til
ind i hinanden i storbyen Hanois travle forurening med partikler og røg og klimaskadeligt
CO 2 . En af løsningerne, som
kryds. Der er ingen synlige trafikregler,
og i stedet fletter et virvar af trafikanter regeringen gerne så udbredt, er elektriske
sig ind og ud mellem hinanden i høj scootere, og i mange områder af Vietnam
hastighed.
sælger de små scootere ganske godt.
Man tør næsten ikke tro på, at man som »Især når prisen på olie går op, kommer
fodgænger kan komme levende over vejen.
Men man skal bare gå langsomt over Van Sanh, indehaver af butikken Long
der rigtig mange i butikken«, siger Dang
vejen i konstant hastighed – så svinger Hue i byen Ben Tre City, der kun sælger
scooterne rundt om dig som vand omkring
en sten i bækken.
er nærmere elektriske cykler, og er i
elscootere. De fleste af hans elscootere
For ti år siden var Hanois trafik domineret
af cykler, men nu er scooteren sexede.
mange vietnameseres øjne ikke specielt
det mest anvendte transportmiddel og »Men i stigende grad ligner de almindelige
scootere«, siger indehaveren. En
bilerne sælger bedre og bedre, selv om
regeringen forsøger at holde salget nede hurtig prøvetur på butikkens topmodel
ved hjælp af afgifter, der er næsten lige så afslører dog, at selv hans dyreste model
høje som i Danmark.
er sløv i optrækket og lavet af dårlige
I 1995 var der ét motorkøretøj for hver materialer.
20 vietnameser ifølge Vietnams trafikstyrelse.
Nu er der i alt 26 mio. motorkøretø-
miljøet elscooterne egentlig er. De kø-
Det er også tvivlsomt, hvor gode for
jer, mere end én pr. tre indbyggere. 95 % bes mest af studerende, der bruger dem
af motorkøretøjerne er scootere, og der i stedet for at tage cyklen. Og dermed er
registreres 9000 nye motorcykler om dagen
ifølge Vietnam News.
der ikke vundet meget for miljøet eller
klimaet.
16-ÅRIGE XUAN MENER, AT HENDES ELSCOOTER ER GOD FOR MILJØET. HUN IND-
RØMMER DOG, AT HUN ØNSKER SIG EN RIGTIG MOTOR.
128 OVERSVØMMELSER OG TYFONER

sætter sig fast på bunden af deres både.
Rurerne dræber de spæde træer og er en
stor årsag til, at det er svært at plante en
mangroveskov. Erfaringerne viser ifølge
CARE, at 90 % af de spæde planter dør
af storme eller rurer-angreb i løbet af
det første år.
Så nu står gymnasieeleven Giang og
hendes jævnaldrende kammerater en
gang om ugen i mudderet – iført blå
uniforms-T-shirts med påskriften Green
Team – og skraber rurerne af med håndkraft.
»Jeg elsker at gøre det!«, siger
hun under en kort pause fra det hårde
arbejde.
»Mangroverne er vigtige, for når de
vokser sig store, så kan de beskytte os
mod havet, når den næste storm kommer.
Og den kommer. Helt sikkert. Når
man ser, hvordan folk sprøjter kemikalier
op i luften, så må der komme en ny«,
siger hun. »Forestil dig, at nogle enkelte
gør noget, der rammer mange andre.
Det kan gøre mig temmelig vred!«, siger
den idealistiske gymnasieelev.
Landsbyen har nu i fællesskab plantet
120 hektar mangroveskov, og 80-85
% af mangrovetræerne overlever. Arbejdet
er besværligt, men træerne skal nok
vise deres værd. Bl.a. er skovene et godt
levested for rejer, fisk og andre dyr, som
landsbyen kan få økonomisk gavn af.
Hjælpeorganisationen CARE insisterede
fra starten på, at projektet skulle
være demokratisk og forankret i landsbyens
fællesskab, frem for den almindelige
fremgangsmåde, hvor myndighederne
hyrer professionelle til at plante
mangroverne.
Det har sikret, at hele byen er involveret
og føler, at de har ansvar og
medejerskab. Projektet er således blevet
en model for, hvordan man skal sikre
succes andre steder.
HÅRDT RAMT, MEN
GODT RUSTET
Selv om Vietnam har mange andre problemer,
så er den danske ambassadør i
landet Peter Lysholt Hansen ikke i tvivl.
»Jeg mener, at klimaforandringerne er
den største udfordring af alle«, siger
han. »Fortsat reduktion af fattigdom er
også en hel central udfordring for Vietnam.
Men det her er et spørgsmål om
at prøve at forebygge, at en stor del af
deres vækst går i stå«.
Heldigvis er Vietnam et land, der
ifølge den danske ambassadør og mange
ngo’er faktisk tager truslen fra klimaforandringerne
meget alvorligt: Det
kommunistiske styre har gjort det til et
af hovedfokusområderne de næste år,
og er – med betydelig støtte fra Vesten
– langt fremme med detaljerede planer
for, hvordan klimaforandringerne skal
håndteres.
Men samtidig er Vietnam et land, der
godt nok er blandt verdens fattige, men
som bliver rigere i rekordfart. »Vietnam
er verdensmestre i fattigdomsbekæmpelse«,
som OXFAM’s landechef, Steve
Price-Thomas, siger det. »I nogle opgørelser
er Vietnam det land i verden, der
har haft mest succes med at reducere
fattigdom. Det er gået fra at have 58
% fattige i 1992 til 16 % i dag«, siger
han.
Lande, der bliver rigere, har også
langt bedre muligheder for at tilpasse
sig klimaforandringer. Det har fået nogle
kommentatorer til at argumentere for,
at vi ikke behøver at gøre så meget for
at stoppe den globale opvarmning. For
i fremtiden har selv fattige lande flere
penge til at afbøde nogle af de negative
effekter fra den globale opvarmning.
Men det argument køber Steve Price-
Thomas ikke.
»Vi kan ikke vælge at lade stå til, for
klimaforandringerne betyder, at selve
motoren i Vietnams vækst går i stå. Motoren
er landets meget produktive landbrug
og mange små fødevarevirksomheder,
og hvis man fjerner folks mulighed
for at skabe en god indkomst fra jorden
og havet, så fjerner man væksten«, siger
han.
OVERSVØMMELSER OG TYFONER
OVERSVØMMELSER OG TYFONER 129

TØRKE
NEDBRYDNING
PROJEKTER
KENYA: |
TØRKEN SPREDER SIG
Manglen på vand og træer breder sig i Kenya. Ude ved kysten dør korallerne.
Den vigtigste afgrøde majs visner hen i områder, der før havde rigeligt med
regn. Kenyanerne kæmper på mange fronter mod naturfænomener, der ikke
længere kan henføres til guderne.
‘My God is able’ – min Gud er dygtig
– står der på den ældre kvindes taske.
Men Gud har fået nye udfordringer
her på grænsen mellem Machakos- og
Makueni-distrikterne i det sydøstlige
Kenya. Og det er derfor, at den ældre
kvinde med den gudfrygtige taske står
under træerne ved lagerbygningen i
Kola og venter på, at det bliver hendes
tur til at få udleveret nødhjælp.
Ligesom de hundreder af andre
kenyanere, der har søgt skygge for den
brændende sol, er hun ikke vant til at
stå i kø for at få mad.
Vi er i udkanten af det, der normalt er
Kenyas frugtbare højland: i 1500-1600
meters højde, hvor varmen sjældent er
ulidelig, regnen ofte rigelig, og høsten
derfor sjældent slår fejl.
KVINDERNE STÅR OFTE I KØ I TIMEVIS, FØR
DE KAN FÅ UDLEVERET EN SÆK MAJS.
Eller sådan var det i hvert fald indtil
omkring årtusindskiftet. Siden har kenyanerne
kun haft én rigtig god høst – i
2006.
Omkring årsskiftet 2008-2009 gik
det helt galt. Den såkaldt ’korte regn’
var kortere end normalt, og sluttede
allerede i begyndelsen af december – i
stedet for efter jul. Det betød, at millioner
af kenyanere havnede på eller
under sultegrænsen.
GUDS VILJE ELLER
MENNESKETS CO 2
De seneste år har regeringen uddelt
nødhjælp maksimalt to gange i dette
område mellem nytårs-høsten og den
næste høst i juni-juli, men i 2009 skete
det op mod 15 gange. Allerede her i
januar er man oppe på fjerde gang. »Vi
plejede jo at klare os selv«, siger flere
af de kvinder, vi taler med.
OG DÅRLIG HØST |
AF MANGROVE |
MED PLANTNING AF TRÆER
TØRKEN SPREDER SIG 131

SUDAN
ETIOPIEN
Kenya
0 100 200 km
Lodwar
Lake Turkana
UGANDA
Lokichar
SOMALIA
TØRKEN SPREDER SIG
Kisumu
Mount
Elgon
(4321 m)
TANZANIA
Kitale
Eldoret
Nyahururu
Kericho Nakuru
Lake Naivasha
Lake
Baringo
Naivasha
Nairobi
Mount Kenya
(5199 m)
Mt. Nakuru
(3995 m)
Kilimanjaro
(5895 m)
Nyumbani
Kasunguni
Garissa
Mombasa
Mokowe
Lamu
Ækvator
Paté
Malindi
DET
Kwetu
INDISKE
Mombasa OCEAN
Marine Park
Pemba
Kvinderne virker nærmest vantro over
for, hvad der dog sker med vejret i disse
år, men kobler det ikke til menneskeskabte
klimaændringer. Det er ’Guds
vilje’, mener de.
Underdirektør Shadrack Mutavi fra
det kenyanske landbrugsministerium
hælder ligesom videnskaben mere til
at lægge ansvaret på udledningen af
drivhusgasser. Temperaturerne er de
seneste årtier steget overalt i Kenya,
og i denne del af landet er tørkeperioderne
blevet hyppigere og længere. I de
kommende årtier vil vejret blive endnu
mere uforudsigeligt og dårligere egnet
til landbrug, ifølge FN’s Klimapanel (
27) og regional klimaforskning.
Mutavis regering skal denne dag
distribuere 55 sække med 90 kg majs
i hver. De skal fordeles til 500 af områdets
12.000 beboere: det er foreløbig
kun de ældre, de syge, de enlige mødre
og familier med babyer, der har ret til
nødhjælp.
132 TØRKEN SPREDER SIG

MAJSEN VOKSER BAGLÆNS
Nødhjælpen falder på et tørt sted. Det
bliver tydeligt, da vi drejer fra hovedvejen
og ud ad de støvede, bumpende jordveje
mod landsbyerne. Majsen er så indtørret,
at den ikke er blevet til egentlige
kolber. »Den er gået helt i sig selv. Den
vokser nærmest baglæns«, som Danidas
landbrugskonsulent i området, agronom
Niels Bonnerup udtrykker det.
Shadrack Mutavi fra Landbrugsministeriet
supplerer: »Det er svært at forestille
sig, men før i tiden var her grønt,
og folkene, man mødte, havde smil og
glimt i øjet. Nu er her vissent, og gløden
i folks blikke er slukket«.
Han har ret. Frustrationen lyser ud af
de folk, der trasker rundt på den røde
jord og samler de tørre majsstængler for
at give dem til kvæg, geder og høns.
I Danmark er formålet med at dyrke
majs netop at producere foder til husdyrene,
men her er det den vigtigste
afgrøde – ikke blot hovedingrediens i
nationalretten ugali, men selve fundamentet
for det daglige brød. Flere har
derfor måttet droppe en egentlig frokost
– morgenmad har man sjældent
råd til herude – og mange får nu kun
ét hovedmåltid om dagen.
SVÆRT AT FÅ ARBEJDE
Murikali Nzuve er en af dem, der trisser
af sted med et bundt vissengule majsstængler
på ryggen. Hun er 30 år, men
ser ældre ud, måske fordi hun skal forsørge
tre små drenge og en pige, og ikke
længere har nogen mand.
Nzuve har endnu ikke ret til nødhjælp,
fordi hun er flyttet hjem til sine
forældre, der stadig kan arbejde. Familien
overvejer som så mange andre at
rykke til Nairobi.
Her tror de, at det er nemmere at
finde job og mad, men virkeligheden
er ofte, at de ender i endnu større fattigdom
i hovedstadens slumkvarterer,
der er hårdt plaget af forurening, sygdomme
og kriminalitet.
Foreløbig bliver Murikali Nzuves familie
i Makueni-området og forsøger at
få forskellige småjobs i forbindelse med
MURIKALI NZUVE ER ENLIG MOR MED FIRE MUNDE AT MÆTTE, MEN DE TØRRE MAJS-
STÆNGLER KAN IKKE BRUGES TIL MENNESKEFØDE. KUN TIL HUSDYRENE.
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 133

TØRKEN SPREDER SIG
VEJRET I KENYA – NU OG I FREMTIDEN
Kenyas areal er 583.000 km 2 – cirka 13½
gange Danmark. Landet ligger ved Ækvator
og har tropisk klima.
Den næststørste by Mombasa ved
kysten har gennemsnitstemperaturer på
22-30 grader, mens den højereliggende
hovedstad Nairobi har 14-25 grader.
Landet har to regntider: ’den lange
regn’ fra april-juni og ’den korte regn’ fra
oktober-december. Den korte regn var
indtil for nylig ikke så meget kortere end
den lange, og var i øvrigt en af de mest
forudsigelige sæsonfænomener på planeten.
Det er den ikke mere.
Siden 1950’erne er temperaturen i Kenya
steget lidt mere end en halv grad, og den
vil fortsætte støt opad de kommende årtier.
Ifølge nogle modeller vil det være op
mod tre grader varmere ude ved kysten
i år 2100.
Nedbørsmønsteret er langt fra så entydigt.
Faktisk regner forskerne med, at der
i dele af Kenya (og Østafrika generelt) vil
komme mere regn – i modsætning til langt
de fleste andre tropeområder på planeten
( 84).
I den sydlige del af landet omkring
Nairobi vil man dog få mindre regn, og
udtørring af gletsjerne på Mount Kenya
og Mount Kilimanjaro vil bidrage til vandmanglen.
Til gengæld vil man måske få
mulighed for at dyrke æbler og pærer på
de snart frostfri bjergsider.
Stort set alle andre steder i landet vil den
større variation i vejret og de flere ekstremer
gøre det sværere at dyrke afgrøder
– særligt på de 80 % af Kenyas areal, der
allerede i dag er tørt eller halvtørt.
Lavlandssygdomme vil kravle op i højlandet.
Malaria er allerede fundet tæt på
Nairobi. Og ude ved kysten vil kraftigere
storme og havstigninger ikke kun blive en
trussel mod lokalsamfundene, men også
mod turismen.
Kilder: FN’s Klimapanel, Verdensbanken,
UNEP m.fl.
UDTØRRING AF GLETSJEREN PÅ MOUNT KILIMANJARO BIDRAGER TIL DEN VAND-
MANGEL I ØSTAFRIKA, DER VIL RAMME BÅDE MENNESKER OG DYR.
134 TØRKEN SPREDER SIG

anlægningen af den vej, der skal bygges
herude.
I øjeblikket er det dog kun de mest
sejlivede, der kan blive hyret. De skal
rydde vejsiderne for små genstridige
træer og buske og grave grøfter. Hårdt
arbejde, når der er 30-35 grader i skyggen,
især når skygge næsten er ikkeeksisterende.
Og med det store udbud
af arbejdskraft, kan vejfirmaerne presse
lønnen, så man skal arbejde meget hurtigt
for at tjene til dagen og vejen.
VANSKELIGERE AT SKAFFE VAND
Tørken gør, at familierne her også skal
bruge længere tid på at skaffe vand. Vi
standser ved en såkaldt vandkiosk – et
skur med en vandmåler og rørføring fra
et vandreservoir, der normalt forsyner
4000 mennesker med vand.
Men vandkiosken er lukket, for reservoiret
er næsten tørret ud – vandstanden
er nede på halvanden meter mod
normalt ti. Et par drenge står med et
par pinde og kroge – »for at få nogle
fisk op, inden de dør«.
Varmen og den lave vandstand medfører
et mere koncentreret indhold af
skadelige stoffer i vandet. Men kvinderne
fylder vanddunkene alligevel – de
koger vandet, når de har gået de fire
kilometer hjem. Besværligt, men ikke
så besværligt som at gå yderligere seks
kilometer til næste vandreservoir.
Nogle af kvinderne balancerer ikke
blot med de 20-liters-dunke på hovedet,
men fletter også samtidig snore af
plantefibre. De var tidligere blot til pynt,
men er nu blevet en økonomisk nødvendighed
for mange. Opkøbere giver typisk
knap 30 kenyanske shilling – omkring
2 kr. – per snor, og det er svært at
nå at lave mere end en-to om dagen.
»Bare det at hente vand er nærmest
et fuldtidsjob her nu, så kvinderne arbejder
hårdt, når de samtidig skal flette
snor og passe afgrøderne og deres familie«,
fortæller Shadrack Mutavi fra
Landbrugsministeriet.
NOBELPRIS FOR
TRÆPLANTNING
I 1977 plantede den kenyanske professor
Wangari Maathai et træ i sin baghave
og startede dermed græsrodsbevægelsen,
der senere blev kendt som
Green Belt Movement.
Siden er mere end 40 millioner
træer plantet i Kenya, og bevægelsen
har bredt sig til mere end 30 lande på
kontinentet. Kernen i den er et forsøg
på at oplyse kvinder (der udgør 70 %
af bønderne i Afrika) om forbindelsen
mellem jorderosion og dårlig sundhedstilstand
– og dermed om fordelene ved
at plante træer.
’Afrikas Moder Træ’ Maathai fik i
2004 Nobels fredspris for at kæmpe
for miljøet i en tid, hvor Kenyas regime
i bedste fald var ligeglad og i værste
fald forfulgte grønne aktivister som
hende.
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 135

TØRKEN SPREDER SIG
KORRUPTION I KENYA
Ligesom i andre lande i Afrika bliver Kenyas
bestræbelser på at få det internationale
samfund til at finansiere klimatilpasning
og anden udviklingshjælp vanskeliggjort
af megen korruption og ulighed.
Kenya ligger helt nede omkring nummer
150 ud af 180 på Transparency
Internationals antikorruptions-indeks
(Danmark er i top 3), og der går dårligt
en uge uden, at medierne kan afsløre nye
skandaler.
Da majsprisen i begyndelsen af 2009
blev tredoblet i en usædvanlig slem fødevarekrise,
skyldtes det fx ikke kun vejret
og slagsmålene mellem nogle af Kenyas
stammer efter valget et år forinden. Problemerne
kunne også henføres til, at politikere,
embedsmænd og forretningsfolk
havde solgt majs til Sydsudan med stor
profit.
Mange eksperter forstår heller ikke,
hvorfor nogle politikere har skrevet under
på at udleje 40.000 hektar af Kenyas mest
frugtbare jord ved Tana River, så oliestaten
Qatar kan dyrke fødevarer derude.
Korruptionssagerne bliver sjældent undersøgt.
Og bliver de det, lægges der så
mange begrænsninger på, at det reelt er
umuligt at udpege de ansvarlige.
Et eksempel er kommissionen, der i
2008-09 skulle lede efter næsten en milliard
kroner, der var forsvundet fra en
international fond til ofre for hiv/aids,
malaria og tuberkulose. Den fik at vide,
at den ikke måtte udspørge hverken nuværende
eller tidligere sundhedsministre
eller topembedsmænd.
Selv når man holder sig inden for lovens
rammer, er det en usædvanlig god
forretning at være politiker i Kenya. Parlamentsmedlemmerne
er med deres skatteog
momsfrihed og en lang række andre
frynsegoder blandt de højst lønnede i
verden.
Den reelle månedsløn er tæt på 80.000
kr. – i et land hvor gennemsnitsindkomsten
ligger omkring 300 kr. Denne store
forskel mellem rig og fattig ser donorerne
af udviklingshjælp meget gerne bragt
ned.
136 TØRKEN SPREDER SIG

Hvad laver mændene så, spørger vi
Mutavi og hans kollega bryder ud i en
høj latter, der nok er hjertelig, men også
virker som om et udslag af en flov smag
i munden: »Mændene vil sikkert sige, at
de hjælper kvinderne med at organisere
arbejdet, så det bliver udført mere effektivt«,
siger Mutavi.
Han tilføjer, at sandheden nok nærmere
er, at en stor del af mændene ikke
laver så forfærdelig meget – et billede,
der er velkendt flere andre steder i
Afrika.
SAND HOLDER PÅ VAND
I den nærliggende landsby Kasunguni
har mændene bygget en meget brugbar
dæmning – med rådgivning og finansiering
fra blandt andet Danmark. Det
er en såkaldt ’sanddam’ – en dæmning,
der i regntiden sørger for, at noget af
vandet holdes tilbage og siver ned i
sandjorden.
Sandet filtrerer vandet og sørger for,
at det er langt renere end i et åbent
reservoir, og så har beboerne vand nok
til, at både de selv og husdyrene kan
komme gennem tørtiden. Medmindre
den bliver ekstremt tør.
Det ser næsten surrealistisk ud, at
landsbyens kvinder står i kø med vanddunke
rundt omkring et hul i det udtørrede
flodleje. Men den er god nok.
En meter nede kan de skrabe sandet af
siderne, så der siver lidt vand ud. Vandet
opsamles i en stor kalabas-frugtskal
og hældes over i en 20-liters-dunk, som
det tager knap en halv time at fylde.
»Og vandet er helt klart. Se selv«, viser
Mugni Makau.
Sanddæmningen hjælper Kasunguni
gennem den krise, landsbyen ellers var
havnet i, fordi dens vandtank har været
tom i et halvt år. Som så mange andre
småsamfund i området fik Kasunguni
tidligere vand fra Afrikas højeste bjerg
Kilimanjaro lige over grænsen til Tanzania
knap 200 km herfra. Men efterhånden
som gletsjeren på toppen af
Kilimanjaro udtørrer, prioriterer myndighederne
leverancerne til befolkning
og industri i de større byer.
Vandet fra hullet i flodbunden har ikke
kunnet afhjælpe den fejlslagne høst.
SÅKALDTE SANDDAMME KAN SØRGE FOR RENT DRIKKEVAND I TØRTIDEN. HER HEN-
TER KVINDER FRA KASUNGUNI-LANDSBYEN FORSYNINGER.
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 137

TØRKEN SPREDER SIG
TØRKE TVINGER DYR TÆTTERE PÅ MENNESKER
Kenyas dyr mærker også tørken. Mange
af de bær og andre frugter, som bavianer
og andre aber plejer at spise, bliver indtørrede
uden tilstrækkelig næring.
Det betyder, at aberne bliver frækkere,
mere tilbøjelige til at gå i køkkenhaver
og i det hele taget komme tættere på
mennesker.
Også større dyr bliver påvirket. Fx
tvinger tørke stadig oftere elefanter til at
ændre vandreruter, så de kommer i karambolage
med landsbyer – hvor mennesker
forsøger at skræmme dem væk
eller skyde dem.
Ifølge FN’s Klimapanel ( 27) er det en
tendens, der vil brede sig, og som er medvirkende
til, at 25-40 % af Afrikas dyrearter
– herunder zebraen – risikerer at gå
stærkt tilbage eller uddø inden 2100.
Problematikken fører ikke kun til flere
konflikter mellem dyr og mennesker,
det kan også resultere i nye, alvorlige
sygdomme: Hiv/aids sprang fra aber til
mennesker, da de kom for tæt på, og smittekilden
til SARS var efter alt at dømme
kinesiske desmerdyr.
I Kasunguni er det ikke kun majsen, der
hænger med hovedet. Også bananerne
ser skidt ud, og ifølge landsbyens beboere
er selv den tørkestærke mango både
mindre og mindre saftig i år.
KLIMA ER BUZZWORD
Formanden i Kasunguni, 67-årige Steven
Kitela, opsummerer situationen på
landsbyens relativt skyggefulde torv: Da
han var barn, var der næsten aldrig tørke.
Der var nok vand og mad, og både
mennesker og dyr var sunde. Og nu er
det lige omvendt, fortæller Kitela.
Formandens fremstilling af vejret
før og nu er noget forenklet, formentlig
også fordi ’climate change’ er blevet
det nye og helt store buzzword i den
internationale udviklingshjælp. Kan du
henføre dine problemer bare delvist til
et ændret klima, har du større chancer
for at få penge fra de rige lande. Men
138 TØRKEN SPREDER SIG

vejrstatistikkerne bekræfter, at Kitelas
udlægning nok er overdrevet, men langt
fra grebet ud af det blå. Især hans pointe
om, at man ikke længere kan sætte
sin lid til regntiden underbygges af statistikkerne.
Bønderne risikerer, at regnen kommer
tidligere end det, der engang var
normalt – og drukner deres afgrøder.
Eller at den slutter alt for tidligt – og
dermed ikke modner deres afgrøder
tilstrækkeligt.
De seneste års ustabile klima og
manglende regn har også gjort det sværere
for indbyggerne i Kasunguni at få
gang i alternativer til det traditionelle
og enstrengede landbrug.
KAMP FOR FLERE TRÆER
Kasunguni havde med hjælp fra Danmark
og andre internationale donorer
oprettet en lille træplantnings-forretning
i 2006. Men selv om indbyggerne
havde lyttet til eksperternes råd og valgt
relativt tørkeresistente arter, blev de alligevel
ramt af klimaet. De små træer
blev angrebet af termitter, der også tørstede
og derfor gik målrettet efter alt
grønt for at finde væde.
På trods af termitterne lykkedes det
for Kasunguni at få produktionen til at
stige cirka 5 % fra 2007 til 2008, hvor
man solgte næsten 3500 små træer til
10 shillings – godt 70 øre – per stk. Folk
i området køber og planter træer, fordi
kampagner fortæller, at det kan betale
sig: rødderne modvirker erosion og
holder på vandet, og er der nok træer,
tiltrækker det også regn.
Den form for miljøoplysning er ofte
alfa og omega, bare for at få folk til at
lade være med at fælde de få tilbageværende
træer. Det konstaterer vi dagen
efter på de hullede og bumpede veje fra
Makueni-distriktet til landsbyen Nyumbani
i nabodistriktet Machakos.
TRÆPLANTAGE TIL UDDANNELSE
Jo længere vi kommer ned fra højlandet,
jo flere bunker med trækul ligger ved
TRÆKUL ER BILLIG OPVARMNING, OG DE FATTIGE KAN TJENE PÅ AT SÆLGE DET. MEN
DET SKADER BÅDE SUNDHED, MILJØ OG KLIMA.
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 139

TØRKEN SPREDER SIG
ROCKSTJERNER MOD TØRKE
SIR BOB GELDOF HAR BL.A. FÅET RIGE
LANDE TIL AT EFTERGIVE GÆLD.
vejsiderne. Trækul er træ, der er varmet
kraftigt op, så det bliver mere effektivt
som brænde. Her i Afrika produceres det
imidlertid ofte på en primitiv facon, der
både er sundhedsskadelig og ineffektiv,
og en stor sæk indbringer kun 200 shilling
– cirka 15 kr.
»Men folk har intet andet valg, når nu
høsten er slået så meget fejl«, fortæller
Philip Ndichu fra den lokale ngo GEM
(Global Environmental Management
Educational Centre).
GEM er en af initiativtagerne til et
nyt og usædvanligt projekt, der forsøger
at løse flere af Afrikas store problemer
på én gang: Landsbyen Nyumbani huser
børn, der har mistet deres forældre til
aids, og samtidig producerer den både
træer og fødevarer på en bæredygtig
facon.
Sidste gang Kenya for alvor oplevede sult
var i 1984-85. Tørken havde fat i hele Østafrika.
Det var værst i Etiopien, og tv-billeder
af underernærede børn derfra satte
gang i det første verdensomspændende
velgørenhedsinitiativ fra rockmusikere.
Det var Boomtown Rats-sangeren Bob
Geldof, der blev både rørt og oprørt, og
som samlede sangere som George Michael,
Sting og U2’s Bono i Band Aidprojektet.
Deres sang ’Do They Know
It’s Christmas’ blev nummer et op til jul
1984 og er stadig den næstmest solgte
single i Storbritannien nogensinde.
Siden fulgte kolleger over hele i verden
trop. I USA hed bidraget ’We Are
the World’ og i Danmark ’Giv en hånd
til Afrika’. 13. juli 1985 arrangede Bob
Geldof det, der stadig anses som den
største livekoncert nogensinde, Live Aid
i London og Philadelphia.
I alt indsamlede Geldof & co. mere end
halvanden mia. kr. til etiopierne i 1984-
85, og han blev adlet for indsatsen. ’Sir
Bob’ og andre velmenende rockstjerner
har siden gentaget initiativet flere gange,
og bl.a. fået rige lande til at eftergive afrikanske
landes gæld.
Nyumbani har plantet mere end 30.000
Melia volkensii-træer i en plantage i tilknytning
til landsbyen. Arten er ikke
blot tørkestærk, men også hurtigvoksende
og meget velegnet som møbeltræ.
Plantagen kunstvandes med en
pumpe, der er drevet af en solfanger, og
som trods prisen på 1,2 mio. shilling er
tjent ind på under et år – for alternativt
skulle man have brugt samme beløb på
brændstof til en dieselpumpe.
Om fem-seks år kan man begynde at
høste og sælge træerne. Pengene skal
blandt andet bruges til at finansiere de
forældreløse børns videreuddannelse
på college. Fem-seks år er noget nær en
evighed i afrikansk perspektiv og normalt
en helt urealistisk tidshorisont.
Men en amerikansk rigmand har set potentialet,
og har sponsoreret plantagen.
140 TØRKEN SPREDER SIG

ØKOLOGI SÆLGES I BLIXENS BY
Nyumbani dyrker også andre arter, der
kan klare sig i fremtidens varmere og
mindre regnfulde klima. Fx Moringatræer,
der ligesom landsbyen kan løse
flere problemer på én gang:
Man kan bruge de tørrede frø til at
rense beskidt vand med. Man kan også
presse frøene – så får man behenolie,
der er rigtig god til at smøre ure og
andet finmaskineri. Og endelig er dens
blade meget næringsrige: der er mere
C-vitamin end i citroner og mere kalium
end i bananer. Dermed kan den
gøre de forældreløse børn, der selv er
hiv-smittede, mere modstandsdygtige,
fortæller Philip Ndichu.
Landsbyen har også olieplanter som
kristpalme og purgernød, som kan bruges
til biobrændstof. Og så dyrker de
MASAIERNE OG GASSERNE
De kalder os iloridaa enjekat – ’dem, der
spærrer deres prutter inde’ – fordi vi går
i bukser. Men nu må masaierne sande,
at det ikke er alle gasser, som den hvide
mand spærrer inde. CO 2 og andre drivhusgasser
er medvirkende til, at mange
af de områder, som masaierne tidligere
kunne opdyrke, er blevet for tørre, og
eftersom regeringen har lagt begrænsninger
på deres traditionelle nomadeliv,
har de ikke længere mulighed for at flytte
sig. En rapport fra den britiske ngo OX-
FAM fra 2008 vurderer ellers, at resten af
Afrika ville kunne bruge masaiernes erfaringer
i kampen mod klimaændringerne.
Masaierne har i århundreder flyttet sig fra
de allertørreste områder og fundet andre
steder, der ved første øjekast kunne synes
lige så tørre, men hvor de alligevel kunne
finde vand og drive landbrug.
MASAIER HAR I ÅRHUNDREDER FUNDET MÅDER AT DYRKE AFGRØDER PÅ I ME-
GET TØRRE OMRÅDER. HER ER DE MED GEDER NÆR GRÆNSEN TIL TANZANIA.
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 141

TØRKEN SPREDER SIG
en række økologiske fødevarer sammen
med folk fra de nærliggende landsbyer
– der derved også får glæde af projektet.
De økologiske produkter kan typisk
sælges til en merpris på 25-30 %. Men
det kræver en vis mængde at få opkøberne
til at køre helt herud fra Nairobi,
for det er primært i hovedstadens velhavende
kvarterer, at folk har råd til
økologi.
Størst afsætning er der faktisk i forstaden
Karen, hvor den danske forfatter
Karen Blixen boede fra 1914-31 (allerede
før da hed området dog Karen)
Også turistområderne på kysten er dog
begyndt at efterspørge økologi.
BLEGNEDE KORALLER
Koralrevene er de største levende strukturer
på kloden. De udgør blot 0,1 % af
havbunden, men er hjemsted for en tredjedel
af alt marint liv. Dermed overgås de
i biodiversitet kun af regnskoven.
Revene var truede, allerede inden den
globale opvarmning slog igennem. Ikke
kun af forurening og for megen turisme
inde ved strandene og på selve revene,
men også af de lokales aktiviteter, blandt
andet fiskeri med dynamit og cyanid.
Men igen forværrer klimaforandringerne
situationen. Der vil komme højere
vandstand og flere storme, så der bliver
skyllet mere sediment og grus ud fra kysterne.
Værst på længere sigt er, at der
KORALLERNE DØR
Ude ved kystbyen Mombasa mærker
man også klimaændringerne, men
foreløbig har de knap så drastiske implikationer
som i de tørrere områder
inde i landet.
Den veludviklede turistindustri betyder,
at levestandarden er noget højere
– i hvert fald i de perioder, hvor der
ikke er uro i landet – og der er generelt
flere alternativer til landbrug. Turistindustrien
frygter dog fremtidens klima,
ikke mindst fordi et af dens største trækplastre,
koralrevene, rammes af den globale
opvarmning. En tur under vandet
i Mombasa Marine Park er allerede i
dag ikke den farvestrålende oplevelse,
man havde ventet. Flere steder er det
faktisk som at svømme rundt i en sorthvid
film.
Korallerne er blegnet, og i stedet for
at lyse op i alle regnbuens farver er de
helt hvide eller allerede overgroet med
alger. Koraller bleges naturligt hvert år
lidt i den varmeste tid i marts-april, men
denne type blegning er mere alvorlig og
varer ved.
Blegningen kan blandt andet henføres
til de varme havstrømme, der de
seneste år har gjort skade på mange
af verdens koralrev. Og så hjælper det
heller ikke, at meget af indholdet fra
Mombasas kloakker flyder urenset ud i
havet, og at hotellerne langs kysten lukker
svømmebassin-klor ud. Også her er
miljøproblemerne altså en kombination
af traditionel forurening og klimaændringer.
Når korallerne dør, forsvinder
mange af fiskene, der var en del af
økosystemerne. Det er ikke kun trist for
kommer mere alvorlige episoder med
den såkaldte El Niño og andre varme
havstrømme, der bleger eller dræber
korallerne.
Hertil kommer, at det forhøjede indhold
af CO 2 i atmosfæren ændrer havets
kemiske sammensætning, så det generelt
bliver mindre egnet til at leve i.
Havenes pH-værdi falder, de bliver
mere sure, og så bliver det sværere for
korallerne at skaffe tilstrækkeligt calciumkarbonat
til at danne eller gendanne deres
kalkholdige skeletter.
Ifølge forskerne vil denne forsuring
af havene også ramme meget andet liv
under overfladen.
142 TØRKEN SPREDER SIG

DENNE KENYANSKE HAWKFISH ER BLANDT DE MANGE ARTER, DER RAMMES, NÅR
KORALLER BLEGES AF HØJERE TEMPERATURER.
turister med snorkler og dykkerudstyr,
men også for den naturlige beskyttelse
af kysten mod storme eller tsunamier –
og for de lokale fiskere.
Fiskerne kan også fortælle, at man
ikke længere kan regne med, at havet
er roligt i den såkaldt ’rolige tid’ mellem
den korte regn og den lange regn – nordøstmonsunen
og sydøstmonsunen.
Monsunerne flytter sig ofte, nogle
gange flere uger. I det hele taget er klimaet
også her på kysten blevet langt
mere uforudsigeligt. Og så er det blevet
varmere. Som Yunus Aboud, formand
for en af fiskernes organisationer, udtrykker
det: »Det er som om, at solen
er kommet tættere på«
OVERFISKERI GØR DET VÆRRE
Fiskerne i Mombasa og kystens anden
store by Malindi skyder skylden for
nedgangen i deres fangst på klimaændringerne.
Fiskerne fanger nu typisk
1-2 kg fisk om dagen mod 4-5 kg for
få år siden. »Men her er hovedårsagen
altså overfiskeri«, fastslår marinbiolog
David Obura.
David Obura har taget Ph.D. og mastergrad
i USA i klimaændringers indflydelse
på koraller og kystsamfund.
Han er koordinator for Corcio (Coral
Reef Degradation in the Indian Ocean),
der blandt andet samarbejder med De
Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) om at
sikre kysten her bedre mod de storme
og havstigninger, der kan skabe erosion
og oversvømmelser i flere lavtliggende
landsbyer og hotelområder.
Obura er desuden højt placeret i den
internationale miljøorganisation IUCN
(International Union for Conservation
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 143

TØRKEN SPREDER SIG
CIVILISATION DØDE AF
VANDMANGEL
Det er ikke første gang, at indbyggere
i Kenya døjer med livstruende
vandmangel. Få km syd for Malindi på
Kenyas kyst kan man se ruinbyen Gedi
– resterne af en højtstående islamisk
civilisation, der især i 1400-1500-tallet
handlede Mingvaser med kineserne
og glas med perserne, og som havde
toiletter med skyl.
I 1600-tallet forlod de 2500 indbyggere
stedet. Ingen ved præcis hvorfor,
og indtil for nylig har man gættet på, at
de følte sig truet af de kannibalistiske
Zimba’er og andre stammer. Men nyere
forskning tyder på, at den primære
årsag var, at byens brønde udtørrede.
of Nature). Han er medforfatter til underrapporter
til FN’s Klimapanel, og har
været med i Kenyas officielle delegation
til flere klimamøder.
Og så er han en ildsjæl, der bruger
en del tid på at omskole bønder og fiskere
til alternativer til deres traditionelle
levevis. »Den form for tilpasning
er nødvendig, fordi Afrika har så svag
en stemme i de internationale klimaforhandlinger,
og fordi vi ikke kan vente
på, at de rige lande udvikler teknologier,
der begrænser deres CO 2 -udslip
tilstrækkeligt«, siger Obura.
Han forsøger som stadig flere repræsentanter
for klodens fattigste lande at
få de rige lande til at investere mere i
projekter, der sikrer de lokales overlevelse.
I øjeblikket putter de rige næsten
udelukkende CO 2 -relaterede penge i
såkaldte CDM-projekter ( 72), der kan
godskrives på deres egne CO 2 -regnskaber,
så de ikke skal skrue så meget ned
for forureningen derhjemme. »Nogle af
de industrialiserede landes CO 2 -penge
bør i stedet bruges til direkte at afbøde
de skader, som deres CO 2 -udledning
har forvoldt i de fattige lande«, mener
David Obura.
Han henviser til, at Kenyas CO 2 -udslip
ligger helt nede på 0,3 ton pr. indbygger
– mod eksempelvis Danmarks
godt 10.
SUCCES FOR HAVBRUG
I landsbyen Entwapa en halv times
kørsel nord for Mombasa finder vi et
eksempel på, at nogle rige lande lytter
til David Obura og hans ligesindede.
Her ligger ’Kwetu Training Centre’, og
her viser en stor grafisk fremstilling af
centrets opbygning som et baobab-træ
på gavlen af et af husene, at projektet
blandt andet får støtte fra Tyskland,
Storbritannien og Sverige.
Kwetu-træningscentret lærer bønder
at dyrke afgrøder, der bedre kan
klare sig i tørke. De får vist, hvordan
de kan tørre frugter og gemme dem til
de måneder, hvor de ellers har måttet
købe dem dyrt i butikker. Og træningen
i biavl er blevet så stor en succes, at
flere lokale nu stolt fortæller, at de kan
afsætte deres økologiske honning, sæbe,
kosmetik og medicin til butikker.
Centrets hovedaktivitet er imidlertid
oplæring i havbrug. Devisen er en
omskrivning af det gamle kinesiske visdomsord:
»Giv en mand en fisk, og han
får mad i dag. Giv ham en fiskestang, og
han får også mad i morgen« – hvor man
i stedet for en fiskestang giver manden
en fiskedam.
En af de fiskere, der har fået en fiskedam,
er Lucas Fondo fra den nærliggende
landsby Majaoni. ’Majaoni’ betyder
sammenhold, men sammenholdet
var begyndt at knirke i takt med, at
landsbyboerne var kommet ind i en
ond cirkel med stadig færre fisk i det
lille vandløb, der fører fra havet og ind
til deres arealer.
De prøvede at kompensere økonomisk
ved at fælde flere mangrovetræer,
der kan bruges til brænde og huse. Men
når der bliver mindre mangrove, bli-
144 TØRKEN SPREDER SIG

ver der mindre mad til fiskene, og så
kommer der endnu færre fisk. Samtidig
betyder færre træer på skrænterne mere
erosion, og at vandet nedenfor bliver
mere beskidt. Nu har Lucas Fondo og
de andre fra landsbyen med støtte fra
Kwetu-centret brudt den onde cirkel og
plantet 30.000 nye mangrovetræer. De
bruger pinjetræer til at holde på jorden
på skrænterne, og hurtigvoksende bambus
til brænde og byggeri – og i øvrigt
også til de krabbebure, der står inde i
skyggen under mangroverne, og som er
en del af havbruget.
Krabberne kan afsættes til turisthotellerne
langs kysten. I højsæsonen kan
prisen komme helt op på 600 shilling
– næsten 50 kr. – per kg. Fiskene i de
foreløbig syv havbrugsdamme uden for
mangroven spiser landsbyen indtil videre
selv. Men der er planer om at producere
endnu mere, så man kan sælge
på markederne i nærheden.
NØDVENDIGT MED STARTHJÆLP
Successen i Majaoni er inspiration for
andre landsbyer langs kysten, der også
er blevet interesserede i havbrug – og
som med en økonomisk saltvandsindsprøjtning
fra Kwetu-centret kan få mulighed
for at investere i det.
Men ligesom inde i de tørre højlandsområder
understreger David Obura, at
det er absolut nødvendigt med starthjælp.
Og det hele skal helst virke inden
for to-tre måneder – ellers bliver folk
utålmodige og opgiver.
»For nogle velhavende folk kan det
virke direkte dumt, at fattige ikke investerer
i noget, der på bare lidt længere
sigt kan betale sig langt bedre end at
fortsætte med det traditionelle landbrug
og fiskeri«, forklarer Obura:
»Men det er altså svært at tænke
langsigtet, når ens tanker kredser om,
hvordan man skal få mad i munden i
dag og i morgen«.
FISKERE HAR LET VED AT FÅ FANGST I NETTET I HAVBRUGET PÅ KWETU TRAINING
CENTRE, HVOR LOKALE UNDERVISES I ALTERNATIVER TIL TRADITIONELT FISKERI.
TØRKEN SPREDER SIG
TØRKEN SPREDER SIG 145

PRAKTISKE
OPLYSNINGER
SÅ MEGET SKAL VI REDUCERE
Verden skal i gang med det måske største
økonomiske og praktiske projekt
nogensinde: At reducere vores CO 2 -
forurening massivt inden for få årtier.
Målet er at halvere udslippet i år
2050 – i forhold til, hvad vi udledte i
år 1990. Formålet er at holde den globale
opvarmning på under to grader – et
niveau, hvor skaderne stadig er store og
omfattende, men hvor mange forskere
regner med, at de store klimakatastrofer
kan undgås.
Men hvor stammer målet om 50 % i
2050 egentlig fra For at forstå det, skal
man vide, at naturen hver dag gør os en
meget stor tjeneste på CO 2 -fronten. Verdens
have, jorde og skove optager nemlig
lidt over halvdelen af al den CO 2 , vi
udleder til atmosfæren fra vores huse,
fabrikker, biler og fra landbruget.
I alt optager naturen omkring fem
mia. ton CO 2 af de i dag ni mia. ton CO 2
vi udleder hvert år. Meget forsimplet
kan man sige, at hvis vi halverer vores
udledninger i forhold til nu, kommer vi
ned omkring det niveau, naturen kan
opsuge. Dermed vil CO 2 -niveauet i atmosfæren
igen blive stabilt frem for at
stige konstant.
Helt så nemt er det dog ikke: Naturens
evne til at optage ekstra CO 2 ser nemlig
ud til at blive mindre og mindre med
tiden for til sidst stort set at forsvinde.
Og når naturen ikke kan blive ved
med at optage vores ekstra CO 2 , skal
vores CO 2 -udledning faktisk falde til
omkring nul i slutningen af århundredet.
DEN FORKERTE RETNING
Skal vi holde temperaturstigningen
under to grader, skal verden derfor
ifølge videnskaben begynde at reducere
CO 2 -udledningen mellem 2015-
EN OPVASKEMASKINE = TRE
ETIOPIERE
En gennemsnitlig opvaskemaskine i
Europa udleder på et år lige så meget
CO 2 som tre mennesker fra Etiopien. Et
gennemsnitligt airconditionanlæg i et
hus i Florida, USA, udleder mere CO 2
på ét år, end en person fra Afghanistan
eller Cambodja udleder gennem hele
sit liv (Kilde: UNDP Human Development
Report 2007/2008).
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 147

PRAKTISKE OPLYSNINGER
1,6 MILLIARDER UDEN EL
Man kalder det ’den globale energikløft’:
Mens vi i Danmark køber
elektriske apparater som aldrig før, lever
1,6 milliarder mennesker ifølge Det
Internationale Energiagentur helt uden
adgang til elektricitet. De fleste i Afrika
syd for Sahara og i Sydasien.
Alene i Indien har 500 millioner
mennesker – det samme som hele EU
– ikke så meget som en elektrisk pære
i deres huse. Her bruger man træ eller
tørret dyreafføring som brændsel til at
opvarme madgryderne.
Adgang til elektricitet er et vigtig element,
når et land som Indien skal bringe
sig selv ud af fattigdom. Men det
er også et stort CO 2 -problem, når 500
millioner mennesker skal have strøm til
bare én elpære hver: Det kræver ligeså
meget strøm som det dobbelte af hele
Danmarks elforsyning.
Østasien
224
Afrika
Lever uden elektricitet
547
Andre
101
706
Mennesker uden adgang til elektricitet
(millioner, 2004)
Sydasien
2020, og derefter reducere meget hurtigt
mod 2050. Venter vi, kan vi ikke
nå målet.
Problemet er, at vi er på vej i en helt
anden retning. I øjeblikket øger vi vores
udledninger med over 3 % om året,
og med dette tempo vil vi have mere
end fordoblet vores årlige udledninger
i 2050.
Det skyldes, at milliarder af mennesker
verden over er ved at blive rigere
og mere forurenende. Hundrede millioner
hjem får deres første elpære, deres
første scooter, deres første tv-apparat
og stereoanlæg. Til det skal der bruges
mange tusind nye kulkraftværker og dieselgeneratorer
og benzintanke. Samtidig
bliver vi flere mennesker – omkring
9 milliarder mennesker i 2050 mod 6,4
milliarder mennesker i dag. Udfordringen
er derfor ekstrem stor ( 83)
DE RIGE SKAL HOLDE FOR
En reduktion på 50 % er baseret på ren
klimafysik. Men ikke alle skal reducere
lige meget. Danmark og andre rige lande
skal ifølge FN reducere med hele 80-
95 % i år 2050, mens udviklingslandene
i første omgang ’kun’ skal begrænse stigningen
i deres udledninger.
Fordelingen er baseret på fairness,
evner og ansvar. Den skal også tage højde
for udviklingslandenes ret til fortsat
at have økonomisk udvikling.
FN’s klimapanel ( 27) er kommet
frem til den præcise fordeling ved bl.a.
at beregne, hvilke lande der har den
største økonomiske kapacitet og det
største ansvar for de udledninger, der
allerede er sket. Men også delvis ud fra
den moralske antagelse, at vi i fremtiden
alle skal have ret til at udlede den
samme mængde CO 2 , uanset om vi er
danskere, amerikanere eller indere.
Hvor mange ton må hver verdensborger
så udlede i 2050 Lidt over to
ton – en femtedel af hvad en dansker
udleder i dag.
For to ton på et år kan du tage en
rejse til Thailand. Eller du kan opvarme
dit hus. Eller køre dagligt i din bil. Eller
spise kød og drikke rødvin ofte. Men
du kan kun gøre én af tingene – medmindre
vi laver grundlæggende om på
den måde, vi producerer energi og varer
på.
148 PRAKTISKE OPLYSNINGER

SÅDAN BEGRÆNSER VI PROBLEMET
Der findes ingen enkel løsning, når vi
skal finde ren energi nok til ni milliarder
mennesker. Men der findes mange gode
muligheder. Her er de bedste, ifølge eksperterne.
DOBBELT UDFORDRING
Vi skal skaffe strøm, varme og transportbrændstof
nok til en verden med
stadig flere mennesker – der ønsker
stadig større velstand. Og vi skal gøre
energien så ren, at klimaet ikke tager
ubodelig skade.
Politikere, forskere og organisationer
er ikke i tvivl om, at udfordringen er
kolossal, og vi skal i gang allerede nu:
Verdens energibehov vokser eksplosivt.
Og bygger vi et kulkraftværk i dag frem
for fx vindmøller, står det kulkraftværk
og udleder CO 2 de næste 50-60 år.
Skal vi satse på vind, sol og jordvarme
Eller måske på renere kul og
atomkraft Formentlig det hele på én
gang, ifølge Det Internationale Energiagentur.
For at skaffe nok ren energi
billigst muligt, samtidig med at vi reducerer
vores udledninger til det halve i
2050, skal verden på én og samme tid
og hvert eneste år opføre:
• 3750 havvindmøller
• 14.000 landvindmøller
• 32 atomkraftværker
• 20 naturgaskraftværker med undergrundslagring
af CO 2
• 35 kulfyrede kraftværker med undergrundslagring
af CO 2
• 215 mio. m 2 solceller
• 80 solkraftværker
• 100 biomasse-kraftværker
• 130 jordvarmeanlæg
• Et antal vandkraftværker, der svarer
til 20 % af Canadas samlede vandenergi.
Dette skal vi gøre hvert eneste år frem
til 2050. Derudover skal vi energieffektivisere,
skifte til elbiler eller biler med
brændselsceller, få vores bygningsvarme
fra solvarmeanlæg og meget andet.
Andre eksperter har en anden fordeling
af energityperne. Men hvis man
fjerner en eller flere af dem, skal der
tilføjes mere af andre. Og der er fx
grænser for, hvor meget kapacitet der
er i verden til fx at bygge vindmøller
og hvor mange atomingeniører, der er
til at installere kernekraft. Derfor skal
langt de fleste af teknologierne bringes
i spil på én gang, hvis målet skal nås.
AT SPARE PÅ ENERGIEN –
DEN MEST EFFEKTIVE
’Energieffektivitet’ lyder kedeligt – det
er sådan noget med elsparepærer, isolering
af de utætte lofter med rockwool
og at slukke tv’et på kontakten.
Men at spare på energien er uden
sammenligning den mest effektive af
alle klimaløsninger. I mange beregninger
fra internationale organisationer
leverer energieffektivitet og energibesparelser
30-40 % af løsningen på klimakrisen.
Samtidig tjener borgere og
virksomheder ofte penge på besparelsen
i løbet af få år.
Tag elsparepærer. Hvis alle danske
husstande udskiftede syv gammeldags
glødepærer med de nye a-pærer, ville vi
ifølge Elsparefonden spare 250.000 ton
CO 2 om året. Altså hvad der svarer til
den samlede CO 2 -udledning fra næsten
25.000 danskere.
I dag går 10 % af en husstands elforbrug
til standby – altså at hjemmets
apparater står tændt og venter på input
uden at foretage sig noget fornuftigt. Og
det ser endnu værre ud i det offentlige:
Ifølge Energistyrelsen udgør tændt lys
m.m. uden for normal arbejdstid 40 %
af mange offentlige institutioners samlede
elforbrug.
Der er også et enormt potentiale i
noget så gammeldags som isolering af
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 149

PRAKTISKE OPLYSNINGER
lofter og vægge. Hvorfor gør vi det så
ikke bare En grund er, at der ofte skal
investeres store beløb, også selv om
pengene tjenes ind igen. Ikke alle har
pengene ved hånden, og det er langt fra
altid, at vi tænker langsigtet.
Andre barrierer handler om lovgivning:
Fx uhensigtsmæssige skatter og
afgifter som den straftold på import af
kinesiske elsparepærer, der har holdt
prisen kunstig høj i EU. Eller at det er
danske udlejere, der bestemmer, om en
lejebolig skal isoleres bedre. Udlejeren
siger nemlig ofte nej, fordi det i givet
fald vil være ham, der skal betale, men
lejeren, der får glæde af isoleringen i
kraft af en lavere varmeregning.
Energieffektivitet handler med andre
ord også om at skabe gode regler, der
får folk til at handle hensigtsmæssigt.
VINDKRAFT – DEN
HURTIGST VOKSENDE
Danmark er ikke alene fødestedet for
moderne vindenergi, vi fremstiller
også mere end en tredjedel af verdens
vindturbiner. Selv amerikanske General
Electric, en af verdens allerstørste produktionsvirksomheder,
må finde sig i
at være lillebror i forhold til Vestas fra
Randers.
På verdensplan er Danmark også førende
ved, at vi får 19 % af vores elektricitet
fra vindkraft. USA er førende, målt
på mængden af vindenergi i alt. Det er
den klart hurtigst voksende energiform i
USA og Europa: Der sættes fx væsentligt
flere megawatt vindmøller end naturgaskraftværker
eller kulkraftværker op
i EU-landene.
Ifølge Det Internationale Energiagentur
er vindkraft en af de vigtigste kilder
til ny CO 2 -fri energi sammen med vandkraft
og atomkraft.
Vindkraft placeret på gode steder
(med megen blæst) er i dag økonomisk
konkurrencedygtig med gammeldags
fossilenergi som olie, kul og gas ifølge
Energiagenturet.
I de fleste tilfælde er kul og gas dog
billigere; men vind har ligesom anden
vedvarende energi en stor fordel: Når
en mølle først er bygget, har vinden den
samme pris i al fremtid, nemlig gratis
(der skal kun indregnes små udgifter
til vedligehold). Naturgas, olie og kul
risikerer derimod at stige meget i pris i
fremtiden - især fordi, der bliver mindre
af det.
Der er dog også problemer med
vindkraft. En vindmøllepark leverer
kun elektricitet, når vinden blæser, og
150 PRAKTISKE OPLYSNINGER

kræver derfor, at der er et konventionelt
kraftværk, der kan levere al elektricitet,
når det er vindstille.
Og når det blæser meget, kan der
være overskud af elektricitet, som endnu
ikke kan lagres, og som vi i Danmark
derfor er nødt til at eksportere gratis til
nabolandene.
Løsningen på det problem kan være
også at bruge vindenergi til opvarmning
ved hjælp af fjernvarme eller varmepumper
i private hjem. Eller til opladning
af el-biler om natten. På globalt
plan er der dog så få vindmøller, at problemet
med overskuds-el først vil opstå
om mange år.
SOLEN – DET STØRSTE
POTENTIALE
I Marstal på sydhavsøen Ærø ligger verdens
største solfangeranlæg til fjernvarme:
18.365 m 2 sorte paneler – svarende
til tre fodboldbaner – der står lænet i
30-40 graders hældning for at få mest
mulig sol.
Allerede i det tidlige forår kan Marstal
Fjernvarme slukke helt for oliekedlerne
og lade solfangeranlægget tage
over. Derefter leverer anlægget al varme
og varmt vand til sine 1450 husstande,
ofte helt til oktober.
Eksemplet viser, at selv i det kølige
nord kan solvarme gøre en forskel. Og
under varmere himmelstrøg ligner solvarme
en regulær vinder.
I ørkenområder med konstant solskin
som Andalusien i Spanien eller uden for
Los Angeles i USA opfører ingeniører
nu enorme såkaldte koncentrerede solkraftanlæg.
Her opvarmer store parabolspejle
vand eller smeltet salt til mange
hundrede grader, og bruger energien til
at drive en turbine og skabe strøm.
Anlægget oplagrer solenergien som
varme, og kan levere strøm i seks-syv
timer efter mørkets frembrud. Dermed
kan et solkraftanlæg faktisk levere stabil
energi på linje med et kulkraftværk
langt det meste af døgnet.
Koncentreret solkraft er også en teknologi,
der er meget velegnet for det
fattige Afrika. De varmeste områder af
Saharaørkenen modtager så meget solenergi,
at et område på størrelse med
blot to tredjedele af Jylland i teorien
kunne levere elektricitet til samtlige 500
millioner EU-borgere.
Vi kan endnu ikke udnytte al energien.
Og det vil være endog meget
dyrt at bygge solkraftanlæg i Sahara
og transportere strømmen via kæmpe
jævnstrømsledninger til Europa. Alligevel
mener flere forskere, at det på
lang sigt vil kunne betale sig at gøre
fattige Sahara til en af verdens største
leverandører af ren energi.
En anden teknologi kender de fleste:
nemlig solceller, der direkte omdanner
solenergi til elektricitet. Problemet ved
solceller er, at de stadig er langt dyrere
end vind, solkraft eller gammeldags fossilenergi.
Men priserne falder konstant,
og solcellerne bliver stadig mere effektive.
COMEBACK TIL ATOMKRAFT
»Sig nej, sig nej på dine egne og på dine
børn og børnebørns vegne«, sang rockgruppen
Gnags tilbage i 1977. Men det
var, før den globale opvarmning kom
på den politiske agenda, og atomkraft
har fået en genkomst som en kerneklimaløsning.
Atomkraft leverer 17 %
af verdens elektricitet i dag.
Nyere atomkraftanlæg er langt sikrere
end den type, der nedsmeltede i
Tjernobyl i det tidligere Sovjetunionen
i 1986. Og den næste generation kan
blive endnu sikrere: Ingeniørerne har
planer om atomkraftværker med ’passiv
sikkerhed’, der er konstrueret til at
lukke ned af sig selv ved uheld.
Del denne historie med dine venner,
eller deltag i debatten på:
devarmelande.um.dk ( 162)
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 151

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Andre fremtidige anlæg kan bruge langt
mere af uranen og skaber dermed minimale
mængder radioaktivt affald. Men
teknologierne forventes tidligst på markedet
i 2030. Indtil da er problemerne
med atomaffald uløste.
Fortalerne mener dog, at CO 2 -truslen
er langt større og vigtigere end atomkraftens
eventuelle sikkerhedsproblemer,
der også inkluderer, at atommateriale
kan anvendes af usikre regimer og
terrorister til at fremstille a-bomber.
Et mere praktisk problem er, at det
er svært nok at nå bare at bygge erstatninger
for de aldrende atomreaktorer,
verden allerede har. Mangel på atomkraftingeniører
(mange af dem også
aldrende) og flaskehalse på enkeltdele
er blandt problemerne.
Fx findes der kun én fabrik i verden,
Japan Steel Works, der er i stand til at
lave en atomreaktors 600 ton tunge
kerne i ét stykke. Og fabrikken kan kun
lave fire om året.
Den største barriere i øjeblikket er
dog nok prisen: Flere nyere undersøgelser
tyder på, at fremtidig atomkraftenergi
kan blive meget dyr for forbrugerne
– i omegnen af to-tre gange
dyrere end kul, gas og vind.
JORDVARME – MERE
END VARM LUFT
Finanskrisen afslørede som bekendt i
2008, at der var rigtig meget varm luft
i Island. Man skal faktisk ned under jorden
for at finde en af de få ting, der ikke
var blæst kunstigt op i værdi. Og det
er paradoksalt nok netop varm luft – i
form af damp.
Den atlantiske ø er førende i verden
på jordvarme – eller geotermisk varme,
som det hedder i fagsproget, når man
henter den dybt nede. Energikilden leverer
mere end 90 % af opvarmningen i
de islandske hjem og mere end 30 % af
elektriciteten. Og nordboerne kan blive
centrale i forsøget på at få teknologien
udbredt.
Ifølge eksperterne (også dem uden
for Island) er der rigtig store potentiale:
Geotermiske hot-spots er spredt
ud over hele kloden og ligger stort set,
hvor der også er markant jordskælvsaktivitet.
Altså i Sydeuropa, Østafrika,
Øst- og Sydøstasien, samt på vestkysten
af Nord- og Sydamerika.
Hovedårsagen til at geotermi/jordvarme
ikke er mere udbredt, er dels uvidenhed,
dels at start-omkostningerne
er relativt høje. Men er der først hul
igennem til dampen, der typisk hentes
et par kilometer nede, kan driften koste
næsten lige så lidt per kilowatttime som
kulkraft – og mindre end for eksempel
vind.
Det betyder, at det ofte også kan
betale sig at hente jordvarme uden for
hot spots’ene, især den lidt mere primitive
slags, hvor man bare skal få meter
ned.
I Sverige er der sket en tidobling i de
seneste år, og herhjemme er man også så
småt ved at komme med. Stadig flere almindelige
danske parcelhusejere får lagt
152 PRAKTISKE OPLYSNINGER

DE GRØNNE DANSKE TEKNOLOGIER
Danmark er en af verdens førernationer,
hvad angår klimateknologier – også kaldet
clean tech:
Vestas, Siemens Windpower
(tysk, men med hovedkvarter i Danmark),
LM Glasfiber (verdens største producent
af møllevinger).
2 -lagring: Nordjyllandsværket håber
på i 2013 at kunne lagre 90-95 % af
CO 2 ’en fra skorstenen to kilometer under
den nordjyske muld.
Novozymes,
Danisco, Biogasol ( 154).
Mange selskaber, dansk
specialitet. Fjernvarme, typisk distribution
af opvarmet vand fra kraftværker, dækker
60 % af det danske varmebehov. Såkaldt
kraftvarme – samproduktion af el og
fjernvarme, bl.a. lavet på affald, har stort
potentiale, også eksportmæssigt.
Rockwool (isolering)
og Velux (energirigtige vinduer)
VKR Holding (en af
Europas største)
Danfoss.
Grundfos.
jordvarme-rør i haven. Og energikoncernen
DONG Energy vurderer, at der bl.a.
er store mængder geotermisk varme i
den københavnske undergrund.
bliver dyrere end almindelig kulkraft.
Især fordi det koster 20-30 % ekstra
energi bare at udskille CO 2 ’en og pumpe
den ned i undergrunden.
CO 2 -NEUTRAL KULKRAFT
– EN REEL LØSNING
Samtidig med, at verden har fået øjnene
op for global opvarmning, har den også
skruet op for den mest klimaskadelige
energiform: Kulkraft.
Energi fra kul sender dobbelt så meget
CO 2 ud i atmosfæren som fx naturgas
pr. produceret enhed. Men kul er billigt,
og der er meget store mængder af
det i alle verdensdele. I Kina bygger man
nu et kulfyret kraftværk om ugen.
Også i Europa er vi begyndt at opføre
flere kulkraftværker. Mere end halvdelen
af de rige OECD-landes kulkraftværker
er i dag over 30 år gamle, og de skal
snart skiftes ud.
Mange steder i verden forskes derfor
intensivt i kulkraft med CO 2 -lagring,
hvor kraftværkets røg renses for CO 2 ,
der pumpes gennem store rørsystemer
ned i gruber i undergrunden. Det eksperimenterer
bl.a. Vattenfall med på
Nordjyllandsværket i Aalborg.
Vi kender endnu ikke CO 2 -lagrings
potentiale, men én ting står klart: Det
RENERE BILER – EL, BRINT
ELLER GRØNNERE BENZIN
Transport står alene for 13 % af klodens
CO 2 -udledning, og i takt med at flere
og flere mennesker kører motorcykler
og biler, stiger problemet.
Elbiler ser ud til at blive en af kerneteknologierne
til at gøre verdens transport
grønnere, for de er langt mere CO 2 -
venlige end benzin- og dieselbiler. Og
de er blevet langt fiksere end dengang,
motorjournalister døbte dem »badekar
vendt på hovedet«. Men der går nok
mindst fem år, før elbilerne står forrest
i butikkerne.
Endnu længere ude i fremtiden finder
vi brintbilen. Ja, en del eksperter
mener faktisk, at brintbrændstof er så
dyrt og energikrævende at producere,
at teknologien måske aldrig nogensinde
vil blive økonomisk og miljømæssigt fordelagtig.
Indtil videre må vi altså primært nøjes
med oliedrevne køretøjer – hvor der
dog er mulighed for at erstatte olien
med biobrændstof.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 153

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Men biobrændstoffer er kontroversielle:
Hovedårsagen til fødevarekrisen 2007-
08 var ifølge bl.a. Verdensbanken netop
den eksplosive efterspørgsel på biobrændstof.
Afgrøder fra verdens marker
bliver i stigende grad lavet om til benzin
og diesel, fordi landmændene kan få
mere for dem på den måde end ved at
producere mad til de fattige.
Resultatet er, at priserne på fødevarer
ryger i vejret. Og at der fældes regnskov
i bl.a. Malaysia og Indonesien for
at plante endnu flere bioafgrøder.
Hertil kommer, at langt hovedparten
af dette 1. generations biobrændstof
er så energikrævende at producere, at
CO 2 -regnskabet er dårligere end med
traditionel benzin og diesel.
Der er derimod stort potentiale i 2.
generations biobrændstof, som ikke
skaber fødevaremangel: På Bornholm
får firmaet Biogasol fx særlige bakterier
til at tygge halm og trærester og spytte
benzin – eller rettere alkohol – ud i den
anden ende.
En anden type er Novozymes’ enzymer,
der gør det lettere at trække brændstof
ud af restprodukter fra landbruget.
En tredje mulighed er biobrændstof lavet
af alger og søsalat, hurtigvoksende
havplanter, som bruger CO 2 som gødning,
og som man derfor kan dyrke i
store vandtanke tæt på kulkraftværker.
Men endnu er heller ikke disse teknologier
effektive og rentable nok.
BEVAR SKOVENE – OGSÅ
FOR KLIMAETS SKYLD
Rovdrift på verdens skove går ikke kun
ud over dyr og planter, den udløser også
store mængder CO 2 til atmosfæren. Træer
opsuger CO 2 , faktisk udløses hele 20
% af klodens årlige CO 2 -udledning, når
bønder i især den fattige del af verden
brænder skov af for at skaffe jord til
afgrøder.
Skovafbrændingen forværrer også
effekterne af global opvarmning ved at
ændre på fugtigheden lokalt og skabe
vandmangel. Ikke mindst i verdens største
regnskov, Amazonas, som forskerne
frygter, vil blive delvist omdannet til savanne
( 19).
Får man folk til at lade være med at
hugge skoven ned, vil det således have
både en stor umiddelbar og langsigtet
154 PRAKTISKE OPLYSNINGER

effekt på verdens CO 2 -udledning. Men
hvordan får man dem til det Skovfældning
giver trods alt mange penge til
landmænd i de fattige lande, dels som
tømmer, dels som ny jord til at dyrke
afgrøder på.
Derfor forsøger de internationale
klimaforhandlere at lave et system, der
belønner lande for at bevare deres skov,
og hvor det kan kontrolleres, at skoven
ikke fældes alligevel.
VI MALER BYEN HVID
– ELLER GRØN
Det lyder som en idé fra et Anders Andblad,
men den er god nok: Mal tagene
og vejene i verdens byer hvide eller lyse,
og det vil reducere den globale opvarmning
mærkbart. For når tagene er hvide,
reflekterer de noget af solens stråler, så
den ikke varmer kloden så meget op.
Beregninger viser, at hvis man gjorde
det i alle verdens byer, ville det svare til
LAVTEKNOLOGI – ALLE HAR RET TIL EN FED OVN
Det lyder nok som lavteknologi for folk,
der kommer fra et land med reklameslogans
som »Alle har ret til et fedt køkken«.
For ovnen i Kileleshwa Primary School i
Kenyas hovedstad Nairobi står under et
halvtag, ser primitiv ud og skal fodres
med brænde.
Men lavteknologi skal også være med
til at redde verden fra klimakrisen: Brændeforbruget
i ovnen er 70 % mindre end i
et traditionelt afrikansk åbent ildsted. Der
udledes altså 70 % mindre CO 2 . Samtidig
er der næsten ingen af den sundhedsskadelige
røg, der ellers er en fast del af madlavningen
i Afrika – og som ofte resulterer
i luftvejssygdomme.
Hertil kommer, at disse ovne også
bidrager til, at der plantes flere CO 2 -
opsugende træer i Kenya. Regeringen
tilbagebetaler nemlig momsen på dem,
på betingelse af, at pengene bruges til
træplantning.
De mange fordele betyder, at FN’s udviklingsorganisation
UNDP efterlyser flere
projekter som dette – der oven i købet er
udviklet af et kenyansk firma: RTE (Rural
Technologies Entreprise), og således er
lokalt forankret.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 155

at fjerne alle verdens biler – 600 mio.
stk. – fra vejene i 18 år.
Strategien har andre gode effekter.
I verdens varme byer vil den reducere
behovet for aircondition og dermed dyr
elektricitet. Det gør, at det f.eks. i Los
Angeles faktisk økonomisk kan betale
sig. Det er nu lovpligtigt i Californien,
at nye, flade tage skal være hvide og at
skrå tage skal være i lysreflekterende
’kølige’ farver.
Andre steder i USA har man ligesom
i Europa fokus på grønne tage: relativt
flade tage, bevokset med græs, urter
og andre planter. Fordelene er mange:
tagene holder på varmen om vinteren
og reducerer behovet for airconditioning
om sommeren. De opsamler også
meget regnvand, så kloakkerne ikke så
let bliver overbelastede.
14 % af de offentlige, flade tage i
Tyskland er grønne, og også lande som
Østrig, Schweiz og Sverige er langt
fremme her. Beregninger fra bl.a. danske
Orbicon har vist, at et grønt tag på et
parcelhus kan spare op mod et ton CO 2
om året – altså omkring en tiendedel af
en gennemsnitsdanskers udledning.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
SÅDAN GØR DU SELV EN INDSATS
Der er meget, du selv kan gøre for at
mindske din udledning af CO 2 – det
man også kalder ‘dit CO 2 -fodaftryk’.
Men skal vi nogensinde ned på 1-2 ton
årligt – som videnskaben anbefaler – så
skal der politiske tiltag til.
Det er nemt for den enkelte borger
at skrotte de gamle glødepærer, men
umuligt at skrotte et kulkraftværk. Det
er dog ret let for de fleste danskere at
skrabe et ton eller to af det årlige udslip,
der i gennemsnit er cirka 10 ton per
dansker per år.
Nogle ting batter meget, men kan
føles meget hårde – fx at droppe den
årlige ferietur sydpå. Andre ting kræver
kun små ofre, fx at købe et A++-mærket
køleskab i stedet for den billigere,
mere strømslugende model.
Enkelte ting, som fx at afsværge plastikposer
i supermarkedet, er mere symbolske
end egentlig virksomme, i hvert
fald hvis du kun tænker på klimaet. Det
DE 4 STORE
Du kan selv gøre en del for at mindske
din påvirkning af klimaet. De fire store
er: Bedre isolering, færre kilometer i bil,
færre flyture og færre røde bøffer.
sparer klimaet for sølle 15 kilo CO 2 om
året. Men på den anden side kan mange
små handlinger løbe op.
KØR MINDRE I BIL
Masser af danskere pendler til og fra
arbejde i deres bil. Det er nemt og fleksibelt,
men det koster CO 2 .
En bilist i en almindelig benzindreven
personbil, der pendler 30 kilometer
hver vej, udleder omkring 6 kilo om dagen.
Hvis han eller hun kører på arbejde
200 dage om året, så ryger der 2,5 ton
CO 2 op i luften – mere end dobbelt så
meget som en gennemsnitlig inder udleder
alt i alt.
Derfor er en af de mest klimavenlige
handlinger at sælge bilen, fylde den
med flere passagerer, eller bare droppe
nogle af bilturene. Udskifter du bilen
med fx toget, nedsætter du din CO 2 -udledning
til en tiendedel, når du pendler
til og fra arbejde: blot 250 kilo om året
ifølge beregninger fra Miljøministeriet.
Bilen er særlig slem i bykørsel. På lange
strækninger er regnskabet lidt bedre.
FLYV MINDRE, ELLER
BETAL AFLAD
Tag flyveren til Thailand frem og tilbage,
og du har allerede ledt 1,9 ton
156 PRAKTISKE OPLYSNINGER

CO 2 ud til atmosfæren. Så det er langt
mere klimaskånsomt at holde sin ferie i
Præstø end i Phuket. Også kortere ture
udleder meget CO 2 . En ferietur til Italien
med fly slipper 500 kilo CO 2 ud i
atmosfæren pr. person.
Mange danskere har gjort det til en
livsstil at rejse ikke kun på sommerferie,
men også på skiferie eller solskinsferie
om vinteren. Og måske en storbytur i
foråret eller efteråret. Det betyder, at
der er opstået et marked, hvor man kan
betale CO 2 -kompensation for sin flyvetur
( 158).
Fx samarbejder selskabet Apollo
Rejser med miljøorganisationen Green
Seat, som via forskellige projekter sørger
for at kompensere for det CO 2 -udslip,
ens flyrejse forårsager.
Der er flere problemer med den type
CO 2 -kompensationer. Det kan først og
fremmest være svært at gennemskue, i
hvor høj grad projekterne rent faktisk
sænker verdens CO 2 -udledning.
Hjemmesiderne bruger samtidig vidt
forskellige metoder til at finde ud af,
hvor mange ton CO 2 din flyvetur har
udledt og dermed hvor meget, du skal
kompensere. Et par af de sider, som uvildige
eksperter anbefaler, er climatefriendly.com
og greenseat.com.
HELLERE 13.000 KM I
SKIB END ÉN KM I BIL
Det virker logisk for mange klimabevidste
forbrugere, at det er bedre for
klimaet og den globale opvarmning at
køre ud til det lokale gårdsalg end at
TI TON PER HOVED
En gennemsnitsdansker udleder godt
ti ton CO 2 , men det er når man medregner
vores fabrikker, kontorer og
offentlige bygninger. Vores personlige
udledning er i gennemsnit noget mindre:
Omkring seks ton CO 2 per person
for energien i hjemmet, de varer
vi køber, og den benzin eller diesel vi
bruger til transporten (Hertil kommer
så udledning af, hvad der svarer til et
par ton årligt af de øvrige drivhusgasser
metan, lattergas m.v.).
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 157

PRAKTISKE OPLYSNINGER
BETAL AFLAD TIL KLIMAET
Vil du gøre noget for klimaet uden alt
besværet med at skifte livsstil, isolere
og droppe flyture Så er løsningen måske
at betale sig fra det. Man kalder det
at ‘neutralisere sit CO 2 -fodaftryk’. Ideen
er, at man på en hjemmeside taster sin
destination ind og derefter betaler et
beløb, der afhænger af, hvor lang ens
rejse er. Beløbet går typisk til træplantning,
solfangere eller andre vedvarende
energi-projekter i udlandet.
På hjemmesiden 1tonmindre.dk
kan du udregne, hvor meget din personlige
CO 2 -udledning er. Fx 6,7 ton.
Derefter kan du besøge en af mange
hjemmesider på nettet, der tilbyder
at neutralisere din udledning ved at
støtte vedvarende energiprojekter,
der sænker udledningen et andet sted
i verden.
Besøg fx amerikanske The Carbonneutral
Company på carbonneutral.
com eller investeringsbanken JP Morgans
Climate Care på jpmorganclimatecare.com.
købe supermarkedsvarer, der er transporteret
den halve klode rundt.
Men kigger man på tallene, ser virkeligheden
anderledes ud. Det er nemlig
din korte biltur til gården, der for alvor
batter i varernes klimaregnskab.
Tag fx et kilo argentinsk oksekød.
Kødet er sejlet omkring 13.000 km
til Europa. Men skibstransport er den
mindst CO 2 -udledende transportform.
Der udledes kun 10 gram CO 2 til atmosfæren,
når et skib transporterer et ton
varer en kilometer. Så transporten af en
argentinsk oksesteg på et kilo giver en
udledning på omkring 130 gram CO 2 til
atmosfæren.
Tager du derimod bilen ti kilometer
til et gårdsalg for at købe dansk oksekød,
udleder du 1,6 kilo CO 2 til atmosfæren
– 12 gange mere.
Eksemplet viser, at den klimarigtige
handling ikke nødvendigvis er at købe
præcis den rigtige vare – den klimarigtige
handling er at gå eller cykle ned til
butikken frem for at tage bilen.
ISOLER DIT HUS
Af alle klimavenlige løsninger er en velisoleret
bolig den bedste og billigste,
ifølge bl.a. FN’s klimapanel. Bygninger
står i Danmark for 40 % af vores energiforbrug,
og som tommelfingerregel går
to tredjedele til opvarmning, afkøling
og ventilation.
Der er derfor rigtig meget at spare,
hvis man isolerer sit hus. Bare ved at
isolere loftet kan et almindeligt enfamilieshus
gøres markant mere energirigtigt.
Ifølge Klimaministeriets hjemmeside
1tonmindre.dk kan du spare
klimaet for op mod 1,5 ton CO 2 om året
– og samtidig spare en god slat penge
på det.
Hvis der er tale om et uisoleret hus
af ældre dato, kan en gennemisolering
af huset ifølge tyske beregninger faktisk
spare 11 ton CO 2 hvert år og 1.000 kr.
på varmeregningen – hver måned.
Hvorfor gør folk det så ikke bare, kunne
man spørge. Det gør de også, men det
er en stor og dyr investering, så derfor
isoleres huset typisk først, når fx taget
alligevel skal skiftes.
Energirigtige boliger er i det hele
taget en kerneløsning på vores CO 2 -
udledning. Hvis alle boliger i Danmark
blev udskiftet med nye lavenergiboliger
eller blev gennemgribende renoveret på
en energirigtig måde, vil vi ifølge DTU
kunne reducere energiforbruget til opvarmning
med 80 % frem til 2050.
GRØN STRØM ER
IKKE ALTID GRØN
Grøn strøm. Naturstrøm. Der findes
flere selskaber på det danske elmarked,
der tilbyder deres kunder såkaldt
grøn elektricitet – altså at strømmen i
dit hjem garanteret stammer fra vind-
158 PRAKTISKE OPLYSNINGER

møller, vandkraft og anden energi, der
udleder intet eller meget lidt CO 2 .
Det lyder besnærende, men er blevet
kritiseret for i virkeligheden ikke at
gøre noget for miljøet og klimaet. Fx
kan kunderne blive forledt til at tro, at
strømmen i stikkontakten rent faktisk er
en anden og renere strøm end naboens.
Det er dog ikke rigtigt. Strømmen er
den samme blanding af kulkraftholdig
strøm, naturgasstrøm og vindkraft som
alle andres.
I realiteten betaler du i stedet et ekstrabeløb,
der støtter fx svensk vandkraft
eller dansk vindenergi. Problemet er
bare, at det har en meget begrænset
effekt på verdens CO 2 -udledning, hvis
overhovedet nogen.
Du er langt fra garanteret, at din ekstraomkostning
går til yderligere vandkraft
eller vindkraft og ikke bare mere
profit til elselskabet.
Fx er vandkraft i Sverige allerede
fuldt udbygget, og dine penge vil derfor
ikke give mere grøn energi. Det er
derfor vigtigt at læse grundigt om produktet,
før du investerer i såkaldt grøn
strøm.
Der er også andre typer af el-produkter
end grøn strøm. Fx tilbyder
nogle selskaber at købe CO 2 -kvoter
og destruere dem. CO 2 -kvoter er EU’s
forureningstilladelser, og hvis du køber
en CO 2 -kvote på et ton CO 2 , er der en
virksomhed i EU, der skal sænke sin
CO 2 -forurening med ét ton.
Der findes også produkter, hvor en
del af din elregning går til at støtte vedvarende
energi i udviklingslandene. I
begyndelsen af 2009 lancerede elselskabet
Natur-Energi produktet NØD-
STRØM, hvor 8 % af din elregning går
til Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats
for verdens fattige.
KØB A++-KØLESKABE
Køleskabe og frysere står for 15 % af
forbruget af elektricitet i danske hjem
ifølge Elsparefonden. Men der er kæmpe
forskel på de enkelte modeller, og
et køleskab, der er 10-15 år gammelt,
kan snildt bruge 50 % mere strøm end
et moderne køleskab.
EU indførte for mange år siden en
mærkningsordning, der gør det nemt
at vælge et energirigtigt køleskab eller
fryser. Du kan spare miljøet for
175 kilo CO 2 om året ved udskifte dit
B-mærkede køleskab med den højeste
energistandard på markedet, A++.
KVOTESYSTEM SLUGER DINE BESPARELSER
Hjælper det at spare på strømmen Selvfølgelig
hjælper det, vil de fleste nok sige.
Men helt så simpelt er det faktisk ikke.
Danmark er som medlem af EU nemlig
underlagt EU’s kvotesystem for CO 2 -
udledninger.
EU skal reducere sin CO 2 -udledning
med 8 % i 2008-2012 i forhold til
1990-niveau.
Derfor har EU udstedt en begrænset
mængde tilladelser for kraftværkerne til at
udlede CO 2 , som de ikke må overskride.
Gør de det alligevel, må de købe sig til
CO 2 -kvoter hos firmaer, der ikke har behov
for dem.
Systemet sørger for, at EU sparer på
CO 2 ’en der, hvor det er billigst. Men det
betyder også, at hvis en masse danskere
sparer på strømmen, så har fx energiselskabet
DONG Energy ikke så meget brug
for deres CO 2 -kvoter. Dem sælger de så
videre til fx et spansk energiselskab, der
derfor ikke behøver at reducere så meget
som ellers. EU’s kvotesystem annullerer
altså dine anstrengelser.
Nogle mener dog, at elbesparelser
stadig er en moralsk rigtig ide, fordi det i
længden gør det nemmere for politikerne
at vedtage strammere og strammere krav.
Og samtidig sparer det dig penge.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 159

SÅDAN SPARER DU CO 2 – OG PENGE
Vælg sæsonens frugt og grønt,
der er produceret i Danmark:
30 kg CO 2: varierende beløb.
Gå eller tag cyklen 2½ km
til skole eller arbejde i stedet
for at køre i bil: 150 kg CO 2:
1800 kr.
Sluk helt for tv,
stereoanlæg og
dvd frem for at
lade dem stå på
standby: 75 kg
CO 2: 250 kr.
Tag mobilopladeren
ud af stikket,
når den ikke bruges:
10 kg CO 2:
30 kr.
Udskift tre almindelige
60-watt-pærer,
der er tændt i
4 timer om dagen,
med elsparepærer:
100 kg CO 2:
320 kr.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Skru én grad ned
for radiatorerne i
et hus med gennemsnitligt
varmeforbrug:
110 Kg
CO 2: 850 kr.
Efterisolering af loftet i hus på 120
m 2 (fra 50 mm til 250 mm): 1512 kg
CO 2: 2200 kr.
160 PRAKTISKE OPLYSNINGER

Det kan godt lade sig gøre at skrabe et ton eller to af din og din families CO 2 -udledning.
Her er en række måder, du kan spare CO 2 og ofte også penge i dit hjem:
Brug miljømærkede køkkenruller
og toiletpapir i stedet for ikke-miljømærkede:
3,5 kg CO 2: varierende
beløb.
Udskift et B-mærket
køle/fryseskab med et
A++-mærket: 175 kg
CO 2: 490 kr.
Drop en rejse til
Bangkok (tur/retur):
1900 kg CO 2:
varierende beløb.
Brug elkedel i
stedet for keramisk
kogeplade til kogning
af 2 liter vand
om dagen: 45 kg
CO 2: 100 kr.
Tag korte brusebade
på max 5
minutter hver dag
i stedet for 10 minutter:
65 kg CO 2:
975 kr.
Hæng vasketøjet til tørre i stedet for
at bruge tørretumbler tre gange om
ugen. 200 kg CO 2: 750 kr.
Skru ned for gulvvarmen
fra 24 til
20 grader i et hus
på 120 m 2 , der
ikke har anden opvarmning:
4650 kg
CO 2: 2790 kr.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 161

PRAKTISKE OPLYSNINGER
HUSET, DER BRUGER EN
TIENDEDEL ENERGI
Kun 700-1000 kroner i varmeudgift
om året for en hel villa. Der er store
mængder af penge, energi og CO 2 at
spare, hvis man køber eller får opført
et såkaldt passivhus.
Det er et hus, der er designet til at
bruge meget lidt energi til opvarmning,
fordi huset er velisoleret og ofte designet,
så opvarmningen faktisk stort set
kommer fra den menneskelige aktivitet
i hjemmet og varmen fra det varme
vand.
Det næste store skridt er det energineutrale
hus. Det går ud på at kombinere
jordvarme med solfangere og varmefangere
og flere andre teknikker, der
sørger for at huset bliver fuldstændigt
selvforsynende med energi. Faktisk kan
huset ligefrem eksportere energi til elnettet,
så din elmåler populært sagt vil
køre baglæns.
I lang tid var det kun de mindre kendte
mærker, der overhovedet førte A++,
men nu er de mere veletablerede firmaer
som Siemens også kommet med
på vognen.
Det køleskab, du skifter ud, skal
dog ikke være alt for nyt. Det kræver
DEBAT OG KONKURRENCER
PÅ NETTET
Gå ind på devarmelande.um.dk, og
deltag i debatten om de klima-udfordringer,
som verden står overfor. Her
kan du også dele afsnit eller fakta fra
Turen Går Til De Varme Lande med
dine venner via Facebook. Du kan
diskutere med andre interesserede og
deltage i konkurrencer om at finde de
bedste historier og billeder, der viser
klimaforandringerne, og komme med
bud på, hvad vi kan gøre ved dem.
også energi, CO 2 og andre ressourcer
at producere et køleskab, og det er ikke
energirigtigt at udskifte et relativt nyt
køleskab, bare for at spare CO 2 .
Der er også en anden faldgrube.
Energimærkningen dækker over, hvor
meget strøm køleskabet eller fryserne
bruger pr. liter. Derfor kan et køleskab i
amerikanerstørrelse godt få den bedste
bedømmelse, A++, selv om det bruger
langt mere strøm end et lille A-køleskab.
SKIFT COMPUTEREN
Ifølge Elsparefonden går 12 % af vores
elforbrug i gennemsnit til vores computer
og dens udstyr – printer, internetmodem,
router, og hvad der ellers er.
Hvis du er ejer af en computer af ældre
dato med en gammeldags skærm,
er computeren og dens udstyr ofte det
stykke i teknik i hjemmet, der bruger
mest strøm. Mere end køleskabet.
Du kan spare strøm for mere end 600
kr. om året ved at udskifte den gamle
computer med en bærbar.
Husk også at slukke for computeren.
Du kan købe en elspareskinne og sætte
al computerudstyret i samme skinne. Så
kan du slukke for det hele på én kontakt.
SKIFT PÆREN
Du kan få fire gange så meget lys for den
samme mængde elektricitet og CO 2 -udslip
ved at vælge en god A-pære i stedet
for de gamle pærer med glødetråd i.
Selv om de stadig er dyrere i indkøb,
er det hurtigt tjent hjem. Dels ved en
lavere elregning, dels fordi de holder
mellem 6 og 15 gange længere.
Du kan spare 100 kilo CO 2 om året
ved blot at udskifte tre 60 watts pærer,
der er tændt i fire timer om dagen, med
A-pærer.
A-pærer er en mini-version af de
kendte, aflange lysstofrør. De er blevet
langt bedre med årene, men har stadig
nogle problemer. Det tager typisk lidt
162 PRAKTISKE OPLYSNINGER

DET KLIMAVENLIGE SPISEBORD
En stor del af danskernes udledning af
drivhusgasser skyldes det, vi putter i munden
– vores mad, drikke og den energi vi
bruger til at tilberede maden med. Men
der er store forskelle på, hvor meget de
enkelte råvarer belaster klimaet.
Grøntsager og kornsorter hører som
hovedregel til i den bedre ende af spektret,
mens kød befinder sig i den dårlige
ende. Det skyldes, at der skal bruges
ganske store mængder af foder til at opfostre
fx et svin, og det kræver energi og
gødning at producere foder – og dermed
udledning af CO 2 .
Det gør det ikke bedre, at der skal bruges
store landområder til at producere dyrefoderet,
og ofte skaffes de marker ved
at fælde skov. Fx i regnskoven i Brasilien.
I teorien kunne vi ifølge en hollandsk
rapport fra 2009 løse op mod halvdelen
af klimaproblemet frem mod 2050, hvis
alle i verden blev vegetarer og lod markerne
til foder gro til med buske og skov.
Undersøgelser viser dog, at kød er noget
af det, som folk er mindst tilbøjelige
til at spare på af hensyn til klimaet.
Den værste klimasynder er rødt kød. Det
skyldes, at især køer udleder enorme
mængder af drivhusgassen metan, når
de bøvser og prutter. En dansk malkeko
udleder, hvad der svarer til cirka 10 ton
CO 2 om året i drivhusgasser - det samme
som en gennemsnitsdansker.
Vi spiser i gennemsnit 30 kilo okse- og
kalvekød om året, svarende til en udledning
på 600 kilo CO 2 . Resten af verden
følger godt efter. Verdens kødforbrug
vil ifølge FN’s fødevareorganisation FAO
fordobles frem mod 2050.
Det er dog heller ikke alle grøntsager,
der er grønne. Tomater kan have et
ganske højt udslip, hvis de er dyrket i et
opvarmet drivhus, sådan som de ofte er i
Danmark. Og fordi økologiske grøntsager
ofte gror langsommere og ikke bliver nær
så store – udbyttet er lavere – kan de faktisk
have et større CO 2 -udslip pr. grøntsag
end konventionelt dyrkede grøntsager.
Det er også vigtigt, om varerne har været
frosne eller er friske. Et kilo frossen fiskefilet
er faktisk årsag til en CO 2 -udledning
på næsten otte kilo.
CO 2-madpyramide: Jo højere en fødevare
er placeret i pyramiden, jo højere
klimabelastning har den. Derfor lyder
det klimavenlige kostråd: Spis mest
fra bunden og mindst fra toppen
af pyramiden.
CO 2-madpyramiden er udviklet af Philip
Giødesen Lund og Lars Krogsgaard
Madsen i forbindelse med et projekt
i Videnskabsbutikken på DTU i
samarbejde med Lyngby-Taarbæk
kommune. For yderligere info
om pyramiden kontakt:
msj@man.dtu.dk
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 163

fx over spisebordet og spejlet i badeværelset.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
tid, før de når fuld lysstyrke og så er
deres farvegengivelse lidt ringere end
gammeldags pærer.
Der fås A-pærer med en farvegengivelse,
der er tæt på glødepærens, men
ifølge Elsparefonden fås de stort set ikke
i Danmark, fordi importørerne ikke mener,
at der er et marked for dem. De er
ikke helt så energirigtige som de traditionelle
A-pærer.
Hvis man er bekymret for kvaliteten
af lyset fra pærerne, kan man vælge en
glødepære eller halogenpære på steder i
hjemmet, hvor farvegengivelse er vigtig,
HOLD DIG FRA STENKUL
Mange sværger især til grillkul af typen
stenkul, der markedsføres med navne
som Heatbeads. De har nemlig en lang
brændtid og høj varme. Men kullene
stammer fra kulminer i Australien og
Polen og svarer til kul, man bruger i
kulkraftværker.
Stenkul er langt mere CO 2 -skadelige
end trækul og træbriketter, fordi kullene
er millioner af år gamle fossile brændsler,
der helst bør efterlades i jorden.
Trækul fra fx Sverige er mere CO 2 -
venlige, da kullene er lavet af fældede
træer fra skove, der bliver genplantet.
SLUK FOR APPARATERNE
10-15 % af elforbruget i dit hjem går til
standbyforbrug, det vil sige apparater,
der står og bruger strøm, selv om du
ikke bruger det. Man kalder dem for
energivampyrer.
Det kan være en god idé at slukke for
dit elektroniske udstyr på kontakten.
Værst er computeren, dvd-optageren,
spilkonsollen (der kan være en rigtig
elsluger) og mange strømforsyninger.
For eksempel dem, der leverer strøm
til halogenlamperne i køkkenet. Man
kan mærke på strømforsyninger – transformatorer
– om de er varme, selv om
de ikke bruges til noget. Så sluger de
elektricitet.
Det er dog ikke altid nemt at gennemskue,
hvad der bruger meget strøm
i hjemmet. Nogle mistænker måske deres
tv-apparater, men mange moderne
LCD-fladskærme bruger stort set intet
strøm i standby, mens den gamle VHSmaskine
under tv’et måske suger strøm
som en kummefryser.
VASK TØJET I KOLDT VAND
Tøjvask er en af hjemmets helt store
energislugere. Det kræver meget strøm
at varme vandet til tøjvasken op, og jo
højere temperaturer, du vasker tøjet
ved, jo mere CO 2 koster det. Men vi kan
sagtens vaske tøjet ved fx 20 grader og
stadig få det helt rent, vurderer Informationscenter
for Miljø og Sundhed.
Ifølge Forschungsinstitut Hohenstein
– et uafhængigt testlaboratorium i Tyskland
– er det nemlig dokumenteret, at
99,7 % af alle bakterier i tøjet bliver slået
ihjel uanset vasketemperaturen. Man
skal blot huske at bruge vaskepulver, der
er beregnet til de lave temperaturer.
Teknologisk institut anbefaler dog
stadig, at man vasker fx karklude og
andre meget beskidte tekstiler ved høje
temperaturer.
164 PRAKTISKE OPLYSNINGER

LITTERATURLISTE
Care: Humanitarian Implications of climate
change – mapping emerging trends
and risks hotspots, 2008.
Commission of the European Communities:
Green Paper. Adapting to climate
change in Europe – options for EU action,
2007.
Dahlager, Lars og Rothenborg, Michael:
Global Feber – Kampen om klimaet. Politiken,
2007.
Regeringen: Strategi for tilpasning til
klimaændringer i Danmark., 2008. Energistyrelsen.
Faris, Stephen: Forecast. A Journey to
the Frontiers of Climate Change, from
the Amazon to the Arctic, from Darfur to
Napa Valley. Henry Holt, 2009.
Pacala, S og Socolow, R: Stabilization
Wedges: Solving the Climate Problem for
the Next 50 Years with Current Technologies,
Science 2005.
Prestrud, Pål m.fl. (red.): Global Outlook
for Ice & Snow. UNEP, 2007.
Rothenborg, Michael: Tordenregn –
Danmarks fremtid i en varmere verden,
Lindhardt & Ringhof., 2009.
UNDP: Human Development Report
2007-08, UNDP, 2008.
UNESCO. Predicting and managing the
impacts of climate change on World Heritage,
2007.
Weisman, Alan: The World Without Us.
Virgin Books, 2008.
Hedegaard, Connie: Da klimaet blev hot.
Gyldendal, 2008.
World Bank: Natural Disaster Hotspots:
A Global Risk Analysis, 2005.
Intergovernmental Panel on Climate
Change (IPCC): Working Group I, II, III
& Synthesis Reports, 2007.
International Energy Agency: World
Energy Outlook, 2008.
Lomborg, Bjørn: Køl af. Lindhardt &
Ringhof, 2007.
Miljøstyrelsen: Miljømæssige konsekvenser
af borgernes adfærd og daglige valg,
2006.
Monbiot, George: Heat. How to stop
the planet from burning. Penguin Press,
2006.
Oxfam: Viet Nam: Climate Change,
Adaptation and Poor People, 2008.
Artikler fra diverse aviser, tidsskrifter
og netsider, især Politiken, Ingeniøren,
Jyllands-Posten, Information, The Guardian,
The New York Times, BBC, CNN,
Time, Science og Nature. Samt 1tonmindre.dk
(Klima- og Energiministeriet)
og danida.dk (Udenrigsministeriet).
LÆS OGSÅ:
Bonne, Kuno: Grønne sparetips, Politikens
Forlag, 2008. Gode råd til den
bevidste forbruger.
King, David & Walker, Gabrielle: Klimakrisen,
Jyllands Postens Forlag,
2008. To førende eksperter skriver om
klimaforandringerne.
Lloyd, Saci: Laura Browns CO 2 -dagbog
2015, Politikens Forlag 2009. Ungdomsroman
i dagbogsform.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER 165

REGISTER
REGISTER
A
Aflad 156, 158
Agent Orange 125
Alperne 59
Amazonas 19, 154
Andersen, Geert Aagaard
88
Antarktis 15
Arrhenius, Svante 13
Atomkraft 151
Auken, Svend 35
Australien 38, 65
B
Bach, Christian Friis 89
Bali 36, 43
Bangladesh 96
Barcelona 61
Ben Tre 118
Bendtsen, Bendt 31
Bhutan 80
Biltrafik 18, 153, 156, 157
Boer, Yvo de 39
Bolin, Bert 14
Bolivia 99-113
Bond, James 103
Bonnerup, Niels 133
Borneo 95
Brasilien 70, 163
BRIC-landene 70
Brint 154
Brundtland, Gro Harlem
24
Budyko, Mikhail 14
Bush, George W 28, 32
C
Californien 156
Canada 38, 66
CARE 127
CDM 72
Chacaltaya 103
CO 2 15
CO 2 -kvoter 39
Colorado 66
COP 37
Cykloner 81
D
Da Loc 6
Danida 88, 121, 123
Danmark 45-55
Darfur 91
Dobriansky, Paula 40
Drivhusgasser 17
DTU 163
E
Elektricitet 148, 162, 164
Energi 149
Etiopien 147
EU 38, 159
F
Ferierejser 156
FN’s 2015 Mål 87
FN’s Klimapanel 27
FN’s Sikkerhedsråd 93
Folkekirkens Nødhjælp
89, 159
Fortiden 22
Frederikshavn 49
G
G 77 38
Gazprom 26
Geldof, Bob 140
GEM 140
Gonzales, Elba 100
Gonzales, Javier 109
Gore, Al 26, 29
Greve 47
Grill 164
Grøn strøm 159
Grønland 57-59
Grønne teknologier 153
Gråsten 45
H
Hanoi 115
Hans Ø 59
Hansen, James 16
Hedegaard, Connie 35
Henan-provins 74
Hesselbjerg, Jens 51
Himalaya 74, 80, 93
Holland 63
Huelva 64
Huq, Saleemul 87
I
Iberiske Halvø 61
Indien 70, 71, 93, 95
Industri 18
IPCC 28
Isolering 158
IUCN 143
J
Jordvarme 152
K
Kashmir 93, 95
Kasunguni 137
Katrina, 27
Keeling, Charles David 14
Kenya 131-145
Kina 69-77, 93
Klima 14
Klimaflygtninge 67, 93, 97
Klimapanelet 27
Klimaskepsis 20
Koraler 142
Kulkraft 18, 76, 153
Kvoter 39
Kyoto 42
København 42
Kød 163
Køleskab 159
L
La Paz 99
Lampedusa 65, 67
Landbrug 18
Lavteknologi 155
Liseleje 47
Litteratur 165
166 REGISTER

Lomborg, Bjørn 34
London 63
Lønstrup 6, 47
M
Maathai, Wangari 135
Mad 163
Madpyramide 163
Madrid 63
Majs 133
Maldiverne 86
Malinovsky, Mikael 121
Marielyst 47
Masai 141
Mekongdeltaet 117
Metangas 17
Mikronesien 86
Mozambique 81
Muhammed-krisen 31
Mutavi, Shadrack 132
N
Nantes 51
NASA 25
New Orleans 26
NOAA 21
Noel Kempff 111
Nordjylland 6
Nordpolen 19
Novozymes 154
O
Obama, Barack 40, 41
Obura, David 143
Odense 48
OECD 88
Olesen, Jørgen E. 47
Orangutang 95
Oreskes, Naomi 21
Overbefolkning 83
Oversvømmelser 89
OXFAM 126, 129, 141
P
Pachauri, Rajendra 29, 34
Pakistan 95
Panda 75
Paz, Oscar 112
Permafrost 19
Prag 63
Price-Thomas, Steve 126,
129
Putin, Vladimir 26
R
Rasmussen, Anders Fogh
30-33
Rasmussen, Lars Løkke 33
Rhône-gletsjeren 60
Rusland 38, 70
Røde Kors 119
S
Sachs, Jeffrey 92
Sahara 84, 92, 151
Saudi-Arabien 38
Schwarzenegger, Arnold
29
Schweiz 60
Sibirien 19
Sicilien 61
Skovrydning 18, 154
Slente, Charlotte 112
Solenergi 151
Somalia 92
Spanien 61-64, 151
Stenkul 164
Stern, Nicholas 33, 97
Sudan 92
Svenning, Jens-Christian
47
T
TBE-flåter 53
Tchad 92
Temperaturudvikling 16
Texas 28
Thatcher, Margaret 24
Tiger 96
Toronto 24
Tuvalu 86
Tøjvask 164
Tørke 84
Tørnæs, Ulla 88
U
UNDP 79, 81
USA 40, 66
V
Vejr 14
Venedig 63
Verdensbanken 87, 92,
117
Verolme, Hans 26
Vietnam 6, 115-129
Vietnamkrigen 125
Vin 53
Vindkraft 150
W
Waal, Alex de 91
Wal-Mart 26
WWF 26
Z
Zambezi-floden 81
Zaragosa-ørkenen 61
Ø
Østersøen 53
REGISTER
REGISTER 167

Turen Går Til De Varme Lande
© Politikens Forlag A/S, 2009
Udgivelsesår 2009
1. udgave, 1. oplag
ISBN 978-87-567-9314-8
Forfattere: Lars Dahlager & Michael Rothenborg
Serietitel: Turen Går Til
Forlagschef: Søren Sattrup
Redaktionschef: Gunhild Riske
Billedredaktør: Pipaluk Balslev Fabricius
Redaktør og projektleder: Kristoffer Flakstad
Omslag og layout: Embryo Design
Grafisk tilrettelægning og dtp: Tine Christoffersen
Grafikker: Jesper Roug og JE:SU
Grafik, s. 163: Philip Giødesen Lund og Lars Krogsgaard, DTU
Fotos: Klaus Holsting: 4, 6, 114, 118, 119, 120, 122, 124, 126, 127, 128, 146. Yadid Levy: 2. Morten Lykke:
7. Polfoto: 1, 12, 13, 14, 16, 19, 20, 22 (tv), 25, 27, 28, 29, 30, 32, 33, 34, 35, 36, 38, 40, 43, 44, 48, 46,
52, 53, 54, 60, 61, 62, 63, 64, 66, 67, 68, 70, 71, 72, 73, 74, 76, 77,78, 83, 86, 91, 92, 94, 96 (øverst),
103, 125, 135, 140. iStockphoto: 22 (tre stk), 23 (to stk), 50, 65, 75, 80, 95, 96 (nederst), 111, 134, 138,
150, 152, 154, 157, 161. Thomas Borberg: 24, 98, 101, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 112. Scanpix: 37,
57. www.palmestranden.dk: 49. Danida: 82, 83, 102, 136. Jørgen Schytte: 85, 114, 118, 119, 130, 133,
137, 139, 141, 145. Shazia Khan: 110. David Obura: 143.
Omslag: Forside: © Thomas Hoepker / Magnum Photos (Dreng på øen Dominica beskytter sig mod kraftig
regn). Bagside: Klaus Holsting (øverst), Polfoto (midten og nederst)
Trykkeri: Narayana Press, Printed in Denmark 2009
Udgivet af Politikens Forlag A/S
Vestergade 26, 1456 København K
33 47 07 07 politikensforlag.dk
Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med COPY-
DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået
aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Politikens Forlag.
KOLOFON
Forfatter og redaktion har indhentet oplysninger fra så pålidelige kilder som muligt. Vi kan dog ikke garantere
for oplysningernes fuldstændige korrekthed og er ikke ansvarlige for følgerne af eventuelt senere
ændringer. Skriv til Politikens Rejsebøger på ovennævnte adresse eller politikensforlag@pol.dk.
Forfatterne kan kontaktes på: lars.dahlager@pol.dk og michael.rothenborg@pol.dk
Bogen er et samarbejde mellem Politikens Rejsbøger og Dagbladet Politiken med støtte fra Danida.
Lars Dahlager (f. 1970). Journalist 1997, har siden 2005 skrevet om klima på Politiken. Har udgivet
bogen Global Feber (2007). Også kendt som forfatter til iByen-tillægets LiSTEN.
Michael Rothenborg ( f. 1965). Journalist 1995. Jyllands-Posten, TV2/Nordisk Film og Politiken, siden
2002 på miljø/klima. Har udgivet I strid med naturen (2006), Global feber (2007) og Tordenregn (2009).
Forfattere og forlag takker Charlotte Henriksen og Danidas øvrige medarbejdere i Udenrigsministeriet,
herunder personalet på de danske ambassader i La Paz, Hanoi og Nairobi; alle interviewede i bogen; kolleger
på Politiken, ikke mindst Nis Olsen, Michael Jarlner og Jesper Friis samt tålmodige familier.
168 KOLOFON

Oplev klimaændringerne
med TUREN GÅR TIL
Mød kvinder i Kenya, hvis majs
vokser baglæns; en boliviansk
Georg Gearløs og en vietnamesisk
købmand med en synkende
butik. Kredsen af ’varme lande’
vokser, og verdens fattige bøder
for Vestens CO 2 -udledning. Om
få årtier vil millioner stå uden
rent vand, mens andre risikerer
at drukne.
Turen Går Til De Varme Lande
tager dig med til steder, hvor
klimaændringerne allerede er
virkelighed, og du får info om
forskning og debat. Bogen ser
også ind i fremtidens Danmark
og kommer med bud på, hvad
politikerne og du selv kan gøre
for at begrænse problemet.
ISBN 978-87-567-9314-8
9 7 8 8 7 5 6 7 9 3 1 4 8