673 - Vufintern

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin Maj-juni 2011
Institution
Uddannelse
VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Hf-e
Fag og niveau nf - Naturvidenskabelig faggruppe (ge C, bi C, ke C)
Lærer(e)
Tove Bække Overgaard (geografi), Jeanette Hyldal Vollmer (biologi), Stine Sørensen
(kemi)
Hold 673
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion - de faglige grundværktøjer
Titel 2 Energi, kul, klima
Titel 3 Fødevareproduktion og livsstil
Titel 4 Vand
Side 1 af 9

Titel 1
Indhold
Introduktion - de faglige grundværktøjer
GEOGRAFI
Vejr klima
Alverdens geografi, s. 29 – 48, Globus, Studieatlas
The Earth system (kopi- PDF-fil i Ludus)
www.dmi.dk , www.vejrhesten.dk , www.emu.dk/gym/fag/ge/omraader/11vejr.html
Kortlære
Alverdens geografi, s. 273 – s. 279 ned, 4-cm-kort, www.miljøportalen.dk
Kredsløb mellem sfærer, rumlig fordeling (hvad er hvor). Kortlære: kortprojektioner, traditionelle og
digitale kort . Vejr og klima
I skal kunne forklare
- hvorfor klimaet varierer globalt set og i løbet af året
- hvordan vejret ofte er i Danmark og hvorfor
- klima og landbrug
Eksperimentelt arbejde
KEMI
• Rapport – ”Fra 4 cm-kort til GIS”
• Rapport – ”Vejr og klima”, inkl. Atlas- og kortøvelse
Henrik Parbo m.fl. (2003), Kend Kemien 1, 1. udg. Gyldendal,
S. 11-25 + s. 29-33 + s. 37-39 + s. 41-59 + s. 63-83
Kemi som videnskab – introduktion til faget.
Blandinger og rent stof. Grundstoffer og kemiske forbindelser – Symboler.
Tilstandsformer. Laboratorieteknik og sikkerhed.
Grundstofferne i det periodiske system og iondannelse. Metaller og ikke-metaller.
Informationssøgning ifm. en opgave om et grundstof og mundtlig fremlæggelse.
Atomet og atommodeller. Molekylforbindelser og ionforbindelser, bindingstyper. Elektronegativitet
(EN). Stoffers blandbarhed /opløselighed i forskellige opløsningsmidler
Eksperimentelt arbejde:
• Svovl (J1)
• Hvilken type stof (R1)
BIOLOGI
Egebo LA; Paludan-Müller P; Torp KC og Ussing S (2007). Biologi til tiden, 2. udg. Nucleus.
S.13-15 + 122-123 149-153 + 162
Hansen NS; Hestbech G; Kahl I; Marcussen L; Marker H (2005) Biologibogen, 2. udg. Systime.
S. 183-185
Celler og deres basale funktioner, herunder: cellens opbygning, Pro-og eukaryote celler, respiration,
fotosyntese, celledeling –mitose/meiose, DNA og proteinsyntese
Eksperimentelt arbejde:
• Mikroskopi af vandpest og mundhuleskrab (J)
• Osmose i vandpest (J)
• Fotosyntese og respiration i vandpest (R)
Side 2 af 9

TVÆRFAGLIGT
• Dej – en øvelse i naturvidenskabelig arbejdsmetode (J)
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Ca. 8 uger á 3*6 lektioner (25 min)
FAGLIGE MÅL
– anvende naturvidenskabeligt fagsprog
– relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
– skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge
mellem teori og praksis
– udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier
på forsvarlig måde
– foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet
– opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
– opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
– identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde
– udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
– indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
– analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
– sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå
globale processers lokale konsekvenser
ALLE FAG HELE ÅRET:
teamarbejde m. CL-strukturer, klasseundervisning, Internetbaserede opgaver, individuelle opgaver i
timen
Side 3 af 9

Titel 2
Indhold
Energi, kul, klima
GEOGRAFI
”Energi”, Alverdens geografi, s. 223 – 235, s. 54 – 63, Geografforlaget
”Energicyklus”, 5 sider
”Kul- dannelse og forekomster”, Geografi 3, Vangdrup 1989
www.climateminds.dk
Energiforbrug – Danmark og globalt
Fossile brændstoffer, oliegeologi, de tre kulstofkredsløb
Strålingsbalance og klimaændringer
Eksperimentelt arbejde:
KEMI
• Rapport, Massefyldebestemmelse af kul, kulstofkredsløbet, drivhuseffekt
Helge Mygind (1994), Kemi 2000 C, 1. udg., P. Haase & Søns Forlag,
S. 76-87 + s. 98-102
Henrik Parbo m.fl. (2003), Kend Kemien 1, 1. udg. Gyldendal,
S. 87-101 + s. 106
Organisk kemi: C-atomet og dets bindinger.
Kulbrinternes (alkaner, alkener, alkyner) opbygning, navngivning og fysiske og kemiske egenskaber.
Forbrændingsreaktionen og energiproduktion
Råolie og råoliedestillation og –raffinering.
Mængdeberegning i relation til reaktionsskemaer (atommassen, molarmassen, stofmængde, masse,
molart volumen, Avogadros tal)
Gasser og deres egenskaber.
Supplerende stof:
Helge Mygind (1994), Kemi 2000 C, 1. udg., P. Haase & Søns Forlag,
S. 87-93 + s. 102-104
Stofgrupperne alkener og alkyner. Reaktionstyperne: Addition og substitution.
Praktiske anvendelser og omdannelse af olieprodukter.
Eksperimentelt arbejde:
• Organiske molekylers reaktioner (forbrænding, addition) (R2)
• Gæring og mængdeberegning – fællesøvelse m. biologi (R3)
• Molarmassen for lightergas (J2)
BIOLOGI
Egebo LA; Paludan-Müller P; Torp KC og Ussing S (2007). Biologi til tiden, 2. udg. Nucleus.
S. 19-34
Mad vs. Energiproduktion
• Den svære balance mellem mad og energi: Spis mindre kød og flere planter
http://kortlink.dk/8wqp
Invasive arter
• Naturstyrelsen, faktaark om invasive arter: Mink og dræbersnegl. http://kortlink.dk/8wqq
• Klimatilpasning: Invasive arter får bedre betingelser. http://kortlink.dk/8wqr
Side 4 af 9

Biobrændsel
• DN. Biobrændsel – med hovedet under armen. http://kortlink.dk/8wqs
• From L og Dohm K (2004). I Brasilien kører bilerne på sukkerrør. JP d. 22/3
http://kortlink.dk/8wqt
Figurer om energipyramiden
kost og energi; fordøjelse; kulstofkredsløbet; energipyramider
Eksperimentelt arbejde:
• Måltidsberegning
• Spytamylase
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Ca. 7 uger á 3*6 lektioner (25 min)
FAGLIGE MÅL
– anvende naturvidenskabeligt fagsprog
– relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
– skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge
mellem teori og praksis
– udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier
på forsvarlig måde
– foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet
– opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
– opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
– identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde
– udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
– indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
– analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
– sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå
globale processers lokale konsekvenser
TVÆRFAGLIGT
• Tværfaglig opgave om energi
• Tværfaglig problemstilling indenfor emnet, præsenteret som Power Point – i team
Alle fag hele året:
teamarbejde m. CL-strukturer, klasseundervisning, Internetbaserede opgaver, individuelle opgaver i
timen
Side 5 af 9

Titel 3
Indhold
Fødevareproduktion, sundhed og livsstil
GEOGRAFI
Kernestof
Alverdens geografi, Erhversudvikling, s. 105 – 109, Landbrugsudvikling, s. 131 til 145, Industri, s.
116 – 121, Globalisering, s. 125 – 126.
Erhverv, landbrugs- og industriudvikling
Landbruget og miljøet
Eksperimentelt arbejde
KEMI
• Rapport om landbrug og fødevareproduktion (ekskursioner til Mannerup Møllegård og Chr.
Hansen), samt den Tværfaglige opgave ”Levnedsmiddelproduktion og livsstil”: spørgsmål 5
og 6.
Henrik Parbo m.fl. (2003), Kend Kemien 1, 1. udg. Gyldendal,
S. 145-150 + s. 152-155
Blandinger af stoffer og angivelse af indhold: Masse%, volumen%, ‰, ppm.
Stofmængdekoncentrationen (formel- og aktuel koncentration).
Kemisk analyse, kvantitativ og kvalitativ analyse. Vurdering af kemiske analyser.
Polære og upolære stoffer. Ekstraktion
Supplerende stof:
Henrik Parbo m.fl. (2003), Kend Kemien 1, 1. udg. Gyldendal,
S. 201-211
Orla Zinck & Torben Hallas-Møller (2008), E-nummer bogen, 7.udg., Forlaget Libris
S. 208-210 + s. 253-254 + s. 283-285
Fedtstoffer (triglycerider), opbygning og egenskaber. Fødevaredeklarationer og økologi.
Eksperimentelt arbejde:
• Bestemmelse af fedt i chips (R4)
BIOLOGI
Egebo LA; Paludan-Müller P; Torp KC og Ussing S (2007). Biologi til tiden, 2. udg. Nucleus.
s. 141-147+ 39-50
Supplerende stof:
Ha’ det godt d. 4/12 2007: ’ den slanke og sløve vs. Fede og fitte’: http://kortlink.dk/7mnq (man skal
vælge sig frem til rigtig dato og program)
Artikler om livsstilssygdomme
• Sukkersyge
- Berlingske Tidende: "Børn får også gammelmandssukkersyge"
• Hjerte-karsygdomme
- Iskæmisk hjertesygdom: http://kortlink.dk/5z6v
- Forhøjet fedtindhold i blodet: http://kortlink.dk/5z6n
• Rygerlunger (KOL)
- Tusinder dør af rygerlunger: http://www.netdoktor.dk/tema/rygning/rygerlunger.htm
Side 6 af 9

• Fedme : Kost & sundhed
- Fastfood og slik skyld i flere overvægtige børn og unge: http://kortlink.dk/8wqv
- De 8 kostråd:
- Dum og træg af fed mad: http://kortlink.dk/8wqw
• Forhøjet Blodtryk
- Forhøjet blodtryk (hypertension) :
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hypertension.htm
• Alkoholisme
- Vælg alkoholvaner efter de sygdomme, du helst vil undgå: http://kortlink.dk/8sbx
• Stress
- Stress-test: http://www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm
- Politiken.dk: Mange unge arbejder mere end 40 timer om ugen http://kortlink.dk/8wqx
Fødevareproduktion vha. mikroorganismer (gær og alkohol); kroppens fysiologi: blodkredsløb, lunger,
muskler, motion og livsstilssygdomme
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde:
• Gæring m. kemi: energiudnyttelse fra forskellige kilder (R)
• Blodtryksmåling (R)
Ca. 7 uger á 3*6 lektioner (25 min)
FAGLIGE MÅL
– anvende naturvidenskabeligt fagsprog
– relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
– skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge
mellem teori og praksis
– udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier
på forsvarlig måde
– foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet
– opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
– opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
– identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde
– udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
– indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
– analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
– sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå
globale processers lokale konsekvenser
TVÆRFAGLIGT
• Tværfaglig opgave om fødevareproduktion og livsstil
• Ekskursion til Chr. Hansen, nærings- og nydelsesmiddel branchen.
ALLE FAG HELE ÅRET:
teamarbejde m. CL-strukturer, klasseundervisning, Internetbaserede opgaver, individuelle opgaver i
timen
Side 7 af 9

Titel 4
Indhold
Vand
GEOGRAFI
Alverdens geografi, Vand s. 65 til 81, Danmarks undergrund s. 244 - 248,
(landbrugsafsnittet om gødning/sprøjtemidler
Naturstyrelsens pjecer om Karlstrup Skov og Geologi
Vandets kredsløb; Grundvandet – dannelse og forurening ; Jordbunden og landbrugets rolle; Den
overfladiske afstrømning, vandmiljøplaner, naturgenopretning; Analyse af lokale vandforhold ved
hjælp af GIS-informationer
Eksperimentelt arbejde:
KEMI
• Rapport, Vandmiljø og jordbund ved Møllebæk Å og Karlstrup Sø
Journal fra ekskursionen vedlægges
Henrik Parbo m.fl. (2003), Kend Kemien 1, 1. udg. Gyldendal,
S. 127-141
Ioner og ionforbindelser (dannelse, opbygning, navngivning, egenskaber)
Vand som opløsningsmiddel, letopløselige og tungtopløselige salte. Opløselighed af molekyler. Fældningsreaktioner
og opskrivning af reaktionsskemaer.
Simple redoxreaktioner. Oxidation og reduktion.
Metaller (ædle og uædle) og opløsninger af metaller. Spændingsrækken
Supplerende stof:
Henrik Parbo m.fl. (2003), Kend Kemien 1, 1. udg. Gyldendal,
S. 159-174
Syrer og baser og syrebasereaktioner. Stærke/svage syrer og baser.
Vands selvionisering (autoprotolyse). Praktiske eksempler på syrer og baser
S-B-indikatorer. pH-begrebet, måling af pH. Beregning af pH-værdien i opløsninger af syrer.
Eksperimentelt arbejde
• Fældningsreaktioner (J3)
• pH-måling af forskellige produkter/opløsninger (R5)
• (Karlstrup (måling af nitrat-, fosfat- og iltindhold samt pH-værdi i vand)
• Spændingsrækken (metallers ædelhed) (J4)
BIOLOGI
Egebo LA; Paludan-Müller P; Torp KC og Ussing S (2007). Biologi til tiden, 2. udg. Nucleus.
s. 163-181 + 126-140
Supplerende stof:
• Nationalparker i Danmark : Power Point fremlagt af JHV
Landbrug og natur; næringsstofkredsløb (primært kvælstof), den grønne revolution, forædling, gensplejsning,
ferskvand, iltforhold, begrænsende faktorer, planteproduktion, dyrs tilpasninger til iltforhold
i vand
Side 8 af 9

Eksperimentelt arbejde:
• Induktion af klorofyl hos spirende hvedefrø (J)
• Makro-indeks (J)
TVÆRFAGLIGT
• Skriftlig opgave om vand
• Fælles ekskursion til Karlstrup sø og møllebæk
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Ca. 7 uger á 3*6 lektioner (25 min)
FAGLIGE MÅL
– anvende naturvidenskabeligt fagsprog
– relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
– skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge
mellem teori og praksis
– udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier
på forsvarlig måde
– foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet
– opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
– opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
– identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde
– udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
– indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
– analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
– sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå
globale processers lokale konsekvenser
TVÆRFAGLIGT
• Tværfaglig opgave indenfor emnet vand.
• Ekskursion til Karlstrup Kalkgrav og Møllebæk Å
ALLE FAG HELE ÅRET:
teamarbejde m. CL-strukturer, klasseundervisning, Internetbaserede opgaver, individuelle opgaver
i timen
Side 9 af 9