nr. 186 - Fjordhesten Danmark

Marts 2007 . nummer 186

SÆTTILBUD 

Skjorte med broderi og slips 

kr. 299,- 

DÆKKEN 

Sort, med broderi på begge sider. 

Med bringelukning. Str. 135 

kr. 399,- 

Brunt sadelunderlag 

17” med gylden pipe 

kr. 249,- 

Bestilling via 

FJORDBUTIKKEN 

www.fjordhest.dk 

eller ring på 

tlf. 70 22 70 26 

Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport 

Formand: Birgit Mortensen 

Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S 

Tlf.: 6615 3908 eller 2163 2903. 

E-mail: birgit@fjordhest.dk/ taasinge@mail.dk 

Næstformand og kasserer: Jes Boesen 

Glibingvej 10, Brigsted, 8700 Horsens 

Tlf.: 7565 9955 

E-mail: jes@fjordhest.dk/ fjordheste@glibinggaard.dk 

Avls-sekretær: Vivian Skøtt 

Hamborggårdvej 3, 6622 Bække 

Tlf.: 7538 9017 (bedst efter kl. 19.30) 

E-mail: vivian@fjordhest.dk/ hamborggaard@mail.dk 

Sports-sekretær: Annette Ruhoff 

Tingvej 78, Tostrup, 9632 Møldrup 

Tlf.nr. 86 69 12 93 eller 26 35 12 93 

E-mail: annette@fjordhest.dk/ ruhoff@os.dk 

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: 

Susanne Fønsskov, Nr. Vedby Kirkevej 21, 4840 Nr. Alslev 

Tlf.: 5443 4056 eller 2032 4056 (bedst kl. 18-19) 

E-mail: susanne@fjordhest.dk/ sej@dk2net.dk 

Leif Grimbühler, Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge 

Tlf.: 5946 0510 eller 2270 9650 

E-mail: leif@fjordhest.dk/ grimbuhler@mail.tele.dk 

Flemming Hjorthøj, Højgårdsvej 42, 4683 Rønnede 

Tlf.: 5672 5390, E-mail: Flemming@fjordhest.dk/ hjorthoej@ofir.dk 

Janne Melvej, Møllevej 9, 6920 Videbæk 

Tlf.: 7526 1049 eller 2234 8588 

E-mail: janne@fjordhest.dk/ j.melvej@mail.dk 

Mogens Olsen, Håstrupvej 30, Jordløse, 5683 Hårby 

Tlf.: 6268 1857 eller 2165 2709 

E-mail: mogens@fjordhest.dk/ vaenget@yahoo.dk 

2 

Cap 

kr. 50,- 

Vest 

Taslan vest, så hestehår m.m. ikke 

hænger fast! Med fleecefor. 

kr. 299,- 

Hjemmeside: www.fjordhest.dk 

Korrespondance: Avl: Vivian Skøtt. Sport: Annette Ruhoff. 

Administration og udland: Birgit Mortensen 

Kontingent 01.01. 2007-31.12. 2007: 

Personligt medlemskab: ....................................... kr. 500,- 

Familiemedlemskab: ............................................. kr. 600,- 

Juniormedlemskab (under 18 år): .......................... kr. 350,- 

Seniormedlemskab (over 65 år): ........................... kr. 350,- 

Udlandsmedlem (Europa): kr. 300,-. 

Udlandsmedlem (uden for Europa): kr. 350,- 

Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send 

et brev med din indmeldelse til: 

Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, 5260 Odense S. 

Landscentret, Heste, Udkærsvej 15, 8200 Århus N. 

Tlf. 8740 5000, Fax 8740 5010 

Fjordhesten: Medlemsblad for Fjordhesten Danmark. 

Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Artikler, fotos m.v. 

skal være redaktøren i hænde 1 måned før udgivelsesdato. 

Fjordhesten udkommer 4 gange i 2007: 1/3, 15/5, 1/8 og 1/11. 

Redaktør: Lisbeth Pedersen, Landevejen 201, Ødum, 8370 Hadsten. 

Tlf. 8698 9456 . E-mail: lisbeth@fjordhest.dk 

Bladudvalg: Jes Boesen, fjordheste@glibinggaard.dk 

Lisbeth Pedersen, landevejen@mail.tele.dk 

Helle Sievertsen, hellesiev@post.tele.dk 

Jørgen Skov, stald.fjordklit@email.dk 

Annoncepriser: 1/8 side kr. 425,00 1/4 side kr. 650,00 

1/2 side kr. 925,00 1/1 side kr. 1.590,00 

Alle priser er excl. moms og gælder for sort/hvid. 

Tilbud på farveannoncer gives ved henvendelse til Jørgen Skov.

Indhold 

Leder ................................................. 3 

Hingste-Nyt ....................................... 4 

Dommeruddannelsen 

er godt i gang ..................................... 4 

Redaktørens Hjørne ........................... 4 

Den nye struktur 

står for døren ..................................... 5 

Nye elitehingste og elitehopper .......... 6 

Materialprøve på Vilhelmsborg ........... 6 

Plageskuer ......................................... 7 

Skal du have en hoppe 

eller vallak til kåring i 2007 ................ 8 

Dyrskuetid ......................................... 9 

Indekstal 

– et vigtigt redskab i avlen ................ 10 

Besøgsven på fire ben ...................... 13 

Qvinde-kvadrillen 

til VM for ponyer ............................. 14 

Vellykket helg for nordmenn 

på jakt etter fjording i Danmark ....... 15 

Nyt fra Bestyrelsen ........................... 16 

Indberettet bedækning, 

men uden stamtavle/pas .................. 16 

Vild med hest .................................. 17 

Videoer fra Vilhelmsborg .................. 17 

DM og Nordisk 2007 ....................... 18 

Nyttige links ..................................... 19 

I år bliver et stort år! ........................ 20 

Fjordhestestævne Syd 2007 ............. 21 

Tour-vinderne i 2006 ....................... 22 

En dressurdommers tanker ............... 23 

Årets sidste stævne i 2006 ................ 24 

Lokalforeningsmøde 2006 ................ 24 

En helt anden fjordverden 

„over there“ ..................................... 25 

Vinter på Cape Breton Island ........... 26 

Det sker i Skandinavien ................... 27 

Forsiden: 

”Grooming trail the old way” er 

titlen på dette skønne billede fra 

Canada. 

Foto: Nahman Korem, 

Crown Jewel Resort Ranch 

Læs mere i artiklen ”Vinter på 

Cape Breton Island”. 

Sats og tryk: 

Tlf. 70 22 70 26 

Fax 86 39 23 99 

freka@freka.dk 

www.freka-grafisk.dk 

Et rigtig godt udgangspunkt, når årets første 

leder skal skrives, er en enkelt sætning fra 

vor Dronnings nytårstale. Hun sagde bl.a.: 

"Ethvert år bærer i sig selv både en begyndelse 

og en fortsættelse. Intet brud er totalt, 

intet nyt er uden rødder". Det kan ikke siges 

meget bedre. 

For Fjordhesten Danmark er året 2007 en ny 

begyndelse, fordi vi efter knapt 40 år med 

en vedtægt, hvori der kun med mellemrum 

er blevet vedtaget mindre ændringer og 

justeringer, nu har en vedtægt, der åbner for 

en helt ny struktur. Den ni personer store 

bestyrelse tredeles, således at generalforsamlingen 

vælger tre personer til 

et forretningsudvalg, tre personer til 

en avlskomite og tre personer til en 

sportskomite. Ændringen har været 

debatteret i nogle år, både i vort blad 

og på møder. Et udvalg har været nedsat 

specielt for at arbejde med vedtægten. Bestyrelsens 

forslag blev vedtaget på den ekstraordinære 

generalforsamling i november 

og vedtægten omsættes fra teori til praksis 

til marts. Samtlige ni bestyrelsesmedlemmer 

stiller deres mandater til rådighed, nogle vil 

være indstillet på at modtage genvalg, andre 

ikke. Jes Boesen har her i bladet en artikel, 

hvori han opfordrer jer medlemmer til i 

stort tal at møde op i Vejle den 17. marts 

bl.a. for at stemme på de personer, I har 

tillid til på bedste vis vil lede foreningen i 

de kommende år. 

Personligt hilser jeg den nye vedtægt og 

dermed den nye struktur velkommen. At 

sidde i bestyrelsen for den landsdækkende 

forening, som Fjordhesten Danmark har 

udviklet sig til at blive, er en meget tidkrævende 

fritidsbeskæftigelse, hvis man skal 

gøre sit arbejde godt. I og med at foreningen 

gennem det seneste årti har involveret sig 

mere og mere i det internationale arbejde 

og også har taget sporten på dagsordenen, 

kræves der en betydelig indsigt for at dække 

alle tre områder, altså administration (med 

alt hvad det indebærer fra ind- og udland), 

avl og sport. Derfor er det godt, at man nu 

kan "nøjes" med at lade sig vælge til et af 

de tre områder. 

Udfordringen bliver at få det hele til at hænge 

sammen. Avl og sport er ikke uafhængige 

af hinanden. De er to sider af samme sag 

og de to komiteformænd kommer sammen 

med de tre i forretningsudvalget til at udgøre 

bestyrelsen i Fjordhesten Danmark. Det vil 

sige, at de fleste møder vil blive holdt med 

maksimalt fem deltagere, hvilket er en noget 

mere håndterbar og effektiv størrelse end 

de møder med ni deltagere vi har i dag, når 

bestyrelsen er fuldtallig. 

Ind i mellem er det temmelig åbenlyst, at 

avlerne ikke tillægger sporten den store 

Leder 

Nye tider – eller en ny begyndelse 

3 

betydning og lige så tit ser man, at sportens 

folk slet ikke har forstået, at avlen er 

foreningens basisområde. Eksempler på 

denne manglende forståelse for avlens 

betydning møder man af og til på www. 

fjordhest.dk, når der i vore debatfora 

ankes over, at vi i sporten ikke sidestiller 

papirløse heste (og heste med kun kort 

kendt afstamning) med de heste, der er et 

produkt af det organiserede avlsarbejde i 

generationer. Men hvordan skulle vi kunne 

gøre det? Avlen er det bærende element. 

Vi er den EU-godkendte, stambogsførende 

forening for fjordheste i Danmark, og vi 

samarbejder med tilsvarende foreninger 

i udlandet. 

Nogle avlsforbund, såsom Dansk 

Varmblod, har typeavl som deres 

mål, og generne i deres heste kan 

komme mange steder fra. Men sådan 

er det ikke med fjordhesten, den skal være 

en renracet hest og hele vort regelsæt er 

bygget op med fokus på det. I moderlandet 

Norge lukker man stambogen i 2008. 

I Danmark har vi i de seneste år haft den 

ordning, at der i de blå følpas - hvor faderen 

er en af vore avlsgodkendte hingste 

og moderen en hoppe med en anerkendt 

fjordhingst som far men en ukendt mor/ 

ikke kåret mor-afstamning - kommer til 

at stå krydsning i den rubrik, hvor racen 

skal oplyses. 

De papirløse heste er et kapitel for sig. 

Synes man ikke, at der er råd til at få hoppen 

bedækket ved en anerkendt hingst 

og/eller til at få lavet pas på føllet, så skulle 

man helt springe bedækningen over. Det er 

budskabet i en annonce, som vi i forårsmånederne 

vil indrykke i et blad, der når frem 

til over 100.000 husstande. Måske skulle 

vi følge annoncen op af en lille folder, som 

hingsteholderne kan uddele til deres hoppekunder, 

for at fortælle, hvor vigtigt det 

er at føllene får et pas. 

Selv om meget bliver nyt i 2007, så er 

der også meget genkendeligt. Vi holder 

regionalkåring i juli, men for første gang 

uden oprangering efter sammenlagte tal. 

Der bliver hingstekåring på Vilhelmsborg 

i september. For ryttere og kuske bliver 

DM og Nordiske Mesterskaber i august 

årets højdepunkt. Jeg kunne ønske mig, 

at 2007 også bliver året, hvor rigtig mange 

af de medlemmer, der betragter sig som 

avlere, vil give sig tid til at besøge et eller 

flere af sportens stævner. Tilsvarende skal 

brugerne af fjordhesten være så hjerteligt 

velkomne til avlens arrangementer – og en 

særlig opfordring til vallak-ejerne: tag ham 

til kåring i 2007. Den ride- eller køreprøve, 

der kræves, har du sikkert allerede aflagt 

på et af de mange fjordhestestævner eller 

ved et DRF-stævne. 

Birgit

Hingste-Nyt 

Intet er mere kedeligt end at skrive HingsteNyt til det første blad 

efter at HingsteGuiden er udsendt, for det handler stort set kun om 

rettelser. Det gør det også denne gang. Når der er noget at rette, 

så kan det være indberetningsskemaet, der er mangelfuldt udfyldt, 

det kan være mig, der har lavet en fejl i det skelet til guiden, som 

jeg laver til Rene eller det kan være Rene, som bøjet over PCskærmen 

bliver trættere og trættere alt i mens han iler med at få 

Guiden gjort færdig. 

Uanset årsagen, så er der i skrivende stund disse ting, som vi beder 

jer rette i den guide, der blev udsendt til alle medlemmer af Fjordhesten 

Danmark i februar: 

Boye Engvang, Højgaards Bacardi og Højgaards Dahlin: 

Jannes telefonnummer er 7526 1049. 

Malik Klattrup: Hingsten er fortsat ejet af opdrætteren, 

dvs. Yrsa Mathiasen og Jørgen Juhl, tlf.nr. 7586 0588. 

Når martsnummeret skal planlægges, ser 

oversigten som regel noget tynd ud. De 

store avls- og sportsbegivenheder er vel 

overstået og har været beskrevet i sidste 

års blade. Det gør det ekstra spændende at 

se, hvad der kommer af artikler til bladet, 

men der plejer at komme en masse godt 

materiale, så årets første nummer også bliver 

værd at læse. Dette år er ingen undtagelse: 

Udover omtalen af kommende aktiviteter, 

er der også kommet mange gode billeder 

og historier, der er blevet til artikler i dette 

blad. Det håber jeg at medlemmerne vil 

være enige med mig i. 

Jeg plejer ikke at fremhæve bestemte artikler, 

men jeg vil gøre en undtagelse denne 

gang. Det drejer sig om to artikler, og da de 

omhandler henholdsvis avl og sport, bliver 

jeg nok ikke beskyldt for at foretrække det 

ene for det andet. 

Grunden til at jeg har valgt at nævne de 

to artikler, er, at de begge giver mig noget, 

Mykletind: Moderen Bø Marja har 1. pr. 

som jeg kan bruge, både nu og her og 

også på langt sigt. Jeg er sikker på, at jeg 

vil vende tilbage til dem begge flere gange, 

læse dem igen, tænke over, hvad der står i 

dem og forsøge at bruge denne viden i mit 

fjordhesteliv. 

Den ene artikel er Flemming Strange-Hansens 

artikel om indekstal, som giver et enestående 

indblik i indekstal, hvad de er og 

hvad vi kan bruge dem til. Jeg hører til dem, 

der altid har fundet indekstallene vigtige, 

men nu har jeg fået en bredere forståelse for 

dem. Jeg håber, at medlemmerne også får 

denne forståelse, når artiklen læses. 

Den anden er Susanne Baarups artikel om 

en dressurdommers tanker. Som halvgammel 

hyggerytter, der først for nylig har lært 

noget om, hvad det også kan være at ride, 

nemlig at ride dressur og udvikle mine 

egne og hestens færdigheder, får jeg virkelig 

værdifulde oplysninger i artiklen. Som ved 

Trollfin: Mormoderen Litlabømøy har 1. pr. 

Frej Stanstorp og Fuzzy Stanstorp er med urette blevet gjort til 

helbrødre. Beate FJ 10170 er mor til Frej. 

Abel Stanstorp og Dukat Halsnæs har begge deres adm. afkomsvurdering 

korrekt placeret i Guiden, men oplysningerne mangler i 

afstamningsgitrene. 

Rånn: Norge 2001: 2. pr. efter udvidet brugsprøve / stationsafprøvning, 

senere kåret i Tyskland (Alsfeld). 

Dommeruddannelsen er godt i gang 

Fjordhesten Danmarks dommeruddannelse 

består af fire moduler. Det første modul indeholder 

bl.a. gennemgang af fjordhestens 

historie, dens anatomi og dens farver. Andet 

modul indeholder en gennemgang af fjordhestens 

avlsmål og dens bevægelsesmønster. 

Tredje modul er delt op i teori og praksis. 

Her bliver den bedømmelsesteknik, der 

arbejdes med ved den praktiske bedømmelse, 

gennemgået. Deltagerne bliver delt 

op i hold, som bedømmer nogle udvalgte 

heste. For de deltagere, som har lyst til at 

fortsætte med henblik på at blive dommere, 

følger herefter modul 3a og 3b. På modul 

3a er der først lidt mere teori omkring anatomi 

og bedømmelse, efterfulgt af praktisk 

bedømmelse i grupper. På modul 3b er der 

mere teori om bedømmelse og bevægelse 

samt et oplæg om dommeres optræden 

og oplæsning af karakteristik. Efter den 

teoretiske del bliver der for første gang enkeltmandsbedømmelse. 

På det fjerde modul 

skal man også bedømme hestene alene og 

her skal nogle af de uddannede dommere 

Birgit 

sammen med konsulent Jørgen Finderup 

udpege de deltagere, som kan gå videre til 

dommereksamen. 

Både på Sjælland og i Jylland er de tre første 

moduler, incl. modul 3a og 3b gennemført. 

Modul 4 bliver afholdt den 24. marts og den 

endelige eksamen er planlagt til oktober. 

Der er ca. 14 deltagere fra Sjælland og 19 

fra Jylland, som forventes at deltage i modul 

4 i marts. 

Leif Grimbühler 

Redaktørens hjørne 

alt andet er det nødvendigt at vide, hvad 

dommerne dømmer efter, hvis man vil gøre 

sig håb om fornuftige resultater. Jeg tror, at 

mange af os vil kunne bruge de meget klare 

anvisninger, som Susanne kommer med 

og måske vil der være færre ryttere, der 

mukker over et 5-tal for en øvelse og flere, 

som i stedet arbejder seriøst for at forbedre 

deres arbejde. 

Rigtig god fornøjelse med læsningen af ikke 

blot de to nævnte artikler, men også alt det 

andet spændende stof. 

Et nyt år står foran os og det tegner godt: 

Masser af spændende aktiviteter inden for 

både avl og sport sammen med vores kære 

gule hest. Kan det være bedre? Rigtig god 

sæson til alle. 

Lisbeth Pedersen

Den nye struktur står for døren 

– vær med til at søsætte den 

Af Jes Boesen 

Den 17.marts er det tid til vores årlige generalforsamling, 

der som de sidste mange 

år afholdes i Vejle. Sammen med dette blad 

har du modtaget indkaldelsen, med dagsorden 

og alle andre relevante oplysninger 

vedrørende generalforsamlingen, så det vil 

jeg ikke komme nærmere ind på her. 

Fjordhesten Danmarks generalforsamling 

er en vigtig begivenhed i foreningen. Det 

er her, at fremtiden for vores fælles gule 

sports,- avls -og familiehest sikres via diverse 

regelsæt, vedtægter, oplysninger og sunde, 

demokratiske diskussioner. Det er her, vi 

stikker retningslinierne ud og vælger nogle 

mennesker, som vi har tillid til vil føre vores 

fælles mål med fjordhesten ud i det virkelige 

”hesteliv”. 

Generalforsamlingen i år er lidt speciel, da 

det jo er nu, vi skal have søsat den nye struktur, 

som vi vedtog på den ekstraordinære 

generalforsamling i november 2006. 

Hvor vi tidligere har valgt ni personer til en 

bestyrelse, der så selv konstituerede sig, 

skal vi nu vælge tre personer til et forretningsudvalg, 

tre personer til en avlskomité 

og tre personer til en sportskomité. Alle tre 

enheder konstituerer sig selv med formand, 

næstformand og sekretær, blot er næstformandsposten 

i forretningsudvalget knyttet 

sammen med hvervet som foreningens 

kasserer. Formændene for de to komitéer 

udgør, sammen med forretningsudvalget, 

foreningens bestyrelse. Det blev ligeledes 

besluttet i november, at de to komitéer skal 

udpege hver to personer, så komitéerne, 

ligesom bestyrelsen, kommer til at bestå af 

fem personer. Med disse udpegede personer, 

er tanken, at man her virkelig har mulighed 

for at trække på nogle personer med 

store kompetencer inden for henholdsvis 

avl og sport. 

Meningen med hele den nye struktur er 

at fordele den efterhånden store arbejdsopgave, 

det er at drive vores forening og 

samtidig bruge de forskellige kompetencer 

på en mere effektiv måde. 

Forretningsudvalget bliver i fremtiden en 

mere administrativ enhed og de to komitéer 

tager sig af henholdsvis avl og sport. 

Jeg vil også her appellere til jer medlemmer 

om at have tålmodighed det første år med 

den nye struktur. Der er mange ting, der 

lapper ind over hinanden og hvor det er 

nødvendigt at prøve forskellige ting af for at 

finde den optimale løsning og måske viser 

det sig hen ad vejen, at der skal reguleres 

lidt i den nye struktur. 

Sidste år skrev jeg her i bladet op til generalforsamlingen, 

at det er vigtigt man gør sig 

klart, at stiller man op til en bestyrelse og nu 

også en komité, er det af gavn og ikke kun 

af navn. Dette er ikke blevet mindre aktuelt 

Generalforsamling 2007 

med den nye struktur, da enhederne nu 

er mindre og dermed er det endnu mere 

vigtigt, at man løfter i flok. Jeg er helt sikker 

på, at de personer der lader sig vælge til 

formandsposterne i de to komitéer, påtager 

sig en stor arbejdsbyrde og derfor bør man 

nøje gøre op med sig selv, hvor meget tid 

man har til rådighed, inden man lader sig 

vælge. 

Hele arbejdet med fjordhesten skulle jo 

gerne være en fornøjelse, et arbejde man 

glæder sig til at være en del af og som er til 

glæde og gavn for alle i vores forening og 

ikke kun en sur pligt, der sjældent fører det 

helt ”store” med sig. 

Jeg håber rigtig mange vil møde op til denne 

generalforsamling, så vi kan få startet den 

nye struktur op på et bredt grundlag, hvilket 

er meget vigtigt for at sikre fortsat succes for 

Fjordhesten Danmark. m 

Foto: Mette Kofoed

Nye elitehingste og elitehopper 

Når resultaterne fra årets kåringer foreligger og indekstallene er modtaget, så er det tid at ’gå på jagt’ efter fjordheste, der kan optages i 

Elitestambogen. I år blev resultatet to hingste og fem hopper. Hvem det er kan ses herunder, hvor også optagelsesgrundlaget kort er omtalt. 

Vil du læse mere, så skal du have fat i den del af vort regelsæt, der hedder Stambogsføring. 

Det finder du under www.fjordhest.dk/avlsregler 

Nye elitehingste: 

EFJH 70 Birk Halsnæs 

EJFH 713 Cadeau Halsnæs 

Optagelse er sket på basis af indekstal kombineret 

med sikkerhed. 

Dette års materialprøve finder sted den 

31. marts på Vilhelmsborg, og starten går 

kl. 9.00. 

Prøven består af: 

- dyrlægekontrol 

- løsspringning 

- gangartsprøve efter dommerens 

anvisning (ejeren bestemmer rytteren) 

- fremmedryttertest (Fjordhesten Danmark 

bestemmer rytteren) 

I og med at hingsteejerne selv er ansvarlige 

for forberedelsen af hestene, adskiller dette 

års prøve sig væsentligt fra de foregående 

år, og som noget ganske nyt lader vi en 

fremmed rytter teste hingstene. Her har vi 

truffet aftale med dressurrytter Margit Ørum 

fra Stutteri Klosterheden. 

1-dagstestens enkelte dele 

Nye elitehopper: 

EFJ 83 8 Leila Halsnæs 

EFJ 8773 Sascha 

EFJ 90 2 Halskovs Nikka 

EFJ 9376 Tippe Halsnæs 

EFJ 9 17 Ayoe Skovå 

Materialprøve på Vilhelmsborg 

På Fjordhesten Danmarks ekstraordinære generalforsamling i november 2006 blev 

det vedtaget at afskaffe stationsafprøvningen af hingstene og erstatte den med en 

1-dags test. 

Som noget nyt, er hopper også velkomne 

til at deltage i en enkelt disciplin, nemlig 

gangartsprøve under egen rytter i det omfang 

tiden tillader det. En gangartsprøve 

bestået med 6.0 vil være adgangsgivende 

til medaljekåringen. 

Vallaker kan deltage i det fulde program. 

Interesserede kan kontakte Susanne Fønsskov 

(se side 2) senest d. 10.3. 2007. 

Vi glæder os til at se en række velforberedte 

heste og håber at rigtig mange publikummer 

vil tage turen til Vilhelmsborg for at følge 

hingstenes materialprøve og se en fremragende 

dressurrytter i arbejde. Faciliteterne 

er vel efterhånden kendt af de fleste – det 

kan være koldt på den tid af året, men vi 

er indendørs i tørvejr, og cafeteriet sælger 

både mad og varme drikke. 

Annette Ruhoff 

Optagelse er sket på basis af kåringsbedømt 

afkom. Det afkom, der indgår i bedømmelsesgrundlaget, 

kan ses i vor elektroniske 

stambog FjordHorse (hvortil kun medlemmer 

af Fjordhesten Danmark med en personlig 

adgangskode har adgang). 

Vi siger til lykke til opdrættere og ejere. 

Birgit Mortensen 

(fra www.fjordhest.dk - Kort Nyt) 

Foto: Sandy North 

Ved dyrlægekontrollen vil følgende blive undersøgt: Hestens bid, øjne, luftveje og kredsløb, muskulatur og reflekser, kønsorganer, 

benstilling og hovkvalitet og hesten mønstres på fast bund. Der vil her blive givet en karakter for ”sundhed” og 

en karakter for opførsel, så væn jeres heste til at blive mærket på. 

Løsspringningen gennemføres over to spring stigende til min. 80 cm i højde opstillet med passende afstand. Dommeren 

kan afgøre om højden eventuelt skal øges. Her gives karakter for taksation, benteknik, brug af ryg og opførsel. 

Gangartsprøven afvikles med to heste ad gangen. Efter dommerens anvisninger udføres følgende øvelser: Arbejdsskridt, 

arbejdstrav og arbejdsgalop, parade, 20 m volter i trav og galop samt øgninger i trav og galop og skridt for lange tøjler. 

Der gives karakter for skridt, trav, galop samt opførsel. 

Fremmedryttertesten, hvor hesten rides af en testrytter ( samme rytter til alle materialprøvehingste ). Der skal være to 

heste i hallen ad gangen, og hesten skal møde med dressursadel. Her gives karakter for ridelighed og kapacitet. 

6 

Susanne Fønsskov

Fem i Jylland, to på Sjælland og et på Fyn 

Så mange plageskuer er der mulighed for at 

deltage i dette år. De syv ligger her i foråret 

og den 19. august afholder Sønderjyllands 

Fjordhesteforening i samarbejde med Avlsforeningen 

for Shetlandsponyer et kombineret 

føl- og plageskue i Aabenraa. 

Plageskuerne går selvfølgelig ud på, at udstille 

og få bedømt hoppe- og hingsteplage, 

men derudover foregår der også mange 

andre spændende ting. De fleste steder 

er der BIS-konkurrencer og flere har også 

mønstringskonkurrencer. 

Slagelse byder foruden plageskue også på 

vallakskue og hingsteparade. I Egtved er 

der også hingsteparade og desuden agility. 

Sidstnævnte er åbent for alle fjordheste, 

også selvom de ikke deltager i plageskuet. 

På Dorthealyst er der også mulighed for at 

udstille avlsgodkendte hingste. Både her og 

på Fyn er der tale om fælles plageskuer, hvor 

der altså deltager mange forskellige racer. 

Her kan vi som fjordhesteavlere præsentere 

vore dyr for et bredere publikum, og dette er 

selvfølgelig væsentligt for at øge andre folks 

forståelse for vor races kvaliteter. Så ikke 

mindst ved de fælles plageskuer er det vigtigt 

at udstille en række gode fjordplage. 

I Spjald og i Thorsø er der også hingsteparade 

og begge steder er der mulighed for 

at konkurrere på afkomssamlinger efter 

hingste. 

Udgave 2- fylder en anelse mere 

Plageskuer 2007 

Foto: Lisbeth Pedersen 

Fyns føl og plageskueudvalg for ponyracer 

har i år 20 års jubilæum og i den anledning 

kommer Laura Schumann og hendes mand 

Luis Torres med et showindslag. De gør sammen 

meget ud af at træne deres heste fra 

jorden og lægger særlig vægt på, hvordan 

man kan træne sin unghest, samtidig med at 

de også giver gode tips og viser sjove tricks 

med deres to heste. 


Sted og dato Arrangement Arrangør Adresse Kontaktperson Tilm. 

Slagelse 

14. april 

Egtved 

21. april 

Dorthealyst 

21. april 

Spjald 

28. april 

Thorsø 

29. april 

Fyn 

5. maj 

Vodskov 

20. maj 

Plageskue,vallakskue og 

hingsteparade 

Plageskue, 

hingsteparade og agility 

Fælles plageskue og 

hingsteparade. 

Udpegning af BISvinder 

for plage og 

hingste 

Plageskue og 

hingsteparade 

Plageskue og 

hingsteparade 

Fjordhesten Øst Hovmarkens 

Ridecenter, Slagelse 

Landevej 34, 

4200 Slagelse. 

Vejleegnens Norske 

Hesteavls forening 

Plageskueudvalget+ 

Fjordhesten Øst 

Egtved Rideskole, 

Egtvedvej 14 

Egtved 

Knabstrup Møllebakke 

6 Knabstrup, 

4440 Mørkøv 

Fjordhesten Vest Spjald Rideskole, 

Kroghedevej 2 A 

6971 Spjald 

Fjordhestens Tidselbjerg 

Venner, Kronjylland Hestecenter 

Tidselbjergvej 2 

8881 Thorsø 

Fælles plageskue Fyns føl- og 

plageskueudvalg for 

ponyracer 

Plageskue, vallakskue 

og orienteringsridning/ 

kørsel 

Nordfjordhesten Tove og Harry 

Pedersen, Ø. 

Hassingvej 117, 

9310 Vodskov. 

Birgit Poulsen, Græsmarkvej 8, 

4632 Bjæverskov, 22 90 05 34, 

frist 

14/3 

HTbirgit@fjordhesten-oest.dkTH 

eller www.fjordhesten-oest.dk 

Niels Mortensen, tlf. 

1/4 

75860546/ Birthe Therkelsen, 

tlf. 75866942 

Flemming Strange-Hansen, 

Tissøvej 23, 4490 Jerslev. 

Tlf. 58 25 02 22/ 

HTstanstorp@privat.dkTH eller 

19/3 

HTwww.fjordhesten-oest.dkTH 

Jørgen Riis Hansen 

14/4 

Teglgårdsvej 7, 7441 Bording. 

Tlf. 8686 1527 

HTjrh@fjordhest.comTH 

eller www.fjordhesten-vest.dk 

Tina Christensen, Gl. Landevej 4/4 

5, Tøstrup, 8581 Nimtofte 

Tlf. 8633 9844 

eller HTwww.fjordkron.dkTH 

Allerupgaard Kaj Larsen tlf. 6483 1018/ 

Allerup Bygade 29 -31 4085 2117 eller 

5220 Odense SØ 

HTkaj.veflinge@mail.tele.dkTH 

Helle Bjerregård, Ålborgvej 

183, 9362 Gandrup, tlf. 9825 

0014, e-mail: 

HThellebjerregaard@mail.dkTH eller 

HThttp://medlem.spray.se/TH 

Nordfjordhesten 

7 

2/4 

10/5 


Vodskov byder foruden plageskue og vallakskue 

på orienteringsridning- og kørsel, 

hvor der rides/ køres en afmærket rute på 

ca. 10 km med indlagte poster. 

Så vel mødt til plageskuerne 2007, vi håber 

på at se rigtig mange udstillede heste. 

Bedømmelsen ved plageskuerne 

foregår efter 10-talsskalaen og 

der gives i alt 5 karakterer. Karaktererne 

gives for henholdsvis 

type, kropsform, fundament, 

bevægelse og helhed. 

Bedømmelsen er et udtryk for 

hvor plagen befinder sig i forhold 

til avlsmålet. Udstillerne er 

meget velkomne til at henvende 

sig til dommerne for at tale om 

bedømmelsen. 

2-årige hopper, som opnår 8 eller 

derover i helhed kvalificerer 

sig til 2-års finalen. Mindst én 

af dommerne skal tilhøre Fjordhesten 

Danmarks dommerkollegium. 

Lisbeth

Regionalkåring 

Skal du have en hoppe eller vallak 

til kåring i 2007 

– ja så er det allerede nu, du skal til 

at beslutte dig. Det tager nemlig tid 

at gøre en hest kåringsklar 

Af Vivian Skøtt 

Foto Helle Sievertsen 

For det første skal hesten jo helst være i 

den helt rigtige fodringsstand, altså hvor 

den tager sig bedst muligt ud. Det er jo ikke 

ligefrem det mest charmerende at komme 

med en græsfed hest på en kåringsplads. Og 

at sætte en hest på slankekur 14 dage inden 

den store dag, vil ofte medføre at hesten 

får en mat pels og et lidt slattent udseende. 

Modsat vil en afmagret hoppe heller ikke 

vise sig fra sin kønneste side. 

Smeden skal også planlægges. Nogle heste 

kan godt have ømme hove, hvis de bliver 

beskåret lige op til kåringen. Ligeledes skal 

det også besluttes, om hesten skal have 

sko på. 

Dertil kommer så træningen, som også 

betyder meget for fremvisningen af hesten. 

Hesten skal lære at følge med sin mønstrer 

og den skal være i god form. 

Endelig skal man også huske at tage ferie 

eller i hvert fald en fridag. I år bliver der 

regionalkåring den 11. juli på Sjælland, den 

12. juli på Vejen rideklub og den 13-14 juli 

i Ålborg med afsluttende medaljekåring og 

2-årsfinale. Nærmere oplysninger følger i 

maj-nummeret af Fjordhesten og på www. 

fjordhest.dk 

Som mange ved, kommer man altså ikke sovende 

til et godt resultat på kåringspladsen. 

Men det er jo et spændende projekt, som 

hele familien ofte deltager i. 

God fornøjelse – vi håber på at se rigtig 

mange fjordheste til dette års kåring. 

m 

Stort udvalg i kvalitetsseler 

F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler, 

hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste........................................... kr. 7.200,- 

Kumteseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 7.500,- 

Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer.................................................... kr. 7.200,- 

Princesseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 5.600,- 

Økoseler, komplet tospand .............................................................................. kr. 4.400,- 

Ponyseler, komplet tospand ............................................................................. kr. 2.800,- 

Ponysele, enspænder, justerbar ........................................................................ kr. 850,- 

Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer ........................................ kr. 4.060,- 

Omgangstøj .................................................................................................... kr. 350,- 

Kørehovedtøj ................................................................................................... kr. 550,- 

Tlf. 8653 1011 

Gl. Horsensvej 337 � Gjesing � DK-8660 Skanderborg 

8

Dyrskuetid 

Foråret og sommeren venter rundt om hjørnet og inden længe skal vi tilmelde os årets dyrskuer. Dyrskuerne er et ganske særligt udstillingsvindue. 

Det er her, vi kan vise vore dejlige fjordheste frem for mennesker uden for vores egen kreds. Det er også i dyrskuedagene, vi har 

tid til at snakke med gæsterne, når de går igennem staldene og vi får lejlighed til at invitere dem til at hilse nærmere på den charmerende 

gule hest. Derfor er det en rigtig god idé at tage hestene med på dyrskue, rent bortset fra, at det også er dejligt at være med og tilbringe 

nogle gode dage sammen med vores venner, fjordhestene og deres ejere. 

Lisbeth 

Dyrskuer 2007 

19. maj Fjerritslev Dyrskue ............................................... Fjerritslev 

1.-2. juni Det Sønderjyske Fællesdyrskue ............................ Aabenraa 

2. juni Dyrskuet Hurup .......................................................Hurup 

2.-3. juni Lemvig Marked og Dyrskue ..................................... Lemvig 

2.-3. juni Landbrugsmessen Gl. Estrup .................................... Auning 

5. juni Nibe Dyrskue ..............................................................Nibe 

8.-9. juni Varde Dyrskue .......................................................... Varde 

8.-10. juni Roskilde Dyrskue .................................................. Roskilde 

9. juni Fællesskue Mors/ Nordthy .......................................Thisted 

9. juni Silkeborg Dyrskue ................................................ Silkeborg 

15.-16. juni Det Østjyske Fællesskue .........................................Horsens 

15.-17. juni Det Fynske Dyrskue ............................................... Odense 

16. juni Løgstør Dyrskue ...................................................... Løgstør 

22.-23. juni Hjørring Dyrskue ................................................... Hjørring 

?. juni Aalborg Horseshow ................................................ Aalborg 

5.-7. juli Landsskuet, The National Show ..............................Herning 

6.-8. juli Dyrskuet på Bornholm ....................................Almindingen 

7.-8. juli Bregentvedstævnet- Børnedyrskue ............................Haslev 

27. juli Dyrskuet i Ribe ........................................................... Ribe 

28. juli Hobro Dyrskue ........................................................ Hobro 

28.-29. juli MidtWest Farmshow .................................................. Skive 

11. august Dyrskuet i Aulum .....................................................Aulum 

5.-6. oktober Kimbrerskuet ................................................................Aars 

9 

Foto: Lisbeth Pedersen

Indekstal – et vigtigt redskab i avlen 

Hesteavl bygger på et samspil mellem 

racens avlsmål, kåringer (selektion), 

afprøvninger (materialprøver) 

og regelsættet. Disse elementer har 

selvfølgelig gensidigt indflydelse på 

hverandre og påvirkes hele tiden af 

den viden, som forskning på området 

frembringer. 

Af Flemming Strange-Hansen 

Avlsmålet er blandt andet grundlag for 

bedømmelserne ved kåringerne. Beskrivelsen 

af hesten og de enkelte karakterer I Dansk Varmblod har man beregnet arvbarheder for en række egenskaber (da de beregner indekstal 

fremkommer ved at sammenholde for den hver af disse). Eksempler herpå er: 

hest, der bedømmes, med avlsmålet. Når 

man læser lederen i Fjordhesten 184, kunne Type 0,44 

man forledes til at tro at dette bør være Forlemmer en 

0,22 

nem sag. Det er det selvfølgelig ikke. Baglemmer Der 

0,23 

findes på ingen måde en ”form for oversæt- Korrekthed i bevægelse 0,26 

telse” mellem avlsmål og karakter, blandt 

andet fordi intet avlsmål indeholder Hos en fjordhestene er arvbarheden for helhedskarakteren (den karakter der i dag benyttes ved 

fuldstændig prioritering af positive og 

indekstalsberegningerne) 

ne- 

0,32. 

gative egenskaber. Derfor vil der altid være 

forskelle i bedømmelserne af den samme 

Det er således indlysende at helhedskarakteren hos vore heste har så høj en arvbarhed at den egner 

hest, selvom man målrettet arbejder mod 

sig til at selektere efter. Det gør vi således også ved vore kåringer, specielt hingstekåringen vor der 

at reducere disse. 

kræves en helhedskarakter for at opnå kåring. 

Arvbarhed 

En helt væsentlig faktor ved selektion --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

af 

Hos fjordhestene er arvbarheden for hel- at den egner sig til at selektere efter. Det gør 

avlsdyr er de enkelte egenskabers arvbar- Nedenstående tekst og grafik sættes i ramme, men skal have samme placering i artiklen som nu, 

hedskarakteren (den karakter der i dag be- vi således også ved vore kåringer, specielt 

hed, også kaldet heritabiliteten ( h2 ) altså . Den rækkefølgen skal holdes 

nyttes ved indekstalsberegningerne) 0,32. hingstekåringen hvor der kræves en hel- 

fortæller, i hvor høj grad en egenskab --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

videhedskarakter 

for at opnå kåring. 

regives til afkommet og er derfor grundlaget 

Det er således indlysende at helhedskarak- 

for al hesteavl. 

teren hos vore heste har så høj en arvbarhed Helhedskarakteren er vist vandret ud af x- 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Tager vi udgangspunkt i den helhedskarakter Fordeling af helhedskarakter ved hoppekåringerne i årene 2001-2006 

vore heste opnår ved en kåring, afhænger Fordeling af helhedskarakter ved hoppekåringerne i årene 2001-2006 

den af 

• Egenskabens arvbarhed 

• Miljøets indflydelse. Herunder kommer 

forhold som hvor godt hesten er opdrættet 

(fodring, hovpleje etc), klargjort til 

kåring samt den fejlrisiko, der altid vil 

være ved en bedømmelse 

Jo større arvbarheden er, jo større er sikkerheden 

for at afkommet opnår en helhedskarakterer 

der svarer til forældrenes. 

Arvbarheden ligger altid mellem 0 og 1. 

Er den 0 er der således ingen arvbarhed 

og en selektion efter en sådan egenskab er 

således ganske irrelevant (et eksempel herpå 

er: soignering). Er arvbarheden derimod 1 

har miljøet ingen indflydelse (et eksempel 

herpå er: farve). 

I Dansk Varmblod har man beregnet arvbarheder 

for en række egenskaber (da de 

beregner indekstal for hver af disse). Eksempler 

herpå er: 

Type 0,44 

Forlemmer 0,22 

Baglemmer 0,23 

Korrekthed i bevægelse 0,26 

Nye følårgange af fjordheste har typisk et gennemsnitligt indeks på mellem120 og 130. 

Foto: Lisbeth Pedersen 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

y 

5 6 7 8 9 

10 

S 

Serie 1 

Serie 2 

Serie 3 

Serie 4 

Serie 5 

Serie 6 

x=7 

x=8 

x=8.2 

y=10; x>7 and x

aksen og procenter op af y-aksen. Eftersom 

en pæn procentdel af alle fødte hopper 

kommer til kåring, er kurverne desuden 

et udtryk for variationen af vore hoppers 

eksteriørkvalitet. 

Det er selvfølgelig ikke muligt at lave en tilsvarende 

kurve for hingstene, eftersom kun 

få procent af de fødte hingsteføl møder til 

kåring. Inden da har ejerne selv, og resultater 

fra plageskuer, selekteret kraftigt. De hingste 

der møder til hingstekåringen som 2½-års 

har således en langt større gennemsnitlig 

eksteriørkvalitet end alle fødte hingsteføls. 

Går vi derfor ud fra at den gennemsnitlige 

”helhedskvalitet” af alle fødte hingsteføl, 

som for hoppernes vedkommende, er 7 og 

at den gennemsnitlige kvalitet af de kårede 

hingste er ca. 8,2, så er S på figuren et udtryk 

for selektionen. Havde man den samme 

selektion hos hopperne ville avlsfremgangen 

pr generation være lig arvelighedsgraden 

(h2) gange S. 

Der kan imidlertid avles på alle hopper 

uanset kvalitet. Her er det således de enkelte 

avleres selektion, der har betydning 

for avlsfremgangen, så man må håbe at det 

fortrinsvis er de gode hopper der avles på. 

Vurdering af avlskvalitet 

I ovennævnte eksempel indgår ene og alene 

dyrets eksteriørbedømmelse. Som nævnt 

foretages selektionen ved årets hingstekåring 

på denne måde. 

Men en hest ”indeholder” selvfølgelig meget 

mere end blot eksteriøret. 

Mange erfarne avlere udtrykker således 

ofte at de vil hellere have en hoppe med 7 

i helhed, der er af en god afstamning end 

en hoppe med 8 af en ringere afstamning. 

Disse udsagn bygger selvfølgelig på den 

erfaring at hoppen af den gode afstamning 

oftest avler bedre end den bedre hoppe af 

ringere afstamning. 

En erfaring der også 

underbygges ved at 

analysere forskellige 

hingstes avlsresultater. 

Men det fortæller 

selvfølgelig også noget 

om at en vurdering 

af en hests 

avlskvaliteter, kun ud 

fra dens eksteriør er 

mangelfuld. Senere 

når hesten får afkom er det selvfølgelig åbenlyst 

at disses kåringsresultater er væsentlig 

når dens avlskvalitet skal vurderes. 

Man kan således kort sige at i en korrekt vurdering 

af en hests avlskvalitet bør indgå: 

• Hestens egen bedømmelse 

• Hestens afstamning. Dvs kvaliteten af 

forældre, bedsteforældre, halvsøskende 

osv 

• Afkommets bedømmelser set i relation 

til kvaliteten af den anden forælders 

avlsværdi 

• Børnebørns bedømmelser ligeledes i 

forhold til de andre heste i disses afstamning 

Det er imidlertid umuligt ved manuelle beregninger 

at lave en tilstrækkelig enkel ”for- 

man være glad for at der findes et ”system” der kan inddrage dem alle ved vurderinge 

avlsværdien og så må man have tillid til at fagkundskaben, der har udviklet systemet 

det på en så kvalificeret måde, at man kan have tillid til det. Det sidste burde faktisk i 

nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved, da det som tidligere nævnt er anvendt med s 

mel” der tager højde for alle 

husdyrproduktioner 

disse ting ved 

og 

være 

i dag anvendes 

nødvendigt 

indenfor 

at sætte 

hesteavlen 

spørgsmålstegn 

i en række lande. I Danma 

fremsynet Fjordhestebestyrelse omkring 1990 en af foregangsavlsforbundene da bere 

beregning af avlsværdien. Tænk blot på at ved, da det som tidligere nævnt er anvendt 

indførtes indenfor hesteavlen. 

de tre sidste af ovennævnte områder ændrer med succes i andre husdyrproduktioner og 

sig hvert år i takt med at f.eks. halvsøskende, i dag anvendes indenfor hesteavlen i en 

afkom og børnebørn bedømmes. ------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

række lande. I Danmark var en fremsynet 

Nedenstående tekst og Fjordhestebestyrelse grafik sættes i ramme, men omkring skal have 1990 samme et placering af i artikl 

At dette ikke kan gøres tilstrækkelig altså rækkefølgen godt skal foregangsavlsforbundene, holdes 

da beregningerne 

ved enkle beregninger kom tydeligt frem, indførtes indenfor hesteavlen. 

da bestyrelsen ved den ekstraordinære 

------------------------------------------------------------------------------------------------------generalforsamling 

fremlagde idéer omkring 

et regelsæt uden in- Kort beskrivelse af indeksberegningerne 

dekstal. Mange indvendte, 

med rette, at Kort beskrivelse af indeksberegningerne 

bestyrelsens forslag 

ved vurdering af en 

hingsts avlsværdi (det 

byggede kun på gennemsnittet 

af afkommetshelhedskarakterer) 

slet ikke tog 

højde for kvaliteten 

af mødrene. Det er 

hestens helhedskarakter 

forældre- ,bedsteforældres 

osv helhedskarakter indekstal 

halvsøskendes helhedskarakter Matematiske 

beregninger sikkerhed 

afkoms helhedskarakter ift mødres 

kvalitet 

bl.a her indekstalsberegningerne 

har deres 

værdi. 

forudsætninger 

Som det fremgår af figuren indgår der en 

Som det fremgår af figuren indgår der en række forudsætninger for beregningerne. D 

række forudsætninger for beregningerne. 

forudsætninger de enkelte avlsforbund selv er med til at fastlægge ud fra faglige krite 

Brug af indekstal på andre I vores områder forening har vi, Det som er tidligere forudsætninger nævnt, valgt de at benytte enkelte helhedskarakteren avlsfor- ved b 

Indenfor kvægavl og svineavl, netop hvor fordi økonomi denne karakter bund bedst selv fortæller er med noget til om at hestens fastlægge ekstriørkvaliteter. ud fra 

er en helt afgørende faktor, Dertil har man kommer derfor følgende: faglige kriterier. 

udviklet et indeksberegningssystem, � Det er der altid helhedskarakteren I vores forening ved har den vi, sidste som bedømmelse tidligere nævnt, der gælder 

tager højde for alle ovennævnte faktorer ved valgt at benytte helhedskarakteren ved 

vurdering af f.eks ydelse og daglig tilvækst. beregningerne, netop fordi denne karakter 

Dette system har været en enorm succes for bedst fortæller noget om hestens ekstri- 

landbruget og jeg tror ikke, at man i dag kan ørkvaliteter. 

finde en eneste landmand, der vil af med Dertil kommer følgende: 

disse indeksberegninger. 

• Det er altid helhedskarakteren ved den 

sidste bedømmelse der gælder 

Det er det samme system, der er videre- • Medaljehopper med 8 i helhed, tildeles 

udviklet til indeksberegninger i hesteavl i værdien 8½. Dette er gjort fordi disse 

alverdens lande. 

8-talshopper ved at opnå medalje, må 

Jeg tror at den skepsis en del af vore anses for at være bedre end de øvrige 

medlemmer (og et 8-tals hopper. 

flertal i bestyrelsen) • Hvert år korrigeres i forhold til kårings- 

har overfor disse gennemsnittet. Det vil i praksis sige 

indekstal, snarere at en helhedskarakter på 8 et år hvor 

skyldes manglende kåringsgennemsnittet er 6,5 tæller 

forståelse for hvor- mere end et år hvor gennemsnittet er 

dan de fremkom- 7. Herved tages der højde for udsving 

mer, end en saglig i bedømmelsesniveauet og en stigende 

vurdering af deres kvalitetsforbedring inden for racen. Som 

værdi. 

det er sket de sidste 10 år. 

• I forbindelse med afkomssamlinger 

Men en manglende tildeltes de enkelte plage fra ca 1995 til 

forståelse for hvor- 2000 en helhedskarakter og indgik derdan 

ting beregnes/fungerer er i dag en helt for i indeksberegningerne. Dette betød 

naturlig del af det moderne samfund. Tænk at der hurtigere kom information om 

blot på internettet. Hvordan er det opbyg- afkommets kvalitet med i beregningerne. 

get? Det tror jeg kun de færreste har fornem- Bestyrelsen ændrede dette i 2000. 

melse af, men de fleste benytter det fordi det • Afviste hingste talte ikke med op til 2003. 

giver en masse muligheder/informationer Dette besluttedes fra starten fordi hing- 

etc. Jeg tror man skal opfatte indekstalsbeste den gang bedømtes strengere end 

regningerne på samme måde. 

hopper og vallakker. I 2003 forhøjedes 

pointskravene til de godkendte hingste. 

Det betød en sammenlignelig pointbedømmelse 

mellem hopper og hingste 

og derfor tæller også afviste hingste med 

fra 2003. 

Indekstallene, afstamningsgitre, 

kåringsbeskrivelser med 

mere, er alle værdifulde værktøjer, 

når avleren skal vurdere, 

hvilken hingst han skal anvende 

og hvilke hopper det er 

værd at satse på i avlen. 

Tillid til fagkundskaben 

Er man således enig i at alle ovennævnte 

faktorer indgår i vurderingen af en hests 

avlsværdi, bør man være glad for at der 

findes et ”system” der kan inddrage dem 

alle ved vurderingen af netop avlsværdien 

og så må man have tillid til, at fagkundskaben, 

der har udviklet systemet, har gjort 

det på en så kvalificeret måde, at man kan 

stole på det. Det sidste burde faktisk ikke 

11 

Indekstal og sikkerhed 

Som det ligeledes fremgår bliver resultatet 

af beregningerne et indekstal og en sikkerhed. 

Sikkerheden fortæller med hvor stor 

sandsynlighed indekstallet svarer til hestens

sande avlsværdi. Derfor stiger dette tal jo 

flere afkom og børnebørn en hingst får. Ved 

at betragte årets indekstabeller kan man feks 

se at en kåret hest uden afkom har sikkerheden 

0,56 og at en kåret hest med 107 stk 

afkom og 528 børnebørn (Rei Halsnæs) har 

en sikkerhed på 0,95. Sikkerheden bliver 

aldrig 1. En sikkerhed på 1 ville betyde at 

indekstallet med 100% sikkerhed er hestens 

sande avlsværdi. 

Man kunne også udtrykke det ved at sige, 

at indekstallet er ikke sandhed, men det er 

klart det bedst mulige skøn over en hests 

avlsværdi. 

Ved udregningen af indekstallet, feks 110, 

udregner ”programmet” først et tal som feks 

7,3, men dette omregnes til et indekstal, 

hvor gennemsnittet af hele databasens 

indekstal sættes til 100 og spredningen af 

tallene bestemmer så om den enkelte hest 

får indeks 110 eller 115 eller…. 

Fjordhesten Danmarks 

brug af indekstal 

Nye følårgange af fjordheste har typisk et 

gennemsnitligt indeks på mellem 120 og 

130. Det betyder således, at ældre heste 

(også de der ikke er aktive mere) får reduceret 

deres indeks år efter år, hvilket jo også 

er fagligt korrekt, da kvaliteten af avlsdyrene 

hele tiden forbedres. 

Bemærk at alle aktive hingste har indeks 

mellem 118 og 139. 

I 1990, da man startede med indekstal, 

besluttede man at alle hingste og hopper, 

der var kåret og havde været avlsaktive i 

perioden 1970 til 1990 skulle lægges ind 

i databasen. Det drejede sig om ca. 700 

heste. Problemet var imidlertid at vi før 

1990 ikke brugte helhedskarakterer, men 

kun kåringsklasser. Man benyttede derfor 

følgende ”oversættelse”: 

II.Kl.B 5 

II.Kl.A 6,5 

I.Kl. 8 

Medalje 8,5 

I dag tæller databasen oplysninger om mere 

end 10.000 fjordheste. 

Det er dette system, man ved en ekstraordinær 

generalforsamling i 1994, indarbejdede 

i vort regelsæt, således at indekstal har 

betydning for optagelse i elitestambogen 

både for hopper og hingste. Indekstallene 

indgår tillige som ”stopklods” for ældre 

hingste når sikkerheden er henholdsvis 0,7; 

0,8 og 0,9. 

Dog benytter man det i øjeblikket ikke 

Et simpelt eksempel hvor ”databasen” kun består af 10 heste 

Computerberegningerne har ved at tage hensyn til afstamning, halvsøskende, 

afkom etc givet disse 10 heste tallene 6; 6,3; 6,4; 7,1; 7,1; 7,2; 7,3; 7,5; 8,0; 

8,1. Gennemsnittet af disse tal er 7,1, derfor får de to heste med tallet 7,1 et 

indeks på netop 100. Spredningen (et beregnet mål for hvor spredte tallene er) 

på disse tal er ca 0,7. Det betyder feks at et tal på 7,1+0,7=7,8 giver indeks 120 

og 7,1-0,7=6,4 giver indeks 80. Herudfra kan de 10 hestes indeks feks beregnes 

til 69, 77, 80, 100, 100, 103, 106, 111, 126, 129. 

Lad os antage at hesten med indeks 129 er en hingst og at han parres med de 

fire hopper med indeks: 69, 77, 106 og 111. 

Næste år fødes fire føl med indekstal hhv 99. 103, 118, og 120. (Ved fødslen har 

føllene indekstal som gennemsnit af moderens og faderens). Gennemsnittet af 

disse fire føl er 110 og gennemsnittet af alle 14 heste i databasen er nu 103. Da 

gennemsnittet af alle dyr hele tiden korrigeres til indeks 100 vil hestene i databasen 

således få reduceret deres indekstal med ca. 3, selvom de ikke har været 

til fornyet kåring, fået afkom bedømt, søskende bedømt etc. 

Rubrikannoncer 

i forbindelse med afkomspræmiering og 

den administrative afkomsvurdering, da 

hingstene på dette tidspunkt kun har få 

afkom, men efter min mening burde man 

nok overveje at gøre dette (feks ved at tage 

hensyn til mødres indekstal). 

Internationalt arbejde 

Som det er mange bekendt har der for få år 

siden været nedsat en international gruppe 

af fjordhestefolk, der producerede en international 

dommerhåndbog og som arbejdede 

for international dommerudveksling. I 

den forbindelse diskuteredes også indekstal 

og det var nogle af deltagernes mål at man 

en gang i fremtiden kunne have fælles indekstalsberegninger 

for alle fjordheste uden 

hensyn til geografien (det har man inden for 

islandshesteavlen). Dette ville også gøre det 

mere fair for importerede hingste, der i dag 

starter med et lavere indeks end de danske 

fordi deres startindekstal kun kan beregnes 

ud fra egenbedømmelse og forældres 

helhedskarakter (denne estimeres sammen 

med oprindelseslandet og indeholder også 

en vurdering af forældrenes avlsresultater). 

Udnyt indekstallenes muligheder 

I begrundelsen for forslaget om at afskaffe 

indekstallene ved den ekstraordinære generalforsamling 

i november, skrev bestyrelsen 

at vi ikke har haft megen glæde af dem, da 

bla. ingen ældre hingste er blevet afkåret 

i de sidste år. Dette er et særdeles dårligt 

argument. 

Det har jo intet med indekstal at gøre, men 

er derimod et spørgsmål om Fjordhesten 

i Danmarks regelsæt. Synes man at for få 

ældre hingste afkåres, så må man selvfølgelig 

skærpe kravene i regelsættet, men det har 

jo intet med kvaliteten af indeksberegningerne 

at gøre. 

Det er imidlertid ikke kun bestyrelsen 

der skal bruge indekstallene. Det skal de 

enkelte avlere selvfølgelig også. Indekstallene, 

afstamningsgitre, kåringsbeskrivelser 

med mere, er alle værdifulde værktøjer, når 

avleren skal vurdere, hvilken hingst han skal 

anvende og hvilke hopper det er værd at 

satse på i avlen. 

Fjordhesten Danmark var en gang en 

foregangsforening, når det drejede sig om 

avlstiltag. Det synes desværre ikke at være 

tilfældet længere. 

I stedet for at skrotte indekstallene føler 

jeg, at det ville være langt mere fremsynet 

at arbejde for en international udbredelse 

af disse, som hos islænderforeningerne. 

Samtidig kunne man overveje værdien af 

indekstal også for type, bygning (hoved/ 

hals, skulder/manke, overlinie/bagpart), 

fundament (forlemmer, baglemmer) og 

bevægelse (skridt, trav, galop) eller for alle 

8 andre karakterer. 

Dette arbejdede bestyrelsen med for tre år 

siden og det blev aftalt med landskontoret, 

at der skulle køres prøvekørsler. Det blev 

desværre ikke til noget. m 

Mangler du en fjordhest? Eller udstyr til den? Eller vil du sælge noget? 

Prøv med en annonce i Fjordhesten 

Du kan også annoncere i Hestebørsen på www.fjordhest.dk (gratis for medlemmer). Her finder du 

også salgslisten. 

Har du ikke netadgang, kan salgslisten fås ved henvendelse til Birgit Mortensen, se side 4 

Prisen for rubrikannonce er kr. 75,- for højst 20 ord. Såfremt annoncen er på flere ord, er prisen kr. 75, ekstra for de næste 20 ord, 

osv. Annonce og betaling skal være Jørgen Skov i hænde senest ved sidste frist for indlevering af stof. 

Send en check til: Jørgen Skov, Slettingenvej 17, Skallerup Klit, 9800 Hjørring . Tlf. 9896 8457 . Mail: stald.fjordklit@email.dk 

12

Besøgsven på fire ben 

Af Lone Bøhme 

Siden 1995 har der igen været heste på Egegården 

i Sommersted Skov. I gamle dage var 

her også heste, da var det to store Belgiere, 

der sørgede for markarbejdet og hvad der 

ellers skulle bruges mange kræfter til. De 

kæmpestore hestesko er stadig at finde rundt 

om på marken. I 1995 flyttede den første 

Dansk Varmblodshoppe ind og siden er det 

gået slag i slag med flere heste og alt hvad 

avlsarbejdet indebærer, valg af hingst, foling, 

følskue, hoppekåring, salg mv. 

Fjordhest i stalden 

Det stod efterhånden klart, at ridningen ikke 

helt blev til noget mere – enten var hopperne 

i fol eller også havde de føl. Modet var 

også dalet en del med alderen, så ridningen 

havde trange kår. Håbet og ønsket var der 

dog stadig. 

Med Annette Schmidt Kristensen som næsten 

nærmeste nabo, var der hjælp at hente, 

selvom hun nok ikke syntes at ”dansen” var 

så nem, for jeg skulle under ingen omstændigheder 

have en gul hest ...... Men efter 

lange og drøje overvejelser blev der dog 

indkøbt en hest, der var gul, nemlig Mars 

Rud FJH 711. 

Arbejdet kalder 

Som avlshingst i den danske fjordhesteavl 

er der mange ting at leve op til. En ting er 

at være herre i stalden, selvom alle hopperne 

er af ”mærket” Dansk Varmblod og 

derfor bliver serviceret af andre hingste fra 

hele verden. 

Så er der ridningen som både foregår i 

sandkassen, på hyggeture i naturen og over 

forhindringer. Det bedste springresultat til 

dato fik Mars på Vilhelmsborg ved DM/EM 

i 2006, hvor det blev til en flot 2. plads i 

B-finalen i EM med Marianne Sørensen 

som chauffør. 

Plejehjem og dyr 

Noget helt andet er at gøre en forskel for 

mennesker, der har levet et langt liv og nu 

af den ene eller anden grund er flyttet ind 

på et plejehjem. 

Sommersted Plejehjem er som navnet fortæller 

et plejehjem, hvor der bor 40 ældre 

mennesker. Alle er på en eller anden måde 

kommet i den situation, at deres egne ressourcer 

ikke slår til i eget hjem længere. På 

stedet er der også et demens afsnit - Sommerfuglen. 

For at plejehjemmet skal blive et 

så godt alternativ til eget hjem som muligt, 

er der megen opmærksomhed på at den 

enkelte borger føler sig hjemme i de ellers 

nye omgivelser. Det vil bl.a. sige, at hvis man 

har en kat eller hund, flytter den selvfølgelig 

ind sammen med borgeren. Dette kræver 

vilje og indlevelsesevne fra personalets side, 

men med en daglig leder der gør alt for 

stedet, bliver tvivlen om, hvorvidt tingene 

En dag, hvor jeg snakkede med Lone, fortalte hun om sit job som social- og sundhedsassistent 

på Sommersted Plejehjem og om hvor stor glæde det gav beboerne, når hun ’tog 

Mars med på job’. Det skal vi da lave en artikel om, sagde jeg, og en dato for interview 

blev aftalt. Men inden det kom så vidt havde Lone sendt denne glade og tankevækkende 

artikel om Mars Rud FJH 711 og et plejehjem i det sønderjyske. 

Aksel, der er omtalt i artiklen, hedder ikke Aksel i det virkelige liv, og artiklen er godkendt 

af lederen af plejehjemmet. 

Birgit 

kan fungere hurtigt vendt til positive vibrationer. 

Nytænkning, nye idéer og frem for 

alt et godt humør er noget, der kendetegner 

atmosfæren på plejehjemmet. Dagligdagen 

handler nemlig om at gøre en forskel for de 

ældre mennesker, der bor på plejehjemmet 

og derfor gøres hver dag til noget særligt. 

Besøgsvennen 

Der kommer så Mars Rud ind i billedet. 

Selvom Egegården ligger ude ved skoven, ja 

nærmest uden for lov og ret, er der kun ca. 

3 km ind til Sommersted Plejehjem. Det er 

tydeligt at mærke på Mars, når han fornemmer 

at turen går mod byen, så kunne det jo 

være, at der lige kunne blive tid til en lille 

afstikker ind til plejehjemmet. Her er nemlig 

rart at være - også når man er en hest. 

Opgaven som ”besøgshest” har Mars Rud 

taget på sig, og han gør det med glæde. Der 

er nemlig altid nogen, der kommer ud for at 

snakke, klappe og nusse, hvilket ikke er helt 

af vejen, når man som Mars er en livsnyder. 

Stedets leder Christel Johannson er også frisk 

på en ridetur rundt i gårdpladsen, hvis en 

ellers travl arbejdsdag tillader det. 

Lone og Mars på besøg på Sommersted Plejehjem. Foto: Anja Petersen 

13 

Minder fra ungdommen 

Det der kendetegner den generation der 

bor på plejehjem anno 2007 er, at langt 

de fleste har haft en stor berøringsflade 

med heste. En del kommer fra landet, hvor 

samarbejdet med hesten udgjorde en stor 

del af dagligdagen. I byerne var det også 

hesten der prægede aktiviteterne. Selvom 

man i løbet af sin alderdom får sygdommen 

demens, er der stadig ting og øjeblikke, der 

står skarpt fra ungdommen. Nogle gange kan 

det være meget svært at finde samtaleemner 

med den demente, da ordene og forståelsen 

af dem er meget langt væk. Så hjælper det, 

når ”genstanden” – her Mars – pludselig 

står dér uden for vinduet - lyslevende. Den 

glæde og genkendelse, der er i de ældres 

øjne er guld værd. 

I Sommerfuglen bor der en ældre mand, 

her kaldet Aksel, som er svært præget af 

frontal-skade. Det vil sige, at den forreste 

del af hjernen er skadet – det er bl.a. her 

evnen sidder til at være social, kunne drage 

omsorg for andre og ikke ”gøre upassende 

ting”. Populært siger man, at Emma Gad er 

ødelagt, når personer er frontal-skadede.

Mars som vækkeur 

Aksel har det sådan, at han allerhelst vil ligge 

i sengen dagen lang, uden nogen form for 

kontakt til omverdenen. Han bliver meget 

hurtigt vred og gør virkelig de mest upassende 

ting. Opgaven med at få ham op af 

sengen, kan være noget af en prøvelse - men 

ikke når Mars står uden for hans vindue og 

kikker ind. Så springer Aksel nærmest ud af 

sengen og får lige mindet personalet om, 

at hesten skal have gulerødder, inden han 

når hoveddøren og lige skal ud for at give 

sit besyv med. 

Det første møde mellem Aksel og Mars var 

meget morsomt. Aksel opdagede ret hurtigt, 

at her var tale om en hingst. Han kikkede 

så noget bestyrtet op på mig, som jo bare 

var sådan ”en lille pige” (efter denne sjove 

episode har jeg så godt som aldrig problemer 

med at få Aksel op af sengen – respekt!). 

Gode råd ved kolik 

En dag da jeg mødte på arbejde, var jeg 

taget af sted velvidende at Mars havde 

en smule mavekneb. Mars er jo en rigtig 

dreng/mand, så bare en smule ondt i maven 

og han er sikker på at døden er det næste. 

Jeg fortalte Aksel, hvordan Mars havde det, 

og bekymringen var virkelig til at få øje på. 

Aksel fortalte mig, at det ikke var klogt at 

tage væk fra en hest, der helt sikkert havde 

kolik, det kunne ende galt. Han fortalte 

også, hvad der skulle gøres for hesten, hvor 

jeg skulle henvende mig for at få hjælp og 

hvilken medicin der kunne blive tale om. 

Dagen efter fortalte jeg Aksel, at Mars ”var 

oppegående” igen og takkede for de gode 

råd. De glade øjne og det smil jeg fik, var 

mere værd end ord. Ret flot af en mand som 

(pga. sygdommen) ellers ikke har overskud 

til at bekymre sig om andre end sig selv og 

næsten er umulig at slå et ord af. Igen et 

levende eksempel på hvad dyr gør ved mennesker, 

også selvom sygdommen demens 

har holdt sit indtog i hjernen. 

Dyr skaber kontakt 

Man kan forhåbentlig fornemme på denne 

lille historie om Mars Rud, at dyr er en 

supergod indgangsvinkel til næsten alle 

mennesker, måske i særdeleshed mennesker 

Qvinde-kvadrillen til VM for ponyer 

Qvinde-kvadrillen er med, når der i juli 

afholdes VM for ponyer på Dorthealyst. Det 

sker i Gallashowét, som finder sted fredag 

aften d. 20 juli. 

I 2005 kørte Qvinde-kvadrillen sit første 

show på Roskilde dyrskue. Efter det særlige 

aftenshow om lørdagen, fik Gunnar Larsen 

en henvendelse fra Dansk Køre Selskab. 

Kunne vi tænke os at give opvisning i 2007, 

når der skulle være VM for ponyer på Dorthealyst? 

Jo, selvfølgelig ville vi det, og vi glæder os, 

men det er også lidt af en udfordring at 

skulle køre for det publikum. Verdenseliten, 

hverken mere eller mindre. Der er allerede 

nu planlagt træningssamlinger her i forår og 

sommer, og der vil blive trænet intensivt. 

Helle Heebøll 

1 

der har en demenssygdom. Selv hos de 

demente mennesker, der næsten ikke har 

noget sprog tilbage, kan man se genkendelsens 

glæde, når der er dyr tilstede i deres 

hverdag. Mange af de ældre har haft hund 

eller kat igennem tiden. Sommerfuglen har 

en kat, der er alles kæledægge og for ikke 

så længe siden boede der også en lille hund 

i afdelingen. Ved ejerens død, trådte en af 

de ansatte til og gav hunden en ny chance. 

Med jævne mellemrum kommer den unge 

Valdemar på besøg, han er en ”lille” hvalp 

af racen Engelsk Mastiff, som elsker at gå 

fra beboer til beboer og lige få et klap alle 

steder. Også hans besøg giver stof til eftertanke. 

Selv meget demente kan fra gang 

til gang huske hans navn, nogen spørger 

endda hvordan det går med ham, når han 

ikke er med.... 

Og hvad kan man så få ud af denne historie 

fra det virkelige liv. Forhåbentlig to ting: 

- ikke alle plejehjem er så forfærdelige, som 

medierne gerne vil gøre dem til og 

- fjordhesten er en meget alsidig hest også 

når der som her er tale om en avlshingst. 

Foto: Henrik Dahl 

m

Vellykket helg for nordmenn 

på jakt etter fjording i Danmark 

Å miste en hest kan være minst like 

tungt som å miste et nært familiemedlem. 

Men hvem kunne ane at 

dette ble utgangspunktet for en 

uforglemmelig fjordhestopplevelse 

for 4 nordmenn i Danmark. 

Af Arild Nydegger Øvre-Eide 

Vi – eier av gården og tre gode medhjelpere 

Cecilie Vognstølen, Eveline Warpe Carlsen 

og Regine Drivenes - var den 26.–27. januar 

2007 i Danmark for å se på mulig kjøp av 

fjording. 

I Bergen i Norge har vi en mindre gård hvor 

vi har sauer (søer) og fjordingene Lyngetora 

og Veni. 

Sommeren 2006 ble den ene fjordingen 

– Villmøy - syk, og vi måtte dessverre avlive 

den. Lyngetora (1,56 m. høy på stang) og 

Villmøy kjørte vi 2 – spann med og det var 

viktig å finne fjording med bl.a. tilsvarende 

høyde. Vi annonserte på nettet i Danmark, 

Sverige og Norge. Gjennom www.fjordhest. 

dk fikk vi kontakt med Birgit Mortensen 

Fjordingen Glibings Feline 

Stor var gleden da vi fikk svar fra Anne Skov 

i Svendborg. Men det er vanskelig å kjøpe 

hest i et annet land uten å ha sett den – så 

vi bestemte oss for å reise til Danmark for å 

ta fjordingen Feline nærmere i øyesyn. 

Det er altid spændende at få en henvendelse fra udlandet, ikke mindst når det drejer 

sig om at være behjælpelig med at finde en hest. Når så henvendelsen kommer fra moderlandet, 

gør vi os naturligvis ekstra umage. Men her var det ikke så nemt, for vi har 

ikke mange hopper, der måler over 150 i stang, og en efterlysning på www.fjordhest. 

dk gav kun et enkelt svar. 

Hvis ellers Feline klarer dyrlægeundersøgelsen, skal hun til at ’lære norsk’. Til glæde 

for de nordmænd, der ikke har det rigtig godt med, at der hentes fjordinger i udlandet, 

skal vi oplyse, at ud af 62 heste i et afstamningsgitter med 5 generationer, er de 43 heste 

født i Norge, så Feline er i virkeligheden mere norsk end dansk! 

Birgit 

Vi håpet også å få se mer av det danske 

fjordingmiljøet. Selvfølgelig fikk vi mange 

morsomme kommentarer om at det var 

vel noe molboaktig å reise til Danmark for 

å se på fjordinger, men slikt ”pjatt” brydde 

vi ikke oss om. 

Raskt fikk vi kontakt med Birgit Mortensen 

som sa seg behjelpelig med å sette opp en 

reiserute for oss. 

Løsdrift og ridebane 

med blåskjell (muslingeskaller) 

Første dagen var vi på interessant omvisning 

og nydelig frokost hos Vivian og Jens Erik 

Skøtt i Bække i Jylland. Hestene var meget 

harmoniske og flotte. Det var helt nytt for 

oss å se fjordinger i løsdrift, og dette håper 

vi også å få til i Norge. Ridebane med blåskjell 

var også nytt for oss, og vi så jo straks 

fordelene med det. 

Så var det videre til Svendborg. Vi var meget 

spent på Feline. Ville forventningene våre bli 

1 

innfridd? Vi forsøkte alle å ri henne i banen 

og vi var alle samstemte i at dette lovet bra 

for kjøringen som vi skulle forsøke med 

henne om lørdagen. 

Jentene fikk ri Athos 

For lørdag formiddag hadde Birgit avtalt med 

Annette Schmidt Kristensen at vi skulle treffe 

henne kl. 10.00 – presis – i stallen hennes. 

Vi gledet oss alle til besøket og var spesielt 

spent på møte med Athos som er hingsten 

Annette Schmidt Kristensen har vunnet både 

DM, Nordisk og EM i dressur for fjordinger. 

Forventingene ble innfridd og vel så det. 

Anette & co. inviterte oss til en ny flott 

ridehall i nærheten hvor vi fikk se hestene 

hennes i trening. Så fikk jentene ri hestene 

hennes under kyndig veiledning. Til slutt 

kom Athos – som var rett og slett imponerende 

på alle måter. Etter at Anette hadde 

trent en stund - kom det utrolige spørsmålet: 

Vil dere ri på ham? Klart jentene hadde lyst 

– de kunne knapt tro at det var sant. 

Det var en meget stor opplevelse for oss 

alle. 

Det er deilig 

å være norsk i Danmark 

Så bar det tilbake til Svendborg for 

å teste hvordan Feline var å kjøre. 

Det gikk bra – ingen negative reaksjoner 

på verken tømmer, vogn 

eller drag. Konklusjonen var klar 

– dette er hesten for oss. 

Vi vil takke alle - Birgit Mortensen, 

Vivian og Jens Erik Skøtt, Anne 

Skov og Annette Schmidt Kristensen 

& co. - som har bidratt til at 

vår korte helg i det yndige landet 

ble meget vellykket. 

I Norge blir det reklamert med at 

det er ”deilig å være norsk i Danmark”. 

Det stemmer. Vi håper å 

komme tilbake og da vil vi ha mer 

tid til å se og oppleve fjordhestmiljøet 

hos dere. m

Nyt fra Bestyrelsen 

Skal vi fortsætte hvor vi slap, dvs. ved Nyt fra 

bestyrelsen i ”Fjordhesten” nr. 185, der udkom 

1. november, så kan vi starte med bestyrelsesmødet 

den sidste weekend i oktober. Vi nåede 

også den dag at holde et rigtig godt møde med 

repræsentanter for de lokale foreninger. Dette 

møde er refereret andet sted i bladet. 

De ’gamle’ dommere og dommeruddannelsen 

På bestyrelsesmødet var hele situationen omkring 

dommerne naturligvis et højt prioriteret 

emne. Vort brev af 1. oktober med en ny 

møde-invitation til de 10 dommere, der havde 

sendt afbud til mødet den 30.09., var forblevet 

ubesvaret. Derfor besluttede bestyrelsen 

at ajourføre dommerlisten på nettet, således 

at kun de dommere, der havde givet tilsagn 

om at ville dømme ved vore kåringer i 2007 

forblev på listen, dvs. i alfabetisk rækkefølge: 

Helle Bjerregaard, Jørgen Grimbühler, Leif 

Grimbühler, Ole Damsgaard Olsen og Lisbeth 

Pedersen. 

Den igangværende dommeruddannelse fik 

også nogle ord med på vejen, ligesom det drøftedes, 

hvordan man fremover kunne indbygge 

en mere præstationsorienteret vurdering af 

dommerne i de årlige dommermøder. Endelig 

pudsede vi dommerudvalgets kommissorium 

af. Frem til generalforsamlingen i marts 2007 

lyder det som følger: ”Dommerudvalget 

skal udvikle og forestå dommeruddannelsen. 

Endvidere skal det medvirke ved dels arbejdet 

med ajourføring af avlsmålet dels udarbejdelsen 

af ’Etisk kodeks for fjordhestedommere i 

Danmark’” 

Regelændringer 

Den ekstraordinære generalforsamling var også 

på dagsordenen ultimo oktober. Desværre 

måtte vi konstatere, at ikke alle forslag var så 

gennemarbejdede, at de kunne fremlægges til 

generalforsamlingens vurdering og beslutning. 

I stedet ville vi arrangere et debatmøde efter 

generalforsamlingen, hvor Flemming Hjorthøj 

Indberettet bedækning, men uden stamtavle/pas 

Med jævne mellemrum kommer der forespørgsler 

om, hvordan man får pas på en 

voksen hest, der er resultat af en korrekt 

indberettet bedækning. Der er to svar på 

det spørgsmål, der sædvanligvis kommer fra 

købere af en hest uden papirer, og hvor den 

nye ejer gerne vil have papirerne i orden. 

Svar 1: vedrører et føl, der indberettet af opdrætteren 

med besked om, at der ikke ønskes 

udstedt hestepas: 

Her skal der laves DNA. Det koster 325 kr. + 

moms per hest, hvortil kommer dyrlægehonorar 

for at udtage materiale til DNA. Vore 

avlshingste skulle være i orden på det område, 

selv om der, hvis vi kommer mere end en halv 

snes år tilbage, kan være problemer. Det vil 

sige, at det sædvanligvis så kun drejer sig om 

DNA på to heste, nemlig moderen og afkom- 

fremlagde sine tanker og ideer til nye regler for 

afkomsvurdering og afkåring. 

Generalforsamling og 

debatmøde i november 

Den nye struktur blev vedtaget på den ekstraordinære 

generalforsamling og også de 

væsentligste forslag i de regelsæt, der regulerer 

avlen. Den nye vedtægt og en oversigt over de 

øvrige vedtagelser vedlægges dette blad. 

Det vigtigste, der skete under debatmødet, var 

nok, at der kom en aftale i stand mellem de 

10 dommere og bestyrelsen om, at der skulle 

aftales et møde. 

Forud var korrespondancen blevet genoptaget 

i form af et brev af 12.11. fra dommerne til 

bestyrelsen, hvori dommerne meddelte, at de 

ikke ønskede at blive udmeldt af dommerkollegiet, 

de ville blot holde en pause, til sagen 

kunne drøftes med en fremtidig bestyrelse. 

Bestyrelsen svarede, at den ikke så nogen 

grund til at have dommere, der ikke var til 

rådighed, på listen over personer, der kunne 

rekvireres til bedømmelse i 2007. Vi gentog, 

at vi var indstillet på at holde møde, men at en 

enig bestyrelse fortsat stod bag den beslutning, 

der blev taget på mødet den 25.08.2006 om 

at tage fat på løsningen af de problemer, som 

førte til lederen i nr. 184. 

Bestyrelsesmøde og 

møde med dommerne i januar 

Det meste af dagen gik med at holde møde 

med dommerne. Først havde bestyrelsen dog 

lige ’vendt dagsordenen’ og var enige om, at 

det var vigtigt at få en god dialog i gang, men 

at den tidligere beslutning om, at vi ikke havde 

noget at undskylde, stadig var aktuel. 

Det ville være forkert at sige, at der hele tiden 

under det fire timer lange møde med dommerne 

var harmoni bordet rundt, men mødet 

mundede ud i en hensigtserklæring med 

følgende indhold: 

Bestyrelsen beklager, at lederen i ”Fjordhesten” 

nr. 184 af nogle er blevet opfattet som en 

kollektiv kritik af dommerkollegiet. Bestyrelse 

met. Er moderen i mellemtiden død, så har 

køberen et problem. 

Når afstamningskontrollen er gennemført med 

tilfredsstillende resultat, dvs. at det er fastslået, 

at den hest, der ønskes pas til har de forældre, 

den formodedes at have, så skal hesten besigtiges. 

Det gøres billigst ved at møde op på en 

af de centrale mærkepladser, der er en del af 

over sommeren. Her er prisen 145 kr. inkl. 

moms. Vil man have hesten chipmærket, skal 

der lægges yderligere 60 kr. til. 

Sidste udgift er selve hestepasset, som koster 

245 kr. inkl. moms. 

Svar 2: vedrører et føl, der ikke er indberettet 

af opdrætteren. 

Derfor er indberetning det første, der skal ske, 

og prisen for en indberetning udover fødselsåret 

er 1.387,50 kr. inkl. moms. 

16 

og dommere er enige om, at der er nogle 

problemer der skal drøftes med henblik på 

snarlig løsning. 

Bestyrelse og dommere bakker hinanden op. 

Begge parter er enige om, i fællesskab, at 

udarbejde etiske regelsæt for arbejdet i Fjordhesten 

Danmark, og i fællesskab at arbejde 

konstruktivt for Fjordhesten. 

Vejle, den 20. januar 2007 

Jes Boesen, Janne Melvej, Mogens Olsen, 

Leif Grimbühler, Flemming Hjorthøj, Susanne 

Fønsskov, Birgit Mortensen, Annette Ruhoff 

Jørgen Riis Hansen, Henrik Dahl, Flemming 

Strange-Hansen, Niels Mortensen, Niels 

Bisgaard, Jørgen Juhl, Søren Juellund, Bjarne 

Hansen, Claus Brokholm 

Undervejs i mødet blev det besluttet at nedsætte 

en arbejdsgruppe med to repræsentanter 

fra bestyrelsen og to fra dommerne. Arbejdsgruppen 

får til opgave at lave et forslag til det 

etiske regelsæt, der blev taget beslutning om 

på bestyrelsesmødet i oktober. 

Bestyrelsesmøde i februar 

Her havde den ordinære generalforsamling 

i marts en fremtrædende plads på dagsordenen. 

Hvad der blev besluttet fremgår af 

materiale, der udsendes sammen med dette 

blad. Som man vil se, bliver der ikke noget 

formøde i år. 

Årets materialprøve og kåringer blev der også 

tid til at behandle, og der udpeget følgende 

dommerhold til Landsskuet, hvor vi har indstillingsret, 

og til de to kåringer, vi selv afholder: 

Landsskuet: Helle Bjerregaard og Jørgen Riis 

Hansen 

Regionalkåring: Leif Grimbühler, Helle Bjerregaard 

og Jørgen Grimbühler 

Hingstekåring: Ole Damsgaard Olsen, Lisbeth 

Pedersen og Jørgen Riis Hansen 

Bestyrelsen 

Herefter er fremgangsmåde og udgifter som 

beskrevet under svar 1. 

En hurtig konklusion er, at man ved køb af en 

fjordhest altid skal sikre sig 

- at den har stamtavle/hestepas (med kendt 

fjordheste-afstamning) udstedt af Landscentret, 

Heste 

- at den er mærket og at mærkningen svarer 

til stamtavlen/passet 

Det sidste gode råd er, at man ikke skal betale 

hesten, før man står med passet i hånden. Det 

gjorde en køber, jeg talte med forleden dag, 

- han har endnu ikke set passet (som blev lovet 

sendt) og sælgeren er forsvundet. 

Birgit Mortensen 

(fra www.fjordhest.dk Kort Nyt)

Vild med hest 

I anledning af TV2´s nye radiokanal skulle 

der optages nogle reklamespot på Strøget i 

København, hvor man skulle bruge en pony 

der ikke var bange for at færdes med mange 

mennesker omkring sig. 

TV2 havde kontaktet Birgitte Funch, der 

sendte mailen til Helle Heebøll, og Helle 

mente at Claes Skellerød var et godt bud. 

Claes' ejere, Lise og Ole Jensen, fortæller, 

at der blev vasket hest mandag aften og 

så skulle Claes være klar dagen efter ved 

Storkespringvandet. 

Andrea Elisabeth Rudolph, værtinden fra det 

første program af "Vild med Dans", skulle 

ride på Claes og efter to timers ridning var 

hun også blevet "Vild med Fjordhest". 

Flere billeder kan ses ved at gå ind på: 

www.fjordhest.dk og klikke på Skellerød i 

menuen til højre. 

Videoer fra Vilhelmsborg 


Lisbeth 

17 

Foto: Ole Jensen 

I forbindelse med jubilæet på Vilhelmsborg 

i august sidste år, kom jeg i kontakt med 

Sandy North fra Starfire Farm i Colorado, 

USA. Sandy er mester for et sandt overflødighedshorn 

af gode billeder, som hun 

har været så venlig at stille til rådighed for 

Fjordhesten. Forleden fik jeg en mail fra 

Sandy, hvor hun fortæller, at hun har lagt 

videooptagelser fra vores jubilæum ind på 

hjemmesiden YouTube. 

Her er linket til den første optagelse: 

http://www.youtube.com/watch?v=x0Q2r_ 

UaX6o 

En af hovedpersonerne på videoén ses her 

ved siden af, nemlig Jens Høgh med hestene 

Balou og Højgaards Picasso. 

Sandy har planer om at lægge flere optagelser 

ind og hun foreslår, at man søger på 

”Denmark Jubilee", da hver enkelt ptagelse 

ellers har sit eget link. Så vil Sandy sørge for 

at skrive denne titel på videooptagelserne. 

Se mere om Starfire Farm v./ Beth Beymer 

and Sandy North på 

http://www.starfirefarm.com 

Lisbeth

DM og Nordisk 2007 

Den 10-12. august vil vore bedste 

ryttere og kuske mødes med de 

bedste fra Norge, Sverige og Finland 

for at dyste om mesterskaber 

og pokaler 

Af Birgit Mortensen 

Foto Sandy North 

I 2001 var der Nordiske mesterskaber på 

dansk grund. I 2003 var Sverige værtsnation. 

I 2005 blev mesterskabet afviklet i moderlandet 

Norge, og nu to år senere er turen 

igen kommet til Danmark. 

Allerede for over et år siden begyndte vi i 

Fjordhesten Danmark at snakke med Sjælland 

om at lægge arrangementet der, ikke 

mindst fordi vi vil holde det samtidigt med 

DM. DM er nemlig et stævne, vi gerne vil 

afholde rundt omkring i landet. Fjordhesten 

Øst var indstillet på at blive vor samarbejdspartner 

udi det praktiske, og Øst-bestyrelsen 

er gået til sagen med vældig entusiasme. 

Det har dog ikke været helt nemt at finde 

et sted, der kunne gøre både sjællandske 

ryttere og kuske glade, derfor har mange 

forskellige steder været i spil. I slutningen af 

januar kunne vi ikke udskyde beslutningen 

længere, et valg måtte tages. Ågerupgård, 

der altid har haft glimrende forhold for 

rytterne, har i 2007 langt bedre forhold at 

tilbyde kuskene end tidligere, og en lille skov 

i nærheden er valgt til at blive ramme om 

maratonkørslens etape E. 

Herefter kan det slås fast, at Fjordhesten 

Danmark inviterer til DM 2007 og Nordiske 

mesterskaber 2007 på Ågerupgård i Ågerup 

ved 4390 Vipperød den 10.-12. august. 

Stævnet holdes i et praktisk samarbejde 

med Fjordhesten Øst. Vi glæder os til at 

byde vore nordiske venner velkommen til 

en forhåbentlig dejlig sommerweekend fyldt 

med spændende konkurrencer. Udover 

Norge og Sverige, der har deltaget i alle 

mesterskaberne, så har også Finland (som 

debuterede i Nordisk sammenhæng i Oslo 

i 2005 med at vinde springmesterskabet) 

givet udtryk for, at de ville komme til Nordisk 

i Danmark. 

Propositionerne er ikke klar til at blive trykt 

i dette blad, men der vil i konvolutten være 

oplysninger om, hvilke klasser, der indgår i 

såvel DM som Nordisk. Senest i maj vil de 

endelige propositioner og tilmeldingsblanketten 

være ude hos alle vore medlemmer 

og der vil formentlig blive tilmeldingsfrist i 

første halvdel af juni. Vi glæder os til igen 

at skulle være vært ved et internationalt 

arrangement, og med erfaringerne fra såvel 

Revsø 2001 som Vilhelmsborg 2006 i 

bagagen ved vi, hvor vi kan gøre det endnu 

bedre i 2007 til gavn og glæde for både os 

selv og deltagerne. 

Hvem kan deltage 

Hvad danske ryttere og kuske angår, så er 

det hele meget enkelt, de skal være medlem 

af Fjordhesten Danmark. 

Hvad hestene angår, så er det knapt så 

enkelt. De skal naturligvis have hestepas 

(følpas) evt. stamtavle udstedt af Landscentret, 

Heste (eller en tilsvarende udenlandsk 

18 

myndighed), men de skal også være renracede 

fjordheste. Det er en stamtavle i 

sig selv ikke noget bevis på, for ifølge EUregelsættet, 

så har alle, der får føl som 

resultat af en indberettet bedækning ved 

en af de fjordhingste, der er anerkendt til 

avl, ret til at få udstedt et følpas, tidligere 

en stamtavle. Efter de nyeste regler står der 

’krydsning’ i racerubrikken på alle blå pas. 

Det er især i de blå pas (eller stamtavler på 

heste med kort afstamning), vi skal nærlæse 

afstamningsoplysningerne. Heste med et 

bordeaux hestepas vil – med mindre det 

er udstedt ved en fejl, og vi har set enkelte 

– altid være berettigede til at starte ved DM 

og til at komme i betragtning ved udtagelse 

til internationale fjordhestestævner. 

Når det kommer til ekvipagen, så vil det 

blive sådan, at der på anmeldelsesblanketten 

skal oplyses om tidligere opnåede 

stævneresultater. Det vil fremgå af propositionerne, 

hvilken periode det drejer 

sig om (2006 vil naturligvis indgå), men 

det vil utvivlsomt også være en god ide at 

deltage i forårets stævner i det omfang det 

er muligt. Vi kan komme i den situation, at 

der er flere interesserede i at deltage end 

vi har kapacitet til. Sker dette, vil det være 

tidligere opnåede resultater der afgør, hvem 

der kommer med. 

Startret-listen 

For at gøre det nemt for ryttere, kuske 

og/eller hestenes ejere har vi forbedret den 

startret-liste, vi opfandt sidste år. Den vil i 

2007 være forsynet med et par yderligere 

rubrikker, der fortæller, hvor fjordhestene 

’møder muren’, dvs. hvad de ikke kan del- 

Masser af dygtige ekvipager deltog i DM og EM på Vilhelmsborg 

i august sidste år. Måske mødes de igen til DM og Nordisk

tage i. For fjordheste med kun kort, kendt 

afstamning er alt håb om DM-deltagelse dog 

ikke ude. Fremmøde på en kåringsplads, 

hvor bedømmelsen resulterer i tildeling af 

et FJN-nummer (hopper) og et FJV-nummer 

(vallakker) kan hjælpe denne gruppe 

fjordheste ’over muren’. 

Startret-listen ligger på www.fjordhest.dk, 

Sports-regler, 2007. Det er vort indtryk, at 

de allerfleste ryttere og også en del kuske er 

på nettet og derfor selv kan tjekke, om hesten 

allerede er der. Har du en fjordhest, du 

gerne vil have med på listen, så send (straks 

du læser dette) en mail til startret@fjordhest. 

dk, og vi melder tilbage, hvad vi skal have 

af yderligere dokumentation fra dig for at 

opfylde dit ønske. Det er i virkeligheden en 

rigtig god ide at få hesten på startret-listen 

allerede nu. Så kan du melde til stævner resten 

af året uden at du skal bekymre dig om 

andet end at udfylde anmeldelsesblanketten 

korrekt. Stævnearrangørerne bruger nemlig 

også startret-listen. 

Er du ikke på nettet, så vil et brev sendt til 

Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, Skt. 

Klemens, 5260 Odense S med oplysninger 

Nyttige links 

Samlet af Annette Ruhoff 

www.rideforbund.dk 

Her kan du finde reglementer, dressurprogrammer og anden 

nyttig information om ridesport. 

www.koereforbund.dk 

Dette er Dansk Køre Forbunds relativt nye hjemmeside. Her 

kan du finde oplysninger om konkurrencekørsel, reglementer, 

dressurprogrammer, pløjning, brugskørsel og meget andet. 

www.lr.dk/heste 

Dette er Landscentret, Heste’s hjemmeside. Her kan du 

finde informationer om hestepas, ejerskifteerklæringer, opdateringer 

på de nye regler for transport af heste, lovforslag 

om hestehold og meget andet. Det er også her, du kan se 

hvornår der er brændemærkning rundt om i landet (menupunktet 

”terminer”). 

www.lr.dk/kvaeg/diverse/dyrskue.htm 

Dette er listen over dyrskuerne i 2007. 

www.hesteraadgivningen.dk 

Her finder du information om faglig rådgivning, videnscenter, 

kurser, hestefagbog, bøger og film om hestefaglige emner og 

meget andet. 

www.hestens-vaern.dk 

Hestens Værns hjemmeside med ammeordning, registrerede 

beslagsmede, hesteslagterier, love og regler samt andet 

godt. m 

om hesten (kopi af passets ejercertifikat (for- 

og bagside) eller af stamtavlen (begge sider)) 

og dit navn, adresse og telefonnummer være 

lige så godt. 

Hvorfor nu det 

På Sportsforum i Medlemshjørnet (www. 

fjordhest.dk) har vi med mellemrum set 

ejere af papirløse fjordheste være meget 

skuffede over, at de ikke kan deltage med 

deres heste ’hele vejen’. Det er der ikke 

noget at sige til, for ofte har de købt deres 

hest på et tidspunkt, hvor de slet ikke var klar 

over, at de manglende papirer kunne blive 

et problem. Stævnecertifikatet er indført af 

hensyn til denne gruppe heste. Vi udsteder 

det for et kalenderår ad gangen, når vi har 

konstateret, at hesten ligner en renracet 

fjordhest. Herefter kan den papirløse hest 

deltage i rigtig mange klasser ved de fjordhestestævner, 

hvor vi er enten ene- eller 

medarrangør, men de ’møder muren’ ved 

FJ-tour’en og de kan heller ikke deltage i 

DM og Nordisk 2007. 

Forklaringen på, at vi i modsætning til f.eks. 

DRF og DKF, interesserer os for konkurrencehestenes 

afstamning er naturligvis, at vi 

19 

– Fjordhesten Danmark – er EU-godkendt 

som den stambogsførende fjordheste-forening 

i Danmark (i lighed med de fleste 

andre avlsforbund i Danmark har vi bedt 

Landscentret, Heste løse opgaven på vore 

vegne). Vi fejrede 65 års stambogsjubilæum 

i 2006, men vi kunne lige så godt have kaldt 

det 75 års jubilæum, idet beslutningen om 

at sætte avlen med fjordheste i system blev 

truffet helt tilbage i 1931. De mange års 

arbejde for den renracede fjordhest smider 

vi ikke over bord, hverken i avlen eller i 

sporten. m

Stævner i 2007 

I år bliver et stort år! 

Sådan har vi vist sagt de sidste mange 

år, og 2006 med DM/EM bliver da 

også svært at slå – men 2007 viser 

allerede nu tegn til at forsøget vil 

blive gjort. 

Af Annette Ruhoff 


I år har vi som det største endnu en gang 

Nordisk Mesterskab på dansk grund – denne 

gang på Sjælland – og DM afvikles på samme 

tid (læs mere herom i særskilt artikel). 

For 4. år inviterer vi ryttere og kuske til at 

deltage i vor landsdækkende fjordhesteturnering, 

også kaldet FJ-Tour’en. 

Der er mange stævner på tapetet, når man 

tæller både DRF-, DKF- og fjordhestestævnerne 

med, og det kan være en fordel allerede 

nu at mærke datoerne af i kalenderen, 

så heste og mennesker kan forberede sig 

optimalt på strabadserne. 

Vi har mange dygtige ekvipager på stævnebanerne, 

og vi har plads til endnu flere. Vi 

byder velkommen til de gamle garvede ryttere 

og kuske – og til de nye, friske og endnu 

uprøvede ekvipager, der er på vej. 

Gid 2007 må blive et solbeskinnet stævneår 

med masser af gode baner, velpudsede heste 

og smældende flag! 

Nordfjordhesten 27., 28. og 29. april 

Ride- og kørestævne i Hjallerup Ridecenter, 

Tryvej 11-13, Hjallerup. 

Anmeldelsesblanketter og propositioner 

rekvireres fra foreningens hjemmeside 

http://medlem.spray.se/nordfjordhesten/ 

eller hos Helle Bjerregård, Ålborgvej 183, 

9362 Gandrup, tlf. 9825 0014 eller e-mail: 

hellebjerregaard@mail.dk, hvortil også 

spørgsmål kan rettes. 

Anmeldelsesfrist: 22. marts 2007. 

Propositionerne kan også hentes på: 

www.fjordhest.dk 

Fjordhesten Øst – 13. maj 

Kombineret spring- og dressurstævne på 

Lykkesholm Ridecenter, som er beliggende 

mellem Hvalsø og Kr. Såby på Midtsjælland. 

Man kan læse mere om stedet på klubbens 

hjemmeside: www.hvl.dk, hvor der også 

findes en kørselsvejledning. 

Der udskrives i alt 9 dressurklasser startende 

med en rideprøve, som er et godt lille skridt/ 

trav program, til LA4 samt 6 springklasser, 

gående fra 50 til 90 cm. Stævnet afvikles 

efter Fjordhesten Danmarks Sportsreglement. 

Propositionerne kan senere hentes på www. 

fjordhest.dk eller på: 

www.fjordhesten-oest.dk 

Har du lyst til at hjælpe ved stævnet, kan 

Bettina og Kristina kontaktes på: 

46 40 92 31 eller 40 46 84 91. 

Fynske Fjordheste 

fortæller, at Stævne Fyn ikke bliver til noget 

i år 

Birken – 1., 2. og 3. juni 

Kr. Himmelfarts-stævnet har fået ny dato. 

En stor del af Birkens uundværlige hjælpere 

er ikke hjemme i Kr. Himmelfartsdagene, og 

derfor ser Birken sig desværre nødsaget til at 

flytte stævnet. Navnet bibeholdes, da stævnet 

flytter tilbage til Kr. Himmelfartsdagene 

igen næste år. De første klasser går fredag 

sidst på eftermiddagen, men det vil der 

komme nærmere om i propositionerne. 

Propositionerne vil senere kunne hentes på 

www.fjordhest.dk, eller hos Pia Rosenhøj 

Hansen, enten pr. mail jangam@get2net.dk 

eller på tlf. 23 63 75 93 efter kl. 16.00. 

Hvad klasser angår er der dressur fra LC-LA 

niveau, spring fra 50-100 cm og så er der 

terræn let samt middel og ridemarathon. 

Anmeldelsesfristen er som vanligt en måned 

før stævnet løber af stablen. 

Der vil løbende være informationer på 

www.rideklubbenbirken.dk 

20 

For fjerde år i træk inviterer Fjordhesten Danmark 

ryttere og kuske til at deltage i FJ-Tourén. 

Her er rytternes nr. 2 fra sidste år, Laura Nikoline 

Petersen på Manja Hedelund. 

Sønderjyllands Fjordhesteforening 

5. august 

Der afholdes køre- og ridestævne i Branderup. 

Stævne 1. og 2. september 

Folkene bag Stævne Syd holdt det første 

stævne i 1998. Dermed er dette års stævne 

det 10. i rækken, og det vokser stadig. 

Propositionerne vil blive offentliggjort på 

www.fjordhest.dk, og der kommer en omtale 

af stævnet i Fjordhesten på et senere 

tidspunkt. 

Fjordhestens Venner, Kronjylland 

20. oktober 

Fjordhestestævne den 20. oktober – dog 

med det forbehold, at der er plads i Harridslev 

Rideklub (ved Randers), og at DRF 

godkender dispensationen. Hold øje med 

stævnet på www.fjordkron.dk m

Fjordhestestævne Syd 2007 

Når stævnet i år løber af stablen er 

det det 10. stævne i alt, men vi har 

dog ikke 10 års jubilæum (første 

stævne blev holdt i 1998). Det må 

vente til næste år, hvor vi i øvrigt har 

lagt billet ind på afholdelse af DM. 

Af Annette Schmidt Kristensen 

Foto Mette Kofoed 

Når stævnet i år er det 10., kan det ikke 

undgås, at jeg lader tankerne flyve lidt både 

frem og tilbage: 

For 10 år siden sad Vivian Skøtt og jeg i 

festligt lag og snakkede som sædvanligt om 

fjordheste og foreninger. Pludselig slynger 

hun ud, at det kunne være sjovt, hvis de 

Syd- og Sønderjyske foreninger slog sig 

sammen og afholdte et stævne for alle fjordhestebrugere 

i denne region, blandet andet 

fordi nogle af foreningerne ikke var store nok 

til at kunne afholde et stævne alene. For mig 

er der ikke så langt fra tanke til handling. Så 

en forespørgsel på Revsø Rideskole, om vi 

kunne leje os ind der - det kunne godt lade 

sig gøre - derefter blev der sendt en invitation 

ud til de lokale foreninger. Et møde blev 

afholdt og her lovede foreningerne at bakke 

op med arbejdskraft, men dog ikke med 

økonomisk støtte. Så planen var klar, stævnet 

var nødt til at give overskud allerede det 

første år. Fjordhesten Danmark blev medarrangør 

og støttede os med stævnerosetter og 

den dengang nyopstartede terrænprøve blev 

en del af stævnet. 

Et kig tilbage i stævnekatalogerne fortæller, 

at der ved det første stævne var 40 heste 

som deltog. Højeste klasse var LB dressur 

og 70 cm spring (nu er vi oppe i LA6 dressur 

og 100 cm spring). I kørsel var der dressur, 

forhindring og brugskørsel (nu er vi oppe i 

de højeste dressurklasser og marathon er 

også kommet på programmet). 

Året efter var der det samme antal heste 

til start, det tredje talte stævnekataloget 

60 heste, herefter eksploderede antallet af 

deltagende heste til 115 ved afholdelse af 

det første Nordisk Mesterskab i Danmark. 

Stævnet blev for alvor landsdækkende, de 

efterfølgende år har antallet af deltagere 

ligget meget stabilt og de sidste par år er 

stævnenumrene nået op på 150. 

Fra starten har det været magtpåliggende for 

os, at stævnet skulle have status, dvs. pæne 

præmier, rosetter og staldplaketter, derudover 

mange andre ekstra præmier. Vi har 

f.eks. altid ekstra præmier til juniorrytterne. 

Vi er helt bevidste om, at det er i de unge 

fremtiden ligger. En anden ting vi har været 

helt bevidste om, er, at vi gerne ville ”lære” 

vore deltagere noget, f.eks. har vi præmier til 

bedste stil i flere springklasser, det er vigtigt 

at vore ryttere lærer at ride/springe korrekt. 

Vi har også gangartsklasser, fordi vi mener 

at vejen frem, når vi skal kunne klare os 

overfor andre racer, er at vi er i stand til at 

ride, så hestens bevægelser kommer til fuldt 

udtryk. Vi har også altid klasser som ikke kun 

henvender sig til dressur- og springryttere. 

Mange har deres fjordhest til tur- og hyggeridning, 

ganske enkelt fordi de godt kan lide 

at være sammen med deres hest. Det skal 

også være muligt for dem at deltage. Her er 

det at terrænridning, agility og trail mv. kommer 

ind i billedet, og vi må konstatere at der 

er rigtig mange som elsker at deltage i lige 

netop den slags konkurrencer. I kørsel har 

vi eksperimenteret med både brugskørsel og 

maraton, dog er der altid færre starter ved 

kuskene end ved rytterne, men glædeligt er 

det at se at også nogle af kuskene kan finde 

på at deltage i agility, mv. 

Dette var blot en lille fortælling om baggrunden 

for og tankerne bag Fjordhestestævne 

Syd. Vi håber, at også andre grupper/mennesker 

kan finde på at gå sammen og arrangere 

nogle stævner til glæde for hele 

Fjordhestefolket. Det kan sagtens lade sig 

21 

Stævne Syd byder også på klasser for de mennesker, 

der har deres fjordhest til tur- og hyggeridning, 

f.eks. terrænridning, agility og trail. 

På billedet er det Michelle Fogh på Donna. 

gøre, det er ikke så svært og det kan godt 

lade sig gøre at få et fornuftigt overskud. 

Hos os har vi efterhånden fået en rimelig 

kassebeholdning, som lover godt for stævnet 

i fremtiden. 

Hvordan de fremtidige stævner skal se ud 

for at stævnet fortsat er populært, tænker vi 

selvfølgelig over, når vi laver nye propositioner. 

Én ting er dog sikkert: Stævnet vil ligne 

det foregående, men der vil også altid være 

et eller andet nyt på programmet. Hvad det 

bliver i år, må I vente med at se til propositionerne 

bliver offentliggjort. 

Når jeg lader tankerne flyve tilbage, kan jeg 

endnu en gang frydes over den kolossale 

udvikling i positiv retning som fjordhestene, 

rytterne og kuskene har gjort. Det er en stor 

glæde hvert år at se hvor meget deltagerne 

går op i stævnet, og hvor stor glæde de har 

ud af dagene sammen med deres hest og 

de andre deltagere og det er næsten hele 

sliddet værd. 

Vi ses til Fjordhestestævne Syd den 1. og 2. 

september 2007. m

Tour-vinderne i 2006 

Årets Tour-vindere var meget suveræne. De lagde sig i front 

lige fra begyndelsen, både hvad angår ridning og kørsel. 

Af Annette Schmidt Kristensen 

Rytter-tour'en 

For ridningens vedkommende blev Tour’en i år vundet af Siw Graves 

på avlshingsten Golf Gudenå FJH 710. Siw har deltaget i konkurrencer 

i mange år til trods for sin unge alder - hun var stadig juniorrytter 

i 2006, og hun er et kendt ansigt ved alle vore fjordhestearrangementer. 

Om hun er flasket op med fjordhestemælk eller om hun blot 

er indoktrineret fra lille af, vides ikke, men det har vist altid været 

hos fjordhestene hendes hjerte lå. Golf Gudenå FJH 710 er kåret 

i I kl. med 9 i helhed. Han er opdrættet af Birte og Svend Schaap, 

Brædstrup. Han er efter hingsten Ørjar EFJH 690, moderen er Godte 

Gudenå FJ 9168, morfar er Knast Halsnæs EFJH 643. Golf har gjort 

det virkelig godt ved kåringer og dyrskuer. I avlen har han allerede 

flere kårede sønner og højt præmierede døtre til trods for at han i 

år kun er 10 år gammel. Og nu er han sammen med Siw også ved 

at gøre karriere i sporten. Ekvipagen var også i medaljerne ved DM 

og EM for juniorer i 2006, et par som lover godt for fremtiden. 

I Top-3 finder vi følgende ekvipager: 

- Siw Graves/Golf Gudenå FJH 710 .................................44 point 

- Laura Nikoline Petersen/Manja Hedelund FJ 10410 ......36 point 

- Sarah Kryger Sørensen/Bartoldi 208333200005377 .....31 point 

Tourens nr. 2, fynske Laura/Manja har også været flittige stævnedeltagere 

i 2006. Vallakken Bartoldi var Tourvinder i 2005 med 

sin daværende ejer Maria Thrane Andersen, nu er det med Sarah, 

han samler point. Siw, Laura og Sarah var alle juniorer i 2006. Vi 

så også ekvipagerne ved DM og EM på Vilhelmsborg med gode 

resultater til følge. 

Kuske-tour'en 

I kørsel var det Allan Sten Pedersen og Lyngholms Granat FJV 03006, 

som løb af med sejren. Allan og Granat har gennem få år udviklet 

sig utrolig meget. Parret deltog da også ved DM i kørsel under DKF 

i Åbenrå i år. Dog var det ved DM og EM på Vilhelmsborg, de rigtig 

tog fra og høstede flere medajler i samarbejde med Pia Berg Steffensen. 

Pia er groom og rytter på Lyngholms Granat, der er opdrættet 

af Allans far Harry Sten Pedersen i Vodskov. Granat, født i 1996, 

er efter Pikant Halsnæs EFJH 672, moderen er Ditte FJ 8855 (som 

fader Harry kører med i sit to-spand), morfar er Svejk FJH 581. Det 

må være ekstra sjovt/spændende, når man selv har været med til at 

lave det produkt, man senere fejrer triumfer med, og vi håber, at der 

er mange gode år i ham endnu. Granat er også en af vore kårede 

vallakker, hvilket FJV-nummeret er et bevis på. Netop fordi han er 

kåret, kan han optages i Sportsstambogen. Det er sket, og derfor vil 

22 

Allan Sten Pedersen og Lyngholms Granat med Pia Berg Steffensen som 

groom vandt årets kuske-tour. Billedet er fra DM og EM på Vilhelmsborg. 


han i 2007 få S’et føjet ind i sit nummer, sådan som det fremgår af 

nedenstående oversigt. 

I Top-3 finder vi følgende ekvipager: 

- Allan Sten Pedersen/Lyngholms Granat FJV-S 03006.......... 47 p. 

- Helle Graves/Kastanielystens Charlie FJH-S 703 ................ 34 p. 

- Jens Høgh/Højgaards Picasso 9700430 og Balou FJV 01011 ... 29 p. 

Også i kuske-tour’en ser vi en sikker sejr. På en andenplads finder 

vi sidste års Tour-vinder Helle Graves, der sammen med Charlie, 

der har deltaget i samtlige nordiske mesterskaber. Jens Høgh, der i 

jubilæumsdagene på Vilhelmsborg blev Danmarksmester i 2-spand 

og nr. 2 i EM, følger efter på Tour’ens tredjeplads. 

Oversigt over fordelingen af årets Tour-point finder du på: 

www.fjordhest.dk, Sports-regler, 2006 

Vel mødt til 2007-Tour’en 

Vinder af årets rytter-tour, Siw Graves på Golf Gudenå. 

Billedet er fra DM og EM på Vilhelmsborg. 

Foto: Helle Sievertsen

En dressurdommers tanker 

Af Susanne Baarup 


Jeg havde den fornøjelse at fungere som dressurdommer ved jubilæumsstævnet 

på Vilhelmsborg i august 2006. Det var en fornøjelse at 

se så mange gule heste starte dressurklasser på forskellige niveauer 

og mange var vel forberedte på opgaven. 

Men desværre var der også mange, som ikke helt magtede opgaven 

at ride et dressurprogram på tilfredsstillende måde. 

Og hvad betyder så det 

Formålet med dressur er at udvikle hestens fysik og evner harmonisk, 

således at hesten ikke alene bliver rolig, eftergivende, løsgjort 

og smidig, men også adlyder rytteren tillidsfuldt, opmærksomt og 

villigt. 

Hesten skal se ud, som om den af sig selv udfører alt, hvad der 

forlanges. Den skal ”underkaste” sig rytterens vilje tillidsfuldt og 

opmærksomt, gå fuldstændig ligeudrettet på lige linier og bøjet 

efter de buede linier. 

Den halve parade 

Uanset på hvilket niveau i dressuren, man befinder sig, er grundridningen 

altid den samme, men samlingsgraden forskellig. Det 

gælder både for unge og ældre heste. I al grundridning er den halve 

parade et vigtigt redskab. Den halve parade hører ikke med under 

bedømmelsesgrundlaget, men den er en af dressurens grundpiller 

og anvendes bl.a. til: 

- at afkorte tempoet 

- at forbedre samling og holdning 

- at genvinde tabt balance 

- at forberede hesten og gøre den opmærksom på den 

umiddelbart kommende hjælp 

Den halve parade er næppe synlig, men er en af rytterens vigtigste 

grundhjælpere. 

"Formålet med dressur er at udvikle hestens fysik og evner harmonisk, 

således at hesten ikke alene bliver rolig, eftergivende, løsgjort 

og smidig, men også adlyder rytteren tillidsfuldt, opmærksomt og 

villigt". 

Svenske Annelie Lindwall på Nuxi ved sidste års EM på Vilhelmsborg 

23 

Hvad dommeren kigger på 

I dressuren bliver blandt andet følgende egenskaber bedømt: 

- frihed og regelmæssighed i gangarterne 

- harmoni, lethed og smidighed i bevægelserne 

- lethed fortil og indundergriben bagtil som følge af energisk afskub 

- accept af biddet og fuldstændig lydighed uden spænding eller 

modstand 

Det er flotte ord, men ikke desto mindre korrekte. Skal jeg omskrive 

dem, vil det i store træk sige, at hesten skal være til biddet under 

alt arbejde (acceptere biddet med let føling med rytterens hånd), 

og er den det, vil de andre ting komme helt af sig selv. At være til 

biddet vil sige, at hovedstillingen skal være konstant, almindeligvis 

med næsen en smule foran lodret, med eftergivenhed i nakken, 

som skal være det højeste punkt på halsen. Der må ikke spores 

modstand mod rytteren. 

Og hvordan får man så en hest til at gå til biddet? Det er et spørgsmål, 

som ikke kan besvares på få linier, men som ved korrekt træning 

og kvalificeret hjælp ikke er en svær og uopnåelig opgave – men 

endnu engang: det hjælper ikke kun at træne 14 dage før, man skal 

af sted. Hesten skal være forberedt til opgaven. 

Almindelige fejl og grundfejl 

Ved bedømmelser kigger vi bl.a. på almindelige fejl og grundfejl. 

Almindelige fejl er bl.a.: 

- unøjagtig ridning 

- enkelte øvelsers fejlagtige udførelse 

- tilfældig og fejlagtig stilling af hesten 

- momentvis spænding 

- enkelte taktfejl 

Almindelige fejl medfører kun en sænkning af karakteren for den 

øvelse, hvori de forekommer. 

Grundfejl er bl.a.: 

- uren gang 

- hesten hænger på tøjlen 

- hesten går over biddet 

- hesten går med næsen væsentlig bag det lodrette plan 

- hesten går konstant forkert stillet 

- hesten går med tungen over biddet 

- hesten går med sænket ryg 

- hesten viser ulydighed 

- spænding, underhals, galop på 2 spor regnes som grundfejl, 

når disse fejl er gennemgående for hele opvisningen, ligeså hvis 

hesten ikke hurtigt og villigt lystrer rytterens indvirken 

Grundfejl medfører en ret kraftig reduktion i de karaktergrupper, 

hvori de forekommer samt får indflydelse på karaktererne under 

”samlet indtryk”. 

Træning og atter træning 

Jeg håber, jeg har givet jer et lille indblik i ridningen fra en dommers 

synsvinkel. Vi forsøger altid at finde de positive ting i et dressurprogram 

– men i nogle tilfælde er det desværre ikke altid muligt. 

En ting er dog helt sikkert: korrekt træning og atter korrekt træning 

hjælper på at gøre din præstation bedre – vi bliver aldrig færdiguddannede 

i denne branche. 

Held og lykke med de charmerende gule heste fremover! m

Årets sidste stævne i 2006 

Efter mange års pause, besluttede Fjordhestens 

Venner Kronjylland i efteråret 2005 

at vove forsøget og afholde et fjordhestestævne 

med mønstrings- og dressurklasser. 

Stævnet fik en rigtig god tilslutning, så det 

var oplagt at gentage succes'en i 2006. 

Lige som ”det første” stævne, foregik det i 

Harridslev Ride- og Køreklub ved Randers, 

og endnu engang i oktober måned. Denne 

gang var der både klasser i mønstring, 

dressur og springning og med 95 starter 

må man sige, at der var pæn tilslutning 

til stævnet. 

Harridslev Ride- og Køreklub har rigtig 

gode faciliteter til både mønstring, dressur 

og spring og selvom det regnede meget 

den dag, forløb det hele planmæssigt. Selv 

springbanen, der ellers så noget våd ud, var 

aldeles skridsikker, så alle kunne ride trygt. 

Cafeteriet var åbent, så deltagere, hjælpere 

og tilskuere kunne få stillet sult og tørst. 

Tak til arrangørerne for et veltilrettelagt 

stævne, hvor deltagerne blev taget godt 

hånd om hele vejen igennem. Også tak til 

de gode dommere, Kresten Møller (møn- 

string), Sheila Dyhr (dressur), Mette Biller 

(dressur) og Ole Bang (springning), som 

alle var gode til at give deltagerne noget 

med hjem. 

Lisbeth Pedersen 

Vinderne i de enkelte klasser 

Mønstring 

16 år og under: 

Janni Søndergaard Krogh/ Igor 9901842 

17 år og over: 

Tina Christensen/ Jost 0001788 

Dressur 

LC2 uden galop: 

Kathrine Sørensen/ Ronja Rud 0102340 

LC2: 

Malene Katholm/ Vesters Pyrus 9603788 

og Lone Jepsen/ Hogne N002643 

LC3: 

Tina Christensen/ Jost 0001788 

Lokalforeningsmøde 2006 

Søndag den 29. oktober havde repræsentanter 

fra Fjordhesten Danmarks bestyrelse 

samt de fleste af lokalforeningerne sat hinanden 

stævne på Hotel Hedegaarden i Vejle. 

Et af hovedformålene med mødet var at 

informere om den nye struktur i Fjordhesten 

Danmark, samt om de forslag, bestyrelsen 

agtede at stille til den ekstraordinære generalforsamling 

i november. 

Punkterne på mødet var: 

Aktivitetskalenderen for 2007, sportsarrangementer 

såvel som avlsarrangementer. 

Åben Stald, som ifølge tidligere beslutning, 

skal ligge på den 3. lørdag i maj. Dette er i år 

lige midt i Kr. Himmelfartsferien, og man må 

forvente at mange mennesker er optaget til 

anden side. Derfor er Åben Stald i år udeladt 

som landsdækkende arrangement. 

Terrænprøver, som i år afvikles ved Birkens 

juni-stævne, ved stævne hos Fjordhesten 

Øst og ved Stævne Syd. Alle tre steder planlægges 

der både med Let og Middel. 

Grand Prix, som udfases, dels grundet 

ringe deltagerantal, dels grundet opsigelse 

af sponsorat. 

Stævnepropositioner, som skal være Fjordhesten 

Danmarks Sportsudvalg i hænde 

senest 1. marts, hvis man ønsker FJ-Tourklasser. 

Ekstraordinær generalforsamling i november, 

information om ny struktur samt diverse regelændringer, 

der fremlagdes til afstemning 

på generalforsamlingen. 

LB1: 

Josefine Gørup/ Svantevit FJV01008 

LB2: 

Hanne Pedersen/ Lyngholms Vinca FJ8997 

Procentridning: 

Helle Bjerregård/ Lauge FJH734 (LB1) 

Springning 

50 cm, met. B0 (fejlfri): 

Lisbeth Pedersen/ 

Landevejens Blomme FJ10527, 

Kamill Klifoth/ Belona Halsnæs FJ9876, 

Regina Madsen/ Silas Kaptain 

60 cm (16 år og under), met. B3: 


60 cm (17 år og over), met B3: 

Kamilla Klifoth/ Belona Halsnæs FJ9876 

70 cm, met. A: 


80 cm, met. B3: 


FVK-CUP 2006: 


m 

Terrænprøver afvikles i år ved Birkens juni-stævne, ved stævne hos Fjordhesten Øst og ved Stævne 

Syd. Her er det Jasmin Bergenholz på Donna ved sidste års Stævne Syd i Revsø. 

Foto: Mette Kofoed 

2 

Dommeruddannelsen, som er i fuld gang for 

nye dommeraspiranter. Modul 4 og 5 samt 

eksamen afvikles i løbet af 2007. 

Annette Ruhoff

En helt anden fjordverden „over there“ 

Af Lene L. Larsen, Flensburg 

Foto Carol Rivoire 

Hvem vil betale 150.000 kr for to canadiske 

fjordhopper uden nogensinde, at have set 

hestene i levende live? 

Svaret er en rig, amerikansk kvinde, udstationeret 

med sin mand i Qatar. Kvinden 

ringede til Arthur og Carol Rivoire en dag 

i 2003 for at købe to af stutteriets heste. 

Kvinden ville dog gerne have sine to heste 

opstaldet hos Beaver Dam Farm, indtil hun 

om et par år vendte hjem til USA. Carol 

troede det hele var en dårlig joke, men da 

pengene næste dag var på hendes bankkonto, 

kunne hun se, at der var alvor bag 

ordene. Hver eneste måned er de 5.000,- kr, 

som opstaldningen for de to heste koster, 

ligeledes indtruffet. 

Dette er blot en af de historier som Carol og 

Arthur fortalte mig, da jeg i november sidste 

år tilbragte en forlænget weekend på deres 

fjordhestestutteri, i Nova Scotia, Canada. 

Selv var jeg i Canada på udenlandsophold 

i forbindelse med mit universitetsstudie, og 

da jeg tilfældigvis faldt over fjordhestestutteriet,“Beaver 

Dam Farm“ tog jeg kontakt 

og blev straks inviteret på besøg. 

Jeg hjalp til i stalden, red et par heste og 

Carol fortalte en masse spændende om 

deres erfaringer med fjordheste. Carol og 

Arthur, der selv er amerikanere, faldt for 

fjordhestene i 1970'erne, da de tilfældigt 

stødte på en fjordhest i Frankrig, hvor de 

boede på daværende tidspunkt. Der skulle 

være hestevæddeløb på den lokale strand, 

og midt mellem de brune heste, stod en 

småbuttet, gul fætter. Carol og Arthur havde 

aldrig set racen før, og da den temmelig 

undervurderede fjordhest løb med sejren, 

var de solgt. 

Da Carol og Arthur vendte hjem til USA 

igen, undersøgte de, hvor de kunne købe 

en fjordhest. Da de ikke kunne finde denne 

type hest, satte de sig for at importere fjordheste 

fra Holland. I 1985 til et hingsteshow 

for fjordheste faldt Carol for den norskopdrættede 

Gjest (e. Helgas Jarl), som har 

dannet ramme for stedets afkom. Gjest er 

„still going strong“ i en alder af 30 år. 

Siden hen er ægteparret flyttet til det smukke 

Nova Scotia i Canada og hestene er fulgt 

med. I over 25 år har de nu importeret, trænet, 

avlet og videresolgt over trehundrede 

fjordheste hovedsageligt til amerikanske 

kunder. Den aften, hvor jeg ankom, blev 

en vallak sendt afsted til køberen i USA 

med vognmand. Foran den lå en rejse på 

3 dage! 

I de sidste 15 år har ægteparret i sommermånederne 

haft ride- og køreferie 

hovedsageligt for nybegyndere. Efter endt 

ophold på deres farm i den skønneste natur, 

Lene fortæller: 

Jeg studerer til dagligt internationalt management i Flensburg og har to fjordheste 

opstaldet hernede. I august 2006 tog jeg et semester til New Brunswick i 

Canada på udenlandssemester og det var her, jeg kom i kontakt med Arthur og 

Carol Rivoire, som driver fjordhestestutteriet, Beaver Dam Farm. 

Da jeg tog kontakt til dem for at spørge om jeg evt måtte komme forbi en 

eftermiddag for at se deres farm, blev jeg inviteret på en forlænget weekend 

og mødte de rareste og mest gæstevenlige folk. 

Derfor håber jeg, at jeg ved at skrive artiklen, kan få en dansk pige eller to 

til at tage til Canada til sommer og få en uforglemmelig sommer. Hvis man har 

spørgsmål angående Canada, flybillet eller lignende, er man velkommen til at 

kontakte mig personligt på lelar04@student.sdu.dk 

er flere førstegangskøbere vendt hjem med 

en fjordhest eller to. 

Da Beaver Dam Farm vidste meget lidt om 

den danske fjordhesteforening, fortalte jeg 

lidt om den. De syntes alle det var så spændende 

med de mange sportsarrangementer, 

Kelly, en tidligere staldpige, 

rider en af farmens heste. 

at de godt kunne tænke sig at se fotos derfra. 

Da jeg viste dem fotos fra hingstelisten, 

Mette Kofoeds fotos fra blandt andet EM 

og Revsø-stævnet (www.kofoedfoto.dk) 

og Stald Kiels opvisningsvideoer (taget fra 

www.engelsholm.com/PageVideo.php) var 

Beaver Dam Farms rødgule hoppeplag, Winnifred. Skulle der være en 

dansk fjordheste-køber til denne plag, kan hun erhverves for 192.500 kr. 

2

de mildest talt begejstrede. Selv når jeg 

snakker med Carol idag, nævner hun de 

flotte danske fjordheste, og måske overvejer 

hun, hvorfor det aldrig blev til import af en 

dansk hoppe eller to i stedet for udelukkende 

hollandske. 

Skulle man være interesseret i Beaver Dam 

Farm, kan jeg anbefale Carol Rivoires bog 

om deres erfaringer og oplevelser med 

det daglige arbejde. Bogen kan købes på 

farmens hjemmeside. 

Kom til Canada til sommer 

Inden jeg vendte næsen hjemad, lovede jeg 

Beaver Dam Farm, at jeg ville fortælle unge, 

danske piger om den mulighed, der er for 

at komme til Canada og hjælpe dem med 

deres ride- og køreferie fra begyndelsen af 

juni til slutningen af august. Jeg ved allerede, 

at mindst to danske piger har tilbragt en 

sommer hos dem, og disse to var Carol og 

Arthur ovenud tilfredse med. 

Arbejdet er meget alsidigt og består af 

ridning, staldarbejde og træning af deres 

fjordheste. Derudover skal pigerne hjælpe 

til med køre- og ridelejren samt hjælpe til i 

huset, hvor de allesammen bor. Arbejdet er 

ikke hårdere end at alle kan være med. 

På stedet vil pigerne møde andre europæiske, 

canadiske og amerikanske piger, 

som ligesom dem er kommet for at få en 

oplevelse. Så der er mulighed for at knytte 

venskaber og lære en hel masse engelsk. 

Beaver Dam Farm betaler ikke flybilletten til 

Canada, og ligeledes udbetales der ikke løn, 

da dette ikke er tilladt ifølge det canadiske 

immigrations ministerium. De amerikanske 

gæster, der besøger stedet er dog meget 

generøse med hensyn til drikkepenge til 

pigerne, hvis de er åbne og venlige over 

for gæsterne. 

Fri kost og logi bliver tilbudt, ligesom pigerne 

i en friweekend eller to kan tage ud og se Canadas 

fantastiske natur. Cape Breton Island 

Vinter på Cape Breton Island 

Det internationale fjordhestesammenhold 

har givet os venner og bekendte i de fleste 

provinser (fra British Columbia i vest til De 

Maritime Provinser i øst (New Brunswick, 

Nova Scotia og Prince Edward Island). En 

af vennerne, Pat Wolfe fra Lanark i Ontario, 

sendte et par pragtfulde vinterbilleder 

med fjordheste, formentlig for at muntre 

mig op her i den danske våde og blæsende 

vinter. Et af dem har fundet vej til forsiden 

af ’Fjordhesten’ nr. 186. 

Hestene er vallakken Rasmus Jarl N-99- 

2765, dvs. opdrættet i Norge i 1999, og 

den ligeledes 8 år gamle hoppe Quintessa 

FHF-M-1568-M, ’produceret’ i USA men 

født i Canada. Læsere, der vil vide mere om 

hestene, kan finde dem i online-stambogen 

på NFHR’s website, som vi linker til fra www. 

fjordhest.dk. Hestene ejes i dag af Nahman 

Korem (www.crownjewelresort.com), som 

har stillet billedet til rådighed for os. Det 

siger vi 1000 tak for og opfordrer alle til at 

aflægge hjemmesiden et besøg. Når man 

har kigget på den, så kommer Crown Jewel 

Resort Ranch på listen over de steder, man 

godt kunne tænke sig at holde ferie. 

I Lene’s artikel fra Canada nævner hun Cape 

Breton Island som værende den nordligste 

del af Nova Scotia, og det er netop der 

– altså på Cape Breton Island - Crown Jewel 

er beliggende. Bedømt ud fra billedet er 

det her, man også kan rejse hen, hvis man 

vil opleve den vinter, vi ikke længere har i 

Danmark. 

Birgit 

ligger ikke mere end 50 km af vejen, og er 

for nyligt blevet kåret til verdens smukkeste 

ø, ligesom Nova Scotia, hvor farmen ligger, 

har et imponerende landskab. 

Pigerne skal være habile ryttere, men behøver 

ikke at være eksperter. Aldersmæssigt 

skal de nok have rundet de 15 år, og de skal 

være indstillet på at være væk hjemmefra. 

Piger, der kan blive i 8 uger er klart at foretrække, 

da de plejer at få en bedre oplevelse 

med hjem. 6 uger vil kunne arrangeres. 

Vigtigt er det, at pigerne er åbne og venlige 

overfor gæster. 

Lyder ovenstående interessant eller er du 

bare blevet nysgerrig, kan du gå ind på Beaver 

Dam Farms hjemmeside og læse mere 

om arbejdet: http://www.beaverdamfarm. 

com/pages/interneller 

sætte dig direkte i kontakt med Beaver 

Dam Farm: beaverdf@ns.sympatico.ca 

Og de, der tror, at en flybillet koster langt 

over 10.000,- kr. skulle tage og kigge på 

afgange fra Hamburg-Halifax med condor. 

de (www.condor.de). Der kan man være 

heldig at finde billige afgange og ellers ligger 

billetterne omkrig 7.000,- kr. t/r. m 

Canada er et kæmpestort land, eller rettere sagt en forbundsstat bestående af 10 provinser og tre territorier med vidt udstrakt selvstyre. 

Over 30 millioner mennesker bor der på et areal på lige knapt 10 mio km2. Det giver en befolkningstæthed på 3 pr. km2, til sammenligning 

er vi 116 pr. km2 i Danmark. 

På engelsk lyder billedteksten som følger: Fjordhorses groom a trail after a winterstorm. 

Det er Rasmus Jarl og Quintessa, der forspændt en ’snetromle’ skaber vej i det vinterklædte terræn 

på Cape Breton Island (www.crownjewelresort.com). 

Foto: Nahman Korem. 

26

Det sker i Skandinavien 

Norge 

I begyndelsen af januar plejer vi i min lille 

rejsegruppe at få et overblik over, hvem der 

skal til hingsteudstilling i Norge, og når vi ved 

det, så kan vi begynde at glæde os. Vi får 

sædvanligvis god anledning til at øve os i at 

snakke engelsk, idet vi plejer at indlemme et 

par udenlandske fjordheste-venner i gruppen, 

det gør vi også i år. 

Det er som sædvanligt begyndelsen af maj 

det handler om, helt præcist den 3.-5. maj 

med de udvidede brugsprøver den 3, og 

eksteriørbedømmelse den 4. og 5. Går 

alt som forventet, vil vi også se to danskopdrættede 

fjordhingste i moderlandet. 

Jupiter Skovå, der fik avlsgodkendelse på 

Vilhelmsborg som 2½-årig i 2005 og straks 

solgt til Sigmund Nesvik, bliver indsynet 

til brugsprøverne den 26. marts. I 3 års 

holdet venter vi at møde Ashley Uhrebro, 

der fik avlsgodkendelse på Vilhelmsborg i 

august 2006, men straks blev solgt til Ben 

Hjelmervik. 

På sportssiden er der NM i Telemark den 

28.juni-1. juli. Det kunne være, at nogle 

af vore danske ryttere og kuske skulle tage 

et smut til Norge for at se, hvem de skal i 

konkurrence med, når vi inviterer til Nordiske 

mesterskaber den 10.-12. august på 

Ågerupgård (se særskilt artikel herom). 

Sverige 

Begge lande plejer at have hingstekåring 

i september. A llerede i november 2006 

besluttede vi os (for at få en kabale til at gå 

op) for den 15.-16. september, dvs. en uge 

senere end sædvanligt. Nu viser det sig, at 

Sverige også har planlagt hingstekåring i 

den weekend, dog med et spørgsmålstegn 

ved datoen i deres aktivitetskalender. Det 

Foto: Linda Rognø 

er selvfølgelig ærgerligt, og det var nok en 

god ide fremover at snakke sammen om 

datoer, så vi får en mulighed for at besøge 

hinandens kåringer. 

Den 20.-22. juli er der SM i Karlstad, som jo 

også ligger i overkommelig rejseafstand fra 

Danmark, hvis nogle af vore medlemmer 

skulle have lyst til at se, hvordan Sveriges 

mesterskaberne afvikles. 

Finland 

Vor finske søsterforening har fået en ny 

hjemmeside, og indtil nu er informationen 

kun på finsk (men vi kan da se billeder…). 

27 

Flag fra Sverige, Storbritannien og Tyskland 

fortæller, at der måske er hjælp på vej, hvis 

vi vil vide, hvad der sker i de 1000 søers 

land med det svære, svære sprog. 

Heldigvis er det meste af det finske blad 

skrevet på svensk. Foreningen har 20 års 

jubilæum i 2008, og da der nok ikke er 

mange af vore medlemmer, der har besøgt 

Finland, kunne dette jubilæum være en god 

anledning (især, hvis foreningen vælger at 

fejre det i sommerhalvåret) til at gøre rejsen 

til Finland dels for at besøge jubilæet dels 

for at opleve landet. 

Foto: Mette Kofoed 

Birgit

Afsender: 

Fjordhesten Danmark 

Norddalen 9, Sankt Klemens 

5260 Odense S 

Returneres ved varig adresseændring 

12830 ARC MAGASINPOST 

B 

Foto: Mette Kofoed

nr. 186 - Fjordhesten Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?