nr. 177 - Fjordhesten Danmark

Sats og tryk: 

Indhold 

Leder ...............................................3 

Kære hopper og vallakker .................5 

Redaktørens hjørne ..........................6 

Sådan blev fjordhingstene 

brugt i 2003 ........................................ 

- og sådan var deres 

følprocenter i 2004 ...........................7 

Måske frugtbarhedsproblemer, .........7 

Kom til fjordhestesnak og 

hygge ved Åben Stald .......................8 

Generalforsamling .............................9 

Formøde om 

træning af fjordheste .......................11 

Gule heste på grønt græs 

er godt for øjet ................................12 

Opdræt af heste 

– godt management ........................13 

100 fjordheste og 450 starter 

på Birken den 6-8. maj ...................16 

Sportsstambogen.............................16 

Nyt dansk blod til Canada ...............17 

Fjord-nyt fra Californien ..................18 

50 års jubilæum i Holland ...............19 

30 års jubilæum i Belgien ................19 

Bliv medlem nu ..............................20 

Dommermøde på Birken ................20 

Hingste-nyt .....................................20 

Ørjar, ny elitehingst .........................21 

Ridelejr for Fjordheste .....................21 

Ud at køre ......................................21 

Aktivitetskalender ...........................22 

Terrænprøve på Sjælland ................23 

Forsiden: 

Føllet Sakla Skinfax efter Max, 

mf Hertug. Den mørke mule og de 

mørke "streger" over øjnene er de første 

tegn på, at føllet bliver gråt. 

Foto: Jacob Waage. 

Tlf. 70 22 70 26 

Fax 86 39 23 99 

ryom@freka-grafisk.dk 

www.freka-grafisk.dk 

Fjordhesten Danmark, - foreningen for avl og sport 

Da Flemming Strange-Hansen skrev sin leder 

til ”Fjordhesten” nr. 176, vidste han ikke, 

at det var hans sidste (i denne omgang). Men 

sådan blev det, idet Flemming i marts gav 

os den triste besked, at han havde besluttet 

at prioritere sin fritid anderledes. Det er 

mere end ærgerligt, ikke for Flemming (for 

jeg er overbevist om, at beslutningen var 

velovervejet), men for foreningen. Flemming 

har et medfødt talent for bestyrelsesarbejde 

og derudover stor viden om fjordhesten og 

fjordhestemiljøet. Flemming er et kommunikativt 

talent, hvad enten han skriver eller 

taler, og begge dele gør han på flere sprog. 

Heldigvis har han lovet fortsat at være til 

rådighed, hvis vi skulle have brug for ham, 

og det har vi naturligvis. Så tak og farvel 

er der ikke tale om, alene en stor tak for 

indsatsen indtil nu. 

Det foreningsår, der nu er taget hul på, byder 

ikke på mindre udfordringer end tidligere, 

snarere tværtimod. Nogle af dem fremgår af 

lederen i nr. 176, men for overhovedet at 

komme i gang, skulle vi jo konstituere os i 

en bestyrelse, hvor der var tre nye medlemmer. 

April har været en ’stor’ måned, hvad 

valg angår. To af de politiske partier har i 

ugevis fyldt medierne (det ene parti nok 

lidt mere end det andet) med de mulige 

kandidater og deres mening om dit og dat. 

Så stor bevågenhed har vor konstituering 

ikke haft, og opgaven blev løst helt uden 

brug af stemmesedler. Hvordan det endte, 

fremgår af side 4 i dette blad. 

Vi snakkede på det konstituerende bestyrelsesmøde 

meget om bestyrelsesmedlemmernes 

arbejdsområder, hvilke udvalg 

vi skulle nedsætte, og hvordan vi skulle 

bemande disse udvalg. Det er jo sådan, at 

alle udvalg opløses i forbindelse med en 

generalforsamling og nynedsættes efter generalforsamlingen. 

Kontinuiteten bevarer vi 

ved at nogle af de gamle udvalgsmedlemmer 

Foto: Lisbeth Pedersen 

fortsætter, men der skal også være plads til 

nye medlemmer, hvad enten det drejer sig 

om bestyrelsesmedlemmer eller andre, som 

vi tror kan styrke et udvalg med særlig viden 

eller særlige talenter. Vi har planlagt det 

næste bestyrelsesmøde i slutningen af maj, 

og vi regner med i ”Fjordhesten” nr. 178 

at fortælle, hvordan vi har fordelt arbejdet 

imellem os. Her og nu kan vi dog afsløre, at 

vi har nedsat to nye udvalg, et strukturudvalg 

og et reproduktionsudvalg. 

Jeg tror, jeg kan love jer, at både nye og 

gamle bestyrelsesmedlemmer glæder sig til 

at komme i gang med bestyrelsesarbejdet. 

Meget af det arbejde, der skal udføres ligger 

mellem bestyrelsesmøderne, enten i et 

udvalg eller i løsningen af mere afgrænsede 

enkeltmandsopgaver. På bestyrelsesmøderne 

samler vi op, udstikker rammer og tager 

de ’store’ beslutninger. Samarbejdet med 

de lokale foreninger skal fortsat prioriteres 

højt, nedsættelsen af et strukturudvalg er 

beviset på, at vi tager det alvorligt. En helt 

anderledes, men også en stor opgave, bliver 

arbejdet med planerne for vort 65 års stambogsjubilæum, 

der holdes på Vilhelmsborg 

den 3.-6. august 2006 med kombineret 

hingstekåring, medaljekåring, 2 års finale 

og et stort sportsarrangement, som vi meget 

gerne vil have bliver det første EM nogensinde 

for fjordheste. Samtidigt er det stedet, 

hvor vi planlægger at hædre de bedste af 

vore køre- og ridehesteheste, som har kvalificeret 

sig til optagelse i sportsstambogen 

med medalje. Sportsstambogen var en af 

de betydningsfulde vedtagelser på generalforsamlingen 

i marts, og du kan finde en 

separat artikel om sportsstambogen i dette 

blad. Sidst men ikke mindst fik foreningen 

nyt navn i marts. Der står nu Fjordhesten 

Danmark på brevpapiret, og med undertitlen 

foreningen for avl og sport. 

Birgit

Fjordhesten Danmark, - foreningen for avl og sport 

Formand: 

Birgit Mortensen 

Norddalen 9, Skt. Klemens 

5260 Odense S 

Tlf.: 6615 3908 eller 2163 2903 

E-mail: birgit@fjordhest.dk 

taasinge@mail.dk 

Næstformand og kasserer: 

Jes Boesen 

Glibingvej 10, Brigsted 

8700 Horsens 

Tlf.: 7565 9955 

E-mail: jes@fjordhest.dk 

fjordheste@glibinggaard.dk 

Sekretær: 

Vivian Skøtt 

Hamborggårdvej 3 

6622 Bække 

Tlf.: 7538 9017 - bedst eft. kl. 19.30 - 

E-mail: vivian@fjordhest.dk 

hamborggaard@mail.dk 

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: 

Eva Brokholm 

Vejstruprød Landevej 5 

6093 Sjølund 

Tlf.: 7557 5792 eller 2216 3573 

E-mail: eva@fjordhest.dk 

eva.brokholm@mail.dk 

Susanne Fønsskov 

Kirkevej 21 

Nr. Vedby 

4840 Nr. Alslev 

Tlf.: 5443 4056 eller 2032 4056 

(bedst kl. 18-19) 

E-mail: susanne@fjordhest.dk 

sej@dk2net.dk 

Foto: Freddie Thomsen 

Leif Grimbühler 

Ny Hagestedvej 59 A 

4532 Gislinge 

Tlf.: 5946 0510 eller 2270 9650 

E-mail: leif@fjordhest.dk 

grimbuhler@mail.tele.dk 

Flemming Hjorthøj 

Højgårdsvej 42 

4683 Rønnede 

Tlf.: 5672 5390 

E-mail: flemming@fjordhest.dk 

hjorthoej@ofir.dk 

Janne Melvej 

Bahlvej 41 

6855 Outrup 

Tlf.: 7526 1049 

E-mail: janne@fjordhest.dk. 

j.melvej@mail.dk 

Mogens Olsen 

Håstrupvej 30, Jordløse 

5683 Hårby 

Tlf.: 6268 1857 eller 2165 2709 

E-mail: mogens@fjordhest.dk 

vaenget@yahoo.dk 

Hjemmeside 

www.fjordhest.dk 

Korrespondance 

Indland: Vivian Skøtt 

Udland: Birgit Mortensen 

I “Fjordhesten” nr. 178, der udkommer 

1. juli, er det planen at give yderligere 

oplysninger om, hvilke arbejdsområder, 

der sorterer under hvilke bestyrelsesmedlemmer. 

Kontingent: 

Personligt medlemskab 

01.01.2005-31.12.2005: kr. 475,- 

Familiemedlemskab 

01.01.2005-31.12.2005: kr. 575,- 

Juniormedlemskab (under 18 år) 

01.01.2005-31.12.2005: kr. 325,- 

Seniormedlemskab (over 65 år) 

01.01.2005-31.12.2005: kr. 325,- 

Udlandsmedlem (Europa) 

01.01.2005-31.12.2005. kr. 300,- 

Udlandsmedlem (uden for Europa) 

01.01.2005-31.12.2005 kr. 350,- 

Landscentret, Heste 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N 

Tlf. 8740 5000, Fax 8740 5010 

Fjordhesten 

Medlemsblad for Fjordhesten Danmark. 

Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra 

bestyrelsen. 

Artikler, fotos m.v. skal være redaktøren 

i hænde 1 måned før udgivelsesdato. 

Fjordhesten udkommer 

1/3, 1/5, 1/7, 1/9 og 1/11 2005. 

Ansvarshavende redaktør 

Lisbeth Pedersen, 

Landevejen 201, Ødum, 

8370 Hadsten 

e-mail: lisbeth@fjordhest.dk 

Tlf. 8698 9456 

Bladudvalg: 

Birgit Mortensen 

taasinge@mail.dk 

Lisbeth Pedersen 

landevejen@mail.tele.dk 

Helle Sievertsen 

hellesiev@post.tele.dk 

Jørgen Skov 

stald.fjordklit@e-mail.dk

Kære hopper og vallakker 

Af Jes Boesen 

Nu er tiden inde til at I skal have fat i jeres 

ejermænd og –kvinder. Gør dem det klart, at 

det er i år I vil af sted til kåring, for i år bliver 

det rigtig skægt. Når der ikke er så mange 

kåringspladser, er der god mulighed for at 

møde en stor del af jeres familie, når både 

søstre, brødre, fætre og kusiner m.fl. tropper 

op på en af de fire kåringspladser. 

Kåringspladserne 

Årets kåring starter onsdag den 13. juli i 

det nordlige Jylland på Finstrupgård om 

formiddagen og om eftermiddagen tager vi 

til Skringstrup og her er det på Birken. 

Fælles for de to pladser er, at her er et krav 

om, at der minimum skal være tilmeldt 20 

heste foruden samlinger, og det er vel at 

mærke ved tilmeldingsfristens udløb, for at 

begge pladser bliver opretholdt. 

Torsdag den 14. juni er der kåring for fynboerne 

og den sydlige del af Jylland, nemlig i 

Revsø, hvor de lokale foreninger har planer 

om også at arrangere scurry kørsel, agility, 

mønstring, køre- og rideprøver og så lægges 

der op til hestefodbold med 3-4 heste 

på hvert hold, så der sker virkelig en masse 

i Revsø. 

Fredag er hviledag, klargørings- og evt. 

rejsedag, inden det går løs på Sjælland om 

lørdagen, først med lokal kåring og resten 

af weekenden står den på medaljekåring 

og 2 års finale. Weekenden holdes på 

Ågerupgård, og her vil der være mulighed 

for allerede fredag at møde op og få sig 

indrettet både i stalden (weekendpris: 300 

kr. for boks/200 kr. for spiltov) og på campingpladsen 

(150 kr. for plads med el). Der 

vil også som de tidligere år blive afholdt 

kåringsfest lørdag aften, og hvis jeg kender 

sjællænderne ret, bliver det en hyggelig 

aften. Mere herom i ”Fjordhesten” nr. 178, 

der udkommer 1. juli. 

Vallakbedømmelse og 

medaljekvalifikation 

På generalforsamlingen, hvor det nye regelsæt 

for vallakbedømmelse blev vedtaget, 

fremlagde bestyrelsen sine planer for, hvordan 

vallakkerne kan kvalificere sig i 2005, 

Røjle 2004. Peder Lindberg med 2-årsfinalens nr. 2, Katrinedals Isabell. 

Foto: Helle Sievertsen 

nemlig ved at have bestået en terræn let. 

Som Flemming Strange-Hansen skrev i 

”Fjordhesten” nr. 176 skal vallakker og 

medaljeaspiranter være opmærksomme på 

de prøver, de skal have aflagt for at kunne 

deltage i eksteriørbedømmelsen. På det 

seneste bestyrelsesmøde er en enkelt ting 

dog ændret, nemlig at også LC2 og køreprøve 

aflagt i 2005 kan godkendes med 

50%. Som optakt til medaljekåringen vil 

der lørdag blive mulighed for at kvalificere 

sig via brugstestens gangartsmodul for såvel 

ryttere som kuske. 

2 års finalen 

Bestyrelsen besluttet, at der skal være 

mindst 15 deltagere i 2 års finalen, for at 

der udbetales de sædvanlige præmier på kr. 

4.000,00, 3.000,00, 2.000,00 og 1.000,00 

til henholdsvis nr. 1, 2, 3 og 4. Ved mellem 

10 og 14 deltagere bliver der kr. 3.000,00, 

2.000,00 og 1.000,00 til nr. 1, 2 og 3 og ved 

under 10 deltagere er der præmier til nr. 1 

og 2, nemlig kr. 2.000,00 og 1.000,00. 

Afkomssamlinger 

Også i år er det gratis at anmelde en afkomssamling, 

og det gælder både for afkom 

efter hingste og hopper. Udstilleren vil dog 

blive opkrævet et gebyr på kr. 92,50, som 

vi videresender til Landscentret, Heste som 

betaling for registrering af bedømmelsesresultatet. 

Afkomsvurdering af hingste er 

obligatorisk, men for hopper er det frivilligt. 

Vi håber, at rigtig mange kunne have lyst til 

at stille en samling efter en hoppe. Afkomssamlinger 

gør altid kåringspladserne mere 

spændende og festlige. 

➥

Ejerskifte 

Når heste handles, er det en god ide at få 

ejerskiftet registreret i Landscentrets database, 

prisen for det er i år 165 kr. I forbindelse 

med lokalkåring/vallakbedømmelse kan 

ejerskiftet ske for halv pris, dvs. kr. 82,50, 

hvis gebyret betales til Fjordhesten Danmark 

i forbindelse med anmeldelsen, og hvis vi 

sørger for, at dokumentationen er i orden. 

Igen i år giver vi vore medlemmer mulighed 

for et billigt ejerskifte. Læs på anmeldelsesblanketten, 

hvad du skal gøre. 

Anmeldelsesgebyr og 

sidste tilmelding 

Ved rettidig tilmelding koster det 480 kr. 

at melde en hoppe eller en vallak til på en 

af de fire regionale pladser. Sidste frist for 

tilmelding er tirsdag den 7. juni. Kommer 

anmeldelsen efter denne dato, skal der betales 

ekstra 220,00 kr., dvs. i alt 700 kr. Hvis 

anmeldelsen kommer så sent, at hoppen 

eller vallakken ikke kan nå at komme med 

i kataloget, kommer det til at koste dobbelt 

takst, nemlig 960 kr. 

Der er en ny rubrik på anmeldelsesblanket- 

Send noget til bladet! 

Som nogen måske har bemærket er bladet 

noget tyndere end sædvanligt. Normalt 

består det af 36 sider, men mirakuløst nok 

kunne vi få plads til det hele på 24 sider. 

De ”sparede” sider har vi tænkt os at bruge 

senere på året. Erfaringen viser, at der er 

hårdt brug for bladsider, når der kommer 

referater og billeder fra de mange avls- og 

sportsbegivenheder. 

Jeg har ikke glemt Lokalsiden, men har 

ikke modtaget noget stof til denne side. 

Det kommer forhåbentlig senere på året. 

Jeg synes nemlig det er spændende at følge 

med i, hvad der foregår lokalt og jeg håber, 

at medlemmerne er enige med mig i den 

betragtning. 

Hvad angår de førnævnte avls- og sportsbegivenheder, 

vil jeg gerne komme med en 

indtrængende opfordring: Tag nogle gode 

billeder og skriv lidt fra begivenhederne, så 

jeg kan opfylde min målsætning om at lave 

et alsidigt blad, der afspejler hvad der sker 

ten, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt hoppen/vallakken 

er mærket (det skal i bekræftende 

fald fremgår af stamtavle/hestepas). 

Er dette ikke tilfældet, så vil chipmærkning 

kunne ske på kåringspladsen mod betaling 

af et gebyr på 200 kr. til Landscentret, Heste. 

Dette er en følge af vedtagelse på generalforsamlingen 

i marts. 

For deltagelse i 2 års finalen og medaljekåringen 

er der et tilmeldingsgebyr på 

kr.150,00. Hvis medaljen tildeles, vil der 

blive opkrævet et gebyr på kr. 92,50 til 

Landscentret, Heste for registrering af kåringsresultatet. 

Er den ride- eller køreprøve, 

der kvalificerer til medaljekåringen, ikke registreret 

på hestens papirer, skal der betales 

endnu et registreringsgebyr på kr. 92,50 til 

Landscentret, Heste. Skal kvalifikationen ske 

i kåringsweekend’en ved deltagelse i et af 

gangartsmodulerne, er anmeldelsesgebyret 

kr. 100,-. 

Du skal i år være opmærksom på, at der på 

tilmeldingsblanketten er et felt til afkrydsning, 

hvis du har brug for en kvittering for 

blandt medlemmerne rundt om i landet. 

Det er ikke noget, jeg kan klare alene, da 

jeg jo ikke kan være alle steder, så jeg har 

virkelig brug for jeres hjælp. Hvis I har planer 

om at komme med noget, vil jeg gerne 

vide det i god tid, så jeg kan tage det med i 

planlægningen af bladet. 

Har I en anden god historie eller en idé til 

noget, vi kan tage op i Bladudvalget, så kom 

bare med det. Jeg kan ikke garantere, at det 

bliver brugt i bladet, men alt vil blive taget 

op, ligesom alle vil få svar fra mig. 

Lidt om billeder: 

Billeder er altid velkomne på mit bord og 

papirbilleder plejer der ikke at være nogen 

problemer med. For de digitale billeder 

er det lidt anderledes. Jeg får en del billeder, 

som er i en meget lille opløsning og 

de kan ikke bruges til tryk. Hvis de kom i 

bladet, ville de være på størrelse med et 

lille frimærke og så alligevel være underligt 

udtværede at se på. For at jeg kan bruge de 

digitale billeder, skal opløsningen være på 

Specialforretning 

for Ride- og Køresport 

indbetalte anmeldelsesgebyr. Vil du have 

kvitteringen tilsendt, skal du medsende en 

frankeret svarkonvolut. I modsat fald vil kvitteringen 

blive udsendt sammen med kataloget 

eller udleveret på kåringspladsen. 

Anmeldelsesblanketten kan printes ud fra 

www.fjordhest.dk. Har du ikke netadgang, 

kan blanketten rekvireres hos samtlige bestyrelsesmedlemmer. 

Husk at medsende de 

bilag, som fremgår af blanketten. 

Overhold sidste frist 

Det er et stort ønske fra bestyrelsen og de 

øvrige implicerede i kåringen, at tilmeldingsfristen 

overholdes, da det giver rigtig 

meget arbejde og bøvl, når det hele først 

kan tilrettelægges og arrangeres i de sidste 

dage, og det er i forvejen en stor opgave at 

afholde en kåring 

Vi glæder os rigtig meget til kåringen sammen 

med jer og håber på stor tilslutning 

på både gamle og ikke mindst på de nye 

kåringspladser. 

mindst 300 kilobyte. Store billeder, for slet 

ikke at tale om for- og bagsidebilleder skal 

være på mindst 800 kilobyte eller højere, 

bedst omkring 1,0 megabyte (1000 kilobyte). 

Hjemmekopierede/ scannede billeder 

er kun til hjemme-brug, kvaliteten er slet 

ikke høj nok til bladet, desværre. 

Alle tilsendte papirbilleder returneres naturligvis, 

så snart jeg har fået dem tilbage 

fra trykkeriet. 

Lad venligst være med at skrive bag på billederne, 

det kan ødelægge dem. Skriv i stedet 

på en etiket eller en lap papir med blyant 

og sæt bagefter etiketten/ lappen bag på 

billedet. Brug ikke stempel eller kuglepen, 

som kan smitte af på andre(s) billeder og 

dermed ødelægge dem. 

Til sidst vil jeg ønske alle en rigtig god sæson, 

hvad enten det drejer sig om avl, sport eller 

hygge. Jeg glæder mig til at høre om det alt 

sammen. 


Ring og få et 

introduktionstilbud! 

NIELS CHR. SIMONSEN . HERREDSVEJEN 18 . 8832 SKALS . 86 69 45 17 

Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler. 

* Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste.

Kilde: 

Landscentret-Heste 

Hingst Bedækninger 

Føl 

Dødfødte føl 

Registrerings % 

Abel Stanstorp 29 22 - 75,86 

Admiral Halsnæs 28 23 - 82,14 

Appel Halsnæs 28 12 1 46,43 

Athos 11 7 - 63,64 

Baldrian 16 7 1 50,00 

Birk Halsnæs 30 12 - 40,00 

Boye Engvang 2 2 - 100,00 

Cadeau Halsnæs 17 12 1 76,47 

Citat Halsnæs 11 8 - 72,73 

Citrus Klatrup 38 24 - 63,16 

Cæsar Halsnæs 4 2 - 50,00 

Damask Halsnæs 5 2 1 60,00 

Dukat Halsnæs 10 7 - 70,00 

Eminent Halsnæs 8 4 - 50,00 

Fjalde Lind 12 8 - 66,67 

Fjordens Marcus 13 5 - 38,46 

Florian Skovå 16 14 - 87,50 

Frederik Skovå 29 21 - 72,41 

Gajus Skovå 4 0 - 0,00 

Golf Gudenå 36 25 - 69,44 

Haldor 15 6 - 40,00 

Halskovs Vulkan 13 7 - 53,85 

Hertug 7 4 - 57,14 

Idon Busklund 14 11 - 78,57 

Ingegård´s Pax 1 1 - 100,00 

Jost 3 3 - 100,00 

Kairo 12 10 - 83,33 

Kastanielystens Charlie 7 4 - 57,14 

Kastanielystens Karant 25 22 - 88,00 

Kastanjegårdens Felix 10 5 1 60,00 

Kvik Halsnæs 0 0 0 0,00 

Laval Vinstrup 11 4 1 45,45 

Lei Rud 0 0 0 0,00 

Mars Rud 21 8 - 38,10 

Mastrup Zola 13 6 - 46,15 

Max 17 15 - 88,24 

Olfert Krogsbæk 1 0 - 0,00 

Orion Halsnæs 14 11 - 78,57 

Pelle Halsnæs 6 6 - 100,00 

Pikant Halsnæs 10 8 - 80,00 

Stas Råden 6 1 - 16,67 

Stendis Bue 4 1 - 25,00 

Topas Halsnæs 11 6 - 54,55 

Tor Halsnæs 26 16 - 61,54 

Trøstrupsgårds Askøy 6 2 - 33,33 

Tunaren 3 2 - 66,67 

Valdar Halsnæs 9 5 - 55,56 

Valør Halsnæs 13 7 - 53,85 

Ørjar 11 2 - 18,18 

Åsmund Frølunde 7 4 - 57,14 

Samlet 643 394 6 62,21 

Sådan blev fjordhingstene brugt i 2003 

- og sådan var deres følprocenter i 2004 

På Landscentret- Heste var der registreret 

50 fjordhingste, som var aktive 

i avlen i 2003. 

Der var 643 bedækninger i 2003, 

som resulterede i 394 føl i 2004. De 

tilsvarende tal for 2002/ 2003 er 595/ 

339, dvs at der er en lille stigning 

i resultatet for 2003/ 2004. Hvad 

angår antallet af ikke-levedygtige føl, 

ligger fjordhestene meget lavt. Der 

var ingen misdannede eller kastede 

føl, men 6 dødfødte. De fordeler 

sig på 6 hingste. I 2003 var der 13 

dødfødte føl. 

Landscentrets tal er ikke nødvendigvis 

de endelige, da oversigten over 

indberettede føl ændrer sig hele 

tiden, i hvert fald både i årets sidste 

måneder og i det efterfølgende års 

sidste kvartal. Der kan være sene 

indberetninger eller fejlregistreringer, 

lige som der kan være føl, som først 

registreres efter afstamningskontrol. 

Tallene gælder for registrede føl, derfor 

er der en vis usikkerhed forbundet 

med disse. Man kan ikke vide, om 

der er flere levende eller døde føl 

end tabellen viser. Men ser man på 

følprocenterne, må man for nogle af 

hingstenes vedkommende håbe, at 

ikke alle føl bliver registreret. I modsat 

fald har en del hingste problemer 

med frugtbarheden. 

Husk at registrere 

Herfra skal lyde en indtrængende 

opfordring til at få føllene registreret. 

Det gør man ved at indsende følanmeldelsen 

senest 40 dage efter foling. 

Anmeldelsesblanketten får man samtidig 

med kvittering for indberetning 

af bedækning. Hvis blanketten er 

blevet væk, kan man få en ny ved 

henvendelse til Landscentret-Heste, 

tidligere Landskontoret for Heste. 

Husk også at indberette, hvis hoppen 

er død, alligevel ikke var drægtig, hvis 

hun har kastet føllet, eller føllet var 

dødfødt eller misdannet. Hvis man 

ikke ønsker at få pas på føllet, bør 

man alligevel indberette. Man svarer 

i så fald ”nej” til mærkning og skriver 

på blanketten ”Ønsker ikke hestepas”. 

Kun ved at registrere så mange 

føl som muligt, får man det sande 

billede af hingstenes resultater. 

Måske frugtbarhedsproblemer, 

men ingen kromosomfejl 

Af Flemming Strange-Hansen 

Som det fremgår af Lisbeths artikel, 

har nogle hingste problemer med 

frugtbarheden, forudsat at langt 

de fleste føl indberettes. Det sidste 

er nok ikke tilfældet og det er nok 

således at fjordhesteavlerne ikke er 

dem, der er flittigst til at indberette 

alle hingsteføllene. 

Hvad der er nok så interessant som 

registreringsprocenten, er dog det 

gennemsnitlige antal bedækningsperioder 

(antal brunstperioder hvor 

hoppen er bedækket) pr. levendefødt 

føl. Dette har Landscentret først offentliggjort 

ved hestekongressen i år. 

Det viste, at vi med godt og vel 2 

brunstperioder pr. føl (ved naturlig 

bedækning) havde en ringere frugtbarhed 

end de øvrige betydende 

racer. Det er selvfølgelig en situation 

foreningen må forholde sig til. 


I Fjordhesten september 2004, blev 

det under Hingstenyt meddelt at 

man hos Damask Halsnæs havde 

fundet en kromosomfejl, der ifølge 

Landbohøjskolen ville give nedsat 

frugtbarhed. I teorien skulle denne 

kromosomfejl bevirke, at antallet af 

bedækningsperioder pr. føl skulle 

være det dobbelte af det normale. 

Som bekendt er Damask Halsnæs søn 

af Pikant Halsnæs og ”gamle” medlemmer 

vil kunne huske, at Landbohøjskolen 

i begyndelsen af 90´erne 

mente at han havde kromosomfejl. 

Den gang fokuserede bestyrelsen 

heldigvis på det essentielle, nemlig 

hingstens frugtbarhed, og da denne 

i hans anden bedækningssæson i 

rigelig grad levede op til bestyrelsens 

krav, fik det ingen konsekvenser. 

I det forløbne år har vi analyseret

edækningsperioder pr. føl for denne 

hingstelinie og for hingstens døtre og har 

konkluderet at disse tal ikke afveg fra racens 

gennemsnit. 

I november havde bestyrelsen møde med 

Knud Christensen fra Landbohøjskolen, 

hvor teorien omkring kromosomfejl 

blev diskuteret og vi forelagde ham vore 

resultater. Da disse var i klar modstrid 

med den teori, der siger at antallet af 

bedækningsperioder vil blive fordoblet, 

har Knud Christensen efterfølgende bedt 

et analyseinstitut i USA, der har bedre ud- 

Den tredje lørdag i maj, i år den 21., 

åbner fjordhestefolket sine døre til 

Åben Stald-arrangementet for alle 

interesserede. Der er åbent i tidsrummet 

kl. 10 – 14 

Af Eva Brokholm 

Man har her mulighed for at komme ud 

og se andres fjordheste og få en snak 

med bekendte, som man ellers møder til 

dyrskuer, kåringer og stævner. 

styr til at undersøge kromosomfejl, checke 

Damask Halsnæs og en hingst fra samme 

linie, som Landbohøjskolen også havde 

givet diagnosen kromosomfejl. 

Fra USA kom så det glædelige budskab, 

at ingen af hingstene havde kromosomfejl 

og Knud Christensen kom ved at studere 

analyserne fra USA til samme konklusion. 

Men da Pikants frugtbarhed er over racens 

gennemsnit og da intet Pikantafkom har 

fået konstateret kromosomfejl (i teorien 

skal 50% procent have fejlene) er det 

næsten 100% sikkert, at Landbohøjskolens 

konklusion i begyndelsen af 90´erne også 

var forkert. Dvs at Pikant heller ikke har 

kromosomfejl. 

På Fjordhesteavlens vegne og specielt 

personligt er jeg særdeles glad for denne 

konklusion, idet jeg både i bestyrelsen og 

overfor Landbohøjskolen gentagne gange 

har fremhævet denne uoverensstemmelse 

mellem teori og praksis og hævdet at det 

kan godt være at teorien siger noget, men 

at det må være fakta, vi skal forholde os 

til. 

Kom til fjordhestesnak og hygge ved Åben Stald 

BORNHOLM 

Fjordhesten Bornholm 

Kontaktperson: Arne Sommer 

tlf. 4495 0644 

Leon Skovgård 

Saltunavej 5 

3751 Østermarie 

FYN 

Fynske fjordheste 

Kontaktperson: Kaj Larsen 

tlf. 6483 1018/ 4085 2117 

Kaj.veflinge@mail.tele.dk 

Leif T. Nielsen 

Grønnebjergvej 5, Egeskov 

5772 Kværndrup 

Denne PR-dag giver os også mulighed for 

at nå ud til folk, som går og overvejer at 

anskaffe sig en hest. Vi har herved muligheden 

for at give folk et godt indtryk af 

vores dejlige gule heste. Og vi kan få en 

god snak med folk om, hvilke muligheder 

de har med en hest med det gode temperament- 

”Hele familiens hest”. 

Hvordan dagen skal forløbe, er helt frit og 

arrangeres af værterne. Der vil helt sikkert 

blive mulighed for en ridetur, en køretur, at 

Værtsfamilier Åben Stald 2005 

JYLLAND 

Sønderjyllands Fjordhesteforening 

Kontaktperson: Lene Fobian 

Tlf. 7528 2929/ 2360 3846 

fobian@os.dk 

Jens Chr. Stork 

Østerbyvej 18 

Østerby 

6280 Højer 

Ringkøbing Amts Fjordhesteforening 

Kontaktperson: Jørgen Riis Hansen 

tlf. 8686 1527/ 2074 1527, 

boegelymijoe@get2net.dk 

Kurt Pedersen 

Uglkærvej 4 

Tvis 

7500 Holstebro 

Thy – Mors Fjordhesteforening 

Kontaktperson: Dinna Th. Mouritzen 

tlf. 9619 3909/ 2043 2136 

dinna_henrik@mail.dk 

el. E-mail arb.: dmo@licentia.com 

Anker Johansen 

Havlandsvej 6 

7700 Thisted 

se føl eller måske nogle giver en opvisning. 

Husk, at det som man er bedst til på det 

aktuelle sted, giver den bedste reklame for 

jer og fjordhesten. 

Værterne er fundet i samarbejde med de 

lokale foreninger. Nogle steder vil folk fra 

de lokale bestyrelser være behjælpelige 

hos værterne, vi siger tak til jer. 

Fjordhesten siger også på forhånd tak til de 

familier, som åbner deres stalddør og håber 

at I må få en god dag med jeres gæster. 

Sydvestjyllands Fjordhesteforening 

Peter Trabjerg 

Kjærsvej 35 

8670 Holsted 

Fjordhestens Venner, Kronjylland 

Kontaktperson: Karl Krogh, 

tlf. 8638 1767, 

baslandvej@hotmail.com 

Anne Marie og Karl Krogh 

Baslandvej 8 

8586 Ørum Djurs 

Lene og Morten Steen 

Mariagervej 430 

Hastrup 

8981 Spentrup 

Lone og Arne Kaptain 

Kristrup Engvej 77 

8900 Randers 

Inge og Jens Rønstrup 

Markvangen 2B 

8963 Auning 

Claus Brokholm 

Tidselbjergvej 2 

8881 Thorsø

Vi fik nyt navn, vi fik en sportsstambog, 

kåringsklasserne blev afskaffet 

og køreprøven genindført for 3½årige 

og ældre hingste, der møder 

med henblik på avlsgodkendelse 

Af Birgit Mortensen 

Generalforsamlingen 2005 blev en vældig 

hyggelig og fornøjelig affære med mange 

muntre replik-skifter. Men de formelle 

ting, der skulle klares, blev naturligvis 

håndteret på korrekt vis. Leif Lund var 

også i år dirigent, og det hverv løste han 

helt uden problemer. Der var 90 stemmer 

tilstede, heraf 3 foreningsstemmer, 

men derudover også en del ledsagende 

familiemedlemmer. 

Beretningen 

Igen i år blev beretningen aflagt i form af 

delberetninger. Formanden, Flemming 

Strange-Hansen, tog sig af avlen og det 

mere generelle. Niels Mortensen, der 

ikke er bestyrelsen men formand for dommerudvalget, 

fortalte, hvad dette udvalg 

havde arbejdet med i årets løb. Flemming 

Hjorthøj tog sig af materialprøveudvalget. 

Vivian Skøtt fortalte om opdrætter- og 

brugerudvalget. Helle Graves orienterede 

om sportsudvalgets arbejde og afslutningsvis 

fortalte Birgit Mortensen om, 

hvad det skete i bladudvalget. I og med, 

at beretninger først og fremmest handler 

om året der gik, og at årets aktiviteter har 

været omtalt i ”Fjordhesten”, går vi ikke i 

dybden med dem her. 

Men Flemming sluttede sin beretning 

med en rigtig trist meddelelse, der lød 

som følger: ”Af indkaldelsen til generalforsamlingen 

fremgår det at et af bestyrelsesmedlemmerne 

ikke ønsker genvalg. 

Siden indkaldelsen blev skrevet, er jeg 

efter lange overvejelser kommet til den 

Generalforsamling 

med megen munterhed 

konklusion, at også jeg ønsker at prioritere 

andre ting mere, så jeg heller ikke stiller 

op til genvalg. Det har ikke været let. Som 

tidligere sagt synes jeg, vi har det godt 

socialt i bestyrelsen, så det er ikke det 

der er årsagen, men derimod en ændret 

prioritering af min tid.” 

Debatten 

Flemming havde i sin beretning – som 

et led i omtalen af den stadigt igangværende 

strukturdebat - nævnt muligheden 

en opdeling mellem foreningens avls- og 

sportsaktiviteter. Det advarede en deltager 

imod, men Flemming kunne berolige 

med, at det var en mere beføjelsesmæssig 

opdeling, han havde i tankerne. I øvrigt 

har den nye bestyrelse nedsat et udvalg, 

der skal arbejde videre med strukturen, og 

det omfatter såvel hvordan samarbejdet 

med de lokale foreninger skal forme sig 

fremover og hvordan vore egne vedtægter 

kan tilpasses nutiden. 

Antallet af kåringspladser var også til debat, 

en enkelt generalforsamlingsdeltager syntes, 

at bestyrelsen skulle have skåret igennem 

og reduceret antallet af kåringspladser 

til en øst for og en vest for Storebælt. Andre 

var bekymrede for reduktionen af antallet 

af kåringspladser. 

Et andet emne der blev berørt var, hvornår 

det var i orden at starte terræn let. I januar 

kvartal havde sportsudvalget drøftet om 

3½-årige fortsat kunne starte i terræn let. 

Da der ikke var enighed i sportsudvalget, 

måtte bestyrelsen træffe en beslutning, og 

der var flertal for at øge aldersgrænsen til 

4 år. Under formødet til generalforsamlingen, 

der netop handlede om træning af 

unge heste, blev Johnny Hansen spurgt, 

hvornår han mente fjordheste kunne gå en 

terræn let. Han så ingen problemer i starte 

en 3½-årig, hvis den var trænet rigtigt. 

På det konstituerende bestyrelsesmøde 

den 2. april drøftedes sagen igen, nu var 

stemningen vendt, således at der var flertal 

for at vende tilbage til den gamle regel, 

hvorefter terræn let kan startes efter den 

1. august i det år, hvor hesten fylder 3. Det 

blev dog samtidigt understreget, at dommerne 

til enhver tid havde bemyndigelse 

til at stoppe en 3½-årig (eller for den sags 

skyld en ældre hest), hvis den ikke var klar 

til at starte. 

Efter afsluttet debat satte dirigenten 

beretningen til afstemning. Den blev 

godkendt. 

Diplomer, pokaler og PR-pris 

Der uddeltes diplomer til udstillerne af 

afkomssamlinger efter Lei Rud FJH 714, 

Stendis Bue FJH 707, Sandra EFJ 8543, 

Sally FJ 8752 og Muddi Stanstorp FJ 

7020. 

Herefter blev Tour-pokalerne uddelt til 

bedste rytter i 2004: Janne Melvej/Boye 

Engvang og bedste kusk: Helle Graves/ 

Kastanielystens Charlie. Der var opdrætterpræmier 

til Ejnar Dons for Boye Engvang 

og til Carsten Bisgaard for Kastanielystens 

Charlie. 

Endelig uddeltes årets PR-pris til Jens 

Høgh, som igennem mange år har gjort 

en stor indsats for fjordhestene. 

Regnskabet 

Jes Boesen lagde tallene frem, opmuntrende 

som sådan var de ikke, da året 

udviste et mindre underskud. Der var 

enkelte bemærkninger til regnskabet, som 

generalforsamlingen herefter godkendte. 

Kontingentet 

Bestyrelsens forslag til 2006-kontingentet 

blev vedtaget, dvs. når der næste gang 

udsendes girokort vil følgende tal stå på

dem: personligt medlem 500 kr., familiemedlemskab 

600 kr., junior- og seniormedlem 

kr. 350. 

Forslagene 

Først en oversigt, der kan sammenholdes 

med indkaldelsen i ”Fjordhesten” nr. 176. 

1) vedtaget med 64 stemmer for 

og 18 imod. 

2) vedtaget, 1 stemme imod 

3) vedtaget 

4) vedtaget 

5) vedtaget 

6) vedtaget 

7) vedtaget, 1 stemme imod 

8) vedtaget 

9) vedtaget 

10) vedtaget 

11) forslagsstillerne trak forslaget 

uden debat 

Hingstene skal igen køres 

Ole Jensens forslag (nr. 1) om at gøre den 

frivillige køreprøve obligatorisk for de 

3½-årige og ældre hingste, der møder til 

avlsgodkendelse, blev som forventet livligt 

debatteret. På talerstolen var der lidt flere 

tilhængere end modstandere, men da afstemningens 

stund var inde, blev forslaget 

vedtaget med et overbevisende flertal, 

nemlig 64 stemmer for og 18 imod. Måske 

havde modstanden været mindre, hvis der 

ikke havde været lidt sproglig begrebsforvirring 

om avlsgodkendelse, kåring og det at 

stille til kåring. 

Ole havde begrundet sit forslag med, at det 

var vigtigt, der blev avlet gode brugsheste. 

Andre så køreprøven som en temperamentstest 

og anbefalede forslaget vedtaget 

på den baggrund. Andre igen fandt, at der 

var bedre måder at temperamentsteste 

hingstene på. Nu er forslaget så vedtaget, 

og det bliver materialprøveudvalget, der i 

nærmeste fremtid skal drøfte helt præcist, 

hvordan køreprøven skal afvikles. Det skal 

også nævnes, at en generalforsamlingsdeltager, 

der var for forslaget, fandt, at regelsættet 

burde ændres, således at både køreprøve 

og selve materialprøven ikke blot var en 

adgangsbillet, men indgik i den samlede 

kåringsresultat. 

Nyt navn 

Det er snart nogle år siden, jeg første gang 

gjorde mig til talsmand for, at vi ændrede 

vort navn, således at det i langt højere grad 

appellerede til såvel avlere som brugere af 

fjordhesten. Ved årets generalforsamling 

§3 stk. 2 

i Hingstekåringsregler 

Avlsgodkendelse 

Hingste på 2½år kan tildeles 1-årig 

avlsgodkendelse og skal møde året 

efter til en fornyet avlsgodkendelse. 

Hingste på 3½ år og ældre kan 

tildeles 1-årig avlsgodkendelse, 

såfremt hingsten har bestået en af 

bestyrelsen godkendt køreprøve. 

skete det endelig, da forslag nr. 2 blev vedtaget 

med kun en stemme imod. Foreningen 

hedder nu Fjordhesten Danmark. 

Identifikation 

Der var to forslag (nr. 3 og 4) om mærkning. 

De blev begge vedtaget, og er nu sammenfattet 

i en ny §5 i regelsættet ’Stambogsføring 

– Fjordhesten Danmark’s register’. Det 

voldte lidt vanskeligheder, da vi på det konstituerende 

bestyrelsesmøde skulle indpasse 

forslag nr. 4 i vort regelsættet. Dels var der 

andre bestemmelser, der skulle tages hensyn 

til, dels skal mærkningen også være praktisk 

gennemførlig til overkommelige penge. 

Kåringsklasserne er væk 

Der var meget overraskende for forslagsstilleren, 

dvs. den gamle bestyrelse, at der 

slet ikke var debat om dette forslag (nr. 5). 

Vi havde nok troet, at en del af vore medlemmer 

ville være mere konservative. Men 

vore forestillinger blev gjort til skamme, og 

afskaffelsen af kåringsklasserne er også kun 

en formsag, idet det er bedømmelsens delkarakterer 

og helhedskarakteren, folk kigger 

på, når de skal vurdere et kåringsresultat. 

Fremover vil vore hingste og hopper blive 

kåret med en helhedskarakter i stedet for i 

en klasse. Forslag nr. 10, som blev vedtaget 

uden debat, var alene en nødvendig omformulering 

af regelsættet efter afskaffelse 

af kåringsklasserne. 

§ 5 i Stambogsføring – Fjordhesten 

Danmarks register 

Identifikation 

Føl (født i 2005 og senere) skal enten 

brændemærkes og/eller chipmærkes 

for at kunne få hestepas. 

Ikke-mærkede hopper og vallakker, 

der fremstilles til kåring/vallakbedømmelse, 

skal (med virkning fra 

2005) chipmærkes i forbindelse 

med kåringen. 

Ikke-mærkede hingste, der fremstilles 

til kåring, skal (med virkning 

fra 2005) 

chipmærkes i forbindelse med 

kåringen. 

Andre ikke-mærkede ældre heste 

kan kun mærkes, når dyrets identitet 

er fastslået ved en afstamningskontrol 

(DNA). 

Vallakbedømmelse. 

Heller ikke forslaget (nr. 6) om det nye reglement 

for vallakbedømmelse kaldte på den 

store debat. Det blev vedtaget, og i 2005 er 

en bestået terræn let forudsætningen for, at 

en vallak kan meldes til bedømmelse i uge 

28. Resultatet af terræn let omregnes til en 

delkarakter, der tæller dobbelt, når vallakkens 

helhedskarakter skal udregnes. Det er 

også nyt, at vallakker fra i år kun bedømmes 

med fire eksteriør-delkarakterer, dvs. som 

det sker på føl- og plageskuer. 

Vi håber, at rigtig mange vallakejere vil tage 

10 

deres gode brugsheste til bedømmelse i 

uge 28. På længere sigt, måske allerede til 

næste år, skal den nye bestyrelse have fundet 

omregningsnøgler for andre ride- eller 

køreprøver, men først skal vi lige se, hvordan 

omregningsnøglen for terræn let virker. 

Sportsstambogen 

Da ideen til en sportsstambog opstod, havde 

sportsudvalget og bestyrelsen hver sine ideer 

til, hvordan regelsættet kunne udarbejdes. 

Men samarbejde er godt, og det endte med, 

at udvalg og bestyrelse stillede forslaget 

(nr. 7) sammen. Debatten var minimal, en 

generalforsamlingsdeltager gjorde os opmærksomme 

på, at der manglede mulighed 

for at søge optagelse via pløjeresultater. 

Bestyrelsen kunne berolige med, at det var 

en fejl og lovede, at det ville blive medtaget 

i regelsættet, som kan læses andet steds 

i dette blad. Vedtagelsen af forslag 8 om 

brug af bogstaver i stambogsnumrene var 

en ren formalitet. 

Elitestambogen 

Bestyrelsens forslag (nr. 9) til, hvordan 

avlshingste også kunne kvalificere sig til 

optagelse i elitestambogen blev vedtaget 

uden debat. 

Bestyrelsesvalget 

Måske skyldtes den manglende debatlyst, 

at generalforsamlingsdeltagerne havde 

tankerne ved dagsordenens pkt. 7 – bestyrelsesvalget. 

I ulige år skal der vælges fem 

bestyrelsesmedlemmer, og der var ni kandidater, 

da stemmesedlerne skulle i brug. Den 

skriftlige afstamning gav følgende resultat: 

Bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode: 

Mogens Olsen 75 stemmer, Leif 

Grimbühler 67 stemmer, Birgit Mortensen 

56 stemmer, Susanne Fønsskov 56 stemmer, 

Janne Melvej 45 stemmer. 

Suppleanter: Bjarne Hansen 36 stemmer, 

Jørgen Riis Hansen 31 stemmer, Henriette 

Thomsen 10 stemmer, Hanne Wulff Jensen 

9 stemmer. 

Øvrige valg 

Henny Hove blev genvalgt som materialprøvedommer 

for en 3-årig periode. Claus 

Brokholm blev genvalgt som revisor for en 

2-årig periode. 

Aktivitetsplan for 2005 

Formanden fortalte om, hvad der skulle 

ske i 2005 og nævnte også jubilæet i 2006 

med planerne om samle hingstekåring, medaljekåring, 

2 års finale og et stort sportsarrangement 

(EM) på Vilhelmsborg den 3.-6. 

august 2006. 

Eventuelt 

Det sidste punkt på en generalforsamling 

er altid eventuelt. Her kan alt debatteres, 

men intet besluttes, og vi kom da også vidt 

omkring. Der var en tak fra redaktør Lisbeth 

til alle for samarbejdet omkring arbejdet 

med Fjordhesten, specielt de mange der 

havde bidraget med stof til bladet. Der var 

spørgsmål til WinHorse, til sportsudvalgets 

sammensætning og til hvordan bruttotruppen 

var blevet udtaget. Der var også 

interesse for de prøver, der kvalificerede

til deltagelse i medaljekåringen, der var et 

ønske om, at også hopperne skulle rides 

eller køres før kåring. Derudover var der 

nogle betragtninger om, at hingstene med 

de bedste sportsresultater havde de laveste 

avlsindeks og et ønske om, at man også 

fik et sportsindeks. Formanden svarede til 

det sidste, at vi aktuelt langt fra havde nok 

sportsresultater til at kunne lave et selvstændigt 

indeks på det område. Der kom en opfordring 

til at bakke op om hoppekåringen 

i 2005. Og til allersidst var der forslag om, 

at man på skift holdt generalforsamling i de 

forskellige landsdele. 

Formøde om træning af fjordheste 

Berider Johnny Hansen var engageret 

foredragsholder ved formødet på 

dette års generalforsamling. Emnet var 

træning af fjordheste, og det handlede 

især om, hvordan man som avler/hingsteejer 

forbereder sin hingst til materialprøven. 

Der var dog også mange 

guldkorn at hente for os andre. 

Af Annette Ruhoff 

Johnny er, foruden at være ansvarlig for 

fjordhestenes stationsafprøvning, en dygtig 

berider. Han tilrider og træner mange heste 

og har et meget jordnært forhold til det at 

træne en unghest. Efter eget udsagn bekender 

han sig ikke til en bestemt ”trosretning”, 

men stjæler glad og gerne fra diverse dygtige 

ryttere og hestefolk. Han ser, hører og læser 

mange forskellige ting - hvorefter han sorterer 

i stoffet og beholder det, han kan bruge. 

Ganske som de fleste af os nok gør. 

Når en hingst møder til stationsafprøvning 

er det vigtigt, at den har grundkonditionen i 

orden. Det forebygger skader og sygdomme, 

HENRIK KØIER ANDERSEN 

Skandinaviens største udvalg i 

Hestevogne, Kareter, Seletøj 

og andet tilbehør til kørsel. 

Lager - Jylland: 

Tonni Christensen 

Haderslevvej 109 

6760 Ribe 

Tlf 7541 0203 

Sjælland: 

Henrik Køier Andersen 

Smidstrupvej 8 

4733 Tappernøje 

Tlf 4076 5650 

Værksted: 

Torben Dahl 

Jyderupvej 50 

4683 Rønnede 

Tlf 4030 5650 

mail@koier.com 

WWW.KOIER.COM 

hvilke der dårligt er plads til i det forholdsvis 

hårde program, hestene skal igennem. Han 

mente dog ikke, at stationsafprøvningen på 

nogen måde er for hård, når hestene blot 

er godt forberedte. 

Johnny havde en del udstyr med, og startede 

sit foredrag med en vældig instruktiv 

gennemgang af det nødvendige udstyr. Det 

er først og fremmest vigtigt at grejet passer. 

Vi kan ikke forlange af hesten, at den skal 

arbejde optimalt, hvis den er iført udstyr der 

klemmer, strammer eller snærer. Først og 

fremmest skal sadlen passe. Den skal være 

tilpas bred i bommen, og det dybeste punkt 

skal ligge midt i sædet. Unge heste har pr. 

definition ikke en ret markeret manke - den 

kommer med træningen - og hvis sadlen vil 

skride frem i starten, kan der med fordel 

anvendes et gelepad, der holder den på 

plads, indtil hesten har opbygget muskler 

nok til at holde den på plads. Gjorden 

skal ikke være for bred - allerhelst vil han 

anvende en gjord med ”udskæringer” til 

forbenene. Trensen (hovedtøjet) skal også 

ligge godt, og her spiller næsebåndet en 

vigtig rolle. Johnny fremhævede det mexikanske 

næsebånd (krydsnæsebånd) som 

værende særlig velegnet til fjordhestenes 

korte, brede hoveder (der er dog den hage 

ved det mexikanske næsebånd, at det ikke 

er tillladt i dressurkonkurrrencer - men 

måske vil sportsudvalget overveje at ændre 

i sportsreglementet, så det bliver tilladt ved 

fjordhestestævnerne?). Biddet skal være 

så stort, at der ses omkring en centimeter 

på hver side af hestens hoved, og det må 

hverken være for tykt eller for tyndt. 

Mange fjordhestefolk ynder ikke at ”pakke 

hesten ind” i gamacher eller bandager, og 

det syntes han for så vidt også er i orden, 

men han rådede os alligevel til at tænke 

på, at en utrænet hest ofte risikerer at slå 

benene sammen, og tilrådede at bruge 

træningsgamacher i den daglige træning. 

Her er det vigtigt at vælge en gamache der 

ikke er for lang. Fjordheste har korte piber, 

og hvis gamachen er for lang, vil den kunne 

gnave hesten i koden. 

Herefter fortalte han ganske kort, hvordan 

han selv arbejder med unghesten fra 

bunden, og fremhævede at en stor del af 

arbejdet foregår fra jorden. 

Han fremhævede det faktum, at mange 

fjordhestefolk har forstand på kørsel, og at 

det er en stor hjælp, når hesten skal tilrides, 

idet man med fordel kan ”køre” hesten fra 

11 

Da generalforsamlingens dagsorden var 

udtømt takkede formanden dirigent og 

forsamling for en god generalforsamling, 

og Flemming Hjorthøj rettede en tak til de 

tre der, der nu forlod bestyrelsen, for deres 

arbejde i det forgangne år. 

jorden og lære den kommandoerne for 

skridt, trav og galop samt ”lave mund” på 

den inden rytteren sætter sig op. 

Johnny gør selv brug af en roundpen (en 

cirkelformet indhegning), hvor han i første 

omgang lader hesten løbe løs. Her lærer han 

den at gå frem i forskellige tempi, at stoppe 

samt at ”changere volten” ved at vende 

udad og gå den anden vej i ringen. Han lærer 

hesten at stoppe ved stemmekommando 

og kropssprog, så han altid kan bringe den 

ud af en eventuel paniksituation. 

Når hesten er fortrolig med dette, spænder 

han en longe i indvendige bidring, og lærer 

den at der er noget der ”tager” i indvendige 

side, og næste skridt at så at ”køre den”, altså 

at longere den i dobbeltliner. Nu skal den 

lære at der er noget der holder i udvendige 

side, og at bevæge sig fremad samt stoppe 

og vende ved hjælp af stemme, pisk og 

tøjlehjælp, og her er det jo en klar fordel 

at hesten har lært at changere volten og gå 

den anden vej ved at vende udad i volten, 

så den ikke bliver viklet ind i linerne. 

Når dette fungerer tilfredsstillende er det 

som regel en smal sag at vænne den til rytter. 

I starten skal rytteren bare ”følge med” 

og longeføreren klarer temposkift og stop. 

Efterhånden føjer rytteren sine hjælpere 

(vægt, ben og tøjle) til, og så er hesten klar 

til at slippe longen og starte den egentlige 

ridning. 

Alt dette er naturligvis ikke noget der opnås 

på en søndag eftermiddag med godt vejr 

- det tager tid. Johnny ville dog ikke sætte 

tid på de enkelte faser, men fastholdt at det 

beror på den enkelte hest og dens træner. 

Det er vigtigt at ”læse” hesten og at holde 

inde mens det går godt. Det er bedst med 

forholdsvis korte intervaller, så hesten får 

tid til at fordøje det indlærte, inden der 

kobles mere på. 

P.S.: Undertegnede må indrømme, at jeg 

ikke bruger så lang tid på ”cirkelarbejde” 

som Johnny anbefaler (dybest set fordi jeg 

finder det en anelse kedeligt), men jeg tror 

nu alligevel, at jeg vil følge hans anvisninger, 

når jeg skal starte tilridningen af vores 3-års 

vallak. Jeg har en fornemmelse af, at det vil 

forebygge ”signalforvirring” i kommunikationen 

mellem hest og rytter, og måske endda 

forkorte processen.

Gule heste på grønt græs er godt for øjet 

Man kan vel næppe tænke sig noget 

dejligere syn end en flok fjordheste, 

der nyder livet på en grøn græsmark. 

Desværre kan fjordheste og forårsgræs 

være en farlig cocktail. For at 

undgå at det bliver det, er der lige et 

par ting, der er værd at huske. 

Af Helle Sievertsen 

Gradvis overgang 

Hver gang der skiftes til noget andet foder 

bør ændringen foretages gradvist. Det gælder 

også, når hestene skal på græs. Langsom 

tilvænning til det nye græs er med andre 

ord, vigtigt. 

Selvom der bruges god tid til tilvænning, 

vil der være en del fjordheste, der aldrig vil 

kunne tåle at gå på græs døgnet rundt. I værste 

fald bliver de forfangne, er man heldig 

bliver de ”kun” fede. Hvis man ikke ønsker 

at have hestene på stald, f.eks. om natten, 

så kan stribegræsning anvendes. Alternativet 

kan også være en jordfold, hvor hestene får 

noget halm, så de har noget at få tiden til at 

gå med, når de ikke er på græs 

Forfangenhed og fruktaner 

Forfangenhed er en sygdom, der har været 

kendt i årtier. Den har været mest udbredt 

blandt småhesteracerne. De er fra naturens 

hånd nøjsomme, men madglade og det 

ligger lige for, at de foræder sig i det gode 

forårsgræs, hvis der er mulighed for det. I 

de seneste år er man blevet opmærksom, 

at forfangenhed bl.a. opstår, når hesten indtager 

for store mængder af nogle bestemte 

sukkerstoffer, der kaldes fruktaner. Disse 

sukkerstoffer får græs til at smage sødt og det 

er ikke kun mennesker, der gerne vil have 

”noget til den søde tand”. Heste er ualmindeligt 

glade for græs, der smager sødt. 

Indholdet af fruktan afhænger af græssort og 

græssets tilstand. Er græsset stresset, fordi det 

er kraftigt nedbidt eller fordi det er koldt, så 

øges fruktanindholdet. Desuden medvirker 

fruktaner ved planternes vækst om foråret. 

Indholdet er højest, når temperaturen er 

under 10 grader. Derfor kan der være god 

fornuft i at vente med at lukke hestene på 

det nye græs til om eftermiddagen. Det er 

normalt mest køligt i morgentimerne, og her 

vil fruktanindholdet så være højest. 

Bemærk, at også på vinterdage med frost 

og solskin kan fruktanindholdet i græsset 

være højt! 

Fruktaner kan ikke fordøjes i tyndtarmen. 

De forgæres i stedet i stortarmen. Denne forgæring 

ændrer bakteriefloraen i stortarmen 

og der bliver en massiv vækst af Streptococcus- 

arter. Disse streptokokker beskadiger 

tarmens overflade. Herefter er det muligt 

for bakterietoksiner (toksiner = giftstoffer) at 

vandre ud i blodbanen og videre til hovene. 

Landsskuet 2005 

- er du til fællesspisning eller grillaften? 

Fredag aften på Landsskuet er der fællesspisning og senere 

dans i det store telt på landsskuepladsen. Mange tager med 

- og næsten ligeså mange bliver på campingpladsen og spiser, 

enten pga. små børn eller simpelthen fordi støjniveauet er for 

højt i teltet. 

I flere år har man talt om at lave en fælles grillaften på campingpladsen 

- som flere andre racer gør med stor succes - og 

nu skal det forsøges. 

En sådan grillaften skal arrangeres af nogle af jer, der ikke har 

det direkte ansvar for en eller flere heste, og arbejdet består vel 

mest i planlægning. Madlavningen hjælper vi hinanden med. 

1 


Hesten vil så blive forfangen i løbet af 40 -48 

timer efter, at den har ædt græsset med det 

høje fruktanindhold. 

Forfangenhed er meget smertefuld 

Den forfangne hest vil trække bagbenene 

ind under sig for at aflaste de specielt meget 

ømme forhove. Når symptomerne på 

forfangenhed er der, vil skaden ofte være 

sket, men det er vigtigt hurtigst muligt at 

kontakte dyrlæge og beslagsmed. Hvis skaden 

ikke skal blive uoprettelig, er der ingen 

tid at spilde. 

Den voldsomme smerte hesten oplever skyldes 

at hovbenet synker ned i den forfangne 

hov. Hovbenets spids kommer til at trykke 

direkte på sålen, fordi den tilhæftning, der 

normalt er mellem hovben og hovens hornkapsel 

ændres. 

Vi skal bruge en pavillon til at sidde under, hvis vejrguderne ikke 

er velvilligt stemt, vi skal have fat et vist antal grill’er samt noget 

til at lægge på dem, og så skal der snittes noget salat. 

Kirstine Ruhoff Eriksen har meldt sig som primus motor på projekt 

”grill-fredag”. Ring eller skriv til Kirstine, hvis du har en god 

ide, eller hvis du kan/vil medbringe en grill - og endelig også, 

hvis du og din familie ønsker at være med i festlighederne. 

Kirstine kan træffes på tlf. 24 21 08 51 

eller pr. mail: kirstineruhoff@jubii.dk

Opdræt af heste – godt management 

Det var titlen på et temamøde afholdt 

på forskningscenter Foulum den 1. 

april. 

Jeg vil forsøge at referere nogle af de 

forsknings- og forsøgsresultater, der 

blev forelagt på mødet. Det bliver naturligvis 

med ”de gule briller” på. Ikke 

alt på sådan en temadag vil naturligvis 

Af Helle Sievertsen 

Træningsmetoder – hvordan vænnes 

hesten lettest til nye situationer 

Ph.d-studerende Janne Winther Christensen, 

DJF (Danmarks Jordbrugsforskning) har 

været med i et forskningsprojekt, hvor det 

er undersøgt, hvilken træningsmetode, der 

er mest effektiv, når man skal vænne hesten 

til en ny situation. Det er ikke uvæsentligt at 

finde frem til. Tiden er ofte en begrænsende 

faktor for hesteejere, så man kan opfylde 

flere formål, hvis man kan finde frem til 

den meste effektive metode, når hesten skal 

lære nye ting. 

Undersøgelsens konklusion blev, at gradvis 

tilvænning var den mest effektive måde at 

lære heste at være trygge ved noget, som de 

i første omgang var bange for. 

I en af forsøgsopstillingerne indgik en belønning 

i form af foder, men i modsætning 

til, hvad man måske umiddelbart ville tro, 

accepterede hestene ikke hurtigere den ny 

situation, selvom de blev belønnet med foder. 

Som fjordhesteejer er det nærliggende 

Vi bør give vores heste mulighed for social kontakt 

med andre heste. 


at spørge sig selv om det skyldes at forsøget 

blev udført med varmblodsheste? 

Hvad social kontakt 

betyder for hestene 

Jan Ladewig, KVL, udtalte under sit indlæg 

at, ”den bedste måde at stresse et flokdyr 

på, er at isolere det fra artsfæller”. Hesten 

er et flokdyr og et meget socialt dyr. Men 

den adfærd, der er afgørende for at kunne 

finde sig til rette i flokken og kommunikere 

socialt på en hensigtsmæssig måde, er noget 

hesten skal lære. På det område ligner 

mennesker og heste hinanden. Vi bør give 

hestene muligheden for social kontakt med 

andre heste fra de er føl. Det der foregår i en 

gruppe af heste er meget væsentligt i forhold 

til hestens udvikling og opdragelse. 

Det går langsomt med at indføre løsdriftsystemer 

i hesteholdet. Jan Ladewig mente, 

at en af grundene er, at denne opstaldningsform 

forudsætter et væsentligt større 

kendskab til hestens adfærd både hos de, 

der passer hestene og hos rytterne. Heste 

i flok opfører sig anderledes, end når man 

har dem enkeltvis. På den anden side var 

Jan Ladewig ikke et sekund i tvivl om, at det 

fremover bliver et krav, at heste skal være 

sammen med andre heste enten under dagligt 

foldophold eller i løsdriftsystemer. 

Gruppeopstaldede heste får en 

mere veludviklet muskulatur 

og er nemmere at træne 

Line Schmidt, KVL, har undersøgt muskulaturen 

hos 20 unge DV-heste. Med baggrund 

i undersøgelsen og et litteraturstudie konkluderer 

hun, at måden hestene er opstaldet 

1 

på har betydning for udviklingen af deres 

muskulatur. Heste, der står opstaldet i løsdriftsystemer 

og som kommer meget på fold 

sammen, bevæger sig ganske enkelt mere 

end heste, der står og går alene. 

Aktivitetsniveauet i folden er også under 

indflydelse af foldens størrelse, bundforhold 

og hvor længe hestene går der. 

Vækstproblemer og hvordan vi forebygger 

dem gennem fodringen 

Det var titlen på et indlæg af Christine 

Brøkner, KVL, som slog fast at vækstforstyrrelser 

hos føl er multifaktorielle. Dermed 

menes, at det har flere årsager, når man 

oplever vækstforstyrrelser. Føllet kan være 

genetisk (arveligt) disponeret. Det betyder 

også noget, hvordan føllet ligger i hoppen 

under drægtigheden. Det kan være noget 

med ernæringen, bl.a. ubalance i forholdet 

mellem calcium og fosfor. Vi ved en hel 

del omkring de fodrings- og pasningsmæssige 

behov hos føl. Men der er begrænset 

konkret viden om fodringen af den drægtige 

hoppe, selvom væksten af føllet starter ved 

befrugtningen af hoppen. 

Mange drægtige hopper får for lidt mineraler, 

især kobber og zink 

En stor tysk undersøgelse af drægtige hannoveranerhopper 

viste, at især forsyningen 

af mineraler var meget varierende og til 

tider mangelfuld. Bl.a. fik 36 % væsentlig 

mindre kobber end den anbefalede norm 

og med hensyn til zink gjaldt det for 43 % 

af hopperne. 

Det anbefales, at man ved fodringen af 

drægtige hopper følger gældende danske 

normer.

Hvad indeholder foderet 

Foderstoffirmaerne skal oplyse, hvad det foder 

man køber indeholder af næringsstoffer. 

Anvender man en del grovfoder til hestene, 

er det nødvendigt at få foderet analyseret 

for at kende det nøjagtige indhold af næringsstoffer. 

Især mineralindholdet i foderet 

kan variere meget, afhængig af hvor man 

bor i landet. De naturligt forekommende 

næringsstoffer vil være at foretrække. Det er 

muligt via sammensætningen af f.eks. den 

græsblanding, der anvendes på hestenes 

marker at påvirke indholdet af næringsstoffer. 

Kløver har f.eks. et højt indhold af protein 

og calcium. Lucerne har et højt indhold 

af flere forskellige mineraler. Lucerne egner 

sig bedst til marker, hvor der skal tages slæt 

(hø/ensilage), lucernen klarer sig knap så 

godt, hvis den bliver ”trådt på”. 

D-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium 

fra tarmen og har betydning for mineraliseringen 

af knoglerne. Forstadier til D-vitamin 

dannes i huden via sollyset. Er hestene meget 

ude, behøver de ikke at blive suppleret 

med D-vitamin fra april til september, men 

resten af året bør der gives D-vitamin tilskud. 

Ikke meget foder indeholder naturligt Dvitamin. 

Hø er en god vitaminkilde. Man 

regner med, at det grovfodermiddel, der 

går under navnet wrap-hø indeholder ca. 

halvt så meget D-vitamin som hø. 

Vi helgarderer 

Når man læser at rigtig mange drægtige hopper 

underforsynes med mineraler, hvad er så 

mere nærliggende end at øge mængden af 

mineralblanding, når der skal fodres næste 

gang. Det er naturligvis udmærket, hvis 

hoppen reelt er underforsynet, og det med 

samtlige af de vitaminer og mineraler, der er 

i den blanding man bruger. Sandsynligheden 

for det er ikke ret stor. Hvis det f.eks. er zink 

hoppen mangler, kan det være man skal 

skifte til en anden mineralblanding. Eller 

man skal måske købe et produkt, der kun 

indeholder mineralet zink og så supplere 

med det. 

Find lommeregneren frem 

Begynd med at regne igennem, hvad hoppen 

tildeles og træf så efterfølgende en 

beslutning om, hvad der skal gøres. Man 

kan komme langt med et stykke papir en 

lommeregner og en blyant, men ellers er 

der hjælp at hente. Hos hestekonsulenter, 

der dels er lokalt placeret eller hos Landskontoret 

for Heste. Flere landbrugsskoler 

har hestelinje og lærere, der underviser i 

hestens fodring. De vil helt sikkert, gerne 

tage i mod en opgave, og sammen med 

eleverne prøve at beregne, hvorvidt der er 

overensstemmelse med hoppens foderplan 

og den anbefalede norm. 

Hvad er der i vejen med at helgardere 

Når vi tildeler mineraler er det ikke sådan, at 

når noget er godt, er mere dobbelt så godt. 

For at opnå den bedste udnyttelse af mineraler, 

skal der oftest være et bestemt forhold 

mellem dem. Mineraler og vitaminer er indbyrdes 

afhængige. Hvis man fordobler tildelingen 

af et mineral, kan man nemt risikere 

at optagelsen af et andet mineral hæmmes. 

Hesten skal udskille de mineralstoffer den 

ikke kan udnytte. Det er et andet aspekt, de 

Stort udvalg i kvalitetsseler 

foder- og mineralblandinger vi køber, koster 

penge. At det er til heste bliver de normalt 

ikke billigere af. Derfor er der flere grunde 

til, at det godt kan betale sig, at regne lidt 

på, hvad hesten egentlig har brug for. 

Fra unghest til ridehest 

– hvordan gør vi det bedst 

Det var Eva Søndergaard, DJF, der rundede 

temadagen af. Eva er en af de få danske 

hesteforskere vi har. Ikke fordi interessen for 

at forske ikke er der, men fordi der kun bevilliges 

meget få midler til forskning i heste. 

Heste bør opholde sig i grupper med 

andre heste, så meget som muligt 

Vi ønsker naturligvis alle, at vore føl udvikler 

sig som de skal både fysisk og psykisk. 

Forskningen i heste kan på nogle områder 

bekræfte os i at det vi gør, og måske altid har 

gjort, er det rigtige. I andre sammenhænge 

kan forskningsresultaterne lære os nye og 

mere hensigtsmæssige måder at opdrætte 

heste på. Mødet på Foulum understregede 

vigtigheden af, at føl, plage og heste har 

adgang til motion ude sammen med andre 

heste og i så mange timer som muligt. Føl 

og plage skal helst ikke kun gå sammen med 

voksne heste, da de ikke er specielt interesserede 

i at lege. Unge heste lærer mange ting 

via legen med jævnaldrende. 

Heste, der går i grupper-både inde og ude- 

er nemmere at træne. De er mindre aggressive 

og de lærer hurtigere, sandsynligvis 

fordi de ikke har behov for at ”lege” med 

træneren. Heste, der er vant til at gå i flok 

er nemmere at tilride og udviser sjældnere 

unormal adfærd. 

F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler, 

hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste........................................... kr. 7.200,- 

Kumteseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 7.500,- 

Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer.................................................... kr. 7.200,- 

Princesseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 5.600,- 

Økoseler, komplet tospand .............................................................................. kr. 4.400,- 

Ponyseler, komplet tospand ............................................................................. kr. 2.800,- 

Ponysele, enspænder, justerbar ........................................................................ kr. 850,- 

Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer ........................................ kr. 4.060,- 

Omgangstøj .................................................................................................... kr. 350,- 

Kørehovedtøj ................................................................................................... kr. 550,- 

Tlf. 8653 1011 

Gl. Horsensvej 337 � Gjesing � DK-8660 Skanderborg 

1

Et føl kan også trænes 

Når heste det meste af tiden er sammen 

i en gruppe, betyder det naturligvis, at de 

skal lære ind i mellem at være alene. Det 

bør inddrages i træningen under opvæksten, 

såvel som det at kunne stå bundet (det skal 

alle heste kunne), få løftet ben, kunne røres 

alle steder på kroppen o.s.v. 

Og husk det er meget nemmere og sikrere at 

håndtere et føl under indlæring af elementære 

færdigheder end en 3-års hest. 

Hvis den unge hest tilrides/tilkøres 

et andet sted 

Ja, så opnår man langt det bedste resultat, 

hvis man har gjort et godt forarbejde inden 

hesten sendes hjemmefra. Den bør kunne 

være alene, være vant til at blive transporteret, 

have prøvet longe, hovedtøj, sadel 

evt. seletøj. Stress medfører nedsat immunforsvar. 

Hesten bliver mindst stresset, 

når den er vant til lidt af hvert der hvor den 

kommer fra. 

Pluk fra temadagen på Foulum 

Stigende hjerterate hos en rytter kan give stigende hjerterate 

hos hesten viser et svensk forsøg. Vi kan med 

andre ord overføre vores egen usikkerhed til hesten. 

En pilotundersøgelse viste at nogle heste var tilfredse med synskontakt 

til en makker. (De havde mulighed for at få adgang til 

makkerens boks, hvis de trykkede på en pal et bestemt antal 

gange). 

Har hestene lært at nøjes med denne form for kontakt? Eller 

er det enkeltboksopstaldningen, der påvirker hesten til en vis 

grad af apati? 

De første 3 uger af føllets levetid, er der ikke meget kontakt 

føl i mellem. Derefter er der brug for en eller flere legekammerater. 

Jo flere stimuli føllet og plagen udsættes for, des bedre bliver 

det til at klare stresssituationer senere. 

Er folden lille vil der være mere aggressiv adfærd hestene i mellem. 

Foldens størrelse har også betydning for hestens galop. 

Heste bevæger sig mest jævnt i en kvadratisk fold. 

Heste, der er vant til at gå i flok, har meget mindre kampleg, 

når de kommer sammen med andre heste. 

1 

Vælg træningssteder, hvor hesten kommer 

på fold hver dag. 

En amerikansk undersøgelse har vist, at 

når hestene ikke kommer på fold sænkes 

aktiviteten i knoglerne og risikoen for skader 

øges. Almindelig fysisk træning kunne ikke 

erstatte foldopholdet. 

Det er meget vigtigt, at unghesten har gode 

oplevelser i forbindelse med træningen. Det 

vi skal sikre er at have en glad hest, der gerne 

vil arbejde sammen med os og i så mange 

år som muligt. 

Når heste går meget i flok og har muligheder for rigelige mængder 

af godt grovfoder, udvikler de ikke stereotypier, som f.eks. 

krybbebidning og vævning. 

Om temperament, sagde Erich Bruns, husdyrgenetiker fra 

Georg-August universitetet i Gøttingen, at der i avlen er taget 

for lidt hensyn til, at størstedelen af hestene ikke skal bruges 

på konkurrenceplan. 

Det er inden for de første 3-4 mdr. af drægtigheden, at stofskifteprocesserne 

udvikles og dermed føllets evne til at omsætte og 

udnytte næringsstoffer senere i livet. 

Har du drægtige hopper, så gem det bedste hø/ensilage (wrap) 

til sidst på vinteren, så hoppen får det bedste foder i slutningen 

af drægtigheden og i begyndelsen af den periode, hvor hun 

skal give mælk. 

Næringsindholdet i frisk græs er højest i forårsmånederne. 

For at sikre et sundt føl og på sigt en sund hest bør der sættes 

fokus på hoppens ernæring i drægtigheden. Føl bør først 

fødes efter 1. april, så de kan sikres motion på fold lige fra 

begyndelsen. 

Dette er meget vigtigt bl.a. i forhold til risikoen for at udvikle 

osteochondrose og andre sygdomme i bevægeapparatet.

100 fjordheste og 450 starter 

på Birken den 6-8. maj 

Lad Kr. Himmelfartsudflugten gå til: Birken, Herredsvejen 3, Skringstrup, 8832 Skals 

Lørdag den 7. maj bliver en travl dag for 

fjordhestefolket. Nogle er til plageskue på 

Fyn, andre er til hingsteudstilling i Norge, 

men de fleste er på Birken i Skringstrup, 

nord for Viborg. Her er man nemlig i gang 

med at afvikle det traditionelle Kr. Himmelfartsstævne, 

Terrænprøve Let og sidst 

men ikke mindst det andet Danmarksmesterskab 

for fjordhesteryttere og kuske. 

Stævnet strækker sig over tre dage. Ved 

anmeldelsesfristens udløb var der en meget 

tilfredsstillende opbakning, og stævnet bliver 

større end sidste år. Knapt 100 heste deltager 

i en eller flere klasser og det samlede antal 

starter ligger i nærheden af 450. Godt 20 

deltager i Terrænprøve Let, der jo både er 

kvalifikation til vallakbedømmelsen og til 

medaljekåringen. 

Kuskenes DM samler cirka det samme antal 

deltagere som sidste år, knapt 20 spand i 

hver af de to kvalifikationsdiscipliner. På 

ryttersiden er der fremgang, mest i springklasserne, 

hvor i alt 30 er tilmeldt i de to 

kvalifikationsklasser, heraf 14 juniorer. Til 

sammenligning var der sidste år 19 i alt. 

Hvad dressuren angår, har 20 seniorer og 6 

Sportsstambogen inviterer indenfor 

Ved generalforsamlingen i marts stillede bestyrelse og sportsudvalg sammen forslag om, at vi 

indførte en sportsstambog. Forslaget blev vedtaget, så sportsstambogen nu er en realitet. Det 

betyder, at vore kårede hingste, hopper og vallakker (når vallakker møder på en kåringsplads, 

kalder vi det bedømmelse, men for nemheds skyld bruger vi her kun udtrykket kåring) kan 

få en særlig anerkendelse, når de har vist, at de også er gode brugsdyr. De kan blive optaget 

i sportsstambogen, og beviset herpå er, at der føjes et S til det deres stambogsnummer. De 

allerbedste, dvs. de kårede dyr, der er nået helt til tops på en stævneplads, kan derudover 

få tildelt sportsmedaljen. 

I sportsstambogen med medalje 

Sportsmedaljen, og S’et efter stambogsnummeret, kan gives til kårede hingste, hopper 

og vallakker, hvis deres ejer kan dokumentere, at de har kvalificeret sig på en af følgende 

måder: 

- guldmedalje ved DM for fjordheste 

- medalje ved Nordiske mesterskaber (eller højere, f.eks. EM) for fjordheste 

- medalje ved samlet placering DM i kørsel (arrangeret af DKF) 

- medalje ved DM (eller højere) i pløjning (arrangeret af DKF) 

- medalje ved DM i distanceridning (arrangeret af DRF) 

- placering ved landsstævner for ponyer og heste i ridning (alle discipliner) 

- placering ved championater 

- status som A eller B hest/pony i DRF-regie 

I sportsstambogen uden medalje 

S’et efter stambogsnummeret kan gives kårede hingste, hopper og vallakker, hvis deres ejer 

kan dokumentere, at de har kvalificeret sig på en af følgende måder: 

- dressur: 2 x 60% på LA-niveau eller derover ved distrikts- eller fjordhestestævner 

- spring: 2 x nulrunde i 90 cm-klasser eller derover ved distrikts- eller fjordhestestævner 

- terræn: 2 x terræn middel med minimum 8,5 point 

- military: 2 x gennemført debutant (hest) eller let (pony) 

- distanceridning: 2 x gennemført LB (36-55 km) 

- kørsel: 2 x placering ved åbne stævner 

- pløjning: 2 x placering ved åbne stævner 

1 

juniorer tilmeldt sig kvalifikationsklasserne, 

og det er fem flere end sidste år. 

Alle disse ekvipager fortjener et stort publikum, 

og jeg håber, at vore medlemmer ’over 

det ganske’ land vil møde op og bidrage til 

den festlige stemning, som der altid er, når 

fjordhestene og deres mennesker mødes på 

Birken. Og I er meget velkomne til at tage 

ikke-medlemmer med, så endnu flere kan 

blive overbevist om, at fjordhesten både er 

super køre- og ridehest. 

Birgit 

Der skal ansøges 

Optagelse i sportsstambogen kan ske med 

tilbagevirkende kraft ligesom da Elitestambogen 

blev indført. Har du en kåret hingst, 

hoppe eller vallak, som opfylder betingelserne 

for at blive optaget i sportsstambogen, 

skal du sende hestens originale papirer 

(stamtavle eller hestepas) til Fjordhesten 

Danmark, Norddalen 9, Skt. Klemens, 

5260 Odense S. Du skal vedlægge original 

dokumentation for kvalifikationen. Eneste 

undtagelse fra kravet om dokumentation 

er, hvis hesten har kvalificeret sig via en terrænprøve, 

idet vi har alle terræn-resultater i 

arkivet. Så snart vi har godkendt optagelse i 

sportsstambogen, vil S’et blive tilføjet stambogsnummeret, 

og de originale papirer vil 

blive returneret. 

Sportsmedaljen skal registreres på hestens 

papirer, dvs. i Landscentrets database. Det 

koster i 2005 kr. 92,50. Beløbet skal medsendes 

ansøgningen i check stilet til Fjordhesten 

Danmark. Ikke-medlemmer skal derudover 

betale et administrationsgebyr. 

Uddeling af sportsmedaljerne sker første gang 

ved vort 65 års jubilæum i august 2006. 

Kvalificeret, men ukåret 

Den kombination kan også tænkes, og løsningen 

er andet steds i dette blad. Meld din 

ukårede hoppe eller vallak til kåring i uge 

28. Herefter vil FJ-, FJN- eller FJV-nummeret 

bane vejen til sportsstambogen. 

Skriv snart 

Vi håber at få de første ansøgninger om 

optagelse i sportsstambogen allerede i maj. 

I takt med at optagelse godkendes, vil vi 

informere i ”Fjordhesten”. Birgit

Nyt dansk blod til Canada 

For præcis 38 år siden rejste en canadisk 

familie til Danmark, hvor den 

købte fire avlshopper og en avlshingst. 

I de mange mellemliggende år har der 

vist ikke været solgt danske fjordheste 

til Canada, men nu sker det igen. 


Drømmen om den bedst bedømte hoppe 

I begyndelsen af året havde vi besøg af Jane 

og Pat Wolfe fra Ontario. Pat har i øjeblikket 

den bedst bedømte (og her taler vi både 

om eksteriør og brugsprøver) fjordhingst i 

Nordamerika (den fra Norge importerede 

Prydarson), og nu har han besluttet sig 

for, at han også ville prøve at få den bedst 

bedømte fjordhoppe i Nordamerika. Det 

skal tilføjes, at Pat er en overmåde kyndig 

hestemand, han er specielt interesseret i 

kørsel og nyligt er han også trådt ind i den 

lille gruppe af eksaminerede 

dommere i USA. Indkøbsturen 

gik til Danmark, som han havde 

fået lyst til at besøge efter at 

have stiftet bekendtskab med 

Kastanjegårdens Fernando og 

hørt Wayne Hipsley fortælle 

om sit besøg i Danmark tilbage 

i 2000, hvor Fernando blev eksporteret 

til Sophie og Howard 

Fiedler i USA, og hvor Wayne overværede 

vor medaljekåring i Skringstrup og var med 

til at dømme 2 års finalen. 

1 

Nogle travle dage 

Det, som Pat først og fremmest ville kigge 

på i Danmark, var unge hopper, fordi det 

er meget billigere at importere en hoppe, 

der ikke er fyldt to år, end en hoppe, der 

er fyldt to år. En ældre hoppe 

var dog ikke helt udelukket, 

men så skulle det helst være en 

hoppe med en pæn samling af 

9-taller (men det bruger vi jo 

ikke så meget i Danmark!!!). 

Vi efterlyste emner på nettet 

og fik kontakt med tre hoppeejere. 

Da vi udsendte Hingste- 

Guiden ved årsskiftet, gentog 

vi efterlysningen, og endnu flere meldte sig. 

Allerede i 2005 havde vi sendt forskelligt 

materiale til Pat og givet ham en personlig 

adgangskode til WinHorse. Han har brugt 

den flittigt, jeg var vildt imponeret over, hvor 

meget han vidste om de danske hingste og 

deres afstamninger. Så vi kiggede også på 

de hingste, vi mødte på vor vej, især hvis 

de var fædre til nogle af de unge hopper, vi 

skulle se. Alt i alt besøgte vi vist 18 familier 

og så på rigtig mange heste, heriblandt 

’Årets hingst 2004’ – Fjordens Marcus – som 

virkelig imponerede Pat. Det var dog ikke 

hingste, der skulle købes i denne omgang, 

men hopper. 

Der blev ikke meget søvn den sidste nat i 

Danmark, for nu var beslutningens tid jo 

inde. Da valget var truffet, skulle hestene 

i karantæne, der skulle tages prøver, og 

først når alt dette var i orden, kunne den 

lange rejse til Canada begynde. Når dette 

læses dette, er de fire udvalgte hopper 

ankommet til Canada. Valget faldt på 

Hirse Klattrup FJ 10114, Katrinedals Vanessa 

208333200305849, Højgaards Emmeline 

208333FJ0401992 og den grå Vikkelsøe’s 

Kunst 208333FJ0400866. Lad os håbe, at 

de ’gør Danmark’ ære i Canada og bliver til 

gavn og glæde for deres ejere. 

Gæstfrie folk og gode heste 

I afskedens stund spurgte jeg Pat om, hvad 

han ville fortælle om sit besøg i Danmark, 

når han kom hjem til Canada. Allerførst ville 

han fortælle om den store gæstfrihed, han 

og Jane havde mødt overalt, hvor vi kom 

frem, og de mange hyggelige fjordhestefolk 

han havde truffet. Så ville han fortælle, at 

han aldrig før havde set så mange heste 

med så gode bevægelser. Endelig var han 

vældig imponeret over vore hingstes eksteriør 

og bevægelser, men også over det 

gode temperament, han havde bemærket, 

at de alle havde. Jane havde gjort sine egne 

iagttagelser, nemlig at rigtig mange danske 

fjordhesteejere havde en enkelt eller to shetlandsponyer 

til glæde for deres børnebørn, 

det havde hun nemlig også selv. 

Stort set alle de familier vi besøgte, ville have 

foretrukket at vise deres heste frem på et

tidspunkt, hvor de ikke var i ’vinter-tøjet’, 

og jeg havde da også forsøgt at overtale til et 

besøg på et tidspunkt, hvor der var mange 

udstillinger/kåringer at besøge, men det 

passede ikke ind i Pat og Jane’s tidsplan. 

Fjord-nyt fra Californien 


Fotos: Henrik Dahl 

For år tilbage blev der knyttet varige bånd 

mellem Trekantområdet og Californien. 

Hank (Henrik) Nors var på besøg i sit gamle 

fædreland, og han ville gerne snakke fjordheste. 

Derfor tog han fat i oversigten over 

bestyrelsesmedlemmer, og den første han 

traf hjemme var Niels Mortensen. Et besøg 

blev arrangeret, og fjordhestesnakken var 

så god, at Niels og naboen Henrik Dahl 

besluttede sig for at kigge på fjordhestene i 

Californien. Det besøg har vi tidligere haft 

en artikel om i ”Fjordhesten”. I 2001 kom 

Hank igen til Danmark, denne gang for at 

deltage i jubilæumsfestlighederne på Vilhelmsborg, 

og denne gang havde han sin 

norskfødte kone Bitten med. Det nærmere 

bekendtskab med de danske fjordheste 

resulterede i, at der i efteråret 2003 blev 

indkøbt tre ungheste: hingsteplagen Kian 

Klattrup og hoppeplagene Halskovs Østa 

og Vikkelsøe’s Ideelle. 

Henrik Dahl blev så begejstret for Californien, 

at han i alt har været der fire gange. På 

et tidspunkt var drømmen at tilbringe vinteren 

i USA og sommeren i Danmark, men 

USA har strenge indrejsebetingelser, så det 

lod sig ikke gøre. Før det kom så vidt havde 

Henrik imidlertid købt fem hingsteplage i 

det californiske af en ældre mand, som ville 

trappe ned. Sælgeren Henry Johnsson fra 

Murrieta havde norske bedsteforældre, så 

hestenes navne var af den slags, man ikke 

brækker tungen på. De fleste har Henrik 

efterhånden solgt igen, men Trond vil han 

beholde, selv om der bliver lidt langt mellem 

besøgene. 

Tilbage til Bitten og Hank, som er blandt 

initiativtagerne til den nystiftede lokale forening 

’Vestlandshest USA’, der med Hank 

som formand har fået arrangeret den første 

’kåring’ i Sydcalifornien, nærmeste bestemt 

i Fallbrook den 1.-2. oktober. Det forlyder 

fra yderst pålidelig kilde, at Niels og Henrik 

har planlagt at overvære arrangementet. Vi 

glæder os til referatet. 

Fordelen ved at se hestene i deres hjemlige 

miljø er, at der også bliver tid til at møde 

’deres mennesker’, det giver en helt anden 

fornemmelse og indtryk af et land. Jeg føler 

mig overbevist om, at der er knyttet varige 

1 

bånd mellem Canada og Danmark under 

dette ’se-det-hele-på-3½-dag-besøg’. 

Den nu 6-årige yndlingshest Trond, der fortsat vil have Henrik som sin ejer. 

Vinter i de californiske højder, men stadig en 15-20 grader. 

Helbrødrene Aksel og Jule på ’fjeldvandring’.

50 års jubilæum i Holland 


Da der i Holland i efterkrigstiden blev behov 

for import af heste til de mindre brug, 

gik man systematisk til værks. Man foretog 

studierejser til Danmark, Norge og Island. 

Man besluttede sig for fjordhesten og i oktober 

1954 rejste en delegation til Danmark 

for via Danhors at købe 45 fjordheste, som 

så hjemme i Holland skulle fordeles på tre 

områder, hvorefter man ville vurdere deres 

egnethed til formålet. Denne vurdering faldt 

positivt ud og allerede året efter blev det besluttet 

at stifte en stambogsførende forening. 

Det er nu 50 år siden, og dette jubilæum 

fejres i Holland den 12.-13. august. 

I 1962 importeredes 416 hopper, og de 

380 blev indskrevet i stambogen. I 1963 

importeredes 602 hopper, hvoraf de 561 

kunne accepteres til stambogen. Hvad bedækningsantallet 

angår, blev der registreret 

314 bedækninger i 1961 og året efter 613. 

Til sammenligning blev der i 2004 bedækket 

???? hopper. Hvad medlemstallet angår, så 

var der i 2004 i alt 2766 medlemmer. 

I Holland har de importerede hingste et 

stambogsnummer, der begynder med bogstavet 

I. De første 24 I-hingste er importeret 

fra Danmark, men i sandhedens interesse 

skal det nævnes, at vi jo havde hentet nogle 

af fædrene eller farfædrene til disse hingste 

i Norge. 

De mange hollandske fjordheste og deres 

mennesker fejrer de 50 år i Hoenderloo 

fredag den 12. og lørdag den 13. august med 

fremvisning af heste og forskellige ride- og 

kørekonkurrencer. Når jeg skriver fremvisning 

af heste, så er det, fordi bedømmelse 

som vi kender det her til lands er der ikke 

tale om. Fredag dyster de forskellige regioner 

i Holland om, hvem der er bedst. Hver 

region kan møde med 12 heste og en chef 

d’equipe. Der konkurreres på to niveauer, 

dels finder man de bedste grupper, når det 

drejer sig om ensartethed og kvalitet, dels 

finder man de bedste grupper, når det drejer 

sig om mønstrernes påklædning, herunder 

ensartethed. Så vidt jeg husker fra et tidligere 

30 års jubilæum i Belgien 


Lige før redaktionsslut lå det belgiske fjordhesteblad 

i postkassen, og i et forårsblad er 

der altid meget hingstestof inkl. en statistik 

over antal hingste, bedækninger og registrerede 

føl. Antallet af anerkendte hingste har 

holdt sig nogenlunde stabilt indtil 2004. I 

1994 var der 28, året efter var der 31 (periodens 

højeste tal), så gik det lidt ned og lidt 

op igen, i 2003 var der igen 31 avlshingste, 

mens tallet sidste år var helt nede på 21. 

I 1994 blev der bedækket 335 hopper. I 

efterfølgende 10-års periode har antallet af 

bedækkede hopper været jævnt faldende. I 

2004 var tallet 167. Tilsvarende er antallet af 

registrerede føl naturligvis også faldet, over 

en 10-årig periode fra 168 til 84. 

Avlshingstene 

I 2005 er der 21 på listen. 11 af disse er 

Rubrikannoncer 

opdrættet i moderlandet, det drejer sig 

om Valdemann, Herman, Årdalsrappen, 

Kollistaen, Bronse, Haugguten, Heia Gutt, 

Hildar, Knutsblakken, Lisjegråen og Susar. 

Nabolandet Holland bidrager med fire 

hingste: Yordy, Eros, Kestor og Lora. Fra 

Tyskland kommer Mogly og Tombo. Også 

to danskopdrættede hingste er på listen: 

Ansgar Skellerød (der er tilbagekøbt fra 

Frankrig) og rødgule Tao, en Gnist-søn, der 

aldrig kom til hingstekåring i Danmark, da 

han blev eksporteret i en ung alder. Der 

er kun to belgisk opdrættede hingste på 

listen, nemlig 6-årige Arne d’Ardenne og 

19-årige Kadolf. 

Aldersmæssigt er der stor spredning. Fire 

hingste er over 20 år og kun en enkelt er 

under 5 år. Alderspræsidenten er 25-årige 

jubilæum, så indgår folkedragter og hollandske 

træsko også i nogle af gruppernes uniformering. 

Lørdag præsenteres bl.a. hingstene. 

Der er meget show og markedsstemning 

over et jubilæum i Holland, masser af glade 

mennesker og et mylder af heste. 

Vi har i bestyrelsen talt om, hvorvidt vi 

skulle arrangere en busrejse til Holland, 

men før vi går i gang med det, vil vi gerne 

kende interessen herfor. Send en mail til 

birgit@fjordhest.dk eller et brev til Norddalen 

9, 5260 Odense S senest den 15. maj, 

hvis du har lyst til at deltage i en fællesrejse. 

Hurtigt herefter vil det blive besluttet, om 

der er basis for at gå videre med planerne, 

eller om deltagelse i jubilæumsfestlighederne 

overlades til det frie initiativ. 

Bronse. Vil du se billeder af hingstene og 

vide mere om deres afstamning, så har vi 

link til den belgiske hjemmeside fra www. 

fjordhest.dk. 

Jubilæum 

’Het Belgisch Fjordenpaardenstamboek’ 

fejrer sit 30 års jubilæum senere i år, nærmere 

bestemt den 25. september i Ciney 

(Walloniens hovedstad). Hvis nogle af vore 

medlemmer planlægger at holde ferie i 

Belgien i slutningen af september, var det 

nok værd at overveje at kigge nærmere på 

jubilæumsarrangementet, der vil fokusere 

på både eksteriørbedømmelse og brugen 

af fjordheste. Der loves flere oplysninger i 

det næste medlemsblad, og det er vel også 

tænkeligt, at der vil komme information på 

den belgiske hjemmeside. 

Mangler du en fjordhest? Eller udstyr til den? Eller vil du sælge noget? 

Prøv med en annonce i Fjordhesten 

Du kan også annoncere i Hestebørsen på www.fjordhest.dk (gratis for medlemmer). Her finder du 

også salgslisten. 

Har du ikke netadgang, kan salgslisten fås ved henvendelse til Birgit Mortensen, se side 4 

Prisen for rubrikannonce er kr. 75,- for højst 20 ord. Såfremt annoncen er på flere ord, er prisen kr. 75, ekstra for de næste 20 ord, 

osv. Annonce og betaling skal være Jørgen Skov i hænde senest ved sidste frist for indlevering af stof. 

Send en check til: Jørgen Skov, Slettingenvej 17, Skallerup Klit, 9800 Hjørring . Tlf. 9896 8457 . Mail: stald.fjordklit@email.dk 

1

Bliv medlem nu 

Alle ejere af en fjordhest burde være 

medlem af Fjordhesten Danmark, den 

landsdækkende forening for avl og sport. 

Medlemsbladet ”Fjordhesten” udkommer 

fem gange om året, og den årlige Hingste- 

Guide med oplysninger med oplysninger 

om samtlige fjordhingste, der på en dansk 

kåringsplads er blevet anerkendte til avl i 

kalenderåret, er også blevet et uundværligt 

redskab for masser af vore medlemmer, når 

de skal planlægge næste års føl. Som medlem 

af Fjordhesten Danmark kan du også 

få en personlig adgangskode til WinHorse, 

vor elektroniske stambog, som indeholder 

oplysninger om tæt ved 20.000 fjordheste, 

de fleste naturligvis danske, men der er 

dog også en del fra moderlandet Norge i 

WinHorse. 

Anden påskedag var bestyrelse og 

dommere samlet til en fælles dag på 

Birken. 

Formålet med dagen var at få finpudset 

bedømmelse af fundament, som også var på 

programmet ved efterårets dommermøde. 

Denne gang havde dommerudvalget valgt at 

afvikle dagen uden hjælp udefra. Vi startede 

med en generel snak om fundamentskarakterer 

og var enige om, at vi inden for 

fjordhestene har fundament af god kvalitet 

i forhold til mange andre racer. Der blev 

Skal du have hingste, hopper eller vallakker 

til bedømmelse på en af vore kåringspladser, 

skal du også være medlem af Fjordhesten 

Danmark. Vi stiller også krav om medlemskab, 

hvis du skal deltage i vort DM for 

fjordheste, i Grand Prix’et eller hvis du skal 

repræsentere Danmark ved stævner og 

udstillinger i udlandet. 

Mange som læser dette er naturligvis allerede 

medlem af Fjordhesten Danmark, 

men kender helt sikkert nogle, som ikke 

er medlem. Fortæl dem om os og at der er 

indmeldelsesblanket på www.fjordhest.dk. 

Vordende medlemmer, der ikke har netadgang, 

kan benytte indmeldelsesblanketten 

her i bladet. 

Birgit 

Dommermøde på Birken anden påskedag 

Hingste-nyt Brunstperioder 

Der er meget lidt nyt, her hvor bedækningssæsonen 

for alvor er ved at komme i gang. 

Baldrian FJH 712 er blevet solgt til Vicky 

Schrøder, Østervang 10, 6630 Rødding. 

Vicky har primært købt ham som ridehest, 

men bedækning af enkelte hopper vil dog 

kunne aftales på telefon 2840 1909, e-mail: 

vickys@jubiimail.dk. 

Frederik Vårby FJH 728 har også skiftet ejer, 

idet han er solgt til Nordjylland. Her står 

han hos Jørgen Jensen, Volstrup Hedevej 

19, 9300 Sæby. Jørgen er Oldenborg-mand, 

men har nu suppleret hestebestanden med 

en fjordhingst, som naturligvis også er til 

rådighed for områdets hoppeejere. Jørgen 

træffes på tlf. 9846 6182 eller 4013 6539. 

Og så til noget helt andet, men stadig noget 

med hingste, hopper og føl. 

ved samme lejlighed repeteret forskellige 

teoretiske ting fra mødet i efteråret. Herefter 

blev alle dommere samt bestyrelse i hold på 

tre sat til at bedømme fundamentet på 6 

heste. Bedømmelserne blev sammenlignet 

og alle skulle beskrive den bedømmelse de 

havde givet. Dernæst blev bedømmelsen 

diskuteret og vi forsøgte at finde frem til det 

endelige facit. 

Efter frokost gentog man proceduren en 

gang til med 6 nye heste. 

per føl 

I generalforsamlingsberetningen sagde Flemming 

Strange-Hansen bl.a.: 

”Imidlertid blev der ifm. hestekongressen for 

første gang offentliggjort materiale visende 

det gennemsnitlige antal anvendte brunstperioder 

per føl. Her lå vores hingste i top, 

eller rettere i bund, idet der benyttedes 2,06 

perioder per føl ved naturlig bedækning 

mod et gennemsnit på 1,68. Kun Shire- og 

Tinkerhingstene (med kun 16 og 10 bedækninger 

– for lidt til statistik) lå dårligere end 

fjordhingstene. Det er klart, at her kommer 

et spørgsmål som hoppernes forberedthed 

(svaberprøver etc.) ind i billede. Det er nok 

ikke et område, hvor fjordhopperne er dem, 

der bliver gjort mest ud af, men det er alligevel 

tankevækkende og noget avlsledelsen 

må tage stilling til. Management er selvfølgelig 

også aktuelt i forbindelse hermed, og 

i bestyrelsen har vi berørt tanken om faglige 

møder for hingsteholderne. 

Men det kan ikke udelukkes, at vi har et 

problem med hingstenes frugtbarhed, et 

forhold som bestyrelsen vil beskæftige sig 

0 

Foto: Helle Sievertsen 

Den dybere mening med denne måde at 

arbejde på, er at skabe grundlag for den 

størst mulige ensartethed i dommernes 

bedømmelse. 

Dagen blev afviklet til alles tilfredshed. Tak 

til dommere, bestyrelsesmedlemmer samt 

ikke mindst Birken og det hold trækkere 

der på udmærket vis præsenterede hestene 

for dommerne. 

På dommerudvalgets vegne 

Mogens Olsen 

med i nær fremtid. I den forbindelse er 

der dog en glædelig nyhed. Som I har set 

i bladet, mente Landbohøjskolen at have 

fundet kromosomfejl hos bl.a. Damask 

Halsnæs. I bestyrelsen har vi prøvet at sammenligne 

hingste fra den linie, der skulle 

have kromosomfejlen med andre hingste, 

og vi har også set på døtrenes frugtbarhed. 

Disse tal stemte ikke overens med teorien, 

at en hest med kromosomfejl vil have en 

fertilitet på halvdelen af en normal hest. Vi 

havde et godt møde med Knud Christensen 

fra Landbohøjskolen i november, hvor dette 

diskuteredes og efterfølgende har han fået 

et institut i Texas, der har bedre metoder, 

til at analysere kromosomerne. Man kom til 

den konklusion, at ingen af hestene havde 

kromosomfejlen. Det er derfor overvejende 

sandsynligt at vi slet ikke har et kromosomfejlsproblem 

i Fjordhesteavlen.” 

Kromosomer og sædkvalitet 

I 2004 blev fem hingste undersøgt mhp. 

kromosomfejl. Det drejer sig om Birk Halsnæs, 

Citat Halsnæs, Citrus Klattrup, Damask

Halsnæs og Mosegårdens Splint. Den første 

besked fra Landbohøjskolen frikendte Birk, 

Citrus og Splint, men ikke Citat og Damask. 

Det er så sket i anden omgang, hvor der i 

Texas er foretaget supplerende undersøgelser 

vedrørende Citat og Damask. Herefter 

må man så gå ud fra, at Pikant Halsnæs, 

faderen til de fire førstnævnte hingste, heller 

ikke har en kromosomfejl, sådan som Landbohøjskolen 

ellers erklærede i slutningen 

Ørjar, ny elitehingst 

af 1993, hvor der i hingstens første bedækningssæson 

blev foretaget blodundersøgelse 

mhp. kromosomfejl. 

På det seneste bestyrelsesmøde blev det 

besluttet at fortsætte arbejdet med at belyse 

årsagerne til at vore hingste topper listen 

over forbrug af brunstperioder per føl. 

Udover management og hopperne sundhedstilstand 

er hingstenes sædkvalitet også 

Ridelejr for Fjordheste fjordhesteryttere har inspireret mig til at 

Både weekend-lejr og uge-lejr. Nogle gange 

kun for voksne og andre gange både for 

børn og voksne. 

Jeg er selv voksen fjordhesterytter og som de 

fleste andre, der rider fjordhest, er jeg ikke 

forvænt med en hel masse fjordhesteryttere 

i de klubber, hvor jeg har redet. 

Så ønsket om at ride sammen med andre 

arrangere ridelejre kun for fjordheste og 

deres ryttere. Vi har allerede holdt et par 

stykker og det er blevet godt modtaget. Vi 

har en skøn natur helt tæt på – og det ville 

næsten være synd ikke at dele den med 

andre. På min hjemmeside kan du følge 

med i, hvornår der er lejr og du kan også 

en af de ting, vi vil interessere os for. Derfor 

har vi nedsat et reproduktionsudvalg, som 

med dyrlæge Susanne Fønsskov i spidsen 

skal arbejde videre med disse ting, således 

at vi forhåbentlig inden for en overskuelig 

fremtid kan få sænket antallet af brunstperioder 

per føl. 

Birgit 

Elitestambogen blev ’udvidet’ ved generalforsamlingen i marts, idet vi fik indføjet en bestemmelse om, at en hingst kan få elitestatus, 

hvis mindst 25% af hingstens registrerede afkom er bedømt på en kåringsplads med et gennemsnit på mindst 7,5 i helhed. Selve 

indekstallet indgår ikke i kvalifikationen, men det gør derimod sikkerheden, som skal være mindst 0,80. 

Ørjar har i LC-databasen 66 stykker afkom, hvoraf de 23 har været til kåring og opnået et gennemsnit på den rigtige side af 7,5. 

Indekstallet er 130 med en sikkerhed på 0,85. Vi gratulerer Ørjar, hans norske opdrætter, hans danske ejer og Lars Hedegaard i 

Åbybro, der har lejet Ørjar i denne sæson. 

Birgit 

kontakte mig, hvis du har lyst til at reservere 

en weekend eller en uge sammen med dine 

egne ridekammerater. 

Prisen for at være med dækker udgifter til 

deltagernes forplejning. 

Vivian Hovmøller 

tlf. 7588 4044/ 2423 4656 

www.engelsholm.com 

Ud at køre 

-ikke med de skøre, men med vores fjordheste. Mange er sikkert i tvivl om kørekortreglerne for kørsel med trailer og det 

er da heller ikke så ligetil at hitte rede i. Nedenstående skema kan måske være en hjælp til at finde ud af, om kørekortet 

rækker, eller man skal ud og forsøge sig med E-kortet, det såkaldte trailerkørekort. 

Lisbeth 

1

Aktivitetskalender 

Maj 2005 

1. Plageskue i Thorsø ................................................................... Fjordhestens Venner Kronjylland 

1. Forårstur (kl. 10) ..................................................................... Sønderjyllands Fjordhesteforening 

5.-7. Hingsteudstilling Nordfjordeid ...........................................................................................Norge 

6.-8. Birkens Kr. Himmelfartsstævne ......................................................................................... Birken 

6-8. Danmarksmesterskaber for ryttere og kuske ...............................................Fjordhesten Danmark 

i praktisk samarbejde med Birken 

7. Plageskue på Allerupgaard ..............................................................................Fynske Fjordheste 

15. Plageskue i Brovst .........................................................................Ann Louise Jørgensen, Brovst 

20.-22. Ride-/kørestævne i Hjallerup .............................................................................Nordfjordhesten 

21. Dyrskue i Fjerritslev 

21. Åben Stald ................................................................ Fjordhesten Danmark og lokale foreninger 

21. Multidag i Kværndrup .....................................................................................Fynske Fjordheste 

21.-22. Dressurweekend i Farendløse ved Ringsted .............................................Sjællands Fjordhesteavl 

22. Historisk dyrskue Hjemstavnsgården, Sdr. Hygum ................... Sønderjyllands Fjordhesteforening 

28.-29. Dyrskue på Gl. Estrup 

Juni 2005 

3.-4. Dyrskue i Aabenraa 

3.-5. Dyrskue i Roskilde 

4. Dyrskue i Hurup 

4. Dyrskue i Nibe 

4.-5. Dyrskue i Lemvig 

10. Aalborg Horseshow på Finstrupgaard 

10.-11. Dyrskue i Horsens 

10.-11. Dyrskue i Varde 

10.-12. Det Fynske Dyrskue i Odense 

11. Dyrskue Mors/Nordthy 

11. Dyrskue i Silkeborg 

15. Flagdag i Den fynske Landsby .........................................................................Fynske Fjordheste 

17.-19. Ridekursus i Holmdrup Huse ..........................................................................Fynske Fjordheste 

18. Aalborg Hesteskue på dyrskuepladsen i Skalborg 

23.-25. Landsskue i Herning 

24.-26. Weekendtur til Rømø ............................................................. Sønderjyllands Fjordhesteforening 

26. Terrænprøve i Grevinge Skov .................................... Fjordhesten Danmark og lokale foreninger 

30. juni til 3. juli Norsk og Nordisk Mesterskab for fjordhesteryttere og kuske på Ekeberg i Oslo, Norge 

Indmeldelse i Fjordhesten Danmark (Foreningen for avl og sport) 

Jeg/vi ønsker 

Må gerne kopieres 

� Personligt medlemskab pr. 01.01.2005 (pris kr. 475,-) � Familiemedlemskab pr. 01.01.2005 (pris kr. 575,-) 

� Juniormedlemskab pr. 01.01.2005 (pris kr. 325,-) Fødselsdato/-år 

� Seniormedlemskab pr. 01.01.2005 (pris kr. 325,-) Fødselsdato/-år 

� Vi ønsker at ændre det tidligere personlige medlemskab for til familiemedl. 

Voksne: 

1: Efternavn, fornavne: _______________________________________________________________________________________ 

2: Efternavn, fornavne: ______________________________________________________________________________________ 

Børn: (skriv fødselsdato/-år) Fødselsdato/-år 

3: Efternavn, fornavne: ______________________________________________________________________________________ 

4: Efternavn, fornavne: _______________________________________________________________________________________ 

5: Efternavn, fornavne _______________________________________________________________________________________ 

Adresse: ____________________________________________________________ Postnr./by: ___________________________________ 

Tlf.: ____________________________________________ E-mail.___________________________________________________________ 

Kontingent: kr. ____________ er 

� vedlagt i check stilet til Fjordhesten Danmark 

� homebanking: Reg.nr. 5960 Kontonr.: 8023244 

Betalingen skal ske samtidigt med, at indmeldelsesblanketten afsendes. Vi udsender ikke giro-kort i forbindelse med indmeldelse. 

Indsendes til: Fjordhesten Danmark v/ Vivian Skøtt, Hamborggårdvej 3, 6622 Bække. 

Der bliver (til de nyindmeldte) sendt en skriftlig bekræftelse på medlemskabet, vedlagt foreningens regelsæt, medlemsblade og nogle klistermærker. 

Gamle medlemmer får en bekræftelse på at medlemskabet er ændret.

Terrænprøve på Sjælland den 26. juni 

Så skal der igen være terrænprøve på Sjælland. 

Terrænprøven, som er en blanding 

af lydighedstest, mentaltest og almindelig 

naturridning, arrangeres af Fjordhesten 

Danmark i samarbejde med de to lokale 

foreninger. Leif Grimbühler, der er nyt bestyrelsesmedlem 

i Fjordhesten Danmark, fik 

overdraget ansvaret for arrangementet. 

I år vender vi tilbage til Grevinge Skov, hvor 

Hanne Støvlbæk endnu engang lægger en 

spændende rute på mindst 4 km gennem 

den sommergrønne skov. Arrangementet 

starter kl. 09.30, hvor deltagere (og publikum) 

gennemgår ruten til fods. 

10 forhindringer 

Der indgår forhindringer i terrænprøven, 

men ikke forhindringer i traditionel forstand. 

Du skal ride tæt forbi fremmedelementer, 

der er en strækning med galop, en parade, 

hvor der skal siddes af/spændes et hul i 

stigbøjleremmen/siddes op/rides videre på 

kommando, skridtes ned ad bakke, springes 

over træstammer (højde ca. 40 cm), rides 

gennem tæt skov, rides op og ned ad en stejl 

bakke, skridtes ned ad skrænt, rides slalom 

mellem træer og endelig skal en grøft uden 

vand passeres. Ved forhindringerne står der 

dommere, som giver point fra 0-10. 

En beskrivelse af terrænprøven kan findes 

på www.fjordhest.dk under sportsnyt. Her 

finder du også en anmeldelsesblanket. Har 

du ikke netadgang, kan du rekvirere en 

anmeldelsesblanket hos Leif. 

Krav til deltagerne 

Det koster 100 kr. at være deltage, og 

fjordhesten du rider på skal være renracet. 

Har din hest stamtavle eller hestepas er der 

Forår er føltid 

Her er en hel fjordhestebørnehave fanget af Vivian Skøtt, Bække. 

Hoppen er Sandra EFJ 8543 

Randi Lintrup på Solina i terrænet. Foto: Annette Lintrup 

ingen problemer. Er din fjordhest papirløs, 

så kan du ansøge om et stævnecertifikat for 

2005, som så gælder i resten af året ved 

de stævner, hvor Fjordhesten Danmark 

er medarrangør. Stævnecertifikatet koster 

100 kr. 

Terræn let skal gennemføres med mindst 

6,0, for at prøven er bestået. Skal den kvalificere 

til medaljekåring er kravet mindst 

7,0. Medlemmer af Fjordhesten Danmark 

får et gratis diplom for bestået terrænprøve. 

Andre kan købe det for 50 kr. 

Der er anmeldelsesfrist den 1. juni og 

anmeldelse med samtidig betaling i check 

(stilet til Fjordhesten Danmark) skal ske til: 

Leif Grimbühler 

Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge 

tlf. 2270 9650 eller 5946 0510. 

Birgit

Afsender: 

Fjordhesten Danmark 

Norddalen 9, Sankt Klemens 

5260 Odense S 

Returneres ved varig adresseændring 

12830 ARC 

B 

Foto: Helle Sievertsen

nr. 177 - Fjordhesten Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?