Besættelsestidens Historie I Danmark i 30. erne 9 ... - Aage Staffe

Når kranen kom, kørte han så smart, at han spildte næsten lige ned i
hovedet på dem, der samlede. Far fortalte:
«Han havde haft et job som havnearbejder, og da de lossede et skib med
Bata sko, smadrede kranføreren nogle kasser, så alle havnearbejdere og deres
familier i lang tid gik i Bata sko».
Senere blev skoene pakket sådan, at alle venstre sko var i en kasse og
alle højre i en anden, dermed var skoeventyret forbi, der skulle smadres
for mange kasser til, at det så tilfældigt ud.
I nogen tid havde vi kredset rundt om disse fyre og havde lært deres
navne.
En dag siger jeg til Kisser: «Prøv at gå ind og samle, du skal ikke se bange
ud, men selvfølgelig være klar til spæne. Hvis de siger noget, siger du bare, at
du samler for Poul, han er her nemlig ikke i dag».
Den virkede, og vi brugte den fidus, når de andre ikke fungerede.
Dækkene på fars cykel var efterhånden slidt op; at tage turen på
gåben ud for at søge arbejde var uoverkommeligt. Turene på sofaen
blev længere og længere. Hver anden dag gik man til kontrol. Man
skulle stille i smedeforbundets arbejdsløshedskasse på Gl. Kongevej.
Jeg spurgte fatter: «Hvorfor skal du stille der» «Det er for, at de kan være
sikker på, at man ikke er i arbejde».
Skibe fra nær og fjern anløb Københavns Havn
hver dag, havnen summede af liv.
Derfor var vor geografiske viden ret stor.
21