RambÃ¸ll: Fyringsgrund at ignorere brud pÃ¥ ... - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

6 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 Interview Tæt på Peter Lundman, dr. techn. fra Luleå Tekniske Universitet Svensk projektchef og dr. techn.: »Tunneler bliver altid dyrere end ventet« Tunnelen gennem Hallandsåsen er et af de projekter, som Peter Lundman selv har været involveret i. Den ender med at koste 100 gange så meget, som den var budgetteret til. Foto: Göran Fælt sagen Kort Ligesom i Danmark udgøres nyere svensk projekthistorie af talrige eksempler på underbudgetterede anlægsprojekter. Faktisk viser alle borede tunneler sig, i dr.techn. Peter Lundmans nye afhandling, at være blevet mellem 50 og 100 pct. dyrere end budgetteret. I Danmark har forskning udført af dr.techn. Bent Flyvbjerg, vist identiske symptomer: Storebæltsforbindelsen svulmede med 55 pct., selve tunnelen med 110 pct., Øresundsforbindelsens landanlæg med 68 pct. Metroen satte rekord med 157 pct. Den blev næsten 8 mia. kr. dyrere end budgetteret. Men det behøver de ikke at blive, fastslår Peter Lundman, der selv har været beskæftiget med skandaleprojekt nr. 1 og nu har skrevet afhandling om budgetoverskridelsernes fysiognomi. Anlæg Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk Når Femerntunnelens budget allerede nu, længe inden anlægsstart, er overskredet med over to milliarder kroner, bekræfter det resultatet i en ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske Universitet. Dr. techn. Peter Lundmans afhandling ’Cost Management for Underground Infrastructure Projects’ slår nemlig fast, at underjordiske anlægsprojekter, uden undtagelse, bliver 50-100 procent dyrere end beregnet. Og at overskridelserne af budgettet næsten altid sker i projekternes tidligste faser, inden de er gået i jorden. I anlægsfasen bliver de derimod sjældent dyrere. At fordyrelsen ikke sker i anlægsfasen er dog en regel med prominente undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen og det gamle metroprojekt. Peter Lundmans tilgang til amokløbne budgetter på store anlægsprojekter er ikke bare forskerens, men også praktikerens. For han arbejder p.t. som teknikchef for store projekter ved Trafikverket og har siden 1992 været beskæftiget med store anlægsprojekter som Götatunneln, Citytunneln og tunnelen gennem Hallands åsen. Du har altså selv haft fingrene dybt nede i flere af de projekter, du undersøger »Jeg begyndte at fundere over det, netop fordi jeg har haft fingrene så langt nede i mange projekter og kunne registrere, at der igen og igen blev lavet fejl i vurderingen af omkostninger, og at projekterne altid blev dyrere end beregnet,« fortæller Peter Lundman. Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen, der var budgetteret til under en milliard kroner, men ender med koste ti gange så meget. Hvordan forklarer du det »Det er faktisk sådan, at det oprindelige budget passede vældig godt med, hvad en normal svensk jernbanetunnel ville koste at anlægge.« Men også svenske ingeniører borer vel i bjerget i forbindelse med forundersøgelser. Hvordan kunne man så tro, at bjergarten var helt normal »Det gælder jo om at forstå, hvad man ser. Når entreprenørerne kommer med deres ‘claims’, og vi så undersøger nærmere, opdager man hyppigt, at informationen fandtes, men at vi havde svært ved at forstå, hvad det i praksis indebar. F.eks. havde vi måske set ler i borekernen, men ikke forstået, at det ville komme til at betyde, at tunnelboremaskinen ville komme til at bevæge sig langsomt igennem bjerget. Det lyder banalt, men det er faktisk tit sådan, det er.« Din afhandling gennemgår over 20 borede tunnelprojekter i Sverige. Men kan du nævne ét eksempel på en boret tunnel i hele verden, som ikke er blevet 50-100 procent dyrere end beregnet »Nej, jeg kan ikke komme i tanker om noget,« siger Peter Lundman efter næsten et minuts tænkepause. Lidt efter tilføjer han dog: »Muligvis en eller anden japansk tunnel, fordi man i Japan har bygget utroligt mange tunneler med præcis samme tværsnit og samme type maskine. Japanerne holder sig til standardiserede løsninger.« Er risikoen for at underbudgettere sænketunneler lige så stor, som den er for at underbudgettere borede tunneler »Ja, fordi en stor del af de uforudsete omkostninger netop ikke har noget at gøre med geologien, men med det faktum, at vi ikke lærer os, hvad tingene rent faktisk koster,« siger Peter Lundman. Risikerer at vælge forkert projekt I Danmark er Femerntunnelens budget netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens forklaring er, at det oprindelige budget kun var et overslag. Politikerne accepterer budgetoverskridelserne, fordi tunnelen skal finansieres af brugerne og ikke skatteyderne. Skal vi bare acceptere, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris »Nej, absolut ikke. Med den forkerte pris risikerer man jo at vælge det forkerte projekt,« fastslår Peter Lundman. »Der er jo kun en vis sum penge til rådighed for infrastrukturprojekter, men der er ønske om at bygge flere. Så en anden bro eller jernbaneforbindelse risikerer at ryge ud til fordel for Femernforbindelsen. Derfor er det meget vigtigt at have de rigtige priskalkulationer fra starten, så det er det samfundsøkonomisk bedste projekt, der bliver bygget,« forklarer han. Peter Lundmans afhandling handler om borede tunneler, men hans vurdering er, at kæmpestore budgetskred er et problem på en række andre områder: »Det afhænger i høj grad af projekternes kompleksitet, siger han. Mens det herhjemme i årevis har været opfattelsen, at forklaringen først og fremmest skal findes i ’taktisk underbudgettering’, så tror Peter Lundman ikke på, at det er et bevidst valg: »Jeg vil påstå, at planlæggerne, selv om det er fagligt dygtige folk, ikke kan bedømme prisen. Frem for bevidst underbudgettering tror jeg mere på en slags kognitiv bias. Så når man mangler viden, har man tendens til at søge og tolke ny information, der understøtter egne synspunkter og undlade information og tolkninger, der modsiger ens synspunkter,« tror Peter Lundman. Hvad kan man gøre ved det »Selv om det lyder kedeligt, tror jeg, den eneste måde er at lave en kundskabsbank. Dels må vi forstå, at ting koster det, de koster – dels at der er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne byder afhængigt af, hvilken situation de befinder sig i, og dermed er der stor spredning i anlægspriser fra sag til sag.« »Desuden må bygherrerådgiveren indse, at gode forundersøgelser betaler sig. Og at en lille ekstra udgift til forundersøgelser resulterer i langt mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,« slår Peter Lundman fast. »Men når man i de tidlige stadier skal bedømme, hvor mange millioner, der skal bruges til forundersøgelser, kan dén beslutning være svær at træffe,« siger han. »Vi skal være bedre til at lære os, dels hvad det faktisk koster, dels hvad vi gør forkert. Det gør vi ved at kigge på ét projekt og overføre den erfaring til det næste projekt,« siger Peter Lundman. Bliver der virkelig ikke overført erfa- ringer om overskredne budgetter fra det ene projekt til det næste »Nej, hidtil har det været vældig dårligt. Netop når budgettet ikke holdt, har man lukket endnu mere af for viden om, hvad der egentlig skete. I stedet må man nok linde mere på låget, så vi ikke hver gang behøver at gøre de samme fejltagelser,« opfordrer Peter Lundman, der selv til sin afhandling havde svært ved at finde fakta, der kunne forklare budgetskreddene. »Det er meget svært at finde dokumentation, muligvis fordi ingen stiller krav om det eller efterspørger det. Desuden er projektorganisationer jo temporære organisationer, og når de lukker dørene efter sig, forbliver dørene lukket, og vældig meget forsvinder.« j Accepterer man, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris, risikerer man at vælge det forkerte projekt, mener Peter Lundman.
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 7 Mød vores kvinde i HongKong Tempoet er højt i Kina, og fra sit kontor i centrum af Hongkong har Amelia Wong udsigt til det stigende behov for bedre transportmuligheder, som den hurtigt voksende økonomi skaber. Amelia Wong er en del af det team, der rådgiver Danske Invest om kinesiske aktier, og hun ser gode investeringsmuligheder i den kinesiske transportsektor. når du investerer gennem Danske Invest, trækker du på lokal viden fra investeringseksperter over hele verden. Amelia Wong er én af dem. Især de kinesiske højhastighedstog har investeringsekspertens interesse. Efter en omfattende research og flere virksomhedsbesøg valgte hun og resten af teamet at investere i en af Kinas førende togfabrikanter. Højhastighedstog er et af Kinas vigtigste udviklingsområder, og politikerne har afsat svimlende beløb til udbygning af det eksisterende jernbanenet. For nylig vedtog den kinesiske regering at anlægge så mange nye kilometer jernbane, at skinnerne i 2015 vil kunne nå jorden rundt tre gange. Kinesiske togfabrikanter nyder selvfølgelig godt af den voksende efterspørgsel på tog og togudstyr i Kina, men Amelia Wong ser også gode eksportmuligheder. Hun besøger selskabet regelmæssigt og forventer, at det på baggrund af sin tekniske knowhow inden længe også vil eksportere teknologi til Vesten. Scan koden og se filmen med Amelia Wong. Du kan også møde flere investeringseksperter på danskeinvest.dk. Knowledge at work
Page 1 and 2: anlæg Ny svensk dr.techn.: Derfor
Page 3 and 4: Til alle os med eget CVR-nummer HTC
Page 5: Ingeniøren · 1. sektion · 17. ju
Page 9 and 10: Ingeniøren · 1. sektion · 17. ju
Page 13 and 14: FORSIKRING AF: · medarbejdere · f
Page 21 and 22: Teknologisk Ingeniøren · 1. sekti
Page 27 and 28: Ingeniøren · Karriere · 17. juni
Page 29 and 30: Vækst giver muligheder Især for e
Page 35 and 36: fyN kH MicroflEx spEcialMaskiNEr Vi

RambÃ¸ll: Fyringsgrund at ignorere brud pÃ¥ ... - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?