2 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 Ingeniøren Spændende nyt fra Teknologirådet Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef rac@ing.dk Det sker ikke hver dag, <strong>at</strong> Teknologirådets inds<strong>at</strong>s skaber overskrifter som ovenstående. Faktisk stadig mere sjældent. Det er ærgerligt. For det <strong>at</strong> rådgive Folketinget om, hvordan ny teknologi kan udvikle og forandre samfundet til det bedre, er en opgave, der jævnligt bør sætte dagsorden – på linje med anbefalinger fra Det Økonomiske Råd eller de vilde tanker hos Bjørn Lomborg. Desværre fremstår rådet som en anakronistisk skygge. Det nyeste er, <strong>at</strong> det har fået ny bestyrelse med direktør for forskning og fødevarer Annette Toft fra Landbrug & Fødevarer som formand. Direktøren vil sikre, <strong>at</strong> rådet ‘... er på forkant med den teknologiske udvikling både n<strong>at</strong>ionalt og intern<strong>at</strong>ionalt, og <strong>at</strong> rådet vurderer og sætter ny teknologi til deb<strong>at</strong> på et fagligt solidt grundlag...’ En uskyldig, men helt ligegyldig programerklæring. Teknologirådet har eksisteret siden 1995. Det afløste Teknologinævnet, som var præget af tidens ukonstruktive, teknologikritiske – læs: reaktionære – tankegang. Det nuværende ‘råd’ blev lettet for den neg<strong>at</strong>ive arv, men skaber i dag kun 20-30 overskrifter i landsdækkende dagblade pr. år. rådet bruger mange af sine kræfter på miljøspørgsmål, for eksempel klim<strong>at</strong>ilpasning. Fint nok, men vi står midt i en buldrende, bragende teknologiudvikling. Hvad der burde være på listen, er skarpe rapporter om f.eks.: Overgangen fra pc’er til små mobile enheder, som åbner et væld af håndholdte muligheder: Overvågning af p<strong>at</strong>ienter, livespil som turist<strong>at</strong>traktion, nye former i arbejdslivet, øget produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet med time til time salg af arbejdskraft. Biotek som snart tilbyder alle personlige DNA-profiler. En total registrering af hele befolkningers genom kan måske skabe en dram<strong>at</strong>isk tilpasning af behandlingsområdet eller helt andre muligheder. Hvad med de nært forestående d<strong>at</strong>abaseopklaringer af kriminalsager Hvor er de visionære, teknologipositive, men kritiske rapporter, som vi lærer noget af Nærliggende ville være bare <strong>at</strong> lukke biksen. Men det ville være en ekstrem falliterklæring. Et af de svage punkter i Teknologirådets konstruktion med bestyrelse og repræsent<strong>at</strong>ion fra snart sagt ethvert hjørne af samfundet, er den oprindelig meget velmente trang til <strong>at</strong> søge konsensus. Når der skal søges enighed med et stort bagland, må anbefalinger og konklusioner nødvendigvis røres grundigt op med fyldstof og runde argumenter. nærliggenDe ville være bare <strong>at</strong> lukke biksen. Men det ville være en ekstrem falliterklæring i en historisk periode, hvor teknologi og teknologiske inds<strong>at</strong>ser sætter scenen på hele resten af kloden. Tvært imoD må målet være, <strong>at</strong> teknologi fylder langt mere i Danmark som inspir<strong>at</strong>ion og motor til ny økonomisk vækst og samfundsmæssig drivkraft. man må erkenDe, <strong>at</strong> det er svært <strong>at</strong> skabe nogen form for ørenlyd i det politiske maskinrum med teknologi, hvis timingen ikke er i orden og hvis konklusionerne er for generelle, abstrakte og tandløse. Derfor kan man – måske – med fordel samtænke Teknologirådet med figurer som Bjørn Lomborg. Det Økonomiske Råd er langt foran på point og noget drastisk må gøres. j ugens s<strong>at</strong>ire: Automobil Bilsnak Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navig<strong>at</strong>ion, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister. >> se flere på ing.dk/s<strong>at</strong>ire Martin Kristensen spørger: »Når man bremser sin bil ned, spilder man kinetisk energi til slitage på bremseklodser, varme m.m. Kunne man omdanne den til elektricitet f.eks. med en gener<strong>at</strong>or med trinløs gearing, monteret direkte på akslen, så modstanden bliver tilsvarende en konventionel bremse Så kunne man oplagre energien i b<strong>at</strong>terier, og udnytte den igen til acceler<strong>at</strong>ion.« Anders Roikjær, teamleader på DTU Roadrunners 2010/11, svarer: »Ideen <strong>at</strong> oplagre bremseenergien i biler og efterfølgende bruge den til fremdrift er noget, der forskes meget i. Generelt er der to principper til <strong>at</strong> oplagre bremseenergi, som allerede bliver brugt. Det ene er som foreslået <strong>at</strong> bruge en gener<strong>at</strong>or til <strong>at</strong> omdanne energien til elektrisk energi på et b<strong>at</strong>teri. Det andet princip er <strong>at</strong> have et svinghjul med en trinløs gearkasse koblet på en af akslerne. SPØRG SCIENTARIET Hvordan genbruges bremseenergi Problemet veD <strong>at</strong> have en gener<strong>at</strong>or som bremse er, <strong>at</strong> den kraft, der er nødvendig for <strong>at</strong> bremse en personbil, er rel<strong>at</strong>ivt stor. Det ville kræve en meget stor gener<strong>at</strong>or, og tilsvarende et b<strong>at</strong>teri, der kan tåle <strong>at</strong> blive opladet med mange tusinde w<strong>at</strong>t for <strong>at</strong> imitere en konventionel bremse. Derfor benytter denne type løsning ofte en mellemvej, med både konventionel bremse og gener<strong>at</strong>or. Desuden benyttes superkondens<strong>at</strong>orer (supercapacitors) i stedet for b<strong>at</strong>terier, da de bedre kan tåle den kraftige opladning og afladning. Dette princip bliver mest brugt i elbiler eller hybridbiler. I normale personbiler med forbrændingsmotorer er et svinghjul mere brugbart. Ideen er her <strong>at</strong> have et svinghjul koblet på akslen, og bruge bremseenergien til <strong>at</strong> accelerere svinghjulet op. Så kan svinghjulet benyttes til <strong>at</strong> accelerere bilen op igen. Dette kendes allerede fra Formel 1 biler, som benytter sig af dette princip. For personbiler er løsningen mest praktisk i bykørsel, hvor man stopper og starter ofte, da svinghjulet ikke kan holde på energien som et b<strong>at</strong>teri. Volvo har udviklet et koncept, de mener kan indføres i almindelige biler inden for de næste par år. Volvos Flywheel KERS (Kinetic Energi Recovery System) består af et kulfiber-svinghjul i vakuum, som kobles på bagakslen via en trinløs gearkasse. Svinghjulet accelereres op til 60.000 omdrejninger pr. minut ved opbremsning. Ved acceler<strong>at</strong>ion vil svinghjulet trække på bagakslen, samtidig med <strong>at</strong> forbrændingsmotoren trækker på forakslen. Volvo skønner, <strong>at</strong> man med dette system kan spare omkring 20 pct. brændstof ved bykørsel, og desuden få en forøgelse på omkring 80 hk ved acceler<strong>at</strong>ion.j >> Forkortet – læs mere og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon +45 33 26 53 00 redaktion@ing.dk / www.ing.dk Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax +45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33 26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03 Kommentarer og læserindlæg: deb<strong>at</strong>@ing.dk Abonnement og adresse ændringer: Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk www.ing.dk/abonnement Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt m<strong>at</strong>eriale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør
Til alle os med eget CVR-nummer HTC Wildfire S • Multi-touch • HTC Sense • 5 MP kamera • Microsoft ® Exchange ActiveSync ® Sms CVR2 til 1919 og vis svaret i TDC Butik, når du køber din nye Wildfire. Så får du et Zagg invisibleSHIELD med i købet. Med TDC Mobil TotalPro 299 20 Ekskl. moms TDC Mobil TotalPro 75 kr. i oprettelse. TDC Mobil TotalPro koster 499 kr. om måneden og kræver, <strong>at</strong> du har et CVR-nummer og vil binde dig et år. Du kan sms’e, mms’e og ringe til danske numre for 0 kr./min. Varer et opkald mere end 3 timer, er prisen 0,65 kr./min. Du kan surfe i hele Danmark op til 1 GB om måneden. Overskrider du grænsen, skruer vi bare ned for hastigheden. Priserne er ekskl. moms og forudsætter betaling via BS. Ellers 39,20 kr./regning via manuel betaling. Zagg invisibleSHIELD har en værdi af 103,20 kr. (alm. sms takst). Tilbuddet gælder t.o.m. 2/7-2011. Vi ses i TDC Butik! 0 kr./min. 0 kr./sms/mms 0 kr./opkaldsafgift 1 GB d<strong>at</strong>a/md. 499 kr./md.