RambÃ¸ll: Fyringsgrund at ignorere brud pÃ¥ ... - LiveBook

anlæg Ny svensk 

dr.techn.: Derfor bliver 

tunnelprojekter altid 

dyrere end ventet. 

SIDE 4 

Klimatilpasning 

Kun fem kommuner har 

planlagt tiltag over for 

klimaændringer. 

Tema side 17-23 

gensekventering 

Avanceret chip gør 

DNA-kortlægning hurtigere 

og billigere. 

Side 10 

24 

Siden 1892 

17. juni 2011 

ing.dk 

Eksperter: IC3 og el skal redde DSB 

Længere liv til IC3 og en hurtig elektrificering 

er hovedpunkterne i en plan fra Ingeniørens 

Visionarium for, hvordan DSB skal klare 

sig, hvis IC4 aldrig kommer i fjerntrafik. 

side 4-5 

Illustration: Lars Refn 

Rambøll: Fyringsgrund at ignorere 

brud på menneskerettighederne 

Ingeniører hos Rambøll må 

ikke igen ignorere krænkelser 

af menneskerettigheder 

og arbejdstagerrettigheder 

– heller ikke, når de sker 

hos samarbejdspartnere. 

ansættelsesvilkår 

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk 

Rambølls 10.000 ansatte vil inden for 

en kort årrække blive personligt ansvarlige, 

hvis de ser eller kender til 

brud på menneskerettigheder eller 

arbejdstagerrettigheder på Rambølls 

projekter uden at reagere. Eksempelvis 

hvis arbejdere ikke får deres aftalte 

løn eller arbejder under tvang. 

Det er ambitionen for koncernchef 

Flemming Bligaard Pedersen, efter 

at Rambøll i februar måtte erkende, 

at virksomhedens ansatte havde 

ignoreret, at to entreprenører på projekter 

i Dubai holdt medarbejdere 

under slavelignende forhold. 

»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne 

Jorden rundt, så der kommer til 

at stå, at firmaet overholder FN’s Global 

Compact-principper, og at man 

som medarbejder skal være opmærksom 

på, at det naturligvis medfører 

påtale og kan være afskedigelsesgrund, 

hvis man ikke overholder 

principperne,« siger han. 

Koncernchefen understreger, at 

det er hans personlige mål – og at det 

vil tage lang tid at nå det. Der skal 

både forhandles med medarbejderrepræsentanter 

og tjekkes lovgivning 

i de lande, hvor Rambøll arbejder. 

Medarbejderne skal også lære at 

håndtere FN-kravet om, at en virksomhed 

også er ansvarlig for andre 

virksomheders overtrædelser, hvis 

man arbejder på samme projekt. 

Målet om at gøre medarbejderne 

personligt ansvarlige skal dog ikke 

ses som ledelsens forsøg på at sige, at 

Rambølls svigt i Dubai udelukkende 

er medarbejdernes skyld. 

»Man må konstatere, at disse medarbejdere 

(der burde have gjort opmærksom 

på krænkelserne, red.) har 

følt, at de har været magtesløse. Man 

føler, at: ja, man kan da godt sige det 

til nogen, men vi kan ikke ændre på 

det. Det vi må gøre som virksomhed, 

er at lægge rapporteringen omkring 

den slags ting i langt mere faste rammer, 

så medarbejderne forstår, at det 

ikke kan accepteres ud fra et firmasynspunkt. 

Og den enkelte medarbejder 

må have en større opbakning til 

at lægge disse ting frem,« siger han. 

Rambølls ansatte skal dog ikke til 

at være detektiver, understreger han: 

»Vi skal ikke til at lege politi. Det 

kan vi ikke, for vi har jo ingen jurisdiktion, 

og det ville være urimeligt 

over for vores medarbejdere. Hvis 

man ikke kan rette op på det, må vi 

have vores organisationer ind over, og 

i sidste ende er det jo staternes opgave 

at sikre, at lovgivningen bliver 

overholdt.« 

Rambølls initiativer er den rigtige 

vej at gå, mener lektor, ph.d. Steen 

Valentin, der forsker i CSR på CBS. 

»Rambøll sælger jo ledelsessystemer 

og har lavet kataloger over CSRtiltag, 

så hvis de ikke var villige til at 

tage deres egen medicin og arbejde 

mere systematisk med det, havde det 

været overraskende,« siger han. 

I fagforeningen IDA betegner formanden 

for Ansatte Ingeniører, Ellen 

Fænøe, Rambølls planer som et 

flot formål, men kræver samtidig, at 

koncernen laver klare retningslinjer 

for de ansatte: 

»Der skal være klare rapporteringskanaler, 

og når medarbejderen har 

sendt sin rapport af sted, skal der være 

andre, der tager over og sikrer, at 

der bliver handlet på det. Der er nødt 

til at være helt klare linjer.« j 

Læs side 24-25 

131 

NYE JOB KARRIERE SIDE 28 

der findes ingen nemme måder at finde de virkelig tunge engineering specialister på 

Vores specialiserede konsulenter kan ikke kun trække på Randstads nationale og internationale netværk. De har også en baggrund 

inden for det felt de rekrutterer til, så de forstår dine behov og kandidaternes kvalifikationer. Kontakt os på tlf. +45 21 33 44 15. 

Randstad Professionals: national & international rekruttering

2 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 

Ingeniøren 

Spændende nyt fra Teknologirådet 

Leder 

af Rolf Ask Clausen 

redaktionschef 

rac@ing.dk 

Det sker ikke hver dag, at Teknologirådets 

indsats skaber overskrifter 

som ovenstående. Faktisk stadig mere 

sjældent. Det er ærgerligt. For det 

at rådgive Folketinget om, hvordan 

ny teknologi kan udvikle og forandre 

samfundet til det bedre, er en opgave, 

der jævnligt bør sætte dagsorden – på 

linje med anbefalinger fra Det Økonomiske 

Råd eller de vilde tanker hos 

Bjørn Lomborg. 

Desværre fremstår rådet som en 

anakronistisk skygge. Det nyeste er, at 

det har fået ny bestyrelse med direktør 

for forskning og fødevarer Annette 

Toft fra Landbrug & Fødevarer som 

formand. Direktøren vil sikre, at rådet 

‘... er på forkant med den teknologiske 

udvikling både nationalt og internationalt, 

og at rådet vurderer og sætter 

ny teknologi til debat på et fagligt solidt 

grundlag...’ En uskyldig, men helt 

ligegyldig programerklæring. 

Teknologirådet har eksisteret siden 

1995. Det afløste Teknologinævnet, 

som var præget af tidens ukonstruktive, 

teknologikritiske – læs: reaktionære 

– tankegang. Det nuværende 

‘råd’ blev lettet for den negative 

arv, men skaber i dag kun 20-30 

overskrifter i landsdækkende dagblade 

pr. år. 

rådet bruger mange af sine kræfter 

på miljøspørgsmål, for eksempel 

klimatilpasning. Fint nok, men 

vi står midt i en buldrende, bragende 

teknologiudvikling. Hvad der burde 

være på listen, er skarpe rapporter 

om f.eks.: 

Overgangen fra pc’er til små mobile 

enheder, som åbner et væld af håndholdte 

muligheder: Overvågning af 

patienter, livespil som turistattraktion, 

nye former i arbejdslivet, øget 

produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet 

med time til time salg 

af arbejdskraft. 

Biotek som snart tilbyder alle personlige 

DNA-profiler. En total registrering 

af hele befolkningers genom 

kan måske skabe en dramatisk tilpasning 

af behandlingsområdet eller 

helt andre muligheder. Hvad med de 

nært forestående databaseopklaringer 

af kriminalsager 

Hvor er de visionære, teknologipositive, 

men kritiske rapporter, som vi 

lærer noget af 

Nærliggende ville 

være bare at lukke 

biksen. Men det ville 

være en ekstrem 

falliterklæring. 

Et af de svage punkter i Teknologirådets 

konstruktion med bestyrelse 

og repræsentation fra snart sagt ethvert 

hjørne af samfundet, er den oprindelig 

meget velmente trang til at 

søge konsensus. Når der skal søges 

enighed med et stort bagland, må anbefalinger 

og konklusioner nødvendigvis 

røres grundigt op med fyldstof 

og runde argumenter. 

nærliggenDe ville være bare at lukke 

biksen. Men det ville være en ekstrem 

falliterklæring i en historisk periode, 

hvor teknologi og teknologiske 

indsatser sætter scenen på hele resten 

af kloden. 

Tvært imoD må målet være, at teknologi 

fylder langt mere i Danmark 

som inspiration og motor til ny økonomisk 

vækst og samfundsmæssig 

drivkraft. 

man må erkenDe, at det er svært at 

skabe nogen form for ørenlyd i det 

politiske maskinrum med teknologi, 

hvis timingen ikke er i orden og hvis 

konklusionerne er for generelle, abstrakte 

og tandløse. Derfor kan man 

– måske – med fordel samtænke Teknologirådet 

med figurer som Bjørn 

Lomborg. Det Økonomiske Råd er 

langt foran på point og noget drastisk 

må gøres. j 

ugens satire: Automobil 

Bilsnak 

Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navigation, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til 

de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister. 

>> se flere på ing.dk/satire 

Martin Kristensen spørger: »Når man 

bremser sin bil ned, spilder man kinetisk 

energi til slitage på bremseklodser, 

varme m.m. Kunne man omdanne den 

til elektricitet f.eks. med en generator 

med trinløs gearing, monteret direkte 

på akslen, så modstanden bliver tilsvarende 

en konventionel bremse Så kunne 

man oplagre energien i batterier, og 

udnytte den igen til acceleration.« 

Anders Roikjær, teamleader på DTU 

Roadrunners 2010/11, svarer: 

»Ideen at oplagre bremseenergien 

i biler og efterfølgende bruge den til 

fremdrift er noget, der forskes meget 

i. Generelt er der to principper til 

at oplagre bremseenergi, som allerede 

bliver brugt. Det ene er som foreslået 

at bruge en generator til at omdanne 

energien til elektrisk energi på 

et batteri. Det andet princip er at have 

et svinghjul med en trinløs gearkasse 

koblet på en af akslerne. 

SPØRG SCIENTARIET 

Hvordan genbruges bremseenergi 

Problemet veD at have en generator 

som bremse er, at den kraft, der er 

nødvendig for at bremse en personbil, 

er relativt stor. Det ville kræve en 

meget stor generator, og tilsvarende 

et batteri, der kan tåle at blive opladet 

med mange tusinde watt for at imitere 

en konventionel bremse. Derfor 

benytter denne type løsning ofte en 

mellemvej, med både konventionel 

bremse og generator. Desuden benyttes 

superkondensatorer (supercapacitors) 

i stedet for batterier, da de bedre 

kan tåle den kraftige opladning og 

afladning. Dette princip bliver mest 

brugt i elbiler eller hybridbiler. 

I normale personbiler med forbrændingsmotorer 

er et svinghjul mere 

brugbart. Ideen er her at have et 

svinghjul koblet på akslen, og bruge 

bremseenergien til at accelerere 

svinghjulet op. Så kan svinghjulet 

benyttes til at accelerere bilen op 

igen. Dette kendes allerede fra Formel 

1 biler, som benytter sig af dette 

princip. For personbiler er løsningen 

mest praktisk i bykørsel, hvor man 

stopper og starter ofte, da svinghjulet 

ikke kan holde på energien som et 

batteri. Volvo har udviklet et koncept, 

de mener kan indføres i almindelige 

biler inden for de næste par år. 

Volvos Flywheel KERS (Kinetic 

Energi Recovery System) består af 

et kulfiber-svinghjul i vakuum, som 

kobles på bagakslen via en trinløs 

gearkasse. Svinghjulet accelereres 

op til 60.000 omdrejninger pr. minut 

ved opbremsning. Ved acceleration 

vil svinghjulet trække på bagakslen, 

samtidig med at forbrændingsmotoren 

trækker på forakslen. Volvo skønner, 

at man med dette system kan 

spare omkring 20 pct. brændstof ved 

bykørsel, og desuden få en forøgelse 

på omkring 80 hk ved acceleration.j 

>> Forkortet – læs mere og 

stil dine egne spørgsmål 

på ing.dk/scientariet/sporg 

 

Telefon +45 33 26 53 00 

redaktion@ing.dk / www.ing.dk 

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark 

Redaktionschefer: Henning Mølsted, 

indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine 

Reitz Bjerregaard, journalister 

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & 

erkendelse, Nanna Skytte, designchef 

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, 

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax 

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef 

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33 

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03 

Kommentarer og læserindlæg: 

debat@ing.dk 

Abonnement og adresse ændringer: 

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk 

www.ing.dk/abonnement 

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. 

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 

Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk 

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter 

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes 

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. 

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes 

til andre formål. Henvendelse til 

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon 

+45 33 26 53 17 

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S 

Skelbækgade 4, 1717 København V 

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af 

Ingeniørforeningen, IDA 

Direktion: Arne R. Steinmark, 

adm. direktør 

Christian Hjorth, 

kommerciel direktør

Til alle os 

med eget 

CVR-nummer 

HTC Wildfire S 

• Multi-touch 

• HTC Sense 

• 5 MP kamera 

• Microsoft ® Exchange 

ActiveSync ® 

Sms CVR2 til 1919 og 

vis svaret i TDC Butik, 

når du køber din nye 

Wildfire. Så får du et 

Zagg invisibleSHIELD 

med i købet. 

Med TDC Mobil TotalPro 

299 20 

Ekskl. moms 

TDC Mobil TotalPro 

75 kr. i oprettelse. TDC Mobil TotalPro koster 499 kr. om måneden og kræver, at du har et CVR-nummer og vil binde dig et år. 

Du kan sms’e, mms’e og ringe til danske numre for 0 kr./min. Varer et opkald mere end 3 timer, er prisen 0,65 kr./min. Du kan 

surfe i hele Danmark op til 1 GB om måneden. Overskrider du grænsen, skruer vi bare ned for hastigheden. Priserne er ekskl. 

moms og forudsætter betaling via BS. Ellers 39,20 kr./regning via manuel betaling. Zagg invisibleSHIELD har en værdi af 

103,20 kr. (alm. sms takst). Tilbuddet gælder t.o.m. 2/7-2011. 

Vi ses i TDC Butik! 

0 

kr./min. 

0 

kr./sms/mms 

0 

kr./opkaldsafgift 

1 

GB data/md. 

499 

kr./md.


FOKUS Ic4 

Nødplanen: Sådan kommer vi videre, 

Med de rigtige, hurtige beslutninger 

kan Danmark på 

trods af IC4-fadæsen i 2021 

have den mest moderne og 

velfungerende fjernbane i 

Europa, mener Ingeniørens 

ekspertpanel Visionariet. 

transport 

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk 

Genoptag elektrificeringen af jernbanen 

hurtigst muligt. Gå straks i 

gang med at forberede indkøbet af 

nye elektriske intercitytogsæt, og gør 

klar til at indsætte den første leverance 

ved årsskiftet 2014/2015. 

Sådan lyder den overordnede anbefaling 

fra tre jernbaneeksperter i 

Ingeniørens Visionarium, som har 

udarbejdet en detaljeret og realistisk 

plan B for de skandaleramte IC4-tog. 

Planen skal være klar til at blive sat 

i værk, hvis de hårdt plagede IC4-tog 

aldrig bliver i stand til at køre driftssikkert 

som sammenkoblede togsæt 

mellem landsdelene og dermed ikke 

kan erstatte IC3-togene i intercitytrafikken. 

En situation, som kan blive til 

virkelighed allerede i august, når en 

gruppe uafhængige tekniske eksperter 

– hyret af transportministeren – 

én gang for alle skal slå fast, hvorvidt 

IC4 nogensinde bliver et brugbart 

tog, og om det nogensinde kommer 

til at fungere i sammenkoblet 

drift, som først togproducenten AnsaldoBreda 

og siden DSB selv har forsøgt 

siden 2007 uden held. 

»Der er ingen lette løsninger, hvis 

IC4-leverancen falder til jorden. IC4 

skulle jo efter planen erstatte de gamle 

togtyper, der er ved at nå ud over 

den forventede levetid. Vejen ud af 

den krise, der måtte opstå, består i at 

kombinere midlertidige materiel 

løsninger på den korte bane med en 

langsigtet infrastruktur-strategi, hvor 

elektrificering og indkøb af nye togsæt 

er stramt koordineret over en periode 

på ca. ti år,« siger professor ved 

DTU Transport Otto Anker Nielsen. 

Sammen med direktøren for Foreningen 

af Rådgivende Ingeniører, 

Henrik Garver, og adjunkt ved DTU 

Transport, Alex Landex står han bag 

følgende fem anbefalinger: 

j Intercitystrækningen mellem København 

og Esbjerg skal være elektrificeret 

ved udgangen af 2014. 

j Massiv indsættelse mellem 2014 

og 2018 af elektriske togsæt af 

‘hyldevare’-typen. 

j Signaludskiftning og elektrificering 

skal gennemføres 

på samme tid, så 

der kan indsættes 

moderne elektriske togsæt mellem 

København og Aalborg i 2021. 

j IC3 levetidsforlænges og udfases 

gradvist mellem 2020 og 2025. 

j IC4 og IC2 (en kort version af IC4) 

kan bruges som enkeltkørende togsæt 

på jyske regionalbaner og som direkte 

lyntogsforbindelse mellem 

større jyske byer og København. 

Hurtig elektrificering 

»Det vigtigste element i planen er det 

langsigtede mål om at foretage en 

hurtig – men også økonomisk forsvarlig 

– elektrificering af hovedbanestrækningen 

over ca. ti år. IC3-togene 

kan godt holde til 2020-2025, 

men på den korte bane 

vil DSB blive 

tvunget til 

at supplere 

dem med lejede diesellokomotiver 

og traditionelle vogne for overhovedet 

at have siddepladser nok til intercitypassagererne,« 

siger Alex Landex. 

Og ifølge FRI-direktør Henrik Garver 

er det vigtigt, at politikerne hurtigst 

muligt sætter gang i forberedelserne 

til indkøbet af elektriske intercitytogsæt 

fra en af de store europæiske 

producenter. For med den elektrificering 

af den sjællandske Sydbane, 

som allerede er vedtaget som en 

del af Femernforbindelsen, 

samt mu- 

ligheden for at have elektrificeret 

hele strækningen mellem København 

og Esbjerg i 2015, vil der allerede 

om relativt få år blive brug for en 

større mængde eldrevne togsæt i regional- 

såvel som intercitytrafikken. 

»Når vi i løbet af ti år både har 

elektrificeret og signaludskiftet 

samtlige store intercitystrækninger 

i Danmark, vil belønningen 

Ingeniørens Visionarium fremlægger i dag denne plan 

for, hvad der kan gøres for at redde situationen for 

den danske jernbane, hvis IC4-togene viser sig at være 

ubrugelige i sammenkoblet drift. 

nødplanen 

år for år 

August 2011: 

Indtil videre er det hypotetisk. 

Men på dette tidspunkt offentliggøres 

en uafhængig konsulentundersøgelse. 

I værste fald konkluderer 

den, at IC4-toget generelt 

ikke kan bringes op til et niveau, 

hvor togtypen kan køre driftssikkert 

i sammenkoblet tilstand, men 

at IC4-togene med yderligere opgradering 

dog vil kunne fungere 

som enkeltkørende togsæt. 

Efteråret 2011: 

Politisk vedtagelse af en langsigtet 

redningsplan for den danske 

jernbane. 

Etablering af organisation i 

Banedanmark, der skal planlægge 

og udføre videre elektrificering 

– i første omgang af strækningen 

Esbjerg-Lunderskov – så hurtigt 

som muligt. 

Det besluttes, at signaludskiftning 

og elektrificering skal foregå 

samtidig på fjernbanen, således 

at hele hovedstrækningen mellem 

København og Aalborg (evt. videre 

til Frederikshavn) er fuldt elektrificeret 

i 2021. 

Det analyseres, hvordan IC3- 

togsættene kan levetidsforlænges 

til fortsat drift på fjernbanen til 

2020-2025, samt i hvor høj grad, 

der skal findes intercity-materiel, 

der kan aflaste IC3-togsættene på 

de store rejsedage. 

Foråret 2012: 

DSB går i gang med planlægningen 

af anskaffelse af mellem 10 og 20 

elektriske intercity-togsæt, der kan 

indsættes på det kommende fuldt 

elektrificerede intercity-netværk 

mellem København og henholdsvis 

Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. 

Efteråret 2012: 

AnsaldoBreda formår at levere 83 

IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt (en 

kort version af IC4) inden for den 

aftalte tidsfrist. Togsættene er dog 

ikke klar til drift, men bliver gradvist 

moderniseret på DSB’s lejede 

værkstedsfaciliteter i Randers. 

Driftssikre togsæt indsættes gradvist 

som enkeltkørende togsæt på 

jyske regionalstrækninger, typisk 

mellem Aarhus og Aalborg/Frederikshavn. 

Men også som direkte 

tog fra større jyske byer – som 

f.eks. Herning – og direkte til København. 

Foråret 2013: 

Arbejdet med at elektrificere Lunderskov-Esbjerg 

går i gang. 

DSB modtager lejede diesellokomotiver 

med tophastighed på 160- 

200 km/h og et antal vogne, der 

skal indsættes som aflastning i intercitytrafikken 

sammen med IC3- 

materiellet. Den sjællandske regionaltrafik 

modtager også et antal 

diesellokomotiver til erstatning 

for de nedslidte ME-lokomotiver. 

Efteråret 2014: 

Elektrificeringen til Esbjerg er gennemført. 

Nyanskaffede elektriske 

intercity-togsæt indsættes til 

Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. 

Mellem 10 og 15 IC3-togsæt frigives 

hermed til intercitytrafikken 

på hovedstrækningen mellem København 

og Aalborg. 

2015: 

Elektrificering af den sjællandske 

regionalstrækning til Holbæk og 

Kalundborg går i gang. Formålet 

er, at hovedparten af de sjællandske 

regionalbaner er elektrificeret 

ved åbningen af København-Ringsted 

i 2018 og Femernforbindelsen 

i 2019. 

Sideløbende planlægger DSB 

indkøbet af de elektriske togsæt, 

der i 2019 skal kunne indsættes på 

de sjællandske regionalbaner og 

videre via Femernforbindelsen til 

Hamborg. 

2018/2019: 

1. etape af den store udskiftning 

af de ældgamle signalanlæg går 

i gang mellem Frederikshavn og 

Langå. Banen elektrificeres på 

samme tid. Ved åbningen af banen 

indsættes eldrevne regional- og 

lokaltog i den nordjyske togtrafik. 

Åbning af den nye elektrificerede 

jernbane mellem København og 

Ringsted. 

Åbning af Femernforbindelsen 

til Tyskland. Nye elektriske togsæt 

leveres for at gøre det muligt 

at køre med timedrift til Hamborg. 

Samtidig indsættes nye, moderne 

elektriske togsæt til hele det sjællandske 

regional-net som afløsning 

for de velkendte lokomotivtrukne 

dobbeltdækkere. Langt størstedelen 

af den sjællandske regionalbane 

er nu elektrificeret. 

2021: 

Signalprojektet og elektrificeringen 

er nu helt afsluttet mellem København 

og Aalborg. Danmarks

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 

5 

Det er et helt centralt element i strategien, at der indsættes 

mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som 

elektrificeringen skrider frem. Alex Landex, DTU Transport 

hvis IC4 bliver skrottet 

til gengæld være stor. Vi kan i 2021 

have den mest moderne og mest velfungerende 

fjernbane i Europa,« siger 

Henrik Garver. j 

Ingeniørens Visionarium 

travleste intercitystrækning kan nu 

tages i brug som fuldt elektrificeret 

jernbane med nye signaler. 

2021/2022: 

Moderne driftsikre elektriske togsæt 

indsættes gradvist i intercitytrafikken 

på hovedstrækningen mel 

lem København og Aalborg samtidig 

med, at IC3-togene udfases. Langt 

størstedelen af den danske fjernbane 

samt alle sjællandske regionalstrækninger 

er nu elektrificeret. 

2022: 

Et antal IC4-togsæt er fortsat i 

drift, hovedsageligt mellem København 

og endnu ikke elektrificerede 

destinationer i Midt- og Vestjylland 

som f.eks. Herning, Struer, Holstebro 

og Thisted. En del af IC4-bestanden 

er over de seneste år gradvist 

blevet solgt på det internationale 

marked. 

Visionariet er en tænketank bestående 

af fagfolk og forskere, der nedsættes 

ad hoc af Ingeniøren for at give et bud 

på løsning af en stor teknologisk udfordring 

i samfundet. 

I Ingeniørens Visionarium om et alternativ 

til IC4 har disse tre eksperter 

deltaget: 

Henrik Garver, direktør for Foreningen 

af Rådgivende Ingeniører. Har som direktør 

for de rådgivende ingeniørers 

brancheorganisation i årevis argumenteret 

for en mere langsigtet planlægning 

af den danske infrastruktur og det 

fornuftige i en hurtig elektrificering af 

jernbanenettet. 

Alex Landex, adjunkt ved DTU Transport. 

Sandsynligvis landets førende uafhængige 

ekspert i jernbaneteknologi og 

jernbaneinfrastruktur. En af hovedaktørerne 

i driften af den blot få år gamle 

jernbaneingeniøruddannelse på DTU. 

Otto Anker Nielsen, professor ved DTU 

Transport. En af Danmarks førende trafikforskere 

og ekspert i infrastrukturplanlægning, 

trafikmodeller og roadpricing. 

IC4-kollaps åbner døren for hurtig elektrificering 

Sådan begrunder eksperterne 

i Ingeniørens Visionarium 

deres anbefalinger. 

transport 

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk 

IC4-skandalen kan om blot to måneder 

have kastet dansk jernbane ud i 

en alvorlig krise, hvor overfyldte tog 

og utilfredse passagerer bliver reglen 

frem for undtagelsen i togtrafikken 

mellem de største byer. 

I august offentliggør en gruppe uvildige 

tekniske eksperter – hyret af transportministeren 

– deres vurdering af, 

hvorvidt IC4-togene nogensinde bliver 

i stand til at overtage funktionen som 

den primære intercity arbejds hest 

efter IC3. 

Selv om politikere såvel som passagerer 

efterhånden er dødtrætte af de 

skandaleombruste italienske togsæt 

og deres mange nedbrud, så vil det 

ikke desto mindre være et alvorligt 

tilbageslag, hvis den samlede IC4- 

ordre – der repræsenterer en kapacitet 

på intet mindre end 17.005 siddepladser 

– ikke kan blive indsat som 

planlagt i intercitytrafikken som fuld 

erstatning for de aldrende IC3-tog. 

»Det helt store problem er manglen 

på hurtige, effektive løsninger i tilfælde 

af, at IC4-togene ikke kan indsættes 

som sammenkoblede togsæt. Det 

er umuligt på den korte bane at foretage 

en anskaffelse af dieseldrevet intercitymateriel 

til erstatning for de mistede 

IC4-sæt. Folketinget, Transportministeriet 

og DSB vil blive tvunget til 

en række langsommelige og midlertidige 

lappeløsninger,« siger Henrik 

Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende 

Ingeniører, FRI. 

Som en del af Ingeniørens Visionarium 

har han sammen med professor 

Otto Anker Nielsen og adjunkt Alex 

Landex fra DTU Transport udarbejdet 

en plan for, hvordan situationen 

for den danske jernbane kan reddes, i 

tilfælde af at IC4 dømmes helt ude. 

Otto Anker Nielsen siger: 

»I en årrække efter en eventuel IC4- 

exit vil der være dårlige forhold for 

passagererne på fjernbanen. Manglen 

på togsæt vil betyde, at folk vil stå 

som sild i en tønde på myldretidsafgangene, 

og manglen på materiel vil 

derudover betyde, at jernbanen ikke 

kan udvikle sig som planlagt.« 

Han peger desuden på, at fraværet 

af IC4-tog vil betyde, at der ikke vil være 

materiel nok til at køre med det ønskede 

antal afgange efter åbningen af 

den nye jernbane mellem København 

og Ringsted og heller ikke efter åbningen 

af Femernforbindelsen. 

De hurtige løsninger 

Men hvilke muligheder har politikerne 

overhovedet for at afhjælpe situationen 

på kort sigt, hvis IC4-togsættene 

bliver dømt ude 

Den gode nyhed er, at IC3-togsættene 

– hvoraf de ældste fylder 30 år i 

2020 – godt vil kunne levetidsforlænges 

til at køre som det primære intercitymateriel 

indtil 2022 og måske endda 

lidt længere. De tre eksperter er enige 

om, at det i de første par år vil være 

nødvendigt at supplere IC3-materiellet, 

hvis det rent praktisk skal være 

muligt at tilbyde en siddeplads til togpassagererne 

mellem landsdelene. 

»Dieseldrevne togsæt med en tophastighed 

på 180 km/h som IC3 er 

praktisk talt umulige at skaffe på det 

internationale marked. På den korte 

bane kan det derfor blive nødvendigt 

for DSB at leje diesellokomotiver – 

både til intercitytrafikken og til den 

sjællandske regionaltrafik – og et antal 

vogne, som kan supplere IC3-togene 

på de travle rejsedage,« siger 

Alex Landex. 

I løbet af et par år vil det dog være 

muligt at koncentrere så godt som hele 

IC3-flåden (96 togsæt) på hovedstrækningen 

mellem København og 

Aalborg. Dette vil kunne ske, hvis politikerne 

gennemfører en hurtig 

elektrificering af strækningen mellem 

Lunderskov og Esbjerg. Herefter 

vil det være muligt at køre med elektriske 

togsæt på hele den del af intercity-nettet, 

som kører mellem København 

og henholdsvis Flensborg, Sønderborg 

og Esbjerg. Dette vil frigive 

ca. 10-15 IC3-togsæt til trafikken på 

hovedstrækningen mellem København 

og Aalborg. 

»På denne måde vil man godt kunne 

klare skærene på hovedstrækningen 

mellem København og Aalborg frem 

mod 2018 uden et større materielindkøb. 

Men det vil som nævnt kræve, 

at der bliver indkøbt elektriske togsæt 

til både Esbjergbanen og København- 

Flensborg samt til strækningen København-Femern, 

der åbner omkring 

2018,« siger Alex Landex. 

På den lange bane 

Men IC3’erne kan ikke holde evigt. 

De skal gradvist udfases fra 2020 og 

fremefter. Derfor ville en af de største 

politiske beslutninger som konsekvens 

af en eventuel IC4-exit være at 

fremskynde den resterende elektrificering 

af hovedbanen mellem København 

og Frederikshavn (hvilket 

vil sige fra Fredericia og nordpå). 

Den store komplicerende faktor i 

denne proces er spørgsmålet om den 

såkaldte immunisering. Hvis f.eks. 

banen mellem Fredericia og Aarhus 

skal elektrificeres her og nu, vil det 

kræve, at signalanlæggene langs 

skinnerne skal immuniseres mod 

‘støj’ fra stærkstrømmen. Problemet 

er bare, at denne immunisering 

kommer til at ske som led i udskiftningen 

af samtlige signaler mellem 

2018 og 2021. Så ved at lade elektrificeringen 

vente på signalprojektet 

slipper man for at skulle bruge over 1 

mia. kr. på at immunisere de nuværende 

og ældgamle signaler, som alligevel 

skal skrottes et par år senere. 

Derfor anbefaler eksperterne at lade 

elektrificeringen af hovedstrækningen 

blive foretaget i samme arbejdsgang 

som signaludskiftningen. 

»På den måde kan man sikre den 

hurtigst mulige elektrificering af 

hovedstrækningen, som dermed vil 

kunne være fuldt elektrificeret senest 

i 2021 sammen med de nye signaler. 

Hvis man i god tid inden har foretaget 

et stort indkøb af elektriske intercitytogsæt, 

vil vi kunne være klar 

med nyt intercitymateriel til afløsning 

af IC3-togsættene dette år. På 

den måde vil IC3-materiellet være i 

intensiv brug helt frem til sidste udløbsdato, 

hvorefter nyt og driftsikkert 

togmateriel vil være klar til at blive 

indsat,« siger Henrik Garver. 

Når banen mellem Lunderskov og 

Esbjerg derimod med fordel kan elektrificeres 

allerede inden signalprojektet, 

skyldes det, at denne strækning 

allerede er immuniseret. Alex 

Landex peger på, at signaludskiftningen 

og elektrificeringen vil foregå i 

etaper. Første etape er Nordjylland, 

hvor man allerede i 2018 vil udskifte 

signaler og elektrificere. 

»Når dette arbejde er afsluttet, vil 

man også i Nordjylland kunne skabe 

et elektrificeret ‘mini-netværk’, hvor 

der vil kunne indsættes elektrisk 

materiel i regional- og lokaltrafikken. 

På denne måde er det et helt 

centralt element i strategien, at der 

indsættes mindre puljer af elektrisk 

materiel, efterhånden som elektrificeringen 

skrider frem,« siger Alex 

Landex. j


Interview 

Tæt på Peter Lundman, dr. techn. 

fra Luleå Tekniske Universitet 

Svensk projektchef og dr. techn.: 

»Tunneler bliver altid dyrere end ventet« 

Tunnelen gennem Hallandsåsen er 

et af de projekter, som Peter Lundman 

selv har været involveret i. Den ender 

med at koste 100 gange så meget, som 

den var budgetteret til. Foto: Göran Fælt 

sagen Kort 

Ligesom i Danmark udgøres nyere 

svensk projekthistorie af talrige eksempler 

på underbudgetterede anlægsprojekter. 

Faktisk viser alle borede tunneler 

sig, i dr.techn. Peter Lundmans 

nye afhandling, at være blevet mellem 

50 og 100 pct. dyrere end budgetteret. 

I Danmark har forskning udført af 

dr.techn. Bent Flyvbjerg, vist identiske 

symptomer: Storebæltsforbindelsen 

svulmede med 55 pct., selve tunnelen 

med 110 pct., Øresundsforbindelsens 

landanlæg med 68 pct. Metroen satte 

rekord med 157 pct. Den blev næsten 8 

mia. kr. dyrere end budgetteret. 

Men det behøver de ikke at 

blive, fastslår Peter Lundman, 

der selv har været beskæftiget 

med skandaleprojekt nr. 1 

og nu har skrevet afhandling 

om budgetoverskridelsernes 

fysiognomi. 

Anlæg 

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk 

Når Femerntunnelens budget allerede 

nu, længe inden anlægsstart, er 

overskredet med over to milliarder 

kroner, bekræfter det resultatet i en 

ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske 

Universitet. 

Dr. techn. Peter Lundmans afhandling 

’Cost Management for Underground 

Infrastructure Projects’ 

slår nemlig fast, at underjordiske anlægsprojekter, 

uden undtagelse, bliver 

50-100 procent dyrere end beregnet. 

Og at overskridelserne af budgettet 

næsten altid sker i projekternes 

tidligste faser, inden de er gået i 

jorden. I anlægsfasen bliver de derimod 

sjældent dyrere. 

At fordyrelsen ikke sker i anlægsfasen 

er dog en regel med prominente 

undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen 

og det gamle metroprojekt. 

Peter Lundmans tilgang til amokløbne 

budgetter på store anlægsprojekter 

er ikke bare forskerens, men også 

praktikerens. For han arbejder p.t. 

som teknikchef for store projekter ved 

Trafikverket og har siden 1992 været 

beskæftiget med store anlægsprojekter 

som Götatunneln, Citytunneln og 

tunnelen gennem Hallands åsen. 

Du har altså selv haft fingrene dybt nede 

i flere af de projekter, du undersøger 

»Jeg begyndte at fundere over det, 

netop fordi jeg har haft fingrene så 

langt nede i mange projekter og kunne 

registrere, at der igen og igen blev 

lavet fejl i vurderingen af omkostninger, 

og at projekterne altid blev dyrere 

end beregnet,« fortæller Peter Lundman. 

Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen, 

der var budgetteret til 

under en milliard kroner, men ender 

med koste ti gange så meget. Hvordan 

forklarer du det 

»Det er faktisk sådan, at det oprindelige 

budget passede vældig godt 

med, hvad en normal svensk jernbanetunnel 

ville koste at anlægge.« 

Men også svenske ingeniører borer vel 

i bjerget i forbindelse med forundersøgelser. 

Hvordan kunne man så tro, at 

bjergarten var helt normal 

»Det gælder jo om at forstå, hvad 

man ser. Når entreprenørerne kommer 

med deres ‘claims’, og vi så undersøger 

nærmere, opdager man 

hyppigt, at informationen fandtes, 

men at vi havde svært ved at forstå, 

hvad det i praksis indebar. F.eks. havde 

vi måske set ler i borekernen, men 

ikke forstået, at det ville komme til at 

betyde, at tunnelboremaskinen ville 

komme til at bevæge sig langsomt 

igennem bjerget. Det lyder banalt, 

men det er faktisk tit sådan, det er.« 

Din afhandling gennemgår over 20 

borede tunnelprojekter i Sverige. Men 

kan du nævne ét eksempel på en boret 

tunnel i hele verden, som ikke er blevet 

50-100 procent dyrere end beregnet 

»Nej, jeg kan ikke komme i tanker 

om noget,« siger Peter Lundman efter 

næsten et minuts tænkepause. 

Lidt efter tilføjer han dog: 

»Muligvis en eller anden japansk 

tunnel, fordi man i Japan har bygget 

utroligt mange tunneler med præcis 

samme tværsnit og samme type maskine. 

Japanerne holder sig til standardiserede 

løsninger.« 

Er risikoen for at underbudgettere 

sænketunneler lige så stor, som den er for 

at underbudgettere borede tunneler 

»Ja, fordi en stor del af de uforudsete 

omkostninger netop ikke har noget 

at gøre med geologien, men med 

det faktum, at vi ikke lærer os, hvad 

tingene rent faktisk koster,« siger 

Peter Lundman. 

Risikerer at vælge forkert projekt 

I Danmark er Femerntunnelens budget 

netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens 

forklaring er, at det oprindelige 

budget kun var et overslag. Politikerne 

accepterer budgetoverskridelserne, 

fordi tunnelen skal finansieres af 

brugerne og ikke skatteyderne. Skal vi 

bare acceptere, at planlæggerne ikke 

kan ramme den rigtige pris 

»Nej, absolut ikke. Med den forkerte 

pris risikerer man jo at vælge det 

forkerte projekt,« fastslår Peter Lundman. 

»Der er jo kun en vis sum penge til 

rådighed for infrastrukturprojekter, 

men der er ønske om at bygge flere. 

Så en anden bro eller jernbaneforbindelse 

risikerer at ryge ud til fordel for 

Femernforbindelsen. Derfor er det 

meget vigtigt at have de rigtige priskalkulationer 

fra starten, så det er det 

samfundsøkonomisk bedste projekt, 

der bliver bygget,« forklarer han. 

Peter Lundmans afhandling handler 

om borede tunneler, men hans 

vurdering er, at kæmpestore budgetskred 

er et problem på en række 

andre områder: 

»Det afhænger i høj grad af projekternes 

kompleksitet, siger han. 

Mens det herhjemme i årevis har 

været opfattelsen, at forklaringen 

først og fremmest skal findes i ’taktisk 

underbudgettering’, så tror Peter 

Lundman ikke på, at det er et bevidst 

valg: 

»Jeg vil påstå, at planlæggerne, selv 

om det er fagligt dygtige folk, ikke 

kan bedømme prisen. Frem for bevidst 

underbudgettering tror jeg mere 

på en slags kognitiv bias. Så når 

man mangler viden, har man tendens 

til at søge og tolke ny information, 

der understøtter egne synspunkter 

og undlade information og 

tolkninger, der modsiger ens synspunkter,« 

tror Peter Lundman. 

Hvad kan man gøre ved det 

»Selv om det lyder kedeligt, tror 

jeg, den eneste måde er at lave en 

kundskabsbank. Dels må vi forstå, at 

ting koster det, de koster – dels at der 

er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne 

byder afhængigt af, hvilken 

situation de befinder sig i, og dermed 

er der stor spredning i anlægspriser 

fra sag til sag.« 

»Desuden må bygherrerådgiveren 

indse, at gode forundersøgelser betaler 

sig. Og at en lille ekstra udgift til 

forundersøgelser resulterer i langt 

mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,« 

slår Peter Lundman fast. 

»Men når man i de tidlige stadier 

skal bedømme, hvor mange millioner, 

der skal bruges til forundersøgelser, 

kan dén beslutning være svær 

at træffe,« siger han. 

»Vi skal være bedre til at lære os, 

dels hvad det faktisk koster, dels hvad 

vi gør forkert. Det gør vi ved at kigge 

på ét projekt og overføre den erfaring 

til det næste projekt,« siger Peter 

Lundman. 

Bliver der virkelig ikke overført erfa- 

ringer om overskredne budgetter fra det 

ene projekt til det næste 

»Nej, hidtil har det været vældig 

dårligt. Netop når budgettet ikke 

holdt, har man lukket endnu mere af 

for viden om, hvad der egentlig skete. 

I stedet må man nok linde mere på låget, 

så vi ikke hver gang behøver at 

gøre de samme fejltagelser,« opfordrer 

Peter Lundman, der selv til sin 

afhandling havde svært ved at finde 

fakta, der kunne forklare budgetskreddene. 

»Det er meget svært at finde dokumentation, 

muligvis fordi ingen stiller 

krav om det eller efterspørger det. 

Desuden er projektorganisationer jo 

temporære organisationer, og når de 

lukker dørene efter sig, forbliver dørene 

lukket, og vældig meget forsvinder.« 

j 

Accepterer man, at planlæggerne ikke 

kan ramme den rigtige pris, risikerer 

man at vælge det forkerte projekt, mener 

Peter Lundman.


7 

Mød vores kvinde i 

HongKong 

Tempoet er højt i Kina, og fra sit kontor 

i centrum af Hongkong har Amelia 

Wong udsigt til det stigende behov for 

bedre transportmuligheder, 

som 

den hurtigt voksende 

økonomi 

skaber. Amelia 

Wong er en del 

af det team, der 

rådgiver Danske 

Invest om kinesiske 

aktier, og hun 

ser gode investeringsmuligheder i den 

kinesiske transportsektor. 

når du investerer gennem 

Danske Invest, trækker 

du på lokal viden fra investeringseksperter 

over 

hele verden. Amelia Wong 

er én af dem. 

Især de kinesiske højhastighedstog 

har investeringsekspertens interesse. 

Efter en omfattende research og flere 

virksomhedsbesøg valgte hun og 

resten af teamet at investere i en af 

Kinas førende togfabrikanter. 

Højhastighedstog 

er et af Kinas vigtigste 

udviklingsområder, 

og politikerne 

har afsat svimlende 

beløb til udbygning 

af det eksisterende 

jernbanenet. For nylig vedtog den kinesiske 

regering at anlægge så mange 

nye kilometer jernbane, at skinnerne 

i 2015 vil kunne nå jorden rundt tre 

gange. 

Kinesiske togfabrikanter nyder selvfølgelig 

godt af den voksende efterspørgsel 

på tog og togudstyr i Kina, 

men Amelia Wong ser også gode 

eksportmuligheder. Hun besøger selskabet 

regelmæssigt og forventer, at 

det på baggrund af sin tekniske knowhow 

inden længe også vil eksportere 

teknologi til Vesten. 

Scan koden og se filmen med 

Amelia Wong. Du kan også møde 

flere investeringseksperter 

på 

danskeinvest.dk. 

Knowledge at work


teknologi 

Gennembrud forude for ny type batteri til elbiler 

Amerikanske forskere har 

opfundet et halvflydende lithium-ion-batteri, 

som kan 

tankes op med energivæske 

på tankstationer. Det giver 

mulighed for at lagre energien, 

hvor den bliver produceret, 

og derpå transportere 

den med tankbiler. 

energi 

Af Kent Krøyer kk@ing.dk 

SPAR RIGTIG MANGE 

PENGE! 

HP Thin Client T5720 

AMD Geode NX 1500 (1 GHz) 

512 MB FLASH 

256 MB RAM 

MS Windows XP embedded 

Brugt med 1 års garanti 

(Ekskl. skærm, mus og tastatur) 

1.499,- 

Søger du andre modeller 

- Så kontakt os! 

LITHIUM-ION-BATTERI OPLADES MED ENERGIVÆSKER 

Det nye batteri gemmer energien i nanokatode- og 

anodepartikler med lithium-ioner, som er opslemmet i 

to væske-elektrolytter af alkyl-karbonat. Elektrolytterne 

holdes adskilt med en membran, som tillader de 

elektriske bærere at passere. 

Strømmen 

udtages fra 

kemisk passive 

elektroder på 

hver side af 

membranen. 

+ Batteri - 

Væskepumper 

To væskepumper forneden i skitsen sørger for, at elektrolyt-væskerne 

1 

cirkuleres, efterhånden som litium-ion partiklerne i dem aflades. Når 

tankens indhold er helt tømt for energi, skal el-bilen køre til en tankstation for at 

skifte elektrolytterne ud. Elektrolytterne kan genbruges, når de igen er opladet. 

En helt ny batteri-type fra laboratorierne 

på MIT (Massachusetts Institute of 

Technology) i USA ligner et gennembrud 

for batterier til elbiler og til energioplagring 

på kraftværker. Elbilernes 

aktuelle svagheder er som bekendt 

den høje pris på lithium-ion-batterier 

og den tid, det tager at oplade dem. 

Begge problemer ser ifølge MIT selv 

ud til at blive løst med instituttets nye 

og helt anderledes koncept. 

Der er tale om et såkaldt flow-batteri. 

Men systemet adskiller sig meget 

fra eksisterende typer af flow-batterier. 

Blandt andet er energitætheden 

5-20 gange så høj. 

»Denne demonstration af et halvflydende 

lithium-ion-batteri er et 

stort gennembrud, som viser, at opslemmede, 

aktive stoffer kan bruges 

til at oplagre energi. Dette fremskridt 

har kæmpemæssig betydning for 

fremtidens energiproduktion og -lagring,« 

siger professor Yury Gogotsi 

fra Drexel Universitys nanoteknologiske 

institut i en pressemeddelelse 

fra MIT. 

Samtidig er teknologien billig at 

skalere op i store størrelser, og det 

giver håb for kraftværker, som ikke 

råder over højtliggende bjergreservoirer 

med vand til energilagring. 

Opladnings-funktionen vil kunne 

adskilles fysisk fra afladningsfunktionen, 

så opladningen af væsken 

kan ske på et kraftværk eller ved en 

vindmøllepark, hvorefter væsken kan 

distribueres med tankbiler og pumpes 

over i elbiler, hvor den aflades under 

kørslen. 

To år til færdig prototype 

De valgte anode- og katode-materialer 

samt elektrolytten er endnu ikke 

optimale. Men Yury Gogotsi siger: 

HP 8440p EliteBook 

Intel Core i7-620M (2.66 GHz) 

4 GB RAM 

160 GB SSD 

DVD-RW LS 

10/100/1000 Ethernet 

Wireless netkort 

Bluetooth 

Webcam 

WWAN 

14" HD+ AG LED (1600 x 900) 

Windows 7 Pro (installeret) 

Ny med 3 års garanti (HP Renew) 

Normal pris kr. 13.600,- 

7.999,- 

Bestil direkte på uniplus.dk 

eller ring 70 20 76 78 

Elmotor 

»Jeg ser ikke noget problem, som ikke 

kan løses – det er hovedsageligt ingeniørmæssige 

opgaver. Men selvfølgelig 

kan det tage år at udvikle fungerende 

systemer, der kan konkurrere 

økonomisk og ydelsesmæssigt med 

nutidens tilgængelige batterier.« 

UNIPLUS 

A 

KLARGØRINGSCENTER 

RING 70 20 76 78 

GRADE 

T E ST E T & G O D K E N DT 

2 Flow-batteriet består af flere elementer, som er 

forbundet i serie. Det vil sige, at hvert batterielement i 

grafikken har en blå elektrolytvæske til venstre og en 

orange til højre. Imellem disse 

er der en membran, som 

elektronerne kan 

Membran 

passere. Og hvert 

element er 

afgrænset 

med en 

elektrisk 

leder, som 

sender elektronerne 

videre til 

næste element 

- og til sidst til 

elmotoren. 

Nanopartikel 

med 

lithiumioner 

UNIPLUS 

A 


GRADE 


Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo 

og brugt IT udstyr i høj kvalitet til 

virksomheder og offentlige institutioner. 

Læs mere på www.uniplus.dk 

Batterielement 

MIT’s forskningsbevilling løber i 

tre år fra 2010, og når perioden er 

slut, skal forskerne være klar med en 

fuldt fungerende prototype i reduceret 

størrelse. Prototypen skal være 

klar til produktmodning til erstatning 

af nutidens elbil-batterier. j 

www.uniplus.dk 

UNIPLUS 

A 


GRADE 


IBM x3650 

Rackserver 2U 

e - e - 

e - 

e - e - Elektrisk 

leder 

e - e - 

e - 

e - 

2 stk. Intel Xeon Dual Core 3.2 GHz 

8 GB RAM 

2 x 73 GB SAS 10K hotswap harddiske 

Onboard ServeRAID (RAID 0,1,) 

2 x 10/100/1000 Ethernet 

2 x hotswap PSU 

Demo / brugt med 1 års garanti 

5.999,- 

Foto: MIT 

Forskerne har 

eksperimenteret med 

forskellige varianter af 

lithium-komponenter. 

Fælles er, at de skal 

opslemmes i en væske 

med alkyl-carbonat. 

Det er en sort, klistret 

væske. 

Uniplus IT A/S ● Christiansmindevej 12 ● 8660 Skanderborg ● 70 20 76 78 

Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.


9 

Et hvilket som helst selv organiserende 

system, givet tid og resourcer nok, vil 

bevæge sig imod intelligent opførsel. 

Blog Findes kunstig intelligens allerede 

Kunstig 

intelligens 

Af Poul-Henning 

Kamp 

Selvstændig 

softwareudvikler, 

blogger på ing.dk 

Spørgsmålet om, hvor computeres 

programmer støder sammen med intelligens, 

er lige så gammelt som selve 

computeren. Alan Turing formulerede 

en test af det i 1950, og den er 

nem at forklare i moderne termer: 

Du udveksler e-mails med en anden 

part, og din opgave går ud på at afgøre, 

om det er et menneske eller noget 

andet, f.eks et computerprogram, du 

kommunikerer med. 

Den har der været lavet meget sjov 

med i tidens løb, og den gennemgående 

trend, hvis der er nogen, er, at 

computere ikke kan bilde os ind, at de 

er mennesker – og at mennesker nogen 

gange heller ikke kan. 

dy og nu skal den efter sigende til at 

studere medicin. Men kunstig intelligens, 

der består af Turing-testen, er 

det stadig ikke. 

For at sige det som det er, er vi efter 

60 års roderi ikke nærmere ved at forstå, 

hvad intelligens i det hele taget er, 

end da vi begyndte, og derfor slet ikke 

i nærheden af at kunne lave en kunstig 

variant deraf på vores computere. 

Der er mange helt fundamentale 

spørgsmål, vi ikke har et troværdigt 

svar på, f.eks: Kan intelligens kun opbygges 

eller eksistere i en meka-/organisme, 

der kan (re)generere sig 

selv og sin egen konfiguration 

MenneskerS indlæringsevne er stort 

set omvendt proportional med vores 

fysiske vækst: Noget af det sværeste 

vi nogen sinde lærer – at tale og at bevæge 

os – lærer vi, mens vores krop 

vokser voldsomst, og det mediane 

menneske har ikke en jordisk chance 

for at lære et nyt sprog til bunds efter 

50-års alderen. 

kunstig intelligens som et normalt 

program til en normal computer. 

forsøg på svar er i bund og grund generalisering 

fra kun ét eksempel. 

organiserende system, hvad enten 

det er et neuralt netværk eller en myretue, 

er i stand til at udvise ‘emergent 

behaviour’ der, givet tid og resourcer 

nok, vil bevæge sig imod intelligent 

opførsel. 

En anden, mindre provokerende, påstand 

er, at vi kun genkender intelligens, 

når den har mål, der er i konflikt 

med vores egne mål. 

En jagthund, der henter fasanen 

som vi ønsker, er velafrettet; gemmer 

den fasanen af vejen hvor den selv 

kan spise den senere, er den derimod 

intelligent. 

Antag for eT øjeblik at disse to påstande 

er rigtige og besvar så følgende 

spørgsmål: 

Er Island, Mærsk, Apple og Vestas 

eksempler på kunstig intelligens j 

I den senere tid har IBM’s ‘Watson’ 

imponeret folket ved at vinde Jeopar- 

Hvis svaret på dette spørgsmål er 

nej, kan vi glemme alt om at skrive 

Der er mange tilsvarende spørgsmål 

og egentlig ikke nogen svar, for alle 

En af de megeT provokerende påstande 

er, at et hvilket som helst selv- 

>> Deltag i debatten på 

ANNONCE


teknologi 

ION TORRENT 

Den nye andengenerations-gensekventeringsmaskine er 

hurtigere og billigere end konkurrenterne. Teknologien 

kortlægger DNA ved hjælp af ion-semikonduktorsekventering, 

der er baseret på detektion af hydrogenioner. 

2 Selve kemikalierne leveres af 

computerstyrede pumper til 

reaktionskammeret, hvor 

DNA-byggestenene en ad gangen 

løber forbi brøndene med 

DNA-stykkerne og reagerer med 

de baser, 

som de 

passer med. 

Reaktionskammer 

Display 

Fotos: Life Technologies 

Kilde: Aalborg Universitet/iontorrent.com 

Ion Torrent 

med åbent 

reaktionskammer 

3 Sekventeringen 

kan aflæses på 

displayet. 

Ion-chip 314: 

Chippene kan fås 

i flere størrelser 

– helt op til 318, 

hvilket svaret til 

11,1 millioner 

brønde og over 

1.000 baser. Dette kan producere mere 

end en gigabyte sekvenser. 

Sensorplade 

Under et låg på maskinen 

indsættes chippen, der er 

kernen i systemet. Og med 

håndtaget lukkes chippen fast 

på sensorpladen. 

Ny metode 

bag lynhurtig analyse 

af tysk dræberbakterie 

En avanceret chip gør DNAkortlægning 

hurtigere, billigere 

og nemmere. 

Genanalyse 

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk 

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk 

For få uger siden fik forskere verden 

over ved hjælp af en ny gensekventeringsmaskine 

lynhurtigt informa tion 

om generne i den bakterie, der den 

seneste tid har hærget Nordtyskland. 

Den bærer navnet Ion Torrent, sælges 

af Life Technologies og blev brugt 

af kinesiske BGI i den aktuelle sag. 

Her afslørede kortlægningen af generne 

blandt andet, at bakterien er 

resistent over for mindst otte antibiotika, 

og at den har hentet gener fra 

flere forskellige bakteriestammer. 

Maskinen kortlægger DNA ved 

hjælp af ion-semikonduktor-sekventering 

– en metode, der er baseret på detektion 

af hydrogenioner, der bliver 

frigivet ved polymerisering af DNA. 

Simpelt fortalt ligger der stumper 

af den DNA, som man ønsker større 

viden om, i millioner af små brønde 

over en chip. Hen over disse brønde 

løber der så DNA-byggestenene (deoxyribonukleotidene 

adenin (A), guanin 

(G), thymin (T) og cytosin (C)) en 

ad gangen. 

Når en af baserne passer til den næste 

position på DNA-stumpen, indsættes 

den af DNA-polymerase og der 

frigives en hydrogenion, og dermed 

ændres pH’en, hvilket registreres af 

en hypersensitiv ionsensor i chippen. 

Dette gentages igen og igen, indtil 

DNA-stumperne er kortlagt. 

1 Foran på maskinen 

sidder rør med de 

fire DNA-byggesten: 

deoxyribonukleotiderne adenin 

(A), guanin (G), thymin (T) og 

cytosin (C). 

Chippen er nøglen 

Kernen er chippen, der aflæser signalerne 

og omsætter dem til meningsfulde 

data. Dermed er der ikke 

brug for krævende og dyr optik eller 

specielle kemikalier til at aflæse reaktionerne, 

som det er tilfældet med andre 

sekventeringsteknologier. 

Dette gør Ion Torrent både mindre, 

billigere og hurtigere. Det kan tage 

helt ned til få timer at få resultater. 

Maskinen er desuden meget kompakt 

og kan stå på et bord og koster omkring 

250.000 kr., hvilket er en tiendedel 

af mange andre gensekventeringsmaskiner. 

Den står derfor også på ønskelisten 

hos danske forskere, hvilket 

var tydeligt i sidste uge ved konferencen 

Copenhagenomics om DNAsekventering, 

hvor den blev vist frem. 

Lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi 

på Aalborg Universitet, Kåre 

Lehmann Nielsen, finder teknologien 

interessant, da den er meget mere 

fleksibel og billigere i drift end andre 

DNA-sekventeringsteknologier. 

»Der findes andre systemer, der 

kan producere væsentligt flere data, 

men de er meget tungere og dyrere at 

arbejde med og kræver typisk, at man 

har brug for rigtig meget data på en 

enkelt prøve. Ofte har man i et 

grundforskningslaboratorium brug 

for hurtigt at kunne analysere relativt 

mange prøver, for at udvælge dem, 

der er relevante at analysere i meget 

stor detalje,« siger han og uddyber: 

»Med denne teknologi kan man 

udtale sig præcist om, hvilke bakterier 

som findes i f.eks. et kronisk sår, 

en spildevandsprøve eller en smule 

jord i løbet af blot en enkelt dag og for 

nogle få tusinde kroner.« j 

Sådan virker chippen 

DNA-byggesten 

dGTP, dCTP, 

dATP og dTTP 

Ion-sensor 

DNA 

Reaktionsbrønd 

Mikroskopisk 

metalkugle 

Ion-sensitivt lag 

Bulk Drain Source 

Beskrivelse af processen i chippen: Kromosomalt DNA fragmenteres til 

små stumper, som påsættes en mikroskopisk metalkugle og kopieres på 

kuglen således, at der på en enkelt kugle sidder ca. tusind kopier af en 

bestemt stump DNA, kaldet en DNA-template. Kuglen med template-DNA 

placeres i en af millioner af reaktionsbrønde på reagenssiden af en 

halvlederchip. En DNA-primer (en lille stump DNA med komplementær 

sekvens til DNA-templaten) og enzymet DNA-polymerase bindes til 

template-DNA. Herefter flyder DNA-byggesten (dGTP, dCTP, dATP og dTTP) i 

pulser enkeltvis hen over chippen. For at DNA-polymerasen kan påsætte en 

byggesten til primeren, kræver det, at basen er komplementær (dATP er 

komplementær til dTTP, og dGTP til dCTP) til template-DNA’et. Herved 

fraspaltes en H+. Denne H+ fører til en lille lokal ændring i pH, som 

omsættes til et elektrisk signal via verdens mindste pH-meter, som sidder i 

bunden af hver eneste brønd på halvlederchippen. Det elektriske signal 

opsamles direkte, og ved at sammenholde de elektriske signaler med 

byggestenpulserne er det muligt at afkode DNA-sekvensen på millioner af 

brønde, og dermed på millioner af DNA-stumper på én gang. 

H + 

Silicium-halvleder 

DNA-primer 

Mikrobrønd 

pH 

Q 

V


11 

Indkaldelse af ansøgninger 

Blog Job i biotek 

For at blive mere oplyste og 

som en del af vores egen jobsøgning 

ønsker vi at hjælpe 

andre i samme situation ved 

at kortlægge de virksomheder, 

der beskæftiger akademikere 

med bioteknologisk baggrund 

eller lignende. 

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 

Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL) 

Små VE-teknologier (ForskVE) 

Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG) 

Effektiv energianvendelse (ELFORSK) 

Bæredygtig energi og miljø (DSF) 

KArriere 

Af Michael Gjevnøe og 

Jon Poulsen 

civilingeniører med speciale i 

bioteknologi 

Opråb fra nyuddannede: 

Efter at have oplevet en rådvildhed 

blandt studerende og 

nyuddannede inden for bioteknologi, 

er vi to civilingeniører, 

der har besluttet at slå os 

sammen og kortlægge jobmulighederne 

for akademikere 

med bioteknologisk baggrund. 

Men vi har brug for din hjælp! 

Under studiet oplevede vi en 

mangel på information om, 

hvor vores uddannelse kunne 

tage os hen ud over til forskermiljøet. 

Samtaler med vores 

medstuderende viste, at 

vi ikke var ene om denne følelse. 

Mange opnår først forholdsvist 

sent i studiet en fornemmelse 

af, om de er specialist 

eller generalist. Derudover 

mangler man en forståelse af, 

hvilke arbejdsopgaver, der er 

ude i erhvervslivet. 

Som studerende mødte vi 

kun rigtigt de store virksomheder 

på den årlige DSE-messe 

(De Studerendes Erhvervskontakt). 

Det er så dem, alle 

søger arbejde hos efter endt 

uddannelse, og de fleste kan 

derfor nikke genkendende til 

oplevelsen af bare at være én 

midt i bunken. 

Vores succeskriterier er at: 

j få bedre overblik over de forskellige 

virksomheder og stillingstyper. 

j få bedre indblik i, hvordan 

de studerende kan blive afklaret 

og målrette studiet tidligere. 

j inspirere til en kreativ jobsøgningsmetode 

og give mulighed 

for at tage kontakt til de 

afdelinger, vi har talt med. 

kortlægningen vil vi lave 

gennem en række virksomhedsinterviews: 

Først og fremmest 

et møde med en relevant 

afdelingsleder, der er med i 

ansættelsesforløbet. Men også 

et besøg i en relevant afdeling 

og tale med yngste medarbejder 

med en lignende uddannelse. 

Det, vi så kan tilbyde 

virksomhederne, er en anderledes 

kontakt til de studerende 

og kommende ansatte: 

jer, kære læsere! 

Kortlægningen vil omfatte 

hvilke stillinger, det er muligt 

for en nyuddannet at bestride, 

og en vægtning af, hvad 

der lægges vægt på ved ansættelsen. 

Vi vil forsøge at danne 

os et overblik over de afdelinger 

og team, man vil blive en 

del af, samt af virksomhedskulturen. 

Vi vil være taknemmelige 

for gode råd og feedback, 

enten i debatten eller på 

mail til gjevnoejob@gmail. 

com. j 

>> Forkortet – læs hele 

indlægget og deltag 

i debatten på ing.dk/k#967d 

Ultralyds 

Niveautransmitter 

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram 

EUDP støtter nye innovative og klimavenlige energiteknologier, 

der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. 

Projektet skal være langt med det forskningsmæssige 

grundlag og fokusere på at udvikle og demonstrere den 

nye teknologi. Det skal have et klart kommercielt sigte og 

bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi. 

EUDP har op til 200 mio. kr. til rådighed i denne runde. 

Indkaldelse og nærmere oplysninger kan findes på 

www.ens.dk/eudp. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf. 

33 92 68 45 eller eudpsekr@ens.dk 

Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL 2012) 

Energinet.dk indkalder ansøgninger om PSO-støtte til 

forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter for 

udnyttelse af miljøvenlige el-produktionsteknologier 

under ForskEL programmet. Rammen er på 130 mio. kr. 

Konsortieansøgninger skal prækvalificeres inden endelig 

ansøgning. Frist for prækvalificering er mandag den 

27. juni 2011 kl. 12.00. 

Nærmere oplysninger kan findes på www.energinet.dk 

under: Forskning/ForskEL-programmet. 

Ansøgningsfrist: 7. september kl. 12.00 

Informationsmøde: 22. juni kl. 9.30 – 16.00 

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med indsendelse af 

ansøgninger kan rettes til Niels Ejnar Helstrup Jensen, tlf. 

76 22 44 07, mail forskel@energinet.dk. Kontaktperson hos 

Energinet.dk er forskningsadministrator Jesper Bergholdt 

Sørensen, tlf. 76 22 45 29, mail forskel@energinet.dk. 

Små VE-teknologier (ForskVE 2012) 

Energinet.dk afventer en politisk aftale om ForskVE- programmets 

fremtid. Der må derfor afventes et særskilt 

udbud senere. 

Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG2012) 

Energinet.dk afventer politisk aftale om finansiering af 

ForskNG programmet for støtte til biogas og bio-SNG 

aktiviteter. Der må derfor afventes et særskilt udbud 

senere. 

Effektiv energianvendelse (ELFORSK 2012) 

Dansk Energi indkalder ansøgninger til PSO-støtte til forskning 

og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse. 

Ansøgningsfristen er fredag den 23. september. 

Der er for 2012 en ramme på 25 mio. kr. Uddybende 

forklaring af indsatsområder, ansøgningsskema, vejledning 

hertil samt regelsæt for ELFORSK programmet, kan 

rekvireres på www.elforsk.dk eller hos forskningskoordinator 

Jørn Borup Jensen, Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 

Frederiksberg C, tlf. 35 30 09 34, mail jbj@danskenergi.dk. 

Senest fredag den 9. september indmeldes interessetilkendegivelse 

i form af projekttitel, indsatsområde samt 

det forventede samlede budget. 

Det Strategiske Forskningsråd – Bæredygtig energi 

og miljø 2011 

Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig 

energi og miljø hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen 

støtter strategisk energiforskning og har haft frist 

for fase 1 ansøgninger i maj. Komiteen inviterer med frist i 

september prækvalificerede fase 1-ansøgere til at indsende 

en endelig ansøgning. 

I opslaget udbydes 234 mio. kr. under temaet ”Energi og 

miljø - Fremtidens energisystemer”. 

Yderligere information findes på www.fi.dk/dsf 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf. 

72 31 83 93 og 7231 83 89 eller enmi@fi.dk 

Informationsmøde 22. juni i Ingeniørhuset i København 

Informationsmødet vil i år sætte fokus på, hvordan 

energiteknologisk forskning og udvikling kan bidrage til 

et samfund uden fossile brændsler og med grøn vækst. 

Programmerne vil blive præsenteret, og du vil høre om 

andres erfaringer med projekter. 

Program og tilmelding: www.danskenergi.dk/Uddannelse/ 

Aktiviteter/8561.aspx. 

Foto: Jasper Carlberg /Dong Energy 

>> 

Læs i næste uge 

på ing.dk: 

Sådan vil 

Dong reparere 

Siri-platformen 

45 56 06 56 

Spørg specialisten - det er det sikreste 

www.sikringer.dk S I K R I N G E R 

T: +45 86 82 81 75 - et selskab


perspektiv 

Hacktivister går efter den 

digitale strube på virksomheder 

Eksperter: Dagens aktivister kaster cyberbrosten 

Antallet af politisk motiverede 

onlineangreb er nærmest 

eksploderet, og hackerne kan 

få held til at trumfe deres 

vilje igennem, vurderer 

eksperter. 

hacktivisme 

Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk 

‘Vi kan ikke lide den amerikanske regering 

særlig meget (...) deres websteder 

er ikke særlig sikre (...)’. 

Sådan lød en del af beskeden fra 

hackergruppen LulzSec (LulzSecurity), 

da gruppen i denne uge tog æren 

for at have hacket det amerikanske 

senats website. Eksemplet er blot et 

ud af en nærmest eksplosivt voksende 

mængde hackerangreb, der den 

senere tid har ramt organisationer og 

virksomheder. 

At intensiteten af hackerangrebene 

er høj, bliver understreget af, at der, 

mens denne artikel bliver skrevet, 

dukker en nyhed op om, at nogen, der 

hævder at være fra hackergruppen 

Anonymous, via Youtube truer den 

amerikanske centralbank, blandt andet 

med en henvisning til bankens 

rolle i den globale finanskrise. 

Og det er ganske sigende for denne 

nye bølge af hackerangreb. Fællesnævneren 

for hackingen lader nemlig 

til at være politiske motiver snarere 

end økonomisk gevinst. Den politisk 

motiverede hacking benævnes 

ofte hacktivisme, en sammentrækning 

af hacking og aktivisme. 

»Hacktivisme er noget, vi generelt 

ser en voldsom stigning inden for. De 

folk, der før i tiden ville overveje at løbe 

på gaden og kaste med en brosten, 

de gør noget andet i stedet for: De går 

på nettet og kaster med en cyberbrosten,« 

siger Ulf Munkedal, direktør i 

it-sikkerhedsvirksomheden Fortconsult. 

Et generationsskifte 

Teknisk chef for antivirusvirksomheden 

Kaspersky Lab i Norden 

Patrick Mylund mener ligefrem, at 

antallet af hacktivistisk motiverede 

angreb er eksploderet. 

»Hacktivisme har været der næsten 

siden internettets start. Men når 

det er eksploderet, tror jeg, det skyldes, 

at der er kommet en samling af 

værktøjer, der gør det utrolig let at 

trænge ind i systemer, hvor det tidligere 

var meget få folk, der havde evnen 

til at trænge ind,« siger han og 

tilføjer: 

»Hvem som helst kan være hacktivist. 

Der er ikke en generel karakteristik 

andet end, at de fleste har computerfærdigheder. 

Det kan være alt fra 

sikkerhedsforskere til folk, der bare 

har haft computer som hobby. Det er 

ikke generelt kriminelle mennesker, 

selvom det kan det selvfølgelig også 

være,« siger han og understreger, at 

han ikke selv er hacktivist. 

Patrick Mylund mener, at der dels 

ligger et generationsskifte til grund 

for den nye bølge af hackerangreb. 

»Det er en generation af nye internetbrugere, 

der er ved at vågne op. De 

er ved at finde ud af, at de har meget 

mere magt, end de egentlig troede, 

og at de ting, de gør, virker,« siger 

han. 

Derudover er strømninger i tiden 

en del af forklaringen på hacktivismens 

opblomstring, hvor blandt andet 

whistleblower-tjenesten Wikileaks 

spiller en rolle, mener Patrick 

Mylund. 

»Der sker mange ting i øjeblikket, 

som gør, at det her bliver mere og mere 

relevant. Wikileaks er en stor 

trend, som handler om gennemsigtighed 

i regeringer og virksomheder. 

Via Wikileaks bliver folk måske ikke 

direkte opfordret til at hacke sig ind i 

firmaer, men i hvert fald til at dele information,« 

siger han. 

Wikileaks og hacktivister er to ord, 

der i løbet af 2010 begyndte at optræde 

sammen, da hackergrupper kastede 

sig over flere finansielle virksomheder, 

blandt andet Mastercard, fordi 

disse ikke længere ville varetage indbetalinger 

til Wikileaks. Mastercard 

og andre blev derfor udsat for et såkaldt 

DDoS-angreb (Distributed Denial 

of Service), som bevirkede, at selskabernes 

hjemmesider blev utilgængelige. 

Netop DDoS-angreb, som kort fortalt 

består i at få en server til at gå ned 

ved at sende en masse data til den fra 

flere forskellige IP-adresser og som 

derfor er en meget synlig form for angreb, 

er blandt hacktivisternes foretrukne 

værktøj, siger Ulf Munkedal. 

Han understreger, at et DDoS-angreb 

på grund af sin natur kan være 

svært for virksomheden selv at beskytte 

sig imod. Og derfor er det vigtigt 

at forhøre sig hos virksomhedens 

internetudbyder om, hvordan denne 

er gearet til at stoppe DDoS-angreb. 

Også defacement – en form for 

hackerangreb, hvor der bliver lavet 

om på indholdet af en hjemmeside 

– er en synlig og populær metode 

blandt hacktivister, forklarer Ulf 

Munkedal. Et eksempel på defacement 

var, da LulzSec i slutningen af 

maj måned i år oprettede en falsk nyhed 

på den amerikanske tv-station 

PBS’ hjemmeside om, at den afdøde 

rapper Tupac ikke var død alligevel. 

Hacktivisterne anvender dog også 

andre metoder end defacement og 

DDoS-angreb for at gøre opmærksom 

på deres sag. 

Sony står for skud 

En af de virksomheder, som de seneste 

måneder har været udsat for angreb 

af forskellig karakter, er den japanske 

Playstation-producent Sony. 

Således har flere af virksomhedens 

afdelinger stået for skud – såsom Sony 

Pictures, Sony Online Entertainment 

og PSN-netværket, hvor Playstation-ejere 

verden over kan spille 

mod hinanden via internettet. Da 

PSN blev hacket, medførte det, at flere 

millioner brugeres private data 

blev lækket. 

Angrebene mod Sony, som tilsyneladende 

ingen ende vil tage, menes at 

udspringe af, at virksomheden blandt 

andet har truet med sagsanlæg mod 

folk for at omgå sikkerheden på spillekonsollen 

Playstation 3, så det er muligt 

at afvikle software på maskinen, 

som Sony ikke har godkendt. 

Den finske sikkerhedsekspert Mikko 

Hypponen fra antivirusvirksom- 

Folk, der hævder at repræsentere 

gruppen Anonymous, har via Youtubevideoer 

truet med at angribe den amerikanske 

centralbank, hvis ikke bankens 

bestyrelsesformand Ben Bernanke træder 

tilbage. 

Hackergruppen Anonymous blev 

verdenskendt for sine aktioner mod 

Scientology i 2008, som foregik under 

navnet Project Chanology. Aktionerne 

begyndte, da Scientology ville have 

en video med skuespilleren Tom Cruise 

fjernet fra Youtube. Det fik Anonymous 

til at beskylde Scientology for internetcensur. 

På den baggrund lancerede 

Anonymous blandt andet ‘denial-ofservice’-angreb 

mod Scientology-hjemmesider. 

Efterfølgende opfordrede personer, 

der hævdede at tale på vegne af 

Anonymous, via Youtube-videoer til 

demonstrationer mod Scientology. Billedet 

viser nogle af demonstranterne 

iført masker inspireret af figuren V fra 

tegneserierne V for Vendetta. 

Kilde: Wikipedia 

George Francis Hotz, også kaldet 

Geohot, er kendt for først at omgå sikkerheden 

i Apples iPhone og sidenhen 

for at finde frem til de digitale nøgler i 

Sonys spillekonsol Playstation 3. Det fik 

Sony til at hive manden i retten, hvorefter 

hackere iværksatte voldsomme angreb 

mod forskellige Sony-foretagender. 

Analytikere har tidligere over for 

Wallstreet Journal anslået, at Sony risikerer 

at miste over fem milliarder kroner 

som direkte følge af bare nogle af 

angrebene. Foto: Wikipedia 

heden F-Secure har i den forbindelse 

tidligere sagt til Ingeniørens it-medie 

Version2, at angrebene har været 

med til at demonstrere, at den japanske 

virksomhed på den ene side gør 

meget for at beskytte egne, intellektuelle 

data, mens Sony på den anden 

side ikke har formået at beskytte 

kundernes data. 

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra 

den danske virksomhed CSIS mener, 

at der nu er gået decideret sport i at 

hacke virksomheder som Sony efter 

de første vellykkede angreb. 

»Jagten er gået ind. Det er trofæer, 

og det er trendy. Det er lidt sejt,« siger 

han. 

Spørgsmålet er dog, om folkene 

bag hacktivisme generelt set opnår 

andet end trendy ‘trofæer’ og så selvfølgelig 

at genere ofrene for hackerangrebene. 

Peter Kruse gætter på, at 

hacktivistiske angreb godt kan påvirke 

den måde, en virksomhed som 

f.eks. Sony handler på. 

»Jeg tror, vi kommer til at se et Sony-budget 

på it-sikkerhed, som er betydeligt 

højere, end vi har set tidligere. 

Og så tror jeg måske også, at vi 

kommer til at se en politisk ændring i 

Sonys måde at agere på,« siger Peter 

Kruse. 

Patrick Mylund fra Kaspersky Lab 

mener dog ikke, at hacking er den 

bedste metode, hvis man vil påvirke 

en virksomhed som Sony til at ændre 

politik. Faktisk ser han det som 

en mulighed, at hackerangrebene 

måske ligefrem kan få Sony til at arbejde 

for mere kontrol og flere restriktioner 

på internettet, så hackergrupperne 

får sværere ved at gennemføre 

lignende angreb i fremtiden. 

Men hos Sony tænker de folk, 

der afgør den slags, sig formentlig 

nok også om en ekstra gang i forhold 

til sådan noget som at retsforfølge 

brugere, der forsøger at omgå sikkerheden 

i en Playstation, mener 

Patrick Mylund. 

»Jeg tror, de vil lave en risikoevaluering 

af, hvad der bedst betaler sig: At 

vinde en retssag mod en person, der 

har gjort noget, eller at blive offer for 

vreden fra hundredvis af anonyme 

mennesker, der forsøger at trænge 

sig ind på netværket. 

Ingeniøren har forgæves forsøgt at 

indhente en kommentar fra Sony 

selv. j

FORSIKRING AF: 

· medarbejdere 

· firmabiler 

· rådgiveransvar 

· inventar 

IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk 

Læs også på ida.dk om alle de faglige 

tilbud til dig som rådgivende ingeniør. 

HOLDER DINE ERHVERVSFORSIKRINGER, HVIS UHELDET ER UDE 

Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor 

har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi’r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt. 

På www.idaerhvervsforsikring.dk kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring. 

Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude. 

Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk 

NÅR GODE RÅD ER BILLIGE


viden & erkendelse 

Statistik måske nervecellernes våben 

Måske er hele den verden, du 

ser, dannet af et mønster af 

statistiske sandsynligheder 

– det mener i hvert fald to 

unge franske forskere. 

hjerneforskning 

Af Jan Skøt redaktion@ing.dk 

Et af de store uopklarede mysterier 

findes lige bag de øjne, som du i dette 

øjeblik læser denne tekst med. Vi ved 

utroligt lidt om, hvordan nervecellerne 

i hjernen kan skabe det billede af 

verden, som du oplever. Vi ved ikke, 

hvordan sammenhængen er mellem 

de mikroskopiske strukturer i cellen 

og det, vi oplever som verden. 

Men den unge franske forsker Sophie 

Denève forsøger sammen med 

sin kollega Martin Boerlin at løfte lidt 

af sløret. De forsker i computational 

neuroscience på École normale supérieure 

i Paris. 

»Vores grundlæggende spørgsmål 

er, hvordan vi er i stand til at opfatte 

for eksempel en bevægelse. Vi tror, at 

hjernen bruger enormt meget sandsynlighedsberegning 

til at forstå bevægelsens 

aktuelle placering,« siger 

Denève. 

I et studie af hjernens arbejdshukommelse 

har hun lavet en model af, 

hvordan nerveceller opfatter og husker. 

Med arbejdshukommelse mener 

hun ikke den mentale notatblok, 

hvor vi husker bestemte datastumper, 

såsom et telefonnummer. Hun 

mener i stedet den hukommelse, 

hvor vi har vores øjeblikkelige billede 

af det rum, som er rundt om os. I modellen 

forsøger de to forskere at beskrive, 

hvordan enkelte nerveceller 

og deres koordinerede kommunikation 

med andre celler kan gengive et 

kompliceret probabilistisk billede af 

verden. 

Celler bygget til kommunikation 

Hjernens nerveceller er nogle ret 

specielle størrelser. Hvis man tager 

dem ud af hjernen og sætter en håndfuld 

sammen i et reagensglas, så vil 

de spontant affyre nerveimpulser. 

En af de ting, jeg rigtig godt 

kan lide ved Denèves model, 

er, at hun forlader de såkaldte 

attractormodeller og 

tager en mere interessant 

statistisk indgang. 

Rune Berg, forsker i nervecellers 

netværk og 

kommunikation, 

Københavns Universitet 

Efter kort tid vil de automatisk begynde 

at koordinere deres impulser. Nervecellerne 

er bygget til at kommunikere 

og koordinere deres impulser 

uanset omstændighederne. 

Man ved også, at impulserne opstår 

ved en proces, man kalder ‘integrate 

and fire’. Nervecellen har en 

masse forbindelser – hundreder til 

tusinder – til andre nerveceller. Impulserne 

fra disse andre celler bliver i 

den enkelte celle bearbejdet – integreret 

– til en beslutning om, hvorvidt 

cellen selv skal affyre en impuls 

eller ej. 

Man har en ret sikker formodning 

om, at det er denne ‘integrate and fire’-proces, 

der er basis for hjernens 

evne til at forstå noget som helst. 

Man føler sig også meget sikker på, 

at det er den koordinerede kommunikation 

hen over store mængder af 

nerveceller, der fører til billeddannelse 

og bevidsthed. Men den præcise 

forbindelse mellem signaler og 

data er ikke velforstået – for at sige 

det mildt. 

En engelsk præst 

For at forstå Sophie Denèves model 

må vi en lille omvej omkring en engelsk 

presbyteriansk præst født i 

1702. Hans navn var Thomas Bayes, 

og ud over at være præst var han en 

genial matematiker. 

Hans vigtigste arbejde handlede 

om statistik. Ikke den almindelige 

frekventielle statistik, men en statistik 

karakteriseret ved at kunne 

håndtere ufuldstændige data. 

Frekventiel statistik kan forstå ens 

situationer, der kan gentages mange 

gange. Hvis vi kaster en terning 

hundredtusinde gange, så ved vi med 

en præcis målenøjagtighed, hvor 

mange gange hvert resultat kommer 

ud. 

Bayes statistik kan give sandsynlighedsberegninger 

på situationer, der 

optræder meget færre gange. Her tager 

man nemlig udgangspunkt i sin 

egen mening om sandsynligheden af 

en begivenhed og lader derefter denne 

mening blive modificeret af nye 

erfaringer. 

Et eksempel kunne være en person, 

der for første gang ser en solnedgang. 

Hvis denne person skulle beregne 

chancen for, at solen stod op 

igen, så kunne personen vælge mellem 

to udfald. Ved absolut fravær af 

viden vil det være logisk at tilskrive 

de to valg samme værdi. 

Det kan repræsenteres ved, at personen 

lægger en sort og en hvid kugle 

i en pose. Næste morgen står solen 

op, og personen kan lægge en hvid 

kugle mere i posen. Efter et år er der 

365 hvide og én sort kugle – altså en 

overvældende sandsynlighed for, at 

solen står op. 

Med sådan en bayesiansk logik behøver 

man ikke at kende systemet 

særligt godt. Man kan starte med at 

gætte ud fra den viden, man har – 

struktureret og logisk selvfølgelig – 

og derefter modificere sit gæt med 

den nye viden, man får. 

Sansning er kaotisk 

Den bayesianske logik er velegnet til 

livets almindelige situationer, som 

netop er karakteriseret ved at være ikke-frekventielle. 

Tværtimod er de 

som regel både kaotiske og i forskellig 

grad påvirket af regler, lige fra 

tyngdeloven til straffeloven. 

Sophie Denève bruger selv en kat 

som et eksempel på, hvordan vi sanser. 

Når katten er på jagt efter en 

mus, så løser den en række komplicerede 

statistiske opgaver. I første omgang 

skal den løse problemet med, at 

sanseinputtet er kaotisk. Det billede, 

som du opfatter, er normalt velordnet 

og klart. 

Sådan ser outputtet fra de lysfølsomme 

celler i øjet formentlig ikke 

ud. Det ligner snarere et billede fra et 

kamera optaget i minimalt lys. Der er 

masser af støj, og man kan kun lige 

ane strukturerne i billedet. 

Det er først, når sansningen er nået 

igennem hjernen, og det vil sige millioner 

af nervecellers mange lag af filtre 

og tolkninger, at billedet bliver til 

det præcise billede af verden, som vi 

normalt oplever. Tolkningen af disse 

sansninger må uvægerligt bygge på 

en statistisk model, der kan organisere 

de kaotiske data til den orden, som 

vi oplever. 

Når musen dukker op 

Når katten leder efter en mus, leder 

den i princippet efter den mindste 

antydning af ‘mus’ i det kaotiske input 

af sansninger. Et lille glimt af 

brunt mellem græsstråene eller en 

puslen, der afviger fra baggrundsstøjen 

på en museagtig måde, er interessant. 

For at gøre denne søgning så effektiv 

som muligt kombinerer katten det 

med en sandsynlighedsmodel for, 

hvor musen kan forventes at optræde. 

Et glimt af brunt i græsset får derfor 

mere opmærksomhed end et 

glimt af brunt oppe i luften. 

Det er sandsynligvis den samme 

type af statistisk forståelse, vi kan opleve 

i vores kommunikation. Hvis du 

for eksempel møder din nabo en 

varm sommermorgen og siger: »Sikke 

et dejligt vejr,« så vil naboen forstå 

det umiddelbart. Hvis du derimod siger: 

»Der sidder en scooter i sømmen 

på din T-shirt,« så skal du formentlig 

gentage sætningen et par gange, før 

naboen kan forstå ordene. 

Et andet berømt eksempel er en video, 

hvor en mand iklædt gorillakostume 

går tværs gennem en gruppe 

mennesker, der spiller basketball. 

Her er vores forventning at se spillere, 

der spiller basketball og ikke en 

mand i gorillakostume. 

Næsten halvdelen af dem, der ser 

videoen, opdager da heller ikke gorillaen 

– de ser den simpelthen ikke. 

DETTE BILLEDE FRA EN KATS SYN kan 

give en idé om, hvordan vores billede 

af omverdenen bliver til – hvordan 

katten ser. Den øverste række viser 

det, som katten så. Den nederste 

række er et billede målt på 177 celler 

fra kattens thalamus, som er et sted 

midtvejs i billeddannelsesprocessen. Vi 

ved ikke, om det er en korrekt 

gengivelse af kattens perception på det 

sted, men billedet stemmer faktisk 

meget godt overens med Sophie 

Denèves beskrivelse af perceptionens 

usikkerheder. 

Kilde: Dr. Yang Dan, professor i neurobiologi, 

UC Berkeley. 

Den franske forsker Sophie Denève bruger en kat som eksempel på, hvordan vores syn sanser omverdenen. Når katten 

leder efter en mus i græsset, leder den efter den mindste antydning af noget museagtigt i mængden af indtryk. For at søge 

så effektivt som muligt, kombinerer katten det med en model for, hvor der er størst sandsynlighed for, at musen vil dukke 

op. Et glimt af noget brunt i græsset får derfor større opmærksomhed fra nervecellerne end noget brunt oppe i luften. 

Forskerne bag den video fandt ud af, 

at evnen til at se gorillaen har en hel 

del at gøre med vores arbejdshukommelse. 

Den arbejdshukommelse, 

som Sophie Denèves model også 

handler om. 

En mere kompliceret model 

De fleste forsøg på at forstå hjernecellernes 

kommunikation går ud på at 

måle en gruppe cellers aktivitet – deres 

impulser – på lidt samme måde, 

som man måler morsesignaler. 

Men Sophie Denève tror, at hjernen 

må bruge en meget mere kompliceret 

metode til at forstå verden. 

Især tror hun, at nervecellerne er 

nødt til at håndtere et sandsynlighedsbillede 

af verden. Det vil sige, at 

hver eneste oplysning, som nervecellerne 

kommunikerer til hinanden, 

skal følges af et billede af denne oplysnings 

sandsynlighed. 

Det vil sige, at en brun klat i græsset 

ikke bare er en brun klat i græsset. 

Den er også fulgt af et sandsynlighedsbillede 

af, hvor sikkert det er, 

at det brune er udtryk for tilstedeværelsen 

af en mus. 

Det er noget af det, som interesse-


15 

meta science 

mod en usikker verden 

Af Vincent F. Hendricks 

Dr. phil., ph.d., professor 

i formel filosofi, KU 

redaktion@ing.dk 

SÅDAN SIGNALERER NEURONERNE DERES 

PROBABILISTISKE OPLEVELSE AF VERDEN 

I diagrammet herunder får neuronerne 

et ensartet input, og neuronernes 

stærke respons er et tegn på, at dette 

input stemmer overens med deres 

interne hypotese om verden – de er 

altså ’sikre’ på deres tolkning. 

Herunder ses en situation, hvor 

neuronerne kun modtager meningsløs 

støj. Her er der kun spredt respons. 

Det er et tegn på, at de ikke kan få 

deres interne hypotese til 

at stemme med signalerne fra 

omverdenen. 

Wind i Einstein 

»Jeg tilslutter mig demokratiet, selvom jeg er bekendt 

med svaghederne ved den demokratiske styreform. Social 

lighed og økonomisk beskyttelse af den enkelte har 

for mig altid stået som vigtige samfundsmæssige mål for 

staten. Selvom jeg er enspænder i mit daglige virke, så 

har min bevidsthed om at tilhøre et usynligt fællesskab af 

dem, der stræber efter sandhed, skønhed og retfærdighed 

afholdt mig fra at føle mig isoleret.« 

Forsøg 

Forsøg 

Mindst én minister og én fremtrædende politiker forsøger 

i disse dage at udelukke en videnskabskvinde fra Einsteins 

usynlige fællesskab med henvisning til, at hun ikke 

længere udtaler sig som ‘ekspert’, men løber med en 

halv vind ifølge Søren Pind, og burde melde sig ind i et 

politisk parti ifølge Pia Kjærsgaard. Det ansporer det generelle 

spørgsmål, om lærde folk og eksperter, herunder 

professor Marlene Wind fra KU, har hjemmel og lov til at 

udtale sig om politik i samme åndedrag som hun konsulteres 

på sin viden og agerer videnformidler. 

0 1.000 Tid 2.000 0 1.000 Tid 2.000 

Kilde: Denève, S., Bayesian Spiking Neurons I: Inference, Neural Computation, 20, 91-117 (2008). 

rer Rune W. Berg meget ved Sohie 

Denèves model. Rune Berg forsker 

selv i nervecellers netværk og deres 

kommunikation på Københavns 

Universitets sundhedsvidenskabelige 

fakultet. Men han kigger på dem 

fra en meget praktisk side ved direkte 

undersøgelser på nervecellerne: 

»En af de ting, jeg rigtig godt kan lide 

ved Denèves model, er, at hun forlader 

de såkaldte attractormodeller 

og tager en mere interessant statistisk 

indgang,« kommenterer han. 

Attractormodellerne siger grundlæggende 

om hjernens forståelse, at 

den hele tiden arbejder frem mod en 

endelig kategorisering. Hvis vi ser en 

frugt, så analyserer hjernen, til den 

har forstået, at der er tale om en banan 

og ikke en pære. 

Den slags modeller fungerer muligvis 

fint med bananer og pærer, 

men i andre situationer – for eksempel 

mus i græs – er det svært at se, 

hvordan hjernen kan arbejde med 

sikre kategorier. 

En model af virkeligheden 

Det er klart, at hvis nervecellerne 

kommunikerer sandsynlighed, som 

Denève tror, så bliver deres kommunikation 

meget mere kompleks. 

Derfor har hun forsøgt at lave en 

model, der viser, hvordan nervecellerne 

kan håndtere denne kompleksitet. 

Hun tror, at vi frem for at betragte 

kommunikationen mellem en gruppe 

nerveceller som en serie morselignende 

signaler, skal se den som et 

billede af den type, hvor man trykker 

en hel masse nåle ned for at danne et 

aftryk af en hånd eller et ansigt. 

Dette aftryk bliver til nervecellernes 

eller arbejdshukommelsens aktuelle 

billede af verden. 

Denève tror, at nervecellerne sparer 

en masse arbejde – og kommunikation 

– ved ikke hele tiden at danne et nyt 

billede af omverdenen. I stedet opdaterer 

de kun deres billede af omverdenen 

med de forandringer, der foregår. 

Det er langt mere økonomisk, og 

modellen passer også godt med den 

subjektive oplevelse, som vi alle har, 

når vi kommer i en ny situation. Hvis 

vi bliver ført ind i et rum med lukkede 

øjne, så går der omkring et halvt sekund, 

før vi har fået orden på det billede, 

som vi ser, når vi åbner øjnene. 

Hvis vi derimod skal reagere på en 

ændring i en verden, vi allerede har 

set, så kan det gøres på omkring en 

tiendedel sekund. 

»Vi kan ikke vide om vores model 

er rigtig,« forklarer Denève. 

»I modellen er vi gået ud fra, at alle 

forbindelser mellem cellerne er velordnede. 

Men hjernen er meget mere 

rodet end det, så vores model er 

langt fra at være bevist.« 

De to franske forskeres model er et 

forsøg på at nytænke, hvordan nervecellernes 

kommunikation kan fungere, 

og dermed inspirere til nye typer 

af forsøg. 

Det er en vurdering, som Rune 

Berg er helt enig i: 

»Det er et flot og interessant stykke 

arbejde, de har lavet her. Jeg ville meget 

gerne se dem komme med nogle 

forudsigelser, som kan afprøves på 

rigtige nerveceller,« siger han. 

Der er altså stadig et stykke vej, til 

vi forstår, hvad der sker, når du læser 

denne tekst. Men måske kan vi blive 

ved med at lægge hvide sten i en pose, 

så den bayesianske logik i vores 

hjerne efterhånden danner et stadig 

bedre tilnærmet billede af vores 

hjerne. j 

Grafik: LGJ 

Videnskab består af dataindsamling, af databehandling, 

men ligeledes af datavurdering. Og hvis disse tre 

foranlediger en i øvrigt videnskabskyndig til at kalde en 

konklusion, beslutning eller handling stupid, så bliver 

den ikke mere eller mindre stupid af at have politisk indhold 

eller konsekvenser – ‘stupid is as stupid does’ direkte 

fra Forrest Gump. Marlene Wind har hjemmel til at udtale 

sig. 

Pia Kjærsgaard udtaler i Deadline 14. juni, at en ‘skatteyderbetalt’ 

stilling som professor ved KU, som den Wind 

bestrider, afskærer hende fra 

at bruge ord som ‘valgflæsk’, 

‘svinehund’ eller for den sags 

Jeg vover et øje 

og kalder Pia 

Kjærsgaards ræsonnement 

for 

stupidt, men gør 

jeg det i min egenskab 

af professor 

i formel filosofi 

på KU – og hermed 

‘ekspert’, eller 

gør jeg det 

som ‘politiker’ 

skyld ‘stupid’ i beskrivelsen af 

beslutningen om genindførelsen 

af grænsekontrol. Ræsonnementet 

lyder: Siden staten 

betaler professorens løn, så er 

der begrænsninger på, hvad 

en sådan professor kan sige 

qua professor og offentligt ansat. 

Omvendt, hvis professorer 

udtaler sig som ‘kommentatorer’ 

eller ‘politikere’, så kan de 

sige, hvad de vil, men så er de 

ikke længere eksperter ifølge 

Kjærsgaard ... selvom de selvfølgelig 

stadig er professorer 

[sic!] ..., »men man kan undre 

sig over, at Københavns Universitet 

kan have tillid til sådan en person,« som Kjærsgaard 

siger 13. juni. 

Værre end Wind er for denne betragtning Einstein, der 

udtalte sig om demokratiets grundvilkår, selvom han var 

teoretisk fysiker og således ikke engang var ‘ekspert’ på 

området. Det er imidlertid svært at bedømme, om Einstein 

udtalte sig som ‘ekspert’ eller ‘politiker’, eller lidt af 

hvert – på samme måde som politikere har for vane at udtale 

sig om lidt af hvert – til tider som ‘ekspert’ i politik, til 

tider som en art ‘politiker’ politiker. Hvad sidstnævnte er, 

står hen i det uvisse, men det lyder ikke rart. 

Der er forskel på embeder; professionelle politikere må 

sige, hvad der passer dem bedst, professionelle professorer 

må ikke, selvom begge er betalt af skatteborgeren. Et 

reductio ad absurdum-ræsonnement og det er stupidt ... 

også politisk – og det har jeg vel lov til at sige 

Jeg vover afslutningsvist et øje og kalder Pia Kjærsgaards 

ræsonnement for stupidt, men gør jeg det i min egenskab 

af professor i formel filosofi på KU – og hermed ‘ekspert’, 

eller gør jeg det som ‘politiker’ Det er det væsentlige 

spørgsmål, pyt med det om demokratiets grundvilkår. 

j

Hvem skal designe jeres 

næste projekt 

Find din næste it-arkitekt og –designer på 

version2.dk – vi har specialisterne! 

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E


teMA: |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 

17 

klimatilpasning 

Kun fem 

kommuner 

har en plan 

for klimatilpasning 

31 kommuner har meldt tilbage 

til Energistyrelsen, at 

de har en plan med tiltag 

over for klimaændringer. 

Men kun fem af de 31 har en 

fuldt implementeret plan, 

hvor der er penge og politisk 

vilje bag de gode intentioner. 

handlingsplan 

Af Torben Svane Christensen 


Kun fem af landets 98 kommuner 

har udarbejdet en færdig klimatilpasningsplan 

eller -strategi baseret på en 

kortlægning af de særlige problemstillinger 

i deres område. En plan 

med en tydelig fordeling af ansvarsposter, 

økonomi og en tidsramme for 

de nødvendige tiltag, fordelt i klare 

indsatsområder. 

»Det definerer Energistyrelsen selv 

som en færdig klimaplan, og det har 

vi kun kunnet finde frem til, at der er 

fem kommuner i landet, der har. På 

trods af, at der er 31 kommuner, som 

har meddelt Energistyrelsen, at de 

har en plan eller strategi,« siger Jørn 

Jespersen, der er direktør i brancheorganisationen 

Dansk Miljøteknologi. 

Varde 

Esbjerg 

Herning 

Viborg 

SÅ LANGT 

ER KOMMUNERNE 

MED KLIMATILPASNINGSPLANERNE 

Århus 

Energistyrelsen spurgte i efteråret alle landets kommuner, om de har en klimatilpasningsplan. 

Af de 73, der meldte tilbage, svarede 31 kommuner ja. Ny opgørelse pr. juni fra Dansk 

Miljøteknologi gør status på, hvor langt kommunerne er med deres konkrete planer. 

Kun to kommuner har rykket sig 

I sin undersøgelse har Dansk Miljøteknologi 

inddelt de 31 ja-kommuner 

i fire kategorier, i forhold til hvor 

langt de er nået: færdig plan, i implementeringsfasen, 

i undersøgelsesfasen 

og ingen plan. 

»Vi havde håbet, at der var en opdatering 

på Energistyrelsens side, men 

det er der ikke, så vi har været inde på 

de 31 kommuners hjemmesider og 

søge, og nogle af kommunerne er 

måske langt, men det er bare ikke offentliggjort 

endnu,« siger Jørn Jespersen. 

Dansk Miljøteknologi lavede en lignende 

undersøgelse sidste efterår, 

hvor organisationen fulgte op på, 

hvor langt de kommuner, der havde 

meddelt Energistyrelsen i foråret, at 

de havde en plan, var nået. Siden da 

har kun to kommuner skiftet status. 

»København er kommet længere 

med en meget ambitiøs plan, og Roskilde 

er rykket op til undersøgelsesfasen, 

men der er altså stort set ikke 

sket noget,« siger Jørn Jespersen. 

Han oplyser også, at Fredensborg, 

der er en af de kommuner, der fra begyndelsen 

har meldt ud, at den ikke 

har en plan, har fået Niras til at lave 

en omfattende rapport om klimatilpasning 

efter kraftige regnskyl sidste 

år. Rapporten involverer også Rudersdal, 

der er langt med en strategi 

Det er vigtigt at gøre det 

synligt for politikerne, hvad 

det er, der sker, hvis man 

ikke gør noget . 

Birgit Paludan, ingeniør 

Greve Forsyning 

Vejle 

Kolding 

Horsens 

Hedensted 

for klimatilpasninger, og Hørsholm, 

der har en færdig plan. 

Ingen plan men mange projekter 

En af de kommuner, der optræder i 

undersøgelsen som værende uden 

plan, er Varde Kommune, og det er 

sådan set rigtig nok, siger kommunens 

plan- og byggechef Ivar Sande, 

at man ikke har en nedskrevet klimatilpasningsplan. 

»Men vi har gang i en masse projekter, 

der hører under klimatilpasning. 

Blandt andet er vi ved at lave en 

ny spildevandsplan, og vi bygger ikke 

under kote 5,« siger han. 

»Vi har valgt, at vi vil være den reneste 

kommune i landet, så vi laver 

en renhedsstrategi, der samler alle 

elementerne i forhold til CO 2 -reduktion 

og klima.« 

Ifølge Ivar Sande vil strategien, når 

Svendborg 

Kerteminde 

Nyborg 

Færdige planer: Kommuner der har gennemført en 

undersøgelse og kortlagt deres problemstillinger 

for deres lokaliteter. Fordeling af ansvarsposter, 

økonomi og en tidsramme for udførelse af 

aktiviteter fordelt i indsatsområder. 

I implementeringsfasen. Har gennemført undersøgelser 

og har ideer til implementering. Konkretisering 

af indsatsområder men ingen fordeling af 

ansvarsområder og økonomi. 

I undersøgelsesfasen: Kommuner der er i 

undersøgelsesfasen kan opdeles i tre kategorier: 

– Undersøgelse færdig 

– Påbegyndt undersøgelse 

– Plan for undersøgelsestiltag 

Ingen planer: Kommuner der har svaret ja, 

men som på forespørgsel ikke har kunnet 

fremsende en klimatilpasningsplan. 

Svarede i maj 

2010 nej på 

spørgsmålet ’Har 

kommunen en 

klimatilpasningsstrategi 

Har ikke svaret 

Halsnæs 

Roskilde 

Guldborgsund 

Albertslund 

Brøndby 

Hvidovre 

Hillerød 

Allerød 

Furesø 

Greve 

Solrød 

Stevns 

Helsingør 

Hørsholm 

Rudersdal 

Gentofte 

København 

Dragør 

Grafik: MK/Ingeniøren Kilde: Energistyrelsen/Dansk Miljøteknologi 

den er færdig, blive lagt ud på kommunens 

hjemmeside, så borgerne 

kan se, hvad kommunen gør på klimaområdet. 

Greve Kommune optræder i undersøgelsen 

med en færdig, fuldt implementeret 

klimaplan. Her har Greve 

Forsyning spillet en stor rolle. 

»Vi har kigget på vandkredsløbet 

som et hele og lavet beregninger, som 

politikerne har taget stilling til. Der 

er blevet samarbejdet på tværs af sektorgrænser. 

Man behøver ikke bruge 

mange penge på beregninger til at 

begynde med, men det er vigtigt at 

gøre det synligt for politikerne, hvad 

det er, der sker, hvis man ikke gør noget 

for eksempel i forbindelse med 

kraftige regnfald, siger Birgit Paludan, 

ingeniør i Spildevand, Plan og 

Anlæg, Greve Forsyning. 

Det kommer ikke bag på Jørn Jespersen 

fra Dansk Miljøteknologi, at 

de fleste kommuner tilsyneladende 

ikke er nået længere i arbejdet med at 

sikre sig mod forhøjede vandstande 

og kraftig nedbør. 

Næste store skybrud bliver dyrt 

»Kommunerne er pressede økonomisk, 

og de prioriterer ‘skal’-opgaver 

frem for ‘kan’-opgaver. Det er beklageligt, 

og resultatet bliver, at næste 

gang vi oplever store regnmængder, 

så vil det få store omkostninger. Samfundsmæssigt 

er det et spild af ressourcer,« 

konstaterer han. 

Direktøren mener, at det burde være 

obligatorisk for kommunerne at lave 

en klimatilpasningsplan, men at 

der samtidig skal gøres mere fra centralt 

hold for at give kommunerne de 

rammer, værktøjer og midler, der 

skal til for at lave en færdig plan. j


TEMA klimatilpasning 

Store regnskyl 

får kreative 

løsninger til at 

spire frem 

Gennem de seneste fire år 

har Vandcenter Syd investeret 

400 millioner kroner i 

at undgå oversvømmelser 

af kloakker, når det regner 

meget, men projekter for 

knap en milliard kroner 

venter inden 2015. 

regnvand 



Når vejret spiller med musklerne, og 

der åbnes op for sluserne, gælder det 

om at være på forkant og gerne med 

nye løsninger. 

Et eksempel på denne nytænkning 

var, da Vandcenter Syd i Odense i 

2009 opkøbte syv parcelhuse, der var 

stærkt plagede af oversvømmelser. 

Husene blev revet ned og erstattet af 

nye regnvandsbassiner, der er dimensioneret 

til at kunne håndtere ca. 

10.000 kubikmeter regnvand. Det 

svarer til et voldsomt regnvejr, der 

statistisk set kun optræder én gang 

hvert 50. år. 

»Vi har investeret rigtig mange 

penge i løsninger, der skal aflaste ledningsnettet, 

og vi kommer til at bruge 

mange penge de kommende år. 

Det skyldes ikke, at vi har forsømt 

ledningsnettet, men vores tilgang til 

den her slags projekter er anderledes 

end tidligere, hvor vi ikke har skullet 

tænke klimafaktoren ind. Vi laver 

løsninger, hvor vi er sikret fremadrettet,« 

siger Gerda Hald, der er plan- og 

projektchef hos Vandcenter Syd. 

Meget vand skal også fremover 

håndteres i rør, men regnvand skal i 

højere grad også afledes på overfladen. 

»Det giver nogle udfordringer, og 

vi skal tænke kreativt. I Holland er de 

langt fremme med projekter, hvor de 

nedsiver vand fra vejene, og de undrer 

sig over, at vi i Danmark er så 

nervøse for forurening fra afledning 

af regnvand. Tyskerne laver også 

mange projekter med lokal afledning 

af regnvand, og de har stor interesse i, 

at vi sætter fokus på målinger,« siger 

hun. 

Regnbede skal optage vand 

Et af de næste store projekter i Odense 

er et nyt kloakanlæg ved Langelinie, 

hvor de næste to år går med opmålinger 

og forberedelser. 

Formålet er at mindske overløb til 

Odense Å, renovere nedslidte anlæg 

Nyt værktøj viser, hvor 

der er risiko for 

oversvømmelser 

Videncenter for Klimatilpasning 

lancerer til august et 

nyt screeningsværktøj, der 

vil gøre det nemmere at se, 

hvilke områder der oversvømmes 

i forbindelse med 

stormflod eller højere vandstande 

i havene. 

prognose 



Tast en forventet havvandsstigning 

ind med ti centimeters intervaller, og 

screeningsværktøjet ‘Havvand på 

land’ vil med en blå farve indikere, 

hvilke landområder i din kommune 

der vil blive oversvømmet. En gul farve 

viser områder, der ligger under 

havspejlet, som ikke vil blive berørt, 

fordi diger og andre forhindringer vil 

holde vandet ude. 

Bag det nye screeningsværktøj står 

Videncenter for Klimatilpasning, 

som har adresse hos DMI og hører 

under Klima- og Energiministeriet. 

Det er ment som et supplement til videncentrets 

værktøj ‘Kystplanlæggeren’, 

som allerede ligger på klimatilpasning.dk, 

forklarer projektleder, 

ph.d. Louise Grøndahl: 

»Det viser med en farvet streg, hvilke 

kyster der vil blive berørt ved vandstandsstigning. 

Der er god mening i, 

at kommunerne har det samme 

værktøj, så de på screeningsniveau 

eksempelvis kan planlægge på tværs 

af kommunegrænserne. Det giver 

planlæggerne mulighed for at komme 

op i helikopterperspektiv og se de


19 

Se beskrivelse af projekter hos 

>>Vandcenter Syd. ing.dk/k#968e 

VandCenter Syd i Odense opkøbte syv 

parcelhuse og rev dem ned for at etablere 

regnvandsbassiner, der er dimensionerede 

til at kunne håndtere ca. 10.000 m 3 regnvand. 

Det skal forhindre oversvømmelser i 

forbindelse med kraftigt regnvejr. 

og samtidig forøge kapaciteten af kloakanlæg 

i området, så der tages højde for 

kommende klimaforandringer. 

»Her har vi planer om at etablere regnbede, 

der skal aftage noget af vandet fra 

vejene. Men ét er den ansvarsfordeling, 

der gælder under jorden. Når vi kommer 

over jorden, er der flere interesser, og der 

er også tit tvivl om, hvem der skal betale. 

Det giver nogle udfordringer som planlægger,« 

konstaterer Gerda Hald. 

Gravearbejdet på projektet forventes at 

gå i gang i 2013. 

Partnering fostrer gode ideer 

Vandcenter Syd griber nogle af de komplicerede 

projekter an på en anden måde end 

tidligere. 

»Før havde vi et færdigt projekt, som vi 

sendte i udbud. Nu inddrager vi vinderen 

af et udbud i et partneringsamarbejde på 

et meget tidligt tidspunkt i projekteringen. 

Det gør, at vi får ideer og mere nytænkning 

fra entreprenører og rådgivere 

med i planlægningen og udformningen 

af projektet,« forklarer hun. 

Modellen er skruet sådan sammen, at 

vi deler partnerne imellem, hvis projektet 

bliver billigere, og hvis det bliver dyrere, 

deles merudgiften. 

»Jeg vil ikke sige, at partnerne spinder 

guld på projekterne, men de er sikrede 

deres penge, siger Gerda Hald. 

En anden udfordring i forbindelse med 

de planlagte projekter er, at Vandcenter 

Syd har en målsætning om at være CO 2 - 

neutral i 2014, forklarer hun: 

»Det skal tænkes ind i både udformning 

og udførelsen af projekterne. Her 

har vi sat overliggeren højt, og det gør bestemt 

ikke projekterne mindre spændende 

rent ingeniørmæssigt. Der skal tænkes 

kreativt, for at vi kan nå vores mål.« j 

Lad os bidrage med meget mere end rent vand..! 

Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør 

af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om 

mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i 

den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på 

www.kemira.dk 

Et eksempel på en 

oversvømmelse ved forhøjet 

vandstand på 1,5 

meter ved Ronæs ved 

Middelfart. Den blå farve 

viser, hvilke områder 

der vil blive oversvømmet 

ved den angivne 

vandstand. De gule områder 

er de lavtliggende 

under den indtastede 

vandstand, der ikke 

bliver oversvømmet, på 

grund af diger, veje eller 

lignende. 

områder, der har indflydelse på, hvordan 

de skal planlægge i deres kommune 

i fremtiden. 

Går i luften til august 

Kommunerne har for øjeblikket mulighed 

for at komme med lokale input 

til det nye værktøj, der forventes at 

være tilgængeligt på www.klimatilpasning.dk 

til august. 

»Værktøjet er udviklet på baggrund 

af den digitale højdemodel, og der er 

adgang til højvandsstatistik. Men der 

kan være lokale forhold, som kommunerne 

kender til, der også kan have 

indflydelse på, hvilke områder der 

ikke bliver oversvømmede, som vi 

skal have med i værktøjet, før det bliver 

tilgængeligt for offentligheden,« 

siger Louise Grøndahl. 

Værktøjet kan give kommunerne 

en god indikation af, hvor de skal være 

opmærksomme, men der vil stadig 

være behov for, at der laves mere detaljerede 

analyser i områder, der er i 

risiko for oversvømmelse. 

»Man kan sige, at kommunerne 

med værktøjet bliver bedre klædt på 

til at indgå i en dialog med relevante 

interessenter,« siger Louise Grøndahl. 

j 

Kemira Water Danmark A/S 

G-Vej 3 

2300 København S 

Tlf.: 3313 6711 

www.kemira.dk



Den afsluttende rapport om filtertesten 

>>kan læses her: ing.dk/k#9697 

Renset regnvand skal ud af kloakrøret 

Ingeniører fra Nordvand A/S 

har testet to filtre til rensning 

af regnvand fra veje og 

tage. Rensning er en nødvendighed, 

hvis de stigende 

mængder regnvand skal 

ledes uden om kloakken. 

kloakker 



Et skur fra et byggemarked i et hjørne 

af en legeplads i Gladsaxe og en 20 

fods container på en parkeringsplads 

i Gentofte. Begge opstillinger indgik 

i et pilotprojekt, hvor to teknologier 

blev testet til rensning af regnvand 

fra tage og veje: et Hydrotech skivefilter 

og et 3FM (Flexible Fibre Filter 

Module). 

»Rensning af regnvand er helt sikkert 

kommet for at blive, og jeg tror, at 

vi først må finde løsninger på vandet 

fra vejene. Det har vi hentet erfaringer 

med i dette projekt,« siger ingeniør 

Sophie Damskier fra Nordvand 

A/S, der er vandselskab i Gladsaxe og 

Gentofte. 

Sammen med kollegaen Annette 

Kolte-Olsen stod hun for projektet, 

der også involverede Krüger A/S, der 

blandt andet laver vandrensningsløsninger, 

og Dansk Hydraulisk Institut, 

DHI. 

Pilotprojektet, der kørte i et halvt 

år, viste, at begge teknologier kan 

rense regnvandet for suspenderet 

Brønde fra Salling Plast 

stof og andre forurenende stoffer, der 

knytter sig hertil. Der blev målt reduktion 

af suspenderet stof på op til 

65 pct. og af Total-P på ca. 70 pct. 

Mangler præcise krav 

En af de erfaringer, som ingeniørerne 

og deres samarbejdspartnere gjorde 

sig, var, at der skal fokuseres mere på, 

hvilke miljøfremmede stoffer, der 

skal testes for – i stedet for at teste 

bredspektret. 

»Analysedelen er det dyreste i den 

I 3FM filtreres vandet 

gennem en filterdug, og i 

forsøgene blev der brugt 

en dug med maskestørrelse 

pa 10 mikrometer. 

SkivefiltereT er et 

kompakt filtersystem 

med fleksible nylonfibre, 

der kan fjerne partikler 

helt ned til 3-5 mikrometer. 

ne type projekter, og vi ville gerne have 

lavet mindst ti gange så mange 

målinger, som vi gjorde, men det var 

der ikke råd til,« siger Annette Kolte- 

Olsen og suppleres af sin kollega: 

»Vi mangler nogle præcise krav fra 

myndighedernes side til, hvor meget 

regnvandet skal være renset alt efter, 

hvilken recipient det afledes til. Det 

ville gøre det lettere at lave lignende 

pilotprojekter fremover,« fremhæver 

Sophie Damskier. 

Projektet viste bl.a., at regnvandet 

fra de villaveje, der lagde asfalt til forsøget, 

ikke var fyldt med så store 

mængder miljøfremmede stoffer, 

som forventet. 

»Det var selvfølgelig mindre trafikerede 

veje, men det var glædeligt at 

opdage, at koncentrationen af miljøfremmede 

stoffer ikke var så høj som 

forventet,« siger ingeniør Annette 

Kolte-Olsen. 

Skivefilter billigst 

Da der i spildevandsbranchen er stor 

opmærksomhed på såvel drifts- som 

anlægsøkonomien, har Nordvand 

haft fokus på princippet om mest miljø 

for pengene til gavn for samfundet. 

»Vi er jo blevet skilt ud fra kommunerne, 

og ansvarsfordelingen med de 

praktiske opgaver forbundet med at 

lade naturen rense regnvandet er 

uklar. Vi er teknikere, så vi søger også 

efter mere tekniske løsninger med 

minimerede driftsudgifter,« siger 

Sophie Damskier. 

Når det skal afgøres, hvilket af de to 

anlæg – 3FM eller skivefilter – der er 

mest anvendeligt til rensning af 

regnvand, vil vurderingen derfor inddrage 

forhold som renseeffektivitet, 

etablerings- og driftsøkonomi, forbrug 

af flokkulant/koagulant og fleksibilitet 

i forbindelse med opstart og 

vedligehold. 

Etablerings- og driftsudgifterne er 

lavest for skivefiltret. Begge typer anlæg 

viste sig hurtige i opstart og under 

nedbør. Med hensyn til behovet 

for overvågning, var der ikke væsentlige 

forskelle på de to anlæg. I forhold 

til fjernelse af SS, organiske samleparametre 

og Total-P viste de gennemførte 

undersøgelser, at 3FM er 

den mest lovende teknologi. 

På begge anlæg er det nødvendigt 

at tilsætte koagulant/flokkulant for at 

opnå tilstrækkelig fjernelse af Total- 

P for at nå en udløbskoncentration, 

der svarer til målsætningen for de 

nærliggende vandområder, som er 

0,06 mg/l. 

Salling Plast producerer brønde/pumpebrønde i diameter op til 3500 mm og i 

alle længder op til 4 m. 

Vi producerer isolerede afløbsbrønde med isoleret låg. Disse brønde kan leveres 

med frostsikring i form af varmekabler eller tracerrør. 

www.sallingplast.com - tlf. 9666 8300 besøg os på hi[11] messen stand nr. J 7222 

Flerårig test nødvendig 

For at afgøre, hvilken anlægstype der 

har den bedste renseeffektivitet over 

for specielt de miljøfremmede stoffer, 

er det nødvendigt med længerevarende 

afprøvninger af to-tre års varighed, 

som giver mulighed for at variere 

doseringen af koagulant/flokkulant. 

Dertil kommer, at der er behov for 

at vurdere renseeffektiviteten i perioder 

med henholdsvis ‘tykt’ regnvand, 

der indeholder meget materiale, og 

‘tyndt’ regnvand, hvor koncentrationen 

er mindre. Der skal også testes 

under kortvarige intense eller langvarige 

regnskyl, vinterkulde, snesmeltning 

m.m. j

Teknologisk 

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 21 

Abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev 

Indsigt/EMK. ing.dk/emk 

Oversvømmede kommuner går hånd i hånd 

Fredensborg, Hørsholm og 

Rudersdal var blandt de hårdest 

ramte kommuner ved 

sidste sommers monsterregnskyl. 

Men oversvømmelserne 

fik dem til at afsøge 

nye samarbejder i kampen 

mod klimaændringerne. 

oversvømmelser 

Af Klaus Ulrik Mortensen kum@ing.dk 

Da regnen i august 2010 fossede ned 

over Nordsjælland, gik Usserød Å 

over sine bredder og oversvømmede 

lavtliggende boligkvarterer i primært 

Fredensborg Kommune. Få uger efter 

trådte borgmestrene i Fredensborg, 

Hørsholm og Rudersdal kommuner 

sammen og lovede borgerne, at de ved 

fælles indsats ville undgå lignende 

oversvømmelser i fremtiden. 

Resultatet af denne politiske hensigtserklæring 

ligger nu klar: to klimatilpasnings- 

og miljøstrategier for 

Usserød Å udarbejdet i samarbejde 

med Niras og hydraulikeksperten 

Birgit Paludan. 

»Jeg har ikke hørt om andre steder 

i landet, hvor der planlægges på et 

strategisk niveau på tværs af tre kommuner 

og tre forsyningsselskaber. 

Det kræver politisk mod at gå forrest 

her,« siger chefkonsulent i Niras’ afdeling 

for vand og natur, Henrik 

Lynghus, der har været centralt involveret 

i arbejdet. 

Prisen for skaderne forårsaget af 

vandet alene i de tre kommuner er 

opgjort til cirka 250 mio. kr. Og selv 

om det er billigere at forebygge end at 

rydde op, kræver det solide investeringer, 

hvis hændelserne fra sidste 

sommer ikke skal gentage sig. Det er 

årsagen til, at ikke bare de tre kommuner, 

men også forsyningsselskaberne, 

er gået sammen om donten. 

Naturen skal hjælpe til 

Præcis hvad den samlede regning lyder 

på, er ifølge chefkonsulenten 

umuligt at svare på endsige sjusse sig 

frem til, førend de hydrauliske undersøgelser, 

der ligger til grund for 

indsatsen, er afsluttet om tre år. 

»Du kan ikke vinde kampen mod 

klimaet. Jeg plejer at sige, at det gælder 

om at finde en grøn slagmark, 

hvor du har råd til at tabe. Det gælder 

om at få naturen til at bidrage med sine 

egne hjælpemidler. Og så er det 

samtidig billigere at udnytte lavtliggende 

terræn til at aflede vandet end 

at bygge underjordiske bassiner,« forklarer 

Henrik Lynghus. 

Blandt værktøjerne, der er i spil, er: 

j Øge kapaciteten i Usserød Å 

j Genåbne lukkede vandløb fra åen 

j Gøre kloakkerne større, så de kan 

håndtere mere vand 

j Regulere udløbet fra Sjælsø, så 

vandstanden i åen sænkes op til store 

regnskyl 

j Lokal afledning af regnvand (LAR) 

j Etablering af vådområder 

»Man kan ikke forebygge oversvømmelser 

ved hjælp af LAR. Der er 

simpelthen ikke plads nok i parcelhushaverne 

til at opsamle al vandet. 

Det betyder, at vi får brug for at lave 

vådområder, og her kan det for eksempel 

være langt billigere for Hørsholm 

at investere i et vådengsområde 

i Fredensborg, som ikke er nær så tæt 

bebygget, end at begynde at rive boliger 

ned for at gøre plads til vandet,« 

forklarer chefkonsulenten fra Niras. 

Bureaukrati bremser 

Det skaber dog en række nye problemer. 

Det er for eksempel ikke tilladt 

for kommuner at lave anlægsinvesteringer 

i nabokommuner, uden at der 

vedtages ændringer på dette området 

i de tre kommuners byråd. Ligeledes 

gælder der også særlige regler for, 

Fire gode råd 

Natur- og miljøchef Lis Jeppesen 

Thod berg, Rudersdal Kommune, giver 

disse råd til kommuner, der ønsker at 

gå ind i et lignende samarbejde: 

Gør processen kort og intensiv. Når 

processer trækker ud i årevis, ender de 

ofte med at dø undervejs. 

Få ildsjæle til at lede arbejdet, og sørg 

for, at det er folk tilstrækkeligt højt oppe 

i forvaltningen, så de også får rykket 

på projektet. 

Fortæl dig selv, at projektet naturligvis 

skal lykkes. Hvis du starter med at sige, 

at det bliver rigtig svært, og at der er 

mange juridiske problemstillinger som 

skal løses, er der stor sandsynlighed 

for, at det ikke rykker sig ud af stedet. 

Fortæl vidt og bredt om den gode historie. 

Positiv omtale styrker både gejsten 

indadtil og profilerer arbejdet udadtil. 

hvilke områder forsyningsselskabernes 

penge må gå til. 

»Lov om kommuners afståelse af 

vand- og spildevandsforsyninger tager 

ikke helt højde for behovet for 

klimatilpasning, som nok ikke var 

så tydeligt, da loven blev skrevet. Det 

betyder, at kommunerne nu skal ind 

at ændre forsyningsselskabernes 

grundlag, og den proces kan tage både 

halve og hele år at få besluttet og 

afstemt på tværs af kommunerne,« 

pointerer han. 

Usserød Å udspringer ved Sjælsø i 

Rudersdal Kommune og munder ud 

i Nivå i Fredensborg Kommune. 

Strengt taget kunne Rudersdal Kommune 

ifølge natur- og miljøchef Lis 

Jeppesen Thodberg vælge at trække 

sig fra samarbejdet, da kun få hundrede 

meter af åen løber gennem den 

sydligste af de tre kommuner, mens 

de to andre i langt højere grad plages 

af oversvømmelserne: 

»Det er dog ikke den type indstilling, 

som det eksisterende samarbejde 

på naturområdet lægger op til. Men 

det her er ikke filantropi. Jeg er lige så 

hårdt presset på økonomien som alle 

andre og kunne ikke drømme om at 

bruge penge på noget, som ikke kommer 

os til gode i sidste ende.« j 

Artiklen har været bragt i Ingeniørens 

abonnementsbaserede nyhedsbrev 

Teknologisk Indsigt/Energi og miljø i 

kommunerne. 

GSM-2 

Billede: 

GSM-2 system til 

vandstandsmåling 

EN GANG INSTALLERET, ALTID INFORMERET. 

REDUCERER MED GARANTI JERES OMKOSTNINGER. 

MÅLING AF DATA MED E-MAIL VIA GSM NETWORK 

Dagene hvor du hver dag i alt slags vejr skulle løbe fra målerstation til målerstation for at afl æse det sidste vandspejl eller den installerede data 

logger, hører defi nitivt til fortiden. 

GSM-2, som er hurtig og let at installere, sender nu den målte data direkte til dit kontor med e-mail (via en GPRS internetforbindelse) eller sms. 

Hjertet i målersystemet er GSM-2 DataManager software. Den målte data, som afsendes fra målerstationen læses, gemmes og vises konstant i 

DataManager, så du hele tiden kan styre dit udstyr. 

GSM-2 målersystem deltaljer: 

niveau måler 

– Batteri-styret (lavt energiforbrug, levetid på op til 10 år) – Fjernstyret apparat konfi guration (med e-mail) 

– Mindre end 2” i diameter (passer til dine pejlerør, hærværks-sikret) – Gratis PC software til rådighed 

– Batteri og antenne integreret I kabinettet – Automatisk viderebehandling af målt data 

– Forskellige sensor-interfaces, indbygget lufttryks føler – Applikationer: vandstandsmåling, general trykovervågning… 

TECH 

Arresøvej 10 • 8240 Riskov 

Tel. 87392600 • Fax 87392601 

www.tech.dk 

Mere information: 

www.keller-druck.com 

‣ Products ‣ Miscellaneous 

Lavt omkostningsniveau (26 Y) Data logging (DCX-18 ECO) Tryk-måleteknik når det er bedst…



Fredericia vil være forbillede 

for bæredygtige byområder 

Forslag om kanaler i nyt byområde 

på havnen i Fredericia 

vandt førstepræmien i 

en konkurrence, hvor der 

er lagt vægt på, at området 

skal være energineutralt og 

forberedt på fremtidens 

stigende vandstand. 

projektering 



Beboerne i den kommende grønne 

bydel på havnen i Fredericia får måske 

udsigt til kanaler som i Amsterdam. 

Og det var da også kanalerne, 

som dommerkomiteen faldt for ved 

det vindende forslag i den konkurrence, 

som partnerskabet FredericiaC 

havde udskrevet om, hvordan 

det nye bæredygtige byområde skal 

se ud. 

Fire hold er blevet præmieret for 

deres forslag, men førstepræmien på 

40.000 euro (ca. 300.000 kr.) gik til 

holdet KCAP, som består af det hollandske 

arkitektfirma KCAP, Rambøll 

UK og DK og den hollandske 

analysevirksomhed Facton. 

FredericiaC, der er et partnerskab 

mellem Fredericia Kommune og 

Realdania By, vil nu bruge de bedste 

elementer fra alle holdenes forslag til 

en udviklingsplan for det tidligere 

industriområde, der omfatter mere 

end 200.000 kvm. 

På området, der ligger ud til Lillebælt, 

skal 50 procent være boliger, 40 

procent erhverv, heraf maks. 15.000 

kvm detailhandel og 10 procent 

kultur. 

Lillebælt vil stige 

Klimaprognoserne forudser en forhøjet 

vandstand i Lillebælt i fremtiden, 

så det har været en af de parametre, 

som holdene har skullet forholde 

sig til i deres forslag, forklarer 

projektdirektør Jens Christensen, 

FredericiaC: 

»De har da også valgt at hæve 

de præmierede 

De fire deltagende hold i FredericiaC’s 

konkurrence om en udviklingsplan for 

den nye bydel er blevet præmieret i 

forhold til, hvor stærkt de lever op til 

de opstillede visioner: 

1. præmie: 40.000 euro (300.000 kr.) 

til hold KCAP, Rambøll UK og DK, Facton. 

2. præmie: 25.000 euro (186.000 kr.) 

til hold Arup Design, Effekt, Experientia 

m.fl. Samme beløb til Hold Vandkunsten, 

Esbensen A/S, Sloth Møller A/S, 

Viatrafik, Imitio, ICP A/S, Albæk Byggerådgivning, 

Golder Associates m.fl. 

3. præmie: 10.000 euro (75.000 kr.) til 

hold Adept, COWI, Noema, Topotek 1, 

Kollision, Bureau Detours m.fl. 

koterne med mellem 0,3 og 1 meter. 

Et af holdene, der er fra Holland, har 

foreslået en kanalløsning mellem 

bygningerne. Det vil kræve en hævning 

af terrænet over et større område, 

og her vil de bruge jorden fra 

udgravningerne af kanalerne,« forklarer 

han. 

Der er også forslag om at lave underjordiske 

parkeringsanlæg, hvor 

jorden, der bliver tilovers, kan bruges 

til terrænhævning i forbindelse med 

kanalforslaget. 

Bæredygtigt på fire områder 

Ud over at tage højde for forhøjet 

vandstand er holdene blevet bedt om 

at komme med bud på, hvordan den 

nye bydel kan blive bæredygtig på fire 

områder: energi, vand, transport og 

affald. 

»Med hensyn til energi er der bl.a. 

et bud på at sætte en vindmølle op på 

en mole, der ligger et stykke fra det 

største byområde. Det ville have en 

god signalværdi, men vi skal selvfølgelig 

ind og vurdere, om en mølle 

placeret på stedet ville kunne betale 

sig og producere nok strøm, eller om 

vi skal placere møllen et andet mere 

optimalt sted uden for området – det 

kunne for eksempel være i Aarhusbugten 

– og så lave en konstruktion, 

hvor beboerne i området køber strøm 

ANNONCE 

Ny type vandmåler skal hjælpe 

vandværkerne 

Ved første øjekast ligner det en traditionel vandmåler. Et nærmere 

kig afslører dog hurtigt, at det drejer sig om et helt nyt produkt. 

En elektronisk vandmåler, der 

anvender ultralyd som måleprincip, 

skal hjælpe danske 

vandværker med at registrere, 

indrapportere og afregne danskernes 

forbrug af vand. 

Der er mange usikkerhedsmomenter 

forbundet med vandforsyning 

og ofte kun få ressourcer 

til at løfte opgaven. Men nu er 

der hjælp at hente, både for 

vandværker og forbrugere, i form 

af en elektronisk vandmåler, der 

med helt ny teknologi kan give 

præcis overblik over forbrug og 

spild. 

Slut med selvaflæsning 

Vandmåleren, MULTICAL ® 21, 

kan programmeres til at afsløre 

lækager og sammenligne forbrug 

over tid. 

Måleren er som standard udstyret 

med en radiosender, der 

kan overføre forbrugsdata automatisk 

og via fjernaflæsning og 

dermed slipper forbrugere og 

vandværker for selvaflæsning. 

Vandmåleren er desuden vandtæt 

og meget robust og kan 

installeres både ude og inde – 

sågar i målerbrønde. 

Den nye vandmåler måler med 

ultralyd; en teknologi som giver 

uovertruffen nøjagtighed selv 

efter mere end 15 år i drift. 

Vandmåleren lanceres af firmaet 

Kamstrup, som har mange års 

erfaring med ultralydsmålere og 

radiobaseret dataindsamling. 

Kamstrup er verdenskendt for 

energimålere, men har nu også 

udviklet ultralyd til vandmåling. 

Læs mere om den nye vandmåler 

på www.multical21.dk 

Vejle sætter strøm til 

bakterier i spildevandet 

Flere vandforsyningsselskaber 

er i samarbejde med det 

danske firma Krüger ved at 

teste en metode til at forhindre 

bakterier fra overløbsvand 

og spildevand i at nå 

ud og forurene badevandet. 

vandrensning 



Et nyt udviklingsprojekt skal teste en 

ny metode til desinfektion af overløbsvand 

og spildevand. Virker metoden, 

vil man på sigt kunne undgå, at 

der strømmer urenset spildevand i 

havet under de voldsomme regnskyl, 

der de senere år har lukket mange 

bade strande. 

»De overløb, der kan opstå efter 

ekstreme vejrforhold, er en udfordring 

for alle renseanlæg og er til stor 

gene for både miljøet og badeglade 

danskere. Hvis metoden virker, som 

vi håber, vil den på sigt kunne betyde, 

at vi med en enkel indsats kan 

sikre rent badevand ved de danske 

strande,« siger Mikael Schultz, direktør 

i Vejle Spildevand. 

Udviklingsprojektet kombinerer 

tre teknikker til bakteriebekæmpelse 

i spildevand: UV-belysning, kemisk 

desinfektion samt en teknologi til 

elektrokemisk desinfektion, EctoSys, 

udviklet af det tyske firma RWO Marine 

Water Technology, der fremstiller 

løsninger til rensning af blandt 

andet ballastvand på skibe. 

Og teknologien er netop udviklet 

til rensning af ballastvand fra skibe, 

Vi skal have 

testet, om 

metoden, 

der nu er 

blevet forbedret 

med 

diamanter, 

også egner 

sig til rensning 

af spildevand. 

Michael 

Schultz 

hvor man dræber bakterierne ved at 

sætte strøm til det forurenede vand. 

»Vi skal have testet, om metoden, 

der nu er blevet forbedret med 

diaman ter, også egner sig til rensning 

af spildevand. Ved at anvende diamanter 

på elektrodeoverfladen kan 

rensning en af spildevand med lav ledningsevne 

formentlig blive mere effektiv. 

Derfor glæder vi os til at se testresultaterne,« 

siger Mikael Schultz. 

To testfaciliteter i Vejle 

Den nye teknologi vil blive testet hen 

over sommeren med slut til september 

2011 på to lokaliteter i Vejle, hvor 

der opstilles testfaciliteter. Det ene 

ved Bybækken i Bredballe og det andet 

ved et kontrolforsøg på Vejle Spildevands 

renseanlæg i Vejle. Anlægget 

opstilles på renseanlægget, og 

vand køres fra overløbsbygværket til 

en tank på renseanlægget. Herfra 

pumpes det ind på desinfektionsanlægget. 

Miljøstyrelsen har bevilget 

800.000 kr. til projektet ‘Forbedret 

rensning af spilde- og overløbsvand’, 

der ud over Vejle Spildevand A/S har 

deltagelse af Middelfart A/S, Vejle 

Spildevand A/S, Teknologisk Institut, 

DANVA og Spildevandsteknisk 

Forening. 

Det danske firma Krüger, der har 

stor erfaring med vand- og spildevandsbehandling, 

er projektleder og 

ansvarlig for planlægning og gennemførelse 

af testen af de tre teknologier. 

Teknologisk Institut er ansvarlig 

for udvikling og afprøvning af nye 

målemetoder. Resultaterne fra projektet 

forventes at være klar til offentliggørelse 

i begyndelsen af 2012. j


23 

Læs mere om konkurrencen og udviklingsplanerne 

>>for Fredericias havnefront. ing.dk/k#968a 

Det nye byområdE på havnen i Fredericia 

inviterer vandet indenfor i et 

kanalsystem, og samtidig skal området 

være energineutralt. Illustration: Team 

KCAP 

konkurrencen 

I maj 2010 udskrev FredericiaC en international, 

tofaset parallelkonkurrence. 

elmålere medvirke til, at forbruget af 

energi og udledningen af CO 2 bliver 

holdt på et absolut minimum. 

»Vi kan som grundsælgere stille 

krav til køberne om, at bygninger 

skal være på passivhusniveau eller 

højere, og det vil vi gøre,« siger Jens 

Christensen. 

36 tværfaglige hold fra ind- og udland 

ansøgte om at blive prækvalificeret i 

juni 2010, seks hold blev valgt ud til fase 

1 af konkurrencen, der løb fra september 

til december 2010, hvorefter 

FredericiaC valgte fire hold ud til konkurrencens 

fase 2 – to danskbaserede 

hold og to internationalt baserede hold. 

eller er ejere af møllen,« siger Jens 

Christensen. 

Et andet forslag går på at udnytte 

beliggenheden tæt på Lillebælt ved at 

lade en varmepumpe levere noget af 

energien til boliger og erhverv i området. 

Det skal suppleres med bio gas, 

solceller og lagring af varme. 

»Vi har meget billig fjernvarme her 

i området, men i fremtiden vil vi se et 

mere elektrificeret samfund. Vi vil 

overveje, om vi skal undlade fjernvarme 

fra begyndelsen, men det kommer 

an på priserne, når vi når dertil,« 

siger Jens Christensen. 

Forbruget af el og varme ligger relativt 

højt i Fredericia i forhold til resten 

af landet, og det skyldes især, at 

byens industri bruger meget energi. 

Når det gælder udledning af CO 2 , ligger 

Fredericia til gengæld 30 procent 

under landsgennemsnittet. I FredericiaC 

skal løsninger som solfangere, 

velisolerede huse og intelligente 

Vandforbrug i bund 

Fredericianerne er allerede gode til 

at spare på vandet. En husstand i Fredericia 

bruger lidt mindre vand end 

landsgennemsnittet. Vandforbruget 

i Fredericia Kommune som helhed 

ligger højt, men det er, fordi byens 

industrivirksomheder bruger meget 

vand. I FredericiaC skal forbruget af 

vand holdes nede med eksempelvis 

vandbesparende blandingsbatterier 

og regnvand i toiletterne. 

»Der er også forslag om grønne 

tage og genbrug af regnvand,« siger 

Jens Christensen, der gerne ser området 

som et forsøgsområde for nye 

teknologier med muligheden for at få 

tilkoblet forskningsinstitutioner og 

søge midler til projekter, der skal 

gøre området energineutralt. j 

Fase 2 sluttede med, at de fire hold afleverede 

deres endelige forslag til en 

udviklingsplan 6. april 2011. 27. april 

fremlagde de fire hold deres forslag 

for borgerne. Siden er udstillingen med 

forslagene set af op mod 300 mennesker 

i FredericiaC’s lokaler. 

Alle forslagene kan downloades på 

FredericiaC’s hjemmeside, www.fredericiac.dk, 

hvor alle interesserede har 

kunnet debattere forslagene. 

Undervejs i konkurrencen har holdene 

fremlagt deres tanker og foreløbige forslag 

for hinanden, for FredericiaC og for 

borgere og interessenter. Dette er et 

særligt element i ‘den lærende konkurrence’, 

som har til hensigt at lade den 

løbende dialog inspirere de deltagende 

hold og FredericiaC.

24 


KARRIERE 

Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi 

et voldeligt overfald på gaden, så kan man ikke bare 

vende ryggen til. Flemming Bligaard Pedersen 

Rambøll efter slaverianklagerne: 

»Vi vil ikke vende det blinde øje til igen« 

Rambøll svigtede sin forpligtelse 

og sine egne etiske 

retningslinjer, da virksomheden 

ignorerede slavelignende 

arbejdsforhold hos 

entreprenører på byggeprojekter 

i Dubai. Nu vil Rambølls 

koncern chef gøre det 

nemmere for medarbejderne 

at anmelde uetiske forhold. 

ansættelsesvilkår 

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk 

Rambøll anklages for slaveri i Dubai. 

Den overskrift vågnede de danske ingeniører 

– og ikke mindst Rambølls 

2.550 danske ansatte – op til 20. februar 

i år. Organisationen DanWatch 

havde dokumenteret, at to store entreprenørvirksomheder, 

Arabtec 

Construction og Al Habtoor Leighton, 

som Rambøll arbejdede på projekter 

sammen med i Dubai, holdt 

bygningsarbejdere under slavelignende 

forhold uden mulighed for at 

sige op eller komme væk fra Dubai. 

Anklagen tog Rambøll på sengen, 

erkender koncernchef Flemming Bligaard 

Pedersen i dag. 

»Jeg var på skiferie, da jeg blev ringet 

op og fik at vide, at der var dukket 

denne sag op. Det var lidt af et chok,« 

fortæller han. 

»Som mennesket nu engang er 

indrettet, så starter det med, at man 

siger: Det passer ikke! Rambøll er ikke 

indblandet i slaveri. Vi bidrager ikke 

til det. Vi medvirker ikke til det. Vi 

skaber ikke grundlaget for det. Det er 

den dér afvisning, som enhver person 

starter med.« 

Chokket blev forstærket af, at Rambøll 

i egen optik har et etisk kodeks, 

som alle medarbejdere forventes at 

kende og leve op til. 

»Vi er født med en etisk fordring 

fra vores stifter. Vi skal opføre os ordentligt, 

og som ansat i Rambøll skal 

man behandle andre, som man gerne 

selv vil behandles,« siger Flemming 

Bligaard Pedersen. 

Den ene medstifter Børge Rambøll 

udtrykte det kort og præcist: »Et koldt 

hoved, varmt hjerte og rene hænder.« 

Men da Rambøll dykkede ned i beskyldningerne, 

måtte virksomheden 

erkende, at den havde svigtet sine egne 

etiske retningslinjer og FN’s Global 

Compact-principper, som Rambøll 

i lighed med 235 andre danske 

firmaer har skrevet under på. 

Principperne forpligter virksomhederne 

til at sikre, at hverken de 

selv, deres leverandører, kunder eller 

andre parter på fælles projekter medvirker 

til at knægte menneskerettigheder 

og arbejdstagerrettigheder. Og 

det var netop ‘andre parter’, som har 

bragt Rambøll i fedtefadet. 

»Der skal ikke være nogen tvivl om, 

at vi har en sag her,« konstaterer 

Flemming Bligaard Pedersen. 

Andres svigt er Rambølls ansvar 

DanWatch har sammen med andre 

NGO’er kunne påvise, at de to entreprenører, 

som har arbejdet på samme 

projekter som Rambøll – uden at 

Rambøll havde kontrakter med dem 

– har undertrykt bygningsarbejdernes 

rettigheder. Uden at Rambølls 

ansatte reagerede. 

Svigtet skyldes ifølge koncernchefen 

to ting: 

»Vi har ikke fokuseret på problemstillingen 

med vores forpligtelser i 

forhold til tredjemand, men tænkt, at 

det har vi jo ikke styr på, for vi har ingen 

kontrakt. Dér har vi lært noget.« 

Den anden ting er den blindhed, 

der rammer udsendte medarbejdere: 

»Det man bliver vant til, det stikker 

ikke ud: Sådan er forholdene jo her i 

Indien, siger man til sig selv – eller i 

Dubai.« 

Rambøll Gruppens administrerende 

direktør, Flemming Bligaard Pedersen, 

forklarer bl.a. svigtet med den blindhed, 

der kan ramme udsendte medarbejdere: 

»Sådan er forholdene jo her 

i Indien, siger man til sig selv – eller i 

Dubai.« Foto: Das Büro 

Men det må ikke ske igen, understreger 

Flemming Bligaard Pedersen: 

»Det er fuldstændig ligesom hvis 

man kommer forbi et voldeligt overfald 

på gaden, så kan man ikke bare 

vende ryggen til og sige: ‘Ja, der er nogen, 

der bliver mishandlet dér. Det 

kan jeg ikke blande mig i, for jeg er 

selv i fare.’ Det står direkte i de ti 

principper, at man ikke kan være 

øjenvidne uden at gribe ind. Vi kan 

ikke bare vende det blinde øje til.« 

Vil have internationale principper 

Rambølls ledelse har derfor taget en 

række drastiske beslutninger. 

»Jeg har skrevet et personligt brev 

til de to firmaers ansvarlige – altså 

deres koncernchefer. Som et udtryk 

for, at den sag eksisterer for dem 

– men ikke mindst for os. Og så har 

vi bedt vores brancheforening, FRI, 

tage det op med vores internationale 

brancheforeninger. Det er noget, 

der vedrører hele branchen. Det er et 

globalt spørgsmål,« siger Flemming 

Bligaard Pedersen. 

Han ser paralleller mellem indsatsen 

mod korruption og indsatsen 

mod rettighedskrænkelser: 

»Da vi i den internationale brancheforening 

startede kampen mod 

korruption, kunne man ikke sidde 

ved et bord med eksempelvis mexicanere 

eller indonesere og tale om bestikkelse. 

Det kan man frit nu. Så det 

er noget med at modne den slags forhold 

og tage fat i det og vise, at det her 

er rigtigt, og det her er forkert, og så


25 

131 

nye 

job 

Force Technology Projektleder m.fl. 

Skive Kommune Afløbsingeniør 

NKT Flexibles El- og maskiningeniører 

Danmarks Rederiforening Leder 

Niras Geotekniker 

Vejdirektoratet Vedligeholdelseschef 

Århus Universitet Teknisk Chef 

Vejdirektoratet Ingeniør 

Lodam Electronics PC-Softwareudvikler m.fl. 

FLERE JOB PÅ SIDE 28 , 

PÅ JOBFINDER.DK 

OG PÅ VERSION2.DK 

Organisationen DanWatch dokumenterede 

i februar, at to store entreprenørvirksomheder, 

Arabtec Construction 

og Al Habtoor Leigh ton, som 

Rambøll arbejdede på projekter sammen 

med i Dubai, holdt bygningsarbejdere 

under slavelignende forhold. Nu 

skal Rambøll-medarbejdere forpligtes 

til at indberette den slags overtrædelser 

til ledelsen. Foto: DanWatch 

få det budskab ud. Det kommer helt 

sikkert også på denne problemstilling 

med forpligtelser i forhold til 

tredjepart.« 

Internt er der også ændringer i 

gang. Rambøll var i forvejen i gang 

med at udarbejde såkaldte præambler, 

der blandt andet forklarer, at 

Rambøll overholder FN’s Global 

Compact-principper og forventer, at 

andre deltagere i projekter, hvor 

Rambøll er med, gør det samme. Det 

arbejde er nu blevet fremskyndet, og 

præamblerne skal fremover skrives 

ind i alle kontrakter med såvel leverandører 

som kunder. 

Krænkelser må ikke ignoreres 

Men den største ændring er, at Rambøll 

nu både vil gøre det lettere for 

medarbejderne at indberette overtrædelser 

af menneskerettigheder og 

gøre det krystalklart, at det kan koste 

dyrt, hvis en medarbejder ignorerer 

overtrædelser. 

»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne 

jorden rundt, så der kommer til 

at stå, at firmaet overholder FN’s global 

Compact-principper, og at man 

som medarbejder skal være opmærksom 

på, at det naturligvis medføre 

påtale og kan være afskedigelsesgrund, 

hvis man ikke overholder 

principperne,« fortæller Rambølls 

koncernchef. 

Flemming Bligaard Pedersen understreger 

dog, at det vil tage lang tid 

at få sådanne principper og sanktioner 

på plads. Derfor vil han kun kalde 

det en ambition og ikke et mål. 

Men allerede nu går Rambøll i gang 

med at forbedre den interne undervisning 

i håndteringen af forpligtelser 

i forhold til tredjepart og letter 

medarbejdernes muligheder for at 

håndtere og indberette sådanne 

krænkelser. 

»Det er afgørende, at vi får skrevet 

en observationsrapport om det. Den 

observationsrapport skal have fastlagte 

ruter internt i virksomheden, så 

den kommer frem til virksomhedens 

ledelse,« siger han. j 

Sagen kort 

20. februar offentliggjorde organisationen 

Danwatch en rapport, som dokumenterede, 

at to entreprenører, som 

Rambøll har arbejdet på projekter med 

i Dubai, tilbageholdt de ansattes løn 

og pas. 

Flere medier tog historien op, og selv 

om Rambøll ikke selv havde haft ansatte 

under kritisable forhold, erkendte 

virksomheden at, at den ikke havde 

fulgt FN’s Global Compact-principper 

om, at hverken virksomheden selv, 

dens leverandører, kunder eller andre 

parter på fælles projekter må knægte 

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. 

Virksomheder skal 

overvåge meget mere 

Rambølls tiltag virker fornuftige, mener Amnesty Internationals 

rådgiver for menneskerettigheder og erhverv, 

Sanne Borges. 

»Ud fra de oplysninger, som vi er blevet forelagt, virker 

det positivt,« siger hun, men understreger samtidig, at 

man som virksomhed ikke kan nøjes med at oplyse om sine 

holdninger til FN’s Global Compact-regler og så regne 

med, at projektpartnerne vil overholde de samme regler, 

selv om de siger, at de gør det. 

»Man er nødt til selv at monitorere og overvåge forholdene, 

for at sikre sig, at de er i orden. Man kan ikke nøjes 

med partnernes egne oplysninger.« 

Og man kan ikke, som nogle rådgivere har gjort, forsvare 

en manglende overvågning af menneskeretskrænkelser 

med, at man kun har en mindre opgave på et projekt. 

»Det er ikke godt nok at sige, at vi accepterer krænkelser, 

fordi vi har så lidt indflydelse på en opgave. Så må 

man i sit due dilligence-arbejde sikrer, at man har en tilstrækkelig 

stor indflydelse på sine samarbejdspartnere. 

Og hvis man ikke har det og ikke kan få det, så må man 

overveje, om man kan blive på et projekt, hvor der sker 

krænkelser,« siger Sanne Borges. 

En måde at få indflydelse på er at gå sammen med andre 

virksomheder. Derfor synes Sanne Borges godt om, at 

Rambøll har involveret både de danske og internationale 

rådgiverorganisationer i problemet. j 

IDA støtter FN-krav i 

ansættelseskontrakter 

Ellen Fænøe, formand for Ansatte Ingeniørers Råd, er sikker 

på, at hendes medlemmer gerne vil medvirke til, at FN’s 

konventioner bliver overholdt: 

»Jeg synes, at der er flot formål,« siger hun, men tilføjer, 

at Rambøll har en stor opgave foran sig med at definere 

præcis, hvad virksomheden forventer af sine ansatte: 

»Det kræver, at Rambøll er meget specifik og helt klare i 

mælet om, hvad medarbejderne skal indberette, og så 

skal de sikre sig, at deres ansatte er uddannede til at forså 

konventionerne.« 

Selv om Ellen Fænøe bakker op om Flemming Bligaard 

Pedersens idé om, at gøre det til et krav i ansættelseskontrakterne 

at medarbejderne skal reagere på krænkelser af 

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, så skal 

ingeniørerne ikke selv tage eventuelle konflikter med 

samarbejdspartnere: 

»Der skal være klare rapporteringskanaler, og når medarbejderen 

har sendt sin rapport af sted, så skal der være 

andre, der tager over og sikrer, at der bliver handlet på det. 

Der er nødt til at være helt klare linjer,« påpeger hun. j 

Fornuftig plan – men det 

er handling der tæller 

Rambølls planer er gode, men den virkelige test kommer, 

når virksomheden igen står med en lignende sag, mener 

lektor Steen Valentin fra CBS, der forsker i Corporate Social 

Responsibility: 

»Indsatsen mod krænkelser af menneskerettigheder og 

arbejdstagerrettigheder måles ikke blot på, om virksomheden 

kan undgå problemer, men på om de vil tage konsekvensen, 

når det kommer til at koste dem noget, eller 

om de vælger den hurtige gevinst.« 

Han synes, at Rambølls planer om at skrive forpligtelsen 

til at overholde FN-reglerne ind i ansættelseskontrakterne 

og forbedre virksomhedens rapporteringssystemer, 

så det bliver lettere for medarbejderne at gøre opmærk som 

på krænkelser, er fornuftige tiltag. Men han havde heller 

ikke forventet mindre. 

»Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kataloger 

over CSR-tiltag, så hvis de ikke var villige til at tage 

deres egen medicin og arbejde mere systematisk med det, 

havde det været overraskende. Men at skrive det ind i kontrakterne 

er en vigtig metode til at få CSR-arbejdet integreret 

i organisationen,« siger Steen Valentin. 

Alligevel tror han ikke at Rambøll kan undgå nye sager. 

»Men det handler om at tage problemet alvorligt og have 

et beredskab, så man kan håndtere det, når det opstår.« j 

Sådan! 

motiverer du dine medarbejdere 

Engagerede og initiativrige 

medarbejdere kommer ikke 

af sig selv. Det kræver en 

målrettet indsats fra ledelsens 

side at holde motivationen 

oppe. Den amerikanske 

management-forfatter Daniel 

H. Pink giver her sine bedste 

råd til, hvordan du skaber 

gejst blandt medarbejderne. 

Indfør 10 procents-tid 

Lad de ansatte bruge 10 pct. af deres 

arbejdstid på at arbejde på et projekt 

efter eget valg i en periode på et halvt 

år. Ved at skabe denne ø af autonomi 

vil du hjælpe folk til at gøre noget ved 

deres fantastiske ideer og konvertere 

den tid, hvor de alligevel fiser den af, 

til mere produktiv tid. Det kunne jo 

være, at en eller anden i din organisation 

endte med en genial opfindelse. 

Master i 

Professionel 

Kommunikation 

Støt interkollegiale belønninger 

Opret følgende belønningssystem: På 

et hvilket som helst tidspunkt kan enhver 

i firmaet tildele en bonus på 250 

kroner til en af sine kolleger – finansieret 

af en firmabetalt pulje. Enhver, der 

gør et eller andet exceptionelt, får på 

stedet anerkendelse fra deres ligestillede, 

og fordi det kommer fra en kollega 

og ikke fra en chef, har det en anden 

(og måske dybere) betydning. 

afhold en autonomirevision 

Bed alle i din afdeling om anonymt at 

besvare disse fire spørgsmål på en 

skala fra 0 til 10: Hvor meget selvbestemmelse 

har du over dine arbejdsopgaver, 

din arbejdstid, dit team på arbejdet 

og din arbejdsteknik, dvs. hvordan 

du faktisk udfører dit jobs hovedansvarsområder 

Måske troede du, at 

alle havde masser af frihed, men testen 

viser noget andet. Hvis du i din 

revision giver medarbejderne mulighed 

for at skitsere deres egne tanker 

om øget autonomi, opstår der ofte 

nogle rigtig gode løsninger, der skaber 

mere selvbestemmelse. 

Leg ‘hvis formål er det i øvrigt’ 

Her kommer endnu en øvelse til at slå 

bro over kløften mellem din og afdelingens 

opfattelse. Bed dine medarbejdere 

svare skriftligt på følgende 

spørgsmål: Hvad er vores virksomheds 

målsætning Indsaml kortene og læs 

svarene op. Vurdér, om svarene ligner 

hinanden og er rettet ind efter et 

fælles formål. Denne enkle forespørgsel 

kan give et glimt ind i virksomhedens 

sjæl. Hvis folk ikke ved, hvorfor 

de gør det, de gør, kan du så forvente, 

at de skal være motiverede for at gøre 

det j sro 

Daniel H. Pink 

Amerikansk bestsellerforfatter, skriver om arbejdsliv, business 

og politik. Har skrevet bogen ‘Motivation – den overraskende 

sandhed om hvad der motiverer os’, hvor ovenstående 

råd er hentet fra. 

En uddannelse for dem der skal formidle på 

jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet 

tager to år på deltid, foregår især på nettet 

og koster pr. semester 15.000 kr. 

Fagene på uddannelsen er bl.a.: 

• Skriftlig formidling 

• Kommunikationsplanlægning 

• Kommunikation i organisationer 

• Mundtlig formidling 

• Forandringskommunikation 

• Sociale medier 

Ansøgningsfrist 1. juli 

Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder. 

Mobil: 26 70 84 36 / Mail: jas@ruc.dk 

Se også www.mpk.ruc.dk

26 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce 

Regioner fokuserer på 

sundhedsteknologi 

Sundhedsteknologi har et kæmpe vækstpotentiale og bygger på mange af ingeniørernes kompetencer. 

Efterårets regionale camps om sundhedsteknologi skal derfor støtte IDA i at sætte dagsordenen inden for området 

KOLOFON: 

IDAvisen er 

medlemsinformation 

fra Ingeniørforeningen, 

IDA, 

og siderne redige - 

res af IDAs kommunikationsafdeling. 

Holdninger og 

synspunkter tegner 

foreningens 

politik og har 

ingen sammenhæng 

med bladet 

Ingeniøren i øvrigt. 

Ingeniøren er 

meningsmæssigt 

uafhængigt af IDA. 

Redaktør: 

Johs Krarup 

jkr@ida.dk 

Kalvebod 

Brygge 31-33, 

1780 Kbh. V 

Af Malene Skov Jensen 

IT, robotter og andre teknologiske 

løsninger vil i fremtiden spille en stadig 

større rolle i sundhedssektoren. 

Fra robotbad og selvrensende toiletter 

til fjerndiagnosticering og telemedicin 

– markedet for teknologiske 

løsninger er enormt og i voldsom 

vækst. 

Ingeniørforeningen sætter særligt 

fokus på sundhedsteknologi i 2011. 

Det munder bl.a. ud i 5 regionale 

camps om sundhedsteknologi i løbet 

af efteråret. Camps’ene skal komme 

med konkrete anbefalinger, som IDA 

kan bruge i sit politiske arbejde med 

at sætte den sundhedsteknologiske 

dagsorden. 

I Nordjylland har man haft fokus 

på sundhedsteknologi i flere år. Allerede 

i 2003 oprettede IDA Nord en 

fagteknisk gruppe, der arbejder med 

sundhedsteknologi. Knud Buus Pedersen, 

der er udviklingschef hos Judex 

A/S, er formand for gruppen. 

Han glæder sig over, at IDA har valgt, 

at sundhedsteknologi skal være temaet 

for 2011. 

”I Danmark bliver der flere og flere 

ældre, mens arbejdsstyrken bliver 

mindre og mindre. Derfor skal vi 

tænke i helt nye løsninger, hvis vi 

skal have en høj sundhedsstandard i 

fremtiden,” siger han. 

Det handler ifølge Knud Buus Pedersen 

ikke kun om at overlade noget 

af arbejdet til robotter, men også 

om at gøre tingene enklere og billigere. 

”På alle fronter har ingeniører noget 

at spille ind med, og det skal vi 

gøre. Det er vigtigt, at IDA kommer 

på banen og er med til at sætte 

dagsordenen,” siger Knud Buus Pedersen. 

En øjenåbner 

Også i Østjylland har man i løbet af 

det seneste års tid sat ekstra fokus 

på sundhedsteknologi og har blandt 

andet oprettet et særligt sundhedsteknologisk 

udvalg. Joanna Christensen 

sidder med som studieobservatør 

i udvalget og er med til at arrangere 

camp’en om sundhedsteknologi 

i region Midt. 

”Arbejdet i udvalget har virkelig 

åbnet mine øjne for, hvor mange forskellige 

muligheder jeg får med min 

uddannelse,” siger Joanna Christensen, 

der studerer biomedicinsk teknologi 

på Aarhus Universitet. 

”Sundhedsteknologien kommer til 

at åbne for et kæmpe marked og 

masser af arbejdspladser, hvor der 

bliver brug for ingeniørers kompetencer 

ikke kun til at udvikle hjælpemidler, 

men også til at formidle viden 

om den nye teknologi,” siger 

hun. 

Grunden til at hun gik med i udvalget 

var i første omgang muligheden 

for at skabe sig et netværk. Målet 

med gruppen i Nordjylland og Østjylland 

er da også at opbygge netværk 

blandt ingeniører på tværs af 

universitet, erhvervsliv og sygehus 

samt at vise de studerende, hvilke 

muligheder de har inden for sundhedsteknologi. 

Forventer kickstart 

De regionale camps skal aktivere en 

bred kreds af interesserede og nøglepersoner. 

Camps’ene vil forløbe 

over en dag, hvor første halvdel af 

dagen vil være med mere generelle 

oplæg om sundhedsteknologi og 

åben for alle, mens anden halvdel af 

dagen vil tage form som et working 

lab, hvor særligt indbudte vil give deres 

bud på, hvad man skal satse på 

af fremtidens teknologiske løsninger. 

Gennem årene har den sundhedsteknologiske 

gruppe i Nordjylland 

stået for en del arrangementer og 

konferencer regionalt, og gruppen 

ser nu frem til at være vært for en 

camp om emnet. 

Knud Buus Pedersen er formand for IDA Nords fagtekniske gruppe, der arbejder med sundhedsteknologi. 

(Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset) 

”Vi forventer, at vi med camp’en 

får mulighed for at kigge langt ind i 

fremtiden, og at vi dermed kan komme 

med nogle fornuftige anbefalinger 

til politikerne om, hvordan vi skal 

håndtere området,” siger Knud Buus 

Pedersen. 

I Århus forventer Joanna Christensen, 

at camp’en vil være en øjenåbner 

for politikere og erhvervsliv: 

”Jeg håber, at vi med vores camp 

kan synliggøre sundhedsteknologiens 

potentiale, så vi kan kickstarte 

det her område. Måske ved at oprette 

nogle centre, så folk ikke sidder 

alene og opfinder den dybe tallerken 

gang på gang. Det kan for eksempel 

ske ved, at nye iværksættere får specifik 

hjælp til at komme i gang, da 

der er mange krav, love og regler, 

som skal overholdes inden for sundhedsteknologi,” 

siger Joanna Christensen. 

Camps: 

Sydjylland og Fyn: 20. september 

Vestjylland og Østjylland: 27. september 

Sjælland: 4. oktober 

Nordjylland: 11. oktober 

Nordsjælland: 26. oktober 

SYNSPUNKT 

NOTER 

Af Per Højbjerre, 

formand for 

Teknologiudvalget 

En meningsmåling viste fornylig, at klimaproblemerne 

skraber bunden, når vælgerne 

skal prioritere, hvad der er vigtige 

emner i den kommende valgkamp. Det 

synes jeg er ærgerligt. 

Jeg ved godt, at klimaproblematikken 

for os danskere ikke rammer ned i den 

helt nære hverdag på samme måde som 

hospitaler og arbejdsløshed kan gøre det. 

Men for mig at se, handler klima om rigtig 

meget andet end, hvordan vi får reduceret 

Danmarks udledning af klimagasser. 

Det handler om udviklingen af vores 

energisystem, og dermed prisen på el og 

varme i fremtiden. Det handler om vækst 

og nye arbejdspladser. Og det handler om 

forsyningssikkerhed. Og rigtig mange andre 

ting. 

Klima handler om 

mere end vind og vejr 

Derfor burde det være en selvfølge, at 

klimaet er i toppen af dagsordenen i den 

kommende valgkamp. 

Uanset udfaldet af et kommende valg, 

er det en bunden opgave for et nyvalgt 

folketing at skabe rammer for vækst. Gerne 

en vækst, der baserer sig på udvikling 

og salg af bæredygtige energiteknologier, 

som er et af de områder, der har et oplagt 

potentiale for at blive krumtappen i en 

danskbygget vækstmotor. Området kaldes 

ofte for cleantech, og det er et felt, hvor 

både fagfolk og politikere har påpeget lovende 

erhvervsmuligheder. Og det er 

samtidig i cleantech virksomhederne, at 

vi finder mange af de teknologier, der skal 

gøre Danmarks energisystem fri af fossile 

brændsler. 

For et par uger siden lancerede Ingeniørforeningen 

udspillet: ”Grønne veje til 

vækst - hvordan indfrier Danmark erhvervspotentialet« 

Her har vi samlet 30 

bud på udfordringer og løsninger, der kan 

sikre en dansk cleantechbranche i verdensklasse 

og dermed skabe basis for 

vækst og arbejdspladser. Men potentialet 

kan kun udfolde sig, hvis politikerne tænker 

langsigtet. Det vil sige, lægger handlingsplaner 

for Danmarks energi og miljø, 

som strækker sig udover de enkelte valgperioder. 

Så de næste mange år handler valget 

om klima. Og klima handler om mere 

end vind og vejr. 

Ny formand for IAK 

Bolette Mohr Sillassen er 

valgt som ny formand for 

Ingeniørernes A-kasse 

(IAK) 

”IAK har en helt særlig profil som en 

moderne og fremtidsorienteret a-kasse. 

Som faglig a-kasse har vi mange års erfaring 

og indgående kendskab til ingeniørernes 

og maskinmestrenes arbejdsmarked. 

Derfor har IAK de bedste muligheder for at 

matche vores ledige medlemmer med de 

rigtige jobmuligheder,” siger Bolette Mohr 

Silassen. 

Den nye formand vil have fokus på at 

styrke samarbejdet med Ingeniørforeningen, 

Maskinmestrenes Forening og Dansk 

Formands Forening. 

”Der er masser af synergi i samarbejdet 

mellem fagforeninger og a-kasse. Vi skal 

blive endnu bedre til at samarbejde, så 

medlemmerne oplever, at vi arbejder sammen 

og i direkte forlængelse af hinanden,” 

siger Bolette Mohr Sillassen. 

Bolette Mohr Sillassen er kemiingeniør 

og ansat i DONG Energy, hvor hun arbejder 

med sikkerhed i vindmølleparker. Hun 

har gennem en årrække været fagligt aktiv 

både i IAK og i Ingeniørforeningen.

Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce 

27 

SERIE 

INGENIØRFAMILIEN 

Ingeniørforeningen i Danmark er 

del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien 

– hvis medlemmer 

alle arbejder på at sikre ingeniører 

og andre højtuddannede tekniske 

akademikere bedst muligt. Både 

hvad angår løn- og ansættelsesforhold, 

faglig viden, netværk, dagpenge, 

forsikring og pension. I de 

næste numre ser IDAvisen nærmere 

på de enkelte familiemedlemmer 

Hjælpen er nær 

NYT FRA IDA ØST-VESTJYLLAND 

Gensyn 

med traktorer 

Ingeniører er gode til at skaffe sig selv og andre i arbejde – med sparring fra konsulenthuset 

Komplement, der gør meget ud af sine virksomhedskontakter 

Af Karen Witt Olsen 

Komplement er konsulenthus 

for Ingeniørernes 

A-kasse (IAK). 

Det er Komplement landets 

2.456 (antal) ledige 

ingeniører, cand.scient.’er 

og maskinmestre er i 

kontakt med, når de skal 

til fx lovpligtige cv-møder 

– og konsulenthusets 

motto er da også ’Genvejen 

til det rigtige job’. 

Salgschef i Komplement 

Jesper Baeker Andersen 

fortæller, at medlemmerne 

er en veluddannet 

gruppe, der er 

vant til at blive stillet krav 

til, men som selvfølgelig 

også forventer en kvalificeret 

rådgivning retur. 

”Komplement forudsætter 

fx at de ledige har 

set vores video om lovgivningskrav 

på mitIAK, inden 

de møder op til første 

møde. På den måde 

gør vi fra konsulenthusets 

alt, hvad vi kan, for at fokusere 

på de lediges muligheder 

frem for pligter 

og regler, når de møder 

op. Vi fokuserer også på 

at sparre konstruktivt og 

være personlige i vores 

tilgang til ’hvordan hjælper 

vi bedst dig,” siger 

han. 

m Salgschef Jesper Baeker Andersen (Foto: Sif Meincke) 

j FAMILIEMEDLEMMET 

j Konsulenthuset Komplement 

j 100 pct. ejet af IAK - Ingeniørernes 

A-kasse 

j Stiftet i 2005 

j Opgave: At hjælpe ledige ingeniører 

og cand. scient.’er til et job 

samt sælge kompetenceydelser 

til private og offentlige virksomheder 

j 2.456 ledige medlemmer 

j Motto: Genvejen til det rigtige 

job 

j Kontorer i København, Aalborg, 

Århus og Odense 

j 21 medarbejdere, primært akademikere 

og kontorfunktionærer 

j Omsætning oplyses ikke 

Det rykker i Esbjerg 

En af Komplements styrker 

består i konsulenthusets 

tætte kontakt til erhvervslivet. 

Komplement 

ringer og besøger hver 

uge ingeniørtunge virksomheder. 

Salgschefen 

trækker desuden på sit 

netværk fra en tid som 

branch manager i rekrutteringsbranchen 

– samt 

følge nøje med i diverse 

medier. 

”Vi er nød til at vide, 

når der sker ændringer 

på arbejdsmarkedet, så vi 

kan sende vores ledige i 

den retning. Lige nu rykker 

Komplement fx massivt 

på Esbjerg og Sønderjylland, 

fordi vi ved, at 

området kommer til at 

mangle 70-80 ingeniører. 

Det startede med en avisartikel, 

og nu samarbejder 

vi tæt med bl.a. Region 

Syddanmark, Esbjerg 

by om at finde de relevante 

profiler.” 

Via den nære kontakt 

med virksomhederne får 

Komplement også adgang 

til konkrete stillingsopslag. 

Konsulenthuset 

søger så blandt de ledige, 

og har skaffet 14 ledige i 

job i år. 12 pct. af alle 

medlemmerne er desuden 

blevet kontaktet i 

den forbindelse, og det 

betyder noget. 

”Det øger motivationen, 

når man som ledig mærker, 

at der også er andre, 

der arbejder intenst på at 

skaffe én i arbejde,” forklarer 

salgschef Jesper 

Baeker Andersen. 

Kan selv 

Komplements tilgang til 

håndtering af de ledige 

medlemmer bygger på 

en ’netværkstankegang’ – 

samt hjælp til selvhjælp. 

Salgschefen fortæller, 

at ingeniører er utrolig 

aktive. Når Komplement 

ugentligt holder workshops 

om fx at skrive den 

gode ansøgning eller 

stresshåndtering, møder 

mellem 15 og 30 personer 

op. Og det er helt frivilligt. 

Komplements medlemmer 

er desuden gode til 

både at hjælpe sig selv 

og hinanden. 

”Aktive Ingeniører er et 

netværk, der kører autonomt. 

Det er en flok ledige 

ingeniører, der mødes 

regelmæssigt for at netværke, 

ringe ud eller opsøge 

virksomheder. Komplement 

lægger lokaler 

og telefon til – samt holder 

inspirationsmøder - 

men ellers klarer de alt 

selv. Besætningen skifter 

løbende, for de er supergode 

til at skaffe sig selv 

og hinanden i arbejde,” 

siger Jesper Baeker Andersen. 

Forrest en Ferguson 35 fra ca. 1955. Bag denne kompakte traktor med det innovative Ferguson-lift-patent står en 

Massey-Harris. Fra 1958 ændres navnet til Massey Ferguson efter fusionen i 1953 mellem de to virksomheder. 

Virtuelle 

arrangementer 

Vore medlemmer har ønsket 

at kunne følge arrangementer, 

der holdes i 

København. Ønsket er 

kommet ved flere generalforsamlinger 

i vores 

område. 

Derfor har vi i samarbejde 

med IDAs administration 

igangsat et forsøg, 

hvor vi ønsker at 

kunne tilbyde medlemmerne 

i Vestjylland (og 

andre steder) adgang til 

virtuelle arrangementer 

med emner inden for fagteknik. 

Efter anbefaling starter 

vi med møder, der er filmet/streamet 

og kan 

uploades til hjemmesiden. 

Når vi har samlet noget 

erfaring med, hvordan 

de virtuelle møder modtages 

af medlemmerne, kan 

der eksperimenteres med 

andre former. 

IDA starter med at optage 

arrangementet ”Teknologi 

i ældresektoren”, 

Pris til dimittend 

Der er mange, som kender 

navnene på bondesønnerne 

Henry Ford fra 

USA og Harry Ferguson 

fra England. Henry Ford, 

grundlægger af Ford fabrikkerne 

og samlebåndets 

opfinder. 

Harry Ferguson blev 

også verdensberømt industrimand 

ved opfindelsen 

af 3 punkts ophæng 

af landbrugsredskaber på 

traktoren: ”Den lille grå 

Ferguson”. 

Men der er en forhistorie 

inden den ”Lille Grå” 

så dagens lys: I 1938 

mødtes de to store industrimænd 

med henblik 

på at skabe en moderne 

traktor. Harry Ferguson 

havde ideen og Henry 

Ford havde (bil-)fabrikken. 

Det blev til en Ford 

Ferguson 9 N (9 for året 

1939, hvor produktionen 

startede). 9 N blev produceret 

indtil 1943. Traktoren 

havde 3 gear og motoren 

var en Ford bilmotor. 

Der blev produceret 

306.221 stk. 9 N. Ford 

var meget interesseret i 

Ferguson-patentet og forsøgte 

at købe det af Ferguson, 

men Ferguson var 

naturligvis ikke interesseret 

i at sælge ”guldægget”. 

Henry Fords sønnesøn 

brød aftalen med Ferguson 

i 1947. I tiden 1947– 

1952 producerede Ford 

8 N (8 for året 1948, men 

produktionen startede 

tidligere) med 4 gear. 

I 1948 anlægger Ferguson 

sag mod Ford. I 1952 

vinder Ferguson retssagen 

og får en erstatning 

på 9,25 millioner dollar 

og Ford må indstille produktionen 

af 8 N. Der var 

da produceret 500.000 

stk. 8 N. 

I Anders Poulsens stald 

i Lemvig findes 20 renoverede 

gamle traktorer. 

Renoveringen er udført af 

ejeren selv. 

Det kan anbefales andre 

at høre Anders Poulsen 

fortælle om sin traktorpark. 

Han starter også 

gerne traktoren med kun 

en cylinder. Og så ser du 

i tilgift den traktor, Anders 

Poulsen netop nu er 

i gang med at renovere. 

Ib Kongstad 

der er arrangeret af SVT – 

det nye selskab med 

Sundhedsteknologi og 

Velfærd. 

Vi vil markedsføre arrangementet 

i en nyhedsmail 

til IDA Vestjyllands 

medlemmer, når det er 

redigeret og lagt på IDAs 

hjemmeside. Vi er usikre 

på, hvornår produktionen 

kan være færdig, men vi 

arbejder så hurtigt vi kan 

med opgaven. 

Ib Kongstad 

IDA Vestjylland overrækker 

igen i år "IDA – ingeniørprisen" 

til en fremmelig 

repræsentant for ingeniøruddannelsen 

på AU- 

Herning. Det sker, når 

AU-HIH holder sommerdimission 

fredag 24. juni 

kl. 13.00 i Herning. 

Vinderen udpeges af lederne 

af ingeniøruddannelse 

på AU-Herning. Vi 

vil senere informere om 

prismodtageren og begrundelse 

for udpegningen 

ved denne sommerdimission. 

Prismodtageren skal 

være uddannet med godt 

resultat fra én af ingeniørretningerne. 

IDA Vestjylland forventer 

at alle dimittender bliver 

ansat på områdets 

store eller små arbejdspladser 

og at de underbygger 

deres jobkompetencer 

med fortsat medlemskab 

af IDA. 

Ib Kongstad 

IDA ØST-VESTJYLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding 

Spørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, bbp@ida.dk

28 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Stefan Djokic 3326 5391 

Annoncecentret: 

Karin Pagh 3326 5387 

Janne Lærkedahl 3326 5319 

Vi sørger for hjemkaldelse af 

materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser, 

fakturering o.m.a. 

Fax: 3326 5303 

E-mail: stillinger@ing.dk 

Internet: www.ing.dk/annoncer 

VEDLIGEHOLDELSESCHEF 

>>> til Vejdirektoratets driftsdivision 

i København 

Vejdirektoratet – er en del af Transportministeriet 

- og har det direkte ansvar for planlægning, 

projektering, anlæg samt drift og 

vedligehold af statsvejnettet i Danmark 

Vi tilbyder 

Til Vejdirektoratets Driftsdivision søger vi en delseschef. 

vedligehol- 

Der er tale om en meget spændende stilling i en politisk 

organisation, hvor kandidaten skal forholde sig til de fordringer og muligheder, vejsektoren står over 

udfor. 

Det kræver derfor en stærk leder, der kan motivere og 

udvikle sine medarbejdere på en engageret og energisk 

måde, og samtidig gennemføre opgaver og projektporteføljer 

inden for belægninger og bygværker. 

Der er tale om et væsentligt økonomisk ansvar i stillingen 

som vedligeholdelseschef, hvorfor det kræver en god 

økonomisk indsigt og forståelse samt stærke forhandlingsevner. 

Stillingen har reference til driftsdirektøren for Vejdirektoratet. 

Vedligeholdelseschefen indgår i driftsledelsen samt 

Vejdirektoratets chefgruppe. 

Dine kvalifikationer 

Der kan være flere indgange til jobbet, men det forventes, 

at den rette kandidat har en relevant akademisk baggrund 

for eksempel som ingeniør – gerne suppleret med en 

MBA eller anden økonomisk uddannelse. 

Kandidaten er vant til at kommunikere på alle niveauer i 

det private, såvel som i det offentlige og politiske system, 

og kan begå sig nationalt og internationalt. 

Du har en kommerciel tilgang, og er god til at motivere og 

begejstre dine omgivelser. Det forventes, at du har flere 

års ledelseserfaring. 

Som den rette kandidat er du meget engageret, initiativrig, 

udadvendt, og i besiddelse af et betydeligt ’drive’. 

Det er vigtigt, at du har brancheerfaring og faglig indsigt 

inden for belægninger og bygværker. 

Væsentligste egenskaber: 

• Stærk, motiverende og åben leder 

• Arbejde med strategisk udvikling 

• Evne til at begå dig i det politiske miljø 

• Faglig indsigt i vedligehold af bygværker og belægninger 

Læs mere 

Du kan læse mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige 

at arbejde hos Vejdirektoratet på www.vejdirektoratet.dk. 

Derudover kan du læse mere om stillingen på 

www.kromann-connect.dk. 

For yderligere information kontakt: 

Kromann Connect, Vandhuset, Godthåbsvej 83, 8600 

Skanderborg, Tlf. 21 83 56 10 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er klassificeret i lønramme 37 med mulighed 

for forhandling af tillæg. Ansættelsen sker på åremål og 

kontraktansættelse. Ved stillingsbesættelsen medvirker 

Kromann Connect og et internt stillingsråd. 

Tjenestested er Vejdirektoratet, Niels Juelsgade 13, 1059 

København K. 

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund 

i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor 

alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller 

etniske tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Ansøgning 

Søg jobbet på www.kromann-connect.dk – og find her link 

til stillingen under afsnittet ”Kandidater”. 

Ansøgningsfrist: 10. august 2011. 

Vejdirektoratet.dk - Dit nye job 

Love IT! 

Din Version2 App venter på dig 

Hent din Version2 App til iPhone og Android her 

IT FOR PROFESSIONELLE

Vækst giver muligheder 

Især for el- og maskiningeniører 

Er du el- eller maskiningeniør, eller er du ingeniør med interesse for arbejde i offshore-sektoren 

Så er det måske dig, vi har brug for. 

Der er tre virksomheder i verden, der laver fleksible rør til offshore-industrien. NKT Flexibles er en af dem, og vi 

har nu mere travlt end nogensinde før. 

NKT Flexibles er en dansk, videnstung 

virksomhed, der har såvel udvikling som 

produktion inden for landets grænser, og 

som har kunnet udnytte nærheden mellem 

udvikling og produktion til at skabe 

solide, teknologisk avancerede løsninger. 

Til vores fabrik i Kalundborg søger 

vi el-ingeniører med kendskab til 

bl.a.: 

• Automation 

• Fejlsøgning og optimering 

• Reguleringssystemer (SCADA og 

MES) og PLC programmering i 

Siemens S7 

• Evt. lederansvar 

Til fabrikken søger vi også maskiningeniører 

med kendskab til bl.a.: 

• Værktøjs- og procesudvikling til 

avanceret 24/7-produktion 

• Maskiner og teknologi inden for 

metal- og plastbaseret produktion 

• Materialer (stål og plast) 

Vores ingeniørafdelinger i Brøndby 

søger nyuddannede og erfarne ingeniører 

med viden inden for: 

• Styrkelære 

• Offshoreteknik 

• Udmattelse 

• Materialer (metaller og polymerer) 

Hvis du har erfaring inden for FEM, 

termodynamik og strømningslære er 

det en fordel, men ikke et krav. 

Vi er i stærk vækst, med udvidelser i 

2010 og en helt ny fabrik i Brasilien med 

planlagt åbning 2013, og vores kultur er 

stærkt præget af vores kerneværdier Innovation, 

Forandringsparathed, Respekt, 

Lederskab, Troværdighed og Kvalitets- og 

Miljøbevidsthed 

Ansatte: 650 

Hovedkontor: Brøndby 

Produktion: Kalundborg og snart Brasilien 

Læs mere om dine karrieremuligheder 

på: www.nktflexibles.com 

Vi søger nye kolleger 

Vores Division for Energi, Klima & Miljø er i vækst. Vi søger derfor 5 nye kolleger 

inden for områderne: 

• Industriel Fluid Dynamik (IFD), Projektmedarbejder 

• LCA og produktorienteret miljøvurdering, Projektleder 

• Forbrænding og forgasning af biomasse og affald, Projektleder 

• Energi- og Bygningsrådgivning, Bygningsingeniør 

• Emissionsreduktion, Afdelingschef 

I Division for Energi, Klima & Miljø understøtter vi udviklingen af mere miljø, klima 

og energieffektive løsninger igennem vores udbud af produkter og serviceydelser 

til en bred vifte af brancher i ind- og udland. 

Information om de enkelte stillinger finder du på: www.forcetechnology.com under Jobs. 

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed med ca. 1200 ansatte i Danmark, 

Norge, Sverige samt Kina og Rusland. 

Vi arbejder målrettet med at omsætte højt specialiseret ingeniørmæssig viden til praktiske og kosteffektive 

løsninger for et bredt udsnit af brancher og industrier i Danmark og på de internationale markeder.


Vi søger 

- geotekniker 

- konsulenter til drift 

af Veje og grønne 

områder 

www.niras.dk/job 

Job 

INGENIØR 

>>> til Vejdirektoratets 

driftsafdeling i Næstved 

Vejdirektoratet søger til vores driftsafdeling i Næstved 

en dygtig kollega med smittende engagement 

og lyst til at dele det med dine kommende kollegaer. 

Afdelingen arbejder med vejdrift, trafikal drift, myndighedsbehandling 

og -tilsyn i Vejcenter Sjællands 

geografiske område. 

Se mere på www.vejdirektoratet.dk 

Ansøgningsfrist tirsdag d. 28. juni 2011. 

Find ingeniørjobbet 

på ingeniørernes foretrukne jobsite 

Afløbsingeniør/anlægsingeniør 

Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/ 

anlægsingeniør til spildevandssektionen 

Vejdirektoratet.dk - Dit nye job 

Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver 

i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive 

Kommune. 

Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf 

projektering, administration og ledningsdrift beskæftiger 

8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er 

beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpestationer og 

bygværker fra renseanlægget i Skive. 

Du vil primært komme til at arbejde med 

● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter 

fra detailprojektering til idriftsættelse 

● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter 

● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet 

● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive 

Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører 

● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner 

● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver 

TEKNISK CHEF FOR BYGNINGSSERVICE 

HEALTH 

Vi ønsker, at du 

● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse 

med kendskab til afløbsområdet 

● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske 

opgaver 

● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med 

fornyelsesplanlægning 

● har kendskab til MapInfo, MicroStation og DanDasGraf 

● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor 

ledningsarbejder 

● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet 

● er god til at samarbejde og skabe tillid 

● er god til skriftlig og mundtlig formulering 

● er kreativ, åben og samtidig struktureret i dit arbejde 

● har kørekort 

Vi kan tilbyde 

● et spændende og krævende job i et hold af aktive og 

engagerede medarbejdere 

● mulighed for at anvende DanDasGraf/MicroStation til 

projektering og MapInfo som GIS værktøj 

● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning 

● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse 

● motions- og sundhedsordning 

● løn efter forhandling 

● tiltrædelse snarest muligt 

Bygningsservice har ansvaret for Aarhus Universitets 

bygninger. Per 1. juni er der gennemført en reorganisering 

med fire enheder svarende til Universitetets fire 

hovedområder. 

Bygningsservice, Health er bemandet med 15 medarbejdere 

i bygningsdrift og 40 medarbejdere i rengøring. 

Sammen med driftsinspektør og rengøringsleder udgør 

Teknisk chef den daglige ledelse. Bygningsservice, Health 

dækker en bygningsmassen på ca. 70.000 m 2 og har – 

ud over den almindelige daglige drift – en række udfordringer 

i form af drift og udvikling af adgangssystem, CTSanlæg, 

energistyring, teknisk udstyr, mv. Hertil kommer, at 

der i de kommende år planlægges en omfattende renovering 

og fornyelse af laboratorier i form af ombygning 

og nybyggeri. 

Den Tekniske chef forventes at indgå i løsningen af de 

daglige opgaver i samarbejde med medarbejderne og 

være aktiv part i projekter i samarbejde med AU’s ingeniører, 

eksterne rådgivere og entreprenører. 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til 

Teknisk chef Lars Mitens på tlf. 2899 2240 eller via 

e-mail: lm@sun.au.dk 

Ansøgningsfrist 

Læs det fulde opslag på: 

http://www.au.dk/om/stillinger/adm/tap/ 

og søg online via Aarhus Universitets hjemmeside 

senest mandag den 27. juni ved midnat. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26 

(1. samtalerunde) og i uge 27 (2. samtalerunde). 

Ansøgere, der går videre efter 1. samtalerunde, må 

påregne deltagelse i en lederprofiltest efter samtalen. 

AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse 

og opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge 

stillingerne. 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk 

tilhørsforhold opfordres til at søge. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til 

Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller 

Jan Falk, tlf. 9915 3675. 

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer 

resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt 

kan ses på www.au.dk 

Ansøgning sendes til 

Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev 

att. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til jras@skivevand.dk 

Ansøgningsfrist 

Skal være modtaget senest den 4. juli 2011. Ansættelsessamtaler 

forventes afholdt den 17. august 2011. 

Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i 

Skive Kommune. Selskabet har 34 ansatte. Selskabet omsætter ca. 

85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor 

er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om 

Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk. 

www.skivevand.dk

Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 

31 

Climate Control 

Innovative and energy saving solutions 

Ingeniør til Danmarks største gasselskab 

Ønsker du at være medspiller i 

vores kompetente udviklingsteams 

Vi søger netop nu: 

- 1 PC-softwareudvikler 

- 2 Applikations softwareudviklere 

- 2 Hardwareudviklere 

Har du kvalifikationer inden for et af disse områder, og 

søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til 

loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til 

individualisme og et minimum af bureaukrati 

Læs om mulighederne på job.lodam.com 

scan stregkoden og se, hvordan 

det er at arbejde sammen med os! 

I HMN Naturgas er vi på udkig efter en 

dygtig og engageret kollega til vores 

anlægs- og driftsfunktion i Viborg. 

Vi har brug for dig hurtigst muligt. 

Du skal være vores ekspert på stål - 

ledninger. Du kommer til at 

• lede projekter og være sagsbehandler 

omkring komplekse lednings - 

anlæg (stål og plast) 

• rådgive om og være sagsbehandler 

på driften af stålledninger, fx ved 

omlægninger af ledningsnettet 

• i mindre omfang projektere og 

anlægge nye stålledninger. 

I fremtiden forventer vi nye udfordringer 

med biogas i naturgasnettet. 

Desuden vil en del af dit arbejde bestå i 

at 

• udarbejde samfunds- og bruger - 

økonomiske beregninger og kontrollere 

eksternes samfundsøkonomiske 

beregninger 

i forbindelse med varmeplansager 

• ajourføre tekniske procesbeskrivelser 

i vores kvalitetssikringssystem 

• projektere i GIS-systemet. 

Vi søger en kollega med relevant faglig 

uddannelse, fx ingeniør, med erfaring 

i sags- og projektledelse. Du skal være 

god til mundtlig og skriftlig kommunikation. 

Herudover er det en fordel, hvis du 

har erfaring med anlægsopgaver, gerne 

med stålledninger fx som rådgiver, 

entreprenør eller ledningsejer. Du må 

også meget gerne have en tillægs - 

uddannelse som svejse ingeniør. 

I anlægs- og driftsfunktionen bliver du 

del af et meget erfarent og kompetent 

team, som sætter pris på godt samarbejde. 

Du får en stor kontaktflade både 

inden for og uden for huset. 

Vil du gerne høre mere om stillingen, 

er du velkommen til at kontakte 

drifts- og anlægs chef Rita Primdahl på 

tlf. 62 25 98 49. 

Lønnen aftaler vi efter dine kvalifika - 

tioner. 

Ansøgning: Gå ind på ww.naturgas.dk 

”Om HMN Naturgas I/S” og send os 

din elektroniske ansøgning senest den 

23. juni. 

Hos HMN får du en udfordrende hverdag med stor indflydelse på dit arbejde og afdelingens udvikling. 

Vi samler på medarbejdere, der kan og vil selv. Hos os får du råderum til at gøre dit bedste – og til at sætte 

spørgsmålstegn ved tingene. Det betyder noget for os, hvordan du trives – både i og uden for jobbet. 

Derfor giver vi dig gode muligheder for en dagligdag med både personlig og faglig udvikling og plads til 

familielivet. HMN Naturgas har kontorer i både Søborg og Viborg og forsyner ca. 245.000 naturgaskunder 

og beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Selskabet ejer datterselskabet HMN Gassalg A/S, som sælger naturgas 

til 2/3 af samtlige naturgas kunder i Danmark. 

www.naturgas.dk 

VIND EN FLAD 

Kun for folk med interesse 

for teknologi. 

Vi trækker lod om en iPad 

blandt vores abonnenter af 

Ingenørens nyhedsbrev. 

Modtager du ikke allerede 

nyhedsbrevet, kan du tegne 

gratis abonnement på ing.dk.


Entrepriseleder til geotekniske 

boringer og grundvandssænkning 

Leder til foreningens nautiske kontor 

Danmarks Rederiforening søger en leder til nautisk kontor; som er en 

del af foreningens branchepolitiske indsats. 

Nautisk kontor har som primære arbejdsområder miljø og sikkerhed til søs, herunder såvel 

tekniske krav til skibe som certificering, besejlingsforhold, bemandingsregler, arbejdsmiljø samt 

beskyttelse af miljøet, herunder klimaspørgsmål. 

Opgaverne omfatter rådgivning af Danmarks Rederiforenings medlemmer og samarbejde med 

nationale myndigheder og sekretariatsarbejde i relation til komiteer og udvalg samt mødedeltagelse 

i internationale organisationer primært i London og Bruxelles; den pågældende vil 

således få et meget bredt netværk. Der vil endvidere være opgaver relateret til offshoresektoren. 

Med henblik på at styrke Aarsleffs organisation inden for grundvandssænkning søger vi en ny 

medarbejder med kompetencer inden for planlægning og udførelse af borearbejde, geoteknik, 

hydrogeologi og grundvandsænkning. 

Der er fokus på videndeling, hvorfor vilje og evne til at formidle viden om grundvandssænkning 

til såvel afdelingens øvrige teknikere som relevante kolleger på forskellige niveauer i andre 

afdelinger er vigtig. 

Jobbet 

Du bliver en del af Funderingsafdelingen på vores kontor i Hvidovre og dine opgaver bliver blandt 

andet at: 

• give tilbud og have kontakt med kunderne 

• varetage kontakten til bygherre og rådgiver og have styr på økonomi og tid samt den daglige 

produktion 

• lede arbejdet på byggepladsen sammen med pladsens formand, herunder den daglige planlægning, 

styring af mandskab, maskiner, materialer og eventuelle underentreprenører 

• sikre, at vores entrepriser bliver færdige til tiden og i rette kvalitet. 

Vi forventer, at du 

• er ingeniør eller konstruktør med praktisk indsigt 

• har erfaring med grundvandssænkning og geoteknik fra rådgiver- eller entreprenørbranchen 

• kan vurdere behovet for grundvandssænkning, egnet metode og grej og er bekendt med myndighedskrav 

på området 

• er engageret i fagområdet og i Aarsleffs entreprenøropgaver 

• er handlingsorienteret og har fokus på overblik og samlet mål 

• kan lede og motivere dine medarbejdere i en ”team-ånd” 

• har gå-på-mod og er en god købmand. 

Vi tilbyder 

• et spændende job i en virksomhed, der ønsker at være blandt branchens allerbedste inden for 

fundering 

• en flad, uformel organisation, der lægger vægt på uddelegering af ansvar og kompetencer på 

alle niveauer 

• dygtige og engagerede kolleger, som går ind for videndeling 

• løn efter kvalifi kationer. 

Den kommende medarbejder forventes at have: 

• en uddannelse som ingeniør eller anden teknisk baggrund kombineret med en relevant 

erfaring eksempelvis erhvervet fra ansættelse på et værft, et rederikontor eller anden 

maritim virksomhed, herunder fra offshoresektoren 

• en stærk faglig viden med lyst til at arbejde resultatorienteret og i dybden med nye 

tekniske problemstillinger 

• en myndig og konstruktiv personlig fremtræden, der modsvarer de mange opgaver og 

udadvendte relationer foreningen har i forhold til medlemmer og omverdenen i øvrigt 

• gode engelskkundskaber, da en meget stor del af arbejdet foregår på engelsk 

Stillingsmæssigt vil der afhængig af erfaring være tale om en kontorchef eller afdelingschefstilling. 

Ansøgningsfrist mandag den 15. august 2011. 

Skriftlig ansøgning med CV samt øvrige relevante oplysninger sendes personligt/fortroligt til: 

Vicedirektør Jan Fritz Hansen 

DANMARKS REDERIFORENING 

Amaliegade 33, 1256 København K 

jfh@shipowners.dk 

DANMARKS REDERIFORENING er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for danske rederier og 

varetager endvidere sekretariatsfunktionen for Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010. 

Foreningen har ca. 50 medarbejdere og beskæftiger sig med et bredt spektrum af arbejdsopgaver over for 

myndigheder og organisationer i Danmark samt forskelligt internationalt arbejde, herunder i Bruxelles, hvor 

foreningen har eget kontor. 

www.shipowners.dk 

Interesseret 

Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Frank R. Nielsen på 2026 3503 for at få 

yderligere oplysninger. 

Send venligst din ansøgning mærket ”Entrepriseleder, Fundering” til job@aarsleff.com eller til Per 

Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff. 

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 27. juni 2011. 

.aarsleff.com 

Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og 

anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi har inden for de seneste ti år udviklet kompetencerne banearbejde og 

etablering af havmølleparker og er i dag blandt de allerbedste. Desuden er vi markedsførende inden for de industrialiserede aktivitetsområder 

pælefundering og opgravnings frirørfornyelse. Aarsleff er organiseret med udenlandske datterselskaber og udfører enkeltstående projekter 

verden over. Vores omsætning er på 4,3 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Koncernen beskæftiger 3.200 medarbejdere. 

Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre 

Nyheder, blogs og debatter 

Til mobile 

ingeniører 

SMS ing til 1272* 

* Alm. SMS-takst 

** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab 

virksomheder 

Gratis medlemskab 

Alle elektronikvirksomheder 

Bliv set sammen med relevante artikler 

Basisprofil med virksomhedens stamdata 

eksponering direkte i målgruppen 

aktivt medlemskab 

styrket synlighed ved relevante artikler 

Levér nyheder til Branchenyt 

Udvidet virksomhedsprofil 

… og meget mere 

BrUgere 

du får 

Nyheder hver dag – leveret af en faglig redaktion 

overblik over hele branchen – ét sted 

Branchens største nyhedsbrev 

kalender 

Forskning 

Nyheder direkte fra virksomhederne 

Din branche • Dit indhold • Dit overblik 

danmarks elektronikbranche 

samlet på ét site! Nyheder og overblik 

Besøg os på elektronikbranchen.dk eller ring 

på telefon 3326 5402, hvis du vil høre mere om medlemskab.

Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 

33 

205 ingeniør- og maskinmesterjob 

Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr. 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Produktionskoordinator Alfa Laval Copenhagen A/S 329424596 

Medarbejder Byggeriets Evaluerings Center 329424614 

Software Engineer Calsep A/S 329424087 

Change Agent Danfoss A/S 329423296 

Control Engineer Danfoss A/S 329423295 

Power Engineer Danfoss A/S 329424630 

Software Engineer Danfoss A/S 329424629 

Mechanical Engineer Danfoss A/S 329424626 

Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU 329423374 

Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU 329423601 

Teknisk konsulent Danmarks Vindmølleforening 329414031 

Structural engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329424611 

Geotechnical engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329424608 

Forsøgstekniker DHI 329424593 

Elingeniør DONG Energy A/S 329423154 

Specialist i SAP DONG Energy A/S 329423294 

Project Planner DONG Energy A/S 329423252 

Scientists and engineers European Patent Office 329423450 

Cryogenics Engineer European Spallation Source ESS AB 329413172 

Product and System Engineer FLSmidth A/S 329423940 

R&D Manager Flux A/S 329423902 

PT ingeniør-Electronics(6778) Grundfos A/S 329423373 

Produktionsleder CR (6750) Grundfos A/S 329423372 

Product Engineer (6837) Grundfos A/S 329424099 

Engineer(6820) Grundfos A/S 329424095 

Product Engineer Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414049 

PTA-chef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414048 

Servicechef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414047 

Projektchef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414040 

Leder af kvalitetssikringen HARIBO Lakrids A/S 329424684 

Ingeniør HMN Naturgas I/S 329423528 

El-ingeniør/El-installatør Ivar Lykke Kristensen Rådg.Ing. 329424713 

Ingeniør jens johan andersen a/s 329423467 

Ingeniør Kærsgaard & Andersen A/S 329424950 

Fagansvarlig ingeniør Københavns Kommune 329423000 

Projektingeniør Automation Logimatic 329424583 

Regional Sales Manager MAN Diesel & Turbo 329424633 

Six Sigma consultant NNE Pharmaplan A/S 329415020 

Aseptic professional NNE Pharmaplan A/S 329413931 

Professional NovoZymes 329424759 

Anlægsingeniør Orbicon 329424584 

Visionær Stream Manager Oticon 329424585 

Visionær Stream Manager Oticon 329424868 

Entrepriseleder Per Aarsleff A/S 329415030 

Engineering Managers Rambøll 329423219 

Project Engineers Rambøll 329423171 

Ingeniør til havne Rambøll 329413350 

Projektchef, geoteknik Rambøll 329413347 

Ingeniører til vindkraftproj. Renewables - Engineering 329424659 

Structural Engineer Renewables - Engineering 329424760 

Offshore Site Manager Renewables - Engineering 329424763 

Lead Marine Coordinator Renewables - Engineering 329424781 

Forsøgstekniker 

– Undersøgelse af havne, bølgebrydere 

og flydende offshore konstruktioner 

DHI søger en entusiastisk og motiveret tekniker til 

gennemførelse af spændende og teknisk udfordrende 

skalaforsøg i vores forsøgsfaciliteter i Hørsholm. 

Vi anvender bl.a. skalamodelforsøg til undersøgelse 

og optimering bl.a. af havneanlæg, kystanlæg, bølgebrydere, 

vind- og bølgeenergianlæg og offshore konstruktioner 

og fartøjer. 

www.dhigroup.com 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329424593 

Havneplanlægger 

– til Aarhus Havn 

Vil du udfordre dit talent for havneplanlægning, og 

har du lyst til at arbejde med udvikling af havneinfrastruktur, 

så er jobbet her. 

Aarhus Havns afdeling for Bygninger & Anlæg står for 

planlægning og projektering af havnens udviklingsaktiviteter 

samt drift og vedligehold af bygninger, havneanlæg, 

regn- og spildevandsanlæg, pladser og veje. 

Afdelingen består af et team på 9 medarbejdere. 

www.aarhushavn.dk 


Load Engineer Simens Wind Power A/S 329423033 

Load Calculation Engineer Simens Wind Power A/S 329423031 

Project Manager Simens Wind Power A/S 329423454 

Ingeniører Teknologisk Iinstitut 329423027 

Molecular Biologist Teknologisk Iinstitut 329423452 

Kemiker til rådgivning Teknologisk Institut 329424586 

Chef for Fødevareteknologi Teknologisk Institut 329424661 

Ingeniør til Vejdirektoratets Vejdirektoratet 329424718 

Ingeniør til Service Vestas Blades A/S 329424711 

Technical Support Coordinator Vestas Control Systems A/S 329423297 

Specialist Vestas Control Systems A/S 329406199 

Konstruktør YXLON International A/S 329423968 

Havneplanlægger Aarhus Havn 329423656 

Teknisk chef Århus Universitet 329423597 

Chef for Fødevareteknologi i Aarhus 

Til Center for Fødevareteknologi på Teknologisk 

Institut søger en chef til at stå i spidsen for forretningsudvikling 

og ledelse. Vi flytter centret fra Kolding til 

Aarhus 1. december og har behov for dig, der med 

entreprenørånd og faglig ballast inden for fødevareteknologi, 

kan samle, integrere og videreudvikle centret 

og dets højt kvalificerede medarbejdere i Aarhus. 

For yderligere information kontakt direktør for Life 

Science, Bo Frølund, på telefon 72 20 18 33 

www.teknologisk.dk 


Sektionsleder til sundhedsteknologi 

– nyt forretningsområde 

Til Center for Fødevareteknologi søger vi dig, der har 

lyst og evner til at udvikle et forretningsområde i 

krydsfeltet mellem fødevare-/bioteknologi, ernæring 

og sundhed. Du evner at videreudvikle centrets 

forsknings-og udviklingsområder, og du medvirker 

til at udvikle og sælge nye kommercielle konsulentydelser 

til industrien. 

www.teknologisk.dk 


Jobbasen for it-professionelle 

version2.dk/it-job 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

.Net udv./ datab.og web-pro. 2Trance A/S 329421129 

.Net udvikler Bloom ApS 329418599 

Afdelingsdirektør Nykredit 329408349 

Applikationsarkitekter Nykredit 329401279 

CPM udvikler Nykredit 329408396 

Exc. »haj« til daglig drift KMD 329422999 

Hardware ingeniør Bloom ApS 329420531 

IT-udvikler Nykredit 329410261 

Javaudviklere Nykredit 329408419 

Master Data Specialist Tetra Pak Hoyer A/S 329418690 

Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop. 329420516 


Program Manager 2 (741201) Microsoft Development Center Cop. 329419386 

SAP BW/Data Warehou. udv. KMD 329423897 

SAP Process & Master Data C. Siemens Wind Power A/S 329416688 

SAP udv. – ABAP og E-Han. KMD 329423028 

SDE II 750598 Microsoft Development Center Cop. 329419372 

Sen. App. Integration Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419092 

Sen. SCM App. Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419091 

Sen. SDET Lead-Server Team Microsoft Development Center Cop. 329419082 

Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit 329408354 

Senior IT Project Manager Siemens A/S 329423470 

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329420523 

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329419079 

Senior Project Manager Hays Specialist Rectuitment A/S 329424632 

Senior SDE 757013 Microsoft Development Center Cop. 329419461 

Senior SDET (754958) Microsoft Development Center Cop. 329423911 

Senior software udvikler Bloom ApS 329418608 

Seniorspecialist Nykredit 329408371 


Snr Sw Dev Eng. Microsoft Development Center Cop. 329419087 

Software Product Manager Bloom ApS 329420455 

Software Product Manager Bloom ApS 329423931 

Solution Architect Hays Specialist Rectuitment A/S 329424634 

Solution Manager KMD 329422732 

SW Design Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419094 

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419089 

SW Devel. Engineer in Test Microsoft Development Center Cop. 329419096 

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419085 

Systemansvarlig Nykredit 329400620 

Systemansvarlig til IT udv. Nykredit 329400621 

Systemark. /Java ekspert Bording Data A/S 329420177 

Testmanagere til IT Udv. Nykredit 329417200 

Udv./databasetek.BI-flair Nykredit 329408388 

Udv. til finansielle sys. Bloom ApS 329416713 

Udvikler med mate. tilgang Bloom ApS 329420433

ARRANGEMENTER 

➜ Se mere på ida.dk 

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 24. juNi 2011 

SjÆLLANd 

Arr. nr. 

KØBENHAVN (fortsat) 

Arr. nr. 

FYN 

Arr. nr. 

26.06 • Sejltur til Flakfortet 122867 

29.06 • Besøg på Sporvejsmuseet. 123268 

18.07 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123454 

19.07 TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123544 

20.07 • Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122900 

06.08 • Operaen La Traviata (Den Vildfarne) 123032 

19.08 Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet 123423 

20.08 Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema 122920 

23.08 • Tomat, Chilli og krydderi kursus 121729 

24.08 Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122902 

28.08 Danmarks Vej- og bromuseum 123517 

09.09 Besøg på Den Amerikanske Ambassade 123115 

14.09 Forhandlingsteknik 123233 

15.09 Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde 123416 

16.09 Status for Femern Bælt tunnelen og den nye 

123511 

jernbaneforbindelse 

16.09 Vinrejse til Tjekkiet 123252 

17.09 Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 123409 

22.09 Mangelgennemgang og aflevering 

123522 

af bygge- og anlægsprojekter 

01.10 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup! 123412 

KØBENHAVN 

Arr. nr. 

25.06 • More Jacks – Oplev afslutningen på ”Four Jacks” 122266 

27.06 Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost 121631 

28.06 Højttalervarslingssystemer 123482 

30.06 • Elina Garanca 

122924 

– Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid 

02.07 Copenhagen Jazz-festival 2011 123328 

05.07 • Lav dine egne grillpølser 123438 

08.07 Bornholmerrevyen 2011 123018 

24.07 Cirkus Arena på Bornholm 123374 

30.07 • Henrik og Pernille, Holbergs 

123397 

udødelige forvekslingskomedie 

04.08 • Roberto Alagna – Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926 

06.08 • La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne 123398 

10.08 • JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner 122362 

10.08 Jægerspris Slot og Slotshave - Rundvisning og frokost 123311 

16.08 Besøg Brede Værk 123254 

17.08 Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost 123322 

18.08 • Hammermøllen: Museum, turbinehus og frokost 123323 

18.08 • Zirkus Nemo med middag 123136 

19.08 • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142 

21.08 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666 

22.08 Go Kart 'Le Mans' kørsel 123110 

25.08 Signal and Space: 

123430 

Spatio-temporal patterns in simple bio-systems 

25.08 • Zirkus Nemo med middag 123137 

02.09 Besøg Turning Torso i Malmø 123365 

05.09 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020 

06.09 3-dages udflugt til Malmø og Lund 

123324 

– Guided rundvisning og sejltur på kanaler 

06.09 Københavns Metro – Virksomhedsbesøg 123325 

08.09 Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! 121955 

12.09 Mad og musik med Tom McEwan 123326 

13.09 Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet 121832 

14.09 Bjørn Nørgaards skitsesamling, 

123327 

Museum i Køge – Byvandring, rundvisning og frokost 

15.09 Besøg og frokost i Naverhulen 

123329 

– Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør 

16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330 

16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882 

20.09 Professionel projektledelse 1 110011 

20.09 Dansk lægemiddelindustri 

123255 

– forudsætninger, opstart og udvikling 

21.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514 

21.09 Gør tiderne bedre 123087 

21.09 Amerikansk mad- og vinaften på Den amerikanske Ambassade 123331 

23.09 Metabolism and Cancer – major medical challenges 123431 

26.09 Bliv kompetent projektleder 123364 

29.09 Brede Værk - Rundvisning og frokost 123332 

29.09 Christian VII`s Palæ eller Moltkes Palæ 

123333 

– Frokost på Café Petersborg 

29.09 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin 

123334 

– Rundvisning og frokost 

NoRdjYLLANd 

Arr. nr. 

24.06 Dimittendfest 123288 

28.06 Lerdueskydning – en spændende udfordring 123189 

02.07 En naturoplevelse af de store – Hirsholmene 123510 

04.07 Industriens muligheder og udfordringer 

123531 

i Nordjylland i fremtiden 

04.07 Fejring af den 4. juli med ølsmagning på Det Bette Ølhus 123447 

19.07 • Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen 123440 

05.08 Jazz på Fjorden 123389 

08.08 Alderslyst Vingård 123245 

13.08 Skovrock med Lars Lilholt 123127 

13.08 Opera på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde 123528 

14.08 Opera i Rebild Bakker 123390 

20.08 Studietur til Hamborg 123506 

03.09 • Cirkusrevyen 2011 122635 

03.09 Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia 123448 


07.09 Hurtig og effektiv læsning 123380 

08.09 Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123574 

17.09 Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub 123449 

20.09 Luk munden og let røven! 123404 

21.09 Mr. Memory kommer til byen 

123529 

– mød mesteren i hukommelsesteknik 

24.09 Ørkenens Sønner 122133 

27.09 Test, Type & Talent 123575 

ØSTjYLLANd 

Arr. nr. 

28.06 Put & Take 123554 

02.07 En sejltur på Horsens Fjord – for hele familien 123427 

22.07 • Lars Lilholt koncert 122262 

05.08 ”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard 123314 

11.08 Café-stemning, musik og underholdning 123428 

27.08 Besøg i Djurs Sommerland 123439 

03.09 Tur til Cirkusrevyen i Aalborg 122631 

08.09 Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika 123486 

09.09 Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser 123004 

VESTjYLLANd 

Arr. nr. 

25.06 Svæveflyvning, få luft under vingerne! 122517 

28.06 FILM – Kung Fu Panda 2 123495 

01.07 Ta' børnene med i Cirkus! 123344 

19.07 FILM – Harry Potter og Dødsregalierne – del 2 123568 

19.08 • Regatta middag på Michael D. 123263 

30.08 Fra krise til vækst - Grundfos A/S 123277 

06.09 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123271 

22.09 Selvtillid /Selvværd 123272 

25.06 Sig godmorgen til dyrene i Odense Zoo 123411 

03.07 Rottefælderevyen 2011 121638 

04.08 Dukketeater 121676 

06.08 Er du til æggekage og jazz 123417 

13.08 Sig godnat til dyrene i Odense Zoo 123415 

18.08 Udflugt til Daloon A/S 121677 

01.09 Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. 121680 

08.09 Udflugt til Nordjylland 121681 

22.09 Hvad er en fodlænke 121684 


27.09 Vinderkultur 121971 

03.10 Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061 

NoRdSjÆLLANd 

Arr. nr. 

24.06 More Jacks 122979 

24.06 Sommerkoncert med Lille MUKO 123126 

24.06 Kabaret Royal i Skuespilhuset 122989 

26.06 • Dagscruise på Øresund 122761 

26.06 Vikingespil i Frederikssund – Arnulf Ulveblod 123266 

30.06 Dine, Wine og Cruise 123251 

01.07 Årets vikingespil – Arnulf Ulveblod / Boplads– 122759 

Vikingemåltid–Vikingespil–Revy 

03.07 Barresøgårds Besøgsbondegård 123158 

03.07 Fredensborg Slot 123273 

03.07 Årets Vikingespil – Arnulf Ulveblod 122953 

10.07 Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord 123318 

10.07 Bowlingdyst og dinner 123546 

14.07 En plads i solen på Sophienholm 123450 

16.07 Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr 123319 

samt frokost 

24.07 Grøn Koncert i Valbyparken 123354 

02.08 BODY WORLD i Experimentarium 123422 

03.08 Det Flydende Teater: Drømmenes Rige 123368 

07.08 Cirkus Arena 123172 

09.08 Louisiana – Living Arkitekturens Grænser 123470 

12.08 • Revyperler på stribe – Helsingør Musikteater 123170 

18.08 Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn 123425 

21.08 Hjortefarmen Brotræet i Allerød 123571 

21.08 Fynboerne på Ordrupgaard 123467 

24.08 Louisiana – Museum of Modern Art 

123452 

med omvisning og frokost 

25.08 Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot 

123174 

med nye briller 

27.08 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli 123305 

28.08 Musicalen Pipipi 122977 

31.08 Last Night og the TIVOLI PROMS 123246 

04.09 Damernes dag på Galopbanen 123372 

04.09 Barresøgård Besøgsbondegård 123473 

06.09 Besøg på Slagteriskolen i Roskilde 123376 

09.09 Gillelejerevyen – for fulde sardiner 123570 

17.09 Natur – Historie – Kultur (exploration) 123321 

25.09 • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne 123105 

28.09 Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli 123304 

01.10 Fisketur efter sild og torsk 123515 

SYdjYLLANd 

Arr. nr. 

24.06 • TOBAKSKULLER 2011! 123167 

22.07 Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm. 123001 

25.08 Besøg Skærsøgaard Vin 123564 

01.09 Nyd arbejdsdagen 123474 

24.09 Sensommerfest i Sønderborg 2011 122612 

• Betyder at arrangementet er overtegnet. 

deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk

fyN 

kH MicroflEx spEcialMaskiNEr 

Vi besøger maskinfabrikken KH Microflex i Ringe. 

Her vil produktionschef Kristian Kvistgaard fortælle 

om den fynske gazelle virksomhed i hastig fremgang. 

Den har nu fremstillet over 600 specialmaskiner til over 

60 lande. Hovedparten er maskiner til den grafiske branche. 

Firmaet satser meget på kvalitet og dokumentation for at 

kunne betjene kunderne bedst mulig ved en evt. senere 

reservedelslevering. 

Efter besigt af produktionen vil firmaet ved afsluttende 

spørgerunde være vært ved en forfriskning. 

Evt. fælleskørsel fra SDU, ved blok A, Niels Bohrs Alle 1, 

Odense. Kontakt C. Thomsen tlf. 65 31 22 74. 

Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 123379 

n 21. juni kl. 17.30 - 19.30 

KHMicroflex A/S, Nordmarken 2, Ringe 

n Tilmelding på ida.dk senest 20. juni 

n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn 

Er du til æggEkagE og jazz 

Læs mere på ida.dk. 

Pris 90 kr. pr. person. 

n Arr.nr.: 123417 

n 6. august kl. 12 - 15.30 

Restaurant Carlslund, Fruens Bøge Skov 7, 

Odense SV 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. juli 

n IDA Fyn - Kulturudvalget 

kØBENHaVN 

HØjttalErVarsliNgssystEMEr 

Kl. 19.00: 

Vi gennemgår områder, hvor der er krav om varslingsanlæg, 

de forskellige anlægstyper samt kravene til projektering 

og installation. Vi sætter fokus på ændringer herunder 

særlige krav til systemer for talevarsling samt krav til 

målerapporter og måleudstyr. 

Foredragsholder: Kim Jespersen, DBI 

Kl. 20.00: 

Gennengang af kravene til taleforståelighed på højttalervarslingsanlæg 

og demonstration af STI-PA (Speach 

Transmission Index - taleforståelighed) målinger og hvordan 

det foregår i praksis, herunder problemstillinger og 

udfordringer. 

Kl. 20.45 - 21.15: 

Sikkerhedsbelysning - lovgivning, projektering og produktudvikling, 

herunder LED lys. 

Foredragsholdere: Allan Andersen fra Exit-sound og Jan 

Juhler fra Exit Zone. 

Kl. 21.15 - 21.30: 

Afrunding og spørgsmål. 


n Arr.nr.: 123482 

n 28. juni kl. 19 - 21.30 

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 

København V 


n Brandteknisk Selskab 

HØjdEpuNktEr fra 9. NordiskE 

syMposiuM i BygNiNgsfysik 

Se mere om symposiet på: 

http://webhotel2.tut.fi/nsb2011/. 


n Arr.nr.: 123558 

n 20. juni kl. 16 - 18 

Niras Ørestad, Ørestads Boulevard 35, København S 


n Selskab for Bygningsfysik 

BliV koMpEtENt projEktlEdEr 

Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent at 

planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet 

som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller 

C-Niveau. 

Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-, 

produktudviklings-, forandrings- og politiske 

projekter. 

Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde 

og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem 

erfaring øvelser og sparring. 

Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes 

den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på 

Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø. 

Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces. 

Undervisere: 

John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult 

ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom, 

PFProjects. 

Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsmaterialer, 

forplejning samt coaching i praktikperioderne. 

n Arr.nr.: 123364 

n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november 

kl. 9 - 17 

Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, 

København Ø 

n Tilmelding på ida.dk senest 24. august 

n IDA Proces 

lEs MiséraBlEs - Musical på MalMö 

opEra 

Næsten 60 millioner mennesker i verden har set Les 

Misérables i de over 25 år den har været vist. Er du imellem 

dem 

Ellers kommer chancen nu igen på Malmö Opera. 

Prisen for billet, et velkomstglas, 2-retters menu og kaffe 

for IDA-medlemmer og 1 ledsager er 695 kr. pr. person. 

Yderligere drikkevarer er for egen regning. KulturForums 

arrangør er Sussi Nielsen. 

Gå på ida.dk og læs mere om arrangementet. 

n Arr.nr.: 123524 

n 9. oktober kl. 14 - 19 

Restaurant Malmö Opera Grill 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 24. august 

n Kulturforum 

ida.dk 

kursus i forBræNdiNgstEkNik - tEori og 

praksis 

Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for 

at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr. 

Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i 

forlængelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbesparelser 

som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse 

af brændslet. En forståelse både for den teoretiske 

beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser 

er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere 

effektivitet. 

Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende 

anderledes brændsler som biomasse og affald til varmeog 

kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som 

muligt. 

Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver 

desuden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt 

strålings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse 

på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor 

rolle for at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt. 

Indlæg: 

• Fyrrumsprocesser 

• Karakterisering af brændsler og restprodukter 

• Forbrændingsberegninger og øvelser 

• Energiforsyning og energipolitik 

• Kulfyringsteknologi 

• Gas- og oliefyringsteknologi 

• Affaldsforbrænding 

• Forbrænding af biobrændsler 

• Demonstration af simuleringsværktøjer. Nye energiteknologier 

Kursusleder: Civ.ing. Thomas Wagner Sødring, Babcock 

& Wilcox Vølund 

Kursuslærere: Nicolai Bech, Vattenfall Danmark A/S. 

Kim Dam-Johansen, DTU. Jesper Koch, Dansk Energi. 

Ole Møller-Madsen, DONG Energy. Bjarne Spiegelhauer, 

DGC. Anders Evald, Force Technology. Dan 

Fredskov, Amagerforbrænding. Mogens Weel, Weel & 

Sandvig. 

Tilmelding til og med 6. oktober på tlf. 33 18 48 18 eller 

ida.dk. Tilmelding herefter kun mulig, så længe pladser 

haves, og der kan ikke garanteres overnatning. 

Yderligere information hos kursuslederen på tlf.nr. 

51 38 11 81. Programfolder kan rekvireres hos IDA på 

tlf.nr. 3318 5518. 

Betalingsarrangement. 

n Arr.nr.: 123407 

n 8. november kl. 9 til 9. november kl. 17 

Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre 

n Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober 

n IDA-Energi 

MaNglEr du 

NEtVærk og 

iNspiratioN. 

klik iNd på 

ida.dk/NEtVaErk

LYNCH 

Ingeniørens bagside 

postboks 373, 1503 kbh. v. 

lynch@ing.dk 

Fanatisme vil sige, at man fordobler sine 

anstrengelser, efter man har glemt sit mål. 

George Santayana 

24 

Ingeniøren 

17. juni 2011 

ing.dk 

Broen over ingenting 

Ugens betonkonstruktion 

Ikke så snart har vi fået forklaret 

den ene mystiske betonkonstruktion 

– se artiklen herunder – før 

der dukker en ny op, så vi igen 

må appellere til Bagsidens (tilsammen) 

alvidende læserskare. 

Denne gang er det dog ikke konstruktionen, 

der i sig selv er mystisk, 

det er såmænd en gemen 

vejbro. Men hvad laver den dog 

dér, spørger vor læser ude i Ølstykke: 

På min tur til arbejde mellem 

Ølstykke og Ballerup passerer 

jeg stationsbyen Måløv, og her 

findes en bro på Frederikssundsvej. 

Når jeg kører på Frederikssundsvej 

ser det hele 

ganske normalt ud, men broen 

kan også ses fra toget, og 

herfra kan jeg se, at den tilsyneladende 

fører over ingenting. 

Der er hverken åer, veje, 

jernbaner, cykelstier eller frøpassager 

under broen. 

En nærmere undersøgelse 

viser, at der ganske rigtigt ingenting 

er under broen, og under 

alle omstændigheder ville 

man ikke komme langt ved at 

passere under den, da man i så 

fald inden for 100 meter vil 

støde på jernbanen, hvor der 

ikke er mulighed for at komme 

videre. 

Imidlertid må jeg antage, at 

broen har en eller anden funktion, 

for nu er Vejdirektoratet 

gået i gang med at reparere 

den – til stor gene for os fredelige 

cyklister, der må ned igennem 

mylderet i Måløv centrum. 

Hvis nu broen f.eks. blot var 

et tidligere studieprojekt som 

nogle bygningsingeniørstuderende 

havde hygget sig med, 

ville det være nemmere at ringe 

til Hjemmeværnet og bede 

dem medbringe rigeligt med 

sprængstof. Når broen så var 

sprængt, kunne man køre lidt 

grus og asfalt på, og så ville cykelstien 

være farbar igen inden 

for en uges tid, vil jeg tro, 

og det ville ikke være nødvendigt 

at bruge et halvt år på det 

projekt (med mindre det selvfølgelig 

er de samme studerende, 

der nu skal øve sig på at 

vedligeholde broer). 

Jeg har ledt efter broens 

funktion i diverse historiske 

opslagsværker, men har intet 

fundet, og Vejdirektoratet har 

heller ikke svaret mig. 

Så kan nogen af Bagsidens 

alvidende læsere fortælle mig, 

hvorfor der i Måløv ligger en 

Betonskinnerne er til en bisonviadukt 

bro, der fører Frederikssundsvej 

over ingenting 

Med venlig hilsen 

Verner Karlsen 

– – – 

Jeg gætter på, at Vejdirektoratet 

i sin tid mente at udvise rettidig 

omhu ved at bygge broen 

over en projekteret vej, som senere 

er opgivet, f.eks. i forbindelse 

med at S-banens forlængelse 

til Frederikssund for mere 

end 20 år siden. Nå, men nu 

er spørgsmålet videregivet, og 

Er vejbroEN ved Måløv mon et 

eksamensprojekt for B’ere, eller 

har den en funktion 

Vejdirektoratet må gerne deltage 

i opklaringen. j Lynch 

Ugens forklaring 

Der er indløbet to enslydende forklaringer 

på den mystiske betonkonstruktion 

ved bisonreservatet 

i Vorup Enge, hvis funktion vi 

undrede os over for et par uger siden. 

Den første kom fra vor læser 

i Randers, som skriver: 

Hej Bagside, 

Den mystiske installation i Vorup 

Enge ved Randers er fundament 

til en gangbro. Når 

gangbroen er monteret, kan 

publikum bedre se de tre bisonder 

(en grim ko) inde på 

marken, og bisonerne har mulighed 

for at komme helt ned 

til Gudenåen ved at gå under 

gangbroen. 

Med Venlig hilsen 

Tom Mejer Antonsen 

Caravankaravane 

Ugens mængderabat 

Hej Lynch 

Da jeg så den formidable rabat 

på kun 25% i sidste uge besluttede 

jeg mig til alligevel at 

sende vedlagte billede. Her 

kan man da tale om ‘kun’, idet 

jeg kommer frem til, at der er 

tale om ca. 0.01% rabat ved 

køb af 2009 vogne (til ca. 

100.000 kr./stk.) og mindre 

endnu, hvis man køber én mere. 

Det sidste er da vist heller 

ikke almindelig forretningspraksis 

mvh. Chr. Rübner 

– – – 

Tak for forklaringen. I gør sandelig 

noget ud af biodiversiteten 

dér på egnen. Forhåbentligt 

er projektet (og de grimme 

køer) finansieret af EU’s uudtømmelige 

landbrugsfonde. 

Ovre under artiklen på ‘ing. 

dk’, hvor også Bagsidens tekster 

lander hver uge – men 

– – – 

Tja, men hvis man lige står og 

mangler godt 2000 campingvogne 

til en samlet sum af ca. 

200 mill. kroner, kan man sikkert 

forhandle sig til en rimelig 

mængderabat. j Lynch 

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... 

lynbeskyttelse • Overspændings- og transientbeskyttelse • 

Potentialudligning og jordingsanlæg • Sikkerhedsværktøj • 

Måleinstrumenter • Måletransformere • Kabeltilbehør • 

Kabelskabe • UPS-nødstrømsanlæg • Strømforsyninger 

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk 

desværre uden illustationer – 

har Morten Sundahl Andersen 

givet samme forklaring, så det 

må vel stå til troende (det er for 

resten lidt risikabelt at skrive 

til mig via ing.dk – brug hellere 

lynch@ing.dk): 

”Fra pålidelig kilde har jeg 

ladet mig fortælle, at der er tale 

om fundamentet til en bro, 

som de besøgende kan passere 

henover, medens bisonerne 

kan passere under. Broen skal 

etableres i forbindelse med at 

bisonernes anlæg skal udvides. 

Oplysningen kommer fra 

min allestedsnærværende videbegærlige 

landinspektørsvigerfar, 

som har været på 

udflugt til området og i den 

forbindelse undrede sig – som 

man jo skal!! – og spurgte en 

forbipasserende indfødt. 

Og da han så ved et besøg 

her i huset læste denne uges 

Bagside var det ham en stor 

glæde at kunne bidrage med 

oplysning til folket.” 

– – – 

Hils og sig tak til svigerfar! Så 

er den bison... øh ged barberet, 

som man siger. j Lynch 

Rejsekortet A/S: –Brug 

endelig ikke rejsekortet 

Ugens advarsel 

Med mit nyerhvervede elektroniske 

pensionist (65) rejsekort 

var jeg forleden i Roskilde fra 

Haslev, og prisen er beregnet 

(og trukket) til 31,80 kr. 

Ifølge ‘rejseplanen.dk’ koster 

en DSB 65-billet for samme 

strækning imidlertid kun 

kr. 14. Rejsekortet beregner 

sig altså en overpris på ikke 

mindre end 125%. 

En efterfølgende henvendelse 

til Rejsekortet A/S afslører 

1) at de ikke er meget for at 

komme i pressen med dette 

forhold og 2) at de i øvrigt fraråder 

at bruge rejsekortet, 

men i stedet tilråder at købe en 

billet ved DSB! 

Mvh. Sigurd Bak Christensen 

– – – 

Den advarsel bringer vi meget 

gerne videre – især hvis Rejsekortet 

A/S nødigt vil have det. 

Men ellers synes jeg, at kritikken 

af rejsekortets mærkelige 

funktionalitet er noget 

ulogisk. Det er da i modstrid 

med alle erfaringer at forvente, 

at netop dette ene it-projekt 

ville lykkes allerede i tredje 

forsøg... j Lynch 

davinci.dk - 7650 2850 

Vi får det til 

at køre i olie, 

også for dig 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 

Tlf.: 70 20 33 01 

info@uretek.dk 

www.uretek.dk 

www.screwfast.dk 

BRUG FOR ET 

FUNDAMENT 

- Så kontakt Uretek. 

Skruede stålpæle 

- Enkel 

- Hurtig 

- Vibrationsfri 

Med ScrewFast 

Skruepæle funderer 

vi master, skorstene, 

spunsvægge, skilte 

og meget andet. 

www.klee.dk 

Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse 

Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613. 

Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye 

serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC 

61850-3 og IEEE 1613 (power substations) og for DIN-skinne 

eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 fiber, 24/48VDC eller 

110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo 

Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk, 

-40 til +85°C, 5 års reklamationsret og meget meget mere... 

Læs mere på dette direkte link... 

Moxa 

www.thiim.com/moxa/PT-508 

Distributør 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000

RambÃ¸ll: Fyringsgrund at ignorere brud pÃ¥ ... - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?