Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook
03.01.2015 • Views
Share Embed Flag

Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
livebook.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

anlæg Ny svensk<br />

dr.techn.: Derfor bliver<br />

tunnelprojekter altid<br />

dyrere end ventet.<br />

SIDE 4<br />

Klim<strong>at</strong>ilpasning<br />

Kun fem kommuner har<br />

planlagt tiltag over for<br />

klimaændringer.<br />

Tema side 17-23<br />

gensekventering<br />

Avanceret chip gør<br />

DNA-kortlægning hurtigere<br />

og billigere.<br />

Side 10<br />

24<br />

Siden 1892<br />

17. juni 2011<br />

ing.dk<br />

Eksperter: IC3 og el skal redde DSB<br />

Længere liv til IC3 og en hurtig elektrificering<br />

er hovedpunkterne i en plan fra Ingeniørens<br />

Visionarium for, hvordan DSB skal klare<br />

sig, hvis IC4 aldrig kommer i fjerntrafik.<br />

side 4-5<br />

Illustr<strong>at</strong>ion: Lars Refn<br />

Rambøll: <strong>Fyringsgrund</strong> <strong>at</strong> <strong>ignorere</strong><br />

<strong>brud</strong> på menneskerettighederne<br />

Ingeniører hos Rambøll må<br />

ikke igen <strong>ignorere</strong> krænkelser<br />

af menneskerettigheder<br />

og arbejdstagerrettigheder<br />

– heller ikke, når de sker<br />

hos samarbejdspartnere.<br />

ansættelsesvilkår<br />

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk<br />

Rambølls 10.000 ans<strong>at</strong>te vil inden for<br />

en kort årrække blive personligt ansvarlige,<br />

hvis de ser eller kender til<br />

<strong>brud</strong> på menneskerettigheder eller<br />

arbejdstagerrettigheder på Rambølls<br />

projekter uden <strong>at</strong> reagere. Eksempelvis<br />

hvis arbejdere ikke får deres aftalte<br />

løn eller arbejder under tvang.<br />

Det er ambitionen for koncernchef<br />

Flemming Bligaard Pedersen, efter<br />

<strong>at</strong> Rambøll i februar måtte erkende,<br />

<strong>at</strong> virksomhedens ans<strong>at</strong>te havde<br />

<strong>ignorere</strong>t, <strong>at</strong> to entreprenører på projekter<br />

i Dubai holdt medarbejdere<br />

under slavelignende forhold.<br />

»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne<br />

Jorden rundt, så der kommer til<br />

<strong>at</strong> stå, <strong>at</strong> firmaet overholder FN’s Global<br />

Compact-principper, og <strong>at</strong> man<br />

som medarbejder skal være opmærksom<br />

på, <strong>at</strong> det n<strong>at</strong>urligvis medfører<br />

påtale og kan være afskedigelsesgrund,<br />

hvis man ikke overholder<br />

principperne,« siger han.<br />

Koncernchefen understreger, <strong>at</strong><br />

det er hans personlige mål – og <strong>at</strong> det<br />

vil tage lang tid <strong>at</strong> nå det. Der skal<br />

både forhandles med medarbejderrepræsentanter<br />

og tjekkes lovgivning<br />

i de lande, hvor Rambøll arbejder.<br />

Medarbejderne skal også lære <strong>at</strong><br />

håndtere FN-kravet om, <strong>at</strong> en virksomhed<br />

også er ansvarlig for andre<br />

virksomheders overtrædelser, hvis<br />

man arbejder på samme projekt.<br />

Målet om <strong>at</strong> gøre medarbejderne<br />

personligt ansvarlige skal dog ikke<br />

ses som ledelsens forsøg på <strong>at</strong> sige, <strong>at</strong><br />

Rambølls svigt i Dubai udelukkende<br />

er medarbejdernes skyld.<br />

»Man må konst<strong>at</strong>ere, <strong>at</strong> disse medarbejdere<br />

(der burde have gjort opmærksom<br />

på krænkelserne, red.) har<br />

følt, <strong>at</strong> de har været magtesløse. Man<br />

føler, <strong>at</strong>: ja, man kan da godt sige det<br />

til nogen, men vi kan ikke ændre på<br />

det. Det vi må gøre som virksomhed,<br />

er <strong>at</strong> lægge rapporteringen omkring<br />

den slags ting i langt mere faste rammer,<br />

så medarbejderne forstår, <strong>at</strong> det<br />

ikke kan accepteres ud fra et firmasynspunkt.<br />

Og den enkelte medarbejder<br />

må have en større opbakning til<br />

<strong>at</strong> lægge disse ting frem,« siger han.<br />

Rambølls ans<strong>at</strong>te skal dog ikke til<br />

<strong>at</strong> være detektiver, understreger han:<br />

»Vi skal ikke til <strong>at</strong> lege politi. Det<br />

kan vi ikke, for vi har jo ingen jurisdiktion,<br />

og det ville være urimeligt<br />

over for vores medarbejdere. Hvis<br />

man ikke kan rette op på det, må vi<br />

have vores organis<strong>at</strong>ioner ind over, og<br />

i sidste ende er det jo st<strong>at</strong>ernes opgave<br />

<strong>at</strong> sikre, <strong>at</strong> lovgivningen bliver<br />

overholdt.«<br />

Rambølls initi<strong>at</strong>iver er den rigtige<br />

vej <strong>at</strong> gå, mener lektor, ph.d. Steen<br />

Valentin, der forsker i CSR på CBS.<br />

»Rambøll sælger jo ledelsessystemer<br />

og har lavet k<strong>at</strong>aloger over CSRtiltag,<br />

så hvis de ikke var villige til <strong>at</strong><br />

tage deres egen medicin og arbejde<br />

mere system<strong>at</strong>isk med det, havde det<br />

været overraskende,« siger han.<br />

I fagforeningen IDA betegner formanden<br />

for Ans<strong>at</strong>te Ingeniører, Ellen<br />

Fænøe, Rambølls planer som et<br />

flot formål, men kræver samtidig, <strong>at</strong><br />

koncernen laver klare retningslinjer<br />

for de ans<strong>at</strong>te:<br />

»Der skal være klare rapporteringskanaler,<br />

og når medarbejderen har<br />

sendt sin rapport af sted, skal der være<br />

andre, der tager over og sikrer, <strong>at</strong><br />

der bliver handlet på det. Der er nødt<br />

til <strong>at</strong> være helt klare linjer.« j<br />

Læs side 24-25<br />

131<br />

NYE JOB KARRIERE SIDE 28<br />

der findes ingen nemme måder <strong>at</strong> finde de virkelig tunge engineering specialister på<br />

Vores specialiserede konsulenter kan ikke kun trække på Randstads n<strong>at</strong>ionale og intern<strong>at</strong>ionale netværk. De har også en baggrund<br />

inden for det felt de rekrutterer til, så de forstår dine behov og kandid<strong>at</strong>ernes kvalifik<strong>at</strong>ioner. Kontakt os på tlf. +45 21 33 44 15.<br />

Randstad Professionals: n<strong>at</strong>ional & intern<strong>at</strong>ional rekruttering

2 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

Ingeniøren<br />

Spændende nyt fra Teknologirådet<br />

Leder<br />

af Rolf Ask Clausen<br />

redaktionschef<br />

rac@ing.dk<br />

Det sker ikke hver dag, <strong>at</strong> Teknologirådets<br />

inds<strong>at</strong>s skaber overskrifter<br />

som ovenstående. Faktisk stadig mere<br />

sjældent. Det er ærgerligt. For det<br />

<strong>at</strong> rådgive Folketinget om, hvordan<br />

ny teknologi kan udvikle og forandre<br />

samfundet til det bedre, er en opgave,<br />

der jævnligt bør sætte dagsorden – på<br />

linje med anbefalinger fra Det Økonomiske<br />

Råd eller de vilde tanker hos<br />

Bjørn Lomborg.<br />

Desværre fremstår rådet som en<br />

anakronistisk skygge. Det nyeste er, <strong>at</strong><br />

det har fået ny bestyrelse med direktør<br />

for forskning og fødevarer Annette<br />

Toft fra Landbrug & Fødevarer som<br />

formand. Direktøren vil sikre, <strong>at</strong> rådet<br />

‘... er på forkant med den teknologiske<br />

udvikling både n<strong>at</strong>ionalt og intern<strong>at</strong>ionalt,<br />

og <strong>at</strong> rådet vurderer og sætter<br />

ny teknologi til deb<strong>at</strong> på et fagligt solidt<br />

grundlag...’ En uskyldig, men helt<br />

ligegyldig programerklæring.<br />

Teknologirådet har eksisteret siden<br />

1995. Det afløste Teknologinævnet,<br />

som var præget af tidens ukonstruktive,<br />

teknologikritiske – læs: reaktionære<br />

– tankegang. Det nuværende<br />

‘råd’ blev lettet for den neg<strong>at</strong>ive<br />

arv, men skaber i dag kun 20-30<br />

overskrifter i landsdækkende dagblade<br />

pr. år.<br />

rådet bruger mange af sine kræfter<br />

på miljøspørgsmål, for eksempel<br />

klim<strong>at</strong>ilpasning. Fint nok, men<br />

vi står midt i en buldrende, bragende<br />

teknologiudvikling. Hvad der burde<br />

være på listen, er skarpe rapporter<br />

om f.eks.:<br />

Overgangen fra pc’er til små mobile<br />

enheder, som åbner et væld af håndholdte<br />

muligheder: Overvågning af<br />

p<strong>at</strong>ienter, livespil som turist<strong>at</strong>traktion,<br />

nye former i arbejdslivet, øget<br />

produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet<br />

med time til time salg<br />

af arbejdskraft.<br />

Biotek som snart tilbyder alle personlige<br />

DNA-profiler. En total registrering<br />

af hele befolkningers genom<br />

kan måske skabe en dram<strong>at</strong>isk tilpasning<br />

af behandlingsområdet eller<br />

helt andre muligheder. Hvad med de<br />

nært forestående d<strong>at</strong>abaseopklaringer<br />

af kriminalsager<br />

Hvor er de visionære, teknologipositive,<br />

men kritiske rapporter, som vi<br />

lærer noget af<br />

Nærliggende ville<br />

være bare <strong>at</strong> lukke<br />

biksen. Men det ville<br />

være en ekstrem<br />

falliterklæring.<br />

Et af de svage punkter i Teknologirådets<br />

konstruktion med bestyrelse<br />

og repræsent<strong>at</strong>ion fra snart sagt ethvert<br />

hjørne af samfundet, er den oprindelig<br />

meget velmente trang til <strong>at</strong><br />

søge konsensus. Når der skal søges<br />

enighed med et stort bagland, må anbefalinger<br />

og konklusioner nødvendigvis<br />

røres grundigt op med fyldstof<br />

og runde argumenter.<br />

nærliggenDe ville være bare <strong>at</strong> lukke<br />

biksen. Men det ville være en ekstrem<br />

falliterklæring i en historisk periode,<br />

hvor teknologi og teknologiske<br />

inds<strong>at</strong>ser sætter scenen på hele resten<br />

af kloden.<br />

Tvært imoD må målet være, <strong>at</strong> teknologi<br />

fylder langt mere i Danmark<br />

som inspir<strong>at</strong>ion og motor til ny økonomisk<br />

vækst og samfundsmæssig<br />

drivkraft.<br />

man må erkenDe, <strong>at</strong> det er svært <strong>at</strong><br />

skabe nogen form for ørenlyd i det<br />

politiske maskinrum med teknologi,<br />

hvis timingen ikke er i orden og hvis<br />

konklusionerne er for generelle, abstrakte<br />

og tandløse. Derfor kan man<br />

– måske – med fordel samtænke Teknologirådet<br />

med figurer som Bjørn<br />

Lomborg. Det Økonomiske Råd er<br />

langt foran på point og noget drastisk<br />

må gøres. j<br />

ugens s<strong>at</strong>ire: Automobil<br />

Bilsnak<br />

Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navig<strong>at</strong>ion, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til<br />

de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister.<br />

>> se flere på ing.dk/s<strong>at</strong>ire<br />

Martin Kristensen spørger: »Når man<br />

bremser sin bil ned, spilder man kinetisk<br />

energi til slitage på bremseklodser,<br />

varme m.m. Kunne man omdanne den<br />

til elektricitet f.eks. med en gener<strong>at</strong>or<br />

med trinløs gearing, monteret direkte<br />

på akslen, så modstanden bliver tilsvarende<br />

en konventionel bremse Så kunne<br />

man oplagre energien i b<strong>at</strong>terier, og<br />

udnytte den igen til acceler<strong>at</strong>ion.«<br />

Anders Roikjær, teamleader på DTU<br />

Roadrunners 2010/11, svarer:<br />

»Ideen <strong>at</strong> oplagre bremseenergien<br />

i biler og efterfølgende bruge den til<br />

fremdrift er noget, der forskes meget<br />

i. Generelt er der to principper til<br />

<strong>at</strong> oplagre bremseenergi, som allerede<br />

bliver brugt. Det ene er som foreslået<br />

<strong>at</strong> bruge en gener<strong>at</strong>or til <strong>at</strong> omdanne<br />

energien til elektrisk energi på<br />

et b<strong>at</strong>teri. Det andet princip er <strong>at</strong> have<br />

et svinghjul med en trinløs gearkasse<br />

koblet på en af akslerne.<br />

SPØRG SCIENTARIET<br />

Hvordan genbruges bremseenergi<br />

Problemet veD <strong>at</strong> have en gener<strong>at</strong>or<br />

som bremse er, <strong>at</strong> den kraft, der er<br />

nødvendig for <strong>at</strong> bremse en personbil,<br />

er rel<strong>at</strong>ivt stor. Det ville kræve en<br />

meget stor gener<strong>at</strong>or, og tilsvarende<br />

et b<strong>at</strong>teri, der kan tåle <strong>at</strong> blive opladet<br />

med mange tusinde w<strong>at</strong>t for <strong>at</strong> imitere<br />

en konventionel bremse. Derfor<br />

benytter denne type løsning ofte en<br />

mellemvej, med både konventionel<br />

bremse og gener<strong>at</strong>or. Desuden benyttes<br />

superkondens<strong>at</strong>orer (supercapacitors)<br />

i stedet for b<strong>at</strong>terier, da de bedre<br />

kan tåle den kraftige opladning og<br />

afladning. Dette princip bliver mest<br />

brugt i elbiler eller hybridbiler.<br />

I normale personbiler med forbrændingsmotorer<br />

er et svinghjul mere<br />

brugbart. Ideen er her <strong>at</strong> have et<br />

svinghjul koblet på akslen, og bruge<br />

bremseenergien til <strong>at</strong> accelerere<br />

svinghjulet op. Så kan svinghjulet<br />

benyttes til <strong>at</strong> accelerere bilen op<br />

igen. Dette kendes allerede fra Formel<br />

1 biler, som benytter sig af dette<br />

princip. For personbiler er løsningen<br />

mest praktisk i bykørsel, hvor man<br />

stopper og starter ofte, da svinghjulet<br />

ikke kan holde på energien som et<br />

b<strong>at</strong>teri. Volvo har udviklet et koncept,<br />

de mener kan indføres i almindelige<br />

biler inden for de næste par år.<br />

Volvos Flywheel KERS (Kinetic<br />

Energi Recovery System) består af<br />

et kulfiber-svinghjul i vakuum, som<br />

kobles på bagakslen via en trinløs<br />

gearkasse. Svinghjulet accelereres<br />

op til 60.000 omdrejninger pr. minut<br />

ved opbremsning. Ved acceler<strong>at</strong>ion<br />

vil svinghjulet trække på bagakslen,<br />

samtidig med <strong>at</strong> forbrændingsmotoren<br />

trækker på forakslen. Volvo skønner,<br />

<strong>at</strong> man med dette system kan<br />

spare omkring 20 pct. brændstof ved<br />

bykørsel, og desuden få en forøgelse<br />

på omkring 80 hk ved acceler<strong>at</strong>ion.j<br />

>> Forkortet – læs mere og<br />

stil dine egne spørgsmål<br />

på ing.dk/scientariet/sporg<br />

<br />

Telefon +45 33 26 53 00<br />

redaktion@ing.dk / www.ing.dk<br />

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark<br />

Redaktionschefer: Henning Mølsted,<br />

indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine<br />

Reitz Bjerregaard, journalister<br />

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &<br />

erkendelse, Nanna Skytte, designchef<br />

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,<br />

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax<br />

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef<br />

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33<br />

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03<br />

Kommentarer og læserindlæg:<br />

deb<strong>at</strong>@ing.dk<br />

Abonnement og adresse ændringer:<br />

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk<br />

www.ing.dk/abonnement<br />

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.<br />

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220<br />

Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk<br />

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter<br />

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes<br />

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.<br />

Redaktionelt m<strong>at</strong>eriale kan efter tilladelse genoptrykkes<br />

til andre formål. Henvendelse til<br />

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon<br />

+45 33 26 53 17<br />

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S<br />

Skelbækgade 4, 1717 København V<br />

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01<br />

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af<br />

Ingeniørforeningen, IDA<br />

Direktion: Arne R. Steinmark,<br />

adm. direktør<br />

Christian Hjorth,<br />

kommerciel direktør

Til alle os<br />

med eget<br />

CVR-nummer<br />

HTC Wildfire S<br />

• Multi-touch<br />

• HTC Sense<br />

• 5 MP kamera<br />

• Microsoft ® Exchange<br />

ActiveSync ®<br />

Sms CVR2 til 1919 og<br />

vis svaret i TDC Butik,<br />

når du køber din nye<br />

Wildfire. Så får du et<br />

Zagg invisibleSHIELD<br />

med i købet.<br />

Med TDC Mobil TotalPro<br />

299 20<br />

Ekskl. moms<br />

TDC Mobil TotalPro<br />

75 kr. i oprettelse. TDC Mobil TotalPro koster 499 kr. om måneden og kræver, <strong>at</strong> du har et CVR-nummer og vil binde dig et år.<br />

Du kan sms’e, mms’e og ringe til danske numre for 0 kr./min. Varer et opkald mere end 3 timer, er prisen 0,65 kr./min. Du kan<br />

surfe i hele Danmark op til 1 GB om måneden. Overskrider du grænsen, skruer vi bare ned for hastigheden. Priserne er ekskl.<br />

moms og forudsætter betaling via BS. Ellers 39,20 kr./regning via manuel betaling. Zagg invisibleSHIELD har en værdi af<br />

103,20 kr. (alm. sms takst). Tilbuddet gælder t.o.m. 2/7-2011.<br />

Vi ses i TDC Butik!<br />

0<br />

kr./min.<br />

0<br />

kr./sms/mms<br />

0<br />

kr./opkaldsafgift<br />

1<br />

GB d<strong>at</strong>a/md.<br />

499<br />

kr./md.

4 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

FOKUS Ic4<br />

Nødplanen: Sådan kommer vi videre,<br />

Med de rigtige, hurtige beslutninger<br />

kan Danmark på<br />

trods af IC4-fadæsen i 2021<br />

have den mest moderne og<br />

velfungerende fjernbane i<br />

Europa, mener Ingeniørens<br />

ekspertpanel Visionariet.<br />

transport<br />

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk<br />

Genoptag elektrificeringen af jernbanen<br />

hurtigst muligt. Gå straks i<br />

gang med <strong>at</strong> forberede indkøbet af<br />

nye elektriske intercitytogsæt, og gør<br />

klar til <strong>at</strong> indsætte den første leverance<br />

ved årsskiftet 2014/2015.<br />

Sådan lyder den overordnede anbefaling<br />

fra tre jernbaneeksperter i<br />

Ingeniørens Visionarium, som har<br />

udarbejdet en detaljeret og realistisk<br />

plan B for de skandaleramte IC4-tog.<br />

Planen skal være klar til <strong>at</strong> blive s<strong>at</strong><br />

i værk, hvis de hårdt plagede IC4-tog<br />

aldrig bliver i stand til <strong>at</strong> køre driftssikkert<br />

som sammenkoblede togsæt<br />

mellem landsdelene og dermed ikke<br />

kan erst<strong>at</strong>te IC3-togene i intercitytrafikken.<br />

En situ<strong>at</strong>ion, som kan blive til<br />

virkelighed allerede i august, når en<br />

gruppe uafhængige tekniske eksperter<br />

– hyret af transportministeren –<br />

én gang for alle skal slå fast, hvorvidt<br />

IC4 nogensinde bliver et brugbart<br />

tog, og om det nogensinde kommer<br />

til <strong>at</strong> fungere i sammenkoblet<br />

drift, som først togproducenten AnsaldoBreda<br />

og siden DSB selv har forsøgt<br />

siden 2007 uden held.<br />

»Der er ingen lette løsninger, hvis<br />

IC4-leverancen falder til jorden. IC4<br />

skulle jo efter planen erst<strong>at</strong>te de gamle<br />

togtyper, der er ved <strong>at</strong> nå ud over<br />

den forventede levetid. Vejen ud af<br />

den krise, der måtte opstå, består i <strong>at</strong><br />

kombinere midlertidige m<strong>at</strong>eriel ­<br />

løsninger på den korte bane med en<br />

langsigtet infrastruktur-str<strong>at</strong>egi, hvor<br />

elektrificering og indkøb af nye togsæt<br />

er stramt koordineret over en periode<br />

på ca. ti år,« siger professor ved<br />

DTU Transport Otto Anker Nielsen.<br />

Sammen med direktøren for Foreningen<br />

af Rådgivende Ingeniører,<br />

Henrik Garver, og adjunkt ved DTU<br />

Transport, Alex Landex står han bag<br />

følgende fem anbefalinger:<br />

j Intercitystrækningen mellem København<br />

og Esbjerg skal være elektrificeret<br />

ved udgangen af 2014.<br />

j Massiv indsættelse mellem 2014<br />

og 2018 af elektriske togsæt af<br />

‘hyldevare’-typen.<br />

j Signaludskiftning og elektrificering<br />

skal gennemføres<br />

på samme tid, så<br />

der kan indsættes<br />

moderne elektriske togsæt mellem<br />

København og Aalborg i 2021.<br />

j IC3 levetidsforlænges og udfases<br />

gradvist mellem 2020 og 2025.<br />

j IC4 og IC2 (en kort version af IC4)<br />

kan bruges som enkeltkørende togsæt<br />

på jyske regionalbaner og som direkte<br />

lyntogsforbindelse mellem<br />

større jyske byer og København.<br />

Hurtig elektrificering<br />

»Det vigtigste element i planen er det<br />

langsigtede mål om <strong>at</strong> foretage en<br />

hurtig – men også økonomisk forsvarlig<br />

– elektrificering af hovedbanestrækningen<br />

over ca. ti år. IC3-togene<br />

kan godt holde til 2020-2025,<br />

men på den korte bane<br />

vil DSB blive<br />

tvunget til<br />

<strong>at</strong> supplere<br />

dem med lejede diesellokomotiver<br />

og traditionelle vogne for overhovedet<br />

<strong>at</strong> have siddepladser nok til intercitypassagererne,«<br />

siger Alex Landex.<br />

Og ifølge FRI-direktør Henrik Garver<br />

er det vigtigt, <strong>at</strong> politikerne hurtigst<br />

muligt sætter gang i forberedelserne<br />

til indkøbet af elektriske intercitytogsæt<br />

fra en af de store europæiske<br />

producenter. For med den elektrificering<br />

af den sjællandske Sydbane,<br />

som allerede er vedtaget som en<br />

del af Femernforbindelsen,<br />

samt mu-<br />

ligheden for <strong>at</strong> have elektrificeret<br />

hele strækningen mellem København<br />

og Esbjerg i 2015, vil der allerede<br />

om rel<strong>at</strong>ivt få år blive brug for en<br />

større mængde eldrevne togsæt i regional-<br />

såvel som intercitytrafikken.<br />

»Når vi i løbet af ti år både har<br />

elektrificeret og signaludskiftet<br />

samtlige store intercitystrækninger<br />

i Danmark, vil belønningen<br />

Ingeniørens Visionarium fremlægger i dag denne plan<br />

for, hvad der kan gøres for <strong>at</strong> redde situ<strong>at</strong>ionen for<br />

den danske jernbane, hvis IC4-togene viser sig <strong>at</strong> være<br />

ubrugelige i sammenkoblet drift.<br />

nødplanen<br />

år for år<br />

August 2011:<br />

Indtil videre er det hypotetisk.<br />

Men på dette tidspunkt offentliggøres<br />

en uafhængig konsulentundersøgelse.<br />

I værste fald konkluderer<br />

den, <strong>at</strong> IC4-toget generelt<br />

ikke kan bringes op til et niveau,<br />

hvor togtypen kan køre driftssikkert<br />

i sammenkoblet tilstand, men<br />

<strong>at</strong> IC4-togene med yderligere opgradering<br />

dog vil kunne fungere<br />

som enkeltkørende togsæt.<br />

Efteråret 2011: <br />

Politisk vedtagelse af en langsigtet<br />

redningsplan for den danske<br />

jernbane.<br />

Etablering af organis<strong>at</strong>ion i<br />

Banedanmark, der skal planlægge<br />

og udføre videre elektrificering<br />

– i første omgang af strækningen<br />

Esbjerg-Lunderskov – så hurtigt<br />

som muligt.<br />

Det besluttes, <strong>at</strong> signaludskiftning<br />

og elektrificering skal foregå<br />

samtidig på fjernbanen, således<br />

<strong>at</strong> hele hovedstrækningen mellem<br />

København og Aalborg (evt. videre<br />

til Frederikshavn) er fuldt elektrificeret<br />

i 2021.<br />

Det analyseres, hvordan IC3-<br />

togsættene kan levetidsforlænges<br />

til forts<strong>at</strong> drift på fjernbanen til<br />

2020-2025, samt i hvor høj grad,<br />

der skal findes intercity-m<strong>at</strong>eriel,<br />

der kan aflaste IC3-togsættene på<br />

de store rejsedage.<br />

Foråret 2012:<br />

DSB går i gang med planlægningen<br />

af anskaffelse af mellem 10 og 20<br />

elektriske intercity-togsæt, der kan<br />

indsættes på det kommende fuldt<br />

elektrificerede intercity-netværk<br />

mellem København og henholdsvis<br />

Flensborg, Sønderborg og Esbjerg.<br />

Efteråret 2012: <br />

AnsaldoBreda formår <strong>at</strong> levere 83<br />

IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt (en<br />

kort version af IC4) inden for den<br />

aftalte tidsfrist. Togsættene er dog<br />

ikke klar til drift, men bliver gradvist<br />

moderniseret på DSB’s lejede<br />

værkstedsfaciliteter i Randers.<br />

Driftssikre togsæt indsættes gradvist<br />

som enkeltkørende togsæt på<br />

jyske regionalstrækninger, typisk<br />

mellem Aarhus og Aalborg/Frederikshavn.<br />

Men også som direkte<br />

tog fra større jyske byer – som<br />

f.eks. Herning – og direkte til København.<br />

Foråret 2013:<br />

Arbejdet med <strong>at</strong> elektrificere Lunderskov-Esbjerg<br />

går i gang.<br />

DSB modtager lejede diesellokomotiver<br />

med tophastighed på 160-<br />

200 km/h og et antal vogne, der<br />

skal indsættes som aflastning i intercitytrafikken<br />

sammen med IC3-<br />

m<strong>at</strong>eriellet. Den sjællandske regionaltrafik<br />

modtager også et antal<br />

diesellokomotiver til erst<strong>at</strong>ning<br />

for de nedslidte ME-lokomotiver.<br />

Efteråret 2014:<br />

Elektrificeringen til Esbjerg er gennemført.<br />

Nyanskaffede elektriske<br />

intercity-togsæt indsættes til<br />

Flensborg, Sønderborg og Esbjerg.<br />

Mellem 10 og 15 IC3-togsæt frigives<br />

hermed til intercitytrafikken<br />

på hovedstrækningen mellem København<br />

og Aalborg.<br />

2015:<br />

Elektrificering af den sjællandske<br />

regionalstrækning til Holbæk og<br />

Kalundborg går i gang. Formålet<br />

er, <strong>at</strong> hovedparten af de sjællandske<br />

regionalbaner er elektrificeret<br />

ved åbningen af København-Ringsted<br />

i 2018 og Femernforbindelsen<br />

i 2019.<br />

Sideløbende planlægger DSB<br />

indkøbet af de elektriske togsæt,<br />

der i 2019 skal kunne indsættes på<br />

de sjællandske regionalbaner og<br />

videre via Femernforbindelsen til<br />

Hamborg.<br />

2018/2019:<br />

1. etape af den store udskiftning<br />

af de ældgamle signalanlæg går<br />

i gang mellem Frederikshavn og<br />

Langå. Banen elektrificeres på<br />

samme tid. Ved åbningen af banen<br />

indsættes eldrevne regional- og<br />

lokaltog i den nordjyske togtrafik.<br />

Åbning af den nye elektrificerede<br />

jernbane mellem København og<br />

Ringsted.<br />

Åbning af Femernforbindelsen<br />

til Tyskland. Nye elektriske togsæt<br />

leveres for <strong>at</strong> gøre det muligt<br />

<strong>at</strong> køre med timedrift til Hamborg.<br />

Samtidig indsættes nye, moderne<br />

elektriske togsæt til hele det sjællandske<br />

regional-net som afløsning<br />

for de velkendte lokomotivtrukne<br />

dobbeltdækkere. Langt størstedelen<br />

af den sjællandske regionalbane<br />

er nu elektrificeret.<br />

2021:<br />

Signalprojektet og elektrificeringen<br />

er nu helt afsluttet mellem København<br />

og Aalborg. Danmarks

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

5<br />

Det er et helt centralt element i str<strong>at</strong>egien, <strong>at</strong> der indsættes<br />

mindre puljer af elektrisk m<strong>at</strong>eriel, efterhånden som<br />

elektrificeringen skrider frem. Alex Landex, DTU Transport<br />

hvis IC4 bliver skrottet<br />

til gengæld være stor. Vi kan i 2021<br />

have den mest moderne og mest velfungerende<br />

fjernbane i Europa,« siger<br />

Henrik Garver. j<br />

Ingeniørens Visionarium<br />

travleste intercitystrækning kan nu<br />

tages i brug som fuldt elektrificeret<br />

jernbane med nye signaler.<br />

2021/2022:<br />

Moderne driftsikre elektriske togsæt<br />

indsættes gradvist i intercitytrafikken<br />

på hovedstrækningen mel<br />

lem København og Aalborg samtidig<br />

med, <strong>at</strong> IC3-togene udfases. Langt<br />

størstedelen af den danske fjernbane<br />

samt alle sjællandske regionalstrækninger<br />

er nu elektrificeret.<br />

2022:<br />

Et antal IC4-togsæt er forts<strong>at</strong> i<br />

drift, hovedsageligt mellem København<br />

og endnu ikke elektrificerede<br />

destin<strong>at</strong>ioner i Midt- og Vestjylland<br />

som f.eks. Herning, Struer, Holstebro<br />

og Thisted. En del af IC4-bestanden<br />

er over de seneste år gradvist<br />

blevet solgt på det intern<strong>at</strong>ionale<br />

marked.<br />

Visionariet er en tænketank bestående<br />

af fagfolk og forskere, der nedsættes<br />

ad hoc af Ingeniøren for <strong>at</strong> give et bud<br />

på løsning af en stor teknologisk udfordring<br />

i samfundet.<br />

I Ingeniørens Visionarium om et altern<strong>at</strong>iv<br />

til IC4 har disse tre eksperter<br />

deltaget:<br />

Henrik Garver, direktør for Foreningen<br />

af Rådgivende Ingeniører. Har som direktør<br />

for de rådgivende ingeniørers<br />

brancheorganis<strong>at</strong>ion i årevis argumenteret<br />

for en mere langsigtet planlægning<br />

af den danske infrastruktur og det<br />

fornuftige i en hurtig elektrificering af<br />

jernbanenettet.<br />

Alex Landex, adjunkt ved DTU Transport.<br />

Sandsynligvis landets førende uafhængige<br />

ekspert i jernbaneteknologi og<br />

jernbaneinfrastruktur. En af hovedaktørerne<br />

i driften af den blot få år gamle<br />

jernbaneingeniøruddannelse på DTU.<br />

Otto Anker Nielsen, professor ved DTU<br />

Transport. En af Danmarks førende trafikforskere<br />

og ekspert i infrastrukturplanlægning,<br />

trafikmodeller og roadpricing.<br />

IC4-kollaps åbner døren for hurtig elektrificering<br />

Sådan begrunder eksperterne<br />

i Ingeniørens Visionarium<br />

deres anbefalinger.<br />

transport<br />

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk<br />

IC4-skandalen kan om blot to måneder<br />

have kastet dansk jernbane ud i<br />

en alvorlig krise, hvor overfyldte tog<br />

og utilfredse passagerer bliver reglen<br />

frem for undtagelsen i togtrafikken<br />

mellem de største byer.<br />

I august offentliggør en gruppe uvildige<br />

tekniske eksperter – hyret af transportministeren<br />

– deres vurdering af,<br />

hvorvidt IC4-togene nogensinde bliver<br />

i stand til <strong>at</strong> overtage funktionen som<br />

den primære intercity­ arbejds hest<br />

efter IC3.<br />

Selv om politikere såvel som passagerer<br />

efterhånden er dødtrætte af de<br />

skandaleombruste italienske togsæt<br />

og deres mange ned<strong>brud</strong>, så vil det<br />

ikke desto mindre være et alvorligt<br />

tilbageslag, hvis den samlede IC4-<br />

ordre – der repræsenterer en kapacitet<br />

på intet mindre end 17.005 siddepladser<br />

– ikke kan blive inds<strong>at</strong> som<br />

planlagt i intercitytrafikken som fuld<br />

erst<strong>at</strong>ning for de aldrende IC3-tog.<br />

»Det helt store problem er manglen<br />

på hurtige, effektive løsninger i tilfælde<br />

af, <strong>at</strong> IC4-togene ikke kan indsættes<br />

som sammenkoblede togsæt. Det<br />

er umuligt på den korte bane <strong>at</strong> foretage<br />

en anskaffelse af dieseldrevet intercitym<strong>at</strong>eriel<br />

til erst<strong>at</strong>ning for de mistede<br />

IC4-sæt. Folketinget, Transportministeriet<br />

og DSB vil blive tvunget til<br />

en række langsommelige og midlertidige<br />

lappeløsninger,« siger Henrik<br />

Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende<br />

Ingeniører, FRI.<br />

Som en del af Ingeniørens Visionarium<br />

har han sammen med professor<br />

Otto Anker Nielsen og adjunkt Alex<br />

Landex fra DTU Transport udarbejdet<br />

en plan for, hvordan situ<strong>at</strong>ionen<br />

for den danske jernbane kan reddes, i<br />

tilfælde af <strong>at</strong> IC4 dømmes helt ude.<br />

Otto Anker Nielsen siger:<br />

»I en årrække efter en eventuel IC4-<br />

exit vil der være dårlige forhold for<br />

passagererne på fjernbanen. Manglen<br />

på togsæt vil betyde, <strong>at</strong> folk vil stå<br />

som sild i en tønde på myldretidsafgangene,<br />

og manglen på m<strong>at</strong>eriel vil<br />

derudover betyde, <strong>at</strong> jernbanen ikke<br />

kan udvikle sig som planlagt.«<br />

Han peger desuden på, <strong>at</strong> fraværet<br />

af IC4-tog vil betyde, <strong>at</strong> der ikke vil være<br />

m<strong>at</strong>eriel nok til <strong>at</strong> køre med det ønskede<br />

antal afgange efter åbningen af<br />

den nye jernbane mellem København<br />

og Ringsted og heller ikke efter åbningen<br />

af Femernforbindelsen.<br />

De hurtige løsninger<br />

Men hvilke muligheder har politikerne<br />

overhovedet for <strong>at</strong> afhjælpe situ<strong>at</strong>ionen<br />

på kort sigt, hvis IC4-togsættene<br />

bliver dømt ude<br />

Den gode nyhed er, <strong>at</strong> IC3-togsættene<br />

– hvoraf de ældste fylder 30 år i<br />

2020 – godt vil kunne levetidsforlænges<br />

til <strong>at</strong> køre som det primære intercitym<strong>at</strong>eriel<br />

indtil 2022 og måske endda<br />

lidt længere. De tre eksperter er enige<br />

om, <strong>at</strong> det i de første par år vil være<br />

nødvendigt <strong>at</strong> supplere IC3-m<strong>at</strong>eriellet,<br />

hvis det rent praktisk skal være<br />

muligt <strong>at</strong> tilbyde en siddeplads til togpassagererne<br />

mellem landsdelene.<br />

»Dieseldrevne togsæt med en tophastighed<br />

på 180 km/h som IC3 er<br />

praktisk talt umulige <strong>at</strong> skaffe på det<br />

intern<strong>at</strong>ionale marked. På den korte<br />

bane kan det derfor blive nødvendigt<br />

for DSB <strong>at</strong> leje diesellokomotiver –<br />

både til intercitytrafikken og til den<br />

sjællandske regionaltrafik – og et antal<br />

vogne, som kan supplere IC3-togene<br />

på de travle rejsedage,« siger<br />

Alex Landex.<br />

I løbet af et par år vil det dog være<br />

muligt <strong>at</strong> koncentrere så godt som hele<br />

IC3-flåden (96 togsæt) på hovedstrækningen<br />

mellem København og<br />

Aalborg. Dette vil kunne ske, hvis politikerne<br />

gennemfører en hurtig<br />

elektrificering af strækningen mellem<br />

Lunderskov og Esbjerg. Herefter<br />

vil det være muligt <strong>at</strong> køre med elektriske<br />

togsæt på hele den del af intercity-nettet,<br />

som kører mellem København<br />

og henholdsvis Flensborg, Sønderborg<br />

og Esbjerg. Dette vil frigive<br />

ca. 10-15 IC3-togsæt til trafikken på<br />

hovedstrækningen mellem København<br />

og Aalborg.<br />

»På denne måde vil man godt kunne<br />

klare skærene på hovedstrækningen<br />

mellem København og Aalborg frem<br />

mod 2018 uden et større m<strong>at</strong>erielindkøb.<br />

Men det vil som nævnt kræve,<br />

<strong>at</strong> der bliver indkøbt elektriske togsæt<br />

til både Esbjergbanen og København-<br />

Flensborg samt til strækningen København-Femern,<br />

der åbner omkring<br />

2018,« siger Alex Landex.<br />

På den lange bane<br />

Men IC3’erne kan ikke holde evigt.<br />

De skal gradvist udfases fra 2020 og<br />

fremefter. Derfor ville en af de største<br />

politiske beslutninger som konsekvens<br />

af en eventuel IC4-exit være <strong>at</strong><br />

fremskynde den resterende elektrificering<br />

af hovedbanen mellem København<br />

og Frederikshavn (hvilket<br />

vil sige fra Fredericia og nordpå).<br />

Den store komplicerende faktor i<br />

denne proces er spørgsmålet om den<br />

såkaldte immunisering. Hvis f.eks.<br />

banen mellem Fredericia og Aarhus<br />

skal elektrificeres her og nu, vil det<br />

kræve, <strong>at</strong> signalanlæggene langs<br />

skinnerne skal immuniseres mod<br />

‘støj’ fra stærkstrømmen. Problemet<br />

er bare, <strong>at</strong> denne immunisering<br />

kommer til <strong>at</strong> ske som led i udskiftningen<br />

af samtlige signaler mellem<br />

2018 og 2021. Så ved <strong>at</strong> lade elektrificeringen<br />

vente på signalprojektet<br />

slipper man for <strong>at</strong> skulle bruge over 1<br />

mia. kr. på <strong>at</strong> immunisere de nuværende<br />

og ældgamle signaler, som alligevel<br />

skal skrottes et par år senere.<br />

Derfor anbefaler eksperterne <strong>at</strong> lade<br />

elektrificeringen af hovedstrækningen<br />

blive foretaget i samme arbejdsgang<br />

som signaludskiftningen.<br />

»På den måde kan man sikre den<br />

hurtigst mulige elektrificering af<br />

hovedstrækningen, som dermed vil<br />

kunne være fuldt elektrificeret senest<br />

i 2021 sammen med de nye signaler.<br />

Hvis man i god tid inden har foretaget<br />

et stort indkøb af elektriske intercitytogsæt,<br />

vil vi kunne være klar<br />

med nyt intercitym<strong>at</strong>eriel til afløsning<br />

af IC3-togsættene dette år. På<br />

den måde vil IC3-m<strong>at</strong>eriellet være i<br />

intensiv brug helt frem til sidste udløbsd<strong>at</strong>o,<br />

hvorefter nyt og driftsikkert<br />

togm<strong>at</strong>eriel vil være klar til <strong>at</strong> blive<br />

inds<strong>at</strong>,« siger Henrik Garver.<br />

Når banen mellem Lunderskov og<br />

Esbjerg derimod med fordel kan elektrificeres<br />

allerede inden signalprojektet,<br />

skyldes det, <strong>at</strong> denne strækning<br />

allerede er immuniseret. Alex<br />

Landex peger på, <strong>at</strong> signaludskiftningen<br />

og elektrificeringen vil foregå i<br />

etaper. Første etape er Nordjylland,<br />

hvor man allerede i 2018 vil udskifte<br />

signaler og elektrificere.<br />

»Når dette arbejde er afsluttet, vil<br />

man også i Nordjylland kunne skabe<br />

et elektrificeret ‘mini-netværk’, hvor<br />

der vil kunne indsættes elektrisk<br />

m<strong>at</strong>eriel i regional- og lokaltrafikken.<br />

På denne måde er det et helt<br />

centralt element i str<strong>at</strong>egien, <strong>at</strong> der<br />

indsættes mindre puljer af elektrisk<br />

m<strong>at</strong>eriel, efterhånden som elektrificeringen<br />

skrider frem,« siger Alex<br />

Landex. j

6 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

Interview<br />

Tæt på Peter Lundman, dr. techn.<br />

fra Luleå Tekniske Universitet<br />

Svensk projektchef og dr. techn.:<br />

»Tunneler bliver altid dyrere end ventet«<br />

Tunnelen gennem Hallandsåsen er<br />

et af de projekter, som Peter Lundman<br />

selv har været involveret i. Den ender<br />

med <strong>at</strong> koste 100 gange så meget, som<br />

den var budgetteret til. Foto: Göran Fælt<br />

sagen Kort<br />

Ligesom i Danmark udgøres nyere<br />

svensk projekthistorie af talrige eksempler<br />

på underbudgetterede anlægsprojekter.<br />

Faktisk viser alle borede tunneler<br />

sig, i dr.techn. Peter Lundmans<br />

nye afhandling, <strong>at</strong> være blevet mellem<br />

50 og 100 pct. dyrere end budgetteret.<br />

I Danmark har forskning udført af<br />

dr.techn. Bent Flyvbjerg, vist identiske<br />

symptomer: Storebæltsforbindelsen<br />

svulmede med 55 pct., selve tunnelen<br />

med 110 pct., Øresundsforbindelsens<br />

landanlæg med 68 pct. Metroen s<strong>at</strong>te<br />

rekord med 157 pct. Den blev næsten 8<br />

mia. kr. dyrere end budgetteret.<br />

Men det behøver de ikke <strong>at</strong><br />

blive, fastslår Peter Lundman,<br />

der selv har været beskæftiget<br />

med skandaleprojekt nr. 1<br />

og nu har skrevet afhandling<br />

om budgetoverskridelsernes<br />

fysiognomi.<br />

Anlæg<br />

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk<br />

Når Femerntunnelens budget allerede<br />

nu, længe inden anlægsstart, er<br />

overskredet med over to milliarder<br />

kroner, bekræfter det result<strong>at</strong>et i en<br />

ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske<br />

Universitet.<br />

Dr. techn. Peter Lundmans afhandling<br />

’Cost Management for Underground<br />

Infrastructure Projects’<br />

slår nemlig fast, <strong>at</strong> underjordiske anlægsprojekter,<br />

uden undtagelse, bliver<br />

50-100 procent dyrere end beregnet.<br />

Og <strong>at</strong> overskridelserne af budgettet<br />

næsten altid sker i projekternes<br />

tidligste faser, inden de er gået i<br />

jorden. I anlægsfasen bliver de derimod<br />

sjældent dyrere.<br />

At fordyrelsen ikke sker i anlægsfasen<br />

er dog en regel med prominente<br />

undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen<br />

og det gamle metroprojekt.<br />

Peter Lundmans tilgang til amokløbne<br />

budgetter på store anlægsprojekter<br />

er ikke bare forskerens, men også<br />

praktikerens. For han arbejder p.t.<br />

som teknikchef for store projekter ved<br />

Trafikverket og har siden 1992 været<br />

beskæftiget med store anlægsprojekter<br />

som Göt<strong>at</strong>unneln, Citytunneln og<br />

tunnelen gennem Hallands åsen.<br />

Du har altså selv haft fingrene dybt nede<br />

i flere af de projekter, du undersøger<br />

»Jeg begyndte <strong>at</strong> fundere over det,<br />

netop fordi jeg har haft fingrene så<br />

langt nede i mange projekter og kunne<br />

registrere, <strong>at</strong> der igen og igen blev<br />

lavet fejl i vurderingen af omkostninger,<br />

og <strong>at</strong> projekterne altid blev dyrere<br />

end beregnet,« fortæller Peter Lundman.<br />

Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen,<br />

der var budgetteret til<br />

under en milliard kroner, men ender<br />

med koste ti gange så meget. Hvordan<br />

forklarer du det<br />

»Det er faktisk sådan, <strong>at</strong> det oprindelige<br />

budget passede vældig godt<br />

med, hvad en normal svensk jernbanetunnel<br />

ville koste <strong>at</strong> anlægge.«<br />

Men også svenske ingeniører borer vel<br />

i bjerget i forbindelse med forundersøgelser.<br />

Hvordan kunne man så tro, <strong>at</strong><br />

bjergarten var helt normal<br />

»Det gælder jo om <strong>at</strong> forstå, hvad<br />

man ser. Når entreprenørerne kommer<br />

med deres ‘claims’, og vi så undersøger<br />

nærmere, opdager man<br />

hyppigt, <strong>at</strong> inform<strong>at</strong>ionen fandtes,<br />

men <strong>at</strong> vi havde svært ved <strong>at</strong> forstå,<br />

hvad det i praksis indebar. F.eks. havde<br />

vi måske set ler i borekernen, men<br />

ikke forstået, <strong>at</strong> det ville komme til <strong>at</strong><br />

betyde, <strong>at</strong> tunnelboremaskinen ville<br />

komme til <strong>at</strong> bevæge sig langsomt<br />

igennem bjerget. Det lyder banalt,<br />

men det er faktisk tit sådan, det er.«<br />

Din afhandling gennemgår over 20<br />

borede tunnelprojekter i Sverige. Men<br />

kan du nævne ét eksempel på en boret<br />

tunnel i hele verden, som ikke er blevet<br />

50-100 procent dyrere end beregnet<br />

»Nej, jeg kan ikke komme i tanker<br />

om noget,« siger Peter Lundman efter<br />

næsten et minuts tænkepause.<br />

Lidt efter tilføjer han dog:<br />

»Muligvis en eller anden japansk<br />

tunnel, fordi man i Japan har bygget<br />

utroligt mange tunneler med præcis<br />

samme tværsnit og samme type maskine.<br />

Japanerne holder sig til standardiserede<br />

løsninger.«<br />

Er risikoen for <strong>at</strong> underbudgettere<br />

sænketunneler lige så stor, som den er for<br />

<strong>at</strong> underbudgettere borede tunneler<br />

»Ja, fordi en stor del af de uforudsete<br />

omkostninger netop ikke har noget<br />

<strong>at</strong> gøre med geologien, men med<br />

det faktum, <strong>at</strong> vi ikke lærer os, hvad<br />

tingene rent faktisk koster,« siger<br />

Peter Lundman.<br />

Risikerer <strong>at</strong> vælge forkert projekt<br />

I Danmark er Femerntunnelens budget<br />

netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganis<strong>at</strong>ionens<br />

forklaring er, <strong>at</strong> det oprindelige<br />

budget kun var et overslag. Politikerne<br />

accepterer budgetoverskridelserne,<br />

fordi tunnelen skal finansieres af<br />

brugerne og ikke sk<strong>at</strong>teyderne. Skal vi<br />

bare acceptere, <strong>at</strong> planlæggerne ikke<br />

kan ramme den rigtige pris<br />

»Nej, absolut ikke. Med den forkerte<br />

pris risikerer man jo <strong>at</strong> vælge det<br />

forkerte projekt,« fastslår Peter Lundman.<br />

»Der er jo kun en vis sum penge til<br />

rådighed for infrastrukturprojekter,<br />

men der er ønske om <strong>at</strong> bygge flere.<br />

Så en anden bro eller jernbaneforbindelse<br />

risikerer <strong>at</strong> ryge ud til fordel for<br />

Femernforbindelsen. Derfor er det<br />

meget vigtigt <strong>at</strong> have de rigtige priskalkul<strong>at</strong>ioner<br />

fra starten, så det er det<br />

samfundsøkonomisk bedste projekt,<br />

der bliver bygget,« forklarer han.<br />

Peter Lundmans afhandling handler<br />

om borede tunneler, men hans<br />

vurdering er, <strong>at</strong> kæmpestore budgetskred<br />

er et problem på en række<br />

andre områder:<br />

»Det afhænger i høj grad af projekternes<br />

kompleksitet, siger han.<br />

Mens det herhjemme i årevis har<br />

været opf<strong>at</strong>telsen, <strong>at</strong> forklaringen<br />

først og fremmest skal findes i ’taktisk<br />

underbudgettering’, så tror Peter<br />

Lundman ikke på, <strong>at</strong> det er et bevidst<br />

valg:<br />

»Jeg vil påstå, <strong>at</strong> planlæggerne, selv<br />

om det er fagligt dygtige folk, ikke<br />

kan bedømme prisen. Frem for bevidst<br />

underbudgettering tror jeg mere<br />

på en slags kognitiv bias. Så når<br />

man mangler viden, har man tendens<br />

til <strong>at</strong> søge og tolke ny inform<strong>at</strong>ion,<br />

der understøtter egne synspunkter<br />

og undlade inform<strong>at</strong>ion og<br />

tolkninger, der modsiger ens synspunkter,«<br />

tror Peter Lundman.<br />

Hvad kan man gøre ved det<br />

»Selv om det lyder kedeligt, tror<br />

jeg, den eneste måde er <strong>at</strong> lave en<br />

kundskabsbank. Dels må vi forstå, <strong>at</strong><br />

ting koster det, de koster – dels <strong>at</strong> der<br />

er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne<br />

byder afhængigt af, hvilken<br />

situ<strong>at</strong>ion de befinder sig i, og dermed<br />

er der stor spredning i anlægspriser<br />

fra sag til sag.«<br />

»Desuden må bygherrerådgiveren<br />

indse, <strong>at</strong> gode forundersøgelser betaler<br />

sig. Og <strong>at</strong> en lille ekstra udgift til<br />

forundersøgelser resulterer i langt<br />

mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,«<br />

slår Peter Lundman fast.<br />

»Men når man i de tidlige stadier<br />

skal bedømme, hvor mange millioner,<br />

der skal bruges til forundersøgelser,<br />

kan dén beslutning være svær<br />

<strong>at</strong> træffe,« siger han.<br />

»Vi skal være bedre til <strong>at</strong> lære os,<br />

dels hvad det faktisk koster, dels hvad<br />

vi gør forkert. Det gør vi ved <strong>at</strong> kigge<br />

på ét projekt og overføre den erfaring<br />

til det næste projekt,« siger Peter<br />

Lundman.<br />

Bliver der virkelig ikke overført erfa-<br />

ringer om overskredne budgetter fra det<br />

ene projekt til det næste<br />

»Nej, hidtil har det været vældig<br />

dårligt. Netop når budgettet ikke<br />

holdt, har man lukket endnu mere af<br />

for viden om, hvad der egentlig skete.<br />

I stedet må man nok linde mere på låget,<br />

så vi ikke hver gang behøver <strong>at</strong><br />

gøre de samme fejltagelser,« opfordrer<br />

Peter Lundman, der selv til sin<br />

afhandling havde svært ved <strong>at</strong> finde<br />

fakta, der kunne forklare budgetskreddene.<br />

»Det er meget svært <strong>at</strong> finde dokument<strong>at</strong>ion,<br />

muligvis fordi ingen stiller<br />

krav om det eller efterspørger det.<br />

Desuden er projektorganis<strong>at</strong>ioner jo<br />

temporære organis<strong>at</strong>ioner, og når de<br />

lukker dørene efter sig, forbliver dørene<br />

lukket, og vældig meget forsvinder.«<br />

j<br />

Accepterer man, <strong>at</strong> planlæggerne ikke<br />

kan ramme den rigtige pris, risikerer<br />

man <strong>at</strong> vælge det forkerte projekt, mener<br />

Peter Lundman.

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

7<br />

Mød vores kvinde i<br />

HongKong<br />

Tempoet er højt i Kina, og fra sit kontor<br />

i centrum af Hongkong har Amelia<br />

Wong udsigt til det stigende behov for<br />

bedre transportmuligheder,<br />

som<br />

den hurtigt voksende<br />

økonomi<br />

skaber. Amelia<br />

Wong er en del<br />

af det team, der<br />

rådgiver Danske<br />

Invest om kinesiske<br />

aktier, og hun<br />

ser gode investeringsmuligheder i den<br />

kinesiske transportsektor.<br />

når du investerer gennem<br />

Danske Invest, trækker<br />

du på lokal viden fra investeringseksperter<br />

over<br />

hele verden. Amelia Wong<br />

er én af dem.<br />

Især de kinesiske højhastighedstog<br />

har investeringsekspertens interesse.<br />

Efter en omf<strong>at</strong>tende research og flere<br />

virksomhedsbesøg valgte hun og<br />

resten af teamet <strong>at</strong> investere i en af<br />

Kinas førende togfabrikanter.<br />

Højhastighedstog<br />

er et af Kinas vigtigste<br />

udviklingsområder,<br />

og politikerne<br />

har afs<strong>at</strong> svimlende<br />

beløb til udbygning<br />

af det eksisterende<br />

jernbanenet. For nylig vedtog den kinesiske<br />

regering <strong>at</strong> anlægge så mange<br />

nye kilometer jernbane, <strong>at</strong> skinnerne<br />

i 2015 vil kunne nå jorden rundt tre<br />

gange.<br />

Kinesiske togfabrikanter nyder selvfølgelig<br />

godt af den voksende efterspørgsel<br />

på tog og togudstyr i Kina,<br />

men Amelia Wong ser også gode<br />

eksportmuligheder. Hun besøger selskabet<br />

regelmæssigt og forventer, <strong>at</strong><br />

det på baggrund af sin tekniske knowhow<br />

inden længe også vil eksportere<br />

teknologi til Vesten.<br />

Scan koden og se filmen med<br />

Amelia Wong. Du kan også møde<br />

flere investeringseksperter<br />

på<br />

danskeinvest.dk.<br />

Knowledge <strong>at</strong> work

8 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

teknologi<br />

Gennem<strong>brud</strong> forude for ny type b<strong>at</strong>teri til elbiler<br />

Amerikanske forskere har<br />

opfundet et halvflydende lithium-ion-b<strong>at</strong>teri,<br />

som kan<br />

tankes op med energivæske<br />

på tankst<strong>at</strong>ioner. Det giver<br />

mulighed for <strong>at</strong> lagre energien,<br />

hvor den bliver produceret,<br />

og derpå transportere<br />

den med tankbiler.<br />

energi<br />

Af Kent Krøyer kk@ing.dk<br />

SPAR RIGTIG MANGE<br />

PENGE!<br />

HP Thin Client T5720<br />

AMD Geode NX 1500 (1 GHz)<br />

512 MB FLASH<br />

256 MB RAM<br />

MS Windows XP embedded<br />

Brugt med 1 års garanti<br />

(Ekskl. skærm, mus og tast<strong>at</strong>ur)<br />

1.499,-<br />

Søger du andre modeller<br />

- Så kontakt os!<br />

LITHIUM-ION-BATTERI OPLADES MED ENERGIVÆSKER<br />

Det nye b<strong>at</strong>teri gemmer energien i nanok<strong>at</strong>ode- og<br />

anodepartikler med lithium-ioner, som er opslemmet i<br />

to væske-elektrolytter af alkyl-karbon<strong>at</strong>. Elektrolytterne<br />

holdes adskilt med en membran, som tillader de<br />

elektriske bærere <strong>at</strong> passere.<br />

Strømmen<br />

udtages fra<br />

kemisk passive<br />

elektroder på<br />

hver side af<br />

membranen.<br />

+ B<strong>at</strong>teri -<br />

Væskepumper<br />

To væskepumper forneden i skitsen sørger for, <strong>at</strong> elektrolyt-væskerne<br />

1<br />

cirkuleres, efterhånden som litium-ion partiklerne i dem aflades. Når<br />

tankens indhold er helt tømt for energi, skal el-bilen køre til en tankst<strong>at</strong>ion for <strong>at</strong><br />

skifte elektrolytterne ud. Elektrolytterne kan genbruges, når de igen er opladet.<br />

En helt ny b<strong>at</strong>teri-type fra labor<strong>at</strong>orierne<br />

på MIT (Massachusetts Institute of<br />

Technology) i USA ligner et gennem<strong>brud</strong><br />

for b<strong>at</strong>terier til elbiler og til energioplagring<br />

på kraftværker. Elbilernes<br />

aktuelle svagheder er som bekendt<br />

den høje pris på lithium-ion-b<strong>at</strong>terier<br />

og den tid, det tager <strong>at</strong> oplade dem.<br />

Begge problemer ser ifølge MIT selv<br />

ud til <strong>at</strong> blive løst med instituttets nye<br />

og helt anderledes koncept.<br />

Der er tale om et såkaldt flow-b<strong>at</strong>teri.<br />

Men systemet adskiller sig meget<br />

fra eksisterende typer af flow-b<strong>at</strong>terier.<br />

Blandt andet er energitætheden<br />

5-20 gange så høj.<br />

»Denne demonstr<strong>at</strong>ion af et halvflydende<br />

lithium-ion-b<strong>at</strong>teri er et<br />

stort gennem<strong>brud</strong>, som viser, <strong>at</strong> opslemmede,<br />

aktive stoffer kan bruges<br />

til <strong>at</strong> oplagre energi. Dette fremskridt<br />

har kæmpemæssig betydning for<br />

fremtidens energiproduktion og -lagring,«<br />

siger professor Yury Gogotsi<br />

fra Drexel Universitys nanoteknologiske<br />

institut i en pressemeddelelse<br />

fra MIT.<br />

Samtidig er teknologien billig <strong>at</strong><br />

skalere op i store størrelser, og det<br />

giver håb for kraftværker, som ikke<br />

råder over højtliggende bjergreservoirer<br />

med vand til energilagring.<br />

Opladnings-funktionen vil kunne<br />

adskilles fysisk fra afladningsfunktionen,<br />

så opladningen af væsken<br />

kan ske på et kraftværk eller ved en<br />

vindmøllepark, hvorefter væsken kan<br />

distribueres med tankbiler og pumpes<br />

over i elbiler, hvor den aflades under<br />

kørslen.<br />

To år til færdig prototype<br />

De valgte anode- og k<strong>at</strong>ode-m<strong>at</strong>erialer<br />

samt elektrolytten er endnu ikke<br />

optimale. Men Yury Gogotsi siger:<br />

HP 8440p EliteBook<br />

Intel Core i7-620M (2.66 GHz)<br />

4 GB RAM<br />

160 GB SSD<br />

DVD-RW LS<br />

10/100/1000 Ethernet<br />

Wireless netkort<br />

Bluetooth<br />

Webcam<br />

WWAN<br />

14" HD+ AG LED (1600 x 900)<br />

Windows 7 Pro (installeret)<br />

Ny med 3 års garanti (HP Renew)<br />

Normal pris kr. 13.600,-<br />

7.999,-<br />

Bestil direkte på uniplus.dk<br />

eller ring 70 20 76 78<br />

Elmotor<br />

»Jeg ser ikke noget problem, som ikke<br />

kan løses – det er hovedsageligt ingeniørmæssige<br />

opgaver. Men selvfølgelig<br />

kan det tage år <strong>at</strong> udvikle fungerende<br />

systemer, der kan konkurrere<br />

økonomisk og ydelsesmæssigt med<br />

nutidens tilgængelige b<strong>at</strong>terier.«<br />

UNIPLUS<br />

A<br />

KLARGØRINGSCENTER<br />

RING 70 20 76 78<br />

GRADE<br />

T E ST E T & G O D K E N DT<br />

2 Flow-b<strong>at</strong>teriet består af flere elementer, som er<br />

forbundet i serie. Det vil sige, <strong>at</strong> hvert b<strong>at</strong>terielement i<br />

grafikken har en blå elektrolytvæske til venstre og en<br />

orange til højre. Imellem disse<br />

er der en membran, som<br />

elektronerne kan<br />

Membran<br />

passere. Og hvert<br />

element er<br />

afgrænset<br />

med en<br />

elektrisk<br />

leder, som<br />

sender elektronerne<br />

videre til<br />

næste element<br />

- og til sidst til<br />

elmotoren.<br />

Nanopartikel<br />

med<br />

lithiumioner<br />

UNIPLUS<br />

A<br />

KLARGØRINGSCENTER<br />

GRADE<br />

T E ST E T & G O D K E N DT<br />

Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo<br />

og brugt IT udstyr i høj kvalitet til<br />

virksomheder og offentlige institutioner.<br />

Læs mere på www.uniplus.dk<br />

B<strong>at</strong>terielement<br />

MIT’s forskningsbevilling løber i<br />

tre år fra 2010, og når perioden er<br />

slut, skal forskerne være klar med en<br />

fuldt fungerende prototype i reduceret<br />

størrelse. Prototypen skal være<br />

klar til produktmodning til erst<strong>at</strong>ning<br />

af nutidens elbil-b<strong>at</strong>terier. j<br />

www.uniplus.dk<br />

UNIPLUS<br />

A<br />

KLARGØRINGSCENTER<br />

GRADE<br />

T E ST E T & G O D K E N DT<br />

IBM x3650<br />

Rackserver 2U<br />

e - e -<br />

e -<br />

e - e - Elektrisk<br />

leder<br />

e - e -<br />

e -<br />

e -<br />

2 stk. Intel Xeon Dual Core 3.2 GHz<br />

8 GB RAM<br />

2 x 73 GB SAS 10K hotswap harddiske<br />

Onboard ServeRAID (RAID 0,1,)<br />

2 x 10/100/1000 Ethernet<br />

2 x hotswap PSU<br />

Demo / brugt med 1 års garanti<br />

5.999,-<br />

Foto: MIT<br />

Forskerne har<br />

eksperimenteret med<br />

forskellige varianter af<br />

lithium-komponenter.<br />

Fælles er, <strong>at</strong> de skal<br />

opslemmes i en væske<br />

med alkyl-carbon<strong>at</strong>.<br />

Det er en sort, klistret<br />

væske.<br />

Uniplus IT A/S ● Christiansmindevej 12 ● 8660 Skanderborg ● 70 20 76 78<br />

Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

9<br />

Et hvilket som helst selv organiserende<br />

system, givet tid og resourcer nok, vil<br />

bevæge sig imod intelligent opførsel.<br />

Blog Findes kunstig intelligens allerede<br />

Kunstig<br />

intelligens<br />

Af Poul-Henning<br />

Kamp<br />

Selvstændig<br />

softwareudvikler,<br />

blogger på ing.dk<br />

Spørgsmålet om, hvor computeres<br />

programmer støder sammen med intelligens,<br />

er lige så gammelt som selve<br />

computeren. Alan Turing formulerede<br />

en test af det i 1950, og den er<br />

nem <strong>at</strong> forklare i moderne termer:<br />

Du udveksler e-mails med en anden<br />

part, og din opgave går ud på <strong>at</strong> afgøre,<br />

om det er et menneske eller noget<br />

andet, f.eks et computerprogram, du<br />

kommunikerer med.<br />

Den har der været lavet meget sjov<br />

med i tidens løb, og den gennemgående<br />

trend, hvis der er nogen, er, <strong>at</strong><br />

computere ikke kan bilde os ind, <strong>at</strong> de<br />

er mennesker – og <strong>at</strong> mennesker nogen<br />

gange heller ikke kan.<br />

dy og nu skal den efter sigende til <strong>at</strong><br />

studere medicin. Men kunstig intelligens,<br />

der består af Turing-testen, er<br />

det stadig ikke.<br />

For <strong>at</strong> sige det som det er, er vi efter<br />

60 års roderi ikke nærmere ved <strong>at</strong> forstå,<br />

hvad intelligens i det hele taget er,<br />

end da vi begyndte, og derfor slet ikke<br />

i nærheden af <strong>at</strong> kunne lave en kunstig<br />

variant deraf på vores computere.<br />

Der er mange helt fundamentale<br />

spørgsmål, vi ikke har et troværdigt<br />

svar på, f.eks: Kan intelligens kun opbygges<br />

eller eksistere i en meka-/organisme,<br />

der kan (re)generere sig<br />

selv og sin egen konfigur<strong>at</strong>ion<br />

MenneskerS indlæringsevne er stort<br />

set omvendt proportional med vores<br />

fysiske vækst: Noget af det sværeste<br />

vi nogen sinde lærer – <strong>at</strong> tale og <strong>at</strong> bevæge<br />

os – lærer vi, mens vores krop<br />

vokser voldsomst, og det mediane<br />

menneske har ikke en jordisk chance<br />

for <strong>at</strong> lære et nyt sprog til bunds efter<br />

50-års alderen.<br />

kunstig intelligens som et normalt<br />

program til en normal computer.<br />

forsøg på svar er i bund og grund generalisering<br />

fra kun ét eksempel.<br />

organiserende system, hvad enten<br />

det er et neuralt netværk eller en myretue,<br />

er i stand til <strong>at</strong> udvise ‘emergent<br />

behaviour’ der, givet tid og resourcer<br />

nok, vil bevæge sig imod intelligent<br />

opførsel.<br />

En anden, mindre provokerende, påstand<br />

er, <strong>at</strong> vi kun genkender intelligens,<br />

når den har mål, der er i konflikt<br />

med vores egne mål.<br />

En jagthund, der henter fasanen<br />

som vi ønsker, er velafrettet; gemmer<br />

den fasanen af vejen hvor den selv<br />

kan spise den senere, er den derimod<br />

intelligent.<br />

Antag for eT øjeblik <strong>at</strong> disse to påstande<br />

er rigtige og besvar så følgende<br />

spørgsmål:<br />

Er Island, Mærsk, Apple og Vestas<br />

eksempler på kunstig intelligens j<br />

I den senere tid har IBM’s ‘W<strong>at</strong>son’<br />

imponeret folket ved <strong>at</strong> vinde Jeopar-<br />

Hvis svaret på dette spørgsmål er<br />

nej, kan vi glemme alt om <strong>at</strong> skrive<br />

Der er mange tilsvarende spørgsmål<br />

og egentlig ikke nogen svar, for alle<br />

En af de megeT provokerende påstande<br />

er, <strong>at</strong> et hvilket som helst selv-<br />

>> Deltag i deb<strong>at</strong>ten på<br />

ANNONCE

10 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

teknologi<br />

ION TORRENT<br />

Den nye andengener<strong>at</strong>ions-gensekventeringsmaskine er<br />

hurtigere og billigere end konkurrenterne. Teknologien<br />

kortlægger DNA ved hjælp af ion-semikonduktorsekventering,<br />

der er baseret på detektion af hydrogenioner.<br />

2 Selve kemikalierne leveres af<br />

computerstyrede pumper til<br />

reaktionskammeret, hvor<br />

DNA-byggestenene en ad gangen<br />

løber forbi brøndene med<br />

DNA-stykkerne og reagerer med<br />

de baser,<br />

som de<br />

passer med.<br />

Reaktionskammer<br />

Display<br />

Fotos: Life Technologies<br />

Kilde: Aalborg Universitet/iontorrent.com<br />

Ion Torrent<br />

med åbent<br />

reaktionskammer<br />

3 Sekventeringen<br />

kan aflæses på<br />

displayet.<br />

Ion-chip 314:<br />

Chippene kan fås<br />

i flere størrelser<br />

– helt op til 318,<br />

hvilket svaret til<br />

11,1 millioner<br />

brønde og over<br />

1.000 baser. Dette kan producere mere<br />

end en gigabyte sekvenser.<br />

Sensorplade<br />

Under et låg på maskinen<br />

indsættes chippen, der er<br />

kernen i systemet. Og med<br />

håndtaget lukkes chippen fast<br />

på sensorpladen.<br />

Ny metode<br />

bag lynhurtig analyse<br />

af tysk dræberbakterie<br />

En avanceret chip gør DNAkortlægning<br />

hurtigere, billigere<br />

og nemmere.<br />

Genanalyse<br />

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk<br />

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk<br />

For få uger siden fik forskere verden<br />

over ved hjælp af en ny gensekventeringsmaskine<br />

lynhurtigt informa tion<br />

om generne i den bakterie, der den<br />

seneste tid har hærget Nordtyskland.<br />

Den bærer navnet Ion Torrent, sælges<br />

af Life Technologies og blev brugt<br />

af kinesiske BGI i den aktuelle sag.<br />

Her afslørede kortlægningen af generne<br />

blandt andet, <strong>at</strong> bakterien er<br />

resistent over for mindst otte antibiotika,<br />

og <strong>at</strong> den har hentet gener fra<br />

flere forskellige bakteriestammer.<br />

Maskinen kortlægger DNA ved<br />

hjælp af ion-semikonduktor-sekventering<br />

– en metode, der er baseret på detektion<br />

af hydrogenioner, der bliver<br />

frigivet ved polymerisering af DNA.<br />

Simpelt fortalt ligger der stumper<br />

af den DNA, som man ønsker større<br />

viden om, i millioner af små brønde<br />

over en chip. Hen over disse brønde<br />

løber der så DNA-byggestenene (deoxyribonukleotidene<br />

adenin (A), guanin<br />

(G), thymin (T) og cytosin (C)) en<br />

ad gangen.<br />

Når en af baserne passer til den næste<br />

position på DNA-stumpen, indsættes<br />

den af DNA-polymerase og der<br />

frigives en hydrogenion, og dermed<br />

ændres pH’en, hvilket registreres af<br />

en hypersensitiv ionsensor i chippen.<br />

Dette gentages igen og igen, indtil<br />

DNA-stumperne er kortlagt.<br />

1 Foran på maskinen<br />

sidder rør med de<br />

fire DNA-byggesten:<br />

deoxyribonukleotiderne adenin<br />

(A), guanin (G), thymin (T) og<br />

cytosin (C).<br />

Chippen er nøglen<br />

Kernen er chippen, der aflæser signalerne<br />

og omsætter dem til meningsfulde<br />

d<strong>at</strong>a. Dermed er der ikke<br />

brug for krævende og dyr optik eller<br />

specielle kemikalier til <strong>at</strong> aflæse reaktionerne,<br />

som det er tilfældet med andre<br />

sekventeringsteknologier.<br />

Dette gør Ion Torrent både mindre,<br />

billigere og hurtigere. Det kan tage<br />

helt ned til få timer <strong>at</strong> få result<strong>at</strong>er.<br />

Maskinen er desuden meget kompakt<br />

og kan stå på et bord og koster omkring<br />

250.000 kr., hvilket er en tiendedel<br />

af mange andre gensekventeringsmaskiner.<br />

Den står derfor også på ønskelisten<br />

hos danske forskere, hvilket<br />

var tydeligt i sidste uge ved konferencen<br />

Copenhagenomics om DNAsekventering,<br />

hvor den blev vist frem.<br />

Lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi<br />

på Aalborg Universitet, Kåre<br />

Lehmann Nielsen, finder teknologien<br />

interessant, da den er meget mere<br />

fleksibel og billigere i drift end andre<br />

DNA-sekventeringsteknologier.<br />

»Der findes andre systemer, der<br />

kan producere væsentligt flere d<strong>at</strong>a,<br />

men de er meget tungere og dyrere <strong>at</strong><br />

arbejde med og kræver typisk, <strong>at</strong> man<br />

har brug for rigtig meget d<strong>at</strong>a på en<br />

enkelt prøve. Ofte har man i et<br />

grundforskningslabor<strong>at</strong>orium brug<br />

for hurtigt <strong>at</strong> kunne analysere rel<strong>at</strong>ivt<br />

mange prøver, for <strong>at</strong> udvælge dem,<br />

der er relevante <strong>at</strong> analysere i meget<br />

stor detalje,« siger han og uddyber:<br />

»Med denne teknologi kan man<br />

udtale sig præcist om, hvilke bakterier<br />

som findes i f.eks. et kronisk sår,<br />

en spildevandsprøve eller en smule<br />

jord i løbet af blot en enkelt dag og for<br />

nogle få tusinde kroner.« j<br />

Sådan virker chippen<br />

DNA-byggesten<br />

dGTP, dCTP,<br />

dATP og dTTP<br />

Ion-sensor<br />

DNA<br />

Reaktionsbrønd<br />

Mikroskopisk<br />

metalkugle<br />

Ion-sensitivt lag<br />

Bulk Drain Source<br />

Beskrivelse af processen i chippen: Kromosomalt DNA fragmenteres til<br />

små stumper, som påsættes en mikroskopisk metalkugle og kopieres på<br />

kuglen således, <strong>at</strong> der på en enkelt kugle sidder ca. tusind kopier af en<br />

bestemt stump DNA, kaldet en DNA-templ<strong>at</strong>e. Kuglen med templ<strong>at</strong>e-DNA<br />

placeres i en af millioner af reaktionsbrønde på reagenssiden af en<br />

halvlederchip. En DNA-primer (en lille stump DNA med komplementær<br />

sekvens til DNA-templ<strong>at</strong>en) og enzymet DNA-polymerase bindes til<br />

templ<strong>at</strong>e-DNA. Herefter flyder DNA-byggesten (dGTP, dCTP, dATP og dTTP) i<br />

pulser enkeltvis hen over chippen. For <strong>at</strong> DNA-polymerasen kan påsætte en<br />

byggesten til primeren, kræver det, <strong>at</strong> basen er komplementær (dATP er<br />

komplementær til dTTP, og dGTP til dCTP) til templ<strong>at</strong>e-DNA’et. Herved<br />

fraspaltes en H+. Denne H+ fører til en lille lokal ændring i pH, som<br />

omsættes til et elektrisk signal via verdens mindste pH-meter, som sidder i<br />

bunden af hver eneste brønd på halvlederchippen. Det elektriske signal<br />

opsamles direkte, og ved <strong>at</strong> sammenholde de elektriske signaler med<br />

byggestenpulserne er det muligt <strong>at</strong> afkode DNA-sekvensen på millioner af<br />

brønde, og dermed på millioner af DNA-stumper på én gang.<br />

H +<br />

Silicium-halvleder<br />

DNA-primer<br />

Mikrobrønd<br />

pH<br />

Q<br />

V

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

11<br />

Indkaldelse af ansøgninger<br />

Blog Job i biotek<br />

For <strong>at</strong> blive mere oplyste og<br />

som en del af vores egen jobsøgning<br />

ønsker vi <strong>at</strong> hjælpe<br />

andre i samme situ<strong>at</strong>ion ved<br />

<strong>at</strong> kortlægge de virksomheder,<br />

der beskæftiger akademikere<br />

med bioteknologisk baggrund<br />

eller lignende.<br />

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstr<strong>at</strong>ionsprogram (EUDP)<br />

Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL)<br />

Små VE-teknologier (ForskVE)<br />

Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG)<br />

Effektiv energianvendelse (ELFORSK)<br />

Bæredygtig energi og miljø (DSF)<br />

KArriere<br />

Af Michael Gjevnøe og<br />

Jon Poulsen<br />

civilingeniører med speciale i<br />

bioteknologi<br />

Opråb fra nyuddannede:<br />

Efter <strong>at</strong> have oplevet en rådvildhed<br />

blandt studerende og<br />

nyuddannede inden for bioteknologi,<br />

er vi to civilingeniører,<br />

der har besluttet <strong>at</strong> slå os<br />

sammen og kortlægge jobmulighederne<br />

for akademikere<br />

med bioteknologisk baggrund.<br />

Men vi har brug for din hjælp!<br />

Under studiet oplevede vi en<br />

mangel på inform<strong>at</strong>ion om,<br />

hvor vores uddannelse kunne<br />

tage os hen ud over til forskermiljøet.<br />

Samtaler med vores<br />

medstuderende viste, <strong>at</strong><br />

vi ikke var ene om denne følelse.<br />

Mange opnår først forholdsvist<br />

sent i studiet en fornemmelse<br />

af, om de er specialist<br />

eller generalist. Derudover<br />

mangler man en forståelse af,<br />

hvilke arbejdsopgaver, der er<br />

ude i erhvervslivet.<br />

Som studerende mødte vi<br />

kun rigtigt de store virksomheder<br />

på den årlige DSE-messe<br />

(De Studerendes Erhvervskontakt).<br />

Det er så dem, alle<br />

søger arbejde hos efter endt<br />

uddannelse, og de fleste kan<br />

derfor nikke genkendende til<br />

oplevelsen af bare <strong>at</strong> være én<br />

midt i bunken.<br />

Vores succeskriterier er <strong>at</strong>:<br />

j få bedre overblik over de forskellige<br />

virksomheder og stillingstyper.<br />

j få bedre indblik i, hvordan<br />

de studerende kan blive afklaret<br />

og målrette studiet tidligere.<br />

j inspirere til en kre<strong>at</strong>iv jobsøgningsmetode<br />

og give mulighed<br />

for <strong>at</strong> tage kontakt til de<br />

afdelinger, vi har talt med.<br />

kortlægningen vil vi lave<br />

gennem en række virksomhedsinterviews:<br />

Først og fremmest<br />

et møde med en relevant<br />

afdelingsleder, der er med i<br />

ansættelsesforløbet. Men også<br />

et besøg i en relevant afdeling<br />

og tale med yngste medarbejder<br />

med en lignende uddannelse.<br />

Det, vi så kan tilbyde<br />

virksomhederne, er en anderledes<br />

kontakt til de studerende<br />

og kommende ans<strong>at</strong>te:<br />

jer, kære læsere!<br />

Kortlægningen vil omf<strong>at</strong>te<br />

hvilke stillinger, det er muligt<br />

for en nyuddannet <strong>at</strong> bestride,<br />

og en vægtning af, hvad<br />

der lægges vægt på ved ansættelsen.<br />

Vi vil forsøge <strong>at</strong> danne<br />

os et overblik over de afdelinger<br />

og team, man vil blive en<br />

del af, samt af virksomhedskulturen.<br />

Vi vil være taknemmelige<br />

for gode råd og feedback,<br />

enten i deb<strong>at</strong>ten eller på<br />

mail til gjevnoejob@gmail.<br />

com. j<br />

>> Forkortet – læs hele<br />

indlægget og deltag<br />

i deb<strong>at</strong>ten på ing.dk/k#967d<br />

Ultralyds<br />

Niveautransmitter<br />

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstr<strong>at</strong>ionsprogram<br />

EUDP støtter nye innov<strong>at</strong>ive og klimavenlige energiteknologier,<br />

der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.<br />

Projektet skal være langt med det forskningsmæssige<br />

grundlag og fokusere på <strong>at</strong> udvikle og demonstrere den<br />

nye teknologi. Det skal have et klart kommercielt sigte og<br />

bidrage til <strong>at</strong> gøre Danmark uafhængig af fossil energi.<br />

EUDP har op til 200 mio. kr. til rådighed i denne runde.<br />

Indkaldelse og nærmere oplysninger kan findes på<br />

www.ens.dk/eudp.<br />

Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretari<strong>at</strong>et tlf.<br />

33 92 68 45 eller eudpsekr@ens.dk<br />

Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL 2012)<br />

Energinet.dk indkalder ansøgninger om PSO-støtte til<br />

forsknings-, udviklings- og demonstr<strong>at</strong>ionsprojekter for<br />

udnyttelse af miljøvenlige el-produktionsteknologier<br />

under ForskEL programmet. Rammen er på 130 mio. kr.<br />

Konsortieansøgninger skal prækvalificeres inden endelig<br />

ansøgning. Frist for prækvalificering er mandag den<br />

27. juni 2011 kl. 12.00.<br />

Nærmere oplysninger kan findes på www.energinet.dk<br />

under: Forskning/ForskEL-programmet.<br />

Ansøgningsfrist: 7. september kl. 12.00<br />

Inform<strong>at</strong>ionsmøde: 22. juni kl. 9.30 – 16.00<br />

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med indsendelse af<br />

ansøgninger kan rettes til Niels Ejnar Helstrup Jensen, tlf.<br />

76 22 44 07, mail forskel@energinet.dk. Kontaktperson hos<br />

Energinet.dk er forskningsadministr<strong>at</strong>or Jesper Bergholdt<br />

Sørensen, tlf. 76 22 45 29, mail forskel@energinet.dk.<br />

Små VE-teknologier (ForskVE 2012)<br />

Energinet.dk afventer en politisk aftale om ForskVE- programmets<br />

fremtid. Der må derfor afventes et særskilt<br />

udbud senere.<br />

Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG2012)<br />

Energinet.dk afventer politisk aftale om finansiering af<br />

ForskNG programmet for støtte til biogas og bio-SNG<br />

aktiviteter. Der må derfor afventes et særskilt udbud<br />

senere.<br />

Effektiv energianvendelse (ELFORSK 2012)<br />

Dansk Energi indkalder ansøgninger til PSO-støtte til forskning<br />

og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse.<br />

Ansøgningsfristen er fredag den 23. september.<br />

Der er for 2012 en ramme på 25 mio. kr. Uddybende<br />

forklaring af inds<strong>at</strong>sområder, ansøgningsskema, vejledning<br />

hertil samt regelsæt for ELFORSK programmet, kan<br />

rekvireres på www.elforsk.dk eller hos forskningskoordin<strong>at</strong>or<br />

Jørn Borup Jensen, Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970<br />

Frederiksberg C, tlf. 35 30 09 34, mail jbj@danskenergi.dk.<br />

Senest fredag den 9. september indmeldes interessetilkendegivelse<br />

i form af projekttitel, inds<strong>at</strong>sområde samt<br />

det forventede samlede budget.<br />

Det Str<strong>at</strong>egiske Forskningsråd – Bæredygtig energi<br />

og miljø 2011<br />

Det Str<strong>at</strong>egiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig<br />

energi og miljø hos Forsknings- og Innov<strong>at</strong>ionsstyrelsen<br />

støtter str<strong>at</strong>egisk energiforskning og har haft frist<br />

for fase 1 ansøgninger i maj. Komiteen inviterer med frist i<br />

september prækvalificerede fase 1-ansøgere til <strong>at</strong> indsende<br />

en endelig ansøgning.<br />

I opslaget udbydes 234 mio. kr. under temaet ”Energi og<br />

miljø - Fremtidens energisystemer”.<br />

Yderligere inform<strong>at</strong>ion findes på www.fi.dk/dsf<br />

Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretari<strong>at</strong>et tlf.<br />

72 31 83 93 og 7231 83 89 eller enmi@fi.dk<br />

Inform<strong>at</strong>ionsmøde 22. juni i Ingeniørhuset i København<br />

Inform<strong>at</strong>ionsmødet vil i år sætte fokus på, hvordan<br />

energiteknologisk forskning og udvikling kan bidrage til<br />

et samfund uden fossile brændsler og med grøn vækst.<br />

Programmerne vil blive præsenteret, og du vil høre om<br />

andres erfaringer med projekter.<br />

Program og tilmelding: www.danskenergi.dk/Uddannelse/<br />

Aktiviteter/8561.aspx.<br />

Foto: Jasper Carlberg /Dong Energy<br />

>><br />

Læs i næste uge<br />

på ing.dk:<br />

Sådan vil<br />

Dong reparere<br />

Siri-pl<strong>at</strong>formen<br />

45 56 06 56<br />

Spørg specialisten - det er det sikreste<br />

www.sikringer.dk S I K R I N G E R<br />

T: +45 86 82 81 75 - et selskab

12 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

perspektiv<br />

Hacktivister går efter den<br />

digitale strube på virksomheder<br />

Eksperter: Dagens aktivister kaster cyberbrosten<br />

Antallet af politisk motiverede<br />

onlineangreb er nærmest<br />

eksploderet, og hackerne kan<br />

få held til <strong>at</strong> trumfe deres<br />

vilje igennem, vurderer<br />

eksperter.<br />

hacktivisme<br />

Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk<br />

‘Vi kan ikke lide den amerikanske regering<br />

særlig meget (...) deres websteder<br />

er ikke særlig sikre (...)’.<br />

Sådan lød en del af beskeden fra<br />

hackergruppen LulzSec (LulzSecurity),<br />

da gruppen i denne uge tog æren<br />

for <strong>at</strong> have hacket det amerikanske<br />

sen<strong>at</strong>s website. Eksemplet er blot et<br />

ud af en nærmest eksplosivt voksende<br />

mængde hackerangreb, der den<br />

senere tid har ramt organis<strong>at</strong>ioner og<br />

virksomheder.<br />

At intensiteten af hackerangrebene<br />

er høj, bliver understreget af, <strong>at</strong> der,<br />

mens denne artikel bliver skrevet,<br />

dukker en nyhed op om, <strong>at</strong> nogen, der<br />

hævder <strong>at</strong> være fra hackergruppen<br />

Anonymous, via Youtube truer den<br />

amerikanske centralbank, blandt andet<br />

med en henvisning til bankens<br />

rolle i den globale finanskrise.<br />

Og det er ganske sigende for denne<br />

nye bølge af hackerangreb. Fællesnævneren<br />

for hackingen lader nemlig<br />

til <strong>at</strong> være politiske motiver snarere<br />

end økonomisk gevinst. Den politisk<br />

motiverede hacking benævnes<br />

ofte hacktivisme, en sammentrækning<br />

af hacking og aktivisme.<br />

»Hacktivisme er noget, vi generelt<br />

ser en voldsom stigning inden for. De<br />

folk, der før i tiden ville overveje <strong>at</strong> løbe<br />

på gaden og kaste med en brosten,<br />

de gør noget andet i stedet for: De går<br />

på nettet og kaster med en cyberbrosten,«<br />

siger Ulf Munkedal, direktør i<br />

it-sikkerhedsvirksomheden Fortconsult.<br />

Et gener<strong>at</strong>ionsskifte<br />

Teknisk chef for antivirusvirksomheden<br />

Kaspersky Lab i Norden<br />

P<strong>at</strong>rick Mylund mener ligefrem, <strong>at</strong><br />

antallet af hacktivistisk motiverede<br />

angreb er eksploderet.<br />

»Hacktivisme har været der næsten<br />

siden internettets start. Men når<br />

det er eksploderet, tror jeg, det skyldes,<br />

<strong>at</strong> der er kommet en samling af<br />

værktøjer, der gør det utrolig let <strong>at</strong><br />

trænge ind i systemer, hvor det tidligere<br />

var meget få folk, der havde evnen<br />

til <strong>at</strong> trænge ind,« siger han og<br />

tilføjer:<br />

»Hvem som helst kan være hacktivist.<br />

Der er ikke en generel karakteristik<br />

andet end, <strong>at</strong> de fleste har computerfærdigheder.<br />

Det kan være alt fra<br />

sikkerhedsforskere til folk, der bare<br />

har haft computer som hobby. Det er<br />

ikke generelt kriminelle mennesker,<br />

selvom det kan det selvfølgelig også<br />

være,« siger han og understreger, <strong>at</strong><br />

han ikke selv er hacktivist.<br />

P<strong>at</strong>rick Mylund mener, <strong>at</strong> der dels<br />

ligger et gener<strong>at</strong>ionsskifte til grund<br />

for den nye bølge af hackerangreb.<br />

»Det er en gener<strong>at</strong>ion af nye internetbrugere,<br />

der er ved <strong>at</strong> vågne op. De<br />

er ved <strong>at</strong> finde ud af, <strong>at</strong> de har meget<br />

mere magt, end de egentlig troede,<br />

og <strong>at</strong> de ting, de gør, virker,« siger<br />

han.<br />

Derudover er strømninger i tiden<br />

en del af forklaringen på hacktivismens<br />

opblomstring, hvor blandt andet<br />

whistleblower-tjenesten Wikileaks<br />

spiller en rolle, mener P<strong>at</strong>rick<br />

Mylund.<br />

»Der sker mange ting i øjeblikket,<br />

som gør, <strong>at</strong> det her bliver mere og mere<br />

relevant. Wikileaks er en stor<br />

trend, som handler om gennemsigtighed<br />

i regeringer og virksomheder.<br />

Via Wikileaks bliver folk måske ikke<br />

direkte opfordret til <strong>at</strong> hacke sig ind i<br />

firmaer, men i hvert fald til <strong>at</strong> dele inform<strong>at</strong>ion,«<br />

siger han.<br />

Wikileaks og hacktivister er to ord,<br />

der i løbet af 2010 begyndte <strong>at</strong> optræde<br />

sammen, da hackergrupper kastede<br />

sig over flere finansielle virksomheder,<br />

blandt andet Mastercard, fordi<br />

disse ikke længere ville varetage indbetalinger<br />

til Wikileaks. Mastercard<br />

og andre blev derfor uds<strong>at</strong> for et såkaldt<br />

DDoS-angreb (Distributed Denial<br />

of Service), som bevirkede, <strong>at</strong> selskabernes<br />

hjemmesider blev utilgængelige.<br />

Netop DDoS-angreb, som kort fortalt<br />

består i <strong>at</strong> få en server til <strong>at</strong> gå ned<br />

ved <strong>at</strong> sende en masse d<strong>at</strong>a til den fra<br />

flere forskellige IP-adresser og som<br />

derfor er en meget synlig form for angreb,<br />

er blandt hacktivisternes foretrukne<br />

værktøj, siger Ulf Munkedal.<br />

Han understreger, <strong>at</strong> et DDoS-angreb<br />

på grund af sin n<strong>at</strong>ur kan være<br />

svært for virksomheden selv <strong>at</strong> beskytte<br />

sig imod. Og derfor er det vigtigt<br />

<strong>at</strong> forhøre sig hos virksomhedens<br />

internetudbyder om, hvordan denne<br />

er gearet til <strong>at</strong> stoppe DDoS-angreb.<br />

Også defacement – en form for<br />

hackerangreb, hvor der bliver lavet<br />

om på indholdet af en hjemmeside<br />

– er en synlig og populær metode<br />

blandt hacktivister, forklarer Ulf<br />

Munkedal. Et eksempel på defacement<br />

var, da LulzSec i slutningen af<br />

maj måned i år oprettede en falsk nyhed<br />

på den amerikanske tv-st<strong>at</strong>ion<br />

PBS’ hjemmeside om, <strong>at</strong> den afdøde<br />

rapper Tupac ikke var død alligevel.<br />

Hacktivisterne anvender dog også<br />

andre metoder end defacement og<br />

DDoS-angreb for <strong>at</strong> gøre opmærksom<br />

på deres sag.<br />

Sony står for skud<br />

En af de virksomheder, som de seneste<br />

måneder har været uds<strong>at</strong> for angreb<br />

af forskellig karakter, er den japanske<br />

Playst<strong>at</strong>ion-producent Sony.<br />

Således har flere af virksomhedens<br />

afdelinger stået for skud – såsom Sony<br />

Pictures, Sony Online Entertainment<br />

og PSN-netværket, hvor Playst<strong>at</strong>ion-ejere<br />

verden over kan spille<br />

mod hinanden via internettet. Da<br />

PSN blev hacket, medførte det, <strong>at</strong> flere<br />

millioner brugeres priv<strong>at</strong>e d<strong>at</strong>a<br />

blev lækket.<br />

Angrebene mod Sony, som tilsyneladende<br />

ingen ende vil tage, menes <strong>at</strong><br />

udspringe af, <strong>at</strong> virksomheden blandt<br />

andet har truet med sagsanlæg mod<br />

folk for <strong>at</strong> omgå sikkerheden på spillekonsollen<br />

Playst<strong>at</strong>ion 3, så det er muligt<br />

<strong>at</strong> afvikle software på maskinen,<br />

som Sony ikke har godkendt.<br />

Den finske sikkerhedsekspert Mikko<br />

Hypponen fra antivirusvirksom-<br />

Folk, der hævder <strong>at</strong> repræsentere<br />

gruppen Anonymous, har via Youtubevideoer<br />

truet med <strong>at</strong> angribe den amerikanske<br />

centralbank, hvis ikke bankens<br />

bestyrelsesformand Ben Bernanke træder<br />

tilbage.<br />

Hackergruppen Anonymous blev<br />

verdenskendt for sine aktioner mod<br />

Scientology i 2008, som foregik under<br />

navnet Project Chanology. Aktionerne<br />

begyndte, da Scientology ville have<br />

en video med skuespilleren Tom Cruise<br />

fjernet fra Youtube. Det fik Anonymous<br />

til <strong>at</strong> beskylde Scientology for internetcensur.<br />

På den baggrund lancerede<br />

Anonymous blandt andet ‘denial-ofservice’-angreb<br />

mod Scientology-hjemmesider.<br />

Efterfølgende opfordrede personer,<br />

der hævdede <strong>at</strong> tale på vegne af<br />

Anonymous, via Youtube-videoer til<br />

demonstr<strong>at</strong>ioner mod Scientology. Billedet<br />

viser nogle af demonstranterne<br />

iført masker inspireret af figuren V fra<br />

tegneserierne V for Vendetta.<br />

Kilde: Wikipedia<br />

George Francis Hotz, også kaldet<br />

Geohot, er kendt for først <strong>at</strong> omgå sikkerheden<br />

i Apples iPhone og sidenhen<br />

for <strong>at</strong> finde frem til de digitale nøgler i<br />

Sonys spillekonsol Playst<strong>at</strong>ion 3. Det fik<br />

Sony til <strong>at</strong> hive manden i retten, hvorefter<br />

hackere iværks<strong>at</strong>te voldsomme angreb<br />

mod forskellige Sony-foretagender.<br />

Analytikere har tidligere over for<br />

Wallstreet Journal anslået, <strong>at</strong> Sony risikerer<br />

<strong>at</strong> miste over fem milliarder kroner<br />

som direkte følge af bare nogle af<br />

angrebene. Foto: Wikipedia<br />

heden F-Secure har i den forbindelse<br />

tidligere sagt til Ingeniørens it-medie<br />

Version2, <strong>at</strong> angrebene har været<br />

med til <strong>at</strong> demonstrere, <strong>at</strong> den japanske<br />

virksomhed på den ene side gør<br />

meget for <strong>at</strong> beskytte egne, intellektuelle<br />

d<strong>at</strong>a, mens Sony på den anden<br />

side ikke har formået <strong>at</strong> beskytte<br />

kundernes d<strong>at</strong>a.<br />

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra<br />

den danske virksomhed CSIS mener,<br />

<strong>at</strong> der nu er gået decideret sport i <strong>at</strong><br />

hacke virksomheder som Sony efter<br />

de første vellykkede angreb.<br />

»Jagten er gået ind. Det er trofæer,<br />

og det er trendy. Det er lidt sejt,« siger<br />

han.<br />

Spørgsmålet er dog, om folkene<br />

bag hacktivisme generelt set opnår<br />

andet end trendy ‘trofæer’ og så selvfølgelig<br />

<strong>at</strong> genere ofrene for hackerangrebene.<br />

Peter Kruse gætter på, <strong>at</strong><br />

hacktivistiske angreb godt kan påvirke<br />

den måde, en virksomhed som<br />

f.eks. Sony handler på.<br />

»Jeg tror, vi kommer til <strong>at</strong> se et Sony-budget<br />

på it-sikkerhed, som er betydeligt<br />

højere, end vi har set tidligere.<br />

Og så tror jeg måske også, <strong>at</strong> vi<br />

kommer til <strong>at</strong> se en politisk ændring i<br />

Sonys måde <strong>at</strong> agere på,« siger Peter<br />

Kruse.<br />

P<strong>at</strong>rick Mylund fra Kaspersky Lab<br />

mener dog ikke, <strong>at</strong> hacking er den<br />

bedste metode, hvis man vil påvirke<br />

en virksomhed som Sony til <strong>at</strong> ændre<br />

politik. Faktisk ser han det som<br />

en mulighed, <strong>at</strong> hackerangrebene<br />

måske ligefrem kan få Sony til <strong>at</strong> arbejde<br />

for mere kontrol og flere restriktioner<br />

på internettet, så hackergrupperne<br />

får sværere ved <strong>at</strong> gennemføre<br />

lignende angreb i fremtiden.<br />

Men hos Sony tænker de folk,<br />

der afgør den slags, sig formentlig<br />

nok også om en ekstra gang i forhold<br />

til sådan noget som <strong>at</strong> retsforfølge<br />

brugere, der forsøger <strong>at</strong> omgå sikkerheden<br />

i en Playst<strong>at</strong>ion, mener<br />

P<strong>at</strong>rick Mylund.<br />

»Jeg tror, de vil lave en risikoevaluering<br />

af, hvad der bedst betaler sig: At<br />

vinde en retssag mod en person, der<br />

har gjort noget, eller <strong>at</strong> blive offer for<br />

vreden fra hundredvis af anonyme<br />

mennesker, der forsøger <strong>at</strong> trænge<br />

sig ind på netværket.<br />

Ingeniøren har forgæves forsøgt <strong>at</strong><br />

indhente en kommentar fra Sony<br />

selv. j

FORSIKRING AF:<br />

· medarbejdere<br />

· firmabiler<br />

· rådgiveransvar<br />

· inventar<br />

IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk<br />

Læs også på ida.dk om alle de faglige<br />

tilbud til dig som rådgivende ingeniør.<br />

HOLDER DINE ERHVERVSFORSIKRINGER, HVIS UHELDET ER UDE<br />

Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er <strong>at</strong> have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor<br />

har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi’r dig ro til <strong>at</strong> drive din forretning i stedet for <strong>at</strong> spekulere på, hvad der kan gå galt.<br />

På www.idaerhvervsforsikring.dk kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring.<br />

Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude.<br />

Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk<br />

NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

14 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

viden & erkendelse<br />

St<strong>at</strong>istik måske nervecellernes våben<br />

Måske er hele den verden, du<br />

ser, dannet af et mønster af<br />

st<strong>at</strong>istiske sandsynligheder<br />

– det mener i hvert fald to<br />

unge franske forskere.<br />

hjerneforskning<br />

Af Jan Skøt redaktion@ing.dk<br />

Et af de store uopklarede mysterier<br />

findes lige bag de øjne, som du i dette<br />

øjeblik læser denne tekst med. Vi ved<br />

utroligt lidt om, hvordan nervecellerne<br />

i hjernen kan skabe det billede af<br />

verden, som du oplever. Vi ved ikke,<br />

hvordan sammenhængen er mellem<br />

de mikroskopiske strukturer i cellen<br />

og det, vi oplever som verden.<br />

Men den unge franske forsker Sophie<br />

Denève forsøger sammen med<br />

sin kollega Martin Boerlin <strong>at</strong> løfte lidt<br />

af sløret. De forsker i comput<strong>at</strong>ional<br />

neuroscience på École normale supérieure<br />

i Paris.<br />

»Vores grundlæggende spørgsmål<br />

er, hvordan vi er i stand til <strong>at</strong> opf<strong>at</strong>te<br />

for eksempel en bevægelse. Vi tror, <strong>at</strong><br />

hjernen bruger enormt meget sandsynlighedsberegning<br />

til <strong>at</strong> forstå bevægelsens<br />

aktuelle placering,« siger<br />

Denève.<br />

I et studie af hjernens arbejdshukommelse<br />

har hun lavet en model af,<br />

hvordan nerveceller opf<strong>at</strong>ter og husker.<br />

Med arbejdshukommelse mener<br />

hun ikke den mentale not<strong>at</strong>blok,<br />

hvor vi husker bestemte d<strong>at</strong>astumper,<br />

såsom et telefonnummer. Hun<br />

mener i stedet den hukommelse,<br />

hvor vi har vores øjeblikkelige billede<br />

af det rum, som er rundt om os. I modellen<br />

forsøger de to forskere <strong>at</strong> beskrive,<br />

hvordan enkelte nerveceller<br />

og deres koordinerede kommunik<strong>at</strong>ion<br />

med andre celler kan gengive et<br />

kompliceret probabilistisk billede af<br />

verden.<br />

Celler bygget til kommunik<strong>at</strong>ion<br />

Hjernens nerveceller er nogle ret<br />

specielle størrelser. Hvis man tager<br />

dem ud af hjernen og sætter en håndfuld<br />

sammen i et reagensglas, så vil<br />

de spontant affyre nerveimpulser.<br />

En af de ting, jeg rigtig godt<br />

kan lide ved Denèves model,<br />

er, <strong>at</strong> hun forlader de såkaldte<br />

<strong>at</strong>tractormodeller og<br />

tager en mere interessant<br />

st<strong>at</strong>istisk indgang.<br />

Rune Berg, forsker i nervecellers<br />

netværk og<br />

kommunik<strong>at</strong>ion,<br />

Københavns Universitet<br />

Efter kort tid vil de autom<strong>at</strong>isk begynde<br />

<strong>at</strong> koordinere deres impulser. Nervecellerne<br />

er bygget til <strong>at</strong> kommunikere<br />

og koordinere deres impulser<br />

uanset omstændighederne.<br />

Man ved også, <strong>at</strong> impulserne opstår<br />

ved en proces, man kalder ‘integr<strong>at</strong>e<br />

and fire’. Nervecellen har en<br />

masse forbindelser – hundreder til<br />

tusinder – til andre nerveceller. Impulserne<br />

fra disse andre celler bliver i<br />

den enkelte celle bearbejdet – integreret<br />

– til en beslutning om, hvorvidt<br />

cellen selv skal affyre en impuls<br />

eller ej.<br />

Man har en ret sikker formodning<br />

om, <strong>at</strong> det er denne ‘integr<strong>at</strong>e and fire’-proces,<br />

der er basis for hjernens<br />

evne til <strong>at</strong> forstå noget som helst.<br />

Man føler sig også meget sikker på,<br />

<strong>at</strong> det er den koordinerede kommunik<strong>at</strong>ion<br />

hen over store mængder af<br />

nerveceller, der fører til billeddannelse<br />

og bevidsthed. Men den præcise<br />

forbindelse mellem signaler og<br />

d<strong>at</strong>a er ikke velforstået – for <strong>at</strong> sige<br />

det mildt.<br />

En engelsk præst<br />

For <strong>at</strong> forstå Sophie Denèves model<br />

må vi en lille omvej omkring en engelsk<br />

presbyteriansk præst født i<br />

1702. Hans navn var Thomas Bayes,<br />

og ud over <strong>at</strong> være præst var han en<br />

genial m<strong>at</strong>em<strong>at</strong>iker.<br />

Hans vigtigste arbejde handlede<br />

om st<strong>at</strong>istik. Ikke den almindelige<br />

frekventielle st<strong>at</strong>istik, men en st<strong>at</strong>istik<br />

karakteriseret ved <strong>at</strong> kunne<br />

håndtere ufuldstændige d<strong>at</strong>a.<br />

Frekventiel st<strong>at</strong>istik kan forstå ens<br />

situ<strong>at</strong>ioner, der kan gentages mange<br />

gange. Hvis vi kaster en terning<br />

hundredtusinde gange, så ved vi med<br />

en præcis målenøjagtighed, hvor<br />

mange gange hvert result<strong>at</strong> kommer<br />

ud.<br />

Bayes st<strong>at</strong>istik kan give sandsynlighedsberegninger<br />

på situ<strong>at</strong>ioner, der<br />

optræder meget færre gange. Her tager<br />

man nemlig udgangspunkt i sin<br />

egen mening om sandsynligheden af<br />

en begivenhed og lader derefter denne<br />

mening blive modificeret af nye<br />

erfaringer.<br />

Et eksempel kunne være en person,<br />

der for første gang ser en solnedgang.<br />

Hvis denne person skulle beregne<br />

chancen for, <strong>at</strong> solen stod op<br />

igen, så kunne personen vælge mellem<br />

to udfald. Ved absolut fravær af<br />

viden vil det være logisk <strong>at</strong> tilskrive<br />

de to valg samme værdi.<br />

Det kan repræsenteres ved, <strong>at</strong> personen<br />

lægger en sort og en hvid kugle<br />

i en pose. Næste morgen står solen<br />

op, og personen kan lægge en hvid<br />

kugle mere i posen. Efter et år er der<br />

365 hvide og én sort kugle – altså en<br />

overvældende sandsynlighed for, <strong>at</strong><br />

solen står op.<br />

Med sådan en bayesiansk logik behøver<br />

man ikke <strong>at</strong> kende systemet<br />

særligt godt. Man kan starte med <strong>at</strong><br />

gætte ud fra den viden, man har –<br />

struktureret og logisk selvfølgelig –<br />

og derefter modificere sit gæt med<br />

den nye viden, man får.<br />

Sansning er kaotisk<br />

Den bayesianske logik er velegnet til<br />

livets almindelige situ<strong>at</strong>ioner, som<br />

netop er karakteriseret ved <strong>at</strong> være ikke-frekventielle.<br />

Tværtimod er de<br />

som regel både kaotiske og i forskellig<br />

grad påvirket af regler, lige fra<br />

tyngdeloven til straffeloven.<br />

Sophie Denève bruger selv en k<strong>at</strong><br />

som et eksempel på, hvordan vi sanser.<br />

Når k<strong>at</strong>ten er på jagt efter en<br />

mus, så løser den en række komplicerede<br />

st<strong>at</strong>istiske opgaver. I første omgang<br />

skal den løse problemet med, <strong>at</strong><br />

sanseinputtet er kaotisk. Det billede,<br />

som du opf<strong>at</strong>ter, er normalt velordnet<br />

og klart.<br />

Sådan ser outputtet fra de lysfølsomme<br />

celler i øjet formentlig ikke<br />

ud. Det ligner snarere et billede fra et<br />

kamera optaget i minimalt lys. Der er<br />

masser af støj, og man kan kun lige<br />

ane strukturerne i billedet.<br />

Det er først, når sansningen er nået<br />

igennem hjernen, og det vil sige millioner<br />

af nervecellers mange lag af filtre<br />

og tolkninger, <strong>at</strong> billedet bliver til<br />

det præcise billede af verden, som vi<br />

normalt oplever. Tolkningen af disse<br />

sansninger må uvægerligt bygge på<br />

en st<strong>at</strong>istisk model, der kan organisere<br />

de kaotiske d<strong>at</strong>a til den orden, som<br />

vi oplever.<br />

Når musen dukker op<br />

Når k<strong>at</strong>ten leder efter en mus, leder<br />

den i princippet efter den mindste<br />

antydning af ‘mus’ i det kaotiske input<br />

af sansninger. Et lille glimt af<br />

brunt mellem græsstråene eller en<br />

puslen, der afviger fra baggrundsstøjen<br />

på en museagtig måde, er interessant.<br />

For <strong>at</strong> gøre denne søgning så effektiv<br />

som muligt kombinerer k<strong>at</strong>ten det<br />

med en sandsynlighedsmodel for,<br />

hvor musen kan forventes <strong>at</strong> optræde.<br />

Et glimt af brunt i græsset får derfor<br />

mere opmærksomhed end et<br />

glimt af brunt oppe i luften.<br />

Det er sandsynligvis den samme<br />

type af st<strong>at</strong>istisk forståelse, vi kan opleve<br />

i vores kommunik<strong>at</strong>ion. Hvis du<br />

for eksempel møder din nabo en<br />

varm sommermorgen og siger: »Sikke<br />

et dejligt vejr,« så vil naboen forstå<br />

det umiddelbart. Hvis du derimod siger:<br />

»Der sidder en scooter i sømmen<br />

på din T-shirt,« så skal du formentlig<br />

gentage sætningen et par gange, før<br />

naboen kan forstå ordene.<br />

Et andet berømt eksempel er en video,<br />

hvor en mand iklædt gorillakostume<br />

går tværs gennem en gruppe<br />

mennesker, der spiller basketball.<br />

Her er vores forventning <strong>at</strong> se spillere,<br />

der spiller basketball og ikke en<br />

mand i gorillakostume.<br />

Næsten halvdelen af dem, der ser<br />

videoen, opdager da heller ikke gorillaen<br />

– de ser den simpelthen ikke.<br />

DETTE BILLEDE FRA EN KATS SYN kan<br />

give en idé om, hvordan vores billede<br />

af omverdenen bliver til – hvordan<br />

k<strong>at</strong>ten ser. Den øverste række viser<br />

det, som k<strong>at</strong>ten så. Den nederste<br />

række er et billede målt på 177 celler<br />

fra k<strong>at</strong>tens thalamus, som er et sted<br />

midtvejs i billeddannelsesprocessen. Vi<br />

ved ikke, om det er en korrekt<br />

gengivelse af k<strong>at</strong>tens perception på det<br />

sted, men billedet stemmer faktisk<br />

meget godt overens med Sophie<br />

Denèves beskrivelse af perceptionens<br />

usikkerheder.<br />

Kilde: Dr. Yang Dan, professor i neurobiologi,<br />

UC Berkeley.<br />

Den franske forsker Sophie Denève bruger en k<strong>at</strong> som eksempel på, hvordan vores syn sanser omverdenen. Når k<strong>at</strong>ten<br />

leder efter en mus i græsset, leder den efter den mindste antydning af noget museagtigt i mængden af indtryk. For <strong>at</strong> søge<br />

så effektivt som muligt, kombinerer k<strong>at</strong>ten det med en model for, hvor der er størst sandsynlighed for, <strong>at</strong> musen vil dukke<br />

op. Et glimt af noget brunt i græsset får derfor større opmærksomhed fra nervecellerne end noget brunt oppe i luften.<br />

Forskerne bag den video fandt ud af,<br />

<strong>at</strong> evnen til <strong>at</strong> se gorillaen har en hel<br />

del <strong>at</strong> gøre med vores arbejdshukommelse.<br />

Den arbejdshukommelse,<br />

som Sophie Denèves model også<br />

handler om.<br />

En mere kompliceret model<br />

De fleste forsøg på <strong>at</strong> forstå hjernecellernes<br />

kommunik<strong>at</strong>ion går ud på <strong>at</strong><br />

måle en gruppe cellers aktivitet – deres<br />

impulser – på lidt samme måde,<br />

som man måler morsesignaler.<br />

Men Sophie Denève tror, <strong>at</strong> hjernen<br />

må bruge en meget mere kompliceret<br />

metode til <strong>at</strong> forstå verden.<br />

Især tror hun, <strong>at</strong> nervecellerne er<br />

nødt til <strong>at</strong> håndtere et sandsynlighedsbillede<br />

af verden. Det vil sige, <strong>at</strong><br />

hver eneste oplysning, som nervecellerne<br />

kommunikerer til hinanden,<br />

skal følges af et billede af denne oplysnings<br />

sandsynlighed.<br />

Det vil sige, <strong>at</strong> en brun kl<strong>at</strong> i græsset<br />

ikke bare er en brun kl<strong>at</strong> i græsset.<br />

Den er også fulgt af et sandsynlighedsbillede<br />

af, hvor sikkert det er,<br />

<strong>at</strong> det brune er udtryk for tilstedeværelsen<br />

af en mus.<br />

Det er noget af det, som interesse-

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

15<br />

meta science<br />

mod en usikker verden<br />

Af Vincent F. Hendricks<br />

Dr. phil., ph.d., professor<br />

i formel filosofi, KU<br />

redaktion@ing.dk<br />

SÅDAN SIGNALERER NEURONERNE DERES<br />

PROBABILISTISKE OPLEVELSE AF VERDEN<br />

I diagrammet herunder får neuronerne<br />

et ensartet input, og neuronernes<br />

stærke respons er et tegn på, <strong>at</strong> dette<br />

input stemmer overens med deres<br />

interne hypotese om verden – de er<br />

altså ’sikre’ på deres tolkning.<br />

Herunder ses en situ<strong>at</strong>ion, hvor<br />

neuronerne kun modtager meningsløs<br />

støj. Her er der kun spredt respons.<br />

Det er et tegn på, <strong>at</strong> de ikke kan få<br />

deres interne hypotese til<br />

<strong>at</strong> stemme med signalerne fra<br />

omverdenen.<br />

Wind i Einstein<br />

»Jeg tilslutter mig demokr<strong>at</strong>iet, selvom jeg er bekendt<br />

med svaghederne ved den demokr<strong>at</strong>iske styreform. Social<br />

lighed og økonomisk beskyttelse af den enkelte har<br />

for mig altid stået som vigtige samfundsmæssige mål for<br />

st<strong>at</strong>en. Selvom jeg er enspænder i mit daglige virke, så<br />

har min bevidsthed om <strong>at</strong> tilhøre et usynligt fællesskab af<br />

dem, der stræber efter sandhed, skønhed og retfærdighed<br />

afholdt mig fra <strong>at</strong> føle mig isoleret.«<br />

Forsøg<br />

Forsøg<br />

Mindst én minister og én fremtrædende politiker forsøger<br />

i disse dage <strong>at</strong> udelukke en videnskabskvinde fra Einsteins<br />

usynlige fællesskab med henvisning til, <strong>at</strong> hun ikke<br />

længere udtaler sig som ‘ekspert’, men løber med en<br />

halv vind ifølge Søren Pind, og burde melde sig ind i et<br />

politisk parti ifølge Pia Kjærsgaard. Det ansporer det generelle<br />

spørgsmål, om lærde folk og eksperter, herunder<br />

professor Marlene Wind fra KU, har hjemmel og lov til <strong>at</strong><br />

udtale sig om politik i samme åndedrag som hun konsulteres<br />

på sin viden og agerer videnformidler.<br />

0 1.000 Tid 2.000 0 1.000 Tid 2.000<br />

Kilde: Denève, S., Bayesian Spiking Neurons I: Inference, Neural Comput<strong>at</strong>ion, 20, 91-117 (2008).<br />

rer Rune W. Berg meget ved Sohie<br />

Denèves model. Rune Berg forsker<br />

selv i nervecellers netværk og deres<br />

kommunik<strong>at</strong>ion på Københavns<br />

Universitets sundhedsvidenskabelige<br />

fakultet. Men han kigger på dem<br />

fra en meget praktisk side ved direkte<br />

undersøgelser på nervecellerne:<br />

»En af de ting, jeg rigtig godt kan lide<br />

ved Denèves model, er, <strong>at</strong> hun forlader<br />

de såkaldte <strong>at</strong>tractormodeller<br />

og tager en mere interessant st<strong>at</strong>istisk<br />

indgang,« kommenterer han.<br />

Attractormodellerne siger grundlæggende<br />

om hjernens forståelse, <strong>at</strong><br />

den hele tiden arbejder frem mod en<br />

endelig k<strong>at</strong>egorisering. Hvis vi ser en<br />

frugt, så analyserer hjernen, til den<br />

har forstået, <strong>at</strong> der er tale om en banan<br />

og ikke en pære.<br />

Den slags modeller fungerer muligvis<br />

fint med bananer og pærer,<br />

men i andre situ<strong>at</strong>ioner – for eksempel<br />

mus i græs – er det svært <strong>at</strong> se,<br />

hvordan hjernen kan arbejde med<br />

sikre k<strong>at</strong>egorier.<br />

En model af virkeligheden<br />

Det er klart, <strong>at</strong> hvis nervecellerne<br />

kommunikerer sandsynlighed, som<br />

Denève tror, så bliver deres kommunik<strong>at</strong>ion<br />

meget mere kompleks.<br />

Derfor har hun forsøgt <strong>at</strong> lave en<br />

model, der viser, hvordan nervecellerne<br />

kan håndtere denne kompleksitet.<br />

Hun tror, <strong>at</strong> vi frem for <strong>at</strong> betragte<br />

kommunik<strong>at</strong>ionen mellem en gruppe<br />

nerveceller som en serie morselignende<br />

signaler, skal se den som et<br />

billede af den type, hvor man trykker<br />

en hel masse nåle ned for <strong>at</strong> danne et<br />

aftryk af en hånd eller et ansigt.<br />

Dette aftryk bliver til nervecellernes<br />

eller arbejdshukommelsens aktuelle<br />

billede af verden.<br />

Denève tror, <strong>at</strong> nervecellerne sparer<br />

en masse arbejde – og kommunik<strong>at</strong>ion<br />

– ved ikke hele tiden <strong>at</strong> danne et nyt<br />

billede af omverdenen. I stedet opd<strong>at</strong>erer<br />

de kun deres billede af omverdenen<br />

med de forandringer, der foregår.<br />

Det er langt mere økonomisk, og<br />

modellen passer også godt med den<br />

subjektive oplevelse, som vi alle har,<br />

når vi kommer i en ny situ<strong>at</strong>ion. Hvis<br />

vi bliver ført ind i et rum med lukkede<br />

øjne, så går der omkring et halvt sekund,<br />

før vi har fået orden på det billede,<br />

som vi ser, når vi åbner øjnene.<br />

Hvis vi derimod skal reagere på en<br />

ændring i en verden, vi allerede har<br />

set, så kan det gøres på omkring en<br />

tiendedel sekund.<br />

»Vi kan ikke vide om vores model<br />

er rigtig,« forklarer Denève.<br />

»I modellen er vi gået ud fra, <strong>at</strong> alle<br />

forbindelser mellem cellerne er velordnede.<br />

Men hjernen er meget mere<br />

rodet end det, så vores model er<br />

langt fra <strong>at</strong> være bevist.«<br />

De to franske forskeres model er et<br />

forsøg på <strong>at</strong> nytænke, hvordan nervecellernes<br />

kommunik<strong>at</strong>ion kan fungere,<br />

og dermed inspirere til nye typer<br />

af forsøg.<br />

Det er en vurdering, som Rune<br />

Berg er helt enig i:<br />

»Det er et flot og interessant stykke<br />

arbejde, de har lavet her. Jeg ville meget<br />

gerne se dem komme med nogle<br />

forudsigelser, som kan afprøves på<br />

rigtige nerveceller,« siger han.<br />

Der er altså stadig et stykke vej, til<br />

vi forstår, hvad der sker, når du læser<br />

denne tekst. Men måske kan vi blive<br />

ved med <strong>at</strong> lægge hvide sten i en pose,<br />

så den bayesianske logik i vores<br />

hjerne efterhånden danner et stadig<br />

bedre tilnærmet billede af vores<br />

hjerne. j<br />

Grafik: LGJ<br />

Videnskab består af d<strong>at</strong>aindsamling, af d<strong>at</strong>abehandling,<br />

men ligeledes af d<strong>at</strong>avurdering. Og hvis disse tre<br />

foranlediger en i øvrigt videnskabskyndig til <strong>at</strong> kalde en<br />

konklusion, beslutning eller handling stupid, så bliver<br />

den ikke mere eller mindre stupid af <strong>at</strong> have politisk indhold<br />

eller konsekvenser – ‘stupid is as stupid does’ direkte<br />

fra Forrest Gump. Marlene Wind har hjemmel til <strong>at</strong> udtale<br />

sig.<br />

Pia Kjærsgaard udtaler i Deadline 14. juni, <strong>at</strong> en ‘sk<strong>at</strong>teyderbetalt’<br />

stilling som professor ved KU, som den Wind<br />

bestrider, afskærer hende fra<br />

<strong>at</strong> bruge ord som ‘valgflæsk’,<br />

‘svinehund’ eller for den sags<br />

Jeg vover et øje<br />

og kalder Pia<br />

Kjærsgaards ræsonnement<br />

for<br />

stupidt, men gør<br />

jeg det i min egenskab<br />

af professor<br />

i formel filosofi<br />

på KU – og hermed<br />

‘ekspert’, eller<br />

gør jeg det<br />

som ‘politiker’<br />

skyld ‘stupid’ i beskrivelsen af<br />

beslutningen om genindførelsen<br />

af grænsekontrol. Ræsonnementet<br />

lyder: Siden st<strong>at</strong>en<br />

betaler professorens løn, så er<br />

der begrænsninger på, hvad<br />

en sådan professor kan sige<br />

qua professor og offentligt ans<strong>at</strong>.<br />

Omvendt, hvis professorer<br />

udtaler sig som ‘komment<strong>at</strong>orer’<br />

eller ‘politikere’, så kan de<br />

sige, hvad de vil, men så er de<br />

ikke længere eksperter ifølge<br />

Kjærsgaard ... selvom de selvfølgelig<br />

stadig er professorer<br />

[sic!] ..., »men man kan undre<br />

sig over, <strong>at</strong> Københavns Universitet<br />

kan have tillid til sådan en person,« som Kjærsgaard<br />

siger 13. juni.<br />

Værre end Wind er for denne betragtning Einstein, der<br />

udtalte sig om demokr<strong>at</strong>iets grundvilkår, selvom han var<br />

teoretisk fysiker og således ikke engang var ‘ekspert’ på<br />

området. Det er imidlertid svært <strong>at</strong> bedømme, om Einstein<br />

udtalte sig som ‘ekspert’ eller ‘politiker’, eller lidt af<br />

hvert – på samme måde som politikere har for vane <strong>at</strong> udtale<br />

sig om lidt af hvert – til tider som ‘ekspert’ i politik, til<br />

tider som en art ‘politiker’ politiker. Hvad sidstnævnte er,<br />

står hen i det uvisse, men det lyder ikke rart.<br />

Der er forskel på embeder; professionelle politikere må<br />

sige, hvad der passer dem bedst, professionelle professorer<br />

må ikke, selvom begge er betalt af sk<strong>at</strong>teborgeren. Et<br />

reductio ad absurdum-ræsonnement og det er stupidt ...<br />

også politisk – og det har jeg vel lov til <strong>at</strong> sige<br />

Jeg vover afslutningsvist et øje og kalder Pia Kjærsgaards<br />

ræsonnement for stupidt, men gør jeg det i min egenskab<br />

af professor i formel filosofi på KU – og hermed ‘ekspert’,<br />

eller gør jeg det som ‘politiker’ Det er det væsentlige<br />

spørgsmål, pyt med det om demokr<strong>at</strong>iets grundvilkår.<br />

j

Hvem skal designe jeres<br />

næste projekt<br />

Find din næste it-arkitekt og –designer på<br />

version2.dk – vi har specialisterne!<br />

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

teMA: ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||<br />

17<br />

klim<strong>at</strong>ilpasning<br />

Kun fem<br />

kommuner<br />

har en plan<br />

for klim<strong>at</strong>ilpasning<br />

31 kommuner har meldt tilbage<br />

til Energistyrelsen, <strong>at</strong><br />

de har en plan med tiltag<br />

over for klimaændringer.<br />

Men kun fem af de 31 har en<br />

fuldt implementeret plan,<br />

hvor der er penge og politisk<br />

vilje bag de gode intentioner.<br />

handlingsplan<br />

Af Torben Svane Christensen<br />

redaktion@ing.dk<br />

Kun fem af landets 98 kommuner<br />

har udarbejdet en færdig klim<strong>at</strong>ilpasningsplan<br />

eller -str<strong>at</strong>egi baseret på en<br />

kortlægning af de særlige problemstillinger<br />

i deres område. En plan<br />

med en tydelig fordeling af ansvarsposter,<br />

økonomi og en tidsramme for<br />

de nødvendige tiltag, fordelt i klare<br />

inds<strong>at</strong>sområder.<br />

»Det definerer Energistyrelsen selv<br />

som en færdig klimaplan, og det har<br />

vi kun kunnet finde frem til, <strong>at</strong> der er<br />

fem kommuner i landet, der har. På<br />

trods af, <strong>at</strong> der er 31 kommuner, som<br />

har meddelt Energistyrelsen, <strong>at</strong> de<br />

har en plan eller str<strong>at</strong>egi,« siger Jørn<br />

Jespersen, der er direktør i brancheorganis<strong>at</strong>ionen<br />

Dansk Miljøteknologi.<br />

Varde<br />

Esbjerg<br />

Herning<br />

Viborg<br />

SÅ LANGT<br />

ER KOMMUNERNE<br />

MED KLIMATILPASNINGSPLANERNE<br />

Århus<br />

Energistyrelsen spurgte i efteråret alle landets kommuner, om de har en klim<strong>at</strong>ilpasningsplan.<br />

Af de 73, der meldte tilbage, svarede 31 kommuner ja. Ny opgørelse pr. juni fra Dansk<br />

Miljøteknologi gør st<strong>at</strong>us på, hvor langt kommunerne er med deres konkrete planer.<br />

Kun to kommuner har rykket sig<br />

I sin undersøgelse har Dansk Miljøteknologi<br />

inddelt de 31 ja-kommuner<br />

i fire k<strong>at</strong>egorier, i forhold til hvor<br />

langt de er nået: færdig plan, i implementeringsfasen,<br />

i undersøgelsesfasen<br />

og ingen plan.<br />

»Vi havde håbet, <strong>at</strong> der var en opd<strong>at</strong>ering<br />

på Energistyrelsens side, men<br />

det er der ikke, så vi har været inde på<br />

de 31 kommuners hjemmesider og<br />

søge, og nogle af kommunerne er<br />

måske langt, men det er bare ikke offentliggjort<br />

endnu,« siger Jørn Jespersen.<br />

Dansk Miljøteknologi lavede en lignende<br />

undersøgelse sidste efterår,<br />

hvor organis<strong>at</strong>ionen fulgte op på,<br />

hvor langt de kommuner, der havde<br />

meddelt Energistyrelsen i foråret, <strong>at</strong><br />

de havde en plan, var nået. Siden da<br />

har kun to kommuner skiftet st<strong>at</strong>us.<br />

»København er kommet længere<br />

med en meget ambitiøs plan, og Roskilde<br />

er rykket op til undersøgelsesfasen,<br />

men der er altså stort set ikke<br />

sket noget,« siger Jørn Jespersen.<br />

Han oplyser også, <strong>at</strong> Fredensborg,<br />

der er en af de kommuner, der fra begyndelsen<br />

har meldt ud, <strong>at</strong> den ikke<br />

har en plan, har fået Niras til <strong>at</strong> lave<br />

en omf<strong>at</strong>tende rapport om klim<strong>at</strong>ilpasning<br />

efter kraftige regnskyl sidste<br />

år. Rapporten involverer også Rudersdal,<br />

der er langt med en str<strong>at</strong>egi<br />

Det er vigtigt <strong>at</strong> gøre det<br />

synligt for politikerne, hvad<br />

det er, der sker, hvis man<br />

ikke gør noget .<br />

Birgit Paludan, ingeniør<br />

Greve Forsyning<br />

Vejle<br />

Kolding<br />

Horsens<br />

Hedensted<br />

for klim<strong>at</strong>ilpasninger, og Hørsholm,<br />

der har en færdig plan.<br />

Ingen plan men mange projekter<br />

En af de kommuner, der optræder i<br />

undersøgelsen som værende uden<br />

plan, er Varde Kommune, og det er<br />

sådan set rigtig nok, siger kommunens<br />

plan- og byggechef Ivar Sande,<br />

<strong>at</strong> man ikke har en nedskrevet klim<strong>at</strong>ilpasningsplan.<br />

»Men vi har gang i en masse projekter,<br />

der hører under klim<strong>at</strong>ilpasning.<br />

Blandt andet er vi ved <strong>at</strong> lave en<br />

ny spildevandsplan, og vi bygger ikke<br />

under kote 5,« siger han.<br />

»Vi har valgt, <strong>at</strong> vi vil være den reneste<br />

kommune i landet, så vi laver<br />

en renhedsstr<strong>at</strong>egi, der samler alle<br />

elementerne i forhold til CO 2 -reduktion<br />

og klima.«<br />

Ifølge Ivar Sande vil str<strong>at</strong>egien, når<br />

Svendborg<br />

Kerteminde<br />

Nyborg<br />

Færdige planer: Kommuner der har gennemført en<br />

undersøgelse og kortlagt deres problemstillinger<br />

for deres lokaliteter. Fordeling af ansvarsposter,<br />

økonomi og en tidsramme for udførelse af<br />

aktiviteter fordelt i inds<strong>at</strong>sområder.<br />

I implementeringsfasen. Har gennemført undersøgelser<br />

og har ideer til implementering. Konkretisering<br />

af inds<strong>at</strong>sområder men ingen fordeling af<br />

ansvarsområder og økonomi.<br />

I undersøgelsesfasen: Kommuner der er i<br />

undersøgelsesfasen kan opdeles i tre k<strong>at</strong>egorier:<br />

– Undersøgelse færdig<br />

– Påbegyndt undersøgelse<br />

– Plan for undersøgelsestiltag<br />

Ingen planer: Kommuner der har svaret ja,<br />

men som på forespørgsel ikke har kunnet<br />

fremsende en klim<strong>at</strong>ilpasningsplan.<br />

Svarede i maj<br />

2010 nej på<br />

spørgsmålet ’Har<br />

kommunen en<br />

klim<strong>at</strong>ilpasningsstr<strong>at</strong>egi<br />

Har ikke svaret<br />

Halsnæs<br />

Roskilde<br />

Guldborgsund<br />

Albertslund<br />

Brøndby<br />

Hvidovre<br />

Hillerød<br />

Allerød<br />

Furesø<br />

Greve<br />

Solrød<br />

Stevns<br />

Helsingør<br />

Hørsholm<br />

Rudersdal<br />

Gentofte<br />

København<br />

Dragør<br />

Grafik: MK/Ingeniøren Kilde: Energistyrelsen/Dansk Miljøteknologi<br />

den er færdig, blive lagt ud på kommunens<br />

hjemmeside, så borgerne<br />

kan se, hvad kommunen gør på klimaområdet.<br />

Greve Kommune optræder i undersøgelsen<br />

med en færdig, fuldt implementeret<br />

klimaplan. Her har Greve<br />

Forsyning spillet en stor rolle.<br />

»Vi har kigget på vandkredsløbet<br />

som et hele og lavet beregninger, som<br />

politikerne har taget stilling til. Der<br />

er blevet samarbejdet på tværs af sektorgrænser.<br />

Man behøver ikke bruge<br />

mange penge på beregninger til <strong>at</strong><br />

begynde med, men det er vigtigt <strong>at</strong><br />

gøre det synligt for politikerne, hvad<br />

det er, der sker, hvis man ikke gør noget<br />

for eksempel i forbindelse med<br />

kraftige regnfald, siger Birgit Paludan,<br />

ingeniør i Spildevand, Plan og<br />

Anlæg, Greve Forsyning.<br />

Det kommer ikke bag på Jørn Jespersen<br />

fra Dansk Miljøteknologi, <strong>at</strong><br />

de fleste kommuner tilsyneladende<br />

ikke er nået længere i arbejdet med <strong>at</strong><br />

sikre sig mod forhøjede vandstande<br />

og kraftig nedbør.<br />

Næste store sky<strong>brud</strong> bliver dyrt<br />

»Kommunerne er pressede økonomisk,<br />

og de prioriterer ‘skal’-opgaver<br />

frem for ‘kan’-opgaver. Det er beklageligt,<br />

og result<strong>at</strong>et bliver, <strong>at</strong> næste<br />

gang vi oplever store regnmængder,<br />

så vil det få store omkostninger. Samfundsmæssigt<br />

er det et spild af ressourcer,«<br />

konst<strong>at</strong>erer han.<br />

Direktøren mener, <strong>at</strong> det burde være<br />

oblig<strong>at</strong>orisk for kommunerne <strong>at</strong> lave<br />

en klim<strong>at</strong>ilpasningsplan, men <strong>at</strong><br />

der samtidig skal gøres mere fra centralt<br />

hold for <strong>at</strong> give kommunerne de<br />

rammer, værktøjer og midler, der<br />

skal til for <strong>at</strong> lave en færdig plan. j

18 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

TEMA klim<strong>at</strong>ilpasning<br />

Store regnskyl<br />

får kre<strong>at</strong>ive<br />

løsninger til <strong>at</strong><br />

spire frem<br />

Gennem de seneste fire år<br />

har Vandcenter Syd investeret<br />

400 millioner kroner i<br />

<strong>at</strong> undgå oversvømmelser<br />

af kloakker, når det regner<br />

meget, men projekter for<br />

knap en milliard kroner<br />

venter inden 2015.<br />

regnvand<br />

Af Torben Svane Christensen<br />

redaktion@ing.dk<br />

Når vejret spiller med musklerne, og<br />

der åbnes op for sluserne, gælder det<br />

om <strong>at</strong> være på forkant og gerne med<br />

nye løsninger.<br />

Et eksempel på denne nytænkning<br />

var, da Vandcenter Syd i Odense i<br />

2009 opkøbte syv parcelhuse, der var<br />

stærkt plagede af oversvømmelser.<br />

Husene blev revet ned og erst<strong>at</strong>tet af<br />

nye regnvandsbassiner, der er dimensioneret<br />

til <strong>at</strong> kunne håndtere ca.<br />

10.000 kubikmeter regnvand. Det<br />

svarer til et voldsomt regnvejr, der<br />

st<strong>at</strong>istisk set kun optræder én gang<br />

hvert 50. år.<br />

»Vi har investeret rigtig mange<br />

penge i løsninger, der skal aflaste ledningsnettet,<br />

og vi kommer til <strong>at</strong> bruge<br />

mange penge de kommende år.<br />

Det skyldes ikke, <strong>at</strong> vi har forsømt<br />

ledningsnettet, men vores tilgang til<br />

den her slags projekter er anderledes<br />

end tidligere, hvor vi ikke har skullet<br />

tænke klimafaktoren ind. Vi laver<br />

løsninger, hvor vi er sikret fremadrettet,«<br />

siger Gerda Hald, der er plan- og<br />

projektchef hos Vandcenter Syd.<br />

Meget vand skal også fremover<br />

håndteres i rør, men regnvand skal i<br />

højere grad også afledes på overfladen.<br />

»Det giver nogle udfordringer, og<br />

vi skal tænke kre<strong>at</strong>ivt. I Holland er de<br />

langt fremme med projekter, hvor de<br />

nedsiver vand fra vejene, og de undrer<br />

sig over, <strong>at</strong> vi i Danmark er så<br />

nervøse for forurening fra afledning<br />

af regnvand. Tyskerne laver også<br />

mange projekter med lokal afledning<br />

af regnvand, og de har stor interesse i,<br />

<strong>at</strong> vi sætter fokus på målinger,« siger<br />

hun.<br />

Regnbede skal optage vand<br />

Et af de næste store projekter i Odense<br />

er et nyt kloakanlæg ved Langelinie,<br />

hvor de næste to år går med opmålinger<br />

og forberedelser.<br />

Formålet er <strong>at</strong> mindske overløb til<br />

Odense Å, renovere nedslidte anlæg<br />

Nyt værktøj viser, hvor<br />

der er risiko for<br />

oversvømmelser<br />

Videncenter for Klim<strong>at</strong>ilpasning<br />

lancerer til august et<br />

nyt screeningsværktøj, der<br />

vil gøre det nemmere <strong>at</strong> se,<br />

hvilke områder der oversvømmes<br />

i forbindelse med<br />

stormflod eller højere vandstande<br />

i havene.<br />

prognose<br />

Af Torben Svane Christensen<br />

redaktion@ing.dk<br />

Tast en forventet havvandsstigning<br />

ind med ti centimeters intervaller, og<br />

screeningsværktøjet ‘Havvand på<br />

land’ vil med en blå farve indikere,<br />

hvilke landområder i din kommune<br />

der vil blive oversvømmet. En gul farve<br />

viser områder, der ligger under<br />

havspejlet, som ikke vil blive berørt,<br />

fordi diger og andre forhindringer vil<br />

holde vandet ude.<br />

Bag det nye screeningsværktøj står<br />

Videncenter for Klim<strong>at</strong>ilpasning,<br />

som har adresse hos DMI og hører<br />

under Klima- og Energiministeriet.<br />

Det er ment som et supplement til videncentrets<br />

værktøj ‘Kystplanlæggeren’,<br />

som allerede ligger på klim<strong>at</strong>ilpasning.dk,<br />

forklarer projektleder,<br />

ph.d. Louise Grøndahl:<br />

»Det viser med en farvet streg, hvilke<br />

kyster der vil blive berørt ved vandstandsstigning.<br />

Der er god mening i,<br />

<strong>at</strong> kommunerne har det samme<br />

værktøj, så de på screeningsniveau<br />

eksempelvis kan planlægge på tværs<br />

af kommunegrænserne. Det giver<br />

planlæggerne mulighed for <strong>at</strong> komme<br />

op i helikopterperspektiv og se de

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

19<br />

Se beskrivelse af projekter hos<br />

>>Vandcenter Syd. ing.dk/k#968e<br />

VandCenter Syd i Odense opkøbte syv<br />

parcelhuse og rev dem ned for <strong>at</strong> etablere<br />

regnvandsbassiner, der er dimensionerede<br />

til <strong>at</strong> kunne håndtere ca. 10.000 m 3 regnvand.<br />

Det skal forhindre oversvømmelser i<br />

forbindelse med kraftigt regnvejr.<br />

og samtidig forøge kapaciteten af kloakanlæg<br />

i området, så der tages højde for<br />

kommende klimaforandringer.<br />

»Her har vi planer om <strong>at</strong> etablere regnbede,<br />

der skal aftage noget af vandet fra<br />

vejene. Men ét er den ansvarsfordeling,<br />

der gælder under jorden. Når vi kommer<br />

over jorden, er der flere interesser, og der<br />

er også tit tvivl om, hvem der skal betale.<br />

Det giver nogle udfordringer som planlægger,«<br />

konst<strong>at</strong>erer Gerda Hald.<br />

Gravearbejdet på projektet forventes <strong>at</strong><br />

gå i gang i 2013.<br />

Partnering fostrer gode ideer<br />

Vandcenter Syd griber nogle af de komplicerede<br />

projekter an på en anden måde end<br />

tidligere.<br />

»Før havde vi et færdigt projekt, som vi<br />

sendte i udbud. Nu inddrager vi vinderen<br />

af et udbud i et partneringsamarbejde på<br />

et meget tidligt tidspunkt i projekteringen.<br />

Det gør, <strong>at</strong> vi får ideer og mere nytænkning<br />

fra entreprenører og rådgivere<br />

med i planlægningen og udformningen<br />

af projektet,« forklarer hun.<br />

Modellen er skruet sådan sammen, <strong>at</strong><br />

vi deler partnerne imellem, hvis projektet<br />

bliver billigere, og hvis det bliver dyrere,<br />

deles merudgiften.<br />

»Jeg vil ikke sige, <strong>at</strong> partnerne spinder<br />

guld på projekterne, men de er sikrede<br />

deres penge, siger Gerda Hald.<br />

En anden udfordring i forbindelse med<br />

de planlagte projekter er, <strong>at</strong> Vandcenter<br />

Syd har en målsætning om <strong>at</strong> være CO 2 -<br />

neutral i 2014, forklarer hun:<br />

»Det skal tænkes ind i både udformning<br />

og udførelsen af projekterne. Her<br />

har vi s<strong>at</strong> overliggeren højt, og det gør bestemt<br />

ikke projekterne mindre spændende<br />

rent ingeniørmæssigt. Der skal tænkes<br />

kre<strong>at</strong>ivt, for <strong>at</strong> vi kan nå vores mål.« j<br />

Lad os bidrage med meget mere end rent vand..!<br />

Kemira W<strong>at</strong>er Danmark er vokset fra <strong>at</strong> være markeds-ledende indenfor fældningskemi til <strong>at</strong> være totalleverandør<br />

af kemikalier og rådgivning. Og vi opf<strong>at</strong>ter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om<br />

mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i<br />

den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på<br />

www.kemira.dk<br />

Et eksempel på en<br />

oversvømmelse ved forhøjet<br />

vandstand på 1,5<br />

meter ved Ronæs ved<br />

Middelfart. Den blå farve<br />

viser, hvilke områder<br />

der vil blive oversvømmet<br />

ved den angivne<br />

vandstand. De gule områder<br />

er de lavtliggende<br />

under den indtastede<br />

vandstand, der ikke<br />

bliver oversvømmet, på<br />

grund af diger, veje eller<br />

lignende.<br />

områder, der har indflydelse på, hvordan<br />

de skal planlægge i deres kommune<br />

i fremtiden.<br />

Går i luften til august<br />

Kommunerne har for øjeblikket mulighed<br />

for <strong>at</strong> komme med lokale input<br />

til det nye værktøj, der forventes <strong>at</strong><br />

være tilgængeligt på www.klim<strong>at</strong>ilpasning.dk<br />

til august.<br />

»Værktøjet er udviklet på baggrund<br />

af den digitale højdemodel, og der er<br />

adgang til højvandsst<strong>at</strong>istik. Men der<br />

kan være lokale forhold, som kommunerne<br />

kender til, der også kan have<br />

indflydelse på, hvilke områder der<br />

ikke bliver oversvømmede, som vi<br />

skal have med i værktøjet, før det bliver<br />

tilgængeligt for offentligheden,«<br />

siger Louise Grøndahl.<br />

Værktøjet kan give kommunerne<br />

en god indik<strong>at</strong>ion af, hvor de skal være<br />

opmærksomme, men der vil stadig<br />

være behov for, <strong>at</strong> der laves mere detaljerede<br />

analyser i områder, der er i<br />

risiko for oversvømmelse.<br />

»Man kan sige, <strong>at</strong> kommunerne<br />

med værktøjet bliver bedre klædt på<br />

til <strong>at</strong> indgå i en dialog med relevante<br />

interessenter,« siger Louise Grøndahl.<br />

j<br />

Kemira W<strong>at</strong>er Danmark A/S<br />

G-Vej 3<br />

2300 København S<br />

Tlf.: 3313 6711<br />

www.kemira.dk

20 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

TEMA klim<strong>at</strong>ilpasning<br />

Den afsluttende rapport om filtertesten<br />

>>kan læses her: ing.dk/k#9697<br />

Renset regnvand skal ud af kloakrøret<br />

Ingeniører fra Nordvand A/S<br />

har testet to filtre til rensning<br />

af regnvand fra veje og<br />

tage. Rensning er en nødvendighed,<br />

hvis de stigende<br />

mængder regnvand skal<br />

ledes uden om kloakken.<br />

kloakker<br />

Af Torben Svane Christensen<br />

redaktion@ing.dk<br />

Et skur fra et byggemarked i et hjørne<br />

af en legeplads i Gladsaxe og en 20<br />

fods container på en parkeringsplads<br />

i Gentofte. Begge opstillinger indgik<br />

i et pilotprojekt, hvor to teknologier<br />

blev testet til rensning af regnvand<br />

fra tage og veje: et Hydrotech skivefilter<br />

og et 3FM (Flexible Fibre Filter<br />

Module).<br />

»Rensning af regnvand er helt sikkert<br />

kommet for <strong>at</strong> blive, og jeg tror, <strong>at</strong><br />

vi først må finde løsninger på vandet<br />

fra vejene. Det har vi hentet erfaringer<br />

med i dette projekt,« siger ingeniør<br />

Sophie Damskier fra Nordvand<br />

A/S, der er vandselskab i Gladsaxe og<br />

Gentofte.<br />

Sammen med kollegaen Annette<br />

Kolte-Olsen stod hun for projektet,<br />

der også involverede Krüger A/S, der<br />

blandt andet laver vandrensningsløsninger,<br />

og Dansk Hydraulisk Institut,<br />

DHI.<br />

Pilotprojektet, der kørte i et halvt<br />

år, viste, <strong>at</strong> begge teknologier kan<br />

rense regnvandet for suspenderet<br />

Brønde fra Salling Plast<br />

stof og andre forurenende stoffer, der<br />

knytter sig hertil. Der blev målt reduktion<br />

af suspenderet stof på op til<br />

65 pct. og af Total-P på ca. 70 pct.<br />

Mangler præcise krav<br />

En af de erfaringer, som ingeniørerne<br />

og deres samarbejdspartnere gjorde<br />

sig, var, <strong>at</strong> der skal fokuseres mere på,<br />

hvilke miljøfremmede stoffer, der<br />

skal testes for – i stedet for <strong>at</strong> teste<br />

bredspektret.<br />

»Analysedelen er det dyreste i den­<br />

I 3FM filtreres vandet<br />

gennem en filterdug, og i<br />

forsøgene blev der brugt<br />

en dug med maskestørrelse<br />

pa 10 mikrometer.<br />

SkivefiltereT er et<br />

kompakt filtersystem<br />

med fleksible nylonfibre,<br />

der kan fjerne partikler<br />

helt ned til 3-5 mikrometer.<br />

ne type projekter, og vi ville gerne have<br />

lavet mindst ti gange så mange<br />

målinger, som vi gjorde, men det var<br />

der ikke råd til,« siger Annette Kolte-<br />

Olsen og suppleres af sin kollega:<br />

»Vi mangler nogle præcise krav fra<br />

myndighedernes side til, hvor meget<br />

regnvandet skal være renset alt efter,<br />

hvilken recipient det afledes til. Det<br />

ville gøre det lettere <strong>at</strong> lave lignende<br />

pilotprojekter fremover,« fremhæver<br />

Sophie Damskier.<br />

Projektet viste bl.a., <strong>at</strong> regnvandet<br />

fra de villaveje, der lagde asfalt til forsøget,<br />

ikke var fyldt med så store<br />

mængder miljøfremmede stoffer,<br />

som forventet.<br />

»Det var selvfølgelig mindre trafikerede<br />

veje, men det var glædeligt <strong>at</strong><br />

opdage, <strong>at</strong> koncentr<strong>at</strong>ionen af miljøfremmede<br />

stoffer ikke var så høj som<br />

forventet,« siger ingeniør Annette<br />

Kolte-Olsen.<br />

Skivefilter billigst<br />

Da der i spildevandsbranchen er stor<br />

opmærksomhed på såvel drifts- som<br />

anlægsøkonomien, har Nordvand<br />

haft fokus på princippet om mest miljø<br />

for pengene til gavn for samfundet.<br />

»Vi er jo blevet skilt ud fra kommunerne,<br />

og ansvarsfordelingen med de<br />

praktiske opgaver forbundet med <strong>at</strong><br />

lade n<strong>at</strong>uren rense regnvandet er<br />

uklar. Vi er teknikere, så vi søger også<br />

efter mere tekniske løsninger med<br />

minimerede driftsudgifter,« siger<br />

Sophie Damskier.<br />

Når det skal afgøres, hvilket af de to<br />

anlæg – 3FM eller skivefilter – der er<br />

mest anvendeligt til rensning af<br />

regnvand, vil vurderingen derfor inddrage<br />

forhold som renseeffektivitet,<br />

etablerings- og driftsøkonomi, forbrug<br />

af flokkulant/koagulant og fleksibilitet<br />

i forbindelse med opstart og<br />

vedligehold.<br />

Etablerings- og driftsudgifterne er<br />

lavest for skivefiltret. Begge typer anlæg<br />

viste sig hurtige i opstart og under<br />

nedbør. Med hensyn til behovet<br />

for overvågning, var der ikke væsentlige<br />

forskelle på de to anlæg. I forhold<br />

til fjernelse af SS, organiske samleparametre<br />

og Total-P viste de gennemførte<br />

undersøgelser, <strong>at</strong> 3FM er<br />

den mest lovende teknologi.<br />

På begge anlæg er det nødvendigt<br />

<strong>at</strong> tilsætte koagulant/flokkulant for <strong>at</strong><br />

opnå tilstrækkelig fjernelse af Total-<br />

P for <strong>at</strong> nå en udløbskoncentr<strong>at</strong>ion,<br />

der svarer til målsætningen for de<br />

nærliggende vandområder, som er<br />

0,06 mg/l.<br />

Salling Plast producerer brønde/pumpebrønde i diameter op til 3500 mm og i<br />

alle længder op til 4 m.<br />

Vi producerer isolerede afløbsbrønde med isoleret låg. Disse brønde kan leveres<br />

med frostsikring i form af varmekabler eller tracerrør.<br />

www.sallingplast.com - tlf. 9666 8300 besøg os på hi[11] messen stand nr. J 7222<br />

Flerårig test nødvendig<br />

For <strong>at</strong> afgøre, hvilken anlægstype der<br />

har den bedste renseeffektivitet over<br />

for specielt de miljøfremmede stoffer,<br />

er det nødvendigt med længerevarende<br />

afprøvninger af to-tre års varighed,<br />

som giver mulighed for <strong>at</strong> variere<br />

doseringen af koagulant/flokkulant.<br />

Dertil kommer, <strong>at</strong> der er behov for<br />

<strong>at</strong> vurdere renseeffektiviteten i perioder<br />

med henholdsvis ‘tykt’ regnvand,<br />

der indeholder meget m<strong>at</strong>eriale, og<br />

‘tyndt’ regnvand, hvor koncentr<strong>at</strong>ionen<br />

er mindre. Der skal også testes<br />

under kortvarige intense eller langvarige<br />

regnskyl, vinterkulde, snesmeltning<br />

m.m. j

Teknologisk<br />

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 21<br />

Abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev<br />

Indsigt/EMK. ing.dk/emk<br />

Oversvømmede kommuner går hånd i hånd<br />

Fredensborg, Hørsholm og<br />

Rudersdal var blandt de hårdest<br />

ramte kommuner ved<br />

sidste sommers monsterregnskyl.<br />

Men oversvømmelserne<br />

fik dem til <strong>at</strong> afsøge<br />

nye samarbejder i kampen<br />

mod klimaændringerne.<br />

oversvømmelser<br />

Af Klaus Ulrik Mortensen kum@ing.dk<br />

Da regnen i august 2010 fossede ned<br />

over Nordsjælland, gik Usserød Å<br />

over sine bredder og oversvømmede<br />

lavtliggende boligkvarterer i primært<br />

Fredensborg Kommune. Få uger efter<br />

trådte borgmestrene i Fredensborg,<br />

Hørsholm og Rudersdal kommuner<br />

sammen og lovede borgerne, <strong>at</strong> de ved<br />

fælles inds<strong>at</strong>s ville undgå lignende<br />

oversvømmelser i fremtiden.<br />

Result<strong>at</strong>et af denne politiske hensigtserklæring<br />

ligger nu klar: to klim<strong>at</strong>ilpasnings-<br />

og miljøstr<strong>at</strong>egier for<br />

Usserød Å udarbejdet i samarbejde<br />

med Niras og hydraulikeksperten<br />

Birgit Paludan.<br />

»Jeg har ikke hørt om andre steder<br />

i landet, hvor der planlægges på et<br />

str<strong>at</strong>egisk niveau på tværs af tre kommuner<br />

og tre forsyningsselskaber.<br />

Det kræver politisk mod <strong>at</strong> gå forrest<br />

her,« siger chefkonsulent i Niras’ afdeling<br />

for vand og n<strong>at</strong>ur, Henrik<br />

Lynghus, der har været centralt involveret<br />

i arbejdet.<br />

Prisen for skaderne forårsaget af<br />

vandet alene i de tre kommuner er<br />

opgjort til cirka 250 mio. kr. Og selv<br />

om det er billigere <strong>at</strong> forebygge end <strong>at</strong><br />

rydde op, kræver det solide investeringer,<br />

hvis hændelserne fra sidste<br />

sommer ikke skal gentage sig. Det er<br />

årsagen til, <strong>at</strong> ikke bare de tre kommuner,<br />

men også forsyningsselskaberne,<br />

er gået sammen om donten.<br />

N<strong>at</strong>uren skal hjælpe til<br />

Præcis hvad den samlede regning lyder<br />

på, er ifølge chefkonsulenten<br />

umuligt <strong>at</strong> svare på endsige sjusse sig<br />

frem til, førend de hydrauliske undersøgelser,<br />

der ligger til grund for<br />

inds<strong>at</strong>sen, er afsluttet om tre år.<br />

»Du kan ikke vinde kampen mod<br />

klimaet. Jeg plejer <strong>at</strong> sige, <strong>at</strong> det gælder<br />

om <strong>at</strong> finde en grøn slagmark,<br />

hvor du har råd til <strong>at</strong> tabe. Det gælder<br />

om <strong>at</strong> få n<strong>at</strong>uren til <strong>at</strong> bidrage med sine<br />

egne hjælpemidler. Og så er det<br />

samtidig billigere <strong>at</strong> udnytte lavtliggende<br />

terræn til <strong>at</strong> aflede vandet end<br />

<strong>at</strong> bygge underjordiske bassiner,« forklarer<br />

Henrik Lynghus.<br />

Blandt værktøjerne, der er i spil, er:<br />

j Øge kapaciteten i Usserød Å<br />

j Genåbne lukkede vandløb fra åen<br />

j Gøre kloakkerne større, så de kan<br />

håndtere mere vand<br />

j Regulere udløbet fra Sjælsø, så<br />

vandstanden i åen sænkes op til store<br />

regnskyl<br />

j Lokal afledning af regnvand (LAR)<br />

j Etablering af vådområder<br />

»Man kan ikke forebygge oversvømmelser<br />

ved hjælp af LAR. Der er<br />

simpelthen ikke plads nok i parcelhushaverne<br />

til <strong>at</strong> opsamle al vandet.<br />

Det betyder, <strong>at</strong> vi får brug for <strong>at</strong> lave<br />

vådområder, og her kan det for eksempel<br />

være langt billigere for Hørsholm<br />

<strong>at</strong> investere i et vådengsområde<br />

i Fredensborg, som ikke er nær så tæt<br />

bebygget, end <strong>at</strong> begynde <strong>at</strong> rive boliger<br />

ned for <strong>at</strong> gøre plads til vandet,«<br />

forklarer chefkonsulenten fra Niras.<br />

Bureaukr<strong>at</strong>i bremser<br />

Det skaber dog en række nye problemer.<br />

Det er for eksempel ikke tilladt<br />

for kommuner <strong>at</strong> lave anlægsinvesteringer<br />

i nabokommuner, uden <strong>at</strong> der<br />

vedtages ændringer på dette området<br />

i de tre kommuners byråd. Ligeledes<br />

gælder der også særlige regler for,<br />

Fire gode råd<br />

N<strong>at</strong>ur- og miljøchef Lis Jeppesen<br />

Thod berg, Rudersdal Kommune, giver<br />

disse råd til kommuner, der ønsker <strong>at</strong><br />

gå ind i et lignende samarbejde:<br />

Gør processen kort og intensiv. Når<br />

processer trækker ud i årevis, ender de<br />

ofte med <strong>at</strong> dø undervejs.<br />

Få ildsjæle til <strong>at</strong> lede arbejdet, og sørg<br />

for, <strong>at</strong> det er folk tilstrækkeligt højt oppe<br />

i forvaltningen, så de også får rykket<br />

på projektet.<br />

Fortæl dig selv, <strong>at</strong> projektet n<strong>at</strong>urligvis<br />

skal lykkes. Hvis du starter med <strong>at</strong> sige,<br />

<strong>at</strong> det bliver rigtig svært, og <strong>at</strong> der er<br />

mange juridiske problemstillinger som<br />

skal løses, er der stor sandsynlighed<br />

for, <strong>at</strong> det ikke rykker sig ud af stedet.<br />

Fortæl vidt og bredt om den gode historie.<br />

Positiv omtale styrker både gejsten<br />

indadtil og profilerer arbejdet udadtil.<br />

hvilke områder forsyningsselskabernes<br />

penge må gå til.<br />

»Lov om kommuners afståelse af<br />

vand- og spildevandsforsyninger tager<br />

ikke helt højde for behovet for<br />

klim<strong>at</strong>ilpasning, som nok ikke var<br />

så tydeligt, da loven blev skrevet. Det<br />

betyder, <strong>at</strong> kommunerne nu skal ind<br />

<strong>at</strong> ændre forsyningsselskabernes<br />

grundlag, og den proces kan tage både<br />

halve og hele år <strong>at</strong> få besluttet og<br />

afstemt på tværs af kommunerne,«<br />

pointerer han.<br />

Usserød Å udspringer ved Sjælsø i<br />

Rudersdal Kommune og munder ud<br />

i Nivå i Fredensborg Kommune.<br />

Strengt taget kunne Rudersdal Kommune<br />

ifølge n<strong>at</strong>ur- og miljøchef Lis<br />

Jeppesen Thodberg vælge <strong>at</strong> trække<br />

sig fra samarbejdet, da kun få hundrede<br />

meter af åen løber gennem den<br />

sydligste af de tre kommuner, mens<br />

de to andre i langt højere grad plages<br />

af oversvømmelserne:<br />

»Det er dog ikke den type indstilling,<br />

som det eksisterende samarbejde<br />

på n<strong>at</strong>urområdet lægger op til. Men<br />

det her er ikke filantropi. Jeg er lige så<br />

hårdt presset på økonomien som alle<br />

andre og kunne ikke drømme om <strong>at</strong><br />

bruge penge på noget, som ikke kommer<br />

os til gode i sidste ende.« j<br />

Artiklen har været bragt i Ingeniørens<br />

abonnementsbaserede nyhedsbrev<br />

Teknologisk Indsigt/Energi og miljø i<br />

kommunerne.<br />

GSM-2<br />

Billede:<br />

GSM-2 system til<br />

vandstandsmåling<br />

EN GANG INSTALLERET, ALTID INFORMERET.<br />

REDUCERER MED GARANTI JERES OMKOSTNINGER.<br />

MÅLING AF DATA MED E-MAIL VIA GSM NETWORK<br />

Dagene hvor du hver dag i alt slags vejr skulle løbe fra målerst<strong>at</strong>ion til målerst<strong>at</strong>ion for <strong>at</strong> afl æse det sidste vandspejl eller den installerede d<strong>at</strong>a<br />

logger, hører defi nitivt til fortiden.<br />

GSM-2, som er hurtig og let <strong>at</strong> installere, sender nu den målte d<strong>at</strong>a direkte til dit kontor med e-mail (via en GPRS internetforbindelse) eller sms.<br />

Hjertet i målersystemet er GSM-2 D<strong>at</strong>aManager software. Den målte d<strong>at</strong>a, som afsendes fra målerst<strong>at</strong>ionen læses, gemmes og vises konstant i<br />

D<strong>at</strong>aManager, så du hele tiden kan styre dit udstyr.<br />

GSM-2 målersystem deltaljer:<br />

niveau måler<br />

– B<strong>at</strong>teri-styret (lavt energiforbrug, levetid på op til 10 år) – Fjernstyret appar<strong>at</strong> konfi gur<strong>at</strong>ion (med e-mail)<br />

– Mindre end 2” i diameter (passer til dine pejlerør, hærværks-sikret) – Gr<strong>at</strong>is PC software til rådighed<br />

– B<strong>at</strong>teri og antenne integreret I kabinettet – Autom<strong>at</strong>isk viderebehandling af målt d<strong>at</strong>a<br />

– Forskellige sensor-interfaces, indbygget lufttryks føler – Applik<strong>at</strong>ioner: vandstandsmåling, general trykovervågning…<br />

TECH<br />

Arresøvej 10 • 8240 Riskov<br />

Tel. 87392600 • Fax 87392601<br />

www.tech.dk<br />

Mere inform<strong>at</strong>ion:<br />

www.keller-druck.com<br />

‣ Products ‣ Miscellaneous<br />

Lavt omkostningsniveau (26 Y) D<strong>at</strong>a logging (DCX-18 ECO) Tryk-måleteknik når det er bedst…

22 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

TEMA klim<strong>at</strong>ilpasning<br />

Fredericia vil være forbillede<br />

for bæredygtige byområder<br />

Forslag om kanaler i nyt byområde<br />

på havnen i Fredericia<br />

vandt førstepræmien i<br />

en konkurrence, hvor der<br />

er lagt vægt på, <strong>at</strong> området<br />

skal være energineutralt og<br />

forberedt på fremtidens<br />

stigende vandstand.<br />

projektering<br />

Af Torben Svane Christensen<br />

redaktion@ing.dk<br />

Beboerne i den kommende grønne<br />

bydel på havnen i Fredericia får måske<br />

udsigt til kanaler som i Amsterdam.<br />

Og det var da også kanalerne,<br />

som dommerkomiteen faldt for ved<br />

det vindende forslag i den konkurrence,<br />

som partnerskabet FredericiaC<br />

havde udskrevet om, hvordan<br />

det nye bæredygtige byområde skal<br />

se ud.<br />

Fire hold er blevet præmieret for<br />

deres forslag, men førstepræmien på<br />

40.000 euro (ca. 300.000 kr.) gik til<br />

holdet KCAP, som består af det hollandske<br />

arkitektfirma KCAP, Rambøll<br />

UK og DK og den hollandske<br />

analysevirksomhed Facton.<br />

FredericiaC, der er et partnerskab<br />

mellem Fredericia Kommune og<br />

Realdania By, vil nu bruge de bedste<br />

elementer fra alle holdenes forslag til<br />

en udviklingsplan for det tidligere<br />

industriområde, der omf<strong>at</strong>ter mere<br />

end 200.000 kvm.<br />

På området, der ligger ud til Lillebælt,<br />

skal 50 procent være boliger, 40<br />

procent erhverv, heraf maks. 15.000<br />

kvm detailhandel og 10 procent<br />

kultur.<br />

Lillebælt vil stige<br />

Klimaprognoserne forudser en forhøjet<br />

vandstand i Lillebælt i fremtiden,<br />

så det har været en af de parametre,<br />

som holdene har skullet forholde<br />

sig til i deres forslag, forklarer<br />

projektdirektør Jens Christensen,<br />

FredericiaC:<br />

»De har da også valgt <strong>at</strong> hæve<br />

de præmierede<br />

De fire deltagende hold i FredericiaC’s<br />

konkurrence om en udviklingsplan for<br />

den nye bydel er blevet præmieret i<br />

forhold til, hvor stærkt de lever op til<br />

de opstillede visioner:<br />

1. præmie: 40.000 euro (300.000 kr.)<br />

til hold KCAP, Rambøll UK og DK, Facton.<br />

2. præmie: 25.000 euro (186.000 kr.)<br />

til hold Arup Design, Effekt, Experientia<br />

m.fl. Samme beløb til Hold Vandkunsten,<br />

Esbensen A/S, Sloth Møller A/S,<br />

Vi<strong>at</strong>rafik, Imitio, ICP A/S, Albæk Byggerådgivning,<br />

Golder Associ<strong>at</strong>es m.fl.<br />

3. præmie: 10.000 euro (75.000 kr.) til<br />

hold Adept, COWI, Noema, Topotek 1,<br />

Kollision, Bureau Detours m.fl.<br />

koterne med mellem 0,3 og 1 meter.<br />

Et af holdene, der er fra Holland, har<br />

foreslået en kanalløsning mellem<br />

bygningerne. Det vil kræve en hævning<br />

af terrænet over et større område,<br />

og her vil de bruge jorden fra<br />

udgravningerne af kanalerne,« forklarer<br />

han.<br />

Der er også forslag om <strong>at</strong> lave underjordiske<br />

parkeringsanlæg, hvor<br />

jorden, der bliver tilovers, kan bruges<br />

til terrænhævning i forbindelse med<br />

kanalforslaget.<br />

Bæredygtigt på fire områder<br />

Ud over <strong>at</strong> tage højde for forhøjet<br />

vandstand er holdene blevet bedt om<br />

<strong>at</strong> komme med bud på, hvordan den<br />

nye bydel kan blive bæredygtig på fire<br />

områder: energi, vand, transport og<br />

affald.<br />

»Med hensyn til energi er der bl.a.<br />

et bud på <strong>at</strong> sætte en vindmølle op på<br />

en mole, der ligger et stykke fra det<br />

største byområde. Det ville have en<br />

god signalværdi, men vi skal selvfølgelig<br />

ind og vurdere, om en mølle<br />

placeret på stedet ville kunne betale<br />

sig og producere nok strøm, eller om<br />

vi skal placere møllen et andet mere<br />

optimalt sted uden for området – det<br />

kunne for eksempel være i Aarhusbugten<br />

– og så lave en konstruktion,<br />

hvor beboerne i området køber strøm<br />

ANNONCE<br />

Ny type vandmåler skal hjælpe<br />

vandværkerne<br />

Ved første øjekast ligner det en traditionel vandmåler. Et nærmere<br />

kig afslører dog hurtigt, <strong>at</strong> det drejer sig om et helt nyt produkt.<br />

En elektronisk vandmåler, der<br />

anvender ultralyd som måleprincip,<br />

skal hjælpe danske<br />

vandværker med <strong>at</strong> registrere,<br />

indrapportere og afregne danskernes<br />

forbrug af vand.<br />

Der er mange usikkerhedsmomenter<br />

forbundet med vandforsyning<br />

og ofte kun få ressourcer<br />

til <strong>at</strong> løfte opgaven. Men nu er<br />

der hjælp <strong>at</strong> hente, både for<br />

vandværker og forbrugere, i form<br />

af en elektronisk vandmåler, der<br />

med helt ny teknologi kan give<br />

præcis overblik over forbrug og<br />

spild.<br />

Slut med selvaflæsning<br />

Vandmåleren, MULTICAL ® 21,<br />

kan programmeres til <strong>at</strong> afsløre<br />

lækager og sammenligne forbrug<br />

over tid.<br />

Måleren er som standard udstyret<br />

med en radiosender, der<br />

kan overføre forbrugsd<strong>at</strong>a autom<strong>at</strong>isk<br />

og via fjernaflæsning og<br />

dermed slipper forbrugere og<br />

vandværker for selvaflæsning.<br />

Vandmåleren er desuden vandtæt<br />

og meget robust og kan<br />

installeres både ude og inde –<br />

sågar i målerbrønde.<br />

Den nye vandmåler måler med<br />

ultralyd; en teknologi som giver<br />

uovertruffen nøjagtighed selv<br />

efter mere end 15 år i drift.<br />

Vandmåleren lanceres af firmaet<br />

Kamstrup, som har mange års<br />

erfaring med ultralydsmålere og<br />

radiobaseret d<strong>at</strong>aindsamling.<br />

Kamstrup er verdenskendt for<br />

energimålere, men har nu også<br />

udviklet ultralyd til vandmåling.<br />

Læs mere om den nye vandmåler<br />

på www.multical21.dk<br />

Vejle sætter strøm til<br />

bakterier i spildevandet<br />

Flere vandforsyningsselskaber<br />

er i samarbejde med det<br />

danske firma Krüger ved <strong>at</strong><br />

teste en metode til <strong>at</strong> forhindre<br />

bakterier fra overløbsvand<br />

og spildevand i <strong>at</strong> nå<br />

ud og forurene badevandet.<br />

vandrensning<br />

Af Torben Svane Christensen<br />

redaktion@ing.dk<br />

Et nyt udviklingsprojekt skal teste en<br />

ny metode til desinfektion af overløbsvand<br />

og spildevand. Virker metoden,<br />

vil man på sigt kunne undgå, <strong>at</strong><br />

der strømmer urenset spildevand i<br />

havet under de voldsomme regnskyl,<br />

der de senere år har lukket mange<br />

bade strande.<br />

»De overløb, der kan opstå efter<br />

ekstreme vejrforhold, er en udfordring<br />

for alle renseanlæg og er til stor<br />

gene for både miljøet og badeglade<br />

danskere. Hvis metoden virker, som<br />

vi håber, vil den på sigt kunne betyde,<br />

<strong>at</strong> vi med en enkel inds<strong>at</strong>s kan<br />

sikre rent badevand ved de danske<br />

strande,« siger Mikael Schultz, direktør<br />

i Vejle Spildevand.<br />

Udviklingsprojektet kombinerer<br />

tre teknikker til bakteriebekæmpelse<br />

i spildevand: UV-belysning, kemisk<br />

desinfektion samt en teknologi til<br />

elektrokemisk desinfektion, EctoSys,<br />

udviklet af det tyske firma RWO Marine<br />

W<strong>at</strong>er Technology, der fremstiller<br />

løsninger til rensning af blandt<br />

andet ballastvand på skibe.<br />

Og teknologien er netop udviklet<br />

til rensning af ballastvand fra skibe,<br />

Vi skal have<br />

testet, om<br />

metoden,<br />

der nu er<br />

blevet forbedret<br />

med<br />

diamanter,<br />

også egner<br />

sig til rensning<br />

af spildevand.<br />

Michael<br />

Schultz<br />

hvor man dræber bakterierne ved <strong>at</strong><br />

sætte strøm til det forurenede vand.<br />

»Vi skal have testet, om metoden,<br />

der nu er blevet forbedret med<br />

diaman ter, også egner sig til rensning<br />

af spildevand. Ved <strong>at</strong> anvende diamanter<br />

på elektrodeoverfladen kan<br />

rensning en af spildevand med lav ledningsevne<br />

formentlig blive mere effektiv.<br />

Derfor glæder vi os til <strong>at</strong> se testresult<strong>at</strong>erne,«<br />

siger Mikael Schultz.<br />

To testfaciliteter i Vejle<br />

Den nye teknologi vil blive testet hen<br />

over sommeren med slut til september<br />

2011 på to lokaliteter i Vejle, hvor<br />

der opstilles testfaciliteter. Det ene<br />

ved Bybækken i Bredballe og det andet<br />

ved et kontrolforsøg på Vejle Spildevands<br />

renseanlæg i Vejle. Anlægget<br />

opstilles på renseanlægget, og<br />

vand køres fra overløbsbygværket til<br />

en tank på renseanlægget. Herfra<br />

pumpes det ind på desinfektionsanlægget.<br />

Miljøstyrelsen har bevilget<br />

800.000 kr. til projektet ‘Forbedret<br />

rensning af spilde- og overløbsvand’,<br />

der ud over Vejle Spildevand A/S har<br />

deltagelse af Middelfart A/S, Vejle<br />

Spildevand A/S, Teknologisk Institut,<br />

DANVA og Spildevandsteknisk<br />

Forening.<br />

Det danske firma Krüger, der har<br />

stor erfaring med vand- og spildevandsbehandling,<br />

er projektleder og<br />

ansvarlig for planlægning og gennemførelse<br />

af testen af de tre teknologier.<br />

Teknologisk Institut er ansvarlig<br />

for udvikling og afprøvning af nye<br />

målemetoder. Result<strong>at</strong>erne fra projektet<br />

forventes <strong>at</strong> være klar til offentliggørelse<br />

i begyndelsen af 2012. j

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

23<br />

Læs mere om konkurrencen og udviklingsplanerne<br />

>>for Fredericias havnefront. ing.dk/k#968a<br />

Det nye byområdE på havnen i Fredericia<br />

inviterer vandet indenfor i et<br />

kanalsystem, og samtidig skal området<br />

være energineutralt. Illustr<strong>at</strong>ion: Team<br />

KCAP<br />

konkurrencen<br />

I maj 2010 udskrev FredericiaC en intern<strong>at</strong>ional,<br />

tofaset parallelkonkurrence.<br />

elmålere medvirke til, <strong>at</strong> forbruget af<br />

energi og udledningen af CO 2 bliver<br />

holdt på et absolut minimum.<br />

»Vi kan som grundsælgere stille<br />

krav til køberne om, <strong>at</strong> bygninger<br />

skal være på passivhusniveau eller<br />

højere, og det vil vi gøre,« siger Jens<br />

Christensen.<br />

36 tværfaglige hold fra ind- og udland<br />

ansøgte om <strong>at</strong> blive prækvalificeret i<br />

juni 2010, seks hold blev valgt ud til fase<br />

1 af konkurrencen, der løb fra september<br />

til december 2010, hvorefter<br />

FredericiaC valgte fire hold ud til konkurrencens<br />

fase 2 – to danskbaserede<br />

hold og to intern<strong>at</strong>ionalt baserede hold.<br />

eller er ejere af møllen,« siger Jens<br />

Christensen.<br />

Et andet forslag går på <strong>at</strong> udnytte<br />

beliggenheden tæt på Lillebælt ved <strong>at</strong><br />

lade en varmepumpe levere noget af<br />

energien til boliger og erhverv i området.<br />

Det skal suppleres med bio gas,<br />

solceller og lagring af varme.<br />

»Vi har meget billig fjernvarme her<br />

i området, men i fremtiden vil vi se et<br />

mere elektrificeret samfund. Vi vil<br />

overveje, om vi skal undlade fjernvarme<br />

fra begyndelsen, men det kommer<br />

an på priserne, når vi når dertil,«<br />

siger Jens Christensen.<br />

Forbruget af el og varme ligger rel<strong>at</strong>ivt<br />

højt i Fredericia i forhold til resten<br />

af landet, og det skyldes især, <strong>at</strong><br />

byens industri bruger meget energi.<br />

Når det gælder udledning af CO 2 , ligger<br />

Fredericia til gengæld 30 procent<br />

under landsgennemsnittet. I FredericiaC<br />

skal løsninger som solfangere,<br />

velisolerede huse og intelligente<br />

Vandforbrug i bund<br />

Fredericianerne er allerede gode til<br />

<strong>at</strong> spare på vandet. En husstand i Fredericia<br />

bruger lidt mindre vand end<br />

landsgennemsnittet. Vandforbruget<br />

i Fredericia Kommune som helhed<br />

ligger højt, men det er, fordi byens<br />

industrivirksomheder bruger meget<br />

vand. I FredericiaC skal forbruget af<br />

vand holdes nede med eksempelvis<br />

vandbesparende blandingsb<strong>at</strong>terier<br />

og regnvand i toiletterne.<br />

»Der er også forslag om grønne<br />

tage og genbrug af regnvand,« siger<br />

Jens Christensen, der gerne ser området<br />

som et forsøgsområde for nye<br />

teknologier med muligheden for <strong>at</strong> få<br />

tilkoblet forskningsinstitutioner og<br />

søge midler til projekter, der skal<br />

gøre området energineutralt. j<br />

Fase 2 sluttede med, <strong>at</strong> de fire hold afleverede<br />

deres endelige forslag til en<br />

udviklingsplan 6. april 2011. 27. april<br />

fremlagde de fire hold deres forslag<br />

for borgerne. Siden er udstillingen med<br />

forslagene set af op mod 300 mennesker<br />

i FredericiaC’s lokaler.<br />

Alle forslagene kan downloades på<br />

FredericiaC’s hjemmeside, www.fredericiac.dk,<br />

hvor alle interesserede har<br />

kunnet deb<strong>at</strong>tere forslagene.<br />

Undervejs i konkurrencen har holdene<br />

fremlagt deres tanker og foreløbige forslag<br />

for hinanden, for FredericiaC og for<br />

borgere og interessenter. Dette er et<br />

særligt element i ‘den lærende konkurrence’,<br />

som har til hensigt <strong>at</strong> lade den<br />

løbende dialog inspirere de deltagende<br />

hold og FredericiaC.

24<br />

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

KARRIERE<br />

Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi<br />

et voldeligt overfald på gaden, så kan man ikke bare<br />

vende ryggen til. Flemming Bligaard Pedersen<br />

Rambøll efter slaverianklagerne:<br />

»Vi vil ikke vende det blinde øje til igen«<br />

Rambøll svigtede sin forpligtelse<br />

og sine egne etiske<br />

retningslinjer, da virksomheden<br />

<strong>ignorere</strong>de slavelignende<br />

arbejdsforhold hos<br />

entreprenører på byggeprojekter<br />

i Dubai. Nu vil Rambølls<br />

koncern chef gøre det<br />

nemmere for medarbejderne<br />

<strong>at</strong> anmelde uetiske forhold.<br />

ansættelsesvilkår<br />

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk<br />

Rambøll anklages for slaveri i Dubai.<br />

Den overskrift vågnede de danske ingeniører<br />

– og ikke mindst Rambølls<br />

2.550 danske ans<strong>at</strong>te – op til 20. februar<br />

i år. Organis<strong>at</strong>ionen DanW<strong>at</strong>ch<br />

havde dokumenteret, <strong>at</strong> to store entreprenørvirksomheder,<br />

Arabtec<br />

Construction og Al Habtoor Leighton,<br />

som Rambøll arbejdede på projekter<br />

sammen med i Dubai, holdt<br />

bygningsarbejdere under slavelignende<br />

forhold uden mulighed for <strong>at</strong><br />

sige op eller komme væk fra Dubai.<br />

Anklagen tog Rambøll på sengen,<br />

erkender koncernchef Flemming Bligaard<br />

Pedersen i dag.<br />

»Jeg var på skiferie, da jeg blev ringet<br />

op og fik <strong>at</strong> vide, <strong>at</strong> der var dukket<br />

denne sag op. Det var lidt af et chok,«<br />

fortæller han.<br />

»Som mennesket nu engang er<br />

indrettet, så starter det med, <strong>at</strong> man<br />

siger: Det passer ikke! Rambøll er ikke<br />

indblandet i slaveri. Vi bidrager ikke<br />

til det. Vi medvirker ikke til det. Vi<br />

skaber ikke grundlaget for det. Det er<br />

den dér afvisning, som enhver person<br />

starter med.«<br />

Chokket blev forstærket af, <strong>at</strong> Rambøll<br />

i egen optik har et etisk kodeks,<br />

som alle medarbejdere forventes <strong>at</strong><br />

kende og leve op til.<br />

»Vi er født med en etisk fordring<br />

fra vores stifter. Vi skal opføre os ordentligt,<br />

og som ans<strong>at</strong> i Rambøll skal<br />

man behandle andre, som man gerne<br />

selv vil behandles,« siger Flemming<br />

Bligaard Pedersen.<br />

Den ene medstifter Børge Rambøll<br />

udtrykte det kort og præcist: »Et koldt<br />

hoved, varmt hjerte og rene hænder.«<br />

Men da Rambøll dykkede ned i beskyldningerne,<br />

måtte virksomheden<br />

erkende, <strong>at</strong> den havde svigtet sine egne<br />

etiske retningslinjer og FN’s Global<br />

Compact-principper, som Rambøll<br />

i lighed med 235 andre danske<br />

firmaer har skrevet under på.<br />

Principperne forpligter virksomhederne<br />

til <strong>at</strong> sikre, <strong>at</strong> hverken de<br />

selv, deres leverandører, kunder eller<br />

andre parter på fælles projekter medvirker<br />

til <strong>at</strong> knægte menneskerettigheder<br />

og arbejdstagerrettigheder. Og<br />

det var netop ‘andre parter’, som har<br />

bragt Rambøll i fedtefadet.<br />

»Der skal ikke være nogen tvivl om,<br />

<strong>at</strong> vi har en sag her,« konst<strong>at</strong>erer<br />

Flemming Bligaard Pedersen.<br />

Andres svigt er Rambølls ansvar<br />

DanW<strong>at</strong>ch har sammen med andre<br />

NGO’er kunne påvise, <strong>at</strong> de to entreprenører,<br />

som har arbejdet på samme<br />

projekter som Rambøll – uden <strong>at</strong><br />

Rambøll havde kontrakter med dem<br />

– har undertrykt bygningsarbejdernes<br />

rettigheder. Uden <strong>at</strong> Rambølls<br />

ans<strong>at</strong>te reagerede.<br />

Svigtet skyldes ifølge koncernchefen<br />

to ting:<br />

»Vi har ikke fokuseret på problemstillingen<br />

med vores forpligtelser i<br />

forhold til tredjemand, men tænkt, <strong>at</strong><br />

det har vi jo ikke styr på, for vi har ingen<br />

kontrakt. Dér har vi lært noget.«<br />

Den anden ting er den blindhed,<br />

der rammer udsendte medarbejdere:<br />

»Det man bliver vant til, det stikker<br />

ikke ud: Sådan er forholdene jo her i<br />

Indien, siger man til sig selv – eller i<br />

Dubai.«<br />

Rambøll Gruppens administrerende<br />

direktør, Flemming Bligaard Pedersen,<br />

forklarer bl.a. svigtet med den blindhed,<br />

der kan ramme udsendte medarbejdere:<br />

»Sådan er forholdene jo her<br />

i Indien, siger man til sig selv – eller i<br />

Dubai.« Foto: Das Büro<br />

Men det må ikke ske igen, understreger<br />

Flemming Bligaard Pedersen:<br />

»Det er fuldstændig ligesom hvis<br />

man kommer forbi et voldeligt overfald<br />

på gaden, så kan man ikke bare<br />

vende ryggen til og sige: ‘Ja, der er nogen,<br />

der bliver mishandlet dér. Det<br />

kan jeg ikke blande mig i, for jeg er<br />

selv i fare.’ Det står direkte i de ti<br />

principper, <strong>at</strong> man ikke kan være<br />

øjenvidne uden <strong>at</strong> gribe ind. Vi kan<br />

ikke bare vende det blinde øje til.«<br />

Vil have intern<strong>at</strong>ionale principper<br />

Rambølls ledelse har derfor taget en<br />

række drastiske beslutninger.<br />

»Jeg har skrevet et personligt brev<br />

til de to firmaers ansvarlige – altså<br />

deres koncernchefer. Som et udtryk<br />

for, <strong>at</strong> den sag eksisterer for dem<br />

– men ikke mindst for os. Og så har<br />

vi bedt vores brancheforening, FRI,<br />

tage det op med vores intern<strong>at</strong>ionale<br />

brancheforeninger. Det er noget,<br />

der vedrører hele branchen. Det er et<br />

globalt spørgsmål,« siger Flemming<br />

Bligaard Pedersen.<br />

Han ser paralleller mellem inds<strong>at</strong>sen<br />

mod korruption og inds<strong>at</strong>sen<br />

mod rettighedskrænkelser:<br />

»Da vi i den intern<strong>at</strong>ionale brancheforening<br />

startede kampen mod<br />

korruption, kunne man ikke sidde<br />

ved et bord med eksempelvis mexicanere<br />

eller indonesere og tale om bestikkelse.<br />

Det kan man frit nu. Så det<br />

er noget med <strong>at</strong> modne den slags forhold<br />

og tage f<strong>at</strong> i det og vise, <strong>at</strong> det her<br />

er rigtigt, og det her er forkert, og så

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />

25<br />

131<br />

nye<br />

job<br />

Force Technology Projektleder m.fl.<br />

Skive Kommune Afløbsingeniør<br />

NKT Flexibles El- og maskiningeniører<br />

Danmarks Rederiforening Leder<br />

Niras Geotekniker<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>et Vedligeholdelseschef<br />

Århus Universitet Teknisk Chef<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>et Ingeniør<br />

Lodam Electronics PC-Softwareudvikler m.fl.<br />

FLERE JOB PÅ SIDE 28 ,<br />

PÅ JOBFINDER.DK<br />

OG PÅ VERSION2.DK<br />

Organis<strong>at</strong>ionen DanW<strong>at</strong>ch dokumenterede<br />

i februar, <strong>at</strong> to store entreprenørvirksomheder,<br />

Arabtec Construction<br />

og Al Habtoor Leigh ton, som<br />

Rambøll arbejdede på projekter sammen<br />

med i Dubai, holdt bygningsarbejdere<br />

under slavelignende forhold. Nu<br />

skal Rambøll-medarbejdere forpligtes<br />

til <strong>at</strong> indberette den slags overtrædelser<br />

til ledelsen. Foto: DanW<strong>at</strong>ch<br />

få det budskab ud. Det kommer helt<br />

sikkert også på denne problemstilling<br />

med forpligtelser i forhold til<br />

tredjepart.«<br />

Internt er der også ændringer i<br />

gang. Rambøll var i forvejen i gang<br />

med <strong>at</strong> udarbejde såkaldte præambler,<br />

der blandt andet forklarer, <strong>at</strong><br />

Rambøll overholder FN’s Global<br />

Compact-principper og forventer, <strong>at</strong><br />

andre deltagere i projekter, hvor<br />

Rambøll er med, gør det samme. Det<br />

arbejde er nu blevet fremskyndet, og<br />

præamblerne skal fremover skrives<br />

ind i alle kontrakter med såvel leverandører<br />

som kunder.<br />

Krænkelser må ikke <strong>ignorere</strong>s<br />

Men den største ændring er, <strong>at</strong> Rambøll<br />

nu både vil gøre det lettere for<br />

medarbejderne <strong>at</strong> indberette overtrædelser<br />

af menneskerettigheder og<br />

gøre det krystalklart, <strong>at</strong> det kan koste<br />

dyrt, hvis en medarbejder <strong>ignorere</strong>r<br />

overtrædelser.<br />

»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne<br />

jorden rundt, så der kommer til<br />

<strong>at</strong> stå, <strong>at</strong> firmaet overholder FN’s global<br />

Compact-principper, og <strong>at</strong> man<br />

som medarbejder skal være opmærksom<br />

på, <strong>at</strong> det n<strong>at</strong>urligvis medføre<br />

påtale og kan være afskedigelsesgrund,<br />

hvis man ikke overholder<br />

principperne,« fortæller Rambølls<br />

koncernchef.<br />

Flemming Bligaard Pedersen understreger<br />

dog, <strong>at</strong> det vil tage lang tid<br />

<strong>at</strong> få sådanne principper og sanktioner<br />

på plads. Derfor vil han kun kalde<br />

det en ambition og ikke et mål.<br />

Men allerede nu går Rambøll i gang<br />

med <strong>at</strong> forbedre den interne undervisning<br />

i håndteringen af forpligtelser<br />

i forhold til tredjepart og letter<br />

medarbejdernes muligheder for <strong>at</strong><br />

håndtere og indberette sådanne<br />

krænkelser.<br />

»Det er afgørende, <strong>at</strong> vi får skrevet<br />

en observ<strong>at</strong>ionsrapport om det. Den<br />

observ<strong>at</strong>ionsrapport skal have fastlagte<br />

ruter internt i virksomheden, så<br />

den kommer frem til virksomhedens<br />

ledelse,« siger han. j<br />

Sagen kort<br />

20. februar offentliggjorde organis<strong>at</strong>ionen<br />

Danw<strong>at</strong>ch en rapport, som dokumenterede,<br />

<strong>at</strong> to entreprenører, som<br />

Rambøll har arbejdet på projekter med<br />

i Dubai, tilbageholdt de ans<strong>at</strong>tes løn<br />

og pas.<br />

Flere medier tog historien op, og selv<br />

om Rambøll ikke selv havde haft ans<strong>at</strong>te<br />

under kritisable forhold, erkendte<br />

virksomheden <strong>at</strong>, <strong>at</strong> den ikke havde<br />

fulgt FN’s Global Compact-principper<br />

om, <strong>at</strong> hverken virksomheden selv,<br />

dens leverandører, kunder eller andre<br />

parter på fælles projekter må knægte<br />

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.<br />

Virksomheder skal<br />

overvåge meget mere<br />

Rambølls tiltag virker fornuftige, mener Amnesty Intern<strong>at</strong>ionals<br />

rådgiver for menneskerettigheder og erhverv,<br />

Sanne Borges.<br />

»Ud fra de oplysninger, som vi er blevet forelagt, virker<br />

det positivt,« siger hun, men understreger samtidig, <strong>at</strong><br />

man som virksomhed ikke kan nøjes med <strong>at</strong> oplyse om sine<br />

holdninger til FN’s Global Compact-regler og så regne<br />

med, <strong>at</strong> projektpartnerne vil overholde de samme regler,<br />

selv om de siger, <strong>at</strong> de gør det.<br />

»Man er nødt til selv <strong>at</strong> monitorere og overvåge forholdene,<br />

for <strong>at</strong> sikre sig, <strong>at</strong> de er i orden. Man kan ikke nøjes<br />

med partnernes egne oplysninger.«<br />

Og man kan ikke, som nogle rådgivere har gjort, forsvare<br />

en manglende overvågning af menneskeretskrænkelser<br />

med, <strong>at</strong> man kun har en mindre opgave på et projekt.<br />

»Det er ikke godt nok <strong>at</strong> sige, <strong>at</strong> vi accepterer krænkelser,<br />

fordi vi har så lidt indflydelse på en opgave. Så må<br />

man i sit due dilligence-arbejde sikrer, <strong>at</strong> man har en tilstrækkelig<br />

stor indflydelse på sine samarbejdspartnere.<br />

Og hvis man ikke har det og ikke kan få det, så må man<br />

overveje, om man kan blive på et projekt, hvor der sker<br />

krænkelser,« siger Sanne Borges.<br />

En måde <strong>at</strong> få indflydelse på er <strong>at</strong> gå sammen med andre<br />

virksomheder. Derfor synes Sanne Borges godt om, <strong>at</strong><br />

Rambøll har involveret både de danske og intern<strong>at</strong>ionale<br />

rådgiverorganis<strong>at</strong>ioner i problemet. j<br />

IDA støtter FN-krav i<br />

ansættelseskontrakter<br />

Ellen Fænøe, formand for Ans<strong>at</strong>te Ingeniørers Råd, er sikker<br />

på, <strong>at</strong> hendes medlemmer gerne vil medvirke til, <strong>at</strong> FN’s<br />

konventioner bliver overholdt:<br />

»Jeg synes, <strong>at</strong> der er flot formål,« siger hun, men tilføjer,<br />

<strong>at</strong> Rambøll har en stor opgave foran sig med <strong>at</strong> definere<br />

præcis, hvad virksomheden forventer af sine ans<strong>at</strong>te:<br />

»Det kræver, <strong>at</strong> Rambøll er meget specifik og helt klare i<br />

mælet om, hvad medarbejderne skal indberette, og så<br />

skal de sikre sig, <strong>at</strong> deres ans<strong>at</strong>te er uddannede til <strong>at</strong> forså<br />

konventionerne.«<br />

Selv om Ellen Fænøe bakker op om Flemming Bligaard<br />

Pedersens idé om, <strong>at</strong> gøre det til et krav i ansættelseskontrakterne<br />

<strong>at</strong> medarbejderne skal reagere på krænkelser af<br />

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, så skal<br />

ingeniørerne ikke selv tage eventuelle konflikter med<br />

samarbejdspartnere:<br />

»Der skal være klare rapporteringskanaler, og når medarbejderen<br />

har sendt sin rapport af sted, så skal der være<br />

andre, der tager over og sikrer, <strong>at</strong> der bliver handlet på det.<br />

Der er nødt til <strong>at</strong> være helt klare linjer,« påpeger hun. j<br />

Fornuftig plan – men det<br />

er handling der tæller<br />

Rambølls planer er gode, men den virkelige test kommer,<br />

når virksomheden igen står med en lignende sag, mener<br />

lektor Steen Valentin fra CBS, der forsker i Corpor<strong>at</strong>e Social<br />

Responsibility:<br />

»Inds<strong>at</strong>sen mod krænkelser af menneskerettigheder og<br />

arbejdstagerrettigheder måles ikke blot på, om virksomheden<br />

kan undgå problemer, men på om de vil tage konsekvensen,<br />

når det kommer til <strong>at</strong> koste dem noget, eller<br />

om de vælger den hurtige gevinst.«<br />

Han synes, <strong>at</strong> Rambølls planer om <strong>at</strong> skrive forpligtelsen<br />

til <strong>at</strong> overholde FN-reglerne ind i ansættelseskontrakterne<br />

og forbedre virksomhedens rapporteringssystemer,<br />

så det bliver lettere for medarbejderne <strong>at</strong> gøre opmærk som<br />

på krænkelser, er fornuftige tiltag. Men han havde heller<br />

ikke forventet mindre.<br />

»Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet k<strong>at</strong>aloger<br />

over CSR-tiltag, så hvis de ikke var villige til <strong>at</strong> tage<br />

deres egen medicin og arbejde mere system<strong>at</strong>isk med det,<br />

havde det været overraskende. Men <strong>at</strong> skrive det ind i kontrakterne<br />

er en vigtig metode til <strong>at</strong> få CSR-arbejdet integreret<br />

i organis<strong>at</strong>ionen,« siger Steen Valentin.<br />

Alligevel tror han ikke <strong>at</strong> Rambøll kan undgå nye sager.<br />

»Men det handler om <strong>at</strong> tage problemet alvorligt og have<br />

et beredskab, så man kan håndtere det, når det opstår.« j<br />

Sådan!<br />

motiverer du dine medarbejdere<br />

Engagerede og initi<strong>at</strong>ivrige<br />

medarbejdere kommer ikke<br />

af sig selv. Det kræver en<br />

målrettet inds<strong>at</strong>s fra ledelsens<br />

side <strong>at</strong> holde motiv<strong>at</strong>ionen<br />

oppe. Den amerikanske<br />

management-forf<strong>at</strong>ter Daniel<br />

H. Pink giver her sine bedste<br />

råd til, hvordan du skaber<br />

gejst blandt medarbejderne.<br />

Indfør 10 procents-tid<br />

Lad de ans<strong>at</strong>te bruge 10 pct. af deres<br />

arbejdstid på <strong>at</strong> arbejde på et projekt<br />

efter eget valg i en periode på et halvt<br />

år. Ved <strong>at</strong> skabe denne ø af autonomi<br />

vil du hjælpe folk til <strong>at</strong> gøre noget ved<br />

deres fantastiske ideer og konvertere<br />

den tid, hvor de alligevel fiser den af,<br />

til mere produktiv tid. Det kunne jo<br />

være, <strong>at</strong> en eller anden i din organis<strong>at</strong>ion<br />

endte med en genial opfindelse.<br />

Master i<br />

Professionel<br />

Kommunik<strong>at</strong>ion<br />

Støt interkollegiale belønninger<br />

Opret følgende belønningssystem: På<br />

et hvilket som helst tidspunkt kan enhver<br />

i firmaet tildele en bonus på 250<br />

kroner til en af sine kolleger – finansieret<br />

af en firmabetalt pulje. Enhver, der<br />

gør et eller andet exceptionelt, får på<br />

stedet anerkendelse fra deres ligestillede,<br />

og fordi det kommer fra en kollega<br />

og ikke fra en chef, har det en anden<br />

(og måske dybere) betydning.<br />

afhold en autonomirevision<br />

Bed alle i din afdeling om anonymt <strong>at</strong><br />

besvare disse fire spørgsmål på en<br />

skala fra 0 til 10: Hvor meget selvbestemmelse<br />

har du over dine arbejdsopgaver,<br />

din arbejdstid, dit team på arbejdet<br />

og din arbejdsteknik, dvs. hvordan<br />

du faktisk udfører dit jobs hovedansvarsområder<br />

Måske troede du, <strong>at</strong><br />

alle havde masser af frihed, men testen<br />

viser noget andet. Hvis du i din<br />

revision giver medarbejderne mulighed<br />

for <strong>at</strong> skitsere deres egne tanker<br />

om øget autonomi, opstår der ofte<br />

nogle rigtig gode løsninger, der skaber<br />

mere selvbestemmelse.<br />

Leg ‘hvis formål er det i øvrigt’<br />

Her kommer endnu en øvelse til <strong>at</strong> slå<br />

bro over kløften mellem din og afdelingens<br />

opf<strong>at</strong>telse. Bed dine medarbejdere<br />

svare skriftligt på følgende<br />

spørgsmål: Hvad er vores virksomheds<br />

målsætning Indsaml kortene og læs<br />

svarene op. Vurdér, om svarene ligner<br />

hinanden og er rettet ind efter et<br />

fælles formål. Denne enkle forespørgsel<br />

kan give et glimt ind i virksomhedens<br />

sjæl. Hvis folk ikke ved, hvorfor<br />

de gør det, de gør, kan du så forvente,<br />

<strong>at</strong> de skal være motiverede for <strong>at</strong> gøre<br />

det j sro<br />

Daniel H. Pink<br />

Amerikansk bestsellerforf<strong>at</strong>ter, skriver om arbejdsliv, business<br />

og politik. Har skrevet bogen ‘Motiv<strong>at</strong>ion – den overraskende<br />

sandhed om hvad der motiverer os’, hvor ovenstående<br />

råd er hentet fra.<br />

En uddannelse for dem der skal formidle på<br />

jobbet eller ønsker <strong>at</strong> komme til det. Studiet<br />

tager to år på deltid, foregår især på nettet<br />

og koster pr. semester 15.000 kr.<br />

Fagene på uddannelsen er bl.a.:<br />

• Skriftlig formidling<br />

• Kommunik<strong>at</strong>ionsplanlægning<br />

• Kommunik<strong>at</strong>ion i organis<strong>at</strong>ioner<br />

• Mundtlig formidling<br />

• Forandringskommunik<strong>at</strong>ion<br />

• Sociale medier<br />

Ansøgningsfrist 1. juli<br />

Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder.<br />

Mobil: 26 70 84 36 / Mail: jas@ruc.dk<br />

Se også www.mpk.ruc.dk

26 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce<br />

Regioner fokuserer på<br />

sundhedsteknologi<br />

Sundhedsteknologi har et kæmpe vækstpotentiale og bygger på mange af ingeniørernes kompetencer.<br />

Efterårets regionale camps om sundhedsteknologi skal derfor støtte IDA i <strong>at</strong> sætte dagsordenen inden for området<br />

KOLOFON:<br />

IDAvisen er<br />

medlemsinform<strong>at</strong>ion<br />

fra Ingeniørforeningen,<br />

IDA,<br />

og siderne redige -<br />

res af IDAs kommunik<strong>at</strong>ionsafdeling.<br />

Holdninger og<br />

synspunkter tegner<br />

foreningens<br />

politik og har<br />

ingen sammenhæng<br />

med bladet<br />

Ingeniøren i øvrigt.<br />

Ingeniøren er<br />

meningsmæssigt<br />

uafhængigt af IDA.<br />

Redaktør:<br />

Johs Krarup<br />

jkr@ida.dk<br />

Kalvebod<br />

Brygge 31-33,<br />

1780 Kbh. V<br />

Af Malene Skov Jensen<br />

IT, robotter og andre teknologiske<br />

løsninger vil i fremtiden spille en stadig<br />

større rolle i sundhedssektoren.<br />

Fra robotbad og selvrensende toiletter<br />

til fjerndiagnosticering og telemedicin<br />

– markedet for teknologiske<br />

løsninger er enormt og i voldsom<br />

vækst.<br />

Ingeniørforeningen sætter særligt<br />

fokus på sundhedsteknologi i 2011.<br />

Det munder bl.a. ud i 5 regionale<br />

camps om sundhedsteknologi i løbet<br />

af efteråret. Camps’ene skal komme<br />

med konkrete anbefalinger, som IDA<br />

kan bruge i sit politiske arbejde med<br />

<strong>at</strong> sætte den sundhedsteknologiske<br />

dagsorden.<br />

I Nordjylland har man haft fokus<br />

på sundhedsteknologi i flere år. Allerede<br />

i 2003 oprettede IDA Nord en<br />

fagteknisk gruppe, der arbejder med<br />

sundhedsteknologi. Knud Buus Pedersen,<br />

der er udviklingschef hos Judex<br />

A/S, er formand for gruppen.<br />

Han glæder sig over, <strong>at</strong> IDA har valgt,<br />

<strong>at</strong> sundhedsteknologi skal være temaet<br />

for 2011.<br />

”I Danmark bliver der flere og flere<br />

ældre, mens arbejdsstyrken bliver<br />

mindre og mindre. Derfor skal vi<br />

tænke i helt nye løsninger, hvis vi<br />

skal have en høj sundhedsstandard i<br />

fremtiden,” siger han.<br />

Det handler ifølge Knud Buus Pedersen<br />

ikke kun om <strong>at</strong> overlade noget<br />

af arbejdet til robotter, men også<br />

om <strong>at</strong> gøre tingene enklere og billigere.<br />

”På alle fronter har ingeniører noget<br />

<strong>at</strong> spille ind med, og det skal vi<br />

gøre. Det er vigtigt, <strong>at</strong> IDA kommer<br />

på banen og er med til <strong>at</strong> sætte<br />

dagsordenen,” siger Knud Buus Pedersen.<br />

En øjenåbner<br />

Også i Østjylland har man i løbet af<br />

det seneste års tid s<strong>at</strong> ekstra fokus<br />

på sundhedsteknologi og har blandt<br />

andet oprettet et særligt sundhedsteknologisk<br />

udvalg. Joanna Christensen<br />

sidder med som studieobserv<strong>at</strong>ør<br />

i udvalget og er med til <strong>at</strong> arrangere<br />

camp’en om sundhedsteknologi<br />

i region Midt.<br />

”Arbejdet i udvalget har virkelig<br />

åbnet mine øjne for, hvor mange forskellige<br />

muligheder jeg får med min<br />

uddannelse,” siger Joanna Christensen,<br />

der studerer biomedicinsk teknologi<br />

på Aarhus Universitet.<br />

”Sundhedsteknologien kommer til<br />

<strong>at</strong> åbne for et kæmpe marked og<br />

masser af arbejdspladser, hvor der<br />

bliver brug for ingeniørers kompetencer<br />

ikke kun til <strong>at</strong> udvikle hjælpemidler,<br />

men også til <strong>at</strong> formidle viden<br />

om den nye teknologi,” siger<br />

hun.<br />

Grunden til <strong>at</strong> hun gik med i udvalget<br />

var i første omgang muligheden<br />

for <strong>at</strong> skabe sig et netværk. Målet<br />

med gruppen i Nordjylland og Østjylland<br />

er da også <strong>at</strong> opbygge netværk<br />

blandt ingeniører på tværs af<br />

universitet, erhvervsliv og sygehus<br />

samt <strong>at</strong> vise de studerende, hvilke<br />

muligheder de har inden for sundhedsteknologi.<br />

Forventer kickstart<br />

De regionale camps skal aktivere en<br />

bred kreds af interesserede og nøglepersoner.<br />

Camps’ene vil forløbe<br />

over en dag, hvor første halvdel af<br />

dagen vil være med mere generelle<br />

oplæg om sundhedsteknologi og<br />

åben for alle, mens anden halvdel af<br />

dagen vil tage form som et working<br />

lab, hvor særligt indbudte vil give deres<br />

bud på, hvad man skal s<strong>at</strong>se på<br />

af fremtidens teknologiske løsninger.<br />

Gennem årene har den sundhedsteknologiske<br />

gruppe i Nordjylland<br />

stået for en del arrangementer og<br />

konferencer regionalt, og gruppen<br />

ser nu frem til <strong>at</strong> være vært for en<br />

camp om emnet.<br />

Knud Buus Pedersen er formand for IDA Nords fagtekniske gruppe, der arbejder med sundhedsteknologi.<br />

(Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset)<br />

”Vi forventer, <strong>at</strong> vi med camp’en<br />

får mulighed for <strong>at</strong> kigge langt ind i<br />

fremtiden, og <strong>at</strong> vi dermed kan komme<br />

med nogle fornuftige anbefalinger<br />

til politikerne om, hvordan vi skal<br />

håndtere området,” siger Knud Buus<br />

Pedersen.<br />

I Århus forventer Joanna Christensen,<br />

<strong>at</strong> camp’en vil være en øjenåbner<br />

for politikere og erhvervsliv:<br />

”Jeg håber, <strong>at</strong> vi med vores camp<br />

kan synliggøre sundhedsteknologiens<br />

potentiale, så vi kan kickstarte<br />

det her område. Måske ved <strong>at</strong> oprette<br />

nogle centre, så folk ikke sidder<br />

alene og opfinder den dybe tallerken<br />

gang på gang. Det kan for eksempel<br />

ske ved, <strong>at</strong> nye iværksættere får specifik<br />

hjælp til <strong>at</strong> komme i gang, da<br />

der er mange krav, love og regler,<br />

som skal overholdes inden for sundhedsteknologi,”<br />

siger Joanna Christensen.<br />

Camps:<br />

Sydjylland og Fyn: 20. september<br />

Vestjylland og Østjylland: 27. september<br />

Sjælland: 4. oktober<br />

Nordjylland: 11. oktober<br />

Nordsjælland: 26. oktober<br />

SYNSPUNKT<br />

NOTER<br />

Af Per Højbjerre,<br />

formand for<br />

Teknologiudvalget<br />

En meningsmåling viste fornylig, <strong>at</strong> klimaproblemerne<br />

skraber bunden, når vælgerne<br />

skal prioritere, hvad der er vigtige<br />

emner i den kommende valgkamp. Det<br />

synes jeg er ærgerligt.<br />

Jeg ved godt, <strong>at</strong> klimaproblem<strong>at</strong>ikken<br />

for os danskere ikke rammer ned i den<br />

helt nære hverdag på samme måde som<br />

hospitaler og arbejdsløshed kan gøre det.<br />

Men for mig <strong>at</strong> se, handler klima om rigtig<br />

meget andet end, hvordan vi får reduceret<br />

Danmarks udledning af klimagasser.<br />

Det handler om udviklingen af vores<br />

energisystem, og dermed prisen på el og<br />

varme i fremtiden. Det handler om vækst<br />

og nye arbejdspladser. Og det handler om<br />

forsyningssikkerhed. Og rigtig mange andre<br />

ting.<br />

Klima handler om<br />

mere end vind og vejr<br />

Derfor burde det være en selvfølge, <strong>at</strong><br />

klimaet er i toppen af dagsordenen i den<br />

kommende valgkamp.<br />

Uanset udfaldet af et kommende valg,<br />

er det en bunden opgave for et nyvalgt<br />

folketing <strong>at</strong> skabe rammer for vækst. Gerne<br />

en vækst, der baserer sig på udvikling<br />

og salg af bæredygtige energiteknologier,<br />

som er et af de områder, der har et oplagt<br />

potentiale for <strong>at</strong> blive krumtappen i en<br />

danskbygget vækstmotor. Området kaldes<br />

ofte for cleantech, og det er et felt, hvor<br />

både fagfolk og politikere har påpeget lovende<br />

erhvervsmuligheder. Og det er<br />

samtidig i cleantech virksomhederne, <strong>at</strong><br />

vi finder mange af de teknologier, der skal<br />

gøre Danmarks energisystem fri af fossile<br />

brændsler.<br />

For et par uger siden lancerede Ingeniørforeningen<br />

udspillet: ”Grønne veje til<br />

vækst - hvordan indfrier Danmark erhvervspotentialet«<br />

Her har vi samlet 30<br />

bud på udfordringer og løsninger, der kan<br />

sikre en dansk cleantechbranche i verdensklasse<br />

og dermed skabe basis for<br />

vækst og arbejdspladser. Men potentialet<br />

kan kun udfolde sig, hvis politikerne tænker<br />

langsigtet. Det vil sige, lægger handlingsplaner<br />

for Danmarks energi og miljø,<br />

som strækker sig udover de enkelte valgperioder.<br />

Så de næste mange år handler valget<br />

om klima. Og klima handler om mere<br />

end vind og vejr.<br />

Ny formand for IAK<br />

Bolette Mohr Sillassen er<br />

valgt som ny formand for<br />

Ingeniørernes A-kasse<br />

(IAK)<br />

”IAK har en helt særlig profil som en<br />

moderne og fremtidsorienteret a-kasse.<br />

Som faglig a-kasse har vi mange års erfaring<br />

og indgående kendskab til ingeniørernes<br />

og maskinmestrenes arbejdsmarked.<br />

Derfor har IAK de bedste muligheder for <strong>at</strong><br />

m<strong>at</strong>che vores ledige medlemmer med de<br />

rigtige jobmuligheder,” siger Bolette Mohr<br />

Silassen.<br />

Den nye formand vil have fokus på <strong>at</strong><br />

styrke samarbejdet med Ingeniørforeningen,<br />

Maskinmestrenes Forening og Dansk<br />

Formands Forening.<br />

”Der er masser af synergi i samarbejdet<br />

mellem fagforeninger og a-kasse. Vi skal<br />

blive endnu bedre til <strong>at</strong> samarbejde, så<br />

medlemmerne oplever, <strong>at</strong> vi arbejder sammen<br />

og i direkte forlængelse af hinanden,”<br />

siger Bolette Mohr Sillassen.<br />

Bolette Mohr Sillassen er kemiingeniør<br />

og ans<strong>at</strong> i DONG Energy, hvor hun arbejder<br />

med sikkerhed i vindmølleparker. Hun<br />

har gennem en årrække været fagligt aktiv<br />

både i IAK og i Ingeniørforeningen.

Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce<br />

27<br />

SERIE<br />

INGENIØRFAMILIEN<br />

Ingeniørforeningen i Danmark er<br />

del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien<br />

– hvis medlemmer<br />

alle arbejder på <strong>at</strong> sikre ingeniører<br />

og andre højtuddannede tekniske<br />

akademikere bedst muligt. Både<br />

hvad angår løn- og ansættelsesforhold,<br />

faglig viden, netværk, dagpenge,<br />

forsikring og pension. I de<br />

næste numre ser IDAvisen nærmere<br />

på de enkelte familiemedlemmer<br />

Hjælpen er nær<br />

NYT FRA IDA ØST-VESTJYLLAND<br />

Gensyn<br />

med traktorer<br />

Ingeniører er gode til <strong>at</strong> skaffe sig selv og andre i arbejde – med sparring fra konsulenthuset<br />

Komplement, der gør meget ud af sine virksomhedskontakter<br />

Af Karen Witt Olsen<br />

Komplement er konsulenthus<br />

for Ingeniørernes<br />

A-kasse (IAK).<br />

Det er Komplement landets<br />

2.456 (antal) ledige<br />

ingeniører, cand.scient.’er<br />

og maskinmestre er i<br />

kontakt med, når de skal<br />

til fx lovpligtige cv-møder<br />

– og konsulenthusets<br />

motto er da også ’Genvejen<br />

til det rigtige job’.<br />

Salgschef i Komplement<br />

Jesper Baeker Andersen<br />

fortæller, <strong>at</strong> medlemmerne<br />

er en veluddannet<br />

gruppe, der er<br />

vant til <strong>at</strong> blive stillet krav<br />

til, men som selvfølgelig<br />

også forventer en kvalificeret<br />

rådgivning retur.<br />

”Komplement forudsætter<br />

fx <strong>at</strong> de ledige har<br />

set vores video om lovgivningskrav<br />

på mitIAK, inden<br />

de møder op til første<br />

møde. På den måde<br />

gør vi fra konsulenthusets<br />

alt, hvad vi kan, for <strong>at</strong> fokusere<br />

på de lediges muligheder<br />

frem for pligter<br />

og regler, når de møder<br />

op. Vi fokuserer også på<br />

<strong>at</strong> sparre konstruktivt og<br />

være personlige i vores<br />

tilgang til ’hvordan hjælper<br />

vi bedst dig,” siger<br />

han.<br />

m Salgschef Jesper Baeker Andersen (Foto: Sif Meincke)<br />

j FAMILIEMEDLEMMET<br />

j Konsulenthuset Komplement<br />

j 100 pct. ejet af IAK - Ingeniørernes<br />

A-kasse<br />

j Stiftet i 2005<br />

j Opgave: At hjælpe ledige ingeniører<br />

og cand. scient.’er til et job<br />

samt sælge kompetenceydelser<br />

til priv<strong>at</strong>e og offentlige virksomheder<br />

j 2.456 ledige medlemmer<br />

j Motto: Genvejen til det rigtige<br />

job<br />

j Kontorer i København, Aalborg,<br />

Århus og Odense<br />

j 21 medarbejdere, primært akademikere<br />

og kontorfunktionærer<br />

j Omsætning oplyses ikke<br />

Det rykker i Esbjerg<br />

En af Komplements styrker<br />

består i konsulenthusets<br />

tætte kontakt til erhvervslivet.<br />

Komplement<br />

ringer og besøger hver<br />

uge ingeniørtunge virksomheder.<br />

Salgschefen<br />

trækker desuden på sit<br />

netværk fra en tid som<br />

branch manager i rekrutteringsbranchen<br />

– samt<br />

følge nøje med i diverse<br />

medier.<br />

”Vi er nød til <strong>at</strong> vide,<br />

når der sker ændringer<br />

på arbejdsmarkedet, så vi<br />

kan sende vores ledige i<br />

den retning. Lige nu rykker<br />

Komplement fx massivt<br />

på Esbjerg og Sønderjylland,<br />

fordi vi ved, <strong>at</strong><br />

området kommer til <strong>at</strong><br />

mangle 70-80 ingeniører.<br />

Det startede med en avisartikel,<br />

og nu samarbejder<br />

vi tæt med bl.a. Region<br />

Syddanmark, Esbjerg<br />

by om <strong>at</strong> finde de relevante<br />

profiler.”<br />

Via den nære kontakt<br />

med virksomhederne får<br />

Komplement også adgang<br />

til konkrete stillingsopslag.<br />

Konsulenthuset<br />

søger så blandt de ledige,<br />

og har skaffet 14 ledige i<br />

job i år. 12 pct. af alle<br />

medlemmerne er desuden<br />

blevet kontaktet i<br />

den forbindelse, og det<br />

betyder noget.<br />

”Det øger motiv<strong>at</strong>ionen,<br />

når man som ledig mærker,<br />

<strong>at</strong> der også er andre,<br />

der arbejder intenst på <strong>at</strong><br />

skaffe én i arbejde,” forklarer<br />

salgschef Jesper<br />

Baeker Andersen.<br />

Kan selv<br />

Komplements tilgang til<br />

håndtering af de ledige<br />

medlemmer bygger på<br />

en ’netværkstankegang’ –<br />

samt hjælp til selvhjælp.<br />

Salgschefen fortæller,<br />

<strong>at</strong> ingeniører er utrolig<br />

aktive. Når Komplement<br />

ugentligt holder workshops<br />

om fx <strong>at</strong> skrive den<br />

gode ansøgning eller<br />

stresshåndtering, møder<br />

mellem 15 og 30 personer<br />

op. Og det er helt frivilligt.<br />

Komplements medlemmer<br />

er desuden gode til<br />

både <strong>at</strong> hjælpe sig selv<br />

og hinanden.<br />

”Aktive Ingeniører er et<br />

netværk, der kører autonomt.<br />

Det er en flok ledige<br />

ingeniører, der mødes<br />

regelmæssigt for <strong>at</strong> netværke,<br />

ringe ud eller opsøge<br />

virksomheder. Komplement<br />

lægger lokaler<br />

og telefon til – samt holder<br />

inspir<strong>at</strong>ionsmøder -<br />

men ellers klarer de alt<br />

selv. Besætningen skifter<br />

løbende, for de er supergode<br />

til <strong>at</strong> skaffe sig selv<br />

og hinanden i arbejde,”<br />

siger Jesper Baeker Andersen.<br />

Forrest en Ferguson 35 fra ca. 1955. Bag denne kompakte traktor med det innov<strong>at</strong>ive Ferguson-lift-p<strong>at</strong>ent står en<br />

Massey-Harris. Fra 1958 ændres navnet til Massey Ferguson efter fusionen i 1953 mellem de to virksomheder.<br />

Virtuelle<br />

arrangementer<br />

Vore medlemmer har ønsket<br />

<strong>at</strong> kunne følge arrangementer,<br />

der holdes i<br />

København. Ønsket er<br />

kommet ved flere generalforsamlinger<br />

i vores<br />

område.<br />

Derfor har vi i samarbejde<br />

med IDAs administr<strong>at</strong>ion<br />

igangs<strong>at</strong> et forsøg,<br />

hvor vi ønsker <strong>at</strong><br />

kunne tilbyde medlemmerne<br />

i Vestjylland (og<br />

andre steder) adgang til<br />

virtuelle arrangementer<br />

med emner inden for fagteknik.<br />

Efter anbefaling starter<br />

vi med møder, der er filmet/streamet<br />

og kan<br />

uploades til hjemmesiden.<br />

Når vi har samlet noget<br />

erfaring med, hvordan<br />

de virtuelle møder modtages<br />

af medlemmerne, kan<br />

der eksperimenteres med<br />

andre former.<br />

IDA starter med <strong>at</strong> optage<br />

arrangementet ”Teknologi<br />

i ældresektoren”,<br />

Pris til dimittend<br />

Der er mange, som kender<br />

navnene på bondesønnerne<br />

Henry Ford fra<br />

USA og Harry Ferguson<br />

fra England. Henry Ford,<br />

grundlægger af Ford fabrikkerne<br />

og samlebåndets<br />

opfinder.<br />

Harry Ferguson blev<br />

også verdensberømt industrimand<br />

ved opfindelsen<br />

af 3 punkts ophæng<br />

af landbrugsredskaber på<br />

traktoren: ”Den lille grå<br />

Ferguson”.<br />

Men der er en forhistorie<br />

inden den ”Lille Grå”<br />

så dagens lys: I 1938<br />

mødtes de to store industrimænd<br />

med henblik<br />

på <strong>at</strong> skabe en moderne<br />

traktor. Harry Ferguson<br />

havde ideen og Henry<br />

Ford havde (bil-)fabrikken.<br />

Det blev til en Ford<br />

Ferguson 9 N (9 for året<br />

1939, hvor produktionen<br />

startede). 9 N blev produceret<br />

indtil 1943. Traktoren<br />

havde 3 gear og motoren<br />

var en Ford bilmotor.<br />

Der blev produceret<br />

306.221 stk. 9 N. Ford<br />

var meget interesseret i<br />

Ferguson-p<strong>at</strong>entet og forsøgte<br />

<strong>at</strong> købe det af Ferguson,<br />

men Ferguson var<br />

n<strong>at</strong>urligvis ikke interesseret<br />

i <strong>at</strong> sælge ”guldægget”.<br />

Henry Fords sønnesøn<br />

brød aftalen med Ferguson<br />

i 1947. I tiden 1947–<br />

1952 producerede Ford<br />

8 N (8 for året 1948, men<br />

produktionen startede<br />

tidligere) med 4 gear.<br />

I 1948 anlægger Ferguson<br />

sag mod Ford. I 1952<br />

vinder Ferguson retssagen<br />

og får en erst<strong>at</strong>ning<br />

på 9,25 millioner dollar<br />

og Ford må indstille produktionen<br />

af 8 N. Der var<br />

da produceret 500.000<br />

stk. 8 N.<br />

I Anders Poulsens stald<br />

i Lemvig findes 20 renoverede<br />

gamle traktorer.<br />

Renoveringen er udført af<br />

ejeren selv.<br />

Det kan anbefales andre<br />

<strong>at</strong> høre Anders Poulsen<br />

fortælle om sin traktorpark.<br />

Han starter også<br />

gerne traktoren med kun<br />

en cylinder. Og så ser du<br />

i tilgift den traktor, Anders<br />

Poulsen netop nu er<br />

i gang med <strong>at</strong> renovere.<br />

Ib Kongstad<br />

der er arrangeret af SVT –<br />

det nye selskab med<br />

Sundhedsteknologi og<br />

Velfærd.<br />

Vi vil markedsføre arrangementet<br />

i en nyhedsmail<br />

til IDA Vestjyllands<br />

medlemmer, når det er<br />

redigeret og lagt på IDAs<br />

hjemmeside. Vi er usikre<br />

på, hvornår produktionen<br />

kan være færdig, men vi<br />

arbejder så hurtigt vi kan<br />

med opgaven.<br />

Ib Kongstad<br />

IDA Vestjylland overrækker<br />

igen i år "IDA – ingeniørprisen"<br />

til en fremmelig<br />

repræsentant for ingeniøruddannelsen<br />

på AU-<br />

Herning. Det sker, når<br />

AU-HIH holder sommerdimission<br />

fredag 24. juni<br />

kl. 13.00 i Herning.<br />

Vinderen udpeges af lederne<br />

af ingeniøruddannelse<br />

på AU-Herning. Vi<br />

vil senere informere om<br />

prismodtageren og begrundelse<br />

for udpegningen<br />

ved denne sommerdimission.<br />

Prismodtageren skal<br />

være uddannet med godt<br />

result<strong>at</strong> fra én af ingeniørretningerne.<br />

IDA Vestjylland forventer<br />

<strong>at</strong> alle dimittender bliver<br />

ans<strong>at</strong> på områdets<br />

store eller små arbejdspladser<br />

og <strong>at</strong> de underbygger<br />

deres jobkompetencer<br />

med forts<strong>at</strong> medlemskab<br />

af IDA.<br />

Ib Kongstad<br />

IDA ØST-VESTJYLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding<br />

Spørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, bbp@ida.dk

28 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011<br />

LEDIGE STILLINGER<br />

Indleveringsfrist for annoncem<strong>at</strong>eriale<br />

i udgivelsesugen:<br />

Ufærdigt og elektronisk m<strong>at</strong>eriale: Tirsdag kl. 14.00<br />

Reproklart m<strong>at</strong>eriale: Tirsdag kl. 16.00.<br />

Kontakt:<br />

Thomas E. Hansen 3326 5358<br />

Stefan Djokic 3326 5391<br />

Annoncecentret:<br />

Karin Pagh 3326 5387<br />

Janne Lærkedahl 3326 5319<br />

Vi sørger for hjemkaldelse af<br />

m<strong>at</strong>eri aler, ombrydning, ordrebekræftelser,<br />

fakturering o.m.a.<br />

Fax: 3326 5303<br />

E-mail: stillinger@ing.dk<br />

Internet: www.ing.dk/annoncer<br />

VEDLIGEHOLDELSESCHEF<br />

>>> til Vejdirektor<strong>at</strong>ets driftsdivision<br />

i København<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>et – er en del af Transportministeriet<br />

- og har det direkte ansvar for planlægning,<br />

projektering, anlæg samt drift og<br />

vedligehold af st<strong>at</strong>svejnettet i Danmark<br />

Vi tilbyder<br />

Til Vejdirektor<strong>at</strong>ets Driftsdivision søger vi en delseschef.<br />

vedligehol-<br />

Der er tale om en meget spændende stilling i en politisk<br />

organis<strong>at</strong>ion, hvor kandid<strong>at</strong>en skal forholde sig til de fordringer og muligheder, vejsektoren står over<br />

udfor.<br />

Det kræver derfor en stærk leder, der kan motivere og<br />

udvikle sine medarbejdere på en engageret og energisk<br />

måde, og samtidig gennemføre opgaver og projektporteføljer<br />

inden for belægninger og bygværker.<br />

Der er tale om et væsentligt økonomisk ansvar i stillingen<br />

som vedligeholdelseschef, hvorfor det kræver en god<br />

økonomisk indsigt og forståelse samt stærke forhandlingsevner.<br />

Stillingen har reference til driftsdirektøren for Vejdirektor<strong>at</strong>et.<br />

Vedligeholdelseschefen indgår i driftsledelsen samt<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>ets chefgruppe.<br />

Dine kvalifik<strong>at</strong>ioner<br />

Der kan være flere indgange til jobbet, men det forventes,<br />

<strong>at</strong> den rette kandid<strong>at</strong> har en relevant akademisk baggrund<br />

for eksempel som ingeniør – gerne suppleret med en<br />

MBA eller anden økonomisk uddannelse.<br />

Kandid<strong>at</strong>en er vant til <strong>at</strong> kommunikere på alle niveauer i<br />

det priv<strong>at</strong>e, såvel som i det offentlige og politiske system,<br />

og kan begå sig n<strong>at</strong>ionalt og intern<strong>at</strong>ionalt.<br />

Du har en kommerciel tilgang, og er god til <strong>at</strong> motivere og<br />

begejstre dine omgivelser. Det forventes, <strong>at</strong> du har flere<br />

års ledelseserfaring.<br />

Som den rette kandid<strong>at</strong> er du meget engageret, initi<strong>at</strong>ivrig,<br />

udadvendt, og i besiddelse af et betydeligt ’drive’.<br />

Det er vigtigt, <strong>at</strong> du har brancheerfaring og faglig indsigt<br />

inden for belægninger og bygværker.<br />

Væsentligste egenskaber:<br />

• Stærk, motiverende og åben leder<br />

• Arbejde med str<strong>at</strong>egisk udvikling<br />

• Evne til <strong>at</strong> begå dig i det politiske miljø<br />

• Faglig indsigt i vedligehold af bygværker og belægninger<br />

Læs mere<br />

Du kan læse mere om Vejdirektor<strong>at</strong>et, og hvad det vil sige<br />

<strong>at</strong> arbejde hos Vejdirektor<strong>at</strong>et på www.vejdirektor<strong>at</strong>et.dk.<br />

Derudover kan du læse mere om stillingen på<br />

www.kromann-connect.dk.<br />

For yderligere inform<strong>at</strong>ion kontakt:<br />

Kromann Connect, Vandhuset, Godthåbsvej 83, 8600<br />

Skanderborg, Tlf. 21 83 56 10<br />

Løn- og ansættelsesvilkår<br />

Stillingen er klassificeret i lønramme 37 med mulighed<br />

for forhandling af tillæg. Ansættelsen sker på åremål og<br />

kontraktansættelse. Ved stillingsbesættelsen medvirker<br />

Kromann Connect og et internt stillingsråd.<br />

Tjenestested er Vejdirektor<strong>at</strong>et, Niels Juelsgade 13, 1059<br />

København K.<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>et ønsker <strong>at</strong> afspejle det omgivende samfund<br />

i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor<br />

alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller<br />

etniske tilhørsforhold til <strong>at</strong> søge stillingen.<br />

Ansøgning<br />

Søg jobbet på www.kromann-connect.dk – og find her link<br />

til stillingen under afsnittet ”Kandid<strong>at</strong>er”.<br />

Ansøgningsfrist: 10. august 2011.<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>et.dk - Dit nye job<br />

Love IT!<br />

Din Version2 App venter på dig<br />

Hent din Version2 App til iPhone og Android her<br />

IT FOR PROFESSIONELLE

Vækst giver muligheder<br />

Især for el- og maskiningeniører<br />

Er du el- eller maskiningeniør, eller er du ingeniør med interesse for arbejde i offshore-sektoren<br />

Så er det måske dig, vi har brug for.<br />

Der er tre virksomheder i verden, der laver fleksible rør til offshore-industrien. NKT Flexibles er en af dem, og vi<br />

har nu mere travlt end nogensinde før.<br />

NKT Flexibles er en dansk, videnstung<br />

virksomhed, der har såvel udvikling som<br />

produktion inden for landets grænser, og<br />

som har kunnet udnytte nærheden mellem<br />

udvikling og produktion til <strong>at</strong> skabe<br />

solide, teknologisk avancerede løsninger.<br />

Til vores fabrik i Kalundborg søger<br />

vi el-ingeniører med kendskab til<br />

bl.a.:<br />

• Autom<strong>at</strong>ion<br />

• Fejlsøgning og optimering<br />

• Reguleringssystemer (SCADA og<br />

MES) og PLC programmering i<br />

Siemens S7<br />

• Evt. lederansvar<br />

Til fabrikken søger vi også maskiningeniører<br />

med kendskab til bl.a.:<br />

• Værktøjs- og procesudvikling til<br />

avanceret 24/7-produktion<br />

• Maskiner og teknologi inden for<br />

metal- og plastbaseret produktion<br />

• M<strong>at</strong>erialer (stål og plast)<br />

Vores ingeniørafdelinger i Brøndby<br />

søger nyuddannede og erfarne ingeniører<br />

med viden inden for:<br />

• Styrkelære<br />

• Offshoreteknik<br />

• Udm<strong>at</strong>telse<br />

• M<strong>at</strong>erialer (metaller og polymerer)<br />

Hvis du har erfaring inden for FEM,<br />

termodynamik og strømningslære er<br />

det en fordel, men ikke et krav.<br />

Vi er i stærk vækst, med udvidelser i<br />

2010 og en helt ny fabrik i Brasilien med<br />

planlagt åbning 2013, og vores kultur er<br />

stærkt præget af vores kerneværdier Innov<strong>at</strong>ion,<br />

Forandringspar<strong>at</strong>hed, Respekt,<br />

Lederskab, Troværdighed og Kvalitets- og<br />

Miljøbevidsthed<br />

Ans<strong>at</strong>te: 650<br />

Hovedkontor: Brøndby<br />

Produktion: Kalundborg og snart Brasilien<br />

Læs mere om dine karrieremuligheder<br />

på: www.nktflexibles.com<br />

Vi søger nye kolleger<br />

Vores Division for Energi, Klima & Miljø er i vækst. Vi søger derfor 5 nye kolleger<br />

inden for områderne:<br />

• Industriel Fluid Dynamik (IFD), Projektmedarbejder<br />

• LCA og produktorienteret miljøvurdering, Projektleder<br />

• Forbrænding og forgasning af biomasse og affald, Projektleder<br />

• Energi- og Bygningsrådgivning, Bygningsingeniør<br />

• Emissionsreduktion, Afdelingschef<br />

I Division for Energi, Klima & Miljø understøtter vi udviklingen af mere miljø, klima<br />

og energieffektive løsninger igennem vores udbud af produkter og serviceydelser<br />

til en bred vifte af brancher i ind- og udland.<br />

Inform<strong>at</strong>ion om de enkelte stillinger finder du på: www.forcetechnology.com under Jobs.<br />

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed med ca. 1200 ans<strong>at</strong>te i Danmark,<br />

Norge, Sverige samt Kina og Rusland.<br />

Vi arbejder målrettet med <strong>at</strong> omsætte højt specialiseret ingeniørmæssig viden til praktiske og kosteffektive<br />

løsninger for et bredt udsnit af brancher og industrier i Danmark og på de intern<strong>at</strong>ionale markeder.

30 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011<br />

Vi søger<br />

- geotekniker<br />

- konsulenter til drift<br />

af Veje og grønne<br />

områder<br />

www.niras.dk/job<br />

Job<br />

INGENIØR<br />

>>> til Vejdirektor<strong>at</strong>ets<br />

driftsafdeling i Næstved<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>et søger til vores driftsafdeling i Næstved<br />

en dygtig kollega med smittende engagement<br />

og lyst til <strong>at</strong> dele det med dine kommende kollegaer.<br />

Afdelingen arbejder med vejdrift, trafikal drift, myndighedsbehandling<br />

og -tilsyn i Vejcenter Sjællands<br />

geografiske område.<br />

Se mere på www.vejdirektor<strong>at</strong>et.dk<br />

Ansøgningsfrist tirsdag d. 28. juni 2011.<br />

Find ingeniørjobbet<br />

på ingeniørernes foretrukne jobsite<br />

Afløbsingeniør/anlægsingeniør<br />

Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/<br />

anlægsingeniør til spildevandssektionen<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>et.dk - Dit nye job<br />

Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver<br />

i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive<br />

Kommune.<br />

Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf<br />

projektering, administr<strong>at</strong>ion og ledningsdrift beskæftiger<br />

8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er<br />

beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpest<strong>at</strong>ioner og<br />

bygværker fra renseanlægget i Skive.<br />

Du vil primært komme til <strong>at</strong> arbejde med<br />

● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter<br />

fra detailprojektering til idriftsættelse<br />

● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter<br />

● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet<br />

● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive<br />

Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører<br />

● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner<br />

● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver<br />

TEKNISK CHEF FOR BYGNINGSSERVICE<br />

HEALTH<br />

Vi ønsker, <strong>at</strong> du<br />

● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse<br />

med kendskab til afløbsområdet<br />

● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske<br />

opgaver<br />

● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med<br />

fornyelsesplanlægning<br />

● har kendskab til MapInfo, MicroSt<strong>at</strong>ion og DanDasGraf<br />

● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor<br />

ledningsarbejder<br />

● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet<br />

● er god til <strong>at</strong> samarbejde og skabe tillid<br />

● er god til skriftlig og mundtlig formulering<br />

● er kre<strong>at</strong>iv, åben og samtidig struktureret i dit arbejde<br />

● har kørekort<br />

Vi kan tilbyde<br />

● et spændende og krævende job i et hold af aktive og<br />

engagerede medarbejdere<br />

● mulighed for <strong>at</strong> anvende DanDasGraf/MicroSt<strong>at</strong>ion til<br />

projektering og MapInfo som GIS værktøj<br />

● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning<br />

● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse<br />

● motions- og sundhedsordning<br />

● løn efter forhandling<br />

● tiltrædelse snarest muligt<br />

Bygningsservice har ansvaret for Aarhus Universitets<br />

bygninger. Per 1. juni er der gennemført en reorganisering<br />

med fire enheder svarende til Universitetets fire<br />

hovedområder.<br />

Bygningsservice, Health er bemandet med 15 medarbejdere<br />

i bygningsdrift og 40 medarbejdere i rengøring.<br />

Sammen med driftsinspektør og rengøringsleder udgør<br />

Teknisk chef den daglige ledelse. Bygningsservice, Health<br />

dækker en bygningsmassen på ca. 70.000 m 2 og har –<br />

ud over den almindelige daglige drift – en række udfordringer<br />

i form af drift og udvikling af adgangssystem, CTSanlæg,<br />

energistyring, teknisk udstyr, mv. Hertil kommer, <strong>at</strong><br />

der i de kommende år planlægges en omf<strong>at</strong>tende renovering<br />

og fornyelse af labor<strong>at</strong>orier i form af ombygning<br />

og nybyggeri.<br />

Den Tekniske chef forventes <strong>at</strong> indgå i løsningen af de<br />

daglige opgaver i samarbejde med medarbejderne og<br />

være aktiv part i projekter i samarbejde med AU’s ingeniører,<br />

eksterne rådgivere og entreprenører.<br />

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til<br />

Teknisk chef Lars Mitens på tlf. 2899 2240 eller via<br />

e-mail: lm@sun.au.dk<br />

Ansøgningsfrist<br />

Læs det fulde opslag på:<br />

http://www.au.dk/om/stillinger/adm/tap/<br />

og søg online via Aarhus Universitets hjemmeside<br />

senest mandag den 27. juni ved midn<strong>at</strong>.<br />

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26<br />

(1. samtalerunde) og i uge 27 (2. samtalerunde).<br />

Ansøgere, der går videre efter 1. samtalerunde, må<br />

påregne deltagelse i en lederprofiltest efter samtalen.<br />

AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse<br />

og opfordrer såvel kvinder som mænd til <strong>at</strong> søge<br />

stillingerne.<br />

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk<br />

tilhørsforhold opfordres til <strong>at</strong> søge.<br />

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til<br />

Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller<br />

Jan Falk, tlf. 9915 3675.<br />

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer<br />

result<strong>at</strong>er af høj intern<strong>at</strong>ional standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets str<strong>at</strong>egi og udviklingskontrakt<br />

kan ses på www.au.dk<br />

Ansøgning sendes til<br />

Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev<br />

<strong>at</strong>t. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til jras@skivevand.dk<br />

Ansøgningsfrist<br />

Skal være modtaget senest den 4. juli 2011. Ansættelsessamtaler<br />

forventes afholdt den 17. august 2011.<br />

Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i<br />

Skive Kommune. Selskabet har 34 ans<strong>at</strong>te. Selskabet omsætter ca.<br />

85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor<br />

er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om<br />

Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk.<br />

www.skivevand.dk

Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011<br />

31<br />

Clim<strong>at</strong>e Control<br />

Innov<strong>at</strong>ive and energy saving solutions<br />

Ingeniør til Danmarks største gasselskab<br />

Ønsker du <strong>at</strong> være medspiller i<br />

vores kompetente udviklingsteams<br />

Vi søger netop nu:<br />

- 1 PC-softwareudvikler<br />

- 2 Applik<strong>at</strong>ions softwareudviklere<br />

- 2 Hardwareudviklere<br />

Har du kvalifik<strong>at</strong>ioner inden for et af disse områder, og<br />

søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til<br />

loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til<br />

individualisme og et minimum af bureaukr<strong>at</strong>i<br />

Læs om mulighederne på job.lodam.com<br />

scan stregkoden og se, hvordan<br />

det er <strong>at</strong> arbejde sammen med os!<br />

I HMN N<strong>at</strong>urgas er vi på udkig efter en<br />

dygtig og engageret kollega til vores<br />

anlægs- og driftsfunktion i Viborg.<br />

Vi har brug for dig hurtigst muligt.<br />

Du skal være vores ekspert på stål -<br />

ledninger. Du kommer til <strong>at</strong><br />

• lede projekter og være sagsbehandler<br />

omkring komplekse lednings -<br />

anlæg (stål og plast)<br />

• rådgive om og være sagsbehandler<br />

på driften af stålledninger, fx ved<br />

omlægninger af ledningsnettet<br />

• i mindre omfang projektere og<br />

anlægge nye stålledninger.<br />

I fremtiden forventer vi nye udfordringer<br />

med biogas i n<strong>at</strong>urgasnettet.<br />

Desuden vil en del af dit arbejde bestå i<br />

<strong>at</strong><br />

• udarbejde samfunds- og bruger -<br />

økonomiske beregninger og kontrollere<br />

eksternes samfundsøkonomiske<br />

beregninger<br />

i forbindelse med varmeplansager<br />

• ajourføre tekniske procesbeskrivelser<br />

i vores kvalitetssikringssystem<br />

• projektere i GIS-systemet.<br />

Vi søger en kollega med relevant faglig<br />

uddannelse, fx ingeniør, med erfaring<br />

i sags- og projektledelse. Du skal være<br />

god til mundtlig og skriftlig kommunik<strong>at</strong>ion.<br />

Herudover er det en fordel, hvis du<br />

har erfaring med anlægsopgaver, gerne<br />

med stålledninger fx som rådgiver,<br />

entreprenør eller ledningsejer. Du må<br />

også meget gerne have en tillægs -<br />

uddannelse som svejse ingeniør.<br />

I anlægs- og driftsfunktionen bliver du<br />

del af et meget erfarent og kompetent<br />

team, som sætter pris på godt samarbejde.<br />

Du får en stor kontaktflade både<br />

inden for og uden for huset.<br />

Vil du gerne høre mere om stillingen,<br />

er du velkommen til <strong>at</strong> kontakte<br />

drifts- og anlægs chef Rita Primdahl på<br />

tlf. 62 25 98 49.<br />

Lønnen aftaler vi efter dine kvalifika -<br />

tioner.<br />

Ansøgning: Gå ind på ww.n<strong>at</strong>urgas.dk<br />

”Om HMN N<strong>at</strong>urgas I/S” og send os<br />

din elektroniske ansøgning senest den<br />

23. juni.<br />

Hos HMN får du en udfordrende hverdag med stor indflydelse på dit arbejde og afdelingens udvikling.<br />

Vi samler på medarbejdere, der kan og vil selv. Hos os får du råderum til <strong>at</strong> gøre dit bedste – og til <strong>at</strong> sætte<br />

spørgsmålstegn ved tingene. Det betyder noget for os, hvordan du trives – både i og uden for jobbet.<br />

Derfor giver vi dig gode muligheder for en dagligdag med både personlig og faglig udvikling og plads til<br />

familielivet. HMN N<strong>at</strong>urgas har kontorer i både Søborg og Viborg og forsyner ca. 245.000 n<strong>at</strong>urgaskunder<br />

og beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Selskabet ejer d<strong>at</strong>terselskabet HMN Gassalg A/S, som sælger n<strong>at</strong>urgas<br />

til 2/3 af samtlige n<strong>at</strong>urgas kunder i Danmark.<br />

www.n<strong>at</strong>urgas.dk<br />

VIND EN FLAD<br />

Kun for folk med interesse<br />

for teknologi.<br />

Vi trækker lod om en iPad<br />

blandt vores abonnenter af<br />

Ingenørens nyhedsbrev.<br />

Modtager du ikke allerede<br />

nyhedsbrevet, kan du tegne<br />

gr<strong>at</strong>is abonnement på ing.dk.

32 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011<br />

Entrepriseleder til geotekniske<br />

boringer og grundvandssænkning<br />

Leder til foreningens nautiske kontor<br />

Danmarks Rederiforening søger en leder til nautisk kontor; som er en<br />

del af foreningens branchepolitiske inds<strong>at</strong>s.<br />

Nautisk kontor har som primære arbejdsområder miljø og sikkerhed til søs, herunder såvel<br />

tekniske krav til skibe som certificering, besejlingsforhold, bemandingsregler, arbejdsmiljø samt<br />

beskyttelse af miljøet, herunder klimaspørgsmål.<br />

Opgaverne omf<strong>at</strong>ter rådgivning af Danmarks Rederiforenings medlemmer og samarbejde med<br />

n<strong>at</strong>ionale myndigheder og sekretari<strong>at</strong>sarbejde i rel<strong>at</strong>ion til komiteer og udvalg samt mødedeltagelse<br />

i intern<strong>at</strong>ionale organis<strong>at</strong>ioner primært i London og Bruxelles; den pågældende vil<br />

således få et meget bredt netværk. Der vil endvidere være opgaver rel<strong>at</strong>eret til offshoresektoren.<br />

Med henblik på <strong>at</strong> styrke Aarsleffs organis<strong>at</strong>ion inden for grundvandssænkning søger vi en ny<br />

medarbejder med kompetencer inden for planlægning og udførelse af borearbejde, geoteknik,<br />

hydrogeologi og grundvandsænkning.<br />

Der er fokus på videndeling, hvorfor vilje og evne til <strong>at</strong> formidle viden om grundvandssænkning<br />

til såvel afdelingens øvrige teknikere som relevante kolleger på forskellige niveauer i andre<br />

afdelinger er vigtig.<br />

Jobbet<br />

Du bliver en del af Funderingsafdelingen på vores kontor i Hvidovre og dine opgaver bliver blandt<br />

andet <strong>at</strong>:<br />

• give tilbud og have kontakt med kunderne<br />

• varetage kontakten til bygherre og rådgiver og have styr på økonomi og tid samt den daglige<br />

produktion<br />

• lede arbejdet på byggepladsen sammen med pladsens formand, herunder den daglige planlægning,<br />

styring af mandskab, maskiner, m<strong>at</strong>erialer og eventuelle underentreprenører<br />

• sikre, <strong>at</strong> vores entrepriser bliver færdige til tiden og i rette kvalitet.<br />

Vi forventer, <strong>at</strong> du<br />

• er ingeniør eller konstruktør med praktisk indsigt<br />

• har erfaring med grundvandssænkning og geoteknik fra rådgiver- eller entreprenørbranchen<br />

• kan vurdere behovet for grundvandssænkning, egnet metode og grej og er bekendt med myndighedskrav<br />

på området<br />

• er engageret i fagområdet og i Aarsleffs entreprenøropgaver<br />

• er handlingsorienteret og har fokus på overblik og samlet mål<br />

• kan lede og motivere dine medarbejdere i en ”team-ånd”<br />

• har gå-på-mod og er en god købmand.<br />

Vi tilbyder<br />

• et spændende job i en virksomhed, der ønsker <strong>at</strong> være blandt branchens allerbedste inden for<br />

fundering<br />

• en flad, uformel organis<strong>at</strong>ion, der lægger vægt på uddelegering af ansvar og kompetencer på<br />

alle niveauer<br />

• dygtige og engagerede kolleger, som går ind for videndeling<br />

• løn efter kvalifi k<strong>at</strong>ioner.<br />

Den kommende medarbejder forventes <strong>at</strong> have:<br />

• en uddannelse som ingeniør eller anden teknisk baggrund kombineret med en relevant<br />

erfaring eksempelvis erhvervet fra ansættelse på et værft, et rederikontor eller anden<br />

maritim virksomhed, herunder fra offshoresektoren<br />

• en stærk faglig viden med lyst til <strong>at</strong> arbejde result<strong>at</strong>orienteret og i dybden med nye<br />

tekniske problemstillinger<br />

• en myndig og konstruktiv personlig fremtræden, der modsvarer de mange opgaver og<br />

udadvendte rel<strong>at</strong>ioner foreningen har i forhold til medlemmer og omverdenen i øvrigt<br />

• gode engelskkundskaber, da en meget stor del af arbejdet foregår på engelsk<br />

Stillingsmæssigt vil der afhængig af erfaring være tale om en kontorchef eller afdelingschefstilling.<br />

Ansøgningsfrist mandag den 15. august 2011.<br />

Skriftlig ansøgning med CV samt øvrige relevante oplysninger sendes personligt/fortroligt til:<br />

Vicedirektør Jan Fritz Hansen<br />

DANMARKS REDERIFORENING<br />

Amaliegade 33, 1256 København K<br />

jfh@shipowners.dk<br />

DANMARKS REDERIFORENING er en arbejdsgiver- og brancheorganis<strong>at</strong>ion for danske rederier og<br />

varetager endvidere sekretari<strong>at</strong>sfunktionen for Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010.<br />

Foreningen har ca. 50 medarbejdere og beskæftiger sig med et bredt spektrum af arbejdsopgaver over for<br />

myndigheder og organis<strong>at</strong>ioner i Danmark samt forskelligt intern<strong>at</strong>ionalt arbejde, herunder i Bruxelles, hvor<br />

foreningen har eget kontor.<br />

www.shipowners.dk<br />

Interesseret<br />

Du er velkommen til <strong>at</strong> kontakte afdelingsingeniør Frank R. Nielsen på 2026 3503 for <strong>at</strong> få<br />

yderligere oplysninger.<br />

Send venligst din ansøgning mærket ”Entrepriseleder, Fundering” til job@aarsleff.com eller til Per<br />

Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, <strong>at</strong>t.: Brit Metzdorff.<br />

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 27. juni 2011.<br />

.aarsleff.com<br />

Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og<br />

anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi har inden for de seneste ti år udviklet kompetencerne banearbejde og<br />

etablering af havmølleparker og er i dag blandt de allerbedste. Desuden er vi markedsførende inden for de industrialiserede aktivitetsområder<br />

pælefundering og opgravnings frirørfornyelse. Aarsleff er organiseret med udenlandske d<strong>at</strong>terselskaber og udfører enkeltstående projekter<br />

verden over. Vores omsætning er på 4,3 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Koncernen beskæftiger 3.200 medarbejdere.<br />

Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre<br />

Nyheder, blogs og deb<strong>at</strong>ter<br />

Til mobile<br />

ingeniører<br />

SMS ing til 1272*<br />

* Alm. SMS-takst<br />

** Alm. takst for d<strong>at</strong><strong>at</strong>rafik til dit mobilselskab<br />

virksomheder<br />

Gr<strong>at</strong>is medlemskab<br />

Alle elektronikvirksomheder<br />

Bliv set sammen med relevante artikler<br />

Basisprofil med virksomhedens stamd<strong>at</strong>a<br />

eksponering direkte i målgruppen<br />

aktivt medlemskab<br />

styrket synlighed ved relevante artikler<br />

Levér nyheder til Branchenyt<br />

Udvidet virksomhedsprofil<br />

… og meget mere<br />

BrUgere<br />

du får<br />

Nyheder hver dag – leveret af en faglig redaktion<br />

overblik over hele branchen – ét sted<br />

Branchens største nyhedsbrev<br />

kalender<br />

Forskning<br />

Nyheder direkte fra virksomhederne<br />

Din branche • Dit indhold • Dit overblik<br />

danmarks elektronikbranche<br />

samlet på ét site! Nyheder og overblik<br />

Besøg os på elektronikbranchen.dk eller ring<br />

på telefon 3326 5402, hvis du vil høre mere om medlemskab.

Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011<br />

33<br />

205 ingeniør- og maskinmesterjob<br />

Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr.<br />

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk<br />

Stilling Virksomhed Kviknr.<br />

Produktionskoordin<strong>at</strong>or Alfa Laval Copenhagen A/S 329424596<br />

Medarbejder Byggeriets Evaluerings Center 329424614<br />

Software Engineer Calsep A/S 329424087<br />

Change Agent Danfoss A/S 329423296<br />

Control Engineer Danfoss A/S 329423295<br />

Power Engineer Danfoss A/S 329424630<br />

Software Engineer Danfoss A/S 329424629<br />

Mechanical Engineer Danfoss A/S 329424626<br />

Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU 329423374<br />

Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU 329423601<br />

Teknisk konsulent Danmarks Vindmølleforening 329414031<br />

Structural engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329424611<br />

Geotechnical engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329424608<br />

Forsøgstekniker DHI 329424593<br />

Elingeniør DONG Energy A/S 329423154<br />

Specialist i SAP DONG Energy A/S 329423294<br />

Project Planner DONG Energy A/S 329423252<br />

Scientists and engineers European P<strong>at</strong>ent Office 329423450<br />

Cryogenics Engineer European Spall<strong>at</strong>ion Source ESS AB 329413172<br />

Product and System Engineer FLSmidth A/S 329423940<br />

R&D Manager Flux A/S 329423902<br />

PT ingeniør-Electronics(6778) Grundfos A/S 329423373<br />

Produktionsleder CR (6750) Grundfos A/S 329423372<br />

Product Engineer (6837) Grundfos A/S 329424099<br />

Engineer(6820) Grundfos A/S 329424095<br />

Product Engineer Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414049<br />

PTA-chef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414048<br />

Servicechef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414047<br />

Projektchef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414040<br />

Leder af kvalitetssikringen HARIBO Lakrids A/S 329424684<br />

Ingeniør HMN N<strong>at</strong>urgas I/S 329423528<br />

El-ingeniør/El-install<strong>at</strong>ør Ivar Lykke Kristensen Rådg.Ing. 329424713<br />

Ingeniør jens johan andersen a/s 329423467<br />

Ingeniør Kærsgaard & Andersen A/S 329424950<br />

Fagansvarlig ingeniør Københavns Kommune 329423000<br />

Projektingeniør Autom<strong>at</strong>ion Logim<strong>at</strong>ic 329424583<br />

Regional Sales Manager MAN Diesel & Turbo 329424633<br />

Six Sigma consultant NNE Pharmaplan A/S 329415020<br />

Aseptic professional NNE Pharmaplan A/S 329413931<br />

Professional NovoZymes 329424759<br />

Anlægsingeniør Orbicon 329424584<br />

Visionær Stream Manager Oticon 329424585<br />

Visionær Stream Manager Oticon 329424868<br />

Entrepriseleder Per Aarsleff A/S 329415030<br />

Engineering Managers Rambøll 329423219<br />

Project Engineers Rambøll 329423171<br />

Ingeniør til havne Rambøll 329413350<br />

Projektchef, geoteknik Rambøll 329413347<br />

Ingeniører til vindkraftproj. Renewables - Engineering 329424659<br />

Structural Engineer Renewables - Engineering 329424760<br />

Offshore Site Manager Renewables - Engineering 329424763<br />

Lead Marine Coordin<strong>at</strong>or Renewables - Engineering 329424781<br />

Forsøgstekniker<br />

– Undersøgelse af havne, bølgebrydere<br />

og flydende offshore konstruktioner<br />

DHI søger en entusiastisk og motiveret tekniker til<br />

gennemførelse af spændende og teknisk udfordrende<br />

skalaforsøg i vores forsøgsfaciliteter i Hørsholm.<br />

Vi anvender bl.a. skalamodelforsøg til undersøgelse<br />

og optimering bl.a. af havneanlæg, kystanlæg, bølgebrydere,<br />

vind- og bølgeenergianlæg og offshore konstruktioner<br />

og fartøjer.<br />

www.dhigroup.com<br />

www.jobfinder.dk Kviknr. 329424593<br />

Havneplanlægger<br />

– til Aarhus Havn<br />

Vil du udfordre dit talent for havneplanlægning, og<br />

har du lyst til <strong>at</strong> arbejde med udvikling af havneinfrastruktur,<br />

så er jobbet her.<br />

Aarhus Havns afdeling for Bygninger & Anlæg står for<br />

planlægning og projektering af havnens udviklingsaktiviteter<br />

samt drift og vedligehold af bygninger, havneanlæg,<br />

regn- og spildevandsanlæg, pladser og veje.<br />

Afdelingen består af et team på 9 medarbejdere.<br />

www.aarhushavn.dk<br />

www.jobfinder.dk Kviknr. 329423656<br />

Load Engineer Simens Wind Power A/S 329423033<br />

Load Calcul<strong>at</strong>ion Engineer Simens Wind Power A/S 329423031<br />

Project Manager Simens Wind Power A/S 329423454<br />

Ingeniører Teknologisk Iinstitut 329423027<br />

Molecular Biologist Teknologisk Iinstitut 329423452<br />

Kemiker til rådgivning Teknologisk Institut 329424586<br />

Chef for Fødevareteknologi Teknologisk Institut 329424661<br />

Ingeniør til Vejdirektor<strong>at</strong>ets Vejdirektor<strong>at</strong>et 329424718<br />

Ingeniør til Service Vestas Blades A/S 329424711<br />

Technical Support Coordin<strong>at</strong>or Vestas Control Systems A/S 329423297<br />

Specialist Vestas Control Systems A/S 329406199<br />

Konstruktør YXLON Intern<strong>at</strong>ional A/S 329423968<br />

Havneplanlægger Aarhus Havn 329423656<br />

Teknisk chef Århus Universitet 329423597<br />

Chef for Fødevareteknologi i Aarhus<br />

Til Center for Fødevareteknologi på Teknologisk<br />

Institut søger en chef til <strong>at</strong> stå i spidsen for forretningsudvikling<br />

og ledelse. Vi flytter centret fra Kolding til<br />

Aarhus 1. december og har behov for dig, der med<br />

entreprenørånd og faglig ballast inden for fødevareteknologi,<br />

kan samle, integrere og videreudvikle centret<br />

og dets højt kvalificerede medarbejdere i Aarhus.<br />

For yderligere inform<strong>at</strong>ion kontakt direktør for Life<br />

Science, Bo Frølund, på telefon 72 20 18 33<br />

www.teknologisk.dk<br />

www.jobfinder.dk Kviknr. 329424661<br />

Sektionsleder til sundhedsteknologi<br />

– nyt forretningsområde<br />

Til Center for Fødevareteknologi søger vi dig, der har<br />

lyst og evner til <strong>at</strong> udvikle et forretningsområde i<br />

krydsfeltet mellem fødevare-/bioteknologi, ernæring<br />

og sundhed. Du evner <strong>at</strong> videreudvikle centrets<br />

forsknings-og udviklingsområder, og du medvirker<br />

til <strong>at</strong> udvikle og sælge nye kommercielle konsulentydelser<br />

til industrien.<br />

www.teknologisk.dk<br />

www.jobfinder.dk Kviknr. 329422474<br />

Jobbasen for it-professionelle<br />

version2.dk/it-job<br />

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.<br />

.Net udv./ d<strong>at</strong>ab.og web-pro. 2Trance A/S 329421129<br />

.Net udvikler Bloom ApS 329418599<br />

Afdelingsdirektør Nykredit 329408349<br />

Applik<strong>at</strong>ionsarkitekter Nykredit 329401279<br />

CPM udvikler Nykredit 329408396<br />

Exc. »haj« til daglig drift KMD 329422999<br />

Hardware ingeniør Bloom ApS 329420531<br />

IT-udvikler Nykredit 329410261<br />

Javaudviklere Nykredit 329408419<br />

Master D<strong>at</strong>a Specialist Tetra Pak Hoyer A/S 329418690<br />

Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop. 329420516<br />

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.<br />

Program Manager 2 (741201) Microsoft Development Center Cop. 329419386<br />

SAP BW/D<strong>at</strong>a Warehou. udv. KMD 329423897<br />

SAP Process & Master D<strong>at</strong>a C. Siemens Wind Power A/S 329416688<br />

SAP udv. – ABAP og E-Han. KMD 329423028<br />

SDE II 750598 Microsoft Development Center Cop. 329419372<br />

Sen. App. Integr<strong>at</strong>ion Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419092<br />

Sen. SCM App. Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419091<br />

Sen. SDET Lead-Server Team Microsoft Development Center Cop. 329419082<br />

Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit 329408354<br />

Senior IT Project Manager Siemens A/S 329423470<br />

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329420523<br />

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329419079<br />

Senior Project Manager Hays Specialist Rectuitment A/S 329424632<br />

Senior SDE 757013 Microsoft Development Center Cop. 329419461<br />

Senior SDET (754958) Microsoft Development Center Cop. 329423911<br />

Senior software udvikler Bloom ApS 329418608<br />

Seniorspecialist Nykredit 329408371<br />

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.<br />

Snr Sw Dev Eng. Microsoft Development Center Cop. 329419087<br />

Software Product Manager Bloom ApS 329420455<br />

Software Product Manager Bloom ApS 329423931<br />

Solution Architect Hays Specialist Rectuitment A/S 329424634<br />

Solution Manager KMD 329422732<br />

SW Design Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419094<br />

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419089<br />

SW Devel. Engineer in Test Microsoft Development Center Cop. 329419096<br />

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419085<br />

Systemansvarlig Nykredit 329400620<br />

Systemansvarlig til IT udv. Nykredit 329400621<br />

Systemark. /Java ekspert Bording D<strong>at</strong>a A/S 329420177<br />

Testmanagere til IT Udv. Nykredit 329417200<br />

Udv./d<strong>at</strong>abasetek.BI-flair Nykredit 329408388<br />

Udv. til finansielle sys. Bloom ApS 329416713<br />

Udvikler med m<strong>at</strong>e. tilgang Bloom ApS 329420433

ARRANGEMENTER<br />

➜ Se mere på ida.dk<br />

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 24. juNi 2011<br />

SjÆLLANd<br />

Arr. nr.<br />

KØBENHAVN (forts<strong>at</strong>)<br />

Arr. nr.<br />

FYN<br />

Arr. nr.<br />

26.06 • Sejltur til Flakfortet 122867<br />

29.06 • Besøg på Sporvejsmuseet. 123268<br />

18.07 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123454<br />

19.07 TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123544<br />

20.07 • Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122900<br />

06.08 • Operaen La Travi<strong>at</strong>a (Den Vildfarne) 123032<br />

19.08 Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet 123423<br />

20.08 Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema 122920<br />

23.08 • Tom<strong>at</strong>, Chilli og krydderi kursus 121729<br />

24.08 Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122902<br />

28.08 Danmarks Vej- og bromuseum 123517<br />

09.09 Besøg på Den Amerikanske Ambassade 123115<br />

14.09 Forhandlingsteknik 123233<br />

15.09 Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde 123416<br />

16.09 St<strong>at</strong>us for Femern Bælt tunnelen og den nye<br />

123511<br />

jernbaneforbindelse<br />

16.09 Vinrejse til Tjekkiet 123252<br />

17.09 Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 123409<br />

22.09 Mangelgennemgang og aflevering<br />

123522<br />

af bygge- og anlægsprojekter<br />

01.10 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup! 123412<br />

KØBENHAVN<br />

Arr. nr.<br />

25.06 • More Jacks – Oplev afslutningen på ”Four Jacks” 122266<br />

27.06 Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost 121631<br />

28.06 Højttalervarslingssystemer 123482<br />

30.06 • Elina Garanca<br />

122924<br />

– Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid<br />

02.07 Copenhagen Jazz-festival 2011 123328<br />

05.07 • Lav dine egne grillpølser 123438<br />

08.07 Bornholmerrevyen 2011 123018<br />

24.07 Cirkus Arena på Bornholm 123374<br />

30.07 • Henrik og Pernille, Holbergs<br />

123397<br />

udødelige forvekslingskomedie<br />

04.08 • Roberto Alagna – Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926<br />

06.08 • La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne 123398<br />

10.08 • JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner 122362<br />

10.08 Jægerspris Slot og Slotshave - Rundvisning og frokost 123311<br />

16.08 Besøg Brede Værk 123254<br />

17.08 Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost 123322<br />

18.08 • Hammermøllen: Museum, turbinehus og frokost 123323<br />

18.08 • Zirkus Nemo med middag 123136<br />

19.08 • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142<br />

21.08 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666<br />

22.08 Go Kart 'Le Mans' kørsel 123110<br />

25.08 Signal and Space:<br />

123430<br />

Sp<strong>at</strong>io-temporal p<strong>at</strong>terns in simple bio-systems<br />

25.08 • Zirkus Nemo med middag 123137<br />

02.09 Besøg Turning Torso i Malmø 123365<br />

05.09 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020<br />

06.09 3-dages udflugt til Malmø og Lund<br />

123324<br />

– Guided rundvisning og sejltur på kanaler<br />

06.09 Københavns Metro – Virksomhedsbesøg 123325<br />

08.09 Kre<strong>at</strong>ivitet – når hjernen slår ”gnister”! 121955<br />

12.09 Mad og musik med Tom McEwan 123326<br />

13.09 Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet 121832<br />

14.09 Bjørn Nørgaards skitsesamling,<br />

123327<br />

Museum i Køge – Byvandring, rundvisning og frokost<br />

15.09 Besøg og frokost i Naverhulen<br />

123329<br />

– Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør<br />

16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330<br />

16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission - med partner (intern<strong>at</strong>) 122882<br />

20.09 Professionel projektledelse 1 110011<br />

20.09 Dansk lægemiddelindustri<br />

123255<br />

– forudsætninger, opstart og udvikling<br />

21.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514<br />

21.09 Gør tiderne bedre 123087<br />

21.09 Amerikansk mad- og vinaften på Den amerikanske Ambassade 123331<br />

23.09 Metabolism and Cancer – major medical challenges 123431<br />

26.09 Bliv kompetent projektleder 123364<br />

29.09 Brede Værk - Rundvisning og frokost 123332<br />

29.09 Christian VII`s Palæ eller Moltkes Palæ<br />

123333<br />

– Frokost på Café Petersborg<br />

29.09 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin<br />

123334<br />

– Rundvisning og frokost<br />

NoRdjYLLANd<br />

Arr. nr.<br />

24.06 Dimittendfest 123288<br />

28.06 Lerdueskydning – en spændende udfordring 123189<br />

02.07 En n<strong>at</strong>uroplevelse af de store – Hirsholmene 123510<br />

04.07 Industriens muligheder og udfordringer<br />

123531<br />

i Nordjylland i fremtiden<br />

04.07 Fejring af den 4. juli med ølsmagning på Det Bette Ølhus 123447<br />

19.07 • Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen 123440<br />

05.08 Jazz på Fjorden 123389<br />

08.08 Alderslyst Vingård 123245<br />

13.08 Skovrock med Lars Lilholt 123127<br />

13.08 Opera på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde 123528<br />

14.08 Opera i Rebild Bakker 123390<br />

20.08 Studietur til Hamborg 123506<br />

03.09 • Cirkusrevyen 2011 122635<br />

03.09 Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia 123448<br />

06.09 Forhandlingsteknik 123232<br />

07.09 Hurtig og effektiv læsning 123380<br />

08.09 Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123574<br />

17.09 Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub 123449<br />

20.09 Luk munden og let røven! 123404<br />

21.09 Mr. Memory kommer til byen<br />

123529<br />

– mød mesteren i hukommelsesteknik<br />

24.09 Ørkenens Sønner 122133<br />

27.09 Test, Type & Talent 123575<br />

ØSTjYLLANd<br />

Arr. nr.<br />

28.06 Put & Take 123554<br />

02.07 En sejltur på Horsens Fjord – for hele familien 123427<br />

22.07 • Lars Lilholt koncert 122262<br />

05.08 ”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard 123314<br />

11.08 Café-stemning, musik og underholdning 123428<br />

27.08 Besøg i Djurs Sommerland 123439<br />

03.09 Tur til Cirkusrevyen i Aalborg 122631<br />

08.09 Mar<strong>at</strong>onløb blandt vilde dyr i Afrika 123486<br />

09.09 Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser 123004<br />

VESTjYLLANd<br />

Arr. nr.<br />

25.06 Svæveflyvning, få luft under vingerne! 122517<br />

28.06 FILM – Kung Fu Panda 2 123495<br />

01.07 Ta' børnene med i Cirkus! 123344<br />

19.07 FILM – Harry Potter og Dødsregalierne – del 2 123568<br />

19.08 • Reg<strong>at</strong>ta middag på Michael D. 123263<br />

30.08 Fra krise til vækst - Grundfos A/S 123277<br />

06.09 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123271<br />

22.09 Selvtillid /Selvværd 123272<br />

25.06 Sig godmorgen til dyrene i Odense Zoo 123411<br />

03.07 Rottefælderevyen 2011 121638<br />

04.08 Dukkete<strong>at</strong>er 121676<br />

06.08 Er du til æggekage og jazz 123417<br />

13.08 Sig godn<strong>at</strong> til dyrene i Odense Zoo 123415<br />

18.08 Udflugt til Daloon A/S 121677<br />

01.09 Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. 121680<br />

08.09 Udflugt til Nordjylland 121681<br />

22.09 Hvad er en fodlænke 121684<br />

22.09 Forhandlingsteknik 123234<br />

27.09 Vinderkultur 121971<br />

03.10 Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061<br />

NoRdSjÆLLANd<br />

Arr. nr.<br />

24.06 More Jacks 122979<br />

24.06 Sommerkoncert med Lille MUKO 123126<br />

24.06 Kabaret Royal i Skuespilhuset 122989<br />

26.06 • Dagscruise på Øresund 122761<br />

26.06 Vikingespil i Frederikssund – Arnulf Ulveblod 123266<br />

30.06 Dine, Wine og Cruise 123251<br />

01.07 Årets vikingespil – Arnulf Ulveblod / Boplads– 122759<br />

Vikingemåltid–Vikingespil–Revy<br />

03.07 Barresøgårds Besøgsbondegård 123158<br />

03.07 Fredensborg Slot 123273<br />

03.07 Årets Vikingespil – Arnulf Ulveblod 122953<br />

10.07 Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord 123318<br />

10.07 Bowlingdyst og dinner 123546<br />

14.07 En plads i solen på Sophienholm 123450<br />

16.07 Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr 123319<br />

samt frokost<br />

24.07 Grøn Koncert i Valbyparken 123354<br />

02.08 BODY WORLD i Experimentarium 123422<br />

03.08 Det Flydende Te<strong>at</strong>er: Drømmenes Rige 123368<br />

07.08 Cirkus Arena 123172<br />

09.08 Louisiana – Living Arkitekturens Grænser 123470<br />

12.08 • Revyperler på stribe – Helsingør Musikte<strong>at</strong>er 123170<br />

18.08 Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn 123425<br />

21.08 Hjortefarmen Brotræet i Allerød 123571<br />

21.08 Fynboerne på Ordrupgaard 123467<br />

24.08 Louisiana – Museum of Modern Art<br />

123452<br />

med omvisning og frokost<br />

25.08 Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot<br />

123174<br />

med nye briller<br />

27.08 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli 123305<br />

28.08 Musicalen Pipipi 122977<br />

31.08 Last Night og the TIVOLI PROMS 123246<br />

04.09 Damernes dag på Galopbanen 123372<br />

04.09 Barresøgård Besøgsbondegård 123473<br />

06.09 Besøg på Slagteriskolen i Roskilde 123376<br />

09.09 Gillelejerevyen – for fulde sardiner 123570<br />

17.09 N<strong>at</strong>ur – Historie – Kultur (explor<strong>at</strong>ion) 123321<br />

25.09 • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne 123105<br />

28.09 Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli 123304<br />

01.10 Fisketur efter sild og torsk 123515<br />

SYdjYLLANd<br />

Arr. nr.<br />

24.06 • TOBAKSKULLER 2011! 123167<br />

22.07 Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm. 123001<br />

25.08 Besøg Skærsøgaard Vin 123564<br />

01.09 Nyd arbejdsdagen 123474<br />

24.09 Sensommerfest i Sønderborg 2011 122612<br />

• Betyder <strong>at</strong> arrangementet er overtegnet.<br />

deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk

fyN<br />

kH MicroflEx spEcialMaskiNEr<br />

Vi besøger maskinfabrikken KH Microflex i Ringe.<br />

Her vil produktionschef Kristian Kvistgaard fortælle<br />

om den fynske gazelle virksomhed i hastig fremgang.<br />

Den har nu fremstillet over 600 specialmaskiner til over<br />

60 lande. Hovedparten er maskiner til den grafiske branche.<br />

Firmaet s<strong>at</strong>ser meget på kvalitet og dokument<strong>at</strong>ion for <strong>at</strong><br />

kunne betjene kunderne bedst mulig ved en evt. senere<br />

reservedelslevering.<br />

Efter besigt af produktionen vil firmaet ved afsluttende<br />

spørgerunde være vært ved en forfriskning.<br />

Evt. fælleskørsel fra SDU, ved blok A, Niels Bohrs Alle 1,<br />

Odense. Kontakt C. Thomsen tlf. 65 31 22 74.<br />

Deltagelse er gr<strong>at</strong>is.<br />

n Arr.nr.: 123379<br />

n 21. juni kl. 17.30 - 19.30<br />

KHMicroflex A/S, Nordmarken 2, Ringe<br />

n Tilmelding på ida.dk senest 20. juni<br />

n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn<br />

Er du til æggEkagE og jazz<br />

Læs mere på ida.dk.<br />

Pris 90 kr. pr. person.<br />

n Arr.nr.: 123417<br />

n 6. august kl. 12 - 15.30<br />

Restaurant Carlslund, Fruens Bøge Skov 7,<br />

Odense SV<br />

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. juli<br />

n IDA Fyn - Kulturudvalget<br />

kØBENHaVN<br />

HØjttalErVarsliNgssystEMEr<br />

Kl. 19.00:<br />

Vi gennemgår områder, hvor der er krav om varslingsanlæg,<br />

de forskellige anlægstyper samt kravene til projektering<br />

og install<strong>at</strong>ion. Vi sætter fokus på ændringer herunder<br />

særlige krav til systemer for talevarsling samt krav til<br />

målerapporter og måleudstyr.<br />

Foredragsholder: Kim Jespersen, DBI<br />

Kl. 20.00:<br />

Gennengang af kravene til taleforståelighed på højttalervarslingsanlæg<br />

og demonstr<strong>at</strong>ion af STI-PA (Speach<br />

Transmission Index - taleforståelighed) målinger og hvordan<br />

det foregår i praksis, herunder problemstillinger og<br />

udfordringer.<br />

Kl. 20.45 - 21.15:<br />

Sikkerhedsbelysning - lovgivning, projektering og produktudvikling,<br />

herunder LED lys.<br />

Foredragsholdere: Allan Andersen fra Exit-sound og Jan<br />

Juhler fra Exit Zone.<br />

Kl. 21.15 - 21.30:<br />

Afrunding og spørgsmål.<br />

Deltagelse er gr<strong>at</strong>is.<br />

n Arr.nr.: 123482<br />

n 28. juni kl. 19 - 21.30<br />

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,<br />

København V<br />

n Tilmelding på ida.dk senest 27. juni<br />

n Brandteknisk Selskab<br />

HØjdEpuNktEr fra 9. NordiskE<br />

syMposiuM i BygNiNgsfysik<br />

Se mere om symposiet på:<br />

http://webhotel2.tut.fi/nsb2011/.<br />

Deltagelse er gr<strong>at</strong>is.<br />

n Arr.nr.: 123558<br />

n 20. juni kl. 16 - 18<br />

Niras Ørestad, Ørestads Boulevard 35, København S<br />

n Tilmelding på ida.dk senest 19. juni<br />

n Selskab for Bygningsfysik<br />

BliV koMpEtENt projEktlEdEr<br />

Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent <strong>at</strong><br />

planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet<br />

som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller<br />

C-Niveau.<br />

Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-,<br />

produktudviklings-, forandrings- og politiske<br />

projekter.<br />

Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde<br />

og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem<br />

erfaring øvelser og sparring.<br />

Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes<br />

den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på<br />

Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø.<br />

Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces.<br />

Undervisere:<br />

John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult<br />

ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom,<br />

PFProjects.<br />

Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsm<strong>at</strong>erialer,<br />

forplejning samt coaching i praktikperioderne.<br />

n Arr.nr.: 123364<br />

n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november<br />

kl. 9 - 17<br />

Symbion Science Park, Fruebjergvej 3,<br />

København Ø<br />

n Tilmelding på ida.dk senest 24. august<br />

n IDA Proces<br />

lEs MiséraBlEs - Musical på MalMö<br />

opEra<br />

Næsten 60 millioner mennesker i verden har set Les<br />

Misérables i de over 25 år den har været vist. Er du imellem<br />

dem<br />

Ellers kommer chancen nu igen på Malmö Opera.<br />

Prisen for billet, et velkomstglas, 2-retters menu og kaffe<br />

for IDA-medlemmer og 1 ledsager er 695 kr. pr. person.<br />

Yderligere drikkevarer er for egen regning. KulturForums<br />

arrangør er Sussi Nielsen.<br />

Gå på ida.dk og læs mere om arrangementet.<br />

n Arr.nr.: 123524<br />

n 9. oktober kl. 14 - 19<br />

Restaurant Malmö Opera Grill<br />

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 24. august<br />

n Kulturforum<br />

ida.dk<br />

kursus i forBræNdiNgstEkNik - tEori og<br />

praksis<br />

Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for<br />

<strong>at</strong> kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr.<br />

Ønsket om <strong>at</strong> opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i<br />

forlængelse af arbejdet på <strong>at</strong> opnå så store brændselsbesparelser<br />

som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse<br />

af brændslet. En forståelse både for den teoretiske<br />

beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser<br />

er derfor afgørende for <strong>at</strong> kunne opnå yderligere<br />

effektivitet.<br />

Hertil kommer den udfordring, der ligger i <strong>at</strong> anvende<br />

anderledes brændsler som biomasse og affald til varmeog<br />

kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som<br />

muligt.<br />

Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver<br />

desuden en indsigt i de forskellige brændslers n<strong>at</strong>ur samt<br />

strålings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse<br />

på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor<br />

rolle for <strong>at</strong> forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt.<br />

Indlæg:<br />

• Fyrrumsprocesser<br />

• Karakterisering af brændsler og restprodukter<br />

• Forbrændingsberegninger og øvelser<br />

• Energiforsyning og energipolitik<br />

• Kulfyringsteknologi<br />

• Gas- og oliefyringsteknologi<br />

• Affaldsforbrænding<br />

• Forbrænding af biobrændsler<br />

• Demonstr<strong>at</strong>ion af simuleringsværktøjer. Nye energiteknologier<br />

Kursusleder: Civ.ing. Thomas Wagner Sødring, Babcock<br />

& Wilcox Vølund<br />

Kursuslærere: Nicolai Bech, V<strong>at</strong>tenfall Danmark A/S.<br />

Kim Dam-Johansen, DTU. Jesper Koch, Dansk Energi.<br />

Ole Møller-Madsen, DONG Energy. Bjarne Spiegelhauer,<br />

DGC. Anders Evald, Force Technology. Dan<br />

Fredskov, Amagerforbrænding. Mogens Weel, Weel &<br />

Sandvig.<br />

Tilmelding til og med 6. oktober på tlf. 33 18 48 18 eller<br />

ida.dk. Tilmelding herefter kun mulig, så længe pladser<br />

haves, og der kan ikke garanteres overn<strong>at</strong>ning.<br />

Yderligere inform<strong>at</strong>ion hos kursuslederen på tlf.nr.<br />

51 38 11 81. Programfolder kan rekvireres hos IDA på<br />

tlf.nr. 3318 5518.<br />

Betalingsarrangement.<br />

n Arr.nr.: 123407<br />

n 8. november kl. 9 til 9. november kl. 17<br />

Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre<br />

n Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober<br />

n IDA-Energi<br />

MaNglEr du<br />

NEtVærk og<br />

iNspir<strong>at</strong>ioN.<br />

klik iNd på<br />

ida.dk/NEtVaErk

LYNCH<br />

Ingeniørens bagside<br />

postboks 373, 1503 kbh. v.<br />

lynch@ing.dk<br />

Fan<strong>at</strong>isme vil sige, <strong>at</strong> man fordobler sine<br />

anstrengelser, efter man har glemt sit mål.<br />

George Santayana<br />

24<br />

Ingeniøren<br />

17. juni 2011<br />

ing.dk<br />

Broen over ingenting<br />

Ugens betonkonstruktion<br />

Ikke så snart har vi fået forklaret<br />

den ene mystiske betonkonstruktion<br />

– se artiklen herunder – før<br />

der dukker en ny op, så vi igen<br />

må appellere til Bagsidens (tilsammen)<br />

alvidende læserskare.<br />

Denne gang er det dog ikke konstruktionen,<br />

der i sig selv er mystisk,<br />

det er såmænd en gemen<br />

vejbro. Men hvad laver den dog<br />

dér, spørger vor læser ude i Ølstykke:<br />

På min tur til arbejde mellem<br />

Ølstykke og Ballerup passerer<br />

jeg st<strong>at</strong>ionsbyen Måløv, og her<br />

findes en bro på Frederikssundsvej.<br />

Når jeg kører på Frederikssundsvej<br />

ser det hele<br />

ganske normalt ud, men broen<br />

kan også ses fra toget, og<br />

herfra kan jeg se, <strong>at</strong> den tilsyneladende<br />

fører over ingenting.<br />

Der er hverken åer, veje,<br />

jernbaner, cykelstier eller frøpassager<br />

under broen.<br />

En nærmere undersøgelse<br />

viser, <strong>at</strong> der ganske rigtigt ingenting<br />

er under broen, og under<br />

alle omstændigheder ville<br />

man ikke komme langt ved <strong>at</strong><br />

passere under den, da man i så<br />

fald inden for 100 meter vil<br />

støde på jernbanen, hvor der<br />

ikke er mulighed for <strong>at</strong> komme<br />

videre.<br />

Imidlertid må jeg antage, <strong>at</strong><br />

broen har en eller anden funktion,<br />

for nu er Vejdirektor<strong>at</strong>et<br />

gået i gang med <strong>at</strong> reparere<br />

den – til stor gene for os fredelige<br />

cyklister, der må ned igennem<br />

mylderet i Måløv centrum.<br />

Hvis nu broen f.eks. blot var<br />

et tidligere studieprojekt som<br />

nogle bygningsingeniørstuderende<br />

havde hygget sig med,<br />

ville det være nemmere <strong>at</strong> ringe<br />

til Hjemmeværnet og bede<br />

dem medbringe rigeligt med<br />

sprængstof. Når broen så var<br />

sprængt, kunne man køre lidt<br />

grus og asfalt på, og så ville cykelstien<br />

være farbar igen inden<br />

for en uges tid, vil jeg tro,<br />

og det ville ikke være nødvendigt<br />

<strong>at</strong> bruge et halvt år på det<br />

projekt (med mindre det selvfølgelig<br />

er de samme studerende,<br />

der nu skal øve sig på <strong>at</strong><br />

vedligeholde broer).<br />

Jeg har ledt efter broens<br />

funktion i diverse historiske<br />

opslagsværker, men har intet<br />

fundet, og Vejdirektor<strong>at</strong>et har<br />

heller ikke svaret mig.<br />

Så kan nogen af Bagsidens<br />

alvidende læsere fortælle mig,<br />

hvorfor der i Måløv ligger en<br />

Betonskinnerne er til en bisonviadukt<br />

bro, der fører Frederikssundsvej<br />

over ingenting<br />

Med venlig hilsen<br />

Verner Karlsen<br />

– – –<br />

Jeg gætter på, <strong>at</strong> Vejdirektor<strong>at</strong>et<br />

i sin tid mente <strong>at</strong> udvise rettidig<br />

omhu ved <strong>at</strong> bygge broen<br />

over en projekteret vej, som senere<br />

er opgivet, f.eks. i forbindelse<br />

med <strong>at</strong> S-banens forlængelse<br />

til Frederikssund for mere<br />

end 20 år siden. Nå, men nu<br />

er spørgsmålet videregivet, og<br />

Er vejbroEN ved Måløv mon et<br />

eksamensprojekt for B’ere, eller<br />

har den en funktion<br />

Vejdirektor<strong>at</strong>et må gerne deltage<br />

i opklaringen. j Lynch<br />

Ugens forklaring<br />

Der er indløbet to enslydende forklaringer<br />

på den mystiske betonkonstruktion<br />

ved bisonreserv<strong>at</strong>et<br />

i Vorup Enge, hvis funktion vi<br />

undrede os over for et par uger siden.<br />

Den første kom fra vor læser<br />

i Randers, som skriver:<br />

Hej Bagside,<br />

Den mystiske install<strong>at</strong>ion i Vorup<br />

Enge ved Randers er fundament<br />

til en gangbro. Når<br />

gangbroen er monteret, kan<br />

publikum bedre se de tre bisonder<br />

(en grim ko) inde på<br />

marken, og bisonerne har mulighed<br />

for <strong>at</strong> komme helt ned<br />

til Gudenåen ved <strong>at</strong> gå under<br />

gangbroen.<br />

Med Venlig hilsen<br />

Tom Mejer Antonsen<br />

Caravankaravane<br />

Ugens mængderab<strong>at</strong><br />

Hej Lynch<br />

Da jeg så den formidable rab<strong>at</strong><br />

på kun 25% i sidste uge besluttede<br />

jeg mig til alligevel <strong>at</strong><br />

sende vedlagte billede. Her<br />

kan man da tale om ‘kun’, idet<br />

jeg kommer frem til, <strong>at</strong> der er<br />

tale om ca. 0.01% rab<strong>at</strong> ved<br />

køb af 2009 vogne (til ca.<br />

100.000 kr./stk.) og mindre<br />

endnu, hvis man køber én mere.<br />

Det sidste er da vist heller<br />

ikke almindelig forretningspraksis<br />

mvh. Chr. Rübner<br />

– – –<br />

Tak for forklaringen. I gør sandelig<br />

noget ud af biodiversiteten<br />

dér på egnen. Forhåbentligt<br />

er projektet (og de grimme<br />

køer) finansieret af EU’s uudtømmelige<br />

landbrugsfonde.<br />

Ovre under artiklen på ‘ing.<br />

dk’, hvor også Bagsidens tekster<br />

lander hver uge – men<br />

– – –<br />

Tja, men hvis man lige står og<br />

mangler godt 2000 campingvogne<br />

til en samlet sum af ca.<br />

200 mill. kroner, kan man sikkert<br />

forhandle sig til en rimelig<br />

mængderab<strong>at</strong>. j Lynch<br />

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...<br />

lynbeskyttelse • Overspændings- og transientbeskyttelse •<br />

Potentialudligning og jordingsanlæg • Sikkerhedsværktøj •<br />

Måleinstrumenter • Måletransformere • Kabeltilbehør •<br />

Kabelskabe • UPS-nødstrømsanlæg • Strømforsyninger<br />

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk<br />

desværre uden illust<strong>at</strong>ioner –<br />

har Morten Sundahl Andersen<br />

givet samme forklaring, så det<br />

må vel stå til troende (det er for<br />

resten lidt risikabelt <strong>at</strong> skrive<br />

til mig via ing.dk – brug hellere<br />

lynch@ing.dk):<br />

”Fra pålidelig kilde har jeg<br />

ladet mig fortælle, <strong>at</strong> der er tale<br />

om fundamentet til en bro,<br />

som de besøgende kan passere<br />

henover, medens bisonerne<br />

kan passere under. Broen skal<br />

etableres i forbindelse med <strong>at</strong><br />

bisonernes anlæg skal udvides.<br />

Oplysningen kommer fra<br />

min allestedsnærværende videbegærlige<br />

landinspektørsvigerfar,<br />

som har været på<br />

udflugt til området og i den<br />

forbindelse undrede sig – som<br />

man jo skal!! – og spurgte en<br />

forbipasserende indfødt.<br />

Og da han så ved et besøg<br />

her i huset læste denne uges<br />

Bagside var det ham en stor<br />

glæde <strong>at</strong> kunne bidrage med<br />

oplysning til folket.”<br />

– – –<br />

Hils og sig tak til svigerfar! Så<br />

er den bison... øh ged barberet,<br />

som man siger. j Lynch<br />

Rejsekortet A/S: –Brug<br />

endelig ikke rejsekortet<br />

Ugens advarsel<br />

Med mit nyerhvervede elektroniske<br />

pensionist (65) rejsekort<br />

var jeg forleden i Roskilde fra<br />

Haslev, og prisen er beregnet<br />

(og trukket) til 31,80 kr.<br />

Ifølge ‘rejseplanen.dk’ koster<br />

en DSB 65-billet for samme<br />

strækning imidlertid kun<br />

kr. 14. Rejsekortet beregner<br />

sig altså en overpris på ikke<br />

mindre end 125%.<br />

En efterfølgende henvendelse<br />

til Rejsekortet A/S afslører<br />

1) <strong>at</strong> de ikke er meget for <strong>at</strong><br />

komme i pressen med dette<br />

forhold og 2) <strong>at</strong> de i øvrigt fraråder<br />

<strong>at</strong> bruge rejsekortet,<br />

men i stedet tilråder <strong>at</strong> købe en<br />

billet ved DSB!<br />

Mvh. Sigurd Bak Christensen<br />

– – –<br />

Den advarsel bringer vi meget<br />

gerne videre – især hvis Rejsekortet<br />

A/S nødigt vil have det.<br />

Men ellers synes jeg, <strong>at</strong> kritikken<br />

af rejsekortets mærkelige<br />

funktionalitet er noget<br />

ulogisk. Det er da i modstrid<br />

med alle erfaringer <strong>at</strong> forvente,<br />

<strong>at</strong> netop dette ene it-projekt<br />

ville lykkes allerede i tredje<br />

forsøg... j Lynch<br />

davinci.dk - 7650 2850<br />

Vi får det til<br />

<strong>at</strong> køre i olie,<br />

også for dig<br />

BRD. KLEE A /S T 43 868 333<br />

Tlf.: 70 20 33 01<br />

info@uretek.dk<br />

www.uretek.dk<br />

www.screwfast.dk<br />

BRUG FOR ET<br />

FUNDAMENT<br />

- Så kontakt Uretek.<br />

Skruede stålpæle<br />

- Enkel<br />

- Hurtig<br />

- Vibr<strong>at</strong>ionsfri<br />

Med ScrewFast<br />

Skruepæle funderer<br />

vi master, skorstene,<br />

spunsvægge, skilte<br />

og meget andet.<br />

www.klee.dk<br />

Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse<br />

Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613.<br />

Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye<br />

serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC<br />

61850-3 og IEEE 1613 (power subst<strong>at</strong>ions) og for DIN-skinne<br />

eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 fiber, 24/48VDC eller<br />

110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo<br />

Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk,<br />

-40 til +85°C, 5 års reklam<strong>at</strong>ionsret og meget meget mere...<br />

Læs mere på dette direkte link...<br />

Moxa<br />

www.thiim.com/moxa/PT-508<br />

Distributør<br />

Transformervej 31<br />

2730 Herlev<br />

Tlf. 4485 8000

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!