overgang fra barn til voksen.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

R A P P O R T
⎺
Overgangen fra barn til
voksen
Udarbejdet af Trine Bloch Hansen
Viden & Strategi, Marts 2012

R A P P O R T T I T E L S i d e 2
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
1. Indledning .................................................................................................... 3
1.1. Baggrund ................................................................................................ 3
1.2. Undersøgelsens formål og anvendelse ........................................................ 3
1.3. Afgrænsning............................................................................................ 3
1.4. Beskrivelse af den nuværende indsats i forbindelse med overgangen fra barn til
voksen ............................................................................................................. 4
1.5. Rapportens opbygning .............................................................................. 5
2. Resume og konklusion.................................................................................... 6
3. Sådan er undersøgelsen gennemført ...............................................................10
3.1. Afgrænsning af målgruppe .......................................................................11
4. Beskrivelse af respondenterne........................................................................11
5. Temaer i interviewene...................................................................................11
5.1. Information til familierne om processen i forbindelse med overgangen...........12
5.2. Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den enkelte unge ..15
5.3. Koordinering og samarbejde internt i kommunen ........................................18
5.4. Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen ........................................21
5.5. Sociale aktiviteter for de unge ..................................................................24
5.6. Anbefalinger ...........................................................................................25
6. Metode........................................................................................................27
6.1. Udvælgelsesmetode og rekruttering ..........................................................28
6.2. Udvikling af spørgerguider........................................................................29
6.3. Interview og analyse ...............................................................................29
6.4. Begrænsninger ved den valgte metode ......................................................30
7. Referencer ...................................................................................................31
8. Bilag 1 – Spørgeguide, interview med unge .....................................................32
9. Bilag 2 – Spørgeguide, interview med forældre ................................................33
10. Bilag 3 – Spørgeguide, interview med personale...............................................35

R A P P O R T T I T E L S i d e 3
1. Indledning
I denne rapport præsenteres en kvalitativ undersøgelse af oplevelsen af overgangen fra
Børn & Familie til Handicap & Psykiatri i forbindelse med, at den tilknyttede borger fylder
18 år. Dette benævnes herefter benævnt som overgangen fra barn til voksen eller bare
overgangen. Ved disse overgange vil der også ofte være et tværfagligt samarbejde med
Undervisning og/eller Beskæftigelse. Der er fokus på oplevelsen af overgangen både hos
de unge, som oplever en overgang, forældre til de unge og de kommunale
sagsbehandlere, koordinatorer, rådgivere mv., som er involverede i overgangsprocessen
(herefter personale). Undersøgelsen er gennemført med fokusgruppeinterview med hver
af de tre grupper – unge, forældre og personale.
1.1. Baggrund
I Ringkøbing-Skjern Kommune er børn og voksne, som har handicap, eller som af anden
årsag har behov for støtte fra kommunen, tilknyttet forskellige afdelinger. Derfor sker
der et skift i hvem, der har hovedansvaret, når den unge fylder 18 år, og dermed
overgår til en anden afdeling. Den ændrede situation for den unge indebærer bl.a., at
han/hun selv skal have kontakt til kommunen, hvor det før ofte har været forældrene,
der har haft denne opgave. Desuden stilles der pludselig en række krav til den unge, som
ikke har været der før, og der er andre love og regler, som er gældende [1].
1.2. Undersøgelsens formål og anvendelse
Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvordan overgangen fra barn til voksen
opleves af de unge, forældrene og personalet. Der fokuseres på følgende faktorer:
• Hvad opleves som de største udfordringer i forbindelse med overgangen
• Hvad kan gøre overgangen bedre
• Hvad har været godt ved overgangen
Undersøgelsen skal bruges til at påpege, hvor og hvordan overgangsprocessen kan
forbedres, samt at vise hvilke dele af overgangsprocessen, der fungerer godt.
1.3. Afgrænsning
I denne rapport ses der på overgangen begyndende fra overleveringsmødet, når den
unge er 16 eller 17 år. Undersøgelsen behandler oplevelsen af overgangen, og heraf
følger et naturligt fokus på kommunikationen mellem familierne og de forskellige
kommunale afdelinger. Der er således ikke fokus på de administrative processer.

R A P P O R T T I T E L S i d e 4
Der fokuseres på overgangen mellem Børn & Familie og Handicap & Psykiatri for at sikre,
at det er den samme type overgang, der tales om for alle, der bliver spurgt. Ved disse
overgange vil der dog også være et tværfagligt samarbejde med Undervisning og
Beskæftigelse.
I en kommunal kontekst, kan kvalitetsbegrebet betragtes ud fra forskellige perspektiver;
Brugerperspektivet, et politisk perspektiv og et professionelt (fagligt) perspektiv, Se figur
1: Kvalitetstrekanten. I denne undersøgelse måles kvaliteten ud fra brugerperspektivet.
Figur 1: Kvalitetstrekanten
Kilde: KL – Den Kommunale Kvalitetsmodel [6]
Brugertilfredshedsundersøgelser kan omfatte direkte brugere og indirekte brugere som
f.eks. forældre eller pårørende [6].
1.4. Beskrivelse af den nuværende indsats i forbindelse med
overgangen fra barn til voksen
I forbindelse med overgangen fra barn til voksen er det vigtigt, at den unge og
forældrene orienteres om de ændringer, der skal ske, når den unge bliver 18 år. I
Ringkøbing-Skjern Kommune er der to indsatser, som er målrettede den unge og dennes
forældre. Det drejer sig om informationsmateriale til familien og et koordinerende
teamsamarbejde mellem personale fra Børn og Familieafdelingens handicaprådgivning,
Jobcentret, Rådgivningsenheden og Handicap & Psykiatri.
Informationsmaterialet består af en pjece om hvilke forhold, forældrene skal være
opmærksomme på, når deres søn/datter bliver 18 år. Der oplyses i pjecen kort om hvilke
muligheder, der er inden for forsørgelse, beskæftigelse, botilbud, hjælpemidler og støtte,
og hvor man kan rette henvendelse for at få yderligere oplysninger.

R A P P O R T T I T E L S i d e 5
Udover den skriftlige information skal der også gives råd og vejledning i forbindelse med
sagsbehandlingen om hvad, der sker, når den unge fylder 18 år [2].
En del af det koordinerende teamsamarbejde er et overleveringsmøde mellem
sagsbehandlere og faglige koordinatorer fra henholdsvis Børn- & Familieafdelingens
handicaprådgivning, Jobcenteret, Rådgivningsenheden, UU samt Handicap & Psykiatri.
Der afholdes årligt 2 overleveringsmøder. Efterfølgende orienteres den unge og
forældrene af deres sagsbehandler i Børn- & Familieafdelingens handicaprådgivning.
Dette møde mellem rådgiveren og familien kaldes i denne rapport et overgangsmøde.
For den unge og dennes familie skal overgangsmødet sikre, at de får kendskab til de
andre afdelinger, der skal følge den unge videre efter det 18. år. Overgangsmødet
afholdes, når den unge er ca. 16 år [1].
1.5. Rapportens opbygning
Rapporten indeholder følgende afsnit:
Afsnit 2: Resume og konklusion. Her præsenteres de centrale elementer i
undersøgelsesmetoden og resultaterne af undersøgelsen.
Afsnit 3: Sådan er undersøgelsen gennemført. Dette afsnit er en kort beskrivelse af,
hvordan undersøgelsen er gennemført
Afsnit 4: Beskrivelse af respondenterne. I dette afsnit præsenteres sammensætningen af
respondenter i de tre interviewgrupper.
Afsnit 5: Temaer i interviewene. Her præsenteres resultaterne af interviewene i fem
forskellige temaer.
Afsnit 6: Metode. Dette afsnit er en mere uddybende beskrivelse af metoden, som er
anvendt til undersøgelsen samt hvilke begrænsninger, der er ved den valgte metode.

R A P P O R T T I T E L S i d e 6
2. Resume og konklusion
Baggrund
I Ringkøbing-Skjern Kommune er børn og voksne, som har handicap, eller som af anden
årsag har behov for støtte fra kommunen, tilknyttet forskellige afdelinger. Dette
medfører, at den unge, når han/hun bliver 18 år, skal overgå til en anden afdeling hos
kommunen. Dette benævnes efterfølgende som overgangen fra barn til voksen.
Ved overgangen fra barn til voksen kommer de unge til at indgå under andre regelsæt,
de får nye sagsbehandlere og forældrenes rolle i kontakten med kommunen ændres.
Herudover skal de unge måske forholde sig til bl.a. uddannelse, bolig og forsørgelse. Det
er med andre ord en potentielt stor omvæltning for de unge.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er der et ønske om, at overgangen fra barn til voksen
skal foregå så gnidningsfrit som muligt. Derfor har man iværksat en kvalitativ
undersøgelse, hvor formålet er at afdække, hvordan overgangen opleves af de unge,
forældrene og personalet.
Der er arbejdet ud fra følgende hovedspørgsmål:
• Hvad opleves som de største udfordringer i forbindelse med overgangen
• Hvad kan gøres bedre i overgangen
• Hvad har fungeret godt ved overgangen
Om undersøgelsen
Undersøgelsen koncentrerer sig om unge, der har oplevet overgangen fra Børn & Familie
til Handicap & Psykiatri inden for de seneste 2 år. Det vil sige unge, som nu er 18 eller
19 år gamle. Afgrænsningen af 18-19-årige unge er valgt, fordi disse unge stadig har
overgangen i relativ frisk erindring.
Undersøgelsen er gennemført med tre fokusgrupper med hhv. unge, forældre og
personale, der alle fra forskellige vinkler har oplevet overgangen fra barn til voksen.
Interviewene er lavet efter en BIKVA-lignende model, hvor de unge og forældrene er
blevet interviewet først. Personalet er efterfølgende blevet interviewet med inddragelse
af nogle af de udsagn, som de unge eller forældrene er kommet med. Interviewene er
efterfølgende analyseret ud fra fem temaer:
• Information til familierne om processen i forbindelse med overgangen
• Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den enkelte unge
• Koordinering og samarbejde internt i kommunen

R A P P O R T T I T E L S i d e 7
• Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen
Deltagere i interview
Fire unge blev interviewet to og to, fem forældre blev interviewet i en gruppe og otte
personalerepræsentanter blev interviewet i en gruppe. Hos de unge og forældrene er der
tilstræbt at få en blanding af personer, som har oplevet en let overgang og personer,
som har oplevet en mere udfordrende overgang. Personalet er repræsenteret med to
personer fra hhv. Beskæftigelse, Handicap & Psykiatri, Børn & Familie og Undervisning.
Overordnede linjer i forbindelse med oplevelsen af overgangen
De unge selv har i store træk ikke oplevet noget negativt ved overgangen fra barn til
voksen. Hos de fleste af de interviewede unge, har det været forældrene, der har haft
kontakt til kommunen, før de unge blev 18 år. De unge har derfor ikke været ret meget
involverede i selve overgangsprocessen, og har derfor heller ikke haft mange
kommentarer hertil. De unge giver udtryk for at være glade for at være flyttet
hjemmefra. De synes, det er lidt hårdt, men også dejligt at få lov til at have ansvar for
deres hverdag selv.
Forældrene har haft en meget forskellig oplevelse af overgangen. Nogle har haft et
relativt nemt forløb, mens andre føler, de har måttet kæmpe for deres børn gennem hele
overgangsprocessen. De er dog alle enige i, at det vil være en stor hjælp med en
tovholder. De funktioner forældrene efterspørger, er en person, som dels har et overblik
over, hvad der bliver talt om i de forskellige afdelinger mht. den unge, og dels skal kunne
fungere som primær kontaktperson. Personalet tilkendegiver en forståelse for, at det kan
være vanskeligt som forælder eller ung at skulle finde rundt i systemet.
Både forældrene og nogle af de unge giver udtryk for, at de mangler oplysninger om
hvilke muligheder, der er for de unge, specielt mht. bolig og uddannelse. Både de unge
og forældrene lagde stor vægt på, at informationen blev givet personligt, dog evt.
suppleret med skriftligt materiale. Dette var personalet enige i. Personalet foreslog en
skitsering af 2-3 muligheder for familierne. På den måde har familierne mulighed for at
vælge det alternativ, der passer bedst til dem. Endvidere foreslog personalet, at
familierne - især forældrene - på en mere tydelig måde får skitseret, hvordan forløbet er
efter overgangsmødet, gerne med en tidslinje så forældrene kan følge med i, hvad der
sker hvornår. Dette kan være med til at afhjælpe den frustration mange forældre følte
ved, at de oplevede, at de selv skulle tage initiativ til at få fulgt op på de aftaler, der blev
indgået til overgangsmødet.

R A P P O R T T I T E L S i d e 8
Personalet efterspørger større viden om hvilke muligheder, de kan tilbyde de unge og
viden om, hvor de selv og familierne kan søge støtte. Forslag om ADHD-rådgivere i stil
med kommunens autisme-rådgivere, samt et katalog, hvor man kan få overblik over
kommunens ressourcer og muligheder for de unge.
Forældrene oplevede det generelt som vanskeligt, at de ikke bliver orienteret om, hvad
der sker i de unges sag efter de unge er blevet 18 år. Forældrene opfordrer til, at de
fortsat ses som en ressource og inddrages i de unges liv. Hos personalet er der både
holdningen, at det er vigtigt at imødekomme forældrenes bekymring og understøtte dem
i at lade de unge klare sig selv. Men også at det i nogle tilfælde kan være et
sundhedstegn hos de unge, at de ikke ønsker, at forældrene skal orienteres om deres
sag.
Personalet føler generelt, at der er et godt samarbejde på tværs af afdelingerne og, at
fællesmøderne bliver prioriteret af alle. Det er også bred enighed om, at der ikke er
nogen, der forsøger at skubbe sager fra sig ved at sige ”det er ikke mit bord”. Dog kan
man i nogle tilfælde blive bedre til at indgå aftaler om hvem, der er ansvarlig for hvad.
Udfordringer
Her er præsenteret de udfordringer, som de unge, forældrene eller personalet har
oplevet i forbindelse med overgangen.
Information til familierne om processen i forbindelse med overgangen
• Forældrene oplever en udfordring i, at de føler det nødvendigt, at de selv tager
initiativ, før der sker noget i den unges sag efter overgangsmødet
• Personalet oplever en udfordring i at give en samlet udmelding til familierne om
afgørelser, hvor flere fagområder er relevante
Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den enkelte unge
• Forældre og unge har behov for at vide, hvilke muligheder de unge har i
forbindelse med uddannelse, bolig og støttemuligheder
• Forældrene mener, at overgangen i højere grad kan koncentreres om den unges
udviklingsniveau end om den unges alder
• Personalet og nogle forældre efterspørger højere grad af integration af uddannelse
og bolig, så den unge får tilbudt en samlet pakke
• Nogle i personalegruppen oplever et behov for at vide mere om, hvilke muligheder
der er for de unge – og hvilke ressourcer, der findes i Ringkøbing-Skjern
Kommune

R A P P O R T T I T E L S i d e 9
Koordinering og samarbejde internt i kommunen
• Forældrene oplever det som forvirrende at skulle finde ud af hvem, de skal
kontakte hvornår. Også personalet har oplevet, at forældre og unge har været
forvirrede omkring hvem, de skulle kontakte
• Nogle forældre havde opfattelsen af at skulle svare på de samme spørgsmål igen
og igen
• Personalet oplever det som en udfordring at anvende viden fra familien i
børneregi når den unge kommer over i voksen regi, fordi der er andre
dokumentationskrav
• Personalet oplever det som en udfordring at få oprettet overdragelsessager pga.
manglende fokus
Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen
• Forældrene oplever det som en udfordring at de ikke længere automatisk bliver
orienteret om hvad der foregår med deres barns sag
• Forældrene har behov for at opleve tryghed og vide at nogen tager sig af det, der
skal ordnes, for at de kan give slip på deres barn
• Personalet oplever nogle forældre, som er for omsorgsfulde i forhold til deres
barn, og derved hæmmer de unges løsrivelsesproces
Sociale aktiviteter for de unge
• Der mangler fritidsaktiviteter for de unge. Det er specielt unge med lettere
handicap, der mangler fritidstilbud
Positivt
Her er kort præsenteret det, som unge, forældre og personalet har sagt har været
positivt omkring overgangen:
• Forældrene synes, at det er godt, at overgangsmødet afholdes tidligt i forhold til
hvornår den unge bliver 18 år
• Personalet oplever stor velvilje til at samarbejde på tværs og stor opbakning
omkring deltagelse i møder
• Forsøg fra STU’s side med at spørge Handicap & Psykiatri om hvilke oplysninger,
de har behov for inden overgangen, vurderes umiddelbart at være en succes
• De unge var glade for at få lov til at få ansvar selv i forbindelse med, at de
flyttede hjemmefra
• De unge har ikke nogle negative bemærkninger om processen i forhold til at flytte
hjemmefra

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 0
Anbefalinger
For at forbedre overgangen fra barn til voksen har de interviewede personer anbefalet
følgende:
• Der skal være en tydeligere præsentation af en procesplan/tidsplan for forældrene
og de unge for, hvordan overgangen skal forløbe efter overgangsmødet. Denne
plan skal bidrage til at skabe ro hos familierne, så de ved, at der arbejdes med
den unges sag, selv om de ikke nødvendigvis hører noget fra kommunen
• De unge præsenteres for to-tre konkrete valgmuligheder for den unges
uddannelse, bolig og forsørgelse. Valgmulighederne præsenteres som en samlet
pakke. Dette skal bidrage til at skabe overblik for den enkelte unge og dennes
forældre samt sikre, at den unge får valgmuligheder
• Der skal i højere grad udbredes viden til personalet om, hvilke muligheder der er
for de unge. Evt. kan der oprettes en ADHD-konsulent. Dette skal gøre det lettere
for personalet at vejlede de unge
• UU-vejlederen deltager fast i overleveringsmøderne. Det er en fordel at UUvejlederen
deltager, fordi UU-vejlederen har ofte et godt indblik i hvilke
muligheder, der er for den unge. UU-vejlederen har desuden ofte et kendskab til
familien
• Der skal fokus på at samle al viden om den unge ét sted i forbindelse med
overdragelsen. Den viden, der findes om den unge i børneregi er ikke altid direkte
anvendelig i voksenregi. Derfor kan det også være nødvendigt, at rådgiverne ved
Uddannelse eller Børn & Familie spørger i Beskæftigelse eller Handicap & Psykiatri
hvilke oplysninger, de har behov for om den unge før overgangen
• At forsøge at skabe tryghed hos forældrene, således at de bedre kan lade de unge
løsrive sig. Det handler om at vise overfor forældrene, at der er nogle andre, der
tager over og sørger for, at de unge får den støtte, de har behov for
• Folderen ’18 år og hvad så’ bør opdateres
• Der er behov for flere sociale aktiviteter for de unge med lettere handicap
3. Sådan er undersøgelsen gennemført
Her beskrives kort, hvordan undersøgelsen er gennemført. Ønskes en mere dybdegående
beskrivelse af metoden kan dette ses i metodeafsnittet sidst i rapporten.
Undersøgelsen er gennemført med tre fokusgrupper med hhv. unge, forældre og
personale. De interviewede har alle et indblik i overgangen fra barn til voksen fra
forskellige vinkler. Interviewene er lavet efter en model, hvor de unge og forældrene er
blevet interviewet først. Personalet er efterfølgende blevet interviewet med inddragelse
af nogle af de udsagn, som de unge eller forældrene er kommet med.

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 1
3.1. Afgrænsning af målgruppe
Undersøgelsen koncentrerer sig om unge, der har oplevet overgangen fra Børn & Familie
til Handicap & Psykiatri inden for de seneste 2 år, dvs. unge som nu er 18 eller 19 år
gamle. Afgrænsningen af 18-19-årige unge er valgt, fordi disse unge stadig har
overgangen i relativ frisk erindring. Der fokuseres på overgangen mellem Børn & Familie
og Handicap & Psykiatri for at sikre, at det er den samme type overgang, der tales om
for alle, der bliver spurgt. Ved disse overgange vil der dog også være et tværfagligt
samarbejde med Undervisning og Beskæftigelse.
4. Beskrivelse af respondenterne
De unge
Der var fire unge, der deltog i interviewet. Tre piger og en dreng. Alle de unge er flyttet
hjemmefra, tre er flyttet i et botilbud og en bor for sig selv med bostøtte. Jf. målgruppeafgrænsningen
var alle de unge 18 eller 19 år på interviewtidspunktet. To personer
dukkede ikke op til interviewet. Af hensyn til gruppens sammensætning blev de unge
interviewet to og to i stedet for i en samlet gruppe.
Forældrene
Fem forældre til fem forskellige unge deltog i interviewet. Hos tre af forældrene er de
unge flyttet hjemmefra, mens to unge stadig bor hjemme hos deres forældre. Nogle
forældre har oplevet en relativt nem overgang fra barn til voksen for deres barn, mens
andre har oplevet en mere frustrerende eller anstrengende proces. En person dukkede
ikke op til interviewet.
Personale
Interview med personale er lavet med otte personer, som på forskellig vis er involverede
i de unges overgang fra barn til voksen. Til stede ved interviewet var ungevejledere fra
Jobcenteret, en person fra STU-huset og en person fra et af kommunens specialcentre,
socialrådgivere fra Børn & Familie og rådgivere Handicap & Psykiatri. Rådgiverne var
repræsenteret med personer fra både Handicap og Almen.
5. Temaer i interviewene
Specielt de første interview med de unge og forældrene har været meget styret af
interviewdeltagernes oplevelser af overgangen (dog med udgangspunkt i
interviewguiden). Interviewene har dog koncentreret sig om nogle hovedtemaer, som
interviewene efterfølgende er analyseret efter. Disse temaer er:

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 2
• Information til familierne om processen i forbindelse med overgangen
• Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den enkelte unge
• Koordinering og samarbejde internt i kommunen
• Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen
• Sociale aktiviteter for de unge
De første fire temaer er direkte relaterede til overgangen fra barn til voksen. Det sidste
tema er mere bredt funderet omkring aktiviteter for de unge også før og efter de har
oplevet overgangen. Analysen af temaerne understøttes af citater fra interviewene, hvor
det er relevant.
Hos de unge har det mest været forældrene eller evt. en bostøtte, som har taget ansvar
for at finde rundt i det kommunale system og finde ud af, hvad der skulle ske med den
unge mht. f.eks. bolig og uddannelse. Derfor er der nogle temaer i interviewet, hvor de
unge ikke har haft nogen kommentarer udover, at det er der nogen, der har sørget for
det for dem.
Hvert tema indledes med et kort afsnit, hvor resultater fra andre undersøgelser på
området beskrives. Herefter følger en beskrivelse af hvad de unge, forældrene og
personalet har sagt om temaet i interviewene. Hvert tema afsluttes med en
opsummering af de væsentligste udfordringer og positive kommentarer til temaet. Efter
alle temaer er beskrevet, præsenteres de forslag til forbedring af overgangen, som de
interviewede er kommet med til.
5.1. Information til familierne om processen i forbindelse med
overgangen
Under dette tema behandles information og kommunikation til familierne i forhold til
processen i overgangen. Temaet drejer sig altså om kommunikation om hvad, der skal
foregå hvornår.
Overgangen fra barn til voksen kan være forbundet med stor usikkerhed hos både
forældrene og de unge. Usikkerheden skyldes de mange forandringer, der skal ske i den
unges liv. Mange mangler viden om hvilke uddannelses-, bolig- og
forsørgelsesmuligheder, der er for den unge. Endvidere har familien ofte kontakt med en
lang række forskellige fagpersoner, som har forskellige tilgange til den unge. Den rette
information og kommunikation med familierne på det rette tidspunkt kan være med til at
begrænse den usikkerhed, mange føler i forbindelse med overgangen fra barn til voksen
[4, 5]. Problemer i forbindelse med overgangen fra barn til voksen skyldes ofte, at

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 3
forældrene og de unge ikke har været tilstrækkeligt informeret om processen for
overgangen. Selv hos familier, hvor overgangen er forløbet godt, efterspørger mange at
få mere information [5].
Det er vigtigt, at planlægningen for hvad der skal ske, når den unge bliver 18 år,
begynder i god tid. På den måde kan sagsbehandlerne nå at få udfyldt de rette papirer,
og den unge og forældrene har tid til at omstille sig til den nye hverdag, forandringerne
vil medføre [4].
De unge
Blandt de unge har det primært været forældrene, der har haft kontakten til kommunen
før de unge blev 18 år. Det har været forældrene eller sagsbehandlerne, der har
præsenteret nogle forslag til de unge, som de har accepteret.
Kun en af de unge havde en kommentar til temaet, at forløbet i dette tilfælde har været
tilfredsstillende.
”Måden, det er blevet løst på det er helt ideelt – Altså jeg er, hvor jeg ligesom
kan sige, at jeg hører hjemme og jeg får den hjælp, jeg skal have.”
Nogle har oplevet, at de har fået en ny sagsbehandler, men de fleste har ikke haft megen
kontakt med deres tidligere sagsbehandler. Ingen har givet udtryk for at have oplevet
noget negativt omkring overgangen. Nogle synes ikke deres forhold til kommunen har
ændret sig så meget, selv om de har fået ny sagsbehandler. Andre har slet ikke haft
kontakt til kommunen før, fordi deres forældre har stået for al kontakten.
Forældrene
Blandt forældrene var der bred enighed om, at overgangsmødet fungerede fint, og at det
var godt, at det blev holdt på så tidligt et tidspunkt i forhold til, hvornår den unge blev
18 år. Forældrene var dog også enige om, at de følte, at de efter overgangsmødet selv
skulle tage initiativ til at følge op på de aftaler, der blev lavet på overgangsmødet.
”… Til en start var det rigtig godt med et overleveringsmøde tidligt i forløbet –
altså inden han blev 18 – men så var det så også som om alting gik i stå. Vi
havde for eksempel modtaget et brev fra kommunen om, at vi skulle til et møde
om en handleplan, og der gik faktisk over et år, inden den blev skrevet, og først
efter at vi havde taget kontakt til kommunen...”

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 4
Flere forældre havde en oplevelse af, at processen gik i stå efter overgangsmødet, og at
alt herefter derfor kom for sent i gang. Nogle af forældrene sad med oplevelsen af, at det
kom som en overraskelse for kommunen, at den unge pludselig blev 18 år.
En tydelig beskrivelse af hvordan processen kommer til at forløbe, hvem der gør hvad,
og specielt hvornår forældrene og de unge kan forvente at høre videre om, hvad der sker
med den unges sag, er med til at skabe ro og tryghed hos forældrene. Det kom til udtryk
både hos forældre, som havde oplevet at få en klar udmelding om sagsbehandlingstid,
der følte at dette gav dem ro, og hos forældre der ikke havde oplevet en sådan
udmelding, og som følte det frustrerende ikke at vide hvornår, der skete noget med
deres barns sag.
”Vi fik at vide dengang, at vi ikke skulle regne med at høre noget før der var
gået – jeg tror det var tre måneder – før ville vi ikke høre fra dem. Og det
syntes jeg faktisk var rart at vide, fordi så går du ikke og venter på at de ringer
og bliver utålmodig og sådan noget – så ved du at der går tre måneder inden.”
En anden siger:
”Jeg vil sige vi har fået god hjælp, og det har været nogle meget positive og
rare mennesker at have med at gøre. Men jeg kunne godt tænke mig – for
sådan at være lidt mere tryg ved det hele – at have mere sammenhæng og
overblik over forløbet.”
Personale
En af de udfordringer, personalet oplever, er at give en samlet udmelding til forældrene
og de unge i forhold til forhold sager, der skal afgøres i flere forskellige afdelinger, f.eks.
uddannelse og bolig. Det er vigtigt at give en samlet udmelding, så der ikke bliver givet
besked til familierne om, at de kan få noget, på betingelse af at en anden afdeling tildeler
noget andet. En sådan udmelding kan skabe forvirring hos familierne.
En sagde, at det var ærgerligt at høre, at forældrene følte, at de selv skulle tage initiativ,
før der skete noget efter overgangsmøderne. Flere medlemmer af personalegruppen
tilsluttede sig et forslag om i højere grad at tydeliggøre processen for forældrene, evt.
med en visuel fremstilling af hvad, der sker hvornår, og hvem der gør hvad. Der er bred
enighed om, at forældrenes ønske om et klart tidsperspektiv bør kunne indfries.
”… Jeg tænker at de forventninger [fra forældrene]vi godt kan indfri uden
problemer, det er at melde klart ud, altså den der med tidsfristen osv. i den stil

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 5
der. Den information skal vi kunne indfri, og det tænker jeg også, at vi kan
gøre…”
Udfordringer
• Forældrene oplever en udfordring i, at de føler det nødvendigt, at de selv tager
initiativ, før der sker noget i den unges sag efter overgangsmødet.
• Personalet oplever en udfordring i at give en samlet udmelding til familierne om
afgørelser, hvor flere fagområder er relevante.
Hvad er godt
• Forældrene synes, at det er godt, at overgangsmødet afholdes tidligt i forhold til
hvornår den unge bliver 18 år.
5.2. Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den
enkelte unge
Dette tema omhandler også information til familierne. Men hvor det forrige tema
behandlede information om processen, er dette tema mere koncentreret om hvilke
konkrete muligheder, der er for den unge. Det drejer sig primært om uddannelse, bolig
og forsørgelse.
Som nævnt i afsnittet i om processer er overgangen fra barn til voksen ofte forbundet
med usikkerhed grundet de mange forandringer, der skal ske i den unges liv. En del af
usikkerheden skyldes manglende viden om hvilke uddannelses-, bolig-, forsørgelses- og
støttemuligheder, der er for den unge. Specielt mangler familierne viden om, hvad der er
tilgængeligt i netop deres tilfælde i deres kommune. De unge har behov for at vide hvilke
uddannelses- og bomuligheder, der kan kombineres med deres handicap eller
støttebehov [4, 5].
De unge
En af de unge efterspørger i højere grad at blive informeret om hvilke muligheder, de har
i forbindelse med uddannelse, bolig og støttemuligheder, samt information om hvad
kommunen sørger for, og hvad man selv skal være opmærksom på. Den unge udtaler, at
mange af vennerne heller ikke har overblik over hvilke muligheder de har. Den unge
understreger at det er vigtigt, at informationerne gives via personlig kontakt, så der er
mulighed for at stille spørgsmål, evt. i kombination med noget skriftligt materiale.
”Jeg tror, at det er vigtigt for mennesker som os at vide, hvilke muligheder vi
egentlig har … Man står ligesom og famler i mørket.”

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 6
Den unge fortsætter senere:
”Det ville være direkte kontakt, fordi der vil jo altid være spørgsmål… Altså et
stykke papir ville være fint, men det ville bare skabe flere spørgsmål end svar,
tror jeg.”
Forældrene
Alle forældre havde søgt information andre steder, f.eks. hos div. Handicapforeninger.
Forældrene havde søgt information andre steder, fordi de ikke følte, de fik tilstrækkeligt
information fra kommunens side om hvilke muligheder, der var for deres barn, når de
fyldte 18 år. Forældrene gav udtryk for, at de manglede informationer om hvilke
uddannelses- og bomuligheder, der var for deres børn – og ikke mindst hvilke
muligheder, der ikke var aktuelle, f.eks. hvis et botilbud ikke er tilgængeligt på
nuværende tidspunkt. Nogle af forældrene lagde vægt på at kunne komme til at stille
spørgsmål i kombination med information om hvilke muligheder, der er for de unge. Der
kan være fordele i at informationerne gives på fællesmøder, hvor forældrene også kan
drage nytte af spørgsmål fra andre forældre.
Flere forældre mente, at det ville være en god ide at begynde på overgangsprocessen
allerede et års tid før den unge skulle forlade folkeskolen eller evt. specialskole – uanset
hvilken alder den unge har på det tidspunkt. Forældrenes argument var, at det var her
der burde tages stilling til videre uddannelse for den unge og evt. boligforhold hvis
uddannelsen kræver, at den unge flytter hjemmefra.
En af forældrene fremsatte et forslag om at oprette en teenagegruppe, der kan guide de
unge igennem alle de forandringer, der skal ske i de unges liv, når de skal blive voksne
mht. bl.a. bolig og uddannelse. Vejledningen skal følge den unges udvikling og ikke
nødvendigvis være koncentreret omkring det 18. år.
Udover information om uddannelses- og bomuligheder ønskede nogle af forældrene også
information om, hvordan de bedst kunne understøtte deres barn i at flytte hjemmefra.
Personale
Personalet er enige med de unge og forældrene mht. at information om hvilke
muligheder, der er for den unge, skal gives med en form for personlig kontakt.
Det kan nogen gange være en udfordring for det personale, der er nærmest familien, at
have overblik over hvilke muligheder, der er for den unge. Dette kan betyde, at det kan
være vanskeligt at svare på spørgsmål fra familien. Det blev derfor foreslået, at der i
højere grad kunne udbredes viden til personer i nær kontakt med de unge, f.eks.
undervisere, om hvilke muligheder der er for disse unge. En foreslog også at man i

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 7
højere grad kunne udbrede kompetencekataloget fra Skjernåskolen 1 til andre enheder
end undervisning. En anden foreslog, at der kunne oprettes ADHD-konsulenter 2 i stil
med kommunens autisme-konsulenter, hvor både fagpersoner og pårørende kan
henvende sig med spørgsmål.
Nogle personer i personalegruppen oplever en udfordring, når forældrene har nogle
forventninger, som ligger udenfor den serviceramme, der er fastsat i Ringkøbing-Skjern
Kommune. Disse forældre kan være vanskelige at have et positivt samarbejde med. Der
er mange tilbud, men det er ikke alle tilbud, der er en reel mulighed for den enkelte
unge. En foreslog, at man kunne opliste to-tre konkrete muligheder som familierne
kunne vælge ud fra. Det er vigtigt at give en tydelig udmelding til forældrene om hvad,
der kan lade sig gøre og hvad, der ikke kan.
”Der tænker jeg, at vi lidt mangler en klarhed over, hvilke muligheder der er –
det har jeg også sagt før – for de her … altså, der kunne man måske ”line” to
eller tre muligheder op, hvor den unge og familien også kunne høre det, og så
kunne de se: Jamen, hvad kunne de tænke sig af de tilbud, når vi har fundet ud
af, hvilke tilbud der skal gives de her unge, fordi der famler vi også i blinde”
En fra personalegruppen efterspørger en højere grad af integration af uddannelses- og
boltilbud til de unge således, at de får en samlet pakke. Det er specielt en udfordring
omkring unge, der får tildelt et STU-forløb allerede fra de er 16 år. Problemstillingen er
relateret til udfordringen om at give en samlet udmelding som nævnt ovenfor.
Endvidere blev det nævnt at pjecen ’18 år og hvad så’ trænger til at blive opdateret.
Udfordringer
• Forældre og unge har behov for at vide hvilke muligheder de unge har i
forbindelse med uddannelse, bolig og støttemuligheder
• Forældrene mener, at overgangen i højere grad kan koncentreres om den unges
udviklingsniveau end om den unges alder
• Nogle forældre har forventninger der overgår det fastsatte serviceniveau i
Ringkøbing-Skjern Kommune
1 Skjernåskolens kompetencekatalog er en oversigt over specialpædagogiske redskaber og mulighed for at få
kursus i at bruge redskaberne.
2 Autismekonsulenterne er et samarbejde mellem kommunerne i det gamle Ringkøbing Amt. Ordningen består
af to konsulenter, som frit kan kontaktes af såvel personale som pårørende med spørgsmål om autisme.
Autismekonsulenterne er i dag tilknyttet Herning Kommune.

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 8
• Nogle i personalegruppen oplever et behov for at vide mere om, hvilke muligheder
der er for de unge – og hvilke ressourcer, der findes i Ringkøbing-Skjern
Kommune
• Højere grad af integration af uddannelse og bolig så den unge får tilbudt en
samlet pakke
5.3. Koordinering og samarbejde internt i kommunen
En overgang skal helst forløbe glidende og naturligt for at skabe kontinuitet i den unges
hverdag. For at dette kan lykkes, er det vigtigt, at fagpersonerne omkring den unge
samarbejder, videndeler og koordinerer opgaverne. Familien skal ofte i kontakt med
mange forskellige afdelinger og personer i forbindelse med overgangen. De mange
forskellige afdelinger, som er involverede i den unges sag, kan gøre det vanskeligt for
forældrene og de unge at finde ud af, hvor de skal henvende sig med konkrete spørgsmål
[4]. Mange forældre oplever, at det er dem, der ender med at være koordinatorer for
deres barns overgangsforløb [5].
Undersøgelser viser, at forældrenes tilfredshed med overgangen stiger markant, når de
oplever, at der er én person, der har det samlede overblik over den unges sag. Denne
person kan være en koordinator eller tovholder. Koordinatoren har to primære
funktioner. Den ene er at sikre, at de forskellige forløb, den unge skal igennem bevæger
sig i samme retning. Koordinatorens anden funktion er at være familiens kontaktperson
til kommunen [4]. Samtidig kan koordinatoren også være en hjælp for de fagpersoner,
der er involverede i den unges sag [5].
De unge
Også i dette tema bærer de unges svar præg af, at de fleste ikke har haft megen kontakt
med de kommunale sagsbehandlere før de blev 18 år. De unge har primært haft kontakt
til deres bostøtte eller personalet, hvor de bor.
Forældrene
Forældrene havde delte opfattelser af, hvordan overdragelsen fra en børnesag til en
voksensag havde fungeret – nogle havde ikke noget at påpege, mens andre havde
oplevelsen af, at der ikke blev talt sammen i de forskellige afdelinger, og at de skulle
fortælle om deres situation helt forfra igen og igen.
Generelt oplevede forældrene det som vanskeligt at finde rundt i, hvem de skulle tale
med om hvad.

R A P P O R T T I T E L S i d e 1 9
”Jeg synes det er lidt frustrerende, at så længe de er børn, så har de en fast
sagsbehandler – eller en nogenlunde fast sagsbehandler – og når så de bliver
voksne, så er det forskellige personer vi skal snakke med alt efter, hvad
problemet er. Og som handicappet har du da i hvert fald overhovedet ingen
mulighed for at finde ud af det – så hvis ikke du har nogle gode støttepersoner
til at tage sig af det, så er du fuldstændig ’lost’.”
En anden siger:
”… Der går ufattelig meget tid med at ringe og maile rundt og prøve at få fat i
folk…”
Forældrene var enige om, at de oplevede et behov for en tovholder, så der altid var én
person, de kunne henvende sig til med spørgsmål og en person, der hele tiden vidste,
hvad der skulle foregå.
”Der er behov for en fast tovholder, en som har noget viden om det handicap
man har.”
En anden supplerer:
”… Ja en der har kendskab til familien”
Nogle forældre oplevede, at der ikke kom handling på de aftaler der var indgået, noget
der ifølge forældrene skyldtes manglende samarbejde internt i kommunen.
Personale
Hos personalet var der enighed om, at der generelt er bred opbakning til såvel
overleveringsmøderne som andre møder, hvor det er relevant med personer fra flere
forskellige fagområder. Personalet oplever, at der er en villighed til at samarbejde på
tværs af afdelinger – også i tilfælde hvor den unge (endnu) ikke er tilknyttet en afdeling.
”Altså jeg er aldrig stødt på en, der sagde: ”Det er ikke mit bord.” Jeg synes, at
der eksisterer en kæmpestor grad af hjælpsomhed og forståelse – man prøver
ikke sådan at fedte det af på hinanden. Sådan oplever jeg det, og jeg synes det
er utrolig positivt”.
I nogle tilfælde, specielt indenfor det almene område, kan deltagerne blive bedre til at
lave konkrete skriftlige aftaler om, hvem der gør hvad. Udfordringen er ikke så meget at
få lavet aftalerne, men efter overleveringsmødet at huske, hvem der lige skulle gøre
hvad. Desuden mente flere, at overleveringsmøderne kunne forbedres med fast

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 0
deltagelse af UU-vejlederen, fordi han tit bedre kan beskrive hvilke muligheder, der er for
den enkelte unge, og i øvrigt har kendskab til familierne.
Personalet anerkender, at det godt kan være forvirrende for forældrene og de unge at
skulle henvende sig mange forskellige steder.
”Det, jeg oplever, der også forvirrer forældrene rigtig meget, det er, at vi er
forskellige instanser – Der er utallige forældre og unge mennesker der siger:
”Jamen jeg har jo en sagsbehandler i kommunen”. Og mit svar det er ja, det har
du, men du har også en sagsbehandler i beskæftigelse, og du har også i Børn &
Familie, og du har også i Voksenhandicap. Det er dybt frustrerende, tror jeg, og
rigtig rigtig vanskeligt for dem at finde rundt i.”
En ordning som forældrene foreslår med en fast tovholder i familierne kan være en god
løsning. Personalet foreslår dog, at løsningen bliver fleksibel, således at det ikke
nødvendigvis er de samme personalegrupper, der altid er tovholdere. Det kan f.eks.
være den unges bostøtte, UU-vejlederen, børnesagsbehandleren eller hvem, der ellers er
mest oplagt i det enkelte tilfælde.
Personalet kan godt forstå, at forældrene oplever, at de skal fortælle det samme igen og
igen, fordi der er så mange afklaringer, der i forældrenes ører godt kan minde om
hinanden.
”Jeg tror det kan være rigtig svært for forældre at forstå, at det man kan
bevillige på i Børn & Familie, det dokumentationskrav, der er derovre, det er et
helt andet når vi snakker Jobcentret eller når vi snakker Voksenhandicap – Så
derfor kan jeg sagtens forstå, at nogle forældre har det sådan.”
En anden siger:
”Det lyder som om, vi spørger om det samme, og alligevel så spørger vi om
noget forskelligt”
Personalet siger dog også, at de forsøger at samarbejde på tværs og genbruge den
information, der ligner hinanden forskellige steder. Det er bare ikke altid muligt, hvis der
er noget, der skal afklares hurtigt.
Personalet har oplevet, at den viden, der findes om de enkelte familier i børneregi, ikke
altid er direkte anvendelig, når den unge kommer over i voksenregi, fordi der her er
nogle andre dokumentationskrav.

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 1
”Udfordringerne er ikke så meget at få viden fra børneområdet, fordi det synes
jeg er kommet til at fungere rigtig godt efterhånden, men den viden, som ligger
i børneområdet, synes jeg ikke altid er så brugbar i forhold til det vi sørger af
viden på voksenområdet.”
Hos nogle STU-elever har personalet ved overgangen henvendt sig til sagabehandlerne i
Handicap & Psykiatri og spurgt ”Hvilke oplysninger har I behov for at have om den
unge”. Det er personalets umiddelbare indtryk, at det har været en succes hos både
STU og Handicap & Psykiatri, og ordningen kan fint udbredes til alle overgange. En siger
også, at personalet generelt har været bedre til at lave overdragelsessager, hvor al
information om den unge er samlet ét sted. Der skal fokus på at gøre det igen.
Udfordringer
• Forældrene oplever det som forvirrende at skulle finde ud af hvem, de skal
kontakte hvornår. Også personalet har oplevet, at forældre og unge har været
forvirrede omkring hvem, de skulle kontakte.
• Nogle forældre havde opfattelsen af at skulle svare på de samme spørgsmål igen
og igen.
• Personalet oplever det som en udfordring at anvende viden fra familien i
børneregi når den unge kommer over i voksen regi, fordi der er andre
dokumentationskrav.
• Personalet skal have fokus på at oprette overdragelsessager.
Hvad er godt
• Personalet oplever stor velvilje til at samarbejde på tværs og stor opbakning
omkring deltagelse i møder.
• Forsøg med at spørge Handicap & Psykiatri om hvilke oplysninger, de har behov
for inden overgangen vurderes umiddelbart at være en succes
5.4. Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen
Forældrene skal skifte rolle fra at være myndighedsindehaver for deres barn til at være
bisidder og rådgiver for deres barn – og kun hvis barnet tillader det. Det er vigtigt at lade
forældrene blive hørt, men først efter at den unge har sagt hvad han/hun ønsker og kun,
hvis den unge tillader, at forældrene bliver informeret om den unges sag [4].
Det kan være vanskeligt for forældrene at lade de unge tage over. Specielt fordi
forældrene ofte oplever et virvar af informationer og fagpersoner og usikkerhed omkring,

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 2
hvad der skal ske med bl.a. bolig og uddannelse. Forældrenes utryghed kan begrænses
ved, at der laves en klar plan for, hvad der skal ske med den unge [4].
De unge
De unge er alle flyttet hjemmefra, og alle synes det har været godt at flytte hjemmefra.
Nogle synes det har været lidt hårdt at flytte hjemmefra, men stadig rart at få lov til at
bestemme selv og få ansvar for sin egen hverdag.
”Det var hårdt at flytte hjemmefra, men også godt, fordi så kan man også lære
det selv.”
En anden siger:
”Det vil jeg faktisk give dig ret i.”
En af de unge beskriver det at flytte hjemmefra som ’naturligt’, men at det også er
vigtigt at være forberedt på alle de ting, man selv skal sørge for, når man bor selv, f.eks.
forsikringer, regninger, indkøb mm.
”Det kommer naturligt, når man træder ind i det, man kalder de voksnes rækker
– lige pludselig så står du ikke under dine forældres forsikring, og du skal selv
holde regnskaber. Der er ikke rigtig den der – hvad kalder man det –
børnetryghed. Og hvis du ikke har styr på det når du bliver 18, så står du jo lige
pludselig med en hel masse problemer over hovedet. Så enten så skal du have
optrappet inden du bliver 18, eller også skal du være meget hurtig efter du
fylder 18.”
De unge, som er blevet interviewet, får hjælp til nogle af de praktiske ting i hverdagen,
f.eks. betaling af regninger eller oprydning på værelset, fra bostøtte eller pædagoger på
deres bosted.
Forældre
Forældrene oplever det som lidt underligt, at de ikke længere automatisk får information
om hvilke beslutninger, der tages i forhold til deres barn. Nogle følte ikke, der blev lyttet
nok til den indsigt, de som forældre havde i deres barns behov.
Forældrene ønsker at blive set som en fortsat ressource i forhold til deres børn. Nogle
forældre følte, at der ikke længere blev lyttet til den viden, de har om deres barn. To af
de interviewede forældre sagde også, at de følte, at det var lidt vanskeligt at give slip på

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 3
deres barn og lade nogle andre overtage ansvaret for at sikre at de unge får de rette
tilbud.
”Jeg synes også det kan være lidt svært at slippe dem – det har jeg da haft det
svært med – at give slip, fordi man har jo altid været der for dem, og nu er der
lige pludselig nogle andre, der skal ind og tage over, og man synes nok heller
ikke – de gør det nok ikke lige så godt, som du selv ville have gjort.”
Nogle af forældrene sagde også, at det helt klart var godt for både de unge og
forældrene, at de unge fik lov at flytte hjemmefra.
De ansatte
Nogle af de ansatte har oplevet, at det er vanskeligt for forældrene at give slip og lade
de unge klare sig selv. I nogle tilfælde kan forældrenes omsorg være med til at hæmme
den unges løsrivelsesproces. En siger, at det er vigtigt at anerkende forældrenes
bekymring. For at forældrene kan give slip, er det vigtigt, at de har tillid til, at der er
nogen, der tager sig af deres barn.
”Forældre kender jo ofte deres barn bedst, og de ved, at de her børn sikkert
ikke kan gå ud og klare sig selv, så den bekymring, de har, er vi i hvert fald
nødt til at imødekomme og anerkende.”
Personalet gav udtryk for, at det er vigtigt at have respekt for forældrene og lade dem
være med på sidelinjen – men kun hvis det er i orden med den unge selv. Det kan også
ses som et sundhedstegn hos de unge, at de ikke synes deres forældre skal være med til
alting. Hvis ikke de unge underskriver en samtykkeerklæring er det ikke muligt at
imødekomme forældrenes ønske om fortsat at blive orienteret, også efter de unge er
blevet 18 år.
Udfordringer
• Forældrene oplever det som en udfordring at de ikke længere automatisk bliver
orienteret om hvad der foregår med deres barns sag.
• Forældrene har behov for at opleve tryghed og vide at nogen tager sig af det, der
skal ordnes, for at de kan give slip på deres barn.
• Personalet oplever nogle forældre, som er for omsorgsfulde i forhold til deres
barn, og derved hæmmer de unges løsrivelsesproces.
Hvad er godt
• De unge var glade for at få lov til at få ansvar selv

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 4
• De unge har ikke nogle negative bemærkninger om processen i forhold til at flytte
hjemmefra.
5.5. Sociale aktiviteter for de unge
Dette tema adskiller sig fra de øvrige temaer ved ikke kun at være koncentreret omkring
overgangen. Temaet beskæftiger sig med sociale aktiviteter for de unge både før og efter
overgangen. Selv om temaet ikke drejer sig specifikt om overgangen fra barn til voksen,
er det alligevel præsenteret, da det var et væsentligt tema hos forældrene. De
opmærksomhedspunkter, forældrene har påpeget, understøttes af personalet.
De unge
Temaet blev bragt på bane af forældrene. Da interviewet med de unge blev afholdt før
interviewet med forældrene, er de unge ikke blevet spurgt specifikt til temaet. Der er dog
ingen tvivl om, at i hvert fald nogle af de unge finder stor glæde ved at være sammen
med andre unge. F.eks. dette udsagn vedrørende hvad der har været godt ved at flytte
hjemmefra:
”Det er rigtig godt at være sammen med vennerne”
Forældrene
Forældrene synes, at der i høj grad mangler sociale aktiviteter for de unge. Forældrene
oplever, at de unge sidder på deres værelse og spiller computer eller lignende, fordi der
ikke er andet for dem at lave.
”… Det er jo det sociale, der er rigtig svært for ham, som han gerne skulle lære.
Han har en kæreste, og han har en veninde, som også kommer, men ellers så er
det Facebook og SMS, ikke også – det er svært at komme ud og være en aktiv
del i noget. Men der mangler nogle tilbud”
Gruppen samtykker og en anden siger:
”Simpelthen helt vildt, og det er ligesom om – jamen godt nok blev du 18, og du
skal forsørge dig selv, og du skal det hele selv, men der er ligesom intet netværk
til at hive dem med i fritiden – Det mangler vi simpelthen enormt. Og det er til
at blive frustreret over som forældre – at se, når de kommer hjem fra STU, så
gå ind på værelset, og der er man indtil man går i seng.”
En anden af forældrene udtaler, at de har oplevet en positiv effekt af, at deres barn er
kommet et sted hen, hvor der er andre unge:

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 5
”… Altså det har vi i hvert fald oplevet – ved at han er kommet et sted hen, hvor
der er 35 andre, der bor. Det har i hvert fald givet noget socialt.”
Personale
Personalet er enige med forældrene i, at der i høj grad mangler tilbud til de unge. Ifølge
personalet gælder det specielt for de unge, der ikke er tilknyttet STU, hvor der er en del
sociale arrangementer for de unge.
”Vi har en meget velfungerende torsdagsklub… Men det skal man jo være
tilknyttet Skjernåskolen for at få tilbud om det. Så jeg tænker at der mangler
rigtig meget for de andre.”
En anden siger:
”Vi erkender at det [socialt for de unge] er en manglevare. Vi er stødt på mange,
mange unge som har manglet det.
Ifølge personalet er der to problemstillinger i forhold til sociale aktiviteter for de unge.
For det første har mange af de unge vanskeligt ved at gøre sig gældende i almindelige
fritidsaktiviteter som f.eks. at gå til fodbold. For det andet er der en stor geografisk
udfordring i kommunen. Mange af de unge har vanskeligt ved selv at transportere sig til
fritidsaktiviteter, og det kræver således ofte meget af forældrene at bringe de unge til de
aktiviteter, de kan deltage i.
Udfordringer
• Der mangler fritidsaktiviteter for de unge, som kun har lettere handicap
Positivt
• Der arrangeres mange aktiviteter for de unge, der er meget handicappede
5.6. Anbefalinger
Nedenfor er listet de forslag til forbedringer, som er blevet diskuteret i interviewene –
enten som direkte forslag til forbedringer eller som et svar på en eller flere udfordringer.
De interviewedes anbefalinger til, hvordan overgangen fra barn til voksen kan forbedres,
er følgende:
• Procesplan/tidsplan
I forbindelse med overleveringsmødet laves der en procesplan for hvad, der sker
hvornår og hvornår, der er deadlines på de forskellige dele. Denne procesplan
præsenteres også for forældrene når de orienteres om overgangen. Planen kan

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 6
med fordel suppleres med en visuel markering af, hvornår forældrene skal
forvente at blive orienteret om forskellige dele i planen, samt hvornår forældrene
eller den unge skal gøre noget.
• Tovholder og fast kontaktperson
Dette forslag rummer egentlig to dele. 1) En tovholder, der har det store overblik
over, hvad der sker i den unges sag og hvem, der har ansvar for hvad, og 2) En
fast kontaktperson for familien, som er den ene person, forældrene eller de unge
skal kontakte, hvis de har spørgsmål. Kontaktpersonen skal kunne undersøge
familiens forespørgsel eller finde ud af præcis, hvilken person familien skal tale
med. Hos nogle unge er der allerede en person, som opfylder denne funktion,
f.eks. en bostøtte. Det anbefales derfor, at ordningen bliver fleksibel, således at
kontaktpersonen kan være fra forskellige faggrupper afhængig af hvad, der er
mest naturligt for den enkelte unge. Med en fleksibel kontaktperson vil det nogle
gange være naturligt, at kontaktpersonen og tovholderen er den samme og andre
gange vil det være naturligt, at opgaverne er fordelt på to personer.
• Konkrete muligheder for den unge mht. uddannelse, bolig mm.
Præsentere to-tre løsninger for den unges fremtid, som den unge og forældrene
kan vælge imellem. Løsningerne skal så vidt muligt præsenteres som en samlet
pakke, således at der er taget stilling til bolig, uddannelse og forsørgelse i samme
omgang. En præsentation af konkrete muligheder for den unge skal bidrage til at
skabe større overblik for familien.
• Udbrede viden om muligheder for de unge til personalet
Der kan i højere grad udbredes viden om de unges muligheder til personalet, som
har med de unge at gøre. Der udarbejdes et mulighedskatalog til de ansatte i
forhold til muligheder om bolig og uddannelse. Skjernåskolens kompetencekatalog
udbredes til andre personalegrupper end undervisere. I tillæg hertil kan der
oprettes en ADHD-konsulent i stil med autismekonsulenterne, hvor både
personale, forældre og unge kan henvende sig med spørgsmål.
• UU-vejlederen fast til stede ved overleveringsmøderne
UU-vejlederen har ofte et godt indblik i, hvilke muligheder der er for den enkelte
unge i tillæg til at have en smule kendskab til familierne. Det vil være en stor
fordel, at UU-vejlederen fast er til stede ved overleveringsmøderne.

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 7
• Overdrage og samle viden om den unge
Der har tidligere været fokus på at oprette overdragelsessager, hvor al
information om den unge er samlet på ét sted. Ledelsen skal være bedre til at
sætte fokus på at disse sager bliver oprettet og medarbejderen skal være bedre
til at huske hinanden på at oprette en sådan sag.
Hos nogle af STU-eleverne har man forsøgt at spørge Handicap & Psykiatri om,
hvilke oplysninger om den unge, de har behov for. De umiddelbare reaktion på at
lave overdragelser på den måde har været positive, og det vurderes, at metoden
kan udbredes til at anvendes bredt i overgangsforløbet.
• Skabe tryghed hos forældrene i forbindelse med de unges løsrivelse fra
forældrene
Understøtte forældrene i at give slip på deres barn og lade den unge selv
overtage eller være hovedansvarlig for kontakten til kommunen ved at skabe
mere tryghed hos forældrene. En måde at skabe tryghed hos forældrene er at
vise dem, at der er nogle andre der tager over og at der er styr på tingene.
At skabe tryghed hos forældrene vil kun kunne udbedre noget af problemet. De
enkelte unge og forældre vil stadig være meget forskellige, og i nogle tilfælde vil
det være lettere for forældrene at give slip end i andre.
• Opdatering af folderen 18 år og hvad så
• Flere sociale aktiviteter for de unge
Ifølge forældrene og personalet har de unge behov for, at der er nogle
fritidsaktiviteter, så de har mulighed for at være sammen med andre unge. Der
kan f.eks. laves arrangementer i ungdomsskoleregi.
6. Metode
Der er valgt en kvalitativ metode i form af fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview
er valgt for at opnå den dynamik, der ofte opstår ved, at de forskellige
interviewdeltagere inspirerer hinanden til at tale om forskellige emner og oplevelser.
Derudover giver kvalitative interview i højere grad mulighed for at gå i dybden med
komplekse emner, end ved anvendelse af en kvantitativ metode.
Undersøgelsen er bestilt af Handicap & Psykiatri. Undersøgelsesspørgsmål og målgruppe
er defineret af en styregruppe bestående af personer fra Handicap & Psykiatri, Børn &
Familie, UU, Beskæftigelse og Viden & Strategi. Viden & Strategi har udviklet
evalueringsdesign, indsamlet og analyseret data.

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 8
Undersøgelsen er gennemført med tre forskellige interviewgrupper – de unge, forældrene
og personalet. Dette er for at få indblik i hvilke udfordringer, der opleves fra forskellige
synsvinkler i processen, og at afdække om der eventuelt er forskel i fokus med hensyn til
opfattelsen af udfordringerne.
Fordelen ved at have forskellige fokusgrupper til hhv. de unge, forældrene og personalet
er, at de enkelte medlemmer i hver fokusgruppe er ligeværdige og dermed bedre kan
tale frit. Af hensyn til ligeværdigheden i fokusgruppen var det også nødvendigt at opdele
gruppen af unge i to, da deres sproglige og kognitive færdigheder var meget forskellige,
og det blev vurderet, at en opdeling af de unge ville give det bedste flow i interviewet.
Fokusgruppeinterviewene er gennemført efter en BIKVA-lignende model (Bruger
Inddragelse i KVAlitetsvurderingen), hvor oplevelser fra de unge og forældre
efterfølgende er inddraget i interviewet med personalet, som derved har fået mulighed
for at kommentere på de unges og forældrenes oplevelser. Denne fremgangsmåde er
valgt, fordi det primære formål med undersøgelsen netop er læring og
organisationsudvikling, hvorved det er en fordel, at personalet direkte skal tage stilling til
de udfordringer, som de unge og forældrene oplever.
6.1. Udvælgelsesmetode og rekruttering
Undersøgelsen koncentrerer sig om unge, der har oplevet overgangen fra Børn & Familie
til Handicap & Psykiatri inden for de seneste 2 år, dvs. unge som nu er 18 eller 19 år
gamle. Afgrænsningen af 18-19-årige unge er valgt, fordi disse unge stadig har
overgangen i relativ frisk erindring. De unge og forældrene er udvalgt blandt de familier,
som har oplevet overgangen inden for de seneste to år. Denne gruppe omfatter 33 unge
og deres forældre.
Blandt de unge er der udvalgt der 6 personer, der har kognitive og sproglige
forudsætninger for at kunne deltage i et fokusgruppeinterview. Der ønskes unge, som
kan bidrage med forskellige oplevelser i forbindelse med overgangen. Af praktiske
årsager er det dog nødvendigt at fokusere på de unge, der bor i kommunen.
Til fokusgruppen af forældre er der tilfældigt udvalgt 6 personer blandt de relevante
forældre. Der er forsøgt både at finde forældre, der har oplevet en uproblematisk
overgang for deres barn og forældre, som forventes at have oplevet flere udfordringer i
forbindelse med deres barns overgang fra barn til voksen.

R A P P O R T T I T E L S i d e 2 9
Af hensyn til persondataloven kan Handicap & Psykiatri ikke videregive oplysninger om
de unge eller forældrene, uden først at have fået tilladelse fra de berørte personer.
Rekrutteringen af forældre og unge er derfor foregået i et samarbejde mellem Handicap
& Psykiatri og Viden & Strategi. Konkret blev nogle unge og forældre udvalgt efter
ovenstående kriterier hvorefter Handicap & Psykiatri telefonisk kontaktede familierne for
at fortælle om undersøgelsen og bede om tilladelse til at videregive oplysninger om navn
og adresse. Herefter udsendte Viden & Strategi et brev til dem, der havde accepteret, at
oplysninger måtte videregives.
Til fokusgruppeinterviewet med de ansatte er der udvalgt 2 personer fra hver af
afdelingerne Børn & Familie, Handicap & Psykiatri, Beskæftigelse og Undervisning.
Lederne for de enkelte områder har udpeget relevante interviewdeltagere. Der har været
fokus på at finde interviewdeltagere, der kan bidrage med forskellige syn på
overgangsprocessen.
6.2. Udvikling af spørgerguider
Spørgeguiderne er udviklet ud fra forskellige rapporter omhandlende overgang fra barn
til voksen for unge med handicap. Rapporterne kommer fra Servicestyrelsen, CABI og
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Spørgeguiden til de ansatte har
udover temaerne fra disse rapporter også indeholdt temaer fra interview med de unge og
forældrene. Spørgeguiderne er kvalificeret med kommentarer fra Flemming Højhus
Jeppesen fra Børn & Familie, Inge Marie Vestergaard fra Handicap & Psykiatri, Kirsten
Villumsen fra Handicap & Psykiatri, Lars Ole Wulf fra Undervisning og Joan Thyregod fra
Beskæftigelse.
Interviewguiderne kan ses i bilag 1-3.
6.3. Interview og analyse
Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview af Trine Bloch Hansen fra
Viden & Strategi. Interviewene er efterfølgende transskriberet ved KLS Transskription.
Interviewene blev gennemført i januar og februar 2012.
Interviewene er analyseret ud fra en række temaer. Dog har nogle temaer i løbet af
interviewene vist sig at være overlappende og er derfor behandlet sammen i selve
analysen. Interviewene er analyseret ud fra principperne om, at data ikke må ses isoleret
fra kontekst og at al data, som er indenfor en kategori, skal tages i betragtning i
analysen.

R A P P O R T T I T E L S i d e 3 0
Data er præsenteret anonymt, dvs. udtalelser fra interviewene sættes ikke i kombination
med navnet på den person, der udtaler sig. Dette gælder for både de unge, forældrene
og personalet.
6.4. Begrænsninger ved den valgte metode
Ved kvalitative metoder er det ikke muligt at sige noget om frekvensen af de oplevelser,
der nævnes. Det er således muligt at noget, der opleves som en stor udfordring for en
person, tager mere fokus end udfordringer, der opleves af en bredere del af målgruppen.
Selv om et problem kun opleves af enkelte eller få personer, kan det dog stadig være
væsentligt.
Valg af informanter
Med valg af et kvalitativt design har det også af ressourcemæssige årsager været
nødvendigt at begrænse antallet af respondenter til et udvalg af populationen. Det kan
derfor ikke udelukkes, at de unge og forældre, som ikke er blevet interviewet, har haft
en anden oplevelse end dem, der er.
Specielt hos de unge, hvor det var nødvendigt at afgrænse gruppen dels efter bopæl og
dels efter funktionsniveau, er der en risiko for, at nogle har haft en anden oplevelse, end
dem der er blevet interviewet.
Forældrene var udvalgt efter at kunne præsentere både positive og negative historier, og
udviste også til selve interviewet et bredt spektrum af oplevelser, hvor der stadig kunne
peges på en række fællestræk. Det er dog stadig ingen garanti for, at de interviewede
forældre er repræsentative for alle i forældregruppen.

R A P P O R T T I T E L S i d e 3 1
7. Referencer
1: Ringkøbing-Skjern Kommune: Arbejdsgangsbeskrivelse vedrørende overgangen fra
barn til voksen i handicapsager
2: Pjece: Ringkøbing-Skjern Kommune: Når jeres barn med handicap bliver 18 år – hvad
så
3: Ringkøbing-Skjern Kommune: Arbejdsgangsbeskrivelse vedrørende overgangen fra
barn til voksen i handicapsager + kommentarer fra undersøgelsens styregruppe med
repræsentanter fra Handicap & Psykiatri, Børn & Familie, Beskæftigelse, UU og Viden &
Strategi.
4: Servicestyrelsen: Overgange for unge med handicap – Håndbog for sagsbehandlere.
5: Servicestyrelsen (2007): De svære overgange – Kortlægning af problemstillinger i
forbindelse med overgange for børn og unge med handicap.
6: KL: Den kommunale kvalitetsmodel

R A P P O R T T I T E L S i d e 3 2
8. Bilag 1 – Spørgeguide, interview med unge
Indledning og præsentation
1. Prøv at tænke tilbage på hvordan jeres liv var da I var 17 år. Og på hvordan jeres
liv er nu. Er der noget, der er anderledes fra da I var 17 år og så til nu
Stikord:
a. Er I flyttet
b. Har I fået ny sagsbehandler
c. Er I begyndt på en ny skole eller et nyt arbejde
d. Er der noget I selv skal gøre nu, som I ikke har skullet gøre før
e. Er der sket andet
f. Hvilken kontakt har I haft med kommunen
2. Hvordan har det været
3. Er der nogen, der har hjulpet med det
4. Har I selv været med til at bestemme, hvad der skulle ske
5. Hvad har været rigtig godt
6. Hvad har været mindre godt
7. Hvis noget skulle have været anderledes, hvordan skulle det så være
8. Er der noget, jeg ikke har spurgt ind til, som I mener, er vigtigt
Afslutning og hvad der videre skal ske

R A P P O R T T I T E L S i d e 3 3
9. Bilag 2 – Spørgeguide, interview med forældre
Indledning og præsentation
Oplevelsen af overgangen som helhed
1. Til at begynde med vil jeg bede jer beskrive de ændringer der er sket i jeres
familie efter jeres barn er blevet 18 år
a. Er jeres barn flyttet hjemmefra
b. Er der sket ændringer i jeres hverdag
c. Har I en anden økonomisk situation
d. Har I en anden form for kontakt til kommunen
2. Hvordan oplevede I som forældre det, at jeres barn blev 18 år, med de ændringer
det nu medførte
3. Hvad har I oplevet som de største udfordringer ved, at jeres barn blev 18 år
4. Er der noget der kunne have været gjort anderledes
5. Er der noget, der har fungeret særligt godt i forbindelse med de forandringer, der
er sket, da jeres barn blev 18 år
Information og kommunikation
6. Kan I huske om I har modtaget denne pjece [Pjecen vises til forældrene]
7. Hvad synes I om de informationer pjecen gav jer
8. Følte i jer på forhånd velinformerede om, hvilke ændringer det ville medføre når,
jeres barn blev 18 år (ikke kun gennem pjecen)
a. Økonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser
b. Konsekvenser i hverdagen
9. Fik I informationen i tilstrækkelig god tid
10. Kunne I have ønsket at få informationen på en anden måde
11. Hvordan føler I, at kommunikationen mellem jer og kommunen er foregået
a. Føler I, at der er blevet lyttet til, det I har sagt

R A P P O R T T I T E L S i d e 3 4
b. Har meldingerne fra kommunens personale været forståelige og
samstemmende
12. Har I fået hjælp eller rådgivning fra andre steder end kommunen
a. Hvorfra og I hvilken forbindelse
b. Hvorfor søgte I hjælp her
Koordinering mellem de forskellige afdelinger
13. Hvordan oplever I koordinationen mellem de forskellige fagafdelinger, som I har
haft kontakt med
a. Samarbejde på tværs af forskellige afdelinger, f.eks. Handicap & Psykiatri
og Beskæftigelse/Uddannelse
b. Vidste de forskellige personer, I har haft kontakt med, tilstrækkeligt om
hvad, der var blevet talt om andre steder
14. Oplever I en tydelighed om hvem, der er ansvarlige for hvilke opgaver i forhold til
den unge
15. Er der noget der har været særligt godt
16. Er der noget der kunne være gjort bedre
17. Er der noget jeg ikke har spurgt ind til som I mener, er vigtigt
Afslutning og hvad der videre skal ske

R A P P O R T T I T E L S i d e 3 5
10. Bilag 3 – Spørgeguide, interview med personale
Indledning og præsentation
Generelt til udsagn:
Undrer udsagnet jer
Hvorfor tror I de siger som de gør
Har I bud på hvad man kan gøre for at forbedre forældrenes oplevelser
1. UDFORDRINGER
Hvilke udfordringer oplever I i forbindelse med overgangen fra barn til
voksen
a. I forhold til de unge
b. I forhold til forældrene
c. I forhold til samarbejdet med de andre fagafdelinger
d. Giver overdragelsesprocessen tilstrækkelig information om de enkelte sager
Udsagn:
Forældrene føler at de selv skal tage initiativet:
”Det var rigtig godt at have et overleveringsmøde tidligt i forløbet – altså før han blev
18. Men så var det også som om alting gik i stå. Så skulle vi selv tage initiativ til at
kontakte kommunen”.
Manglende kommunikation mellem de forskellige afdelinger:
”Vi har i hvert fald oplevet at den ene ikke vidste hvad den anden gjorde”. En anden
siger ”Det er strengt at man skal forklare det hele hver gang – De læser jo ikke
papirerne!”
2. HVAD FUNGERER GODT
Hvad synes I fungerer godt i overgangsprocessen
a. I forhold til de unge
b. I forhold til forældrene
c. I forhold til samarbejdet med de andre fagafdelinger

R A P P O R T T I T E L S i d e 3 6
Nævn evt. hvad forældrene og de unge har nævnt som positivt. F.eks. bostøtte, faste
tidsfrister, de unge glade for at få ansvar selv
3. KONTAKTEN MELLEM KOMMUNEN OG FAMILIERNE
En fast kontaktperson
”Det vil være godt med en fast kontaktperson, en tovholder, der kan hjælpe med at
få kontakten til de rigtige personer og som kender familien godt”. En anden siger:
”Der går ufattelig meget tid med at ringe og maile rundt og prøve at få fat i folk”.
Forslag om oprettelse af teenagegruppe
En af forældrene foreslog, at der i stedet for at fokusere på en overgang ved det 18.
år blev oprettet en teenagegruppe, som skulle vejlede gennem alle de ændringer der
skal ske i de unges liv fra de skal beslutte hvad de skal efter folkeskolen til de er
flyttet hjemmefra og er godt i gang med den uddannelse, eller arbejde de nu har
valgt.
Er det noget man ville kunne lave Og tror I det vil være en god ide
Informationsmateriale
”Det er vigtigt for os at vide hvilke muligheder vi har, hvad har vi krav på og hvad
skal vi gøre selv. Man skal selv finde ud af hvilke muligheder der er. Man famler
ligesom i mørket”
På hvilken måde kan man give information til familierne Og hvilken
information kan man give
4. FORVENTNINGER OG OPLEVEDE BEHOV HOS FAMILIERNE
Hvilke forventninger oplever I, at familierne har til, hvad der skal ske med
den unge, når han eller hun bliver 18 år
a. Er forventningerne realistiske
b. Evt.: Kan der gøres noget for at familiernes forventninger i højere grad bliver
realistiske
Forældrene ønsker stadig at blive holdt orienteret om hvad der sker med deres børn
når de bliver 18 og blive betragtet som en ressource i de unges liv.
”Det er fint for os hvis han gerne vil prøve det selv [hentyder til møder med
sagsbehandler]. Men han har aldrig været særligt meddelsom så vi har jo ikke særlig
meget føling med ham – det kunne være rart at få en melding fra sagsbehandleren at
nu har vi snakket om det og der sker sådan og sådan.” En anden siger: ”Det er

R A P P O R T T I T E L S i d e 3 7
meget vigtigt at man stadig ser os som en ressource – en sparrings og
samarbejdspartner”.
Løsrivelsen for forældrene
”Jeg synes også det er lidt svært at slippe dem, fordi man har jo altid været der for
dem. Jeg tænker at det kunne være rart at få hjælp til ligesom at bearbejde den
proces det er når de flytter hjemmefra.”
5. SOCIALT FOR DE UNGE
Manglende sociale tilbud – specielt når de er over 18
”Godt nok blev du 18 og du skal klare dig selv,… men der er ligesom intet netværk til
at hive dem med i fritiden – Det mangler vi simpelthen enormt!”
6. AFLSUTNING
a. Hvis I skulle ændre én ting ved overgangsprocessen hvad skulle
det så være og hvordan skulle det ændres
b. Er der vi ikke har talt om, som I mener, er vigtigt
Afslutning og hvad der videre skal ske