''Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik en pose penge, men ...

OKT • NOV • DEC
1 • 2007
Magasinet for medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen
s.19
’’Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik en pose penge,
men ingen redskaber til, hvordan vi skulle gribe processen an.’’
Troels Sørensen, lærer
Sammenlagt
’’Der var for lidt styring’’
Må man sige indvandrer
Læs hvad en stand-up
komiker og en forsker
mener
Pengekaos
’’Vi er på vej, men ikke
i mål’’

Kommentar fra redaktøren
Noget til fælles
Foto: Lars Nybøll
Det er en ommer, skriver en daginstitutionsleder
i dette allerførste personaleblad til Børne- og
Ungdomsforvaltningens 18.000 medarbejdere.
Skribenten er utilfreds med, at KBH018 har valgt at
sende en plakat ud til samtlige arbejdspladser i BUF i en
tid, hvor forvaltningens økonomi er under pres.
Jeg håber ikke, at KBH018 bliver en ommer. I en
forvaltning, der beskæftiger 18.000 medarbejdere med
meget forskellige titler og arbejdsopgaver, mener jeg, at
der er behov for et fælles personaleblad. Et blad, der kan
sætte fokus på det, vi – på trods af forskellige kasketter
og opgaver – er fælles om; nemlig arbejdet med og for
Københavns børn og unge. Og et blad, der kan stille
skarpt på det at være medarbejder i Københavns Kommunes
Børne- og Ungdomsforvaltning. Det gælder ikke
mindst i en tid, hvor ressourcerne kan synes knappe.
KBH018 er medarbejdernes blad, og det betyder, at
det er din og de øvrige medarbejderes hverdag, arbejde
og vilkår, der står i centrum. Du er selv med til at
sætte dagsordenen for, hvad du vil læse i spalterne her
i KBH018. Har du en god historie, et dilemma eller
en holdning til arbejdet i BUF, så skriv til os. Du kan
også fatte pennen, hvis du mener, at KBH018 skal lægge
vejen forbi din arbejdsplads. Ambitionen er nemlig ikke
blot at beskrive det, vi har til fælles, men også at komme
ud i krogene på BUFs forskellige arbejdspladser – og
møde dem, vi ikke kender.
I forbindelse med dette første KBH018 fik vi lov til at
tage med Nicolai Bidstrup på arbejde. Han har ikke nogen
fast arbejdsplads, men arbejder på gaden. Følg med
ham på en vagt på side 24.
I denne tid kan man dårligt lave et medarbejderblad
uden at berøre det, der i øjeblikket optager en stor del
af medarbejderne i BUF – nemlig sammenlægninger af
skoler og institutioner. Her i bladet kan du således læse,
hvordan en medarbejder for nogle år siden oplevede
sammenlægningsprocessen på Vesterbro Ny Skole. Og
du kan læse to eksperters bud på, hvilke udfordringer
du som medarbejder står overfor, hvis din skole eller institution
skal fusionere.
Forvaltningens trængte økonomi har længe hængt
som en sort sky over medarbejderne i BUF. Men hvordan
står det egentlig til her et lille år efter, medierne
beskrev BUFs økonomi som kaos På side 32 kan du
læse, hvad BUFs økonomichef svarede, da vi spurgte,
hvad der gik galt – og hvordan det går med at få styr på
økonomien.
Endelig har vi i dette første nummer af KBH018
valgt at sætte testkulturen til debat. For hvor skal tiden
til flere og flere test og vurderinger komme fra Og kan
test af børn helt ned i treårsalderen overhovedet bruges
til noget konstruktivt i praksis
Jeg ønsker dig god læselyst – og håber, du vil bidrage
til at gøre KBH018 til et medarbejdernes blad med fortællinger
om, hvad der optager, bekymrer eller irriterer
dig som medarbejder i landets største børne- og ungdomsforvaltning.
God læselyst!
Eva Frydensberg Holm
Redaktør
Kolofon
KBH018
Magasinet for medarbejdere I Børne- og
Ungdomsforvaltningen
kbh018@buf.kk.dk
TLF: 33 66 41 90
REDAKTION
Else Sommer (ansvarshavende)
es@buf.kk.dk
Eva Frydensberg Holm (redaktør)
evahol@buf.kk.dk
Kim Serup Rasmussen ksr@buf.kk.dk
Henrik Førby Jensen hejens@buf.kk.dk
Gurli Nielsen gni@buf.kk.dk (lay-out)
UDGIVER
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns
Kommune
Islands Brygge 37
2300 København S
TLF 33 66 33 66
OPLAG
20.000 eks.
TRYK
Datagraf
FORSIDEFOTO
Mikkel Østergaard
KBH018 udkommer fire gange årligt
og udsendes til alle medarbejdere i BUF

Indhold
02/03
Indhold
S. 28*
S. 24*
S. 7*
S. 4 Vokseværk
Sammenlægninger udfordrer københavnske
daginstitutioner
S. 7 Fra kaos til ny inspiration*
For lidt styring og for få redskaber gjorde
sammenlægningen af Vesterbro Ny Skole
kaotisk
S. 10 Klummen
Fusioner: Lederen skal melde klart ud
S. 11 Må man sige indvandrer
Læs hvad en stand-up-komiker og en sprogforsker
siger om vores politisk korrekte
sprog
S. 14 København går ind i testalderen
Flere test og vurderinger giver rynkede bryn
hos nogle lærere og pædagoger
S. 17 Ordet er frit
Femårstest – hvorfor nu det
S. 18 Kender du dine kolleger
S. 20 Bedst og værst i BUF
Børnene og kollegerne er det bedste – og
de manglende ressourcer det værste
S. 22 Direktørens hjørne
Vi er ved at lande
S. 23 Og det blev sagt…
Kvindelige lærere er de bedste bilister
S. 24 Gaden er hans arbejdsplads*
Tag med, når gademedarbejder Nicolai Bidstrup
møder de unge på Nørrebro
S. 28 Tag børnene i hånden*
Smid fordommene ud – og skab et godt
samarbejde om overgangen fra børnehave til
skole, råder lektor Stig Broström
S. 31 BUF-djævlen
Er det god nok
S. 32 Økonomikaos
- Vi er på vej, men ikke i mål, siger BUFs økonomichef
S. 34 Buf’feren
Stort og småt i BUF
S. 36 Bos bagside
Vinduer på vid gab

Sammenlægning
’’Hvis man ikke er
meget opmærksom,
kan det være en
bombe i det sociale
landskab, når to
institutioner lægges
sammen.’’
Jan Kampmann, professor
Tekst: Henrik Førby Jensen - Illustration: llustra
Masterplan for forliget Fremtidens institutioner og skoler
20.juni – 15. august:
Politisk forhandling
15. august – september:
Første orientering til
forældre, medarbejdere og
faglige organisationer
September – november:
Offentlig høring – mulighed
for at komme med
kommentarer og forslag

04/05
Vokseværk udfordrer
institutioner
Sammenlægning af 97 københavnske daginstitutioner giver
en række faglige fordele. Men i første omgang vil pædagogerne
opleve frustration, og det vil kræve en indsats at sikre børnenes
tryghed, vurderer områdechef Dorte Bloch og børneforsker Jan
Kampmann.
’’Vær ærlige omkring
besparelserne
og send tydelige
signaler.’’
Dorte Bloch, områdechef
Selv om der vil være vrede og modstand mod sammenlægninger
af skoler og institutioner i Københavns
Kommune, er der gode faglige begrundelser
bag forliget ’Fremtidens institutioner og skoler’.
Det mener områdechef i Rudersdal Kommune, Dorte
Bloch. Og hun må vide, hvad hun taler om – i hvert
fald, når det handler om institutionssammenlægningerne.
Som tidligere dagtilbudschef i Rødovre og områdeleder
i Albertslund Kommune har hun gennem årene
haft ansvaret for sammenlægningen af en lang række
institutioner.
- Københavns Kommune skal i gang med at lægge institutioner
sammen. I mange tilfælde bliver der tale om
integrerede institutioner, og det bliver den pædagogiske
kvalitet ikke dårligere af – tværtimod. Men jeg ved godt,
at forældre og børn kan reagere meget voldsomt på det
og sige: Det kan I ikke mene. Kunsten bliver at etablere
institutioner, der åbner mulighed for at have ’det små i
det store’, siger Dorte Bloch.
Hun råder desuden de københavnske politikere til
at være ærlige omkring besparelser og at sende tydelige
signaler om, hvad de vil med forliget. For eksempel behøver
besparelser og faglig udvikling ikke at være modsætninger.
- Da vi lagde institutioner sammen i Albertslund
Kommune handlede det i første omgang om, at nogle
forældre oplevede, at overgangen fra vuggestue til børnehave
ikke fungerede særligt godt. Senere viste det sig,
at der både var en faglig og økonomisk gevinst ved at
lægge institutioner sammen, fortæller Dorte Bloch.
Færre skift og større fleksibilitet
Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
på RUC, Jan Kampmann, er tidligere pædagog
og har haft børne- og barndomsforskning som sit
forskningsfelt i 20 år. Blandt meget andet har han lavet
etnografisk inspireret feltforskning, hvor han har undersøgt
fordele og ulemper ved 0-6 års institutioner set fra
børnehøjde.
Konklusionen var, at de integrerede institutioner giver
fordele i form af færre og mindre skift for børnene – og
en større fleksibilitet i børnenes hverdag i institutionen.
- Vi var overraskede over, hvor meget de mindre børn
opsøgte de større. I legen blev de små til dukker for de
store. Og det havde de små ikke noget imod – de kunne
fra første parket overvære den sociale interaktion mellem
de større børn. Og bagefter kunne de gå ned og
afprøve, hvad de havde lært på de endnu mindre børn,
forklarer han.
Mens Dorte Bloch ikke tøver med at betegne institutioner
med under 60 børn som ’for små’, er Jan Kampmann
mere forsigtig.
29. november:
Behandling i Københavns
Borgerrepræsentation
November – februar:
Forhandling med faglige
organisationer
Februar – juli:
Politisk godkendelse af
handleplaner for de enkelte
skoler og institutioner
Foråret/skolestart 2008:
De berørte skoler og
institutioner lukkes og
sammenlægges

Sammenlægning
Seniorforsker i arbejdsmiljø Peter Hasle giver tre gode råd til ansatte på sammenlagte skoler og institutioner
1. Skab en ny kultur ved handling
I skal afklare, hvad I vil have med
2. Organiser arbejdet i fællesskab
Vær fælles om at bestemme, hvordan
3. Læg krisen frem i lyset
Kriser i samarbejdet mellem sam-
fra jeres gamle kulturer og hvad,
arbejdet i den sammenlagte menbragte medarbejdergrupper
der skal kendetegne jeres nye fælles
kultur. Den nye kultur skabes
ikke i dét, I siger, men i dét, I gør.
institution eller skole skal organiseres.
F.eks. kan de fem sekretærer
fra to skoler sætte sig sammen og
fordele opgaverne. På den måde
lærer I hinanden at kende og får
indflydelse på jeres arbejde.
er uundgåeligt. Læg krisen frem i
åbent lys. Det virkeligt farlige opstår,
hvis den ligger skjult, og I ikke
tør tale om den.
- Selvom børnene har godt af at lege med såvel mindre
som større børn, har de også brug for et overskueligt
’socialt landkort’ i institutionen.
Kammeraterne er, ifølge Jan Kampmann, utrolig vigtige.
I en hvilken som helwst institution, er børnene optaget
af at etablere en relation til andre børn fra dag ét.
- Mange børn vælger for eksempel kun at deltage i aktiviteter,
som deres bedste kammerat deltager i. Og det
har virkelig betydning, om Thomas eller Marie er der,
når de kommer i institutionen. Om morgenen sætter
nogle sig ved indgangen og venter på deres bedste ven
eller veninde - og først, når hun eller han er kommet, går
dagen i institutionen for alvor i gang.
En bombe i det sociale landkort
Med en ny og større institution følger nye kammerater,
men også udfordringer for børnene. De skal finde en
rolle i den nye børnegruppe, og det kan være svært for
nogle.
- Vi har etableret en legetradition, hvor børnene selv
organiserer legen et langt stykke hen ad vejen. De ’forhandler’
og henter en voksen, hvis der er brug for det.
Men børnenes leg bliver i mange situationer mindre
fredelig og uorganiseret i den nye børnegruppe. Der vil
være flere konflikter og flere situationer, hvor de får brug
for en pædagog for at få legen til at fungere.
Alt i alt vil børnene, ifølge Jan Kampmann, ligesom
de voksne, opleve kultur- og personsammenstød, når institutioner
sammenlægges. Og nogle af børnene vil føle
sig så usikre på den nye situation, at de lukker sig inde i
sig selv og sætter sig hen i et hjørne, hvor de risikerer at
blive oversete.
- Hvis man ikke er meget opmærksom, kan det være en
bombe i det sociale landskab, når to institutioner lægges
sammen. Alle parter skal til at restrukturere de sociale
relationer – og det er jo ikke noget, man bare lige gør.
En særlig indsats fra personalet
Udover de ’almindelige’ pædagogiske opgaver, kræver en
sammenlægning, ifølge Jan Kampmann, en helt særlig
indsats af personalet. Hans undersøgelser viser, at omsorg
og opmærksomhed over for børnene er ekstra nødvendig,
når institutioner sammenlægges.
- Det er vigtigt at sikre, at ingen børn kommer i klemme
eller bliver marginaliseret. Og her vil pædagogerne
opleve, at deres omsorgsfunktion bliver udvidet. Det
kræver ekstra tid og dermed ekstra ressourcer.
Det er et billede, Dorte Bloch godt kan genkende.
I Rudersdal Kommune har hun været med til at hyre
særlige rådgivere i forbindelse med sammenlægninger,
som institutionslederne kan trække på, når de har brug
for det.
- Som arbejdsgiver bliver man nødt til at acceptere,
at folk reagerer, for hvad betyder sammenlægningen for
den enkelte Kommunen skal sørge for, at der er penge
til pædagogiske weekender og lignende, siger hun. •
Forliget Fremtidens institutioner og skoler
Forliget blev indgået den 14. august 2007 og betyder:
• at 97 institutioner bliver lagt
sammen, seks institutioner bliver
omlagt og tre institutioner
lukker
• at 12 skoler bliver lagt sammen,
og at to skoler lukker
• at der afsættes knap en milliard
kroner til renovation og nybyggeri
• at BUF har fået eftergivet sparekrav
på 158 millioner kroner
Note: I de netop afsluttede budgetforhandlinger er det besluttet at tilføre BUF ialt 265 millioner kroner i 2008. Læs mere i Buf’feren side 34.

06/07
Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: Mikkel Østergaard
Fra kaos til ny
inspiration
De to Vesterbro skoler
Ny Carlsbergvejens Skole
og Alsgade Skole blev lagt
sammen i 2004 og blev til
Vesterbro Ny Skole.
Skolen har i dag 600 elever
og 66 lærere.
For meget fnidder, for få redskaber og for lidt styring. Det var noget
af det, der fik Troels Sørensen til at kalde sammenlægningen på
Vesterbro Ny Skole for kaotisk. I dag – tre år efter sammensmeltningen
– trives han på en stor skole med mange kolleger.

Sammenlægning
’’Jeg synes faktisk forvaltningen
svigtede. Vi fik en
pose penge, men ingen
redskaber til, hvordan vi
skulle gribe processen an.’’
Troels Sørensen, lærer
r du ny lærer, eller er du bare vikar spørger
en elev. Jeg ser åbenbart lidt søgende
ud på de labyrintagtige gange, der forbin- Eder de to gamle Vesterbro-skoler – Alsgade Skole
og Ny Carlsbergvejens Skole – på det, der nu hedder
Vesterbro Ny Skole.
På Alsgade-siden får jeg øje på Troels Sørensen,
som er ham, jeg skal mødes med. Han har været
lærer på skolen de sidste otte år og har lovet mig
at fortælle lidt om, hvordan det har været i de
senere år, hvor de to gamle – og til tider rivaliserende
– tvillingeskoler er blevet til én skole.
- Har du læst Vesterbro-avisen Spørger han
som det første – lettere forpustet og lettere anklagende.
Og da jeg ikke umiddelbart svarer, fortsætter
han:
- Altså jeg synes, der er mange gode ideer i at
lægge små skoler sammen, men jeg bliver så gal,
når jeg læser, at man gør det i stedet for at skære
i tosprogsundervisningen eller lejrskolerne. Der
er jo ikke noget at skære i. Både lejrskoler og tosprogsundervisning
er skåret ind til benet.
Så er der lagt på bålet. Men tonen bliver en
smule mildere, mens han viser mig rundt på skolen,
for han er faktisk glad for at være lærer på en
stor skole med mange kolleger, der kan inspirere
ham i hverdagen. Han er i det hele taget glad for
sin skole – også selv om ’det kaotiske år’, som han
kalder det år, hvor sammenlægningsprocessen
stod på, trak tænder ud.
En mur mellem skolerne
- Jeg startede som lærer på Ny Carlsbergvejens
Skole i 99, og allerede dengang lå det i luften,
at vi på et tidspunkt skulle smelte sammen med
Alsgade Skole. Vi var jo de sidste tvillingeskoler
(to skoler, der støder op til hinanden, red.), der
var tilbage i byen. Så da sammenlægningen blev
en realitet, var jeg indstillet på det – og så muligheder
i det at blive én stor skole.
Det var dog langt fra en positiv indstilling, der
prægede den samlede stemning, da det på et morgenmøde
for fire år siden blev meddelt, at man
nu for alvor skulle til at vænne sig til, at Ny Carlsbergvejens
Skole skulle slås sammen med naboskolen.

- Du skal huske på, at vi var to skoler med meget
forskellige elevklientel, og samtidig var det uklart,
hvordan sammenlægningen skulle foregå.
Det er klart, at det skabte en masse spørgsmål
– og frustration hos nogle, men derudover var
der en flok, der burde have forladt skolen, inden
vi gik i gang. De var nemlig decideret imod en
sammenlægning og stak konstant kæppe i hjulet,
konstaterer Troels Sørensen.
Vi bevæger os ned gennem Vesterbro Ny Skoles
10. klasseområdet – og ned i den skolegård,
der altid har været fælles for de to skoler.
- I gamle dage var der en mur, der delte gården
mellem de to skoler. Da jeg kom til skolen var
den revet ned, men mentalt var den der stadig,
fortæller Troels Sørensen.
Vi passerer det store abstrakte symbol, der er
malet med grove hvide streger midt i skolegården,
og som skal markere den sammenlægning – eller
forening, om man vil, der fandt sted for tre år
siden – efter et års planlægning og forberedelse.
Manglede redskaber og styring
- Jeg ynder jo at kalde det år, sammenlægningsprocessen
stod på, for det kaotiske år. Han ser lidt
eftertænksom ud, inden han forklarer:
- Vi fik fra starten mulighed for at være med
til at bestemme, hvordan den nye skole skulle
være – blandt andet på de såkaldte ’open space’
arrangementer. Men problemet var, at der ikke
blev sorteret i, hvad vi skulle tage stilling til. Vi
diskuterede alt ned til, hvornår klokken skulle
ringe og hvilke regler, der skulle gælde i skolegården,
fortæller den 42-årige lærer, der mener, at
det ville have lettet processen, hvis den slags ting
var blevet besluttet ovenfra.
- Jeg ved godt, at vi lærere er vant til en flad
struktur og gerne vil have indflydelse. Men her
ville det have lettet, hvis ledelsen havde sagt: Sådan
gør vi, så tror jeg, vi havde haft mere overskud
til at forholde os til de store linjer.
Udover detaljeniveauet mener Troels Sørensen
også, at uigennemsigtighed, manglende informationer
og alt for hurtige deadlines var med til at
gøre processen knudret.
- Jeg kan stå og kigge på vores nye multihal,
som vi fik opført i forbindelse med sammenlægningen
og tænke: Hvordan blev det egentlig besluttet,
at den skulle se sådan ud Og det er jo
absurd, for der blev holdt et hav af byggemøder.
Troels Sørensen er 42 år og uddannet lærer.
Han har arbejdet på Vesterbro Ny Skole siden
1999. De første seks år på Ny Calsbergvejens
Skole. Han underviser i dansk i første klasse
og i en specialklasse. Desuden er han skolens
SSP-repræsentant.
Men det var nok det, der var karakteristisk hele
vejen rundt. Når vi skulle træffe en afgørende beslutning,
skulle det nærmest ske samme dag, som
vi fik informationen.
De hurtige deadlines gjorde, at jeg hele tiden
havde en fornemmelse af, at jeg ikke rigtig vidste,
hvad jeg sagde ja til, og så blev det svært at gå 100
procent ind for det, siger han og tøver en smule:
- Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik
en pose penge, men ingen redskaber til, hvordan
vi skulle gribe processen an – i hvert fald ikke på
medarbejderniveau.
Hverdag uden regler
I august for tre år siden kom dagen, hvor de to
skoler officielt kunne kalde sig Vesterbro Ny Sko-
’’Jeg ved godt, at vi lærere
er vant til en flad struktur
og gerne vil have indflydelse.
Men her mener jeg,
at det kunne have lettet,
hvis ledelsen havde sagt:
Sådan gør vi, så tror jeg,
vi havde haft mere overskud
til at forholde os til
de store linjer.’’
Troels Sørensen, lærer
08/09
le og i fællesskab skulle modtage de 600 børn, der
vendte tilbage fra sommerferie.
- Det var kaos. Vi boede på en byggeplads, og
det var stadig ikke klart hvilke regler, der gjaldt.
Samtidig havde man besluttet, at vi skulle arbejde
i selvstyrende team – og hvordan var det lige, man
gjorde det i praksis
Det var en alt for stor mundfuld. Jeg ville hellere
have haft en hverdag, hvor det praktiske var
på plads. Så kunne vi have udviklet selvstyrende
team og nye pædagogiske metoder hen ad vejen.
En anden udfordring – i en endnu ikke etableret
hverdag – var de to skolers meget forskellige
elevklientel. Troels Sørensen skulle vænne sig til
elever, der i langt højere grad udfordrede hans
grænser. Mens Alsgade-lærerne skulle forholde sig
til elever, der stillede mere kritiske spørgsmål til
deres undervisning.
Også hos eleverne lå der nogle fordomme om
lærerne fra ’den anden skole’, der skulle nedbrydes.
Alt i alt var Vesterbro Ny Skole i sin første
levetid præget af en del frustration og også af
medarbejderkonflikter – og murren i krogene.
For, som Troels Sørensen siger, er det altid nemt
at skyde efter de andre, hvis man ikke selv kan
overskue situationen.
Forældrene trak sig
Vi har sat os i ’Paradishaven’ – et frodigt hjørne af
skolegården, og et par lærere kommer forbi for at
veksle et par ord. Om 1.x, som Troels Sørensen er
klasselærer for. Og om et forældremøde, der går i
gang om en times tid.
- I dag synes jeg, vi har det rigtig godt kollegialt,
konstaterer Troels Sørensen.
- Det har taget tid, og der er stadig ting, der
skal falde på plads, men jeg ser en stor fordel i at
have fået fordoblet antallet af kolleger. Det har
givet mig ny inspiration og nye muligheder for
samarbejde. Jeg synes, jeg har nogle hamrende
dygtige kolleger.
Vil det sige, at den kaotiske proces er endt med
en lykkelig udgang Spørger jeg.
- Langt hen ad vejen, men en af omkostningerne
har været, at vi tabte mange af de engagerede
og aktive forældre, der før lagde kræfter i at skabe
en god skole for deres børn. Det er en kæmpe stor
skam, og det tror jeg godt, vi kunne have undgået,
hvis vi havde haft mere overblik og overskud.
Heldigvis oplever Troels Sørensen og kollegerne
på Vestebro Ny Skole, at forældrene igen er
begyndt at vælge skolen til. Det sker i takt med,
at lærerne og resten af skolens personale har fået
mere overskud og styr på hverdagen.
- Nu kan de igen se at vi kan noget, siger han,
mens han følger mig hen til udgangen ved siden
af den nye multihal, der sammen med det abstrakte
symbol i skolegården, markerer Vesterbro
Ny Skoles start.
- Jeg håber virkelig, at de skoler og institutioner,
der skal sammenlægges nu, får nogle bedre
redskaber til at håndtere processen. Og at de
holder politikerne fast på deres løfter, lyder hans
afskedsreplik. •

Klummen
Fusioner:
Lederen skal
melde klart ud
Fusionsdyret
Søren Kaare-Andersen er blevet
kaldt Fusionsdyret, fordi han
har været involveret i hele fire
bankfusioner – hver gang som
leder af den mindste bank. I dag
er han 48 år og administrerende
direktør for Roskilde Bank siden
1. juli 2007.
Han er uddannet cand.polit. fra
Københavns Universitet i 1983
og indledte sin karriere i
finansverdenen med et job hos
børsmæglerfirmaet Benzon
Bankier. I 1994 blev han hentet
til GiroBank, der sammen med
Bikuben udgjorde de to ben i
etableringen af BG Bank.
I BG var han først chef for
obligations- og valutaafdelingen
og blev i 2001 udnævnt til øverste
chef. I 2007 blev han direktør
for Roskilde Bank.
Fusioner rimer på både forandring
og frygt. Som leder i flere fusioner
har jeg set det mange gange.
Og frygten har mange ansigter
og udtryksformer. For eksempel har
jeg oplevet, at folk i forbindelse med
fusioner krampagtigt har holdt fast
i deres gamle kuglepenne og Bikuben-sparebøsser
af frygt for det nye.
Fusioner betyder også ofte kultursammenstød.
Jeg har på fusionsmøder
med jyske bankledere deltaget i
’den jyske stilleleg’, der gik ud på, at
den første, der sagde noget, havde
tabt.
Selvom jeg syntes, det var pinligt
og stik imod min natur, lærte jeg at
lege med – og holde min kæft i fem
minutter.
Efterhånden fandt vi heldigvis en
bedre måde at kommunikere på, og
skal jeg i dag give tre gode råd til de
ledere, der skal stå i spidsen for at
sammenlægge skoler og institutioner
i Københavns Kommune, lyder
det: Kommunikation, kommunikation
og kommunikation.
Skal jeres skole eller institution
komme godt gennem fusionen, er
det altafgørende, at I som ledere
tager et stort ansvar på jer, og at I
melder klart ud til alle berørte, hvad
målene og rammerne for den nye
skole eller institution er.
Samtidig skal I etablere en brændende
platform, der gør det helt
klart for jeres medarbejdere, at de
bliver nødt til at flytte sig, for toget
kører kun én vej – fremad. Der
skal skabes dialog. Og det skal vel
at mærke være en dialog, der foregår
ude blandt folk – ikke bag lukkede
døre.
Det kræver forberedelse. Rammerne
for arbejdet skal være støbt i
beton. Og I skal overveje, hvordan
I får medarbejderne med jer Hvordan
skal der oplyses om processen
Og de fælles mål
Fællesarrangementer kan bidrage
til, at medarbejderne lærer hinanden
at kende og overvinder eventuel
angst. Medarbejderne skal i det
hele taget inddrages så meget som
overhovedet muligt. De skal være
med til at definere de værdier, der
skal danne grundlag for en ny, fælles
kultur. Det behøver ikke være super
langhåret. Det handler om jeres mål
og jeres pædagogik, og hvad det skal
betyde for jeres fælles dagligdag.
Sørg desuden for så hurtigt som
muligt at få fjernet symbolerne fra
den gamle arbejdsplads. Det betyder
ikke, at billederne fra de sidste
50 års afgangsklasser skal ned fra
væggen, men brevpapir m.v. skal
hurtigst muligt forsynes med den
nye skole eller institutions navn.
Forandring skaber to følelser:
Forventning og usikkerhed. Desværre
er det sådan, at folks angst for
at miste ofte er større end deres lyst
til at være med til noget nyt. Det er
jeres opgave at støtte optimismen
men også at lytte til modstanden.
Prøv at identificere, hvad folks reelle
motiver for modstanden er. Lyt
til dét, der ikke bliver sagt. Hvad er
underlægningsmusikken hos den
enkelte medarbejder Hvis I behandler
alle ens, behandler I faktisk
alle forskelligt. Fusioner kræver situationsbestemt
ledelse.
For at opnå succes skal I både
have hjerne og hjerte med i processen.
Der vil være utilfredshed og
usikkerhed i forbindelse med fusionen.
Det er der altid. Det er et
vilkår.
For at lykkes skal I kunne se jer
selv i spejlet hver morgen og oprigtigt
føle, at jeres integritet følger
med jer på arbejde. I skal glæde jer
til at komme på arbejde, og I skal stå
inde for den forandring, I skal stå i
spidsen for.
•
’’Skal jeres skole eller institution komme
godt gennem fusionen, er det altafgørende,
at I som ledere tager et stort ansvar på
jer, og at I melder klart ud til alle berørte,
hvad målene og rammerne for den nye
skole eller institution er.’’
Søren Kaare-Andersen, adm. direktør for Roskilde Bank

Sprog
10/11
Sorte skoler,
indvandrerbørn,
børn med anden
etnisk baggrund,
stærke børn, svage børn,
børn med behov for en
særlig indsats,
hvide børn, danske børn,
etnisk danske børn
Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: PR
Advarsel. Denne artikel indeholder ord, der ikke er politisk korrekte.
For spørgsmålet er, om alen lange og positivt rettede betegnelser
kan ændre noget som helst på virkeligheden

Sprog
Må man sige
indvandrer
”Politisk korrekt
sprog er som et
stangspring. Hopper
man over overlæggeren,
bliver den
straks hævet.”
Man må ikke sige indvandrerbørn,
men skal sige tosprogede børn eller
børn med anden etnisk baggrund.
Danske børn er ikke bare danske,
men etnisk danske. Der er ingen
børn, der klarer sig dårligt, men der
er børn, der har behov for en særlig
indsats.
Der er høje krav til korrektheden,
hvis man skal følge de retningslinjer,
forvaltningen udstikker. Tendensen
ligner det, vi ser i resten af
samfundet; et stigende antal politisk
korrekte betegnelser skal udviske
uhensigtsmæssige og negativt ladede
ord. Sidste skud på stammen
var, da beskæftigelsesminister Claus
Hjort Frederiksen for nylig meldte
ud, at vi ikke længere skulle sige ældrebyrde.
Ældre er ingen byrde.
Hensigten er at skabe et positivt,
fremadrettet sprogbrug, der ikke
diskriminerer eller stigmatiserer nogen
grupper. Men spørgsmålet er,
om de justerede og korrigerede betegnelser
fungerer efter hensigten
Vi spurgte en forsker og en standup-komiker,
hvad de politiske
korrekte ord betyder for vores virkelighedsopfattelse.
Og vi spurgte
tre ledere i BUF, hvad der egentlig
bliver sagt.
Komikeren
Sebastian Dorset, journalist og stand-up-komiker
- Engang kom jeg til at sige evnesvag, og det vakte dyb
forargelse, for det hedder jo udviklingshæmmet. Det
var lige mens sagen omkring Fælledgården kørte, og så
sagde jeg: Tror I ikke hellere, at de svage vil have hjælp
end at blive sat ind under en politisk korrekt betegnelse
Det faldt ikke i god jord.
Men jeg mener faktisk, at politisk korrekt sprog er
som et stangspring. Hopper man over overlæggeren, bliver
den straks hævet. De korrekte betegnelser bliver jo
længere og længere. Vi må for eksempel ikke længere
tale om danskere, men skal sige etnisk danskere.
Jeg tror, at politisk korrekthed har den modsatte effekt
end hensigten. For eksempel taler vi om folk med anden
etnisk baggrund, fordi vi tror, vi kan fjerne diskrimination,
hvis vi udtrykker os på den måde. Men sådan er
det ikke. Jeg tror, det var Lenny Bruce, der under Kennedy
sagde, at hvis blot Kennedy ville kalde de sorte, der
arbejdede for ham, for ’niggers’, så ville det fjerne meget
mobning og diskrimination.
Pointen er jo, at hvis vi blev ved med at sige det –
og også magthaverne sagde det, så ville det ikke længere
være diskriminerende. Hvis vi alle blev ved med at kalde
en spade for en spade, en åndssvag for åndssvag eller en
kejthåndet, som jeg selv er, for kejthåndet ville det holde
op med at såre.
Er der ingen fare i at give los for sprogbruget
- Jeg synes, det er langt vigtigere, hvad man siger, og
hvordan man siger det, end den betegnelse man hæfter
på.
Når det så er sagt, er jeg faktisk selv meget politisk
korrekt, når jeg laver stand-up-shows. Jeg har oplevet,
at hvis jeg siger perker, evnesvag eller kejthåndet, så står
det i vejen for mit budskab. Folk stopper op – og forarges
over ordet, frem for at høre, hvad jeg siger. Nogle
formår at komme uden om det, men jeg kan ikke.
Hvis det skal have en effekt, er vi nødt til at være enige
om at holde op med at korrigere sproget – og konstant
hæve overlæggeren. Hvis det kun er den enkelte, der
nægter at bruge de politisk korrekte betegnelser, virker
det ikke.
Jeg håber ikke, vi bliver ved med at hæve overlæggeren.
Det stopper ikke diskrimination og mobning.
Hverken i samfundet eller i skolegården.

Forskeren
Klaus Kjøller, forfatter og sprogforsker
12/13
- Political correctness var en bevægelse, der startede i
USA i midten af 80’erne. Dens formål var at bekæmpe
al diskrimination med sproglige midler. Man må ikke
sige neger, men skal sige sort eller afroamerikaner.
Herhjemme ser vi samme tendenser. I stedet for indvandrer
hedder det nydansker. Ensomme Gamles Værn
har for længst ændret navn til Ældre Sagen. Og sidste år
blev Udlændinge Styrelsen til Udlændinge Service.
Der er tale om en generel proces, hvor man søger at
benævne ting pænt, positivt og optimistisk. Men problemet
er, at det at forsøge at bruge politisk korrekte betegnelser
er som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Der går et stykke tid, så opstår der en negativ betydning,
og så er man nødt til at finde et nyt og længere ord. Se
for eksempel på tosprogede, der nu er blevet til folk med
anden etnisk baggrund.
Ord hænger sammen med følelser, og de følelser, der
ligger bag et udsagn kan man ikke fjerne ved at lave politisk
korrekte ord. Man fjerner ikke diskrimination ved
at ændre eller forlænge ord. Tværtimod kan man risikere
modsatte effekt. For hvis et ord ikke svarer til den måde,
folk oplever virkeligheden på, fører det til sarkasme og
ironi.
Faktum er, at man ikke kan styre sproget. Magthaverne
kan da godt sidde og blive enige om, at den og den
betegnelse er rigtig, men det hjælper ikke ude i virkeligheden.
Hvad skal man så gøre
- Der findes ingen lette løsninger. Og særligt, når man
beskæftiger sig med opdragelse og uddannelse, kan jeg
godt se, at man har behov for nogle positive og fremadrettede
begreber, der sigter efter at se potentialet i
børnene. Men så må ambitionen være, at betegnelsen er
kort og langtidsholdbar – og at de, der skal bruge den,
føler det er sandheden.
Man skal passe på, at de politisk korrekte betegnelser
ikke går hen og bliver en idyllisering – eller i værste fald
en forvrængning – af virkeligheden. Man skal ikke tro,
at man kan skabe positiv tænkning og undgå diskrimination
ved at bruge pæne og positive ord.
Praktikerne
Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades
Skole på Nørrebro
Jørgen Bang, skoleleder på Kildevældskolen
på Østerbro
Christina Andersen, souschef i institutionen
Murergården på Nørrebro
”Man skal ikke tro,
at man kan skabe
positiv tænkning og
undgå diskrimination
ved at bruge
pæne ord.”
- Da jeg startede på skolen for 12
år siden, havde vi lærere, der godt
kunne finde på at omtale elever som
perkere. I dag vil du aldrig høre
en lærer på Rådmandsgade Skole
bruge det udtryk. Det ville øjeblikkeligt
føre til en tjenstlig samtale
hos mig. Men man kan godt have
et kærligt frisprog i de lukkede rum.
På lærerværelset kan vi for eksempel
godt tale om en elev, der er sløjt begavet,
men aldrig på en nedsættende
måde.
Jeg synes, det er noget pjat, at
man ikke må sige sorte og hvide
skoler. Man skal ikke pakke tingene
ind i vat og lide af hensynsbetændelse.
Vi taler aldrig om sorte børn,
men vi taler nogle gange om palæstinensiske
eller tyrkiske børn. Men
det er ikke noget, vi går og tænker
over. Det er jo bare vores børn.
- Selvfølgelig bruger vi andre ord,
end man gjorde i 1960’erne eller
1970’erne, for sproget ændrer sig.
Men det grundlæggende er, at personalegruppen
har respekt for børnene.
Vi kan godt tale om sorte og
hvide skoler – og om sorte og hvide
børn, men vi gør det ikke på en
despektfuld måde. Den politisk
korrekte betegnelse ’børn med anden
etnisk baggrund end dansk’ er
simpelthen for lang og besværlig at
bruge i dagligdagen. Det samme
gælder en betegnelse som ’børn af
udsatte familier’. Man kan derfor
godt høre nogle lærere tale om svage
eller stærke elever, men igen på en
respektfuld måde.
- For os er børn børn. Vi arbejder
ikke med tosprogede eller udsatte
børn, og vi taler ikke om stærke
og svage børn. Det er ikke vores
udgangspunkt. Det vigtige er ikke,
hvor børnene kommer fra – det vigtige
er, at de er børn.
Medierne er meget optaget af at
sætte mærkater og brændemærker
på folk – nærmest som under Anden
Verdenskrig. Det er vi ikke på
Murergården. Vi har ikke noget
sprogligt frirum, hvor man lige kan
komme af med nogle småracistiske
bemærkninger. Hvis man har brug
for dét, finder man hurtigt ud af, at
Murergården ikke er det rette sted at
være.

Testkultur
København
går ind i
testalderen
Skoler og institutioner i København skal vænne sig til at teste
børnene, og det giver rynkede bryn hos nogle lærere og
pædagoger. For hvordan skal man få tid og samtidig undgå,
at hverdagen bliver ensrettet efter kravene i en kommende test
I Holland har de længere tradition for at teste og dermed
erfaringer, København kan trække på.
’’Selvfølgelig
kan nogle vælge
udelukkende at
undervise ud fra,
hvad testen kræver,
men hvor
mange har lyst
til det’’
Piet Sanders, professor
Test og vurderinger i dagtilbud
Tre år:
Obligatorisk sprogvurdering af børn med andet
sprog end dansk (folkeskolelov §4a)
Alle børn tilbydes en sprogvurdering (dagtilbudslov).
I København arbejder man p.t. på at tilpasse
vurderingen i forhold til de øvrige sprogaktiviteter i
dagtilbud
Fire år:
Obligatorisk sprogvurdering af børn med andet
sprog end dansk (folkeskolelov §4a)
Fem år:
Obligatorisk sprogvurdering af børn med andet
sprog end dansk (folkeskolelov §4a)
Alle børn tilbydes en sprogtest – den såkaldte Femårtest
(Københavns Kommune)
old da op, det bliver voldsomt. Lederen af
Børnehuset på Tuborgvej var skeptisk, da hun
så det materiale, personalet skulle bruge til at Hafprøve den nye treårs-sprogvurdering i forbindelse med
et pilotprojekt. Senere er holdningen hos Dorte Munk
blevet mere positiv. I hvert fald når det gælder tidsforbruget.
- Det var faktisk ikke særlig tidskrævende og egentlig
en spændende opgave, fortæller Dorte Munk om sprogvurderingen,
der tog 15-20 minutter pr. barn.
Mens man i et land som Holland har testet børnene i
flere år, skal pædagoger og lærere i København først nu
skal vænne sig til et stigende antal test og vurderinger.
Nyeste skud på stammen er – ud over treårs-sprogvurderingen
– den såkaldte femårstest, der tilbydes alle
københavnske forældre til fem-årige. Testen er en del af
Faglighed for Alle og skal gøre det klart, om barnet har
brug for en særlig indsats inden skolestart.
Vi skulle bruge en fisk
En af de bekymringer, der er blevet luftet i debatten om
test og vurderinger, er, hvor meget tid lærere og pædagoger
skal bruge, og hvilken betydning det får for arbejdet.
Selvom selve sprogvurderingen af de tre-årige i Børnehuset
på Tuborgvej var hurtigt overstået, måtte Dorte
Munk og hendes kolleger bruge lang tid på at finde det
materiale, der var nødvendigt for at gennemføre treårssprogvurderingen.

14/15
Tekst: Henrik Nordskilde - Foto: Trine Bukh

IT-baserede test i skoleåret
2007/08:
• Matematik i 3., 6. klasse
• Fysik/kemi i 8. klasse
• Læsetest i faget dansk i 2., 4., 6.
og 8. klasse
• Engelsk i 7. klasse
• Biologi i 8. klasse
• Geografi i 8. klasse
• Frivillige test i dansk som
andetsprog i 5. og 7. klasse
I Københavns Kommune har
man desuden besluttet at bruge
de standardiserede papirtest i
læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse.
Testresultaterne indgår i skolens
samlede evaluering og opfølgning
på enkelte elever og klasser.
Det sker bl.a. i forbindelse med
skolelederens årlige samtale med
forvaltningen – den såkaldte
resultatsamtale.
Testkultur
- Vi skulle bruge en figur af en fisk i en bestemt størrelse.
Materialet burde være sendt ud til os, for det tog tid at
finde det hele på nettet og printe ud til forældrene og os
selv, siger Dorte Munk. Til gengæld forventer hun, at
resultaterne vil være et godt værktøj i forbindelse med
forældresamtaler.
- Jeg mener, at vi også uden en test godt kan se, hvis
et barn har sprogproblemer, men ved at afprøve testen
opdagede vi f.eks., at nogle børn kan meget mere, end vi
troede. Det vil selvfølgelig interessere forældrene.
Ingen hjernevask
Også Eva Hindsgavl Brink, der er lærer på Hellig Kors
Skole på Nørrebro, mener, at test er et godt værktøj – for
eksempel i forbindelse med forældresamtaler, men ser
dog en risiko for, at test kan ensrette undervisningen i
folkeskolen.
- Man kan komme til at målrette sin undervisning
mod den kommende test. For eksempel, hvis man i
dansk skal teste i fremmedord og bruger tid på at træne
disse, selvom det ville være interessant at tage fat i, at
en forfatter har 100 års jubilæum, siger Eva Hindsgavl
Brink.
Netop risikoen for ensretning, og hvordan test skal
bruges, er blevet diskuteret på Hellig Kors Skole.
- Test af eleverne er jo lidt nyt og tabubelagt i lærerkredse,
for vi har brystet os af metodefrihed. De standardiserede
test er et pålæg, og det er interessant at diskutere,
hvordan man bruger det som et pejlemærke i stedet
for at hjernevaske eleverne til at stave til ’schäferhund’,
fordi det indgår i den kommende test.
Eva Hindsgavl Brink oplever, at børnene godt kan
lide at blive testet, men der er grund til at være opmærksom
på børn, der har det svært med testsituationer.
- Jeg har haft elever, der har klaret sig rigtig dårligt. I
nogle tilfælde ved jeg, at eleven kan meget mere, men
altså præsterer dårligt i testsituationer. Det er vigtigt, det
ikke er for konkurrencebetonet for de elever.
Test ensretter undervisningen
Mens pædagoger og lærere i København skal vænne sig
til at teste eleverne, har skolerne i Holland en længere
tradition for at teste børn i førskolealderen og hele vejen
gennem grundskolen.
For eksempel har der i de seneste 20 år været test i
skolerne i Rotterdam to til tre gange om året. De test,
de hollandske skoler oftest vælger at bruge, stammer fra
evalueringsinstituttet Cito. En af medarbejderne, professor
Piet Sanders, erkender, at flere test kan føre til
mere ensrettet undervisning.
- I matematik på grundskoleniveau har vi fem forskellige
undervisningsmetoder, men vi har registreret, at én
metode bliver mere og mere udbredt, og mener, det er,
fordi den matcher den måde, eleverne bliver testet på,
forklarer Piet Sanders.
Han mener dog ikke, at testkulturen står i vejen for
lærernes metodefrihed og variation i undervisningen.
- Selvfølgelig kan nogle vælge udelukkende at undervise
ud fra, hvad testen kræver, men hvor mange har
lyst til det Der er plads til anden undervisning, end lige
det testen lægger op til. Desuden gør testen det mere
synligt, hvis der er svage punkter i undervisningen, og så
kan læreren jo selv vælge den metode, der passer bedst
til den enkelte elev, siger Piet Sanders.
Han vurderer desuden, at den tid, lærerne bruger på
at gennemføre en test, kan begrænses ved at gøre testen
pc-baseret.
- Vi har udviklet et system til computerbaseret læring
i grundskolen. At bruge teknologi til at teste betyder,
at man sparer tid. Samtidig føles det ikke som en test
for eleverne, når opgaverne bliver præsenteret på den
måde.
Resultater i avisen
Udover ensretningen i undervisningen er offentliggørelse
af testresultater et emne, der møder kritik både i
Holland og Danmark. I Holland bliver resultaterne for
de enkelte skoler offentliggjort i aviserne. Hos nogle
fremkalder det billeder af spøgelsesskoler, hvor forældrene
har hevet børnene ud af klasselokalet, så snart de
dårlige resultater blev kendt.
Men Piet Sanders genkender ikke billedet af skoler,
som ingen vil sende deres børn i. Måske fordi Cito forsøger
at komme skoleflugt i forkøbet ved, at skolerne
kan give besked, hvis der er specielle forhold at være opmærksom
på.
- Hvis der kommer elever fra et andet land ind i en
klasse, bliver det samlede resultat for skolen måske dårligere.
Derfor er det tilladt, at skolerne udelader resultaterne
for nogle af eleverne i det samlede resultat. Det
giver et mere fair billede, siger Piet Sanders.
Han fortæller, at der var skepsis blandt lærerne, da det
blev almindeligt at teste børnene, og nogle ser det stadig
som en trussel, at resultaterne bliver offentliggjort. Alligevel
vurderer Piet Sanders, at lærerne i dag er positive.
- Der er meget debat omkring frygten for brug af test.
Blandt andet om flere test betyder mindre undervisning,
men erfaringerne viser igen og igen, at elever og lærere
bliver ekstra fokuserede, hvis man tester, siger Piet Sanders.
Der er dog ikke konkrete tal på, om testkulturen hjælper
de hollandske elever, der ellers ville gå ud af skolen
med dårlige færdigheder. •

Ordet er frit..
16/17
Femårstest - hvorfor nu det
-En sprogtest af alle fem-årige
Hvorfor skal velfungerende, uproblematiske
børn testes
-Det er da spild af tid. Hvorfor ikke
koncentrere opmærksomheden om
de børn, der har behovet
-Det system, vi allerede bruger
(TRAS), er da langt bedre!
Disse blandt andre var kommentarerne
fra kollegerne, da to af vores
pædagoger kom tilbage fra kursus
om sprogtest af alle fem-årige.
At teste alle børn med så omfattende
et materiale er en betydelig
arbejdsbyrde for institutionen. Testen
skal forberedes, udføres og efterbearbejdes.
Vi taler om mindst to
timer pr. barn – og hertil kommer
samtaler med forældrene. Arbejdsbyrden
ville være i orden, hvis det
var nødvendigt, men vi ser den som
total overflødig!
Problemet er jo ikke at udpege
de børn, der ’ikke lever op til standarden’
og derfor er i potentiel fare
for at blive svage læsere med, hvad
dertil hører. Vi ved udmærket godt,
hvilke børn der hører til i denne
kategori. Udfordringen er at skabe
en målrettet indsats i det daglige – i
institutionen og hjemmet – for disse
børn og deres familier. Og den indsats
får man ikke ved hjælp af test.
Den får man ved at afsætte ekstra
ressourcer til opgaven i og uden for
institutionen.
Vi vil bruge vores tid sammen
med børnene – ikke sammen med
et testmateriale. Generelt mener vi,
at tidens trend med test er kørt helt
af sporet. En test hjælper ikke med
at løse et givent problem, en test kan
kun afdække et problem.
Helt ærligt, så føler vi os beklikkede
på vores faglighed, hvis politikerne
tror, at vi ikke er i stand til
at afdække problemerne uden test.
Det kan vi!
Det kniber ind i mellem med
tiden til at løse opgaven, men det
er der ikke politisk vilje til at gøre
noget ved. At indføre test for alle
fem-årige er et billigt politisk trick,
der skal skabe et smukt billede af
en progressiv kommune – samtidig
med, at man udsulter dagligdagen i
institutionerne.
Hanne Lund
souschef i den integrerede
institution Absalonshave
En ommer...
Flemming Bjaler
leder af udflytterbørnehaven Blokhuset
Jeg vil her kritisere KBH018’s udsending
af en plakat til blandt andet
Blokhuset. BUF mangler penge,
store besparelser skal pågå, og institutioner
skal fusionere. Hvad ligner
det at bruge penge til trykning og
udsendelse pr. brev. Porto alene er
17,50 kr. pr. brev. Det er en ommer.
Her er der plads til din holdning. Skriv til kbh018@buf.kk.dk.
Blandt de indlæg, vi bringer, trækker vi lod om et gavekort til en bog.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og korte i indlæg.

Kender du dine kolleger
En forvaltning. 18.000 medarbejdere. Mange forskellige opgaver.
Hvem er vi egentlig i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Illustration: Gitte Skov
Centralforvaltningen
360
Ledere
1200
Lærere
3600
Pædagogmedhjælpere
3500
Rengøring
750

Pædagoger, dagtilbud
1300
Dagplejere
560
Pædagoger, fritidshjem
1300
Riv ud og hæng op!
Vi vil gerne høre dine holdninger, skriv til KBH018@buf.kk.dk
Køkken
750
Børne- og Ungdomsforvaltningen beskæftiger
også: Sekretærer, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter,
specialarbejdere, gårdmænd, teknisk
ejendomspersonale, læger, sygeplejersker
og tandlæger.

Vox-pop
Bedst og
værst i BUF
Der er noget, der er godt. Og der er noget, der er knapt så godt.
Sådan er det på de fleste arbejdspladser. I BUF ser det ud til, at
det er kollegerne og børnene, der er plusserne, mens manglende
ressourcer boner ud på minussiden.
’’Vi er kolleger og
fælles om det, det
handler om – nemlig
børnene’’
Nina Wendelboe, sekretær
Nina Wendelboe
sekretær på Sortedamsskolen på Østerbro
Bedst er...
at være på en arbejdsplads, hvor der
ikke er skel mellem personalegrupperne.
Når jeg omtaler lærerne på
skolen som kolleger, spørger folk
udefra, om jeg også er lærer. Det
er jeg jo ikke, men vi er kolleger
og fælles om det, det handler om –
nemlig børnene.
Værst er...
at der konstant kommer krav oppefra
om afrapportering om alt muligt
– og nogle gange kan det være svært
at se, hvad det skal gøre godt for.
Samtidig kommer kravene ofte meget
pludseligt. Det ville være bedre,
hvis vi var forberedte, så vi løbende
kunne samle data.
Bedst er...
at der er højt til loftet i BUF. At
man kan sige, hvad man mener
som leder. Det oplever jeg ikke på
samme måde er tilfældet i andre
kommuner.
Værst er...
at det kan bekymre mig, om politikkerne
kan rumme det stigende antal
opgaver, der følger med det at være
en meget stor forvaltning.
Peter Aksten
skoleleder på Ålholm Skole i Valby

20/21
’’Med det ansvar
vi har, synes jeg, vi
burde få noget mere
i lønposen’’
Hannah Bunch, pædagog
Michael Rasmussen
pædagog på fritidshjemmet Universet på
Nørrebro
Bedst er...
at der er vide rammer for mit arbejde.
Den anden dag pillede jeg
sammen med børnene en gammel
video-afspiller fra hinanden for at
finde ud af, hvordan den fungerer.
Der masser af muligheder for at
være kreativ som pædagog på et fritidshjem.
Værst er...
at man aldrig hører fra forvaltningen,
med mindre det handler om
besparelser. De siger hele tiden, at
det er slut – og så kommer der nye
sparerunder.
Michael Lauridsen
lærer på Ålholm Skole i Valby
Bedst er...
helt sikkert børnene. Jeg kan godt
lide at arbejde med den mangfoldige
børnegruppe, der kendetegner
København. Og så synes jeg, det er
dejligt at have nogle gode kolleger,
hvor jeg kan finde støtte og sparring
i pressede situationer.
Værst er...
de manglende ressourcer og det
konstante pres oppe- og udefra.
F.eks. er det fedt, at vi har mulighed
for at komme ud på øko-baser og
naturskoler, men problemet er bare,
at vi hele tiden er nødt til at prioritere
hvem, der skal have lov pga.
økonomien.
Tekst og foto: Rasmus Tolstrup
Stefan Monberg
pædagogmedhjælper i den integrerede
institution Søstjernen på Amager
Bedst er...
at være sammen med børnene og
følge deres udvikling. Jeg har været
her i institutionen i to år – og har
fulgt nogle af børnene, fra de startede
i vuggestuen, til de skulle i børnehave.
Det har været fantastisk.
Værst er...
at der ikke altid er vikarer til at tage
over, når nogle er syge. Det betyder,
at vi andre er nødt til at hjælpe til på
de andre stuer samtidig med, at vi
passer vores eget arbejde.
Hannah Bunch
pædagog i den integrerede institution
Søstjernen på Amager
Bedst er...
at jeg efter over 30 år som pædagog
stadig brænder for mit arbejde og
for at være sammen med børnene.
Og så er jeg glad for, at der er kommet
nye muligheder for videreuddannelse
– f.eks. at tage en diplomuddannelse
og på den måde udvikle
sig fagligt.
Værst er...
lønnen. Med det ansvar vi har, synes
jeg, vi burde få noget mere i lønposen.
Jeg har som sagt været i faget i
over 30 år, men når mine egne børn
træder ud på arbejdsmarkedet med
deres nye uddannelser får de mere i
løn, end jeg gør.

Direktørens hjørne
Vi er ved at lande
Børne- og Ungdomsforvaltningens nye personaleblad kommer på et
tidspunkt, hvor vores sektor er genstand for massiv politisk og folkelig
opmærksomhed. Samtidig er vi som forvaltningen midt i en
gennemgribende forandringsproces, hvor vi har brug for en fælles identitet,
et bedre image og stolthed og glæde over, hvor vi kommer fra.
Fusioner lykkes ikke af sig selv. Vi er stadig ved at lande endeligt som en
ny forvaltning, efter sammenlægning til Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Det kræver en fælles vision, fælles mål og strategier, og det kræver, at man
ikke bare formelt, men også reelt fungerer som en del af en samlet helhed. I
løbet af efteråret inviterer jeg til en række personalemøder, hvor I alle bliver
inviteret til at bidrage yderligere til processen.
”Det er vigtigt, at
vi internt i forvaltningen
får skabt en
fælles kultur med
udgangspunkt i
vores fælles fokus:
De 0-18-årige.”
Fremtidens institutioner og skoler
I august indgik politikerne forlig om Fremtidens institutioner og skoler. Og
jeg er sikker på, at forliget bidrager til at skabe en sund økonomi samtidig
med, at vi ikke går på kompromis med fagligheden. Men det er klart, at
sammenlægninger og lukninger af institutioner og skoler vil blive en omfattende
proces, der kommer til at berøre mange af jer. Og sammenlægningerne
giver ikke i sig selv større faglighed eller effektiv drift – der skal følges op på
dem. Fra forvaltningens side vil vi gøre alt for at gennemføre omstruktureringen
bedst muligt – for at skabe de bedst mulige rammer, for at inddrage
de berørte medarbejdere og for løbende at holde alle i BUF orienterede om
processen.
Ser vi på økonomien, er vi kommet et godt stykke med genopretningen.
Politikerne har indgået et budgetforlig, som er positivt for forvaltningen, og
der er ved at være styr på regnskabstallene og budgetterne. Vi kommer ud
af 2007 med et tilfredsstillende regnskab samtidig med, at der er kommet
mere klare retningslinjer for økonomistyringen. I 2008 skal vi implementere
nye modeller at fordele pengene efter. Målet er, at de skal være mere enkle og
forudsigelige.
De 0-18-årige er vores fælles fokus
Det er vigtigt, at vi internt i forvaltningen får skabt en fælles kultur med
udgangspunkt i vores fælles fokus: De 0-18-årige. Det er derfor ikke tilfældigt,
at vi vælger at søsætte et personaleblad netop nu – her midt i omstruktureringer
og forandringer. Jeg mener, at vi i BUF har behov for en fælles
kommunikationskanal, hvor vi kan stille skarpt på nogle af de udfordringer,
vi står over for, og hvor vi kan udbrede og diskutere de initiativer, vi er fælles
om at gøre til virkelighed.
For mig er det vigtigt, at vores nye personaleblad KBH018 ikke blot bliver
et talerør for ledelsen, men at også medarbejderne på BUF’s mange forskellige
arbejdspladser kommer til orde – med historier fra hverdagen og med
holdninger til arbejdet og retningen i vores fælles forvaltning. Det tror jeg
kan bidrage til at skabe en dialog om vores fremtidige arbejde og fælles kultur
i BUF. Jeg glæder mig til at læse jeres indlæg og følge historierne fra alle
kroge af forvaltningen.
Else Sommer
Administrerende direktør

Og det blev sagt...
22/23
Kvindelige lærere er de bedste bilister
Man skal ikke tage imod et lift fra en frisør eller en kok. De er nemlig de
værste bilister, viser en opgørelse fra et amerikansk forsikringsselskab.
Den sikreste køretur får man hos kvindelige lærere og mandlige politibetjente.
Folkeskolen
’’
Pædagoger som lærere i de yngste klasser
Jeg er personligt mere positiv over for pædagogernes kompetencer,
end forældrene er. Der er faktisk nogle ting, pædagoger er bedre til
end lærere, og det er vigtigt, at man i skolen bliver bedre til at udnytte
pædagogernes kompetencer.”
Undervisningsminister Bertel Haarder (V), Berlingske Tidende
Kys kritikken!
’’Det er helt i orden, at nogen mener, at folkeskolen burde gøre noget andet,
for så kan jeg som lærer forsøge at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør.
Problemet kommer, når vi bliver kritiseret for noget andet end det, vi rent
faktisk gør. Men man kan jo også vende det om, for når mine kolleger brokker
sig over al kritikken, plejer jeg at sige, at det da er et privilegium at være
i et fag, som så mange mennesker gider diskutere så lidenskabsfuldt. For det
er vel et udtryk for, at det betyder noget, det vi går og laver.’’
Nick Dalum, journalist og lærer, Weekendavisen
Børnehaveledere er de
bedste ledere
Hul i hovedet at afskaffe lukkedage
Danske børn får ikke en bedre hverdag ud af regeringens planer om at afskaffe
lukkedage i daginstitutioner. Tværtimod kan forslaget betyde færre
pædagoger og ringere faciliteter, siger BUPL. Også Kommunernes Landsforening
(KL) er kritisk.
Ritzau
’’
Sammenlægninger:
Præmissen skal være i orden
I sig selv behøver der ikke være noget katastrofalt i at lukke skoler og
sammenlægge institutioner, som det vil ske i København og i resten
af landet. Det er en rigtig god idé at tænke i økonomi og effektivitet
også på børne - og ungdomsområdet. Men præmissen er selvfølgelig,
at de økonomiske forbedringer kommer børn og unge til gode i form
af bedre undervisningsforhold, højere fagligt niveau og bygninger af
ordentlig standard.”
Ledende artikel, Berlingske Tidende
Aktive forældre søges
Flere forældre skal stille op til skolebestyrelserne og stemme til valgene. I
1990 var der på 43 pct. af skolerne kampvalg til bestyrelsen. I 2006 var det
kun nødvendigt med kampvalg på 17 pct. af skolerne. Derfor kommer SF
nu med et forslag, der gør det muligt at nedsætte valgperioden fra fire til to
år og gøre det nemmere at stemme pr. brev eller internet.
Berlingske Tidende
Pædagogiske evner er ikke kun noget,
der tæller blandt børnehavebørn
og skoleelever. Også de voksne nyder,
ifølge en norsk undersøgelse,
godt af det. Undersøgelsen sammenligner
medarbejderbedømmelser af
4000 ledere fra forskellige sektorer.
Børnehaveklasseledere får generelt
langt flere point fra deres medarbejdere
end ledere i andre brancher.
Politiken
Privatskoler tøver med at optage tosprogede elever
Københavns Kommunes stort anlagte forsøg på at sprede sprogsvage tosprogede børn til privat- og friskoler
med overvejende danske elever har fået en træg start. Ambitionen var at finde ti friskoler, som hver
vil tage fem tosprogede skolebørn ind i børnehaveklassen til sommeren 2008. Men kun fem skoler har
meldt sig.
Berlingske Tidende
Om budget 2008
’’Resultatet er en politisk bedrift af Bo Asmus Kjeldgaard – ikke mindst set i lyset af, at den stilfærdige SF-borgmester
’’
dermed sikrede sig over halvdelen af kommunens økonomiske råderum, når det gælder de løbende udgifter til drift
Jacob Weiss, Berlingske Tidende

Med på job
Tekst: Henrik Førby Jensen - Foto: Mikkel Østergaard
Gaden er hans
arbejdsplads
Nicolai Bidstrup er uddannet
pædagog. Han er 36 år og har
tidligere blandt andet arbejdet
som klubmedarbejder i Gjellerup
ved Århus. Siden 2005 har han
været en del af den matrikelløse
institution Detach på Indre Nørrebro.
Aften efter aften går Nicolai Bistrup og hans kolleger
Signe Flyvbjerg og Magnus Vestergaard omkring i gaderne
på Indre Nørrebro. De tre udgør den matrikelløse
institution Detach. Siden 2005 har Detach opsøgt unge
på gaden, der ikke har fast tilknytning til klubberne i
bydelen.
De laver fisketure med dem. Tager dem med ud at
klatre. Eller på skovtur. Det vigtigste er dog at bygge en
bro til klubberne. At gøre de unge interesseret i at bruge
bydelens klubber og at tale med dem om stort og småt.
I foråret kom der en rapport, som evaluerede den såkaldte
10-punktsplan for Indre Nørrebro. Planen blev
lavet i 2004 i kølvandet på uroligheder på Blågårdens
Bibliotek og mordet på en italiensk turist.
Rapporten slår fast, at der er sket en klar oprustning
af indsatsen for at få de utilpassede børn og unge ind i
klubberne – blandt andet takket være Detach.
KBH018 gik med Nicolai Bistrup og hans kolleger på
en aftenvagt.

24/25
Detach samles i Kvisten, der er
deres base. Aftenens forløb bliver
aftalt og klokken 18.50 går Nikolai
Bidstrup, Signe Flyvbjerg og Magnus
Vestergaard ud på vagt.
Klokken 18.55
Ungdomsklubben Enter. En flok
drenge har for nogle dage siden
saboteret en aktivitet. Blandt andet
har de kastet rundt med ting i
klubben. Nicolai forklarer, at drengene
også må yde deres, hvis det
skal fungere.

Med på job
Klokken 19.00
Pigerne i Enter blander sig normalt
ikke med drengene. Og mandag
er klubben helt reserveret
pigerne, men i aften er der efter
Nicolais mening et godt miks af
piger og drenge, medlemmer og
ikke-medlemmer. Et par af pigerne
hygger sig med at banke Signe og
Nicolai i bordfodbold. Signe har – i
kraft af at være kvinde – nærmest
en magnetisk tiltrækning på nogle
af pigerne, fortæller Nicolai.
Klokken 19.10
I Rantzausgade spørger Nicolai et
par somaliske drenge, om de går i
klub. Og om de kender Enter. Han
inviterer dem til at komme forbi
klubben, og deres opmærksomhed
bliver fanget af en Boston terrier i
en kassevogn.

26/27
Klokken 21.05
I Fensmarksgade står en gruppe
unge, som Detach-folkene har
et godt øje til. I forhold til andre
grupper er det nemlig en meget
velfungerende flok. Nicolai så gerne,
at de ville benytte en ny klub
på Stevnsgade Skole – Stjerneklubben.
De unge fortæller ham, at de
har været forbi på adressen dagen
inden, men at klubben var lukket.
Det var ikke aftalen. Nicolai ringer
til en klubmedarbejder og aftaler,
at de unge kan komme forbi dagen
efter.
De unge minder Nicolai om en
fisketur, der blev aflyst på grund af
dårligt vejr. De vil stadig gerne af
sted.
Klokken er 21.15
Vagten er overstået. I Kvisten skriver
Magnus logbog for aftenen.

Overgange
BUFs syv strategiske temaer
• Helhed og sammenhæng i
børnenes liv med fokus på
overgange
• Samarbejde og dialog med
brugerne af BUFs tilbud
• Inkluderende tilbud og fokus på
tidlig indsats
• Fagligt og økonomisk bæredygtige
enheder
• Politisk fastsatte mål og lokalt
fagligt stærk ledelse
• Faglighed og kvalitet baseret på
viden om effekt af indsatser
• BUF som attraktiv arbejdsplads
KBH018 tager i hvert nummer fat
på et af BUFs strategiske temaer
– og ser på, hvordan det står til i
praksis.
Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: Trine Bukh

28/29
Tag børnene i
hånden
Smid fordommene ud – og skab et godt samarbejde. Sådan lyder
lektor Stig Broströms råd til de pædagoger og børnehaveklasseledere,
der skal sørge for, at de små skolestartere kommer godt fra
børnehave til skole. Og andre kan godt lytte med. Det er nemlig
vigtigt at skabe gode overgange livet igennem.
Læs mere om overgange
Broström, S. (2006):
En fortælling om overgang fra
vuggestue til børnehave og fra
børnehave til skole,
www.gratisartikler.com
Broström, S. & Schytte, J. (2004):
Overgangen mellem børnehave,
SFO/fritidshjem og skole,
Dansk Pædagogisk Forum Forlaget.
Egelund, N. (2007):
Skolestart. Udfordringer for daginstitution,
skole og fritidsordning,
Krogs Forlag.
Det er fredag morgen, og Eva, Liva, Kristoffer og
alle de andre børn sidder samlet i rundkreds i
0.u’s klasseværelse på Vibenhus Skole. Selvom
de kun har været i skole få dage, har de allerede godt tjek
på hvilke regler, der er vigtige, når man går i skole.
- Man skal sidde stille, og man skal række fingeren op,
når man vil sige noget, men jeg synes, det er godt at gå
i skole, fordi fjerde vennerne kommer og leger med os,
fastslår Liva.
Flere af kammeraterne nikker og fortæller ivrigt om
deres helt egen personlige ven fra fjerde klasse, der kommer
og leger med dem, når det er frikvarter.
Lidt er bedre end ingenting
Ordningen med vennerne fra fjerde klasse er ikke det
eneste, Vibenshus Skole gør for at give deres nye små
en god skolestart. Gennem de sidste to år har skolen
sammen med fem af bydelens institutioner arbejdet på
at bygge en god bro fra livet i børnehaven til hverdagen
i skolen.
Det er klart, at Vibenshus Skole – ligesom alle andre
københavner skoler – modtager børn fra mere end fem
institutioner, men for nogle år siden besluttede alle skolerne
på Indre Østerbro, at de ville dele bydelens godt
30 børnehaver mellem sig og hver især skabe samarbejde
med fem institutioner.
- Det betyder selvfølgelig, at vi kun arbejder sammen
med nogle af de børnehaver, vi modtager børn fra, men
lidt er bedre end ingenting, og hvis de andre skoler gør
det samme, sikrer vi i hvert fald, at alle børnene har set
en skole, før de starter, fortæller Tina Jørgensen, der er
afdelingsleder på Vibenhus Skole og en af drivkræfterne
bag samarbejdet.
De fiser bare rundt
Stig Broström, der er lektor på DPU og har beskæftiget
sig med overgange i mange år, giver Tina Jørgensen ret:
Lidt er bedre end ingenting. Men han ærgrer sig samtidig
over, at den københavnske udfordring med at modtage
børn fra mange forskellige børnehaver står i vejen
for, at børnene bliver trygge ved lige præcis den skole,
de skal gå på.
- Det er med overgangen fra børnehave til skole, som
det er med alle andre overgange i livet. Overgange er
lærerige, men det nye kan føles så nyt, at man går i stå,
og det bliver svært at bruge de ressourcer, man har.
Derfor er det vigtigt, at vi introducerer børnene grundigt
til det, der venter dem – og det er helt ned til, hvor
de skal gå hen, når de skal på toilettet, forklarer Stig
Broström.
Udover at forberede børnene til fingerspidserne, er
det, ifølge Stig Broström, vigtigt, at de små skolestartere
oplever sammenhæng i de pædagogiske metoder, de møder
i henholdsvis børnehave og skole. Det kan nemlig
hjælpe dem til hurtigere at føle sig hjemme og kaste sig
ud i nye udfordringer.
Stig Broström ser mange gode eksempler på samarbejde
omkring pædagogiske metoder, men han oplever
også, at fordomme nogle steder får lov til at stå i vejen.
- På nogle skoler synes man ikke, det er nødvendigt at
sætte sig ind i børnehavens pædagogik, for det er jo alligevel
bare et sted, hvor børnene fiser rundt. På samme
måde fremstiller man i nogle børnehaver – sikkert ubevidst
– skolen som et sted, hvor man skal sidde stille og
holde sin mund. Og det er altså ikke befordrende for at
give børnene en god overgang.
Klog af skade
På Vibenshus Skole synes Tina Jørgensen ikke, at der
står mure af fordomme i vejen for at udveksle erfaringer
og give hinanden indsigt, men hun er også, som hun
selv siger, blevet klog af skade.
- Jeg har tidligere forsøgt at starte et lignende samarbejde
med børnehaver, men det lykkedes os aldrig rigtig
at få sparket det i gang, fordi vi ikke fik skabt et fælles
udgangspunkt. Vi vidste ikke rigtig, hvor vi skulle
starte.
I denne omgang har hun derfor sammen med resten
af ’overgangsgruppen’ lagt vægt på, at det er fælles
ideer, der danner ramme om samarbejdet. Og dem har

Overgange
Sådan skaber man en god overgang
fra børnehave til skole
- Lektor Stig Broströms råd til
børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere:
• Besøg skolen.
Før skolestart bør børnene
besøge den skole, de skal gå på,
hilse på deres børnehaveklasseleder
og vide noget om, hvad
man laver i børnehaveklassen.
• Tal sammen.
Børnehavens pædagoger og
børnehaveklasselederen skal
tale sammen – dels om den
røde tråd mellem børnehavens
og børnehaveklassens pædagogik
og dels om de enkelte
børns udvikling, så børnehaveklasselederen
kan tage højde
for det enkelte barns særlige
karakteristika.
• Inddrag forældrene.
Forældrene bør inddrages
aktivt i perioden op til skolestart
– de skal have et konkret
indtryk af, hvad der sker i
børnenes børnehaveklasse, og
de skal hilse på børnehaveklasselederen.
’’På nogle skoler
synes man ikke, det
er nødvendigt at
sætte sig ind i
børnehavens
pædagogik, for det
er jo alligevel bare
er et sted, hvor
børnene fiser
rundt.’’
Stig Broström, lektor på DPU
de blandt andet fået ved at tage på studieture og ved
at arrangere foredragsaftener, hvor de får inspiration –
blandt andet fra andre kommuner – og mulighed for at
debattere, hvor de vil hen med deres samarbejde.
Overgangsgruppen, der ud over Tina Jørgensen består
af børnehaveklasseleder Susanne Metzon og repræsentanter
fra de fem børnehaver, mødes fire-fem gange om
året, og for at komme hele vejen rundt om en god skolestart,
er også fritidshjemmet repræsenteret på møderne.
I børneperspektiv kommer deres arbejde til udtryk
gennem besøgsdage, fælles udflugter og arrangementer
samt en bog med billeder og tegninger, som det enkelte
barn laver i børnehaven og tager med sig i skole.
Visionen er, at initiativerne skal vokse – og at flere
skal komme til:
- Vi overvejer blandt andet at invitere børnehavepædagogerne
med i vores indskrivningsteam. Og så vil vi
gerne trække de børnehaver, der har vores københavnermodel-børn,
med ind i samarbejdet.
Omvendt samtale med forældrene
Det er blevet frikvarter for Kristoffer, Liva og Eva, og
de er godt i gang med at bestige klatrestativet i gården.
At dømme efter deres glade smil trives de fint i deres
nye miljø. Og det er også børnehaveklasseleder Susanne
Metzons opfattelse. I eftermiddag skal hun have samtale
med deres forældre. En såkaldt omvendt skole-hjemsamtale.
- Jeg tror på, at man bedst får de nødvendige informationer
om det enkelte barn fra forældrenes egen mund.
Derfor har vi kæmpet for at få ressourcer til en samtale,
hvor forældrene fortæller om deres barn – og samtidig
har lejlighed til at se mig an. Men det er klart, at vi med
de børn, der har særlige behov, sørger for at indhente
oplysningerne langt før.
Og det gør Vibenshus Skole, ifølge Stig Broström,
klogt i:
- Det er jo lidt kluntet og uhensigtsmæssigt at bruge
et halvt år på at finde ud af, at et barn har nogle særlige
problemer, der f.eks. gør, at det helst skal tales til på en
bestemt måde, siger Stig Broström, der ikke mener, at
man skal være så bange for, at oplysninger om det enkelte
barns udvikling virker stigmatiserende.
- Det ville da være dumt ikke at drage nytte af den
viden, man har.
I skolegården lyder klokken, og 0.u styrer mod klassen.
De har taget de første skridt på overgangsstigen. Til
næste år kan de se frem til endnu en af de store overgange
– nemlig skriftet fra de trygge børnehaveklasserammer
til det egentlige skoleliv. •

BUF-djævlen
30/31
Er det godt nok
Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: Lars Nybøll
Københavnske børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere
skal samarbejde om at skabe gode overgange. Det er politisk
besluttet. Men hvor skal vi hente inspirationen og tiden,
spørger de på flere af de skoler, BUF-djævlen har været i
kontakt med. Djævlen kastede spørgsmålet videre til direktør
Christine Wydojnik.
’’At der ikke sker
andet end spredte
fægtninger i forsøget
på at skabe en
god skolestart er
uacceptabelt.’’
Christine Wydojnik, direktør
Vi har lavet en sang sammen med de børnehaver,
vi modtager børn fra, fortæller en skoleleder.
De børn, der skal starte på vores skole, bliver
som regel inviteret på besøg, fortæller en anden.
Der er masser af gode intentioner om at tage godt
imod nye børn på de ti skoler, BUF-djævlen har været i
kontakt med, men de strukturerede og etablerede initiativer
skal man kigge langt efter.
Det er tidskrævende at iværksætte, siger en. Det er
umuligt, for vi modtager børn fra mange forskellige børnehaver,
siger en anden. En tredje peger på, at man ikke
kan opfinde gode initiativer og opbygge samarbejde, hvis
ikke forvaltningen disker op med noget inspiration.
På Københavns Rådhus kan direktør Christine Wydojnik
godt se, at det kan være en udfordring at sætte
gang i samarbejdet, men mener samtidig, at de spredte
initiativer ikke er godt nok.
- Jeg kan godt se, at det kan være et stort arbejde for
skolerne at sætte gang i et samarbejde med det store antal
børnehaver, de modtager børn fra. Men at der ikke
sker andet end spredte fægtninger i forsøget på at skabe
en god skolestart for børnene er uacceptabelt. Det er jo
politisk besluttet for adskillige år siden, fordi man mener,
det er vigtigt for børnene.
Men hvad vil du som direktør gøre ved det
Der er lagt op til, at skoler og institutioner selv strukturerer
og igangsætter deres samarbejde, men sker det ikke,
er man jo nødt til at systematisere det fra forvaltningens
side. Men det er der jo ofte stor modstand imod.
Noget af det, i hvert fald skolerne efterlyser, er inspiration.
Bør forvaltningen ikke i højere grad diske op
med det
Vi har jo gjort overgange til et af vores strategiske
temaer. Og her vil vi – blandt andet i samarbejde med
institutions- og skoleledere – forsøge at komme med
bud på, hvordan man i den københavnske virkelighed
bedst strukturerer samarbejdet om overgange – både
med forældre og skole-institution imellem. Og det
handler ikke bare om overgangen mellem børnehave og
skole, men om alle overgange.
Jamen, er det ikke lidt sent at begynde at arbejde på
sagen. Det har jo, som du selv siger, været politisk
besluttet i flere år
I den tidligere forvaltningsstruktur har det ikke vægtet
så højt at udarbejde skabeloner og ide-kataloger. I den
nye organisering, der trådte i kraft den 1. april i år, er
forvaltningens rolle ændret, så man i langt højere grad
arbejder mål- og rammesættende.
Mål- og rammesættende
Ja, med den nye organisering følger blandt andet nye
forpligtigelser om at give skoler og institutioner ideer
og forslag til, hvordan opgaverne kan gribes an. Der
er selvfølgelig en hårfin balance mellem at give inspiration
og at gribe for meget ind i skolernes eget ansvar
for implementeringsprocessen. Men i dette tilfælde må
jeg sige, at forvaltningen tidligere burde have udarbejdet
understøttende værktøjer og fulgt op på indsatsen.
Hvad med tiden, hvor skal den komme fra
Altså, at skabe traditioner for at de store børn i børnehaverne
kommer på besøg på de skoler, hvor de skal gå,
kan jeg ikke se, kræver så meget tid. Man skal måske
også passe på med at gøre det alt for kompliceret.
Når vi taler det enkelte barn, har vi jo med femårstesten,
der en del af Faglighed for Alle, fået tid til overlevering
fra børnehave og skole. I forvaltningen arbejder
man også på at lave en skabelon til et skema, der kan
lette overleveringen af oplysninger. •
BUF-djævlen vil du støde på, hver gang du åbner KBH018

Økonomi
’’Vi er på vej’’
For et år siden var det dystre ord, der tegnede overskriften for
BUFs økonomiske situation. Nu er vi på rette vej, lyder det fra
forvaltningens økonomichef, der det sidste år har været i gang
med at rydde op i det økonomiske kaos, der kendetegnede den
tidligere skoleforvaltning.
”Der var et miskmask
mellem, hvad
man havde af bevillinger
og hvad, man
brugte.”
Georg Bartholdy, økonomichef
Pengekaos på Rådhuset. Massive svigt i københavnsk
forvaltning. Skoleforvaltning praktiserede klappekageøkonomi.
Det var den slags overskrifter, der sidste vinter blev
hægtet på den økonomiske situation i BUF. Men hvordan
ser situationen ud nu – et lille år efter de dystre
overskrifter
Georg Bartholdy, der er økonomichef, har fulgt økonomien
i BUF gennem flere år. Først som fuldmægtig i
UUF – den tidligere skoleforvaltning – og nu som økonomichef.
I øjeblikket sidder han sammen med direktionen
i styregruppen for den økonomiske oprydning, der
skal bringe BUF tilbage på rette spor, og som gennem
det sidste år har haft BUFs lønudbetalinger og budgetter
under lup.
Hans status på oprydningen lyder: Vi er på rette vej,
men ikke i mål. Samtidig erkender han, at det har været
et stort arbejde at komme til bunds i de økonomiske
problemer, der blandt andet blev skabt gennem den
måde, man gennem mange år styrede økonomien i den
tidligere skoleforvaltning. Det, der i medierne blev omtalt
som klappekage-økonomi.
Er klappekage-økonomi en passende betegnelse
Det er rigtigt, at der var et misk-mask mellem, hvad
man havde af bevillinger og hvad, man brugte. Jeg synes,
det er mere korrekt at betegne det for ’gynge- og
karruselprincippet’.
Hvordan kunne det lade sig gøre
På f.eks. folkeskolen og specialundervisningen havde
man et merforbrug, som man kunne opretholde ved, at
der var andre steder, hvor man brugte færre penge end
budgetteret.
Men man havde ikke fokus på at gå ind og ændre på
budgetterne, så de passede til forbruget. Så da områderne
med mindre forbrug gik i nul – eller ligefrem havde
merforbrug, havde man et forklaringsproblem – og et
kæmpe underskud.
Det handler meget om, at man ikke havde nogle styringssystemer
og derfor sad og sagsbehandlede på enkeltsager.
Det gik til dels, mens man var en mindre skoleforvaltning,
men slet ikke da forvaltningen voksede.
Men man kan jo undre sig over, at det fik lov at stå på
i flere år
Vi troede jo i lang tid reelt, at det var Accenture, der
på det tidspunkt varetog lønudbetalingen for hele Københavns
Kommune, der var problemet. Det var jo et
problem for hele kommunen. Og det slørede for de
egentlige problemer.
Men burde man ikke have undersøgt det lidt grundigere
I det øjeblik, man konstaterede et merforbrug, burde
man have gjort noget aktivt for at finde ud af, hvad det
skyldtes, og hvordan det kunne ændres. Selv om det var
svært at se, burde man have prioriteret de ressourcer, det
krævede for at komme til bunds i det og ændre på styringen.
Ligesom vi nu – med forandringsprogrammet – er
inde og ændre på hele den måde, vi styrer økonomien
på i centralforvaltningen. Men det skete ikke dengang.

32/33
”Selv om det var
svært, burde man
have prioriteret
de ressourcer, det
krævede for at
komme til bunds
i det og ændre på
styringen.”
Georg Bartholdy, økonomichef
Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: Scanpix
Du er nu økonomichef og ansvarlig for den oprydning,
der skal bringe BUFs økonomi tilbage i balance. Hvordan
gør man det
Vi har det sidste halve år haft regnskabstallene under
lup. Dvs. vi har gennemgået, om lønningerne for den
enkelte bliver korrekt bogført. Og nu er vi i gang med at
kigge budgetterne efter i sømmene.
Sideløbende er vi ved at udvikle nogle systemer, der
kan bidrage til at skabe større klarhed over, hvad man
har at gøre godt med.
Endelig hjælper revisionsfirmaet Deloitte os med at
undersøge, hvordan det går med økonomistyringen på
de enkelte skoler og institutioner.
Og hvordan går det så med økonomien her et år efter,
at rædselshistorierne dannede overskrifter i medierne
og i forvaltningen
Det går nogenlunde. Der er balance, og vi tilbagebetaler
samtidig lidt af vores gæld, men vi er ikke i mål.
Så ikke flere besparelser
Det er vores målsætning, at det skal være slut med
hovsa-besparelser. Den enkelte skole eller institution
skal kende sin ramme fra årets start – og gerne før, så de
kan planlægge ud fra det.
Ingen hovsa-besparelser. Men hvad med store sparehug
Skal man forvente nogle af dem
Vi kan allerede nu se, at vi på nogle områder får stigende
udgifter. F.eks. kommer BUF i de kommende år til at
betale mere til pensionsordninger, for overenskomstansatte
kører efter et andet system end tjenestemænd. Det
er klart, at de penge skal findes et andet sted.
Derudover skal BUF betale en stadig større andel af
satsningen Faglighed for Alle selv.
Når folk fra Deloitte besøger skoler og institutioner, er
det så for at lede efter mulige besparelser
Nej, når Deloitte viser sig på skoler og institutioner, er
det, fordi de hjælper forvaltningen med at undersøge,
hvordan man bedst styrer økonomien ude i de enkelte
enheder.
Vi har rigtig mange skoler og institutioner, hvor det
går godt, men også nogle, hvor der er store økonomiske
problemer – og hvor det kan være svært at få vendt bøtten.
Forvaltningen største forbrug ligger ude på skoler og
institutioner. Og derfor er det vigtigt, at vi ved, hvordan
det går med økonomistyringen i de enkelte enheder.
Samtidig er det vigtigt, at vi undersøger, om der er
behov for uddannelse eller andre værktøjer til bedre at
styre økonomien. •

Buf’feren
Når du er bekymret for et barn
BUF har i samarbejde med SOF udarbejdet handlevejledningen ’Når du
er bekymret for et barn’. Vejledningen henvender sig til alle medarbejdere,
der har den daglige kontakt med de børn og unge, der ikke trives i deres
institution, skole og dagligdag, og som har behov for en særlig indsats.
Vejledningen beskriver, hvordan man skal handle, hvis PPR og Socialforvaltningens
børnefamilieteam skal inddrages i forhold til at støtte barnet
eller den unge.
Daginstitutioner, skoler og fritidstilbud har modtaget vejledningen
med posten, og den kan også hentes på kommunens hjemmeside
www.kk.dk
Kvalitetstjek af københavnske folkeskoler
Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskoler er netop blevet
offentliggjort. Rapporten er fra i år et lovkrav til alle kommuner og indeholder
en helhedsvurdering af det faglige niveau på hver enkelt folkeskole
– og en for det samlede skolevæsen.
Rapporten viser, at der er mange positive elementer at glæde sig over
i det københavnske skolevæsen. Bl.a. viser den, at:
• Lærerne i hovedfagene i vid udstrækning besidder specifik faglig kompetence
• Skolerne er langt fremme med hensyn til it-baseret vidensdeling blandt
lærere og ledelse
• 95% af eleverne starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen
Kvalitetsrapporten viser også, hvor der er opmærksomhedsfelter. Blandt
andet viser rapporten, at:
• Mange elever og forældre oplever manglende klasseledelse og uro i
timerne
• Der er gennemført for få af de lokalpolitisk besluttede hjemmebesøg
og udarbejdet for få af de lovbestemte elevplaner
• Mange elever kan ikke se meningsfulde sammenhænge i det, der sker i
timerne
Socialrådgivere på
de københavnske skoler
Hvor går man hen, når et barn
bliver omsorgssvigtet Og hvordan
håndterer man samtalen med
forældrene Fra august i år har
lærere på 25 af de københavnske
folkeskoler haft mulighed for at
hente hjælp hos en socialrådgiver,
når de er bekymrede for et barn.
Socialrådgiverne hjælper blandt
andet lærerne med at finde rundt
i procedurer og med at skabe et
godt samarbejde med Socialforvaltningen.
I den nærmeste fremtid vil Kvalitetsrapporten danne grundlag for en resultatsamtale
mellem distriktsledelse og skoleleder.
På www.bufnet.kk.dk/kvalitetsrapport kan du læse mere om rapporten
og downloade kvalitetsrapporter for de enkelte skoler.
Ny film om konflikter
Er du gal og sur – så det mægling, der du’r. Det er titlen på en film om
konfliktmægleres indsats på københavnske folkeskoler, der havde premiere
30. august. Filmen handler om, hvad der sker, når store elever hjælper
mindre elever.
Det er meningen, at skolernes mæglere skal bruge filmen som supplement,
når de skal informere andre børn og voksne om mæglingens
muligheder.
Henvendelse: niraas@buf.kk.dk
Inspiration til skole-hjemsamarbejdet
Hvordan skaber man et godt samarbejde mellem skole og
hjem Og hvordan løser man de konflikter, der opstår Et
nyt hæfte skal give københavnske lærere inspiration og
værktøjer til at planlægge samarbejdet med forældrene.
Udover artikler – skrevet af både forskere, lærere og
forældre – indeholder hæftet en række konkrete værktøjer,
der kan bruges, når man planlægger skole-hjemsamarbejdet
i den enkelte klasse. Hæftet kan også bruges som
afsæt til en diskussion om skolens principper for arbejdet
på dette felt. Hæftet vil blive sendt ud til alle lærere i oktober.

34/35
Mere idræt i skoler og på institutioner
Elleve daginstitutioner er netop sprunget ud som såkaldte
idrætsinstitutioner. Og den 12. oktober indvies
Danmarks første idrætsskole – Københavns Idrætsskole
– på Bellahøj Skole.
Fem ugentlige idrætstimer og tværfaglige temaer
med krop og sundhed i centrum er noget af det, der
gør skolen til en idrætsskole.
Desuden skal en særlig idrætslinje fra syvende
klasse give eleverne mulighed for at specialisere sig
inden for udvalgte idrætsgrene: Badminton, basketball,
fodbold, gymnastik og håndbold.
Sammenhæng i hverdagen
Ved skolestart 2007 begyndte de første elever på heldagsskolerne Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole.
Skolerne er de to første af i alt tre heldagsskoler, hvor pædagoger og lærere samarbejder om at give børn i
udsatte byområder en udfordrende, tryg og sammenhængende hverdag.
På Hillerødgades Skole fortæller skoleleder Merete Søgård, at de er kommet godt fra start – og at særligt de
yngste elever benytter tilbuddet om at blive efter skoletid.
Dannelse i børnehøjde
Hvad er dannelse for små børn Hvordan hænger dannelse og læring
sammen Og hvad mener vi egentlig hver især, når vi taler om dannelse
Konferencen ’Dannelse i børnehøjde’ rettet mod personale i alle kommunens
dagtilbud satte i foråret gang i diskussionen om dannelsesbegrebet
i forhold til arbejdet med små børn.
Nu følger en pjece op på den debat. Det er hensigten, at pjecen – med
afsæt i forskellige indgangsvinkler til dannelsesbegrebet – skal igangsætte
og understøtte dialogen om dannelse i de enkelte dagtilbuds personalegrupper,
forældrebestyrelser og blandt interesserede forældre. Pjecen
udsendes til alle dagtilbud i løbet af efteråret.
Besparelser fjernet
Som resultat af budgetforhandlingerne får BUF i 2008 tilført 265 millioner kroner. Det er langt over halvdelen af
de penge, kommunen har til rådighed til næste år. Dermed har BUF fået udslettet et sparekrav på omtrent 278
millioner kroner. Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard var lettet over aftalen, der blev indgået
med S og R den 21. september. Pengene skal blandt andet bruges til at ansætte flere pædagoger i dagtilbud, til
specialbørn og til Faglighed for Alle.

Bos bagside
Vinduer på vid gab
Det er pragtfuldt, at vi omsider får vores eget personaleblad her i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi har savnet et
blad, som KBH018, som du sidder med i hånden lige nu. Midt i virvaret med at få skabt en helt ny forvaltning har
vi nok forsømt at sørge for, at kommunikationen og dialogen flød frit mellem forvaltningens mange forgreninger.
Der har været for mange lukkede døre, rygter og løs snak, men nu smækker vi vinduerne op på vid gab og sætter
arbejdslivet i BUF til debat.
KBH018 er hverken direktionens talerør eller mit. Det er medarbejdernes blad. Jeg glæder mig til i hvert nummer at
skrive her på bagsiden om min hverdag som borgmester, og forhåbentlig vil KBH018 give os en masse fælles oplevelser
og knytte os sammen om arbejdet med Københavns børn og unge.
Et lille optimistisk røgsignal
Og hvorfor nu et papirblad i en tid, hvor mange podcaster og blogger og først og fremmest bruger mobiltelefon og
computer til at få stillet deres medieforbrug Fordi vi ved, at de fleste af jer ligger vandret i løbet af arbejdsdagen og
ikke har tid til at følge med på intranet og mail. Et papirblad, der kommer en gang i kvartalet, kan aldrig blive et
døgnaktuelt nyhedsorgan. Men til gengæld håber jeg, at I vil stikke KBH018 i inderlommen – eller putte det i tasken,
når I tager hjem fra arbejde, og bruge bladet til eftertanke og refleksion over hverdagen som medarbejder i Børne- og
Ungdomsforvaltningen.
”De andre borgmestre
beskylder
mig af og til for at
tænke for meget på
mit eget område.
Det står jeg ved.”
Efter måneder og års turbulens bliver bladets fødsel forhåbentlig også et lille optimistisk røgsignal til hinanden om,
at vi er godt på vej om end ikke helt i mål, som der står i en af artiklerne i bladet. Godt på vej med at få gjort en af
landets største arbejdspladser til en hypermoderne børne- og ungdomsforvaltning.
Hver dag er jeg i kontakt med medarbejdere på institutioner, på skoler, kontorer og på legepladser. København er for
stor til, at jeg møder alle forvaltningens 18.000 medarbejdere i løbet af arbejdsdagen eller henover køledisken. Til
gengæld møder jeg jer på stormøder, når I samles på rådhuspladsen eller indtager mit kontor sammen med en masse
børn for at give gode råd og støtte til de svære budgetforhandlinger.
At løse cirklens kvadratur
At lægge budget i den kommunale virkelighed anno 2007 er som at forsøge at løse cirklens kvadratur, fordi vi ikke
må bruge de penge, som Københavns Kommune faktisk har, på grund af regeringens vækstrammer. Derfor synes det
bedst opnåelige resultat at afværge et alternativ, der ville være endnu værre.
Mit borgmesterhjerte banker for børn og unge, og de andre borgmestre beskylder mig af og til for at tænke for meget
på mit eget område. Det står jeg ved, og også i år er der blevet kæmpet fra hus til hus for at skaffe flest mulige midler
til arbejdet med børn og unge næste år. Og det er jo lykkedes ganske godt.
Forandringsprogram, Faglighed for Alle, forlig om Fremtidens institutioner og skoler. Forandringerne fortsætter.
Ambitionerne er tårnhøje, og der er allerede trukket store veksler på medarbejdernes talent og vilje til at knokle igennem.
Jeg håber, I har lyst til at knokle videre. Lad os mødes i KBH018 og finde ud af, hvad der skal til.
Børne- og Ungdomsforvaltningen er endnu ikke to år gammel og har allerede redet flere storme af og høstet store
succeser med effektiv oprydning og store visionære forlig. Fremover kan du læse om nogle af dem i KBH018. Og som
medarbejder: Vær selv med til at skabe bølger om nogle af de emner fra din arbejdsdag, som skal på dagsordenen.
På gensyn her på bagsiden i næste nummer. Skriv til mig på bak@buf.kk.dk og brug debatten i bladet. God arbejdslyst
– og god læselyst.
Bo Asmus Kjeldgaard.
Børne- og Ungdomsborgmester