Kortlægning af kemiske stoffer i tekstiler - Miljøstyrelsen

En anden forskel er, at der ikke anvendes pesticider ved dyrkning af økologisk
bomuld. Ifølge Swerea (2009) anvendes der cirka 5 gram pesticider per T-
shirt, og selv om dette tal er langt mindre end tallene for kunstgødning, kan
det sagtens være af større betydning at undgå brugen af pesticider end at
undgå brug af kunstgødning.
En tredje forskel er, at der til miljømærkede T-shirts ikke vil blive anvendt
PCP (pentachlorphenol) som konserveringsmiddel. PCP er uønsket på grund
af stoffets effekt på mennesker og miljø, og selv om det kun anvendes i
beskedne mængder (ifølge rapporten 250 mikrogram per T-shirt), må
forbuddet mod PCP i miljømærkekriterierne anses for at være af betydning
for både sundhed og miljø.
Der kan i praksis være flere forskelle, blandt andet omkring brugen af
formaldehyd, hvor det antages, at det ikke bruges i ”best case”, men i det
samlede (vægt)billede spiller disse kun en ubetydende rolle (der er tale om få
mg formaldehyd).
En beregning af det totale kemikalieforbrug for en miljømærket og en ikkemiljømærket
T-shirt kan på baggrund af Swerea (2006) se ud som følger:
Miljømærket T-shirt (“best case”): ca. 500 gram
Ikke-miljømærket T-shirt (”best case”): ca. 655 gram, heraf 150
gram kunstgødning og 5 gram pesticider
Ikke miljømærket T-shirt (“worst case”): ca. 1040 gram
Det samlede kemikalieforbrug virker meget højt, uanset om produktet er
miljømærket eller ej. Den nedenstående tabel (Tabel 6-1) viser flere detaljer
om, hvilke stoffer og stofgrupper, der er tale om, og de forskelle, der er i ”best
case/worst case” for miljømærkede produkter og for ikke-miljømærkede
produkter. Rapporten giver ikke mulighed for at lave en opgørelse for ”best
case” ikke-miljømærket, derfor er den ikke med i tabellen. F.eks. er
kunstgødning kun opgjort for ”worst case”, og ”best case”-tallet er 0,
svarende til miljømærket.
58