31.12.2014 Views

Hvordan bygges et passivhus - Isover

Hvordan bygges et passivhus - Isover

Hvordan bygges et passivhus - Isover

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Hvordan</strong> <strong>bygges</strong> <strong>et</strong> <strong>passivhus</strong><br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Passivhuse<br />

Et <strong>passivhus</strong> udmærker sig ved at have <strong>et</strong> utrolig lunt og<br />

behageligt indeklima, og ved at have <strong>et</strong> meg<strong>et</strong> begræns<strong>et</strong><br />

energiforbrug.<br />

Ethvert <strong>passivhus</strong> er derved <strong>et</strong> aktivt bidrag til beskyttelse<br />

af klima<strong>et</strong>.<br />

Koncept<strong>et</strong> for <strong>passivhus</strong><strong>et</strong> er, at bygge <strong>et</strong> hus der kan<br />

holde på varmen og udnytte den varme der kommer fra<br />

solen, også kald<strong>et</strong> passiv opvarmning, så der i sidste ende<br />

ikke er behov for nogen varmeforsyning eller varmeinstallation.<br />

Ved at bygge efter <strong>passivhus</strong> koncept<strong>et</strong> og dertil lægge<br />

de bedste byggefysiske principper, opnås en bygning, der<br />

er lun, behagelig og sund at opholde sig i.<br />

Derfor kalder vi d<strong>et</strong> KOMFORT HUSENE.<br />

2<br />

Koncept<strong>et</strong> for <strong>passivhus</strong><strong>et</strong> er, at bygge <strong>et</strong> hus der kan holde på varmen samt udnytte den passive varme som genereres i hus<strong>et</strong> fra hus<strong>et</strong>s beboere, madlavning,<br />

TV’<strong>et</strong> og solindfald, så der i sidste ende ikke er behov for nogen varmeforsyning eller varmeinstallation.<br />

KOMFORT HUSENE bygger udelukkende på velkendte principper.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Passiv opvarmning<br />

Passiv opvarmning bygger – ligesom termokanden – på,<br />

at jo bedre man holder på varmen, desto mindre energi<br />

skal der bruges til at producere ny varme.<br />

Samspill<strong>et</strong> mellem de enkelte bygningsdele gør, at d<strong>et</strong> er<br />

muligt at konstruere <strong>et</strong> hus, som næsten ikke bruger<br />

energi til opvarmning, og som har <strong>et</strong> fantastisk<br />

indeklima. Ved at tage udgangspunkt i principp<strong>et</strong> for<br />

passiv opvarmning, kan man med en forholdsvis lille<br />

indsats tage d<strong>et</strong> sidste skridt fra <strong>et</strong> lavenergihus til <strong>et</strong><br />

<strong>passivhus</strong>.<br />

Et lavenergihus har kun brug for meg<strong>et</strong> lidt varmeforsyning<br />

– <strong>et</strong> <strong>passivhus</strong> har sl<strong>et</strong> ikke brug for varmeforsyning.<br />

Ved at bygge hus<strong>et</strong> som <strong>et</strong> <strong>passivhus</strong> – kan<br />

man altså helt undvære varme. Denne besparelse opvejer<br />

prisen for den ekstra isolering og de bedre vinduer,<br />

der skal til.<br />

3<br />

Ca. 90% af energien bruges til at holde en tilstand stabil, eks. kaffen på kaffemaskinen<br />

Fra aktiv til passiv!<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Krav<br />

For at efterleve kravene til passiv opvarmning er der i Tyskland definer<strong>et</strong> nogle krav til energiforbrug, klimaskærm og<br />

ventilation for <strong>et</strong> <strong>passivhus</strong>.<br />

Energibehov til rumopvarmning<br />

maks. 15 kWh/m²/år (m² = n<strong>et</strong>toareal)<br />

Lufttæthed maks. 0,6 h -1<br />

Varmelast<br />

Saml<strong>et</strong> primært energibehov<br />

maks. 10 W/m² (m² = n<strong>et</strong>toareal)<br />

maks. 120 kWh/m²/år (m² = n<strong>et</strong>toareal)<br />

Oventemperatur i rum


Krav<br />

Lufttæthed<br />

Lufttæthed er <strong>et</strong> begreb for hvor tæt konstruktionen er.<br />

I Tyskland hvor <strong>passivhus</strong> kravene er definer<strong>et</strong>, opgives<br />

lufttætheden som luftskifte pr. time ved 50 Pa trykforskel.<br />

I Danmark opgives d<strong>et</strong> som bekendt i l/s pr. m 2<br />

brutto<strong>et</strong>ageareal. Omregn<strong>et</strong> til danske tal svarer krav<strong>et</strong><br />

på 0,6 h -1 til 0,32 – 0,40 l/s m 2 .<br />

Krav<strong>et</strong> til lufttæthed er altså 4-5 gange skrappere end<br />

d<strong>et</strong> danske krav til nybygninger.<br />

Krav<strong>et</strong> om lufttæthed sikrer, at energiforbrug<strong>et</strong> nedsættes,<br />

den styrede ventilation fungerer optimalt, og at konstruktionerne<br />

i klimaskærmen ikke får fugtproblemer.<br />

Varmelast<br />

Varmelasten er d<strong>et</strong> maksimalt tilladte krav til ydeevnen<br />

på rumopvarmning-system<strong>et</strong>. Altså den varme man er<br />

nødt til at tilføre rumluften på år<strong>et</strong>s koldeste dag, hvis<br />

man ikke lige har gæster, bager en kage, vasker og tumbler<br />

tøj eller gør and<strong>et</strong>, der giver meg<strong>et</strong> overskudsvarme.<br />

Regnestykk<strong>et</strong> er d<strong>et</strong> samme som for energibehov<strong>et</strong>.<br />

Forskellen er her, at man ikke regner på <strong>et</strong> årsgennemsnit,<br />

men på <strong>et</strong> døgngennemsnit for en kold vinterdag.<br />

Samtidig regner man med <strong>et</strong> minimum af internt varm<strong>et</strong>ilskud<br />

fra personer og apparatur. Altså: Worst case.<br />

Der skal regnes for både en kold solskinsdag og en kold<br />

oversky<strong>et</strong> dag.<br />

Testen for lufttæthed foregår på samme måde som for andre nybygninger,<br />

men krav<strong>et</strong> er 4-5 gange skrappere.<br />

5<br />

Vinduer<br />

Ventilation<br />

Varmelasten for opvarmning af <strong>et</strong> <strong>passivhus</strong> er så begræns<strong>et</strong> at<br />

d<strong>et</strong> kan klares med en glødelampe. Dog varmer man ikke <strong>et</strong> <strong>passivhus</strong><br />

op med en glødelampe, medmindre d<strong>et</strong> er af den effektive<br />

art.<br />

Tag, vægge,<br />

guv<br />

Ventilation<br />

Personer<br />

Apparatur<br />

Vinduer<br />

Tab<br />

Tilskud<br />

Worst case. På år<strong>et</strong>s koldeste dag, må krav<strong>et</strong> til opvarmningssystem<strong>et</strong><br />

maks. være 10 W/m 2<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Krav<br />

Saml<strong>et</strong> primært energibehov<br />

D<strong>et</strong> samlede primærenergibehov er den energi der bruges<br />

til opvarmning, varmt brugsvand, ventilation, køling,<br />

el til bygningsdrift og el til husholdning.<br />

Eller sagt på en anden måde: Den samlede mængde af<br />

energi, der skal tilføres matriklen, inklusive f.eks. biobrændsel<br />

og el fra vindkraft, men ikke jordvarme, solvarme<br />

og el fra solceller.<br />

Når der overhoved<strong>et</strong> er <strong>et</strong> kriterium for d<strong>et</strong> samlede<br />

energi-forbrug inklusive husholdnings-el, er d<strong>et</strong> fordi<br />

man ikke skal kunne snyde, og klare opvarmningen af<br />

hus<strong>et</strong> ved hjælp af ineffektive hvidevarer og standbyenergitab.<br />

Kigger man på de <strong>passivhus</strong>e, der er bygg<strong>et</strong> de sidste<br />

10 år ser d<strong>et</strong> imidlertid ud til at de 120 kWh/m 2 år er<br />

meg<strong>et</strong> højt sat. I gennemsnit har enfamiiehuse <strong>et</strong> behov<br />

på 88,5 kWh/m 2 og ingen af dem kommer over<br />

108,0 kWh/m 2 .<br />

De 120 kWh er altså ikke nog<strong>et</strong> at stræbe efter, men <strong>et</strong><br />

absolut maksimum.<br />

6<br />

Hus<strong>et</strong> skal ikke varmes op ved at køleskab og fryser kører dårligt. Derfor er der også krav til husholdningens elforbrug.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Krav<br />

Overtemperatur i rum<br />

De 10 % er den beregnede andel af brugstiden, hvor<br />

rumtemperaturen overstiger 25° C.<br />

Beregningen tager ikke højde for, om man selv lukker<br />

vinduerne op og får kølig luft ind på den måde. I praksis<br />

vil man naturligvis regulere rumtemperaturen på den<br />

måde, når man er hjemme.<br />

Når der overhoved<strong>et</strong> er <strong>et</strong> krav til maksimal overtemperatur<br />

er d<strong>et</strong> for at forhindre, at man i <strong>et</strong> forsøg på at få<br />

mest muligt passiv solvarme ind, designer <strong>et</strong> hus der er<br />

ulideligt varmt at komme hjem til.<br />

Frisk<br />

luft tilførsel<br />

soveværelse<br />

Luft udsugning<br />

badeværelse<br />

Luft udkast<br />

Ventilation<br />

Frisk luft<br />

U-værdi 0,1 W/m 2 K<br />

Frisk<br />

luft tilførsel<br />

stue<br />

Luft udsugning<br />

køkken<br />

Frisk luft<br />

filter<br />

Thermostat<br />

Luft/luft<br />

varmeveksler<br />

7<br />

Jordvarmeveksler<br />

Lufttæthed<br />

Energibehov til<br />

rumopvarming<br />

maks. 15 kWh/m 2 år<br />

U-værdi 0,7 W/m 2 K<br />

U-værdi 0,1 W/m 2 K<br />

Ingen kuldebroer<br />

U-værdi 0,12 W/m 2 K<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Realisering<br />

Der er ingen begrænsninger i arkitekternes udfoldelsesmuligheder når der skal <strong>bygges</strong> hus med passiv opvarmning.<br />

Arkitekterne har frie hænder, men som altid er der i planlægningsfasen nogle vigtige trin der er gode at følge, så alt<br />

går efter planen.<br />

8<br />

Planlægning<br />

Første skridt er at placere hus<strong>et</strong> optimalt på grunden<br />

- helst sydvendte hovedfacader med op til 40 % vinduesflader<br />

- undgå skygge fra and<strong>et</strong> byggeri, forhøjninger eller skov<br />

- en kompakt byggeform er at for<strong>et</strong>række<br />

Dernæst planlægges hus<strong>et</strong>s byggemåde, hus<strong>et</strong>s overfladestruktur – uden unødvendige forskydninger og grænsen<br />

for hus<strong>et</strong>s opvarmede areal.<br />

Til sidst gennemgås principperne der skal sikre, at hus<strong>et</strong> kan holde på varmen, d<strong>et</strong>te gøre først og fremmest med:<br />

- mere varmeisolering<br />

- ingen kuldebroer<br />

- lufttæt konstruktion<br />

- energieffektive vinduer<br />

- varmegenvinding og styr<strong>et</strong> ventilation<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Realisering<br />

Loft uopvarm<strong>et</strong><br />

1. sal opvarm<strong>et</strong><br />

Stueplan<br />

opvarm<strong>et</strong><br />

Garage<br />

uopvarm<strong>et</strong><br />

Kælder opvarm<strong>et</strong><br />

Kælder<br />

uopvarm<strong>et</strong><br />

I sort/hvid kan d<strong>et</strong> være svært at se hvor hus<strong>et</strong>s varmegrænse går, derfor er d<strong>et</strong> vigtigt at opridse områderne der skal indgå i d<strong>et</strong> opvarmede<br />

areal.<br />

9<br />

Mere varmeisolering<br />

For at holde på varmen skal isoleringen i klimaskærmen<br />

være tykkere end normalt, og isoleringen skal så vidt<br />

muligt hænge sammen i <strong>et</strong> ubrudt lag hele vejen rundt<br />

om hus<strong>et</strong>, så kuldebroer undgås.<br />

For <strong>et</strong> <strong>passivhus</strong> gælder d<strong>et</strong> at isoleringen skal være tykkere<br />

end i kendte konstruktioner, dvs. for enfamiliehuse<br />

bør U-værdien ligge under 0,1 W/(m² K) som svarer til ca.<br />

300 mm i vægge og 450 mm i tag og gulv.<br />

Isoleringen føres ubrudt omkring hele hus<strong>et</strong>.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Realisering<br />

Undgå kuldebroer<br />

Alle steder hvor isoleringen afbrydes, gennembrydes eller<br />

hvor der er spring i isoleringslag<strong>et</strong>, opstår der en kuldebro.<br />

Kuldebroer står for 10-15 % af varm<strong>et</strong>ab<strong>et</strong> i <strong>et</strong><br />

traditionelt byggeri. Hvis man vil sikre, at bygningen sl<strong>et</strong><br />

ikke har behov for tilført varme, er d<strong>et</strong> derfor nødvendigt<br />

at undgå kuldebroer.<br />

Den bedte måde til at lokalisere kuldebroer er ved at<br />

gennemgå grundplan, tværsnit og d<strong>et</strong>ailtegninger med<br />

henblik på at finde mulige huller i den udvendige isolering<br />

Alle steder hvor der opstår <strong>et</strong> spring i isoleringstykkelsen<br />

eller isoleringen brydes, skal der gennemtænkes en løsning<br />

for at reducere kuldebroen mest muligt.<br />

Geom<strong>et</strong>riske kuldebroer kan undgås hvis den udvendige<br />

isolering er tilstrækkeligt dimensioner<strong>et</strong> og gennemgående.<br />

Indtegn isoleringen med gul, hver gang den gule streg brydes er der mulighed<br />

for potentielle kuldebroer.<br />

10<br />

Ved hver kuldebro skal isoleringen placeres så varmen får så lang vej ud af hus<strong>et</strong> som muligt og kuld<strong>et</strong>ab<strong>et</strong> ved kuldebroen elimineres.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Realisering<br />

Lufttæt konstruktion<br />

Lufttætheden i konstruktionen er b<strong>et</strong>ingelsen for en god varmeøkonomi og for <strong>et</strong> godt indeklima. Derfor er d<strong>et</strong> nødvendigt<br />

at undgå, at dampspærren gennembrydes, og hvis d<strong>et</strong> alligevel sker, så sikre at gennembrydninger udbedres<br />

og tætnes.<br />

Luftstrømme i <strong>et</strong> tæt hus<br />

Luftstrømme i <strong>et</strong> utæt hus<br />

Lufttætheden i konstruktionen sikre også, at ventilationen kan styres korrekt og sikre, at al luften kommer<br />

forbi varmeveksleren. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder, at samlinger mellem forskellige bygningsdele, f.eks. mellem væg og vinduer<br />

og mellem væg og loft skal <strong>bygges</strong> lufttætte.<br />

11<br />

Den røde linie indikerer hvor tæthedsplan<strong>et</strong> placeres i bygningen. Linien<br />

skal omslutte d<strong>et</strong> opvarmede areal og linien skal være intakt hele vejen<br />

rundt. I hvert d<strong>et</strong>aljepunkt skal samlingen af materialer planlægges.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Realisering<br />

Energieffektive vinduer<br />

Vinduerne skal holde på varmen og lade så meg<strong>et</strong> solenergi<br />

komme ind i hus<strong>et</strong> som muligt, derfor skal vinduerne<br />

være med lavenergiglas og med varmeisolerende<br />

ramme.<br />

For at udnytte den passive solindstrålingen bedst muligt,<br />

skal solstrålerne ramme vinduerne om vinteren,<br />

hvor der er brug for <strong>et</strong> varm<strong>et</strong>ilskud, mens vinduerne<br />

helst ikke skal være direkte sol påvirkede om sommeren.<br />

D<strong>et</strong>te klares ved at vende de store glaspartier mod syd<br />

og bygge dem ind under <strong>et</strong> bredt udhæng.<br />

Øst-, vest-, og nordvendte vinduer bør kun være så store,<br />

som d<strong>et</strong> er nødvendigt for at opnå <strong>et</strong> optimalt lysindfald.<br />

Ydervæg<br />

16,2°C<br />

Vinduer<br />

9,9°C<br />

Ind<strong>et</strong>emperatur<br />

22°C<br />

Krav<strong>et</strong> til en U-værdi på under 0,85 W/(m²K) for d<strong>et</strong> indbyggede vindue sikrer, at der altid er <strong>et</strong> termisk behageligt indeklima<br />

i rumm<strong>et</strong>. Også uden varmeinstallationer bør den indvendige overflad<strong>et</strong>emperatur på vindu<strong>et</strong> ikke bliver<br />

under 17 °C på en kold vinterdag<br />

12<br />

3-lags glas hvor varmen holdes inde i rumm<strong>et</strong> mens solvarmen<br />

tillades at passere ind igennem ruden<br />

3- lags glas med varmeisolerende vinduesramme<br />

Orientering af hus<strong>et</strong> og placering<br />

af hus<strong>et</strong>s vinduer kan have stor b<strong>et</strong>ydning<br />

for den samlede energi der<br />

kan tilføres hus<strong>et</strong>.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Realisering<br />

Varmegenvinding og styr<strong>et</strong> ventilation<br />

Ventilationsanlægg<strong>et</strong> sikre <strong>et</strong> jævnt og godt luftskifte i<br />

boligen. Varmen fra den brugte indeluft bruges til at opvarme<br />

den nye friske luft, der ledes ind. For at ventilationen<br />

kan styres korrekt skal hus<strong>et</strong> <strong>bygges</strong> tæt. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder,<br />

at alle samlinger mellem forskellige bygningsdele<br />

skal <strong>bygges</strong> lufttætte. I planlægningen er d<strong>et</strong> vigtigt at<br />

finde de korteste føringsveje.<br />

Frisk<br />

luft tilførsel<br />

soveværelse<br />

Luft udsugning<br />

badeværelse<br />

Luft udkast<br />

Frisk luft<br />

Frisk<br />

luft tilførsel<br />

stue<br />

Luft udsugning<br />

køkken<br />

Frisk luft<br />

filter<br />

Thermostat<br />

Luft/luft<br />

varmeveksler<br />

Jordvarmeveksler<br />

Principtegning for udluftning af <strong>et</strong> <strong>passivhus</strong>. Den fugtige luft fra køkken,<br />

bad og WC ventileres bort, mens der ledes frisk luft ud til opholdsrummene.<br />

13<br />

Kompakte systemer<br />

System<strong>et</strong> forefindes i dag i flere udgaver som kompakte<br />

enheder der minder om <strong>et</strong> skab.<br />

Varmt vand<br />

Varmt vand kommer fra en varmepumpe, der udnytter<br />

restvarmen fra ventilationsluften og evt. tilskud fra jordvarme<br />

og solfanger. Varmepumpen kan også levere den<br />

nødvendige ekstra varme.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Komfortable fordele<br />

Altid lunt og behageligt<br />

De velisolerede, tætte konstruktioner og energirigtige vinduer, b<strong>et</strong>yder at der opnås en ens overflad<strong>et</strong>emperatur i<br />

hele rumm<strong>et</strong>, og at d<strong>et</strong> er muligt hele år<strong>et</strong> at sidde tæt op ad vindu<strong>et</strong> og nyde udsigt og dagslys uden at blive gener<strong>et</strong><br />

af træk eller kulde.<br />

14<br />

Et godt indeklima<br />

Den styrede ventilation giver også en række indeklimafordel: luften renses for støv, pollen og partikler, og den automatiske<br />

udluftning modvirker fugt og støv, og man behøver ikke hver dag at bruge tid på at lufte ud, men kan åbne<br />

<strong>et</strong> vindue når man har lyst.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


Komfortable fordele<br />

Stilhed<br />

Den effektive isolering og de gode vinduer bevirker at hus<strong>et</strong> er bedre lydisoler<strong>et</strong> og man derfor er mindre gener<strong>et</strong> af<br />

støj fra omgivelserne.<br />

15<br />

Økonomi<br />

At bygge efter <strong>passivhus</strong> principp<strong>et</strong> koster mere end <strong>et</strong> almindeligt hus, men er billigere end <strong>et</strong> lavenergihus. Erfaringerne<br />

viser at prisen er ca. 8% højere. Til gengæld slipper man for at tænke på energiprisernes himmelflugt.<br />

KOMFORT<br />

HUSENE


KOMFORT<br />

HUSENE<br />

Et samarbejde mellem:<br />

The logotype<br />

Le logotype<br />

Pantone<br />

black 100%<br />

Saint-Gobain <strong>Isover</strong> a/s • Østermarksvej 4 • 6580 Vamdrup • Telefon 72 17 17 17 • www.isover.dk<br />

Pantone 116 C<br />

yellow 100%

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!