- en hvidbog om plantemedicin - Hyben Vital ApS

Innovationsrådet
Danmarks største kreative byggeplads
En ny
milliardindustri
- en hvidbog om plantemedicin
Udgivet af Mandag Morgen

En ny milliardindustri
- en hvidbog om plantemedicin
Udgivet af Huset Mandag Morgen A/S
Copyright Huset Mandag Morgen A/S
Tryk: Ekspressen Tryk- og Kopicenter ApS
Layout: Qvist & CO ApS
Foto: Danmarks JordbrugsForskning og
UdviklingsCenter Aarslev
ISBN 87-90275-76-4

Indholdsfortegnelse
Almindelig timian (Thymus vulgaris L.)
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Sammenfatning: Danmark – naturmedicinens højborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Kapitel 1: Planter kan forebygge og helbrede sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Kapitel 2: Plantemedicin er ikke en del af dansk lægepraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal anvendelse af plantemedicin . . . . . . . 21
Kapitel 4: Økonomisk potentiale i multimilliardklassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Kapitel 5: TCM-konsortiet og ”Planter til Sundhed” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Kapitel 6: Cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Kapitel 7: Vi har afgørelsen i vore egne hænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
3

Forord
Morgenfrue (Calendula officinalis L.)
Med denne hvidbog ønsker vi at skabe ny viden og dybere forståelse for de særlige kompetencer
og muligheder, Danmark repræsenterer inden for udvikling af naturmedicin til
verdensmarkedet. Der er tale om et hastigt ekspanderende marked. Som det fremgår af
hvidbogen, er der i Danmark potentiale for at opbygge en slags plantemedicinens Novo
Nordisk.
Vi har gennem generationer udviklet en stærk international position inden for udvikling
og forskning i plantekulturer samt i bioteknologi og biokemi. Denne position søges nu
styrket gennem to spændende og utraditionelle initiativer på Fyn. Om end udgangspunktet
er forskelligt, er formålet fælles: At gøre produktion af plantemedicin til et nyt
dansk vidensmiljø i verdensklasse. Bag projekterne er samlet en kreds af førende danske
forsknings- og udviklingsmiljøer.
Men forskning og udvikling gør det ikke alene. Som hvidbogen konkluderer, er udfordringen
i lige så høj grad mental. Der er med andre ord behov for at udfordre opfattelsen
af, at plantemedicin er en alternativ behandlingsform. Denne opgave har hvidbogen påtaget
sig - udfra en nøgtern erkendelse af det globale behov og de danske potentialer. Vi
mener, det er nødvendigt og vigtigt, at vi herhjemme nytænker omkring perspektivet i
anvendelsen af plantemedicin, og hvilke muligheder Danmark kan skabe. Derfor har Innovationsrådet
og Huset Mandag Morgen taget initiativ til udarbejdelsen af denne hvidbog.
Udarbejdelsen er sket i samarbejde med kommunikationsbureauet Barfod Kommunikation.
Hvidbogen er finansieret af Fyns Amt, mens Mandag Morgen har det fulde
ansvar for indholdet.
Det er vort håb, at bogen kan starte en debat om, hvordan de danske myndigheder, læger,
producenter og brugere kan indgå i nye frugtbare samarbejder om at realisere det
danske potentiale. Ikke kun med målbare positive effekter på den danske velfærd, men
også med forøget livskvalitet blandt de mange tusinder af borgere, der har behov for rådgivning
og vejledning i anvendelsen af naturmedicin.
København, juni 2005.
Erik Rasmussen
Adm. direktør
Huset Mandag Morgen
5

Sammenfatning:
Danmark
– naturmedicinens højborg
Rød solhat (Echinacea purpurea (L.) Moench)
Markedet for naturmedicin vokser eksplosivt på verdensplan og forventes at nå op på 200
mia. USD i 2008. Det er for alvor gået op for befolkningen i den vestlige verden, at naturmedicin
kan være et effektivt middel til at opnå et sundere liv. Naturmedicin virker ofte
forebyggende og kan derfor spare den enkelte patient og samfundet for sygedage og forbrug
af konventionel medicin. Samtidig er der nogle generelle tendenser til, at man tager
større ansvar for sit eget helbred end tidligere. Blandt andet ved at forsøge at forebygge
sygdomme ved at leve sundt, og når man bliver syg at deltage mere aktivt i sin egen helbredelse.
Disse tendenser er en del af forklaringen på den stærkt stigende interesse for
naturmedicin.
I Danmark har vi nogle unikke muligheder for at drage fordel af dette marked. Som landbrugsland
har vi en tusindårig erfaring med planteavl, som sætter os i stand til at forædle
og masseproducere de lægeplanter, som anvendes til at producere plantemedicin. Og
vores stærke kompetencer inden for ”life sciences” som medicin, bioteknologi og biokemi
kan vi bruge til at udvikle nye plantemedicinske produkter af meget høj kvalitet.
Kombinationen af på den ene side den globale efterspørgsel på naturmedicin og på den
anden side vores agrare og forskningsmæssige kompetencer betyder, at vi netop på dette
tidspunkt i historien har en stor chance for at skabe en ny milliardindustri i Danmark og
blive en væsentlig spiller i konkurrencen om markedet for veldokumenterede naturlægemidler
og kosttilskud. De første forskningsinstitutioner og virksomheder på Fyn er allerede
gået i gang. I UdviklingsCenter Aarslev har man iværksat projektet ”Planter til Sundhed”,
som i et samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Dansk Erhvervsgartnerforening,
Syddansk Universitet, Fyns Amt m.fl. forsøger at skabe grundlaget for en
dansk produktion af naturmedicin. Et andet fynsk tiltag er TCM-konsortiet, som tilbyder
naturmedicinvirksomheder fra hele verden hjælp til at dokumentere og optimere
virkningen af deres produkter med bistand fra den højeste naturvidenskabelige ekspertise
fra Danmarks JordbrugsForskning, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
Her har man allerede vist vejen ved at skabe nogle frugtbare og udbytterige resultater.
Men vi har nogle mentale begrænsninger overfor hele dette område, som i værste fald
kan koste os vores forspring på plantemedicinområdet. Problemerne viser sig i lovgivningen,
på forskningsområdet og i det lægelige sundhedssystem.
Vores skepsis overfor naturmedicin, som mest af alt er historisk betinget, har resulteret
i en lovgivning, som i værste fald kan virke hæmmende overfor danske virksomheder,
6

Sammenfatning:
Danmark - naturmedicinens højborg
der producerer kosttilskud. Det er ikke tilladt at fortælle om et kosttilskuds gavnlige
effekter mod bestemte sygdomme og symptomer, uanset hvor veldokumenteret denne
virkning er. Risikoen ved dette er, at man kan fratage forbrugeren muligheden for at
kunne træffe et informeret valg – et synspunkt som Forbrugerrådet deler (se interviewboksen
”Forbrugerrådet ønsker bedre mærkning af kosttilskud” i kapitel 3). Et andet
problem med kosttilskud er de meget omfattende registreringsprocedurer, som man
ikke kender til i andre EU-lande, og som betyder, at danske kosttilskudsvirksomheder
berøves deres mulighed for at konkurrere på lige fod med udenlandske virksomheder.
Det gælder både på det nationale marked, fordi et produkt, der er registreret som kosttilskud
i et andet EU-land, frit må markedsføres i Danmark – og på det internationale
marked, fordi en dansk virksomhed ikke kan få et eksportcertifikat, uden at produktet er
godkendt i hjemlandet. Resultatet kan blive, at disse virksomheder flytter til den anden
side af grænsen til Tyskland, hvilket ville være et spild af de særlige forudsætninger og
kompetencer, vi har på naturmedicinområdet. Kosttilskudsbranchen er det nødvendige
vækstlag, hvorfra et nyt plantemedicinens Novo kan vokse frem. Uden kosttilskudsvirksomheder
får vi ikke det fulde udbytte af de forsknings- og dyrkningsmæssige kompetencer,
vi har – ja, det kan endda vise sig vanskeligt at vedligeholde disse kompetencer
uden at have nogle danske virksomheder, der har interesse i at aftage dem.
Omvendt er kravene til dokumentation af naturlægemidler ikke restriktive nok. Man kan
få godkendt et naturlægemiddel til brug mod bestemte symptomer, uden at dets virkning
mod disse symptomer er dokumenteret. Det er nok at henvise til, at den plante, der bruges
til fremstillingen, har denne virkning, selvom den metode, der bruges til fremstillingen
af naturlægemidlet, kan resultere i, at plantens virkning mistes. For de seriøse
producenter, som investerer tid og ressourcer på at dokumentere deres lægemidlers effekt,
betyder det, at disse bestræbelser kommer deres konkurrenter til gode. Incitamentet
til at dokumentere sine produkter bliver således mindre som følge af lovgivningen om
naturlægemidler.
I sundhedssystemet har der indtil for nyligt været en meget beskeden interesse for plantemedicin.
Brugen af plantemedicin i de danske lægepraksisser er kun en brøkdel af,
hvad man ser i mange andre lande. Det hænger blandt andet sammen med, at der ikke
undervises i plantemedicin på lægeuddannelsen. På trods af, at en stor del af befolkningen
bruger naturlægemidler og kosttilskud, og at der kan være bivirkninger forbundet
med dem – eksempelvis i form af allergi eller interaktioner med normale lægemidler
– så vælger man at undlade at undervise i naturmedicin på medicinstudiet. Det
kan skyldes en fejlagtig opfattelse af, at naturmedicin hører under det ”alternative” område.
Også på forskningsinstitutionerne er plantemedicin blevet betragtet som et ”alternativt”
og uvidenskabeligt emne, som det har ikke været prestigefyldt at forske i. I dag har holdningen
dog ændret sig noget, og mange steder i landet spirer forskningsprojekter frem,
som vedrører plantemedicin. Disse forskningsprojekter er benzinen til den motor, der
skal bringe det danske samfund forrest i feltet på plantemedicinområdet. Derfor skal naturmedicin
gøres til et indsatsområde i den nationale forskningsstrategi.
Kan vi overvinde vores mentale modstand mod naturmedicin, så kan vi stå overfor et nyt
dansk eksporteventyr i klasse med fremkomsten af vindmølleindustrien i halvfjerdserne.
Vi har som dengang kompetencerne til at komme først på et nyt globalt marked i
7

milliardklassen. Forfalder vi derimod til at blive hængende i dogmer og vanetænkning –
hvis vi ikke retter op på de problemer og begrænsninger, der er i lovgivningen,
sundhedssystemet og i vores forsknings- og erhvervsstrategi – forpasser vi denne store
chance. Så bliver det andre, der sætter sig på markedet.
Historien har stillet os overfor en udfordring. Har vi viljen og innovationskraften til at
satse på et felt, hvor vi har unikke forudsætninger for at gøre os gældende Eller vil vi lade
vores irrationelle skepsis og modstand mod forandring få det afgørende ord Det er op
til os selv, om vi vil tage denne udfordring op. Og vi har kun kort tid til at træffe vores
valg.
Om hvidbogen
Hensigten med denne hvidbog er at nedbryde de mentale barrierer, der findes overfor
plantemedicin, og således berede vejen for et dansk eksporteventyr, som kan få den
samme økonomiske betydning som fremkomsten af vindmølleindustrien i 70’erne.
I kapitel 1 sættes der fokus på plantemedicin. Der bliver kastet et blik tilbage på historien,
som demonstrerer, at planter altid har spillet – og stadig spiller – en væsentlig rolle i
helbredelsen af menneskers sygdomme. Plantemedicins virkning bliver berørt, og der
argumenteres for, at en større udbredelse af plantemedicin kan føre til store samfundsbesparelser.
I kapitel 2 sættes der fokus på den danske lægeverdens holdning til plantemedicin og til
alternative behandlingsformer. Plantemedicins virkninger kan undersøges på samme
præmisser og med samme forskningsmetoder som konventionelle lægemidler, og lægers
opfattelse af plantemedicin som noget ”alternativt” er derfor fejlagtig. Der undervises
ikke i plantemedicin på medicinstudierne, selvom en stor del af befolkningen bruger
naturlægemidler og kosttilskud. Det er et problem, fordi der kan være bivirkninger
forbundet med brug af plantemedicin, og de patienter, der bruger plantemedicin, har
derfor behov for professionel rådgivning.
I kapitel 3 beskrives den nuværende, temmelig uhensigtsmæssige lovgivning vedrørende
de forskellige typer plantemedicin. Lovgivningen skelner mellem naturlægemidler,
stærke vitaminer og mineraler, homøopatiske lægemidler og kosttilskud. De største problemer
med lovgivningen beskrives og perspektiveres i forhold til andre landes standarder.
I kapitel 4 anlægges der et mere kommercielt perspektiv på plantemedicin. Det globale
marked er i voldsom vækst. Væksten er et led i en større trend, hvor sygdomsbegrebet
ændrer sig, og hvor patienten bliver mere vidende og selvstændig. I kapitlet undersøges
det danske samfunds muligheder for at profitere af dette store og voksende marked.
Konklusionen er, at hvis vi kan samle kræfterne mellem dyrkere, produktionsvirksomheder
og forskningsinstitutioner, kan vi skabe nogle synergier, som vil give os enorme
konkurrencefordele på det globale marked.
I kapitel 5 beskrives et par eksempler på et allerede eksisterende og frugtbart samarbejde
mellem virksomheder, planteavlere og en række forskningsinstitutioner i den syd-
8

Sammenfatning:
Danmark - naturmedicinens højborg
danske region. Her har man skabt en række imponerende resultater, som viser vejen
frem.
I kapitel 6 ser vi nærmere på to af de projekter - Hyben Vital og Ginseng - som disse samarbejder
har ført til.
I kapitel 7 samles der op på de foregående kapitler, og der anvises en række tiltag, som
vurderes at være nødvendige for, at vi kan komme fra tanke til handling og tegne konturerne
af en fremtidig milliardindustri.
9

Kapitel 1:
Planter kan forebygge
og helbrede sygdomme
Kornblomst (Centaurea cyanus L.)
Mennesket har fra forhistorisk tid vidst, at planter kan have en helbredende virkning på
sygdomme. Længe før, der var noget, der hed læger - for ikke at tale om medicinalvirksomheder
- blev planter brugt som lægemidler i forbindelse med sårheling, feber og sygdomme.
Viden om, hvad forskellige planter var ”godt mod”, var almindeligt udbredt,
men der har også til alle tider været specialister i sundhed – medicinmænd, kloge koner,
shamaner og senere munke – som havde en særlig og ofte hemmelig ekspertviden. Et
tidligt eksempel på anvendelsen af planter som lægemiddel stammer fra en neandertalergrav,
hvor der lå et stort antal planter, som forskere siden har vist, besad en række medicinske
virkninger 1 .
Plantemedicinens historie
De første nedskrevne eksempler på brug af planter til behandling af sygdomme stammer
fra Babylon og Ægypten, hvor der er fundet 3500 år gamle papyrusruller med recepter på
medicin. Hippokrates, som 400 f.Kr. i Grækenland lagde grunden til lægegerningen og
formulerede den første udgave af lægeløftet, lagde stor vægt på kostens betydning for
sundhed. Han skrev blandt andet værket ”Om diæt” og udtalte: ”Lad din mad være din
medicin, lad din medicin være din mad”. I 700-tallet blev verdens første apotek grundlagt
i Bagdad. Det nok tidligste eksempel herhjemme på en medicinsk lægebog er Henrik
Harpestrængs ”Liber Herbarum” fra år 1300. I middelalderens munkeklostre havde
man klosterhaver med forskellige lægeplanter, og her blev oldtidens viden om behandling
af sygdomme og skavanker bevaret og videreudviklet.
I 1400-tallet ser man de første eksempler på apotekergårde, som fremstillede og solgte
plantelægemidler – piller, miksturer m.m. Apotekerne fik eneret på at tilberede og forhandle
lægemidler i 1672, og der krævedes fra da af kongelig bevilling til at drive apotek
2 .
Sideløbende med denne officielle lægekunst havde man folkemedicinen, som dels bestod
af alment udbredte husgeråd og dels af ”kloge mænd og koners” viden.
I renæssancen (1500-1800) fandt man søvejen til Østen og fik dermed adgang til nye
planter, som kunne bruges i behandlingsøjemed, f.eks. kinabark som virker mod malaria
(indeholder kinin), og til den østlige medicinske tradition. På den tid blev grunden til
1 J Ethnopharmacol. 1992 Jan; 35(3): 263-6
2 http://www.apotekerforeningen.dk/default.aspcat=11&ID=30.
10

Kapitel 1:
Planter kan forebygge og helbrede sygdomme
den moderne, naturvidenskabelige lægevidenskab lagt med bl.a. anatomiske studier, opfindelsen
af mikroskopet, kemiens udvikling m.m. I 1800-tallet opdagede Louis Pasteur
bakterien, og adskillelsen af religion og videnskab blev fuldstændig med oplysningen.
Farmakologien, forstået som ”udforskningen af lægemidlernes virkning på isolerede
væv og intakte organismer” 3 , tog sin begyndelse, og i 1898 fik Københavns Universitet
sit første farmakologiske institut. Her ser man de første eksempler på undersøgelser af
isolerede aktive stoffer, som kunne være isoleret fra planter eller skabt ved kemiske synteser.
Hermed lagdes fundamentet til fremkomsten af en egentlig lægemiddelindustri.
25 procent af medicin stammer fra naturmedicin
Med apotekerloven i 1913 mistede apotekerne eneretten til at fremstille lægemidler, og
produktionen af lægemidler blev gradvist overtaget af medicinalvirksomheder. De fokuserede
af flere grunde på syntetisk fremstillede, frem for plantebaserede, lægemidler:
Det var lettere at patentere syntetiske midler, det var lettere og billigere at masseproducere
dem, og man kunne opnå nogle mere intensive effekter med de syntetiske stoffer.
Alligevel findes der stadig den dag i dag en lang række almindeligt anvendte lægemidler,
som fremstilles ved ekstrahering fra planter - eksempelvis kinin (mod malaria), morfin
(smertedæmpning) og digoxin (mod hjerterytmeforstyrrelser). Ifølge WHO er 25 procent
af al moderne medicin fremstillet ud fra planter, der først har været brugt som naturmedicin
4 .
Efter anden verdenskrig forlod det danske uddannelsessystem tilknytningen til tysk medicinsk
forskning til fordel for den angelsaksiske videnskab. Man begyndte at bruge engelske
og amerikanske lærebøger i stedet for de tyske. Dermed forlod man også den tyske
tradition, hvor plantemedicin spiller en større rolle i den lægelige behandling og i lægeuddannelsen.
Det er således først inden for ”de seneste 50 år, at de ’rigtige’ lægemidler
– tabletter, kapsler etc. med ét enkelt aktivt stof – for alvor har overtaget rollen som
lægens primære valg af behandling” 5 .
I dag betragter det etablerede sundhedssystem i vid udstrækning plantemedicin som ”alternativ
behandling”, og kun 1 procent af de praktiserende læger bruger naturmedicin i
deres praksis 6 . Mere om dette i kapitlet ”Plantemedicin er ikke en del af dansk lægepraksis”.
Naturlægemidler bør få større udbredelse
Alle naturlægemidler på markedet er godkendt efter regler, som kræver videnskabelig
dokumentation for, at de planter, der bruges til fremstillingen, har en fysiologisk
virkning. Med godkendelsen af præparatet har Lægemiddelstyrelsen blåstemplet denne
videnskabelige dokumentation for plantens effekt.
Man kan spørge, om den dokumenterede virkning af planten så også er tilstede i de enkelte
præparater Det er ikke altid, man kender mekanismen bag plantens virkning. For-
3 Jens S. Schou: "Farmakologi", Jubilæumspublikationen, KØBENHAVNS UNIVERSITET 1479-1979, BIND VII, Det lægevidenskabelige
Fakultet
4 http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs134/en/
5 Jerk W. Langer: "Politikens bog om naturlægemidler"
6 Helle Johannessen: "Alternativ behandling i Europa", 1995, rev. udg. 2001
11

skellige fremstillingsmetoder kan føre til, at forskellige præparater fremstillet fra den
samme plante har en forskellig virkning, fordi der er et forskelligt indhold af det eller de
”ukendte” aktive stof(fer) 7 . Det vil derfor være ønskeligt, at man indfører strengere krav
til dokumentationen af det enkelte naturlægemiddels virkning. Mere om dette i kapitlet
”Lovgivningen forhindrer optimal anvendelse af plantemedicin”.
Der er dog mange eksempler på, at et naturlægemiddels effekt er blevet dokumenteret.
Og der er flere gode grunde til, at veldokumenterede naturlægemidler med fordel kunne
få en større udbredelse - også som led i en lægelig behandling af patienter.
For det første har naturlægemidler typisk færre bivirkninger end lægemidler med ét aktivt
stof, fordi koncentrationerne er mindre. Det skal dog siges, at naturlægemidler ikke
er helt bivirkningsfri (alle præparater med en virkning har også bivirkninger), og der er
en vis risiko for allergiske reaktioner overfor nogle af de mange indholdsstoffer, der er i
naturlægemidler.
Et andet argument for brugen af naturlægemidler er, at virkningen generelt er forebyggende.
På dette punkt kunne man ønske sig en større anvendelse af naturlægemidler i
lægepraksis.
Man kunne også forestille sig naturlægemidler, der havde en gavnlig effekt på alvorlige
sygdomme. Sådanne naturlægemidler må dog ikke markedsføres under den nuværende
lovgivning, så de ”findes” ikke herhjemme. En plante, der har en gavnlig virkning på en
”sygdom, hvortil man normalt ville søge læge” – eksempelvis gigt, diabetes eller kræft –
vil ikke kunne markedsføres som naturlægemiddel - heller ikke, hvis der ikke findes lægemidler
på markedet, der kan behandle den pågældende sygdom.
Før virkningen kan komme patienterne til gode, skal man først isolere det aktive stof,
gennemgå kliniske fase 1, 2, 3 og 4 undersøgelser og få præparatet godkendt som et
konventionelt lægemiddel. Det kan tage mange år: I 1962 opdagede man fx, at barken fra
Perikum
Et eksempel på et naturlægemiddel, der har en dokumenteret effekt på en behandlingskrævende
sygdom, er perikum, som sælges mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. En undersøgelse af
261 patienter med akut svær depression viste, at perikum havde mindst den samme virkning som
det almindeligt anvendte depressionsmiddel paroxetin (sælges som Seroxat) og færre bivirkninger.
Undersøgelsen blev refereret i danske massemedier samme dag, som den blev offentliggjort
på British Medical Journal "online first". Der skal ikke her tages stilling til undersøgelsens validitet
- den var finansieret af en perikumproducent og forløb over kun 6 uger. Pointen er, at uanset
hvor veldokumenteret effekten på depression bliver, vil et perikumpræparat med den nuværende
lovgivning ikke kunne ordineres mod depression, før det aktive stof er fundet, isoleret, klinisk testet
og godkendt som lægemiddel.
Kilde: BMJ 2005;330:503 (5 March): "Acute treatment of moderate to severe depression with hypericum extract
WS 5570 (St John's wort): randomised controlled double blind non-inferiority trial versus paroxetine".
Prikbladet perikon (Hypericum perforatum L.)
7 "Politikens bog om naturlægemidler" nævner et eksempel på dette, nemlig naturlægemidler med perikon (også kaldet perikum),
som er standardiseret efter stoffet hypericin, som man fejlagtigt har troet var det virksomme stof i planten. Det har siden vist
sig, at det var plantens indhold af såkaldte "hyperforiner", der var årsag til dens virkning mod depression. En analyse af ni perikonpræparater
har efterfølgende vist, at der var op til 10 ganges forskel på deres indhold af hyperforiner.
12

Kapitel 1:
Planter kan forebygge og helbrede sygdomme
Pacific Yew kunne hæmme kræfttumorer, i 1971 isolerede man det aktive stof (paclitaxel),
og først i 1995, efter at man havde fremstillet en semisyntetisk udgave af stoffet, kom
det på markedet (under navnet taxol).
Med hensyn til kosttilskud, så må de efter den nuværende lovgivning ikke ”sundhedsanprises”,
dvs. markedsføres med en gavnlig virkning ud over den rent ernæringsmæssige.
Så derfor er der ikke belæg for at påstå, at nogen af de kosttilskud, der findes på markedet,
har en helbredende eller forebyggende virkning overfor bestemte sygdomme. Man
kan blot konstatere, at mange af kosttilskuddene fremstilles af de samme planter som
naturlægemidler. Eksempelvis findes der både naturlægemidler og kosttilskud, der er
baseret på hvidløg, ginseng, aloe vera, pebermynte osv. Man ser da også jævnligt, at der
ansøges om godkendelse af et præparat, der hidtil har været solgt som kosttilskud, som
naturlægemiddel.
Industrimand: Folk spiser forkert
Peter Olesen er koncernforskningsdirektør i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og formand for
Det Strategiske Forskningsråds (DSF) Programkomite for Fødevarer og Sundhed. Peter Olesen sidder
desuden i Innovationsrådets Helsecluster – initiativ vedrørende "Milliardindustri fo Sunde
Fødevarer", hvor man analyserer den fremtidige udvikling på området.
Han har ikke svært ved at pege på et af kosttilskudsområdets basale problemer:
- Vi er omgivet af lande, der har nogle gode ordninger vedrørende sundhedsanprisninger af fødevarer.
I Sverige har man fx en ordning, hvor man stiller høje krav til dokumentation af den sundhedsmæssige
effekt, og når disse krav er opfyldt, må man skrive, hvilken effekt produktet har. I
Danmark er vi modsat i den spøjse situation, at vi ikke må fortælle om de egenskaber, som vi ved,
produkterne har, siger han.
- Argumentet for de danske regler er, at man ikke vil tillade, at nogle fødevareproducenter udnytter
folks frygt for sygdom til at sælge deres produkter. Den holdning kan man jo godt have - hvis
man opfatter industrien som uansvarlig. På hele kosttilskudsmarkedet er der da naturligvis nogle,
der har en usober markedsføring. Men det er vigtigt, at området ikke reguleres ud fra worst case,
siger Peter Olesen.
Han påpeger, at det er et langt større problem for samfundet, at folk spiser forkert, fordi de ikke
ved, hvad der er sundt, end at nogle få brodne kar i industrien reklamerer med en sundhedsmæssig
effekt, som ikke er dokumenteret.
- Forudsætningen for at folk kan spise rigtigt er, at de ved, hvad der er sundt. De officielle kostanbefalinger
virker ikke godt nok, fordi folk bliver forvirrede over, at de ændrer sig. Med den nye
viden, som findes, og som vil komme som resultat af aktuelle forskningsprojekter, vil man kunne
få mere langtidsholdbare og mere individuelle anbefalinger, som ikke vil ændre sig så hyppigt.
Det Strategiske Forskningsråd har blandt andet fået en ny finanslovsbevilling til forskning i
sammenhængen mellem fødevarer og sundhed. Forskningen vil fokusere på sammenhængen
mellem sundhed og fødevarer, fødevarernes effekt i vores krop samt den samfundsmæssige effekt
af fødevarerne.
- Det er vigtigt, at industrien selv tager et medansvar for, at der indføres nogle regler med høje krav
til dokumentation af effekten. Drømmescenariet er en bredere konsensus i form af et bredt samarbejde
mellem Forskningsstyrelsen, Fødevareministeriet, SFR, DSF og Innovationsrådet samt virksomheder
og patientforeninger, siger Peter Olesen.
Hjulkrone (Borago officinalis L.)
13

I kapitel 3 diskuteres kosttilskuds- og naturlægemiddellovgivningens hensigtsmæssighed.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
af brugen af naturlægemidler
Det er langt billigere at udvikle et naturlægemiddel end et konventionelt lægemiddel baseret
på et enkelt aktivt stof. Det skyldes primært, at der er en række omkostninger forbundet
med at finde og isolere det aktive stof, stabilisere det, finde den rette dosis og den
rette distributionsmetode (tablet, indsprøjtning, pulver) osv. Der er også strengere krav
til klinisk testning for at få godkendt et konventionelt lægemiddel.
Ifølge The Tufts Center for the Study of Drug Development kostede det i år 2000 i gennemsnit
800 mio. USD at udvikle et receptpligtigt lægemiddel mod 231 mio. USD i
1987 8 . Tallene inkluderer investeringer i præparater, som ikke når frem til godkendelse
og salg.
Der er ikke tilgængelige opgørelser over omkostningerne ved at udvikle et naturlægemiddel.
Men som et eksempel kan nævnes, at det har kostet 10 mio. kr. at udvikle naturproduktet
Hyben Vital til et punkt, hvor det kan godkendes som naturlægemiddel. I dette
tilfælde er produktet endda blevet klinisk testet, og man har gennem kemiske og biologiske
analyser fundet frem til det aktive stof. Læs mere om Hyben Vital i kapitel 6: Cases.
Fordi det er billigere at udvikle naturlægemidler, er prisen på dem også tilsvarende lavere.
Det betyder, at de naturlægemidler, der har så god en effekt, at patienternes forbrug
af medicin kan nedsættes, kan give samfundet store besparelser på tilskud til medicin.
Her kan Hyben Vital igen tjene som eksempel. En analyse har vist, at dette præparat alene
kan spare samfundet for 375 mio. kr. årligt i direkte udgifter til medicintilskud, hvis
halvdelen af alle slidgigtpatienter begynder at bruge præparatet 9 . Ser man på de samle-
Figur 1
Udgifter til sygesikring
1.000 kr.
5.000.000
Mænd
Kvinder
Kilde: Danmarks Statistik
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
8 http://csdd.tufts.edu/NewsEvents/RecentNews.aspnewsid=6.
9 Kvistgaard Consult: ”Samfundsmæssig nytte af forskningen i udvalgte afdelinger ved Danmarks JordbrugsForskning”, 2003.
Bilag om Hyben Vital.
14

Kapitel 1:
Planter kan forebygge og helbrede sygdomme
de medicinudgifter, udbetalte Sygesikringen i 2003 7,96 mia. kr. i tilskud til tilskudsberettigede
lægemidler 10 , mens patienternes egne udgifter til medicin var i en tilsvarende
størrelsesorden.
Naturlægemidler har desuden generelt færre bivirkninger end almindelige lægemidler. I
USA er bivirkninger af korrekt indtaget medicin skyld i 106.000 dødsfald årligt og dermed
den 4. største dødsårsag 11 , så her ligger der et potentiale til store samfundsbesparelser
i form af færre udgifter til behandling af bivirkninger, færre sygedage, flere leveår
osv.
Endelig har naturlægemidler typisk en forebyggende virkning, som i mange tilfælde er
veldokumenteret. Der er ingen tvivl om, at forebyggelse af sygdom kan føre til store samfundsbesparelser.
Et par eksempler: Diabetesforeningen anslår, at diabetes hvert år koster
samfundet mellem 2 og 3 mia. kr. Og ifølge det ”Nationale Strategiudvalg for Sundhedsvidenskab”
kostede hjertekarsygdomme 17,82 mia. kr. og kræftsygdomme 16,08
mia. kr. i direkte og indirekte udgifter i 1992. De samlede offentlige sundhedsudgifter
var i 1997 64,51 mia. kr. og vil blive 87,62 mia. kr. i 2005.
Det er indlysende, at der er store besparelser at hente, hvis man med en mere udbredt
brug af virksomme forebyggende naturlægemidler kan nedbringe forekomsten af sygdom
og dermed belastningen sundhedsbudgetterne.
Samfundets interesse i at sikre en så stor udbredelse af naturmedicin med en så veldokumenteret
effekt som muligt burde således være åbenbar. Dette understøttes af WHO,
som i rapporten “Traditional medicine” fra marts 2003 skriver:
“WHO’s role is to broaden the recognition of traditional medicine; to support its integration
into national health systems depending on the circumstances of its use in countries”.
Herhjemme mangler der tilsyneladende stadig en forståelse af fordelene ved en mere udbredt
brug af naturmedicin. Det afspejler sig blandt andet i lovgivningen vedr. naturmedicin,
som vil blive diskuteret i kapitel 3: ”Lovgivningen forhindrer optimal anvendelse
af plantemedicin”.
1997 2002 2003 2004 2005
Milliarder kr. 64,51 76,11 79,66 83,95 87,62
Note: Udgifterne går til hospitalsvæsenet, sygesikringens aflønning af de praktiserende læger og tandlæger,
medicintilskud, kommunale sundhedsordninger etc. Tallene er ikke-prisregulerede.
Figur 2
Det offentliges samlede
sundhedsudgifter
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet for de
første to tal og Danmarks Statistik for de øvrige.
10 Statistikbanken.dk
11 Phillips D, Christenfeld N, Glynn L.; "Increase in US medication-error deaths between 1983 and 1993". Lancet. 1998; 351:643-644
15

Kapitel 2:
Plantemedicin er ikke en del
af dansk lægepraksis
Morgenfrue (Calendula officinalis L.)
Mange læger betragter plantemedicin med skepsis og mistro. Kun 1 procent af de praktiserende
læger ordinerer naturlægemidler og kosttilskud til deres patienter. For lægerne
hører plantemedicin til det såkaldt alternative område 12 , selvom plantemedicin netop
kan dokumenteres ud fra de samme kriterier som traditionelle lægemidler.
For at forklare plantemedicins virkninger behøver man ikke at forlade det naturvidenskabelige
verdensbillede. Man behøver ikke at anvende hverken spirituelle eller psykologiske
forklaringsmodeller. Virkningen af plantemedicin er fysiologisk.
Lægers holdning til alternative behandlingsformer er i dag meget bestemmende for,
hvordan de opfatter naturlægemidler og kosttilskud. Så lad os først kigge lidt på den alternative
behandling og på den baggrund undersøge lægernes holdning til kosttilskud
og plantemedicin.
Lægerne og den alternative behandling
Der har i mange år været en konflikt mellem de behandlingsmetoder, som beskriver sig
selv som ”alternative” (eller ”holistiske”) og på den anden side det ”etablerede” sundhedssystem,
herunder primært lægerne. Konflikten næres af gensidig kritik fra begge
lejre.
Lægerne opfatter generelt alternativ behandling som virkningsløs og udokumenteret.
Årsagen er, at man sjældent kan påvise fysiologiske virkninger af alternativ behandling i
kliniske randomiserede dobbeltblinde tests, som er lægeverdenens mest almindelige
kriterium for, om behandlinger har en effekt eller ej – om der er ”evidens”, dvs. bevis, for
behandlingen. Selv i de tilfælde, hvor effekten af en behandlingsform er dokumenteret,
vil læger forholde sig tøvende til den, hvis man ikke kender årsagssammenhængen – det
vil sige, hvis man ikke ved, ”hvorfor det virker”. Og harmonien mellem de to lejre øges
ikke ligefrem ved, at de alternative behandleres egne forklaringsmodeller ofte er ”spirituelle”
og dermed i direkte modstrid med det naturvidenskabelige verdensbillede, som
er det etablerede sundhedssystems fundament.
Når undersøgelser viser, at en alternativ behandlingsmetode synes at have en virkning,
eksempelvis i form af nedsat medicinforbrug eller færre smerter hos patienterne, affær-
12 "Det alternative går lige fra det okkulte og kvaksalveriet til sund mad og kosttilskud […] Alternativ medicin er blevet mere synlig.
Tidligere tiders 'kloge mænd og koner' og deres urtemedicin er i dag afløst af større brancheorganisationer, der 'autoriserer'
sine medlemmer, og af naturlægemidler, der i stor målestok er fabriksproduceret." (Citater fra Lægeforeningens hjemmeside)
16

Kapitel 2: Plantemedicin er ikke
en del af dansk lægepraksis
diges denne virkning derfor refleksmæssigt som ”placebo”, dvs. en psykologisk, subjektiv
effekt, som altid vil forekomme, når en patient behandles. Med andre ord betragtes
virkningen som en form for ”snyd”, og mange læger vil mene, at den alternative sektor
er fyldt med charlataner og kvaksalvere, hvis succes alene beror på en evne til at
”narre” patienter til at tro, at de får det bedre. I mange tilfælde kræves der ingen autorisation
eller uddannelse for at slå sig ned som alternativ behandler, så lægerne betragter
desuden den alternative sektors viden om fysiologi og behandling af sygdomme som
mangelfuld. Den væsentligste indvending er, at ”den alternative behandler kan forsinke
indsættelse af livsvigtig lægelig behandling” 13 .
Af disse grunde er der ikke nogen større interesse for det alternative område blandt læger
generelt. Det afspejler sig blandt andet i, at der ikke udbydes kurser i alternativ behandling
på medicinstudiet på trods af, at godt halvdelen af befolkningen har benyttet sig af
alternativ behandling 14 . I andre lande som eksempelvis England og Sverige er holdningen
mere pragmatisk; her er undervisning i alternative behandlingsformer en obligatorisk
del af lægestudiet, netop fordi en stor del af befolkningen bruger alternativ behandling.
Lægerne møder omvendt ofte kritik af deres måde at behandle deres patienter på fra de
alternative behandleres side. De fleste alternative behandlere bekender sig til det såkaldt
”holistiske” verdenssyn, som de definerer ved, at man behandler patienten som helhed i
stedet for blot sygdommen. De alternative behandlere kritiserer læger for at have en ”mekanisk”
opfattelse af kroppen. De mener, at lægerne behandler det syge organ isoleret
frem for hele personen. Konventionelle læger forstår efter de alternative behandleres opfattelse
ikke, at kroppen i vid udstrækning kan ”helbrede sig selv”, og at et helbredelsesforløb
er et ”udviklings- og læringsprojekt” for patienten.
Der er således en udpræget gensidig skepsis mellem alternative behandlere i bred forstand
og læger.
Opblødning på vej
Der er dog også et stigende antal eksempler på imødekommenhed fra begge sider. Sundhedsstyrelsen
nedsatte i 1985 et råd for alternativ behandling. I 1998 blev Videns- og
Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) oprettet. Statens Sundhedsvidenskabelige
Forskningsråd udgav i 2002 et debatoplæg om alternativ behandling, som har
været en medvirkende årsag til stigende bevillinger i Finansloven 2003 og 2004 til
forskning i alternativ behandling. Sundhedsstyrelsen har siden 1985 haft et Råd for alternativ
behandling. Mange patientforeninger er begyndt at interessere sig for alternativ
behandling og støtter også forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i alternative behandlingsformer.
Behandlingsmetoder, som tidligere blev kategoriseret som alternative,
eksempelvis kiropraktik, er nu blevet accepteret som autoriserede behandlinger, og i
2004 indførtes en brancheadministreret registreringsordning under Sundhedsstyrelsen,
hvor alternative behandlere under udvalgte brancheorganisationer (Praktiserende Akupunktører,
Forenede Danske Zoneterapeuter) kan anvende den beskyttede titel ”Registreret
Alternativ Behandler”.
13 Redegørelse fra Lægeforeningens Hovedbestyrelse vedrørende alternativ behandling, 1996
14 Statens Institut for Folkesundhed: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000
17

Man kan håbe, at denne gensidige interesse vil være til gavn for begge sider. For lægesiden
kan alternative behandlingsformer tjene som kilde til inspiration blandt andet med
hensyn til ”behandlerrollen” og en større inddragelse af patientens egne subjektive erfaringer
15 . Hermed vil lægerne også få en større forståelse for den halvdel af deres patienter,
der bruger alternativ behandling.
For den medicinske forskning kan alternative behandlingsmetoder tjene som et råstof til
nye forskningsområder. Man skal huske på, at første skridt i forskningsprocessen er et
ønske om at efterprøve en hypotese. Selve hypotesen eller ideen kan opstå som et led i et
større naturvidenskabeligt projekt men også ”udefra” i form af uforklarede iagttagelser.
Evidensen kommer principielt først ind i billedet i slutningen af processen, som et resultat
af denne efterprøvning.
For de alternative behandlingsformer, der overlever nedsænkningen i det naturvidenskabelige
syrebad, er belønningen indlysende: Større anerkendelse fra det offentlige sundhedssystem
og dermed større udbredelse.
Patientforening tager plantemedicin alvorligt
Gigtforeningen har de seneste år sat fokus på alternativ behandling, fordi mange af foreningens
medlemmer bruger alternativ behandling. Gigtforeningen har lavet en undersøgelse, der viser, at
3 ud af 4 gigtpatienter har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, og at hver af disse
har brugt gennemsnitligt 2,6 produkter.
For at hjælpe sine medlemmer har Gigtforeningen lavet en række informationsaktiviteter, herunder
en temadag om alternativ behandling, og en database, hvor al dokumentation på området er tilgængelig.
Et hæfte om, hvordan patienter og deres læger kan have en god dialog om alternativ
behandling, skal udgives i 2005. Desuden er Gigtforeningen begyndt at støtte forskning på området
for at få mere viden.
Lene Witte, som er Gigtforeningens direktør, er ikke i tvivl om, at behandling af gigt med plantemedicin
er kommet for at blive. Hun er heller ikke i tvivl om, at denne type behandling kan have
sin berettigelse:
- Hvis der kommer nye stoffer med færre bivirkninger, hilser Gigtforeningen dem velkommen, uanset
om det er konventionel medicin, plantemedicin eller kosttilskud. Vi tror på virkningen, hvis
der er dokumentation for virkningen. Og der er dokumentation for, at nogle af disse ting virker.
Lene Witte mener dog, at det er meget væsentligt, at praktiserende læger kan rådgive patienter
om anvendelsen af kosttilskud og naturlægemidler og i det hele taget have en kommunikation
med deres patienter om behandlingen:
- Folk bruger ofte ikke medikamenterne rigtigt. Mange tager eksempelvis fiskeolie mod mange forskellige
gigtformer, selvom det specifikt kun er dokumenteret, at det virker mod leddegigt. Det er
en myte, at alternativ behandling er helt ufarlig og uden bivirkninger. Det er ikke rigtigt - der er som
altid risiko for interaktioner, allergi osv.
Gigtforeningen har lavet en undersøgelse, som viser, at kun 63 procent af de gigtpatienter, der bruger
alternativ behandling taler med deres læge om behandlingen. Undersøgelsen viser også, at
kun 19 procent af de læger, der rent faktisk får det at vide, involverer sig i behandlingen.
- Læger bør have mere viden på området. Læger skal være klædt på til at kunne involvere sig i
deres patienters behandling. De bør interessere sig for behandlingsformen, fordi mange bruger
den, og fordi det ikke er ufarligt, mener Lene Witte.
Marietidsel (Silybum marianum (L.) Goertner)
15 Som Lægeforeningens Hovedbestyrelse udtrykker det i sin redegørelse vedrørende alternativ medicin, 1996: "Lægegerning er
også "lægekunst", som ikke kun indbefatter lægevidenskab, men også evne til kommunikation, lægens egen bevidsthed om og
stillingtagen til eksistentielle spørgsmål, livserfaring m.v."
18

Kapitel 2: Plantemedicin er ikke
en del af dansk lægepraksis
Lægerne og plantemedicinen specifikt
Ser man mere specifikt på plantemedicin, er der, udover den generelle modvilje mod det
alternative område, også en række mere specifikke argumenter mod at tage naturlægemidler
i brug som en del af den lægelige behandling på linje med almindelige lægemidler.
Argumenterne er bl.a.:
Heterogenitet: Naturlægemidler er i lovgivningen kendetegnet ved, at deres indholdsstoffer
findes i koncentrationer, der ikke er væsentligt forskellige fra koncentrationen
i de planter, de fremstilles fra. Der må altså ikke ske en isolering eller opkoncentrering
af det aktive stof i planten. Derfor indeholder naturlægemidler som
regel flere hundrede forskellige stoffer fra planten, hvilket kan gøre det vanskeligt at
forudsige effekten af naturlægemidlet
Manglende dokumentation: Lovgivningen kræver ikke, at virkningen af det enkelte
naturlægemiddel skal dokumenteres. Det er tilstrækkeligt, at der er en kendt og videnskabeligt
dokumenteret virkning af den plante, som bruges til fremstilling af naturlægemidlet
– hvis man i øvrigt har testet, at præparatet ikke er farligt. Det betyder,
at der kan være store forskelle på indholdsstofferne i forskellige præparater lavet af
samme plante, og at det endda kan være vanskeligt at standardisere det samme præparat,
så der er det samme indhold i hver tablet
Forhistorien: Først i 1992 kom der en lovgivning, der regulerede plantemedicinområdet.
Indtil da kunne man i princippet sælge hvad som helst som ”naturmedicin”,
hvis det blot ikke var direkte giftigt 16 , hvilket naturligvis skabte et broget marked
Manglende viden: Der undervises ikke i plantemedicin på de danske lægestudier i
modsætning til eksempelvis Tyskland, hvor plantemedicin er et obligatorisk fag. Det
er indlysende, at danske læger ikke bruger naturlægemidler og kosttilskud i deres
behandling, når de ikke kender noget til området fra deres uddannelse
Manglende interesse for forebyggelse: Mange naturlægemidler og stort set alle kosttilskud
har til formål at forebygge sygdomme - herunder sygdomme, der opstår som
følge af, at man mangler bestemte næringsstoffer (mineraler, vitaminer, proteiner
mv.) - frem for at behandle dem. Forebyggelse er efter manges mening ikke så højt
prioriteret i sundhedssystemet og i det politiske system, som det burde være. Heller
ikke på medicinstudiet bruges der mange undervisningstimer på undervisning i
forebyggelse af sygdomme 17 .
Selvbehandling: Naturlægemidler er ikke receptpligtige. Det giver anledning til bekymring
for, om patienter med udiagnosticerede alvorlige sygdomme forsøger at
behandle symptomerne med naturlægemidler og derfor først går til læge for sent
Markedsføring: Det er vanskeligt at patentere plantemedicin, hvilket betyder, at fortjenesten
på naturlægemidler og kosttilskud er langt mindre for producenterne end
fortjenesten på konventionelle lægemidler. Det medfører, at budgetterne til markedsføring
af produkterne er mindre, hvorfor naturlægemidlerne ikke har den
samme synlighed over for lægerne som de syntetiske og patenterede lægemidler
Alternativ behandling vs. plantemedicin: De patienter, der bruger naturlægemidler
og kosttilskud, er ofte de samme som dem, der benytter sig af alternative behandlingsformer.
Samtidig anbefaler mange alternative behandlere deres klienter at
16 Jerk Langer: "Politikens bog om naturlægemidler"
17 Ifølge studieleder Pernille Due er man tvunget til at fokusere på de "basale kliniske færdigheder", efter at uddannelsens længde
er blevet reduceret fra tidligere 8 til i dag 6 år. Derfor er der ikke så megen tid, man kunne ønske til emner som forebyggelse,
alternativ behandling, lokal smertebehandling mm.
19

uge plantemedicinske præparater. Det mest fremtrædende eksempel på sammensmeltning
mellem alternativ/holistisk behandling og plantemedicin er homøopati,
som af lægerne betragtes som ren okkultisme 18 . (Det skal tilføjes, at homøopatiske
midler i lovgivningen hverken betegnes som kosttilskud eller naturlægemidler, men
reguleres under ”Bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler”). Denne brede anvendelse
af plantemedicin blandt alternative behandlere er vel den egentlige grund
til, at naturlægemidler og kosttilskud ofte betegnes som ”alternative” midler. For
mange læger er plantemedicin i samme kategori som pyramideenergi, jordstråler,
aurahealing og clairvoyance. Det på trods af at hele 25 procent af de lægemidler, der
anvendes i dag, har deres oprindelse i traditionel plantemedicin.
Lægerne bør rådgive om naturmedicin
En stor del af befolkningen i den vestlige verden anvender plantemedicin – og anvendelsen
er i stigning. Ifølge Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2000 fra Statens
Institut for Folkesundhed har 14,5 procent af alle voksne danskere brugt naturlægemidler
inden for en 14-dages periode. Naturmedicinen er kommet for at blive, og alene på
den baggrund er det uhensigtsmæssigt, at lægerne og det etablerede sundhedssystem
ikke interesserer sig mere for naturmedicin. Det er der flere årsager til:
For det første kan der være bivirkninger forbundet med indtagelse af naturlægemidler og
kosttilskud - f.eks. allergier, forkert dosering, interaktion med andre lægemidler – som
det kan være vanskeligt for lægfolk at overskue og forstå. Her bør den praktiserende læge
spille en central rolle. Lægen bør være informeret om og involveret i sin patients brug af
naturmedicin.
For det andet bliver naturlægemidler ofte anvendt forkert - som forebyggelse eller behandling
af sygdomme, hvor der ikke er nogen dokumenteret eller postuleret effekt. Her
ville den praktiserende læge kunne rådgive om en korrekt anvendelse.
For det tredje har mange naturlægemidler og kosttilskud en sundhedsfremmende effekt;
typisk en forebyggende virkning, som blandt andet kan være relevant i forbindelse med
livsstilsændringer efter en konstateret sygdom. Her burde lægen medtage naturmedicinen
i den ofte begrænsede palette af medicinske tiltag og livsstilsændringer, som han har
til sin rådighed i behandlingen af sine patienter.
18 "I korthed påstås der potensering ved stigende fortynding af et givet homøopatisk lægemiddel og virkning af fraværende molekyler.
Princippet strider mod sund fornuft." Lægeforeningens Hovedbestyrelse i sin redegørelse vedrørende alternativ medicin
(1996)
20

Kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal
anvendelse af plantemedicin
Kapitel 3:
Lovgivningen forhindrer optimal
anvendelse af plantemedicin
Mynte (Mentha)
Indtil 1992 var der ikke nogen speciel regulering af naturmedicin i den danske lovgivning.
Det betød, at man kunne markedsføre et hvilket som helst produkt som naturmedicin
eller kosttilskud, uden at der var nogen krav om dokumentation for virkningen.
Det eneste krav var, at produktet kom fra naturen og i øvrigt ikke var direkte giftigt. Derfor
var markedet for helseprodukter dengang ganske broget, hvilket ganske givet har
haft en negativ indflydelse på lægers opfattelse af naturmedicin.
Siden er der blevet strammet grundigt op på reglerne. I dag skelner lovgivningen mellem
4 hovedkategorier af naturmedicin: Naturlægemidler, kosttilskud, vitaminer/mineraler
og homøopatiske midler. Ingen af disse produktkategorier behøver nødvendigvis at være
fremstillet med udgangspunkt i planter – man kan også bruge bakterier eller bestanddele
fra dyr. En femte kategori er på vej, nemlig ”traditionelle plantelægemidler”, som
indføres senest i oktober 2005. Endelig kan konventionelle lægemidler som bekendt
være fremstillet af indholdsstoffer fra planter (digitoxin som bruges mod hjerterytmeforstyrrelser,
taxol som bruges mod kræft, artemisinin som bruges mod malaria m.fl.) -
her vil man dog normalt ikke bruge betegnelsen plante- eller naturmedicin.
Naturlægemidler
Naturlægemidler reguleres under ”Bekendtgørelse om naturlægemidler” 19 . Det betyder,
at godkendelse og kontrol af naturlægemidler administreres af Lægemiddelstyrelsen.
Her defineres naturlægemidler som ”lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende
er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end
dem, hvori de forekommer i naturen”. Det betyder, at når man isolerer et aktivt stof fra
en plante, er der ikke længere tale om et naturlægemiddel, men om et konventionelt lægemiddel.
Man må heller ikke opkoncentrere stoffer i nævneværdig grad. Et naturlægemiddel
vil derfor typisk indeholde mange forskellige stoffer, og man vil ikke altid kunne
sige, hvilket stof der er det aktive.
Bekendtgørelsen om naturlægemidler stiller en række krav, som skal opfyldes, for at et
produkt kan godkendes som naturlægemiddel, herunder:
Virksomheden som producerer naturlægemidlet skal sikre en ”betryggende fremstilling”.
De generelle regler for fremstilling af lægemidler skal også følges, når der
19 BEK nr. 790 af 21/09/1992 som er en forskrift til Lov om lægemidler
21

er tale om naturlægemidler. Det kræver en særlig godkendelse at få lov at fremstille
lægemidler, herunder naturlægemidler
Produktet skal være af ”tilfredsstillende kvalitet” og ved normal anvendelse være
uskadeligt
Der skal være dokumentation for, at det er forsvarligt at bruge produktet til det formål,
det er rettet mod
Naturlægemidler må ikke indsprøjtes; det er kun til oralt eller udvortes brug eller lokalt
til slimhinder. Heller ikke øjendråber og øredråber kan godkendes som naturlægemidler
Et naturlægemiddel må kun være beregnet til brug mod ”lettere sygdomme”, hvor
man normalt ikke vil gå til læge. Det skyldes, at naturlægemidler ikke kun forhandles
på apoteker men også i butikker
Det er lovligt at reklamere for naturlægemidler – dog ikke på tv
Et naturlægemiddel ”skal være dokumenteret, så det må anses for forsvarligt, at det
frigives til anvendelse i overensstemmelse med de indikationer, der er anført i ansøgningen”.
I praksis kræves der henvisninger til offentliggjort videnskabelig litteratur.
Naturlægemidlers virkning skal således ikke dokumenteres ved afprøvninger
af det enkelte præparat 20 , hvilket nok hænger sammen med, at naturlægemidler
som nævnt kun må bruges mod ”lettere sygdomme”. Det enkelte præparat behøver
heller ikke at blive testet for bivirkninger inden det sendes på markedet. Flere og
flere producenter vælger dog frivilligt at dokumentere deres egne produkters
virkning med forskellige videnskabelige analyser
Hyben Vital: Dokumentér produktets virkning
Thorbjørn Hansen er direktør for Hyben Vital, som er på vej til at skabe en eksportsucces af de
helt store. Læs mere i kapitel 6: Cases.
For Thorbjørn Hansen er det vigtigt, at de virksomheder, der bruger tid og penge på at dokumentere
deres naturlægemidler, bliver beskyttet mod, at konkurrenterne kan lukrere på dette arbejde.
Han undrer sig over, at lovgivningen ikke stiller krav til dokumentation af de enkelte produkter, men
kun forlanger henvisning til, at selve plantens virkning er dokumenteret. For selvom to produkter
kan være fremstillet af den samme plante, kan der være stor forskel på deres indhold af virksomme
stoffer.
- Vi har målt på indholdet af det aktive, betændelseshæmmende stof i flere forskellige hybenprodukter
på markedet. Det viser sig, at Hyben Vital har fire gange så meget af det aktive stof som
de bedste af de konkurrerende midler, og nogle hybenprodukter har et indhold på nul procent. Alligevel
vil de nu, hvor vi har dokumenteret virkningen, kunne henvise til, at "hyben har en betændelseshæmmende
effekt", hvis de søger om godkendelse som naturlægemiddel, siger Thorbjørn
Hansen.
- Vi har brugt 10 millioner kroner over 10 år på at dokumentere effekten af vores produkt. Så kan
andre og større virksomheder også gøre det samme. Hvis produktets virkning ikke kan dokumenteres,
så skal det heller ikke sælges.
I Australien, hvor Hyben Vital er registreret som det, der svarer til et naturlægemiddel, er lovgivningen
efter Thorbjørn Hansens opfattelse forbilledlig:
- I Australien er det selve produktet, man godkender - ikke planten. Dermed gavner man ikke konkurrenterne
med sin ansøgning - de må selv sørge for dokumentation. Alt andet er kosttilskud. Så
enkelt kan det gøres, siger Thorbjørn Hansen.
Hunde-rose (Rosa canina L.)
20 Jf. cand.pharm. Steffen Bager, Lægemiddelstyrelsen: "Hvad er Naturmedicin En introduktion"
22

Kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal
anvendelse af plantemedicin
Kosttilskud
Kosttilskud reguleres under Bekendtgørelse om kosttilskud 21 , som er en forskrift til Lov
om fødevarer. Det betyder, at godkendelse og kontrol af kosttilskud administreres af
Fødevaredirektoratet.
Kosttilskud defineres som:
”… fødevarer, der har til formål at supplere den normale kost, er koncentrerede kilder til
næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning,
alene eller kombinerede, og markedsføres i dosisform”.
Samtidig må et kosttilskud ikke være et lægemiddel. Hvis noget defineres som et lægemiddel,
kan det ikke samtidig være et kosttilskud. Lægemidler er ifølge lægemiddelloven:
”… varer, som er bestemt til at tilføres mennesker eller dyr for at forebygge, erkende,
lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke
legemsfunktioner”.
I det lys er den ovenstående definition af kosttilskud som et stof, der har en ernæringsmæssig
eller fysiologisk virkning interessant. For hvilken fysiologisk virkning, som ikke
forebygger, erkender, lindrer, behandler eller helbreder en sygdom, sygdomssymptomer
og smerter eller påvirker legemsfunktioner, kan man forestille sig
Forbrugerrådet ønsker bedre mærkning af kosttilskud
Et ofte fremført argument for at man ikke må skrive på kosttilskud, hvilke fysiologiske virkninger
det har, er, at man vil beskytte forbrugerne mod vildledende markedsføring. Men faktisk mener
forbrugernes talerør, Forbrugerrådet, at forbrugeren ville være bedre tjent med, at oplysninger om
kosttilskuds fysiologiske virkninger blev gjort mere tilgængelige.
Gitte Gross er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Hun mener, at den nuværende lovgivning
om sundhedsanprisninger af fødevarer, herunder kosttilskud, er for restriktiv:
- Vi støtter sundhedsanprisninger af fødevarer, hvis de er i overensstemmelse med de nationale
kostråd, hvis der er dokumentation for, at anprisningerne kan hjælpe folk med at vælge en bedre
kost, og hvis de er forståelige.
- Taler vi om kosttilskud, så er det jo ikke mad som sådan, men et supplement til kosten, som
skal supplere med de stoffer, som måtte mangle. Her synes vi, det ville være rimeligt, hvis forbrugeren
kunne se på produktet, hvilke virkninger - og bivirkninger - det har. Det skal naturligvis
være virkninger, som er videnskabeligt veldokumenterede.
Når alt kommer til alt, vil forbrugeren være bedre beskyttet mod vildledende markedsføring, hvis
man kunne læse på emballagen, hvad kosttilskud skal gøre godt for:
- Med en letforståelig forklaring af produktets virkning på emballagen, vil forbrugeren ikke være
overladt til de ofte meget kreative informationer fra forhandlerne, som man bliver udsat for i dag.
Stor nælde (Urtica dioica L.)
21 BEK nr. 683 af 21/07/2003
23

Det, bekendtgørelsen om kosttilskud dybest set siger, er, at et kosttilskud skal være (eller
i hvert fald markedsføres som) virkningsløst i sundhedsmæssig henseende – for ellers
skal det registreres som et lægemiddel for at kunne blive godkendt. Det betyder igen, at
producenterne tvinges til at beskrive deres produkter som uvirksomme for ikke at risikere,
at produktet bliver kategoriseret som et (natur)lægemiddel og dermed ikke må sælges
som kosttilskud.
Det er ikke tilladt at markedsføre et kosttilskud som forebyggende eller helbredende. For
det første fordi det ellers som nævnt ville blive betragtet som et lægemiddel. Og for det
andet fordi et kosttilskud betragtes som en fødevare, og i Danmark er sundhedsanprisninger
af fødevarer forbudt. Man må altså ikke fortælle, hvad et produkt gør godt for, så
forbrugerne kan træffe et informeret valg, fordi kosttilskud reguleres under fødevarelovgivning
– som ikke har særregler for sundhedsanprisninger af fødevarer, når det drejer
sig om kosttilskud.
Man kan sige, at hensigten om at beskytte forbrugeren tenderer til at slå om i en umyndiggørelse
af forbrugeren, hvor forbrugeren beskyttes ”mod sig selv”. Resultatet af lovgivningen
er under alle omstændigheder, at forbrugeren forholdes nogle informationer,
han eller hun har brug for, for at kunne træffe det rigtige valg. F.eks. vedrørende forebyggelse
af en sygdom, som forbrugeren er disponeret for.
Strikse danske kosttilskudsregler
Karl Peter Andersen er produktchef og forskningskoordinator i kosttilskudsvirksomheden Mezina.
Han mener, at kosttilskudsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning er urimeligt vanskelig for
producenterne at efterleve:
- Det ser ud til, at kosttilskud i Danmark vil skulle have en dokumenteret virkning for at blive godkendt.
Men det er ikke nærmere bestemt, hvilken form for dokumentation, der er tilstrækkelig.
Man må ikke fortælle om denne virkning i sin markedsføring. Og hvad værre er: Ved at anmelde
virkningen i sin ansøgning om godkendelse, risikerer man, at Lægemiddelstyrelsen skrider ind og
vurderer, at der er tale om et (natur)lægemiddel, hvorefter det ikke må sælges som fødevare/kosttilskud,
siger han (" En vare, som anbefales eller betegnes som middel til forebyggelse eller helbredelse,
er et lægemiddel ifølge definitionen af lægemidler, selv om den i almindelighed betragtes
som en fødevare, og selv om den ikke har nogen kendt terapeutisk virkning ud fra de nuværende
videnskabelige data." Fra Fødevaredirektoratets Vejledning om kosttilskud).
Et andet problem med godkendelse af kosttilskud er ifølge Karl Peter Andersen, at man ved anmeldelsen
af et nyt kosttilskudsprodukt skal indsende et 7 siders skema, hvor alle produkthemmeligheder
afsløres, mens man i andre EU-lande kun skal indsende produktets emballage. Det er
en unødvendigt dyr og bureaukratisk procedure.
Karl Peter Andersen kan godt se, at der er et grundlæggende problem med at definere hvor grænsen
mellem lægemidler og kosttilskud skal trækkes. Til det siger han:
- Løsningen er ikke at trække grænsen så tæt på lægemidler, at der de facto ikke bliver plads til
kosttilskud, men at finde et fornuftigt kompromis, der især tager hensyn til brugerne. Det vigtige
er, at forbrugerne får mulighed for et informeret valg, at man undgår fejlbehandling eller at kosttilskud
bruges, hvor der snarere var brug for lægekontakt, og endelig, at man sikrer at de tilgængelige
kosttilskud er uskadelige. - Risikoen ved at indføre en meget restriktiv lovgivning er, at
de mange mindre produkter, med en lille trofast brugerskare, forsvinder. Man skal huske på, at
det måske er herfra de spændende nyheder udvikler sig - morgendagens fiskeolie og echinacea.
Morgenfrue (Calendula officinalis L.)
24

Kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal
anvendelse af plantemedicin
Reglerne skal være fair
Peter Møller Hansen er formand for Den Danske Brancheforening for Vitalmidler og administrerende
direktør for en af Danmarks største naturmedicinvirksomheder, Dansk Droge, som har godt
200 ansatte.
For Peter Møller Hansen er det vigtigt, at forbrugerne får mulighed for at træffe et informeret valg,
når de køber kosttilskud. Det er ikke muligt i dag, da det ikke er tilladt at skrive på emballagen,
hvilke fysiologiske virkninger et kosttilskud har.
- Over halvdelen af befolkningen er i kontakt med kosttilskud og vitaminer hver uge. Disse kosttilskud
har både virkninger og bivirkninger, som man for forbrugerens skyld burde oplyse om. På
kosttilskud deklarerer man, hvordan de skal indtages, men der burde også stå, hvilke virkninger
de har, siger Peter Møller Hansen.
Grunden til den restriktive lovgivning er et ønske om at beskytte forbrugerne mod vildledende markedsføring.
Men man overdriver dette problem.
- Det er da rigtigt, at der findes enkelte elementer, som bevidst vildleder forbrugerne og bruger
ulovlig markedsføring. Og man kan sige, at kosttilskudsbranchen ikke har været god nok til at si
disse elementer fra. Det, man glemmer, er, at der også findes mange meget seriøse og professionelle
firmaer, som gør meget ud af forskning og dokumentation. Det er ikke fair at dømme en
hel branche på grund af nogle enkelte elementer, siger Peter Møller Hansen.
- Man skal med andre ord ikke kunne skrive hvad som helst om kosttilskuds virkning, men noget
skal man kunne skrive. Det bør være muligt at 'sundhedsanprise' kosttilskud, så længe det er rigtigt,
hvad man skriver - så længe der er dokumentation for det.
Almindelig timian (Thymus vulgaris L.)
Da kosttilskudsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2003, nedsatte den daværende fødevareminister
Marianne Fischer Boel en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en vejledning
om kosttilskud på baggrund af den nye bekendtgørelse. Vejledningen blev færdiggjort i
marts 2004, og mødte fra starten hård kritik fra flere sider - særligt fra producenter og
forhandlere af kosttilskud, som mente, at vejledningen gik imod det tilgrundliggende
EU-direktivs hensigt om at harmonisere reglerne i de forskellige lande ved blandt andet
at opstille strengere regler for godkendelse end i andre lande, forhindre import og eksport
af kosttilskud og gøre hidtil lovlige produkter ulovlige uden hjemmel i EU-direktivet.
Vejledningen blev desuden kritiseret for at være for uklar i sine definitioner, specielt mht.
afgrænsningen mellem kosttilskud og (natur)lægemidler, hvilket gjorde den vanskelig at
efterleve. Efter en underskriftsindsamling mod vejledningen, som resulterede i 30.000
underskrifter, besluttede daværende familie- og forbrugerminister Henriette Kjær i december
2004 at nedsætte en ny arbejdsgruppe, som skulle lave en ”teknisk gennemgang”
af vejledningen.
Vejledningen gør det umuligt for danske kosttilskudsproducenter at konkurrere på lige
fod med udenlandske virksomheder, fordi produkter, der kan godkendes som kosttilskud
i andre EU-lande, ikke kan godkendes herhjemme. Det kan i værste fald betyde, at
virksomhederne ”flytter over grænsen” for lovligt at kunne sælge nøjagtigt de samme
produkter i Danmark og resten af Europa, fordi de ikke kan få godkendt produkterne,
hvis virksomheden ligger i Danmark. Det er paradoksalt, at Fødevarestyrelsen vælger at
tolke disse regler på en måde, der er til skade for de danske virksomheder, når bekendtgørelsen
er en implementering af et EU-direktiv, som netop skulle skabe lige vilkår gennem
en harmonisering af reglerne.
25

Vitaminer og mineraler
Produkter, der indeholder vitaminer og mineraler, defineres enten som kosttilskud eller
lægemidler afhængigt af, om indholdsmængden af vitaminer og mineraler overstiger
nærmere bestemte grænseværdier. Hvis indholdet er tilstrækkeligt højt, er der tale om
”stærke vitaminer og mineraler”, og så hører produktet under Bekendtgørelse om vitamin-
og mineralpræparater 22 .
Homøopatiske lægemidler
Homøopatiske lægemidler reguleres under Bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler
23 , som er en forskrift til Lov om lægemidler og Lov om apoteksvirksomhed.
Homøopati må betragtes som en alternativ behandlingsform, hvis forklaringsmodel er i
modstrid med det naturvidenskabelige verdensbillede, og homøopati falder derfor uden
for denne hvidbogs anliggende.
”Traditionelle plantelægemidler”
Senest den 30. oktober 2005 træder en ny bekendtgørelse i kraft, som ikraftsætter et EUdirektiv,
der har til formål at harmonisere EU-landenes regler for kosttilskud og vitaminer
24 . Med dette direktiv indføres en ny kategori for plantemedicin, nemlig ”Traditionelle
plantelægemidler”. Formålet er at gøre det lettere at få registreret og godkendt
produkter, der har bevist deres uskadelighed gennem længere tid.
Traditionelle plantelægemidler er defineret ved, at de har været anvendt medicinsk i
mindst 30 år forud for datoen for ansøgningen, heraf mindst 15 år i et EU-land. De skal
som naturlægemidler kunne bruges uden lægeligt tilsyn.
I modsætning til den normale procedure for registrering af lægemidler er det ikke nødvendigt
at henvise til fysisk-kemiske, biologiske eller mikrobiologiske forsøg, toksikologiske
og farmakologiske forsøg eller kliniske forsøg. Det er nok at henvise til ”bibliografisk
dokumentation eller ekspertudtalelser”, der siger, at produktet - eller et tilsvarende
produkt - har været anvendt medicinsk i 30 år og mindst 15 år i EU. Herudover kan
myndighederne forlange yderligere data vedrørende produktets sikkerhed – men altså
ikke dets virkning.
Der skal laves en ”fællesskabsdrogemonografi”, dvs. en oversigt over medicinplanter,
som opfylder kravene til traditionelle plantelægemidler. De enkelte EU-lande skal udarbejde
lister med planter, som i det pågældende land er blevet anvendt til medicinske formål.
Hvis lægemidlet har været anvendt inden for EU i mindre end 15 år, men ellers opfylder
de øvrige krav, skal ansøgningen forelægges EU’s ”Udvalg for Plantelægemidler”, som
vurderer, om det skal med i fællesskabsdrogemonografien.
22 BEK nr. 567 af 18/06/1996
23 BEK nr. 632 af 05/07/1994
24 "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/24/EF om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks
for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår traditionelle plantelægemidler"
26

Kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal
anvendelse af plantemedicin
Betydningen af direktivet
Det er vanskeligt at udtale sig om, hvilken betydning direktivet vil få for helsebranchen.
Nogle kosttilskudsproducenter frygter, at deres produkter kommer med i fællesskabsdrogemonografien
og derefter ikke længere vil kunne sælges som tilskud. I så fald må de
tage produkterne af markedet, hvilket kan føre til, at producenter, der har fulgt den hidtidige
lovgivning, pludselig må dreje nøglen om. Og det er vel ikke hensigten med en ny
lovgivning. Et problem i den forbindelse er, at der, et år efter at EU-bekendtgørelsen
trådte i kraft og lidt over et halvt år før bekendtgørelsen skal være implementeret i den
danske lovgivning, endnu ikke er lavet en liste over traditionelle plantelægemidler i Danmark.
Man kunne forestille sig en lempelig overgangsordning for de kosttilskudsprodukter,
der skal godkendes efter de nye regler. Eksempelvis kunne man tillade, at produkterne
kunne blive på markedet som kosttilskud, indtil ansøgningen om godkendelse som traditionelt
plantelægemiddel var blevet behandlet.
En anden bekymring går på, at det vil blive så godt som umuligt at få godkendt nye produkter
som traditionelle plantelægemidler. Atter andre ser et problem i, at det kan være
vanskeligt for forbrugerne at forstå forskellen på kosttilskud, traditionelle lægemidler
og naturlægemidler 25 . Andre er dog positive overfor direktivet og ser frem til en mindre
besværlig og omkostningskrævende procedure for at få godkendt deres kosttilskud som
lægemidler med de markedsføringsmæssige muligheder, det medfører.
Uhensigtsmæssig lovgivning
Lovgivningen er stærkt restriktiv overfor de virksomheder, der udvikler og sælger kosttilskud.
Det virker som om, der er en generel modvilje mod at acceptere, at helbredet kan
påvirkes af andet end konventionel medicin – at specifikke sygdomme og skavanker kan
forebygges og behandles gennem den rigtige kost, og at denne sygdomshæmmende
virkning kan koncentreres i kosttilskud. Det burde ellers være ganske indlysende. Og det
burde være tilladt at fortælle om denne virkning, hvis den ellers er dokumenteret efter
nogle nærmere fastlagte kriterier.
Omvendt er lovgivningen om naturlægemidler ikke restriktiv nok. Her kan man markedsføre
et præparat uden at have nogen form for dokumentation af præparatets
virkning. Man kan nøjes med at henvise til, at planten, som man bruger til at fremstille
præparatet, har en virkning - uagtet at denne virkning ikke nødvendigvis er tilstede i præparatet.
Dette hul i lovgivningen rammer udelukkende de seriøse virksomheder, som bestræber
sig på at kortlægge virkningen af deres produkter.
Der er kort sagt brug for en lovgivning, som både kan give forbrugerne bedre information
og etablere et bedre grundlag for de brancher, der producerer kosttilskud og naturmedicin.
For overskuelighedens skyld skal de forslag til lovændringer, som er fremsat i
dette kapitel, kort resumeres her:
25 Steffen Bager, farmaceut i Lægemiddelstyrelsen, udtalte den 4/11-2004 til MetroXpress: "Det er svært nok at skelne mellem
kosttilskud og naturlægemidler. Når der så kommer en tredje kategori på banen, bliver det værre. Mange ekspedienter kender
heller ikke forskel".
27

Kravene til godkendelse af naturlægemidler bør strammes, så det enkelte produkts
virkning dokumenteres bedre. Samtidig bør kravene beskrives på en klarere måde
Man kunne indføre muligheden for at markedsføre naturlægemidler med indikation
for forebyggelse af behandlingskrævende sygdomme - altså slække lidt på kravet
om, at de kun må være rettet mod ”lettere sygdomme”. Eventuelt kunne der indføres
en mærkningsordning for naturlægemidler, der virker mod alvorligere sygdomme
og et krav om, at de kun måtte sælges på apotekerne
Det bør være muligt på emballagen at fortælle om kosttilskuds fysiologiske
virkninger
Der bør indføres en lempelig overgangsordning for de tilskud, der nu kommer til at
høre under definitionen ”traditionelle plantelægemidler”, så producenterne kan nå
at få behandlet en ansøgning om godkendelse efter reglerne, som er beskrevet i direktivet
Reglerne for godkendelse af kosttilskud, herunder hvilken dokumentation der kræves
ved ansøgningen, bør harmoniseres, så de svarer til andre EU-landes
Spørgsmålet er, om Fødevarestyrelsen kunne flyttes ind under Indenrigs- og Sundhedsministeriet
i stedet for Familie- og Forbrugerministeriet. Dermed ville man understrege,
at mad kan have gavnlige virkninger mod sygdom, og afstanden til Lægemiddelstyrelsen
ville blive mindre. Det er naturligt – mad er sundhed. Denne tankegang bliver endnu
mere relevant, når man begynder at tale om berigede madvarer og functional foods.
28

Kapitel 4:
Økonomisk potentiale i multimilliardklassen
Kapitel 4:
Økonomisk potentiale
i multimilliardklassen
Marietidsel (Silybum marianum (L.) Goertner)
Brugen af naturmedicin er drastisk stigende i Danmark og i resten af den vestlige verden.
Ifølge Statens Institut for Folkesundheds ”Sundheds- og sygelighedsundersøgelse
2000” har 8,0 procent af alle danskere brugt naturmedicin inden for det seneste år. Det
tilsvarende tal var i 1994 4,9 procent og i 1987 3,6 procent.
Det stigende forbrug af plantemedicin er et led i en større trend, hvor alternativ behandling
bliver mere og mere populært. Brugen af alternativ behandling er fordoblet fra 1987
til 2000, og i dag har halvdelen af den danske befolkning brugt alternativ behandling på
et tidspunkt 26 .
Det stadigt stigende forbrug af plantemedicin og alternative behandlingsformer er udtryk
for en række forskellige samfundstendenser, der er med til at ændre den måde, vi ser
helbred, sygdom og forebyggelse på.
Sygdomsbegrebet ændrer sig. Vi lever alle potentielt med risikoen for at blive syge, og vi
føler i stadig højere grad et individuelt ansvar for at holde os raske. Det betyder, at sygdomsforebyggelse
– og ikke kun helbredelse – bliver et område, som sundhedssystemet
Andel der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år i 1987, 1994 og 2000, pct.
Figur 3
Forbrug af komplementær medicin
1987
1994
1987
1994
Det er først og fremmest de 25-44-årige
og midaldrende kvinder, der bruger alternativ
behandling.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SUSY
2000.
2000
2000
0 5 10 15 20 25 30
0 5 10 15 20 25 30
16-24 år 45-66 år 25-44 år 67+ år
26 Statens Institut for Folkesundhed: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000
29

og borgerne i stigende grad vil være opmærksomme på. Endnu er det etablerede lægefaglige
system ikke indrettet til at forebygge, men primært til at helbrede, når sygdommen
er indtruffet. Plantemedicin kommer i høj grad til sin ret i forbindelse med forebyggelse
og er derfor et naturligt område at vende sig mod i søgen efter midler, der kan
virke forebyggende.
Vidensniveauet øges. Med informationsteknologien er muligheden for at hente oplysninger
og informationer om forebyggelse og egen helbredelse blevet væsentligt lettere.
Befolkningen har således langt mere viden om deres egen sygdom og om, hvordan de
kan forebygge sygdomme, end tidligere. Det betyder også, at behovet for helbredelse forøges.
I søgen efter forebyggende produkter øges viden om effektfulde produkter, herunder
også produkter, der ikke er lægeordinerede.
Patientens behov for vejledning er bredere og større end sundhedssystemets kompetencer,
og den ressourcestærke patient vil typisk være mere opdateret om helbredelsesmuligheder,
ny medicin eller forebyggelsesmuligheder mht. sit eget specifikke helbred, end
lægen er. Set i sammenhæng med et sundhedssystem, der også i stigende grad sætter patienten
i centrum for behandlingen, bliver forholdet mellem læge og patient i højere grad
en dialog. Patienten har en forventning om, at lægen er en sparringspartner, som i samarbejde
med patienten kan finde frem til den rette behandling. Patientens behov for helbredelse
stopper ikke ved medicineringens eller kirurgiens begrænsninger, men inkluderer
alle tænkelige behandlingsmidler. I takt med, at patienten i højere grad tager vare
på egen helbredelse, forventes også et større forbrug af naturmedicin.
Helsebegrebet har vundet indpas i befolkningen og med det en holistisk forståelse af
egen velvære og tilpashed. Velvære handler om balance mellem psyken og fysikken, og
følgesygdomme af stress, fedme, rygning og alkoholindtag er elementer i vores hverdag,
som vi som potentielle patienter må forholde os til og eventuelt kompensere for. Motionscentre,
velværecentre, forebyggende medikamenter bliver i patientens sygdomsforståelse
et naturligt supplement til en egentlig lægelig behandling.
Endelig er der tendens til en aftagende stigmatisering af det reelle forbrug af plantemedicin.
En lang række produkter, der teknisk kategoriseres som naturlægemidler og kosttilskud,
anvendes naturligt af en stor del af befolkningen, uden at de tænker på, at det er
naturmedicin. Produkter, der fungerer som ”murbrækkere” for udbredelsen af naturmedicin.
Fiskeolie er et eksempel på dette.
Det er vanskeligt at opgøre det præcise salg af naturlægemidler og kosttilskud herhjemme,
fordi størstedelen af distributionen sker uden for apotekssystemet. Men i 2003 anslog
Fødevaredirektoratet, at salget af kosttilskud var på 1,1 mia. kr. årligt, mens Helsekostbranchens
Leverandørforening året forinden opgjorde salget til mellem 1,3 og 1,5
mia. kr.
Det globale marked for plantemedicin er ifølge WHO på 60 mia. USD årligt og stigende
276 . Verdensbanken forventer, at det globale marked for plantemedicin vil stige til 200
mia. USD i 2008 og 5 billioner USD i 2050 28 . Det europæiske marked for plantemedicin
27 http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs134/en/.
28 Medicinal Plants by John Lambert, World Bank Report 1996
30

Kapitel 4:
Økonomisk potentiale i multimilliardklassen
var i 1999 på 6,7 mia. USD ifølge The International Council for Medicinal and Aromatic
Plants. Det europæiske marked for naturlægemidler specifikt var i år 2000 på 3,15 mia.
USD og i 2002 på 4 mia. euro ifølge IMS.
Plantemedicinområdet er inde i en eksplosiv vækst. Og alt tyder på, at væksten vil fortsætte
i de kommende år.
Store muligheder for Danmark
Den globale stigning i anvendelsen af plantemedicin vil medføre en opblomstring i en
række brancher. I mange af disse brancher har Danmark gode forudsætninger for at erobre
en plads på det globale marked. Det kræver blot, at vi er opmærksomme på de enorme
muligheder, der er på dette område, og griber chancen, før vi bliver overhalet af
andre.
For det første vil der opstå et øget behov for dyrkede lægeplanter. Mange af de planter,
der bruges til fremstilling af plantemedicin, vokser vildt, og ifølge WHO vil den intensive
udnyttelse kunne føre til, at plantearter udryddes 29 . For at skabe en bæredygtig plantemedicinindustri,
er det derfor vigtigt, at man i så vid udstrækning som muligt forsøger
at finde metoder til at kultivere og dyrke lægeplanterne. Her står Danmark stærkt, fordi
vi som landbrugsland har en tusindårig erfaring med dyrkning og forædling af planter.
Desuden hører Danmark til de førende lande på gartneriområdet. Vi er eksempelvis verdens
næststørste eksportør af potteplanter - kun overgået af Holland. Vi har 5 mio. m 2
drivhuse. Gartnerierhvervets samlede produktion udgjorde i 2003 knapt 4,2 mia. kr. 30 .
Denne produktionsværdi har dog været stagnerende siden 1996. Man kan tænke sig, at
et nyt forretningsområde som dyrkning af lægeplanter kan føre til en større overskudsgrad
pr. dyrket m 2 og dermed til en bedre indtjening for dette store erhverv.
For producenter i lande, hvor naturmedicin i forvejen er udbredt, fx Kina, Nepal og
Malaysia, er det et naturligt skridt at forsøge at afsætte deres produkter på det store europæiske
marked. Men det er en stor barriere, at de krav, man skal opfylde for at opnå
markedsføringstilladelse, ofte er meget mere stringente, end de er vant til. Disse producenter
har derfor behov for hjælp til hele processen med at opfylde kriterierne for godkendelse,
gennemgå ansøgningsproceduren, patentering osv.
Et vigtigt led i denne proces er dokumentation af indholdsstoffer ”efter vestlig standard”,
herunder afdækning af kandidater til aktive stoffer, som præparaterne kan standardiseres
efter og sikring af, at produkterne ikke indeholder stoffer, som er forbudte i
EU. Her råder Danmark over forskningsekspertise af høj international klasse på det biokemiske
og bioteknologiske område. Hvad mere er: Vi har som noget helt enestående
været i stand til at samle alle ekspertiserne inden for forskning på dette område og der er
skabt et velfungerende samarbejde mellem en række forskningsinstitutioner, hvilket stiller
os stærkt i den internationale konkurrence. Der er store økonomiske muligheder i at
tilbyde hjælp til at introducere komplementær medicin fra tredjeverdenslande på det
europæiske marked – hvis man gør Danmark til porten for naturmedicin til Europa.
29 http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs134/en/
30 DEG: "Dansk gartneri i tal 2004"
31

Man kan endvidere forestille sig, at disse kompetencer udnyttes til at hjælpe danske producenter
af naturlægemidler og kosttilskud til at dokumentere og forbedre virkningen af
deres produkter, hvorved de kommer til at stå stærkere i den internationale konkurrence.
Det kan ske gennem kortlægning af de aktive stoffer i lægeplanten, forbedrede
dyrknings- og produktionsmetoder, der maksimerer effekten af præparatet, forskellige
biologiske og kemiske tests, der kan dokumentere præparatets effekt osv. En sådan kvalitetsoptimering
kan både medføre vækst i de eksisterende virksomheder og etablering
af flere nye virksomheder på plantemedicinområdet. En større professionalisering og videnskabelighed
vil gøre det lettere at tiltrække de nødvendige investorer.
Gennem sådanne undersøgelser vil man også øge sandsynligheden for at identificere og
isolere det eller de aktive indholdsstoffer og i bedste fald lægge grunden til fremstilling
af nye konventionelle lægemidler.
Vi har altså alle muligheder for at etablere en ny industri i Danmark med potentiale i milliardklassen.
Men milliardindustrier kommer ikke af sig selv. Det kræver for det første
Stort økonomisk potentiale i modernisering af traditionel medicin
Peter Mose Larsen er professor i medicinsk proteomanalyse og også leder af Center for ProteomAnalyse
(CPA) på Syddansk Universitet, som blandt andet beskæftiger sig med modernisering
af traditionel komplementær medicin. Målet med CPAs arbejde er at identificere stoffer, blandt
andet fra naturmedicin, som har en fysiologisk virkning på menneskeceller. CPA er en af parterne
i TCM-konsortiet, som tilbyder internationale virksomheder at dokumentere virkningen af deres naturmedicinske
præparater og at identificere, beskrive og patentere de aktive stoffer, der findes i
præparaterne. Læs mere om TCM-konsortiet i kapitel 5.
Center for ProteomAnalyse samarbejder med en række kinesiske virksomheder om at forske i
virkningen af deres naturmedicinske præparater.
- En af de interessanteste egenskaber ved den traditionelle komplementære medicin er, at mange
af produkterne indeholder flere forskellige aktive stoffer med en virkning mod den samme sygdom",
siger Peter Mose Larsen.
- Det passer fint med udviklingen i moderne medicin, hvor de såkaldte 'cocktail-præparater' bliver
mere og mere almindelige. Det er populært sagt en tilgang, hvor man putter flere stoffer i den
samme pille, så sygdommen rammes fra flere sider på samme tid. Sådanne præparater har vist
sig utroligt effektive mod f.eks. HIV, tyktarmskræft, migræne og Parkinsons Syge", siger Peter
Mose Larsen.
For Peter Mose Larsen bliver naturmedicin først økonomisk interessant, når der er mulighed for at
beskytte produkterne, eksempelvis gennem patentering. Det er her, de økonomiske perspektiver
ligger, fordi investorer og medicinalvirksomheder ikke er interesserede i at investere i naturmedicinske
produkter, som frit kan kopieres af andre.
- Sygdomsudviklingen ved f.eks. cancer eller diabetes sker på samme tid på flere niveauer i kroppen,
og det er netop på dette punkt, plantemedicin er meget interessant, fordi denne medicin som
regel indeholder flere forskellige aktive stoffer med en virkning mod den samme sygdom, men på
de forskellige niveauer. Det er denne synergistiske effekt, der giver det helt store potentiale inden
for plantemedicin. Man kan nemlig ikke alene patentere de enkelte stoffer, men også samspillet
mellem dem. Og når man først har afdækket samspillet mellem stofferne, og deres virkningsmekanismer
mod bestemte sygdomme, så bliver det pludselig interessant for medicinalindustrien.
Resultatet af vores forskning i traditionel komplementær medicin kan således blive en lang række
nye og effektive lægemidler", siger Peter Mose Larsen.
Læge-stregbælg (Galega officinalis L.)
32

Kapitel 4:
Økonomisk potentiale i multimilliardklassen
Investor ser store muligheder i naturmedicin
Sten Verland har alle muligheder for at vurdere naturmedicinindustriens økonomiske potentiale.
Han har en ph.d.-grad i immunologi, en solid baggrund som leder af adskillige bioteknologiske og
farmaceutiske virksomheder, er medlem af Innovationsrådets Innovationsgruppe for vidensopbygning
og vidensspredning, og er direktør for investeringsselskabet Biolink Capital, som kombinerer
investeringer i life science-selskaber med aktiv involvering i disse selskabers udvikling. For en investor
som Sten Verland er naturlægemidler af flere grunde et interessant objekt for investeringer.
- Lovgivningen er ændret, så begrebet naturlægemidler er blevet indført. Markedet er dermed blevet
gjort mere beskyttet og mere videnskabeligt, siger han.
- Og så er der tilsyneladende ved at ske en opblødning hos lægerne. De vil aldrig erstatte lægemidler
med naturlægemidler, og det ville heller ikke være ønskværdigt. Men i tilfælde, hvor en
lidelse ikke er ubetinget behandlingskrævende - patienten kan f.eks. have fået målt let forhøjet
kolesterol i blodet eller klage over lidt uro i benene eller søvnbesvær - så tror jeg, at vi i løbet af
5-10 år vil se, at lægen vil anbefale et naturlægemiddel i større udstrækning end nu.
- Så vi er i et brydningsfelt, hvor der sker store forandringer. Og det er i brydningsfelter, de gode
penge tjenes. Det er ikke et mættet marked, hvor folk falder over hinanden for at byde priserne
på de gode projekter op. Man kan komme langt for en lille investering. Og hvis investeringen slår
fejl, så taber man måske 5 millioner, mens man kan tabe en milliard på et lægemiddel, der ikke
lykkes.
Men samtidig er der også visse vanskeligheder forbundet med at bevæge sig på dette marked.
- Lovgivningen er endnu kun en ramme, som skal tilpasses de praktiske erfaringer, man er ved at
gøre sig. Reglerne er ikke veldefinerede. Eksempelvis er der ikke klare regler for, hvilken dokumentation
der kræves for at få godkendelse som naturlægemiddel [et naturlægemiddel "skal foreligge
således dokumenteret, så det må anses for forsvarligt, at det frigives til anvendelse i overensstemmelse
med de indikationer der er anført i ansøgningen"(red)].
For en investor som Sten Verland udgør denne uklarhed i lovgivningen en ekstra risikofaktor i forbindelse
med at investere i udviklingen af et naturlægemiddel. Ikke alene skal man tage højde for
risikoen for, at produktet ikke virker, og for at der ikke er nogen markedsmæssig interesse for produktet.
Men selv hvis produktet opfylder forventningerne, kan man ikke være sikker på, at reglerne
for godkendelse er overholdt.
Et andet problem er de store internationale forskelle, ikke bare i forhold til lovgivningen i USA og
Japan, men også mellem de europæiske lande.
Det er dog ikke noget, der afholder Sten Verland fra at beskæftige sig med udvikling af naturmedicin
ved siden af sine engagementer inden for konventionel bioteknologi. Han sponsorerer allerede
et par kliniske undersøgelser og får til gengæld option på projekterne, hvis der kommer
noget ud af undersøgelserne.
Almindelig timian (Thymus vulgaris L.)
offentlige og private investeringer og for det andet en innovations- og erhvervsvenlig
lovgivning, der frem for at skabe barrierer skaber de bedst mulige rammer for at iværksætte
tiltag som de beskrevne. Som vi så i kapitel 3, gør dele af lovgivningen på naturlægemiddel-
og kosttilskudsområdet det unødigt vanskeligt at drive virksomhed på dette
område, og det kan effektivt sætte en stopper for danske virksomheders muligheder for
at etablere sig på dette internationale vækstmarked. Dermed falder hele visionen til jorden.
For uden innovative plantemedicinvirksomheder i Danmark får man ikke det fulde
udbytte af de forsknings- og dyrkningskompetencer, der findes i Danmark. Så bliver det
andre lande, der høster hovedparten af gevinsten.
33

Hvis man ønsker at udnytte det enorme økonomiske potentiale, der ligger på dette område,
er man nødt til at gå den modsatte vej. Ikke i den forstand at kravene til dokumentation
af effekten af naturlægemidler og kosttilskud skal formindskes. Men reglerne skal
være klarere, de skal gøre det muligt for danske virksomheder at konkurrere på lige fod
med udenlandske, og bureaukratiet i forbindelse med håndhævelse af lovgivningen skal
minimeres.
Alt dette er ikke kun teorier og luftkasteller. På Fyn har man allerede taget de første store
skridt på vejen. Her er forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder og virksomheder
siden 2000 gået sammen om at skabe en helseplanteklynge, der skal realisere nogle af de
ideer, som er blevet beskrevet i dette kapitel. Et samarbejde, som allerede har skabt en
række bemærkelsesværdige resultater. Det er emnet for næste kapitel.
34

Kapitel 5:
TCM-konsortiet og "Planter til Sundhed"
Kapitel 5:
TCM-konsortiet og
”Planter til Sundhed”
Almindelig røllike (Achillea millefolium L.)
På Fyn har man siden årtusindskiftet arbejdet målrettet på at skabe en regional helseklynge
med fokus på plantemedicin. Målet er at udnytte det enorme økonomiske potentiale,
der ligger i produktion og udvikling af plantemedicin. Allerede nu er man nået
langt i retning af at realisere visionen om at gøre Danmark til centrum for udvikling og
produktion af naturmedicin, som blev beskrevet i sidste kapitel. Der er allerede blevet
gennemført en række frugtbare projekter i et samarbejde mellem offentlige myndigheder,
gartnerier og planteavlere, virksomheder der producerer kosttilskud og naturlægemidler
samt endelig forskningsinstitutioner. Nogle af disse projekter har allerede skabt
basis for store erhvervssucceser, mens en lang række andre har givet lovende resultater.
Projekt ”Planter til Sundhed”
I 2002 blev UdviklingsCenter Aarslev etableret som et ”regionalt vækstmiljø” ud fra et
ønske om at fremme praktisk anvendelse af forskningen i gartnerierhvervet og dermed
understøtte vækst og udvikling i den gartneriklynge, der allerede fandtes på Fyn. Centret
er finansieret af både offentlige og private midler.
Parterne bag UdviklingsCenter Aarslev er Danmarks JordbrugsForskning, Dansk Erhvervsgartnerforening,
Fyns ErhvervsCenter, Dalum UddannelsesCenter, Ingeniørhøjskolen
Odense Teknikum, KRYMEDA – (Krydderurte- og Medicinalplanteavlere i Danmark),
Odense Erhvervsråd, Odense Tekniske Skole – Erhvervsakademiet, Syddansk
Universitet og Fyns Amt.
Centrets aktiviteter er delt op i to hovedområder: ”Planter til Sundhed” og ”Gartneriteknologi”.
Under ”Planter til Sundhed” er der iværksat en række projekter, som sætter
fokus på udvikling og dyrkning af planter/urter, der relaterer sig til øget sundhed, sygdomsbekæmpelse
eller forebyggelse.
TCM-konsortiet
Som en udløber af erfaringen fra Planter til Sundhed har man etableret konsortiet TCM
Denmark, som er et joint venture mellem Fyns Amt, Fyns ErhvervsCenter, Odense Kommune,
Danmarks JordbrugsForskning, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital
og Syddanske Forskerparker. TCM står for Traditional Complementary Medicine,
dvs. bl.a. naturmedicin som i hjemlandet betragtes og anvendes som konventionel medicin.
Målet er at kunne tilbyde virksomheder fra lande, som har en udbredt anvendelse
af traditionel komplementær medicin, hjælp til at modernisere denne. Moderniseringen
35

estår i at bringe produkterne op til en standard, hvor produkternes medicinske virkning
kan dokumenteres, dels så de er entydigt definerede, og dels så de kan beskyttes. Desuden
består moderniseringen i at udvikle produkterne gennem forbedrede produktionsog
fremstillingsmetoder.
Konsortiet tilbyder også hjælp til ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU, patentering,
finansiering/investeringer mv. Et stort indsatsområde er samarbejdet med kinesiske
virksomheder om dokumentation af deres produkter efter vestlig standard.
TCM-konsortiets unikke tilgang til modernisering af komplementær medicin består i at
kunne tilbyde bistand hele vejen ”fra plante til pille”. Alle stadier i processen med fremstilling
af det plantemedicinske produkt undersøges minutiøst med henblik på dokumentation
og optimering.
Blandt de kompetencer, som TCM-konsortiet qua sine medlemmer kan tilbyde, er:
Kortlægning af indholdsstoffer i det præparat, der undersøges
Afprøvning af produktets virkning på humane celler
Identifikation af aktive stoffer
Beskrivelse af de aktive stoffers kemi
Beskrivelse af stoffernes virkning på humane celler
Beskrivelse af de aktive stoffers funktion i planten
Toksikologiske undersøgelser og kliniske tests
Optimering af dyrkningsmetoder, herunder forædling af planter så indholdet af aktive
stoffer maksimeres
Optimering af forarbejdningsmetoder – tørringsproces, findelingsproces – målet er
at bevare de aktive stoffer
Patentering af aktive stoffer
Bistand til ansøgning om godkendelse som naturlægemiddel eller kosttilskud
Finansiering af produktion – private investorer og offentlige tilskud
Projekter under Planter til Sundhed
Ginseng i Danmark (se kapitel 6: Cases)
Netværkssamarbejde om plantemedicin, hvis formål er at etablere en forskningsbaseret og højteknologisk
primærproduktion og forarbejdning af medicinplanter
Fra forskning til produktion, hvis formål er at udvikle krydderurter og medicinplanter med en dokumenteret
helseeffekt, der kan muliggøre en produktion og forarbejdning af medicinplanter på
Sydfyn
Netværk om plantebaserede produkter, som har til formål at samle så bred en vifte som muligt
af danske aktører, der arbejder med plantebaserede produkter inden for fødevare-, lægemiddel-
og foderstofindustrien
Medicinplanter i væksthuse, som går ud på at identificere mulige dyrkningsprojekter og strategier
for dansk produktion af medicinplanter
Indholdsstoffer i planter til medicinsk anvendelse, hvis formål er at undersøge forskellige medicinplanters
indhold af potentielt aktive stoffer samt at undersøge, hvordan dette indhold påvirkes
af forskellige faktorer som høsttidspunkt, forarbejdningsmetoder og lign.
Kornblomst (Centaurea cyanus L.)
36

Kapitel 5:
TCM-konsortiet og "Planter til Sundhed"
Evt. udvikling til konventionelle lægemidler med et enkelt, koncentreret, aktivt stof
Som man ser, kan TCM-konsortiet bringe udviklingen og dokumentationen af et TCMpræparat
op på et højt videnskabeligt niveau.
Der er allerede indgået samarbejdsaftaler med kinesiske virksomheder om modernisering
af traditionel kinesisk medicin. Som en del af disse aftaler får de danske
forskningsinstitutioner medejerskab af de intellektuelle ophavsrettigheder til
forskningsresultaterne. Det samme vil kunne gælde danske virksomheder, som eventuelt
involveres i kommercialiseringsfasen.
Den kinesiske vicesundhedsminister She Jing og amtsborgmester Jan Boye indgik i januar
2005 en samarbejdsaftale mellem Den Kinesiske Statsadministration for Traditionel
Kinesisk Medicin og TCM Denmark om udviklingen af kinesisk plantemedicin.
TCM Denmark er udpeget som officiel medarrangør ved “The International Conference
& Exposition on the Modernization of Traditional Chinese Medicine” i Chengdu i september
2005. Konferencens hovedarrangør er Det Kinesiske Ministerium for Videnskab
og Teknologi.
37

Kapitel 6:
Cases
Ginseng (Panax quinquefolium L.)
Hyben Vital-projektet
Historien om virksomheden Hyben Vital ApS begyndte, da en landmand på Langeland,
Erik ”Farmer” Hansen, fik den tanke, at hyben måtte være helsebringende, fordi hyben
har lange rødder ned i jorden og derfor måtte være rig på mineraler. I starten af firserne
begyndte Erik ”Farmer” Hansen derfor at sælge et naturprodukt bestående af tørret og
pulveriseret hyben til lokale kunder på Langeland. I de kommende år fik han bygget en
virksomhed med 20 ansatte op omkring sit hybenprodukt, der blev solgt som kosttilskud.
I 1997 blev efterspørgslen så stor, at man begyndte at dyrke hybenplanterne på en
mark i stedet for at bero på de vilde hyben, som man indtil da havde fået fra indsamlere
over hele landet. Frøene tog man fra en nordfynsk hybenplante, som havde exceptionelt
store frugter.
I 1999 indgik virksomheden et samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Farmaceutisk
Højskole og Rigshospitalet om et forskningsprojekt, der skulle afdække, om der
fandtes aktive stoffer med en fysiologisk virkning i Hyben Vital. Først viste man med kliniske
tests, at produktet havde en gavnlig virkning på slidgigtpatienter, som fik færre
smerter og et mindre medicinforbrug. Denne iagttagelse blev bekræftet i et celleforsøg,
som viste, at celler reagerede på samme måde, som hvis de blev udsat for lægemidler, der
bruges mod gigt. Og til sidst lykkedes det at identificere det indholdsstof, som var årsag
til produktets betændelseshæmmende virkning.
På baggrund af forsøgene vil virksomheden nu indgive ansøgning om godkendelse af
Hyben Vital som naturlægemiddel med henblik på at kunne sælge det mod ”lettere gigtsmerter”.
Lovgivningen tillader ikke, at produktet markedsføres som et egentligt gigtmiddel,
da naturlægemidler ikke må sælges mod sygdomme, der kræver lægelig behandling.
Samtidig har virksomheden taget patent i Europa, Japan, USA og Australien på
produktets antiinflammatoriske virkning og på den metode, der anvendes til at opnå et
standardiseret produkt, ligesom der er indleveret patentansøgning på det aktive stof i en
række lande. Der arbejdes på lang sigt på at isolere og syntetisere det aktive stof med
henblik på produktion af et konventionelt lægemiddel. Der er indgået forhandleraftale
med Dansk Droge, som vil markedsføre kosttilskuddet og senere naturlægemidlet i alle
europæiske lande, ligesom der er tegnet kontrakt med importører i USA og Australien.
Store samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser af Hyben Vitals nyopdagede effekt på slidgigt er
blevet beregnet af Kvistgaard Consult som led i en større analyse af den samfundsmæs-
38

Kapitel 6:
Cases
sige nytteværdi af forskningen i udvalgte afdelinger ved Danmarks JordbrugsForskning.
Analysen tager udgangspunkt i, at gennemsnitsudgifterne til medicin for slidgigtpatienter
er 1000 kr. om måneden – et tal, man kom frem til efter at have rådført sig med Gigtforeningen,
Lægemiddelstyrelsen m.fl., da der ikke fandtes dokumenterede tal. Man har
endvidere taget udgangspunkt i, at brugen af Hyben Vital kan reducere forbruget af traditionel
medicin med 50 procent, svarende til den reduktion som forsøgene viste over en
tremåneders periode. Endelig satte man som forudsætning, at halvdelen af alle landets
150.000 slidgigtpatienter i løbet af fem år begynder at bruge Hyben Vital.
Resultatet af analysen er, at den direkte samfundsøkonomiske gevinst over en femårig
periode er 937,5 mio. kr.
Tallet er muligvis langt større, hvis det viser sig, at Hyben Vital har en tilsvarende
virkning på andre gigttyper. Hertil kommer mulige afledte gevinster, som man ikke har
sat tal på. Eksempelvis kan medicineringen muligvis blive bedre og mere effektiv som
følge af, at Hyben Vital har færre bivirkninger, hvilket i givet fald vil føre til, at flere slidgigtpatienter
kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og dermed spare samfundet for
tabt arbejdsfortjeneste. Der kunne også være miljømæssige gevinster ved, at store arealer
beplantes med hyben i stedet for eksempelvis korn, da hyben ikke kræver kunstgødning.
10 millioner kroner
Det har kostet i størrelsesordenen 10 mio. kr. over en tiårig periode at produktudvikle
Hyben Vital til et niveau, hvor det sandsynligvis kan godkendes som naturlægemiddel,
inklusive omkostningerne til det beskrevne forskningsprojekt med slidgigtpatienterne.
Virksomheden Hyben-Vital ApS har nu ambitioner om at eksportere deres produkt til
verdensmarkedet. Der er gode muligheder for en dansk eksportsucces, som udover de
ovennævnte sundhedsmæssige besparelser vil tilføre samfundet yderligere midler i form
af skatteindtægter. På det danske marked anslår Kvistgaard Consult, at virksomhedens
overskud på salg med de ovennævnte forudsætninger vil blive ca. 17 mio. kr. ud af en omsætning
på 85 mio. kr. årligt alene i Danmark. Det globale salg for dette ene produkt forventes
af virksomheden at overstige en halv milliard kroner årligt.
Ginseng-projektet
Ginsengroden har i årtusinder været brugt som en slags livseliksir i Amerika og Asien. I
dag er ginseng en af de mest udbredte plantemedicintyper over hele verden. Herhjemme
sælges der ginsengprodukter for 100 millioner kroner årligt, mens forbruget i Europa er
på en milliard kroner. Der er bred dokumentation for, at ginseng reducerer stress, øger
kroppens modstandskraft mod sygdomme, øger fysiske og psykiske præstationer og
muligvis øger insulinproduktionen hos diabetikere. Man tilskriver disse virkninger ginsengplantens
indhold af ginsenosider og polyacetylener. Nogle videnskabelige undersøgelser
tyder på, at polyacetylenerne også kan forebygge udviklingen af bestemte kræfttyper.
Ginseng vokser i løvskovsområder i Korea, USA og Canada under klimaforhold, der
minder om de danske. Danmarks JordbrugsForskning har derfor i samarbejde med
Grønt Center på Lolland iværksat et forskningsprojekt, som skal vise, om det er muligt
39

at dyrke amerikansk ginseng i Danmark med samme udbytte pr. hektar som i USA, hvor
planten har været dyrket kommercielt siden 1960erne. Forskningsprojektet skulle endvidere
undersøge, om det er muligt at forbedre dyrkningsmetoder og forarbejdningsmetoder.
Gode resultater
Siden starten i 1997 har dyrkningsforsøgene ført til rigtigt gode resultater 31 . Det er lykkedes
at dyrke ginsengafgrøder, der med hensyn til mængden af aktive indholdsstoffer
(ginsenosider og polyacetylener) er på niveau med ginseng dyrket i USA og Canada. Også
høstudbytterne er næsten på niveau med USA – 2000-3000 kg tørret rod pr. hektar, hvor
niveauet i USA er 2500-3500 kg. Markedsprisen for tørret ginsengrod er ca. 350 kr. pr.
kg., så udbyttet af en hektar ginseng dyrket i Danmark vil altså være lige under en million
kroner (priserne for ginseng svinger dog meget).
Til sammenligning er salgsprisen for en hektar hvede ca. 10.000 kr. Det skal dog tilføjes,
at dyrkningen af ginseng er dyrere. Det skyldes blandt andet, at man skal overdække
afgrøden med skyggenet, fordi marken skal holdes mere ukrudtsfri, da afgrøderne er
sårbare overfor snegle og svampe, og fordi det tager 3-5 år fra såningen, før man kan
høste 32 . Men med dette forbehold er der et stort potentiale for at skabe en ny planteavlsproduktion
med et højt økonomisk udbytte pr. hektar. De danske resultater er desuden
skabt uden brug af kemiske sprøjtemidler, og det er sandsynligt, at en sprøjtningsfri produktion
kan forøge markedsprisen på danskproduceret ginseng betragteligt.
Givet at erfaringerne fra forskningsprojektet holder, når man påbegynder en kommerciel
produktion i praksis, er det kun afsætningsmulighederne på det internationale marked
og planteavlernes interesse for ginseng, der sætter grænsen for, hvor store arealer i det
danske landbrug der kan beplantes med ginseng.
På baggrund af disse og andre erfaringer har UdviklingsCenter Aarslev pr. 1. januar 2005
påbegyndt projektet ”Udvikling af forsknings- og erhvervsstrategi for ginseng i Danmark”,
som skal samle den viden og de erfaringer, der findes i Danmark om ”produktion,
indholdsstoffer, forarbejdning, kliniske afprøvninger, produktudformning, afsætning
og forskningsmetoder”. Målet er at sikre en målrettet erhvervsmæssig udnyttelse af
de kompetencer, der findes på ginsengområdet. En lang række aktiviteter er planlagt
blandt andet etablering af et Dansk Ginseng Netværk med deltagelse af forskningsinstitutioner
og virksomheder, afdækning af muligheder for at få godkendelse af amerikansk
ginseng som naturlægemiddel, forædling med henblik på større høstudbytte og højere
koncentration af indholdsstofferne, undersøgelse af om dyrkning af koreansk ginseng
er mulig i Danmark, kliniske forsøg vedr. effekten på diabetes, etablering af en levende
ginseng-”genbank” mv. Projektet er et led i UdviklingsCenter Aarslevs indsatsområde
”Planter til Sundhed”, som blev beskrevet i kapitel 5.
31 Grøn Viden Markbrug nr. 243 - 2001: "Dansk dyrkning af amerikansk ginseng"
32 En ginseng-mark koster 600.000 kr./ha over en fireårs periode
40

Kapitel 7:
Vi har afgørelsen i vore egne hænder
Kapitel 7:
Vi har afgørelsen
i vore egne hænder
Purpur-pil (Salix purpurea L.)
Brugen af naturmedicin er i eksplosiv stigning i Danmark og resten af den vestlige verden.
Det er der flere gode grunde til.
Mange års sundhedskampagner har haft deres virkning. Vi er blevet bevidste om risikoen
for livsstilssygdomme og gør, hvad vi kan for at undgå dem. Naturlægemidler og kosttilskud
kan forebygge disse sygdomme, og det opdager flere og flere.
Samtidig er patienterne blevet mere selvstændige; de lytter til, hvad lægen siger, men
også til bekendtes erfaringer og deres egen sunde fornuft. Derfor er det blevet mere legitimt
at bruge naturmedicin. For mange patienter har naturlægemidler og kosttilskud
vist sig at være et brugbart middel til at lindre nogle af deres symptomer, og det er en
viden, der har bredt sig.
Den syntetiske medicin har gået sin sejrsgang i det seneste halve århundrede og har gjort
det muligt at bekæmpe sygdomme, som man tidligere ikke havde noget middel imod.
Men det er ikke omkostningsfrit at bruge konventionel medicin – prisen kan være høj
både økonomisk og i form af ganske store bivirkninger. Her kan naturlægemidler igen
spille en rolle som et mildere alternativ, der kan resultere i et mindre forbrug af konventionel
medicin.
Det er en positiv udvikling. Der er store økonomiske besparelser at hente ved at mindske
forbruget af konventionel medicin, som koster samfundet 8 mia. kr. årligt i direkte
tilskud. Og hvis brugen af plantemedicin kan føre til, at færre bliver syge, så er det både
glædeligt og økonomisk fordelagtigt. Alene af denne grund har samfundet en interesse
i at støtte udbredelsen af plantemedicin, der har en veldokumenteret virkning. Af samme
grund anbefaler WHO, at traditionel medicin integreres i vestlige landes officielle sundhedssystemer.
Et enormt marked står åbent
Med plantemedicinens rehabilitering i hele den vestlige verden er der blevet skabt et
enormt marked, som forventes at være på 200 mia. USD i 2008. Et marked, som er vokset
pludseligt frem, og som står åbent for dem, som kan og vil erobre det. Der er god
plads på dette marked til seriøse spillere, som ikke bare nøjes med at påstå, at deres produkter
har en virkning, men som også kan dokumentere det. Der er med andre ord behov
for vestlig teknologisk og forskningsmæssig ekspertise parret med en nysgerrighed over
41

for planters helbredende egenskaber. Og det nye store marked for plantemedicin skaber
ydermere et behov for en storstilet produktion af dyrkede lægeplanter af høj kvalitet.
Her har vi i Danmark nogle indlysende konkurrencefordele. Vores bioteknologiske,
biokemiske og medicinske forskning er i verdensklasse, og vi har samlet de nødvendige
ekspertiser inden for forskning i naturmedicin og fået dem til at fungere som en samlet
enhed. Vi er et landbrugsland og har derfor en tusindårig erfaring med avl og forædling
af planter. Vi er et af verdens førende lande på gartneriområdet.
Vi kan med andre ord dække hele processen fra dyrkning af lægeplanter over forskning
i planternes medicinske egenskaber og produktion af naturmedicinske præparater
baseret på disse egenskaber til dokumentation af de naturmedicinske præparaters virkning.
Det er unikt på verdensplan. Kun i få andre lande vil man kunne opnå de samme synergieffekter
mellem planteavlere, forskere og produktionsvirksomheder som i Danmark.
Derfor er det en realistisk mulighed, at vi tager førertrøjen i dette felt. Hvis vi satser på
det, vil vi kunne blive de første til at skabe plantemedicinske produkter af en exceptionelt
høj kvalitet og dermed gøre den danske plantemedicinindustri til et uovervindeligt
brand. De økonomiske perspektiver er svimlende. Resultatet kan blive et nyt plantemedicinens
Novo. Dette store lokomotiv i den danske medicinalbranche blev også skabt
gennem en udnyttelse af Danmarks kompetencer som landbrugsland, i og med den
tidlige produktion af insulin var baseret på bugspytkirtler fra svin, som kunne skaffes i
store mængder fra svineslagterierne.
Det er nu vi skal i gang
Men det er ikke noget, vi kan vente med. Andre i den vestlige verden har øjnene stift rettet
mod det nye store marked for plantemedicin. Når og hvis de går ind på markedet, vil
vores ovenfor beskrevne konkurrencefordel hurtigt smuldre bort. Hvis vi ikke udnytter
de fordele, vi har nu, hvor markedet er nyt, vil vi blive overhalet af andre. Og når de først
har sat sig på markedet, bliver det langt sværere for danske virksomheder at erobre en
plads. Som en investor udtaler i kapitel 4 om mulighederne i naturmedicin: ”Det er i
brydningsfelterne, de gode penge tjenes”.
På Fyn har man allerede været fremsynet nok til at tage de første initiativer og dermed vist
vejen for det danske samfund som helhed. Her har man formaliseret samarbejdet
mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder i TCM-konsortiet
samt i ”Planter til Sundhed”-projektet på UdviklingsCenter Aarslev. Under disse
rammer er man nu kommet så langt, at det første eksporteventyr, Hyben Vital, er undervejs.
Og man har skabt en lang række andre eksempler, der viser, at et fokuseret samarbejde
mellem virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling og dokumentation
af plantemedicin kan blive særdeles økonomisk frugtbart. Særligt dokumentationskompetencerne
er begyndt at blive efterspurgt ude i verden, og de første samarbejdsprojekter
mellem danske forskningsinstitutioner og kinesiske naturmedicinvirksomheder er sat i
værk. Gennem direkte betaling og licensaftaler får danske forskningsinstitutioner
hermed en stor aktie i det nye marked for veldokumenteret plantemedicin.
Det arbejde, der gøres på Fyn, er visionært og imponerende. Men i et nationalt perspektiv
er det ikke nok, at enkelte virksomheder og organisationer på eget initiativ og for egen
42

Kapitel 7:
Vi har afgørelsen i vore egne hænder
regning fører deres gode ideer ud i livet. Der skal mere til, hvis vi for alvor skal profitere
af det nye marked for plantemedicin. Vi skal på nationalt plan investere i udvikling og
produktion af plantemedicin på samme måde, som vi i dag investerer i nanoteknologi og
bioteknologi. Vi skal stimulere forskeres og private investorers interesse for plantemedicin.
Lovgivningen skal ændres
Og vi skal ændre lovgivningen, så det bliver lettere at drive virksomhed på området. For,
som vi har set, er der en række urimelige barrierer i lovgivningen på plantemedicinområdet.
Disse barrierer er hæmmende for de seriøse virksomheder på området. Og vi har
brug for en underskov af innovative SMV’er, der producerer plantemedicin. Det er fundamentet
for at skabe levedygtige forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med
plantemedicin. Uden danske virksomheder til at aftage forskernes arbejde, bliver opgaverne
for få til, at det kan betale sig for forskningsinstitutionerne at satse på dette område.
Det er via naturlægemiddel- og kosttilskudsvirksomhederne, at vi får det fulde udbytte af
forskningskompetencerne og planteavlskompetencerne. Så det gælder om at skabe de
bedst mulige rammer for vækst i disse virksomheder i stedet for som nu at skabe
urimelige barrierer for dem.
Men for at kunne ændre lovgivningen, kræves der først en mentalitetsændring i forhold
til plantemedicin. Der er en udbredt modvilje mod plantemedicin, som skyldes, at området
bliver betragtet som ”alternativt” og lidt uldent i kanten. Det betyder, at selv den
mest lødige forskning i plantemedicin betragtes med en vis skepsis, hvilket gør det uattraktivt
for forskere, der ellers kunne være interesseret i plantemedicin, at vælge at forske
i området. Det betyder også, at lægerne ikke får viden om plantemedicin på medicinstudiet,
og at plantemedicin følgelig fortsætter med at blive betragtet som noget okkult
hokuspokus af lægerne. Og så betyder det, at virksomheder, der producerer naturlægemidler
og kosttilskud, betragtes med mistænksomhed og derfor er underlagt nogle
jernhårde, grænsende til det absurde, restriktioner. Med denne lovgivning straffer man
de seriøse virksomheder for de useriøse virksomheders handlinger. Det er klart, at området
skal reguleres. Men der er forskel på regulering og en spændetrøje.
Fremadrettede tiltag
Overfor dagens virkelighed, hvor et stort antal danskere har taget naturmedicinen til sig
som et effektivt middel mod nogle af deres skavanker, og hvor der findes solide forskningsresultater,
der har vist signifikante dokumenterede medicinske virkninger af et stort
antal lægeplanter og plantemedicinske præparater, må denne ubegrundede skepsis fordampe
som dug for solen. Og den større åbenhed over for området bør udmønte sig i en
række konkrete tiltag:
Det skal være lovligt at fortælle om et kosttilskuds fysiologiske virkning, hvis denne
virkning ellers kan dokumenteres
Registreringen af kosttilskud skal lettes, så den svarer til registreringen i andre EUlande.
Ellers forhindrer man danske kosttilskudsvirksomheder i at konkurrere på
lige fod med deres udenlandske kolleger
43

Der skal være krav om dokumentation af naturlægemidlers fysiologiske virkning -
ikke bare dokumentation af virkningen af den lægeplante, de fremstilles ud fra. Det
vil beskytte de mest seriøse af producenterne, som i forvejen forsker i deres produkters
virkning, mod, at deres forskning kan misbruges til at markedsføre mindre lødige
produkter
Forskning i virkningen af plantemedicin skal belønnes. Der skal skabes en mentalitetsændring
i forskningsverdenen, hvor det ikke bare er legitimt, men ligefrem betragtes
som dynamisk og spændende, at forske i plantemedicins virkning
Der skal skabes kompetencer på plantemedicinområdet i det etablerede sundhedssystem.
Naturlægemidler og kosttilskud bør inkluderes i lægeuddannelsen,
som det eksempelvis sker i Tyskland. Et andet stort problem er manglen på laboranter
og farmaceuter med viden om naturstofkemi. Der er ikke kun brug for høvdinge,
men også indianere
Investorernes interesse for området skal stimuleres gennem information og
muligvis attraktive skatteordninger
Der skal afsættes puljer til offentlig støtte i området – måske i form af en fond a la
Højteknologi-fonden.
Udfordringen består i at imødekomme de nye og potentielle behov på de eksisterende
markeder. Med udgangspunkt i brugeren kan en fremtidig dansk milliardindustri skabes
i krydsfeltet mellem de globale behov, de danske kompetencer og udviklingen af nye
partnerskaber. Ved at nedsætte et konsortium af innovative aktører blandt foreninger,
producenter, forskere, detailled, politikere og investorer kan potentialet i en ny dansk
milliardindustri måske realiseres.
Vi har en unik mulighed for at skabe en ny milliardindustri på plantemedicinområdet.
Lad os ikke forpasse denne chance. Det er nu, det gælder.
44

Litteraturliste
Litteraturliste
Vild merian (Origanum vulgare L.)
Mandag Morgen/Strategisk Forum: ”Når patienten vågner – Et debatoplæg om det 21.
århundredes patientkultur”, 1999
W. Chan Kim and Rénee Mauborgne: ”Blue Ocean Strategy”, Harvard Business Review,
October 2004
Steffen Bager: ”Hvad er naturmedicin En introduktion” (ViFAB’s hjemmeside)
”Medicinalplanten Ginseng”. Grøn Viden Havebrug, nr. 136, 2000
”Dansk dyrkning af amerikansk ginseng”, Grøn Viden Markbrug, nr. 243, 2001
”Plante virker mod depression”. Inge Methling, Politiken, 11. februar 2005
”Samfundsmæssig nytte af forskningen i udvalgte afdelinger ved Danmarks Jordbrugs-
Forskning”, Kvistgaard Consult 2003
Karsten Jensen: ”Risici ved indtagelse af kosttilskud, naturmedicin og urtete”. Ugeskrift
for Læger 1999; 161: 2692-5
“Kosttilskud kan medføre alvorlige bivirkninger”, Tea Krogh Sørensen, Jyllandsposten,
9. september 2004
Thomas Klint Kistorp & Søren Bjørn Laursen: ”Naturlægemidler – evidens og lægemiddelinteraktioner
i klinisk praksis”. Ugeskrift for Læger 2002; 164: 4161-5
Laila Launsø: ”Døre der åbner sig – Om grænseoverskridende læger og farmaceuter i det
danske sundhedsvæsen”. Hovedland, 2001
Jerk. W. Langer: ”Politikens bog om naturlægemidler”. Politikens Forlag, 2002
”Alternativ sundhedsstrategi, tak”. Leder, Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 28, 2002
”Lægeverdenen ramt af berufsverbot-lignende tilstande”. Jesper Madsen, Ugebrevet
Mandag Morgen, nr. 36, 2002
”Alternativ behandling er på vej ind i varmen”. Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 42, 1998
45

”Dyb kulturkløft i skandinavisk sundhedssektor”. Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 25, 1999
”UFO’erne er landet”. Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 43, 1998
”Forskere i alternativ behandling: Politikerne svigter befolkningen”. Jesper Madsen,
Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 28, 2002
” Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000”, Statens Institut for Folkesundhed, 2000
”Alternativ behandling – Resume og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 19.
marts 2002”. Teknologirådets rapporter 2002/7
”Forskning i alternativ behandling – 5 interviews om metoder, udfordringer og videnskabssyn”.
Journalist Jesper Madsen for ViFAB
”Forskning i alternativ behandling – Debatindlæg”. Statens Sundhedsvidenskabelige
Forskningsråd, 2002
Lasse E. Skovgaard: ”Læge-patient-dialog om alternativ behandling”. Ugeskrift for
Læger, 3. januar 2005, nr. 1
Jesper Poulsen: ”Oprør fra sengekanten”. Leder i Ugeskrift for Læger, 19. april 2004, nr. 17
Lægeforeningen: ”Redegørelse fra Hovedbestyrelsen vedrørende alternativ medicin”, 1996
Helle Johannessen: ”Alternativ behandling i Europa”. ViFAB 1995, rev. udg. 2001
”Dansk gartneri i tal i 2004”. Dansk Erhvervsgartnerforening, 2004
Jens S. Schou: ”Farmakologi”. Jubilæumspublikationen, Københavns Universitet 1479-
1979, BIND VII. Det lægevidenskabelige Fakultet
Lilian Dørge: ”Den første medicin”. (http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspxcategoryId=12&article=222)
WHO: ”Traditional medicine – report by the Secretariat”. http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs134/en/
Larsen E, Kharazmi A, Christensen LP, Christensen SB.: “An antiinflammatory galactolipid
from rose hip (Rosa canina) that inhibits chemotaxis of human peripheral blood
neutrophils in vitro”. J Nat Prod. 2003 Jul;66(7):994-5
Rein E, Winther K, Kharazmi A.: “Hyben Vital reduces pain and the consumption of rescue
medication in patients with osteoarthritis of the hands. A doubleblind, randomised,
placebo controlled study.” 29th Scandinavian Congress of Rheumatology, Tromsö,
Norge, August 2002
46

Litteraturliste
Lovgivning og jura
Bekendtgørelse af lov om lægemidler - LBK nr. 656 af 28/07/1995
Bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler m.v. - BEK nr. 632 af 05/07/1994
Bekendtgørelse om kosttilskud - BEK nr. 683 af 21/07/2003
Bekendtgørelse om vitamin- og mineralpræparater m.v. - BEK nr. 567 af 18/06/1996
Bekendtgørelse om naturlægemidler - BEK nr. 790 af 21/09/1992
”Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosttilskud”.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 6. juli 2000
”Udkast til vejledning om kosttilskud”. Fødevarestyrelsen 2004
”Vejledning om markedsføringstilladelse til naturlægemidler”. Lægemiddelstyrelsen
2001
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af
direktiv 2001/83/EF om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks
for humanmedicinske lægemidler
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/24/EF af 31. marts 2004 om ændring af
direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske
lægemidler for så vidt angår traditionelle plantelægemidler
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse
af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger
af fødevarer 2003/0165 (COD)
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud
47

Huset Mandag Morgen A/S
Valkendorfsgade 13
Postboks 1127
DK-1009 København K
Telefon 3393 9323
Telefax 3314 1394
mm@mm.dk
www.mm.dk