Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

To teorier, der har været centrale for forståelsen og udforskningen af bysystemer, er
centralstedsteorien og netværksteorien. Den ældste af de to teorier, centralstedsteorien,
blev udviklet af geografen Walter Christaller, som fremlagde den i sit hovedværk ’Die
Zentralen Orte in Süddeutschland’ i 1933. Med denne teori har Christaller forsøgt at finde og
definere nogle principper, der kan forklare byers lokalisering og størrelse. Det vigtigste
punkt i denne teori er, at byer fungerer som centre (centralsteder) for deres opland, da
deres eksistens er betinget af, at de er tilgængelige steder for oplandets produktion. Men
dertil kommer, at større og økonomisk mere differentierede byer også er centralsteder for
mindre byer. Hvis et centralsted kan sælge en vare eller service, som de omkringliggende
byer ikke kan sælge, vil dette sted stige i byhierarkiet, fordi det vil opnå at være centralsted
for et større opland og flere andre byer. Et højere rangerende centralsted vil således altid
udbyde flere serviceydelser og varer og have flere funktioner end et lavere rangerende
centralsted. Christaller mente, at byerne derfor lå spredt efter faste geografiske regler med
én større by i midten af et vist antal mindre byer. 8
Netværksteorien er udformet af historikerne Paul M. Hohenberg og Lynn
Hollen Lees i deres værk The Making of Urban Europe 1000-1950 fra 1985. De tager
udgangspunkt i centralstedsteorien, men ved at fremføre og diskutere deres kritik af en del
punkter i Christallers teori udformer de to forskere deres egen teori. Et centralt kritikpunkt
er, at Christaller bygger sin teori på antagelser, som ikke kan findes i den virkelige verden.
Centralstedsteorien kan ikke bruges til at sige noget om byers geografiske spredning og
konstruerer derfor kun en idealiseret version af bybebyggelse. I virkeligheden vil man
kunne se, hvorledes geografiske forhold (bjergkæder, floder osv.), forskellig
befolkningstæthed og ulige lønninger har indflydelse på bebyggelsesmønstre. Endvidere ser
man mange store byer, som ikke er geografiske centre for deres opland; tværtimod kan man
konstatere, at mange store handelsbyer ligger placeret ved kysten og/eller op langs store
floder. 9
I stedet for at se byernes forhold som et stramt hierarki af byer ser
Hohenberg og Lees snarere et fleksibelt netværk, hvor byer og bysystemer har forbindelser
på kryds og tværs. Byerne er altså punkter i et netværk, som er inddelt i kerne- og
periferiområder. Hvor udviklingen ifølge centralstedsteorien kommer nede fra en basis,
kommer udviklingen ifølge netværksteorien fra en kerne. I disse netværk fungerer byerne
8 Nordentoft (2006) s. 92
9 Hohenberg & Lees (1985) s. 50 og 60
7