Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

yen som de økonomiske, vil jeg tage udgangspunkt i en anden definition af byen: den
fysisk statistiske. Denne definition af byen er en fællesnordisk statistisk måde at anskue
byen på, som blev taget i brug i Danmark i 1960 og som stadig er gældende inden for
Danmarks Statistik. Den siger, at en by består af et sammenhængende bebygget areal med
mindst 200 indbyggere. ’Sammenhængende’ betyder her, at der ikke må være mere end 200
meter mellem bygningerne, og at disse ikke må være offentlige eller industrielle anlæg. 2
Denne definition ser ikke byen som en lokalitet, der indeholder bestemte former for
funktioner, og byen er således ikke funktionelt afgrænset i forhold til det omgivende land.
Her adskiller den fysiske definition sig kraftigt fra bl.a. den definition af byen, som Paul
Hohenberg og Lynn Hollen Lees argumenterer for i deres værk ’Making of Urban Europe
1000-1994’. Deres definition er funktionel, idet de går ud fra, at byer er ’…sizeable settlements
of people most of whom do not grow food’. 3 Byen defineres altså i modsætning til landet, hvor man
fremavler et overskud af mad, som bybefolkningen kan ernæres af, idet de ikke selv
producerer mad. Grunden til, at denne definition af byen ikke er valgt i denne
sammenhæng, er, at det funktionelle skel mellem land og by i den behandlede periode blev
meget sløret. Dette er især sket, fordi megen industri er flyttet ud i landdistrikterne, og fordi
den store udvikling i pendling har medført, at mange, der bedriver byerhverv, nu sagtens
kan bo på landet.
Før 1960 benyttede man sig rent statistisk af det administrative bybegreb,
hvor alt hvad der ikke var købstæder, handelspladser eller ladepladser ikke var by. Der var
altså klare administrative grænser for byerne. Dette begreb blev benyttet op til 1901, men
allerede fra næringsfriheden i 1857 var begrebet blevet noget forældet, da der begyndte at
skyde bymæssige bebyggelser op i landdistrikterne (de såkaldte stationsbyer eller rurale
byer). Definitionen blev derfor udvidet til også at omfatte disse bymæssige bebyggelser i
1901, og i 1911 blev også begrebet forstæder indlemmet. 4 Fra 1960 gik man væk fra den
administrative definition af byen, fordi det simpelthen var forældet, da der var skudt en
masse byer op uden for de gamle administrative grænser. Den væsentligste grund til at tage
udgangspunkt i den fysiske statistiske definition af byen er således, at det er denne
definition, der er blevet benyttet i den statistik, der ligger til grund for specialet, da den
benyttede statistik stammer fra Danmarks Statistik. Rent praktisk er denne definition dog
2 Matthiessen (1985B) s. 18f.
3 Hohenberg & Lees (1985) s. 17
4 Christensen (2006) s. 14
5