Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

kun af Århus og Odense, som ligger langt under Hovedstaden. Efter at Esbjerg rykkede op
i gruppen 127.999-64.000 indbyggere i 1970, er der heller ikke kommet flere byer til i denne
gruppe.
1981 1986 1990 1996 2001
>1.024.000 1 (0,070) 1 (0,072) 1 (0,073) 1 (0,072) 1 (0,071)
255.999-128.000 2 (0,141) 2 (0,144) 2 (0,146) 2 (0,144) 2 (0,142)
127.999-64.000 2 (0,141) 2 (0,144) 2 (0,146) 2 (0,144) 2 (0,142)
63.999-32.000 8 (0,565) 8 (0,579) 8 (0,584) 9 (0,650) 11 (0,782)
31.999-16.000 17 (1,201) 16 (1,158) 16 (1,168) 16 (1,156) 15 (1,067)
15.999-8.000 24 (1,696) 26 (1,882) 28 (2,045) 30 (2,167) 41 (2,918)
7.999-4.000 48 (3,392) 52 (3,765) 56 (4,090) 57 (4,118) 62 (4,412)
3.999-2.000 135 (9,540) 146 (10,57) 146 (10,66) 142 (10,26) 147 (10,46)
1.999-1.000 213 (15,05) 207 (14,98) 204 (14,90) 204 (14,73) 204 (14,51)
999-500 340 (24,02) 326 (23,60) 325 (23,73) 334 (24,13) 345 (24,55)
499-200 625 (44,16) 595 (43,08) 581 (42,43) 587 (42,41) 575 (40,92)
Tabel 11: Byer fordelt på størrelsesgrupperinger 1981-2001 - Procentandel af
samlede antal byer (Kilde: Danmarks Statistik)
Den første gruppe der således er sket en udvikling i, er gruppen med 63.999-32.000
indbyggere. Her var det i perioden frem til 1990 de samme otte byer, der kendetegnede
gruppen – Randers, Horsens, Vejle, Kolding, Roskilde, Helsingør, Næstved og Silkeborg. I
1996 rykkede Køge ind i gruppen efter en kraftig vækst (især i midtfirserne), og i 2001 var
både Fredericia og Viborg fulgt efter. Når man ser på byklassernes andel af det samlede
antal byer, er den åbenlyse forskel til perioden fra 1960 til 1981, at der ikke er nogle af
byklassernes andele, der blev væsentligt større eller mindre. Grupperne er altså meget mere
stabile end i den forudgående periode. Den eneste undtagelse fra denne tendens er den
nederste gruppe af byer med 499-200 indbyggere, hvis andel af det samlede antal byer faldt
i hele perioden. Faldet i andel var dog ikke nær så kraftigt som tidligere, men fra 1996 til
2001 faldt andelen på trods af, at det samlede antal byer steg.
For at få et bedre indblik i byklassernes vækst i forhold til hinanden er det
centralt at se på deres absolutte og relative vækst. Mest udpræget er her den øverste gruppe,
som kun indeholder Hovedstadsområdet. Her er den absolutte vækst negativ i hele
perioden bortset fra perioden mellem 1990 og 1996, og den relative vækst er uden
undtagelse negativ. Udviklingen fra 1960 til 1981 videreføres således, men er mindre
markant, idet Hovedstadsområdets andel af bybefolkningen går tilbage med under 1%
hvert femte år (hvor det var ca. 2% fra 1960-81). Den relative negative vækst flader dog ud
49