Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

3.2.2. Byernes rank-sizeudvikling 1981-2001
I figur 4 er ligesom for perioden 1960-81 vist byernes rank-size kurve for det første og
sidste år i perioden. For at kunne sammenligne med væksten før 1981, er rank-sizekurven
Figur 4: Rank-size diagram for de danske byer 1960,
1981 og 2001.
fra 1960 bibeholdt. I dette perspektiv
viser figuren samme væksttendenser,
som vi så ovenfor: væksten efter 1981 er
ikke nær så stor som før 1981. Udover
Århus (der fortsat er anden største by i
hele perioden) vokser de allerstørste byer
ikke meget og Hovedstaden har ligefrem
set negativ vækst (jf. ovenfor). Den
kraftigste vækst er rykket op i hierarkiet,
hvor den i perioden fra 1960 til 1981 lå
cirka mellem rang 200 og 400, lå den fra
1981 til 2001 mellem cirka rang 70 og
100. Desuden var der fra 1960 til 1981
en tendens til vækst i hele rangfølgen,
mens der fra 1981 til 2001 var flere
steder på kurven, hvor væksten ikke var
udpræget stor. Det gælder for rang 4-6,
10-12, 26-32 og især for de allermindste
byer fra omkring rang 850 og ned. At de
mindste byer ikke vokser særlig kraftigt i perioden, ses også, når bestemte rangordeners
udvikling undersøges i figur 5 og 6. Her ses også den tydelige tendens til lavere vækst i hele
rangfølgen. En undtagelse herfra, er dog Århus, som igennem hele perioden vokser ganske
kraftigt, og desuden er der en tendens til, at byerne fra omkring rang 40 til 100 fik et
vækstopsving i det sidste interval fra 1996 til 2001.
Som sagt betyder den ændrede definition af Hovedstaden et brud i dataene
mellem 1996 og 2001. Dette problem kommer man imidlertid ud over ved at se på byernes
vækst i promille af bybefolkningen uden for Hovedstaden i figur 6. Det interessante her er,
at de største byers tilbagegang er aftaget i forhold til perioden før og flere store byer har set
positiv relativ vækst – Århus’ andel, der har anden rang i hele perioden, vokser endda
47