Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

3.2. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN 1981-2001 3.2.1. Overordnet befolkningsudvikling 1981-2001 Mens perioden fra 1960 til 1981 var karakteriseret af en gennemgående befolkningstilvækst, så billedet noget anderledes ud i perioden, der fulgte. Det kraftige fald i den generelle befolkningsvækst, som satte ind i perioden fra 1976 til 1981, fortsatte i perioden fra 1981 til 1986, hvor væksten gik over til at være negativ, så der således var cirka 8.000 færre danskere i 1986 end i 1981. I det efterfølgende interval fra 1986-1990 kom der igen positiv vækst, om end den ikke var særlig kraftig. Således voksede befolkningen gennemsnitligt kun 0,09% p.a. på den firårige periode. Efter 1990 steg den absolutte vækst kraftigt og blev således seksdoblet – fra 19.000 personer i perioden 1986-90 til 116.000 personer fra 1990- 96. Da der er tale om en seksårsperiode, blev væksten dog kun cirka firdoblet rent procentmæssigt. Efter denne kraftige fremgang udlignede den gennemsnitlige årlige tilvækst sig og lå for hele perioden frem til 2001 på 0,37% p.a.. Dette var imidlertid cirka halvt så kraftig en vækst, som i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Udviklingen skal igen ses i sammenhæng med fertiliteten, som i 1980’erne var meget lav og først i 1990’erne igen kom op på et niveau, der gav et fødselsoverskud i forhold til dødeligheden. 1981 1986 1990 1996 2001 Danmarks befolkning 5.124.000 5.116.000 5.135.000 5.251.000 5.349.000 Levendefødte 53.089 55.312 63.433 67.638 65.458 Døde 56.359 58.100 60.926 61.043 58.355 Danmarks bybefolkning 4.285.696 4.304.352 4.340.969 4.455.727 4.525.686 Urbaniseringsgraden 83,6 % 84,1 % 84,5 % 84,8 % 84,6 % Antal byer 1416 1381 1369 1384 1412 Tabel 10: Generel befolkningsudvikling 1981-2001 (Kilde: Danmarks Statistik) 91 Mens den generelle befolkningsudvikling bød på negativ vækst i begyndelsen af 1980’erne, voksede bybefolkningen fortsat. Det var dog en meget lav vækst (0,09% p.a.), der lå langt under lavvæksten fra 1976-81 (0,3% p.a.), men stadig nok til, at bybefolkningen øgede sin andel af det samlede befolkningstal. Fra 1986 til 1990 fordobledes tilvæksten i bybefolkningen, hvilket dog fortsat var en lille tilvækst. Alligevel fortsatte urbaniseringsgraden med at stige, idet befolkningen på landsplan voksede endnu mindre. Fra 1990 gik væksten imidlertid ind i en kraftig stigning, og den absolutte vækst blev frem 91 www.statistikbanken.dk - HISB3: Nøgletal om befolkningen (27-06-09) 45
til 1996 således tredoblet i forhold til perioden forud. Da befolkningsudviklingen på landsplan også gik kraftigt frem, betød det kun en fordobling at den gennemsnitlige årlige vækst (fra 0,21% p.a. til 0,44% p.a.). Fra 1996 til 2001 faldt byvæksten en smule til 0,3 % p.a. samtidig med at befolkningsudviklingen på landsplan fortsat var ganske kraftig. Det betød, at urbaniseringsgraden faldt for første gang i den behandlede periode, om end det var et meget lille fald på 0,2%. Dette skal da heller ikke tages som en krise i den danske byudvikling, men nærmere som et udtryk for, at urbaniseringsgraden sandsynligvis har fundet sig et naturligt leje i forhold til bysystemets sammensætning. I perioden fra 1981 til 2001 kom der (som det var tilfældet med forstæderne og småbyerne fra 1960 til 1981) således ikke nogen nye elementer til i bysystemet. Udviklingen af antallet af byer var i denne periode heller ikke så voldsom og entydig som udviklingen mellem 1960 og 1981, hvilket viser, at der ikke kom nye niveauer til i bysystemet. Antallet af byer nåede sit toppunkt i 1981 og faldt derefter frem til 1990, hvor det roligt steg tilbage til udgangspunktet. Fra 1996 til 2001 steg antallet af byer dog rimelig kraftigt med 28 nye byer, hvilket skal ses i sammenhæng med den ændrede definition af Hovedstadsområdet, som Danmarks Statistik indførte i 1999. I stedet for at beregne Hovedstadsområdet ud fra kommunegrænser gik man over til at definere området ligesom alle andre bymæssige bebyggelser. Det betød, at der fra Hovedstadsområdet blev udskilt 40 bymæssige bebyggelser, som var adskilt fra resten af Hovedstadsområdet med mere end 200 meter. 92 Dette har også stor betydning for Hovedstadens indbyggertal, hvilket jeg vil komme ind på lidt længere fremme. Overordnet var perioden fra 1981 til 2001 altså karakteriseret ved en udpræget lavere befolkningsvækst end perioden fra 1960 til 1981, hvilket både gjaldt den generelle og bymæssige befolkningstilvækst. Man kan endvidere se at skiftet fra høj byvækst til lav byvækst indtrådte relativt brat i årene mellem 1976 og 1981. Urbaniseringsgraden steg dog fortsat i perioden, på nær et mindre fald i perioden 1996 til 2001. 92 Danmarks Statistik: ’Byopgørelser 1. januar 1999’, i ’Nyt fra Danmarks Statistik’, nr. 147, 1999. 46
Page 1 and 2: De danske byers udvikling under afi
Page 3 and 4: ENGLISH ABSTRACT s. 100 LITTERATUR
Page 5 and 6: elyste udvikling. Her vil der igen
Page 7 and 8: gennemgående ikke mulig at benytte
Page 9 and 10: l.a. som centre, knudepunkter, udpo
Page 11 and 12: stigende tendens til afindustrialis
Page 13 and 14: ’territorially specific assets’
Page 15 and 16: virksomheder, der producerer de sam
Page 17 and 18: kunne sige noget om by- og regionsu
Page 19 and 20: henviser til byernes udvikling, der
Page 21 and 22: Matthiessen (1985) er ikke den enes
Page 23 and 24: af dette speciales undersøgelse. D
Page 25 and 26: yklasser og regioner til gengæld.
Page 27 and 28: Som sagt gik Danmarks Statistik i 1
Page 29 and 30: Det andet sammenlignelighedsproblem
Page 31 and 32: Et andet centralt aspekt, der er be
Page 33 and 34: tilsammen. Denne befolkningsvækst
Page 35 and 36: mod byerne, især til de store byer
Page 37 and 38: personer, end der indvandrede. Det
Page 39 and 40: kendetegnet ved en konkav rank-size
Page 41 and 42: alene ind til 1970, hvor den får s
Page 43 and 44: 3.1.4. Regional befolkningsudviklin
Page 45: helt store byer Roskilde og Helsing
Page 49 and 50: kraftigt i det meste af perioden. I
Page 51 and 52: fra 1990 til 1996 (hvor befolknings
Page 53 and 54: er nogen dele af landet, der mister
Page 55 and 56: 1981 1986 1990 1996 2001 Øst for S
Page 57 and 58: 4. ERHVERVSUDVIKLINGEN I DE DANSKE
Page 59 and 60: Et andet punkt, hvorved byernes erh
Page 61 and 62: I denne udspecificerede erhvervsfor
Page 63 and 64: indbyggere fra 1960-2001 104 , og d
Page 65 and 66: købstæder og 25,2% i Hovedstaden)
Page 67 and 68: Nordøstsjælland og Østjylland, h
Page 69 and 70: Forskellen var størst i 1970’ern
Page 71 and 72: sekundære sektor fandt sted i 1970
Page 73 and 74: 4.2.3. Erhvervsudviklingen fordelt
Page 75 and 76: mindre byklasser, mens den i 1990
Page 77 and 78: 1990’erne. Således var billedet
Page 79 and 80: Nordøstsjælland, der fortsat gik
Page 81 and 82: infrastruktur etc. 110 Ændringerne
Page 83 and 84: overordnet indvirkning på urbanise
Page 85 and 86: Østjylland forekom der en stor væ
Page 87 and 88: nationale urbane systemer. Til geng
Page 89 and 90: integration i den globale økonomi,
Page 91 and 92: finansielle og virksomhedsorientere
Page 93 and 94: service, der skulle være lige tilg
Page 95 and 96: andet centerområde langs den østj
Page 97 and 98:
Mobiliteten i befolkningen kommer i
Page 99 and 100:
stor befolkningsvækst, blev result
Page 101 and 102:
ENGLISH ABSTRACT The aim of this th
Page 103 and 104:
LITTERATUR Notehenvisninger henvise
Page 105 and 106:
Trap, J.P.: ”Kongeriget Danmark
Page 107 and 108:
BILAG 1: Overordnet erhvervsfordeli
Page 109 and 110:
BILAG 2: Brancheinddeling for indus
Page 111 and 112:
255.999-64.000 3,8 4,5 4,5 4,5 - -
Page 113 and 114:
Hotel, restauration og anden servic
Page 115 and 116:
Nordjylland 17,9 17,6 17,8 18,3 - -
Page 117 and 118:
Nordvestsjælland 22,4 19,6 18,3 18
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?