Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

1960 1965 1970 1976 1981
>1.024.000 1.348.454 (40,1) 1.381.016 (38,0) 1.382.235 (35,5) 1.417.435 (33,6) 1.381.882 (32,2)
255.999-128.000 307.067 (9,1) 321.173 (8,9) 338.917 (8,7) 327.764 (7,7) 318.504 (7,4)
127.999-64.000 97.463 (2,9) 100.305 (2,8) 168.684 (4,3) 187.838 (4,4) 184.522 (4,3)
63.999-32.000 297.048 (8,8) 355.490 (9,8) 380.558 (9,7) 344.449 (8,1) 343.719 (8,0)
31.999-16.000 351.895 (10,5) 363.806 (10,0) 347.343 (8,9) 405.231 (9,6) 404.598 (9,4)
15.999-8.000 214.803 (6,4) 224.040 (6,2) 257.278 (6,6) 260.491 (6,1) 276.948 (6,4)
7.999-4.000 140.033 (4,2) 173.100 (4,8) 171.818 (4,4) 234.266 (5,5) 267.058 (6,2)
3.999-2.000 107.826 (3,2) 144.311 (3,9) 214.479 (5,5) 317.347 (7,5) 374.855 (8,7)
1.999-1.000 156.971 (4,7) 191.270 (5,3) 229.981 (5,9) 286.955 (6,8) 300.697 (7,0)
999-500 151.212 (4,5) 170.340 (4,7) 193.762 (4,9) 219.845 (5,2) 235.708 (5,4)
499-200 187.035 (5,6) 203.389 (5,6) 205.672 (5,2) 214.607 (5,0) 197.205 (4,6)
I alt 3.359.807 3.628.240 3.890.727 4.216.228 4.285.696
Tabel 6: Byklassernes absolutte og relative udvikling 1960-81 – Procentandel af
samlede bybefolkning (Kilde: Danmarks Statistik).
Mere overordnet kan det siges, at tendensen til positiv vækst er mest udtalt i bunden af
hierarkiet. Mens grupperne der ligger i intervallet fra 127.999 til 4.000 indbyggere har en
mere varieret vækststruktur med både kraftig vækst, stagnation og kraftigt fald i andelen af
bybefolkningen, så har byklasserne under 3.999 en meget entydig tendens til vækst i hele
perioden. Den eneste undtagelse fra dette er de allermindste byer (499-200), som under
lavvæksten mellem 1976 og 1981 både absolut og relativt mister bybefolkning. Under
lavvæksten er skellet mellem de større og mindre gruppers vækst ellers skarpt trukket op.
Byer med over 16.000 indbyggere mister andel af bybefolkningen, mens byer under 15.999
vinder en større andel (som sagt på nær den nederste gruppe). Samtidig ser man den klare
tendens til formindsket vækst i perioden 1976 til 1981 hvad enten den er positiv eller
negativ. Således flader Hovedstadsområdets, Århus’ og Odenses andel ikke så kraftigt som
tidligere og gennemgående vokser de mindste byer ikke så kraftigt.
Der er således ingen tvivl om, at der i perioden fra 1960 til 1981, som
Matthiessen påpeger 87 , udvikler sig et nyt niveau i bysystemet, idet der forekom en kraftig
stigning i antallet af byer samtidig med, at de mindste byer voksede kraftigt. For at se på
vækstens mere rummelige fordeling, vil den regionale fordeling af byvæksten nu
undersøges.
87 Matthiessen (1985B) s. 60
41