Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

udvikling skal ses i forhold til Danmarks Statistiks ændring af opgørelsen af købstædernes
befolkning i 1976. Her gik man over til at definere de gamle købstæder på samme måde
som alle andre bymæssige bebyggelser 82 , hvor man tidligere havde defineret købstæderne
ud fra deres gamle købstadskommunale grænser. Det betød, at flere bymæssige
bebyggelser, der lå mere end 200 meter fra købstaden, men samtidig lå i
købstadskommunen, nu blev regnet som selvstændige byer. Fra 1976 til 1981 gik antallet af
byer tilbage, hvilket passer godt med, at den generelle befolkningsvækst i byerne næsten gik
i stå.
3.1.2. Bysystemets rank-sizeudvikling 1960-1981
Som beskrevet ovenfor, er rank-size kurver velegnede til at beskrive et bysystems
overordnede størrelsesmæssige
sammensætning og udvikling, så længe
man ikke tager den teoretiske baggrund
til sig, som Matthiessen (1985) også
pointerer. 83 Derfor er byerne plottet ind
efter størrelse og rang i et
dobbeltlogaritmisk koordinatsystem i
figur 1 for årene 1960 og 1981. Desuden
er den kurve, som bysystemet i 1981
skulle følge for at være i balance, indsat i
diagrammet. Som det ses, udmærker det
danske bysystem sig ved at have en
konkav rank-sizekurve i forhold til
idealkurven og må derfor i perioden
kaldes et primat bysystem, idet
Hovedstaden er langt større end den
anden største by, Århus. Dette er som
Figur 1: Rank-size diagram for de danske byer 1960 og
1981. (Kilde: Danmarks Statistik)
beskrevet ikke noget nyt, da det danske
bysystem næsten altid har været
82 Hovedstadsområdet blev som en undtagelse defineret ud fra kommunegrænser frem til 1999.
83 Matthiessen (1985B) s. 13
37