Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

udpræget provinsfænomen. Samtidig blev jernbanenettet yderligere udbygget med mange
lokalbaner, så mange provinsbyer blev tættere knyttet til deres respektive oplande. Denne
transportmæssige udvikling og næringsloven af 1857 havde i løbet af anden halvdel af
1800-tallet muliggjort, at der udviklede sig et nyt niveau i det danske bysystem. Da
efterspørgslen på varer og tjenester fra byen steg på landet blev der brug for lokale centre,
der kunne imødekomme denne efterspørgsel, og især i 1890’erne og de første par årtier af
1900-tallet opstod der derfor mange nye små byer i landdistrikterne (udviklingen var dog så
småt startet allerede i midten af 1800-tallet). 74 Disse rurale byer voksede ofte frem ved
hovedfærdselsårer i god afstand fra købstæderne (derfor også navnet midtvejsbyer). Disse
rurale byer adskilte sig fra landsbyerne ved, at hovedparten af indbyggerne var beskæftiget
inden for handel, transport, industri eller andre serviceerhverv. 75 Dette var muligt, da
næringsfriheden i 1857 betød, at de middelalderlige købstadsprivilegier praktisk talt
bortfaldt og man derfor fik lov til i vid udstrækning at bedrive handel og håndværk i
landdistrikterne. I begyndelsen af 1900-tallet opstod også en anden form for bebyggelse i
landdistrikterne, nemlig forstæderne. I hele første halvdel af århundredet udviklede disse
forstæder sig imidlertid kun omkring København – først fra omkring 1950 udviklede der
sig forstæder omkring de næststørste byer. 76
Perioden fra 1911 til 1970 inddeles af Ole Hyldtoft i fire mindre perioder. 77 Den første af
disse går fra 1911 til 1930 og var præget af, at urbaniseringstendenserne fra de forudgående
tyve år videreførtes, hvor det således var de største provinsbyer, der voksede kraftigst,
samtidig med at flere nye rurale byer voksede frem i landdistrikterne. Dette skete på
baggrund af den fortsatte industrialisering, hvor nye industrivirksomheder og en voksende
engroshandel betød større vækst i de største byer, mens de forbedrede transportforhold
med rutebil, lastbil og anlæggelsen af det sekundære jernbanenet betød, at det var lettere for
virksomheder at placere sig i småbyer. Perioden var altså præget af både koncentrations- og
spredningstendenser.
Den anden fase fra 1930 til 1955 var især karakteriseret ved landbrugets fortsatte nedgang
og industrierhvervets fortsatte vækst og en deraf følgende befolkningsbevægelse fra landet
74 Christensen (2006) s. 38
75 Thøgersen (2007) s. 330
76 Matthiessen (1985B) s. 121
77 Hyldtoft (1983) s. 181
33