Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

middelalderlig oprindelse. De blev anlagt som steder for handel og håndværk, og med
indførelsen af købstadsprivilegier fik disse nye købstæder monopol på netop handel og
håndværk. Købstæderne var i høj grad afhængige af udveksling af varer og ydelser med
deres nære oplande, igennem hvilken de havde deres eksistensberettigelse. Købstæderne
blev oftest anlagt på steder, som gav det størst mulige opland og adgang til vandveje, som
var datidens vigtigste transportåre. I løbet af 1500-tallet var der tilkommet så mange
købstæder, som handelen mellem land og by gav økonomisk grundlag for, og derfor opstod
der i løbet af 16-1700-tallet ikke mange nye byer, ligesom mange købstæders udvikling
stagnerede. En stor undtagelse herfra var København, som den enevældige administration
favoriserede, og som i mere og mere udtalt grad voksede fra de andre danske købstæder.
Hovedstaden Provinskøbstæderne
Byer i alt Pct. af samlede
befolkning
1672 41.000 71.000 112.000 24%
1769 80.000 79.000 159.000 20%
1787 91.000 84.000 175.000 21%
1801 101.000 92.000 193.000 21%
Tabel 1: Hovedstaden og provinskøbstædernes befolkningsudvikling
1672-1801 (Kilde: Busck & Poulsen 2002 s. 194)
Det danske bysystem blev således et udpræget primat bysystem med én
meget stor og central by (residensbyen København), få andre byer med mere avancerede
funktioner (bl.a. Odense, Aalborg, Århus) og et stort antal helt små byer. 72 Stadigvæk var
det handel og håndværk, der var de centrale erhverv i disse byer, men også landbrug var
udbredt, især i de helt små købstæder, som nærmest tangerede landsbyer i størrelse og
erhverv. Først i midten af 1800-tallet begyndte dette bysystem, som var næsten direkte
overleveret fra middelalderen, at udvikle og ændre sig, især som følge af det industrielle
gennembrud i Danmark.
Bysystemets udvikling i 1800-tallet er behandlet af Per Boje og Ole
Hyldtoft 73 , som inddeler perioden fra 1801 til 1911 i fire. For det første en periode fra 1801
til 1840, som dækker over en manglende urbanisering, hvor provinskøbstæderne voksede
lidt mere end landsgennemsnittet, mens København stagnerede. Den første generelle
urbanisering satte således først ind i perioden fra 1840 til 1870, hvor provinsbyerne
fortsatte deres vækst. Samtidig begyndte København at komme ind i en accelererende
vækstperiode, så byen omkring 1870 voksede hurtigere end de andre danske købstæder
72 Christensen (2005) s. 17
73 Boje & Hyldtoft (1977)
31