Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Et andet aspekt ved kommune- og bydataene er, at de erhvervsdata, der
findes for bymæssige bebyggelser i Registerfolketællingen 1976 og Folke- og boligtællingen
1981, er meget overordnede. Således er disse oplysninger inddelt i fem overordnede
erhvervsgrupper, som ikke er sammenlignelige med oplysningerne fra årene før og årene
efter. I de samme tællinger er der imidlertid også oplysninger for kommunernes
erhvervsfordeling, som er noget mere udspecificeret (se bilag 2), og derfor bedre kan
sammenholdes med de kommunale data, der følger fra 1984 og frem. Derfor har jeg valgt
at benytte mig af de kommunale data fra 1976 og frem. Samtidig er de samme kommunale
data fundet for 1970, hvilket betyder, at der er helt sammenlignelige erhvervsdata for
købstæderne fra 1960 til 1970 og fra 1970 til 2001 er erhvervsdataene igen sammenlignelige
på kommunalt niveau. For at få et helt sammenligneligt datagrundlag for hele perioden ville
det have været oplagt, at bruge de kommunale data helt tilbage fra 1960. Dette er imidlertid
ikke muligt, da der af gode grunde ikke er lavet erhvervsfordelingsdata på
primærkommunerne før 1970, men kun på sogne- og købstadskommuner, der slet ikke kan
sammenlignes med de primærkommuner, der oprettedes med kommunalreformen i 1970.
Som beskrevet ovenfor har kildematerialet stor betydning for udformningen af
undersøgelsen. For det første er området for undersøgelsen bestemt ud fra et kildemæssigt
hensyn, således at undersøgelsen af befolkningsudviklingen vil blive udført efter Danmarks
Statistiks definition af en bymæssig bebyggelse, mens erhvervsfordelingen vil blive
undersøgt for de 82 gamle købstæder. Grundlaget for de to undersøgelser er altså
forskelligt, men det betyder ikke, at de ikke kan holdes op mod hinanden. Som beskrevet
var de gamle købstæder i den behandlede periode (på trods af at den administrative titel
blev bortskaffet med kommunalreformen i 1970) stadigvæk den mest centrale del af det
danske bysystem. Således boede 77,6% af den danske bybefolkning i 1970 i enten
Hovedstaden eller provinskøbstæderne og i 1981 var der blandt de 50 største byer kun tre
byer, der ikke var tidligere købstæder - i 2001 var dette ændret til seks. Når man undersøger
forholdene i de danske købstæder er der altså ikke tvivl om at man får det meste (og mest
centrale del) af det danske bysystem med, og derfor anser jeg det ikke for et problem at
sammenligne resultater fra undersøgelsen af befolkningsudviklingen og undersøgelsen af
erhvervsudviklingen.
29