Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

købstæderne, der benyttes, mens der fra 1970 og frem benyttes data fra bykommunerne 61 .
Derfor er det valgt at lægge en periodisk skillelinje i 1970 i stedet for i 1981, som det var
tilfældet i befolkningsundersøgelsen.
Inden vi ser nærmere på kilderne skal det bemærkes, at undersøgelsen af
erhvervsudviklingen vil blive foretaget ved at se på antallet af personer, der er ansat i de
forskellige erhvervsgrupper. Analysen består således hovedsagligt af en undersøgelse af
udviklingen inden for erhvervsgruppernes arbejdsstyrke, og der vil derfor ikke blive gået i
dybden med fx produktionsudviklingen, som er en økonomisk faktor, der ikke altid
afspejles i arbejdsstyrkens udvikling. Det skal endvidere nævnes, at mens afsnittet om
befolkningsudviklingen undersøgte udviklingen i Hovedstadsområdet, vil
erhvervsudviklingen pga. kildematerialets sammensætning kun undersøge udviklingen
inden for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
2.3.2. Kilderne/statistikken
En undersøgelse af de danske byers befolknings- og erhvervsudvikling må uundgåeligt tage
udgangspunkt i et statistisk kildemateriale. Det primære kildemateriale ville i denne
sammenhæng være de forskellige folketællinger og CPR-registrets oplysninger. Dette
primære materiale ville dog være for stort og uoverskueligt, og derfor er det kildemæssige
udgangspunkt taget i de behandlede data, der er udgivet af Danmarks Statistik enten i
bogform eller på Internettet. Perioden fra 1960 til 1981 er dækket med femårsintervaller
(dog seks år fra 1970-76), da der blev foretaget folke- og boligtællinger i 1960, 1965, 1970,
1976 og 1981. Disse folketællinger er behandlet af Danmarks Statistik og flere
oversigtsværker er udkommet i serien ’Statistisk Tabelværk’. Efter 1983 gik Danmarks
Statistik over til at bruge oplysninger direkte fra CPR-registret, hvilket overflødiggjorde
folke- og boligtællingerne. I stedet kan der fra www.statistikbanken.dk hentes tabeller fra
hvert enkelt år (eller de fleste år, når det drejer sig om byernes folketal). Til undersøgelsen
er benyttet to datasæt: et om befolkningsudviklingen i de danske byer i perioden og et om
erhvervsudviklingen i de danske byer. Der er dog flere problemer forbundet med at samle
et lødigt og sammenligneligt befolknings- og erhvervsdatasæt ud fra de oplysninger, der er
tilgængelige. Disse problemer vil blive behandlet nedenfor.
61 Udtrykket ’bykommunerne’ henviser til de kommuner, hvori de byer, der før 1970 blev betegnet som
købstæder, er lokaliseret. Når det noget anakronistiske udtryk ’købstæderne’ bruges om de undersøgte byer i
perioden efter 1970, er det for at skelne mellem de undersøgte byer og de danske byer som en samlet
størrelse.
25