Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

liver halveret, og der optræder således 11 byklasser i undersøgelsen. 55 Den tredje måde, jeg
vil behandle dataene på, er ved en regional fordeling. Dette er også en meget brugt metode,
som især Matthiessen (1985) benytter sig af, men også Engelstoft (1978) og Nielsen (2000
og 2006) benytter denne metode. En markant forskel mellem min undersøgelse og især
Matthiessens er, at han har brugt kort til at beskrive befolkningsudviklingens rummelige
fordeling, hvilket af tekniske årsager ikke har været en mulighed for mig. I stedet vil jeg
betragte den regionale udvikling mere skematisk ved at undersøge udviklingen i den
amtsstruktur, der fremkom efter kommunalreformen af 1970. Engelstoft og Nielsen
undersøger som nævnt også den regionale befolkningsudvikling og gør det bl.a. ved hjælp
af de pendlingsregioner, der er udpeget af Landsplansudvalget. 56 Det kunne også i denne
sammenhæng være relevant at undersøge udviklingen i disse pendlingsregioner, men der er
dog det store problem ved regionerne, at de ændrer sig over tid. 57 Det gør det sværere at
undersøge udviklingen, da sammenligneligheden således er ringe. Jeg har i stedet valgt at
benytte en regional inddeling, der er konstant igennem hele perioden nemlig
amtsstrukturen, der blev indført i 1970 (se kort i bilag 5), hvilket betyder, at der bliver
opereret med 14 regioner. 58
Undersøgelsen af befolkningsudviklingen vil blive inddelt i to perioder – en
fra 1960 til 1981 og en fra 1981 til 2001. Grunden er, at Matthiessen (1985) allerede har
lavet en meget grundig undersøgelse af de danske byers befolkningsudvikling op til 1981,
mens udviklingen efter 1981 ikke er blevet mere systematisk undersøgt. Samtidig
argumenterer Christensen (2005) for, at der i begyndelsen af 1980’erne sker et skift i den
danske urbanisering, hvilket også gør det relevant med en skillelinje på dette tidspunkt.
Undersøgelsen af erhvervsudviklingen vil på flere punkter spejle undersøgelsen af
befolkningsudviklingen. Således vil denne undersøgelse også indledes med en analyse af
den generelle erhvervsudvikling på landsplan og i de undersøgte byer. Da det af gode
grunde ikke kan lade sig gøre at foretage en rank-sizeundersøgelse af erhvervsudviklingen,
vil dette punkt ikke blive overført. Det vil undersøgelsen af erhvervsfordelingen på
55 Nielsen (2000) s. 17. Byklasserne er således >1.024.000, 255.999-128.000, 127.999-64.000, 63.999-32.000,
31.999-16.000, 15.999-8.000, 7.999-4.000, 3.999-2.000, 1.999-1.000, 999-500 og 499-200 indbyggere.
56 Engelstoft (1978) s. 2 og Nielsen (2006) s. 316
57 Nielsen (2006) s. 317
58 Dette giver heller ikke problemer med dataene fra før 1970, da byerne også før 1970 er registreret efter
primærkommunernes kommunekodeinddeling i Matthiessen (1985) (altså de kommunekoder, der blev indført
i 1970), og det er således let at samle dem i grupper efter amtsstrukturen efter 1970.
23