Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

og således også viser bysystemets grænseoverskridende karakter. Denne politik blev
videreført op til landsplanredegørelsen fra 2000 og viser, at den planlægning, der forekom
fra offentlig side også sigtede mod et mere internationalt bysystem.
Som det fremgår ovenfor, er det relevant og nødvendigt at inddrage
nationalstaten som faktor, når man undersøger byer og deres udvikling og relationer til
omverdenen, da nationalstaten har betydning for byernes udvikling. Når man på den anden
side vil lave en analyse af et bysystems overordnede udvikling, giver det i (i hvert fald en del
af) den behandlede periode ikke meget mening at tale om et nationalt bysystem, da byerne i
højere og højere grad bliver del af et globalt bysystem, som det Peter J. Taylor plæderer for.
Når jeg i dette speciale alligevel har valgt en national tilgang til det danske
bysystem, bunder det i en blanding af emneafgrænsning og kildesituation.
Afgrænsningsmæssigt er spørgsmålet, hvor man i dette globale netværk af byer skal sætte
grænsen for en undersøgelse. Som eksemplet med Ørestaden viser, ville det være relevant
at inddrage Malmøs udvikling, når man undersøger udviklingen i Danmark, og for andre
dele af landet ville også Hamborg og London være relevante, og sådan kunne man
fortsætte. Når jeg således har valgt at holde min undersøgelse indenfor den danske stats
grænser, bunder det i kildesituationen. Igennem Danmarks Statistik har man et let
tilgængeligt og nogenlunde ensartet materiale for hele perioden, mens det ville blive
kildemæssigt uoverskueligt og meget svært sammenligneligt, hvis man skulle inddrage
materiale fra mange forskellige lande. Dette betyder dog ikke, at den danske udvikling ikke
vil blive sat ind i en større global sammenhæng, og til dette formål inddrages netop Saskia
Sassens verdensbyteori. At det er Sassens opfattelse af verdensbynetværket, der benyttes,
og ikke Peter Taylors, bunder i, at jeg med baggrund i kildematerialet har en national tilgang
til undersøgelsen, og med baggrund i netværksteoriens ’dual model’ benytter mig af en
mere hierarkisk tilgang til bysystemer end Peter Taylor.
2.1.4. Klyngeteorier og den kreative klasse
I dette afsnit vil yderligere to teorier om bysystemers sammensætning og udvikling blive
introduceret, idet de vil blive inddraget i den sidste del af specialet. Jeg har allerede nævnt
dem kort, idet flere forskere læner sig op ad disse to teorier i deres arbejde. Den ene af
disse teorier omhandler klynger, der i sin traditionelle form er grupper af virksomheder
inden for den samme industri, der er kraftigt repræsenteret i et bestemt område. Begrebet
’klynge’ blev først brugt af økonomen Michael Porter i 1990, hvor han lagde vægt på, at
13