Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

En af grundene til, at Taylor ser alle byer som indlejret i det globale netværk,
er den empiriske ramme, han opstiller om sin undersøgelse. Her undersøger han
forbindelserne mellem de globale byer ved at se på store globale servicefirmaers
kontornetværk, da han som sagt ser disse servicefirmaer som de centrale aktører i byernes
økonomi og derfor også i verdensøkonomien (her er han meget inspireret af Sassen). 21
Således er der mange sider af byernes erhvervsliv og eksterne forbindelser, som han ikke
får med, bl.a. den store offentlige sektor, som ikke mindst i en europæisk og dansk
sammenhæng er vigtig. I antologien ‘Cities of Europe: Changing Contexts, Local Arrangements,
and the Challenge to Urban Cohersion’ finder Yuri Kazepov 22 netop frem til, at det specielle ved
de europæiske byer er ’…the regulatory heritage and current policy apparatus within which these cities
function’. 23 Den politiske baggrund såvel som den politiske ramme, som de europæiske byer
eksisterer i, er altså ifølge Kazepov meget centraliseret og det, der adskiller de europæiske
byer fra byer i andre dele af verden (især byer i USA, som der hovedsagligt sammenlignes
med).
Her kommer vi ind på et punkt, hvor teorien om globale byer, som den
kommer til udtryk igennem Taylor og til dels Sassen, er blevet kritiseret fra flere sider.
Teorien skelner ikke mellem byerne og deres nationale og lokale variationer og kulturelle og
politiske forskelle men behandler byerne på den samme universelle baggrund. 24 Kazepov
mener, at dette er en mangel og bringer begrebet ’the nested city’ ind i diskussionen, hvilket
skal forstås på den måde, at alle byer er indlejret i sociale, institutionelle og økonomiske
kontekster: ’The Nation-state and regions are contexts for the city, just as the past is a context for the
present’. 25 En lignende kritik kommer fra Camilla Elmhorn, der i sin doktorafhandling
’Brussels – A Reflexive World City’ 26 inddrager Michael Storpers teori om refleksive byer
(reflexive cities) 27 , da hun ikke mener, at tesen om de globale byer i sig selv er tilstrækkelig
til at forstå og forklare Bruxelles’ udvikling de sidste årtier, hvilket er målet med hendes
disputats. Hun inddrager netop Storpers teori for at få et mere lokalt perspektiv med ind i
undersøgelsen af byens udvikling, fordi et centralt element i Storpers teori om refleksive
økonomier netop er, at globale firmaer lokaliserer sig i en given by på grund af dens
21 Taylor (2004) s. 24f.
22 Kazepov (2005)
23 Ibid. s. xviii
24 Häussermann & Haila (2005) s. 49
25 Kazepov (2005) s. 6
26 Se Elmhorn (2001)
27 Storper (1997) s. 29
11