Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ysystemer udvikler sig mod en ideel størrelsessammensætning. På den anden side bliver<br />
rank-size teorien brugt af mange 15 til at beskrive et bysystems sammensætning og udvikling,<br />
hvilket den også vil blive i dette speciale.<br />
2.1.3. Det nationale bysystem<br />
I 1980’erne opstod der en ny retning inden <strong>for</strong> urbane studier, som hurtigt blev meget<br />
udbredt. Denne retning brød med den tidligere opfattelse af byer som indgående i nationale<br />
systemer og indførte i stedet <strong>for</strong> ideen om et mere overordnet globalt bysystem/-netværk.<br />
Især John Friedmanns ’The World City Hypothesis’ 16 fra 1986 og Saskia Sassens ‘The Global<br />
City’ 17 fra 1991, blev centrale værker. Det centrale i disse teser er, at nogle bestemte<br />
økonomiske funktioner, som er nødvendige <strong>for</strong> den globale økonomi, er koncentrerede i<br />
visse store byer, som er blevet centrale og strategiske steder <strong>for</strong> kontrollen af det nye<br />
globale økonomiske system. I stedet <strong>for</strong> at fokusere på nationale bysystemer som den<br />
centrale problemstilling flyttede <strong>for</strong>skningen sit fokus et niveau op, og man begyndte at<br />
koncentrere sig om globale og transnationale systemer eller netværk af byer. Inden <strong>for</strong><br />
denne retning ser man også en vis inspiration fra netværksteorien, hvorfra mange begreber<br />
såsom, knudepunkter, hinterland og udvekslingssteder går igen.<br />
Af de to centrale teoretikere er det især Saskia Sassen, der har videreudviklet<br />
verdensbyteorien. I sit værk ’Cities in a World Economy’ fra 2006 har hun senest behandlet<br />
tesen om byers placering og betydning i og <strong>for</strong> den globale økonomi. Hun påpeger, at man<br />
ser to tendenser i udviklingen af de urbane steder. På den ene side, ser man industri og<br />
kontorer, der flytter væk fra byen i stor stil, <strong>for</strong> at placere sig i lavtlønsområder uden <strong>for</strong><br />
byerne. Dette er muligt pga. den telekommunikations- og in<strong>for</strong>mationsmæssige revolution,<br />
der har fundet sted de sidste to-tre årtier. Det er således blevet muligt <strong>for</strong> firmaer at have<br />
kontakt med medarbejderne lige meget, hvor i verden de befinder sig. Dette er dog kun den<br />
ene side af udviklingen. På den anden side ser man en voksende koncentration af en lang<br />
række specialiserede servicefunktioner i de store byers centre og en vækst i lavtlønsarbejde<br />
og i lav-profit-sektorerne selvsamme steder, da de ansatte i de specialiserede servicefirmaer<br />
har brug <strong>for</strong> aktiviteter som transport, børnepasning, rengøring etc.. Storbyerne er altså<br />
blevet mere og mere centrale <strong>for</strong> den globale økonomi samtidig med, at man ser en<br />
15 Bl.a. bruges den af selvsamme Matthiessen (1985B), Sassen (2006) og Nilsson (2008)<br />
16 Friedmann (1986)<br />
17 Sassen (1991)<br />
9