Verbal dyspraksi - Socialstyrelsen

3. Der fremhæves specifikke metodikker til udredning af ovennævnte adfærdsmæssige
karakteristika, herunder primært,
• anamneseoptagelse
• perceptuelle og akustiske analyser af kontrolleret/fri spontantale og isolerede segmenter
• vurdering af den maksimale gentagelsesrate (MMR- maximum repetition rate)
• vurdering af gentagen sekvensering af lyd, stavelse og ord (SMR - sequential motion rate)
• vurdering af hurtige alternerende bevægelser (AMR- alternating motion rate)
• vurdering af forholdet mellem automatiske og voluntære bevægelser
Det fremhæves generelt i den inkluderede litteratur, at udredningen af børn og unge med formodet
verbal dyspraksi kræver en tværfaglig indsats (Newmeyer 2009, Teverovsky 2009, Peter
2008, Caspari 2008, ASHA 2007, og at et karakteristikum for målgruppen er, at der kan være
tale om varierende testresultater fra session til session (Bl.a. Aziz 2010, Iuzzini 2010, ASHA
2007).
Sammenfattende i forhold til ovenstående kan desuden fremhæves ASHA 2007, som beskriver,
at en udredning af børn og unge med formodet verbal dyspraksi bør inkludere domænerne:
ikketalemotorisk adfærd, talemotorisk adfærd, prosodi, opfattelse af talt sprog, ekspressivt sprog,
samt metalingvistik og skriftsprog.
14