Søværnsorientering nr. 3 / 2002 - Marinehistorisk Selskab og ...
Søværnsorientering nr. 3 / 2002 - Marinehistorisk Selskab og ...
Søværnsorientering nr. 3 / 2002 - Marinehistorisk Selskab og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
n<strong>og</strong>le dages transport efterfølgende<br />
ville sikre oplagringen af al udrustningen<br />
ved Lindenowsfjorden, <strong>og</strong> at<br />
man efter udforskning af regionen<br />
omkring Apostelens Tommelfinger,<br />
skulle returnere til den første base<br />
med det formål at operere omkring<br />
denne. Denne plan var mere besværlig<br />
<strong>og</strong> langsommere at udføre end beregnet,<br />
<strong>og</strong> opholdet på indlandsisen i<br />
900 meters højde blev af franskmændene<br />
beskrevet som: ”Denne første<br />
kontakt med realiteternes grønlandsis<br />
er brutal: Regn, sne <strong>og</strong> voldsomme<br />
vinde varer hele natten”.<br />
Det lykkes d<strong>og</strong> ekspeditionen at få<br />
oprettet de to planlagte baser <strong>og</strong> derpå<br />
at fordele i alt to tons udrustning<br />
<strong>og</strong> deltagerne hertil. Den 27. juli var<br />
man endeligt forsamlet på lejren ved<br />
Lindenowsfjorden, der lå ideelt placeret<br />
i en hesteskoformet dal omgivet af<br />
1900 meter høje tinder. Den egentlige<br />
alpine kampagne kunne finde sted.<br />
Ekspeditionen påbegyndte derpå ture<br />
i fjeldene fra lejren ved Apostelens<br />
Tommelfinger, idet man var inddelt i<br />
tre grupper. Alt forløb i henhold til<br />
planerne indtil den 2. august kl. 0800<br />
om morgenen, da man var halvvejs<br />
igennem opholdsperioden, hvor et –<br />
efter omstændighederne – meget alvorligt<br />
uheld skete. Da ekspeditionen<br />
ikke havde medbragt mellembølge<br />
(HF) radioudrustning, var dette<br />
ukendt for alle andre end bjergbestigningsekspeditionen<br />
selv.<br />
Politianmeldelsen<br />
Til overbetjent Kaj Hansen, der var<br />
stationsleder på den lille politistation<br />
i Nanortalik, blev der den 7. august kl.<br />
0930 ringet op fra udstedet Tasiussag<br />
i Tasermiutfjorden af en fransk statsborger.<br />
Telefonsamtalen gav anledning<br />
til, at overbetjenten skrev følgende i<br />
politirapporten på stationen.: “Fransk<br />
statsborger (Navnet udvisket), du<br />
Club Alpine Francais, der ifølge politimesteren<br />
er på ekspedition i Tasermiutfjorden,<br />
henvendte sig i dag kl.<br />
0930 telefonisk til politistationen <strong>og</strong><br />
meddelte, at han sammen med to andre<br />
af ekspeditionens medlemmer<br />
befandt sig i Tassiussag, hvortil de<br />
var gået fra ekspeditionens lejrplads i<br />
Lindenowsfjorden. Han anmeldte herefter,<br />
at en af ekspeditionens medlemmer<br />
var kommet til skade <strong>og</strong> havde<br />
pådraget sig et åbent benbrud ved<br />
knæet, hvorfor man ønskede øjeblikkelig<br />
helikopterhjælp. Anmelderen<br />
forklarede nærmere, at tilskadekomne<br />
for fire dage siden kom til skade.<br />
Da man ikke havde n<strong>og</strong>en radio, gik<br />
anmelderen med to andre til Tassiussag,<br />
hvortil de lige er ankommet. Anmelderen<br />
oplyste, at det er meget<br />
koldt i deres lejr i Lindenowsfjorden,<br />
hvorfor hurtig hjælp til den tilskadekomne<br />
er ønskelig.<br />
Han opgav lejrens position til Lindenowsfjorden<br />
ved Apostelens Tommelfinger,<br />
hvilket ifølge kort 2100 skulle<br />
være omkring positionen 60º35´(N)<br />
- 43º55´(W). Anmelderen blev anmodet<br />
om at blive i Tassiussag <strong>og</strong> afvente<br />
nærmere besked herfra.”<br />
De nærmere omstændigheder omkring<br />
uheldet var følgende: Idet en af<br />
grupperne havde nået toppen af Apostelens<br />
Tommelfinger faldt en af deltagerne<br />
Jacques Alary, 26 år, på<br />
grund af en defekt øsken ca. to meter<br />
ned, hvorved han pådr<strong>og</strong> sig åbent<br />
benbrud ved knæet. De tre øvrige i<br />
gruppen afgav kortbølge (VHF)-radiomeddelelse<br />
herom til hovedlejren,<br />
<strong>og</strong> begyndte derpå en overordentlig<br />
vanskelig nedstigning med patienten.<br />
Efter 100 meters nedfiring måtte der<br />
stoppes, fordi den tilskadekomne,<br />
havde mistet for meget blod. Ekspeditionens<br />
leder, Maurice Barrard, besluttede<br />
at forblive hos patienten, medens<br />
de to øvrige blev sendt efter<br />
hjælp.<br />
Ekspeditionen<br />
søger at redde sig selv<br />
Fra basislejren afsendtes et hjælpehold<br />
på tre mand, heri <strong>og</strong>så ekspeditionens<br />
læge op mod den tilskadekomne<br />
medbringende bl.a. medicin<br />
<strong>og</strong> for, om muligt, at fortsætte nedstigningen.<br />
Denne undsætningsekspedition nåede<br />
på førstedagen kun til foden af<br />
Apostelens Tommelfinger <strong>og</strong> dagen<br />
efter fortsattes opstigningen i regn<br />
<strong>og</strong> sne, der undertiden gav vanskelige<br />
passager med islag. Det dårlige<br />
vejr skyldtes et frontsystem der passerede<br />
området den 2. <strong>og</strong> 3. august<br />
fra vest mod øst, hvilket forsinkede<br />
opstigningen således, at der først opnåedes<br />
kontakt med den tilskadekomne<br />
den 4. august. Et efterfølgende<br />
støttehold, der <strong>og</strong>så var på vej op,<br />
blev udsat for et styrt, hvor en af deltagerne<br />
brækkede en tommelfinger<br />
<strong>og</strong> fik en skulder trukket af led. Herefter<br />
var dette hold helt optaget af alene<br />
at redde den nye tilskadekomne<br />
ned til basislejren igen.<br />
Dagen efter at nedstigningen med<br />
Jacques Alary omsider var kommet i<br />
gang, opstod – fortæller franskmændene<br />
– et meget voldsomt uvejr. Mere<br />
præcist var vejret nu frisk vind til stiv<br />
kuling fra nordnordøst med diset <strong>og</strong><br />
regnfuldt vejr, der tvang redningsfolkene<br />
til at ligge vejrfast i yderligere et<br />
døgn, således at man først omkring<br />
den 6. august nåede ned til en højslette,<br />
der skønnedes egnet som helikopterlandingsplads.<br />
Det blev ligeledes<br />
hurtigt besluttet, at sende yderligere<br />
tre mand af sted for at rekvirere en<br />
helikopter, <strong>og</strong> denne gruppe forsynede<br />
sig med en oppustelig kano fra hovedlejren.<br />
Derpå roede de langs bredden<br />
af Lindenowsfjorden mod vestnordvest<br />
indtil bunden af fjorden,<br />
hvor de antageligt har taget den vestlige<br />
fjordarm indtil dennes bund. Derpå<br />
gik undsætningsgruppen over det<br />
1800 m høje <strong>og</strong> isdækkede pas mellem<br />
Lindenowsfjorden <strong>og</strong> Tasermiutfjorden.<br />
På grund af samme hårde<br />
vejr, som ovenfor er beskrevet, måtte<br />
<strong>og</strong>så de ligge vejrfast i ét døgn. Ankommet<br />
til denne sidste fjord var der<br />
stadigt 24 sømil (44,5 km) i fugleflugtslinie<br />
til det nærmeste udsted,<br />
men gruppen sparede vel en à to dages<br />
klatren derved, at det overordentligt<br />
heldigt lykkedes at kontakte en fiskekutter,<br />
der sejlede de tre bjergbestigere<br />
resten af vejen til den nærmeste<br />
telefon i Tasiussag.<br />
Første flyvning<br />
Efter anmodning fra politimesteren i<br />
Godthåb forsøgte Grønlandsfly med<br />
helikopter fra Julianehåb evakuering<br />
af den tilskadekomne. Flyvningen var<br />
en omvej for rutehelokopteren på i alt<br />
120 sømil <strong>og</strong> medførte flyvning i relativ<br />
stor højde, skønnet omkring 7-<br />
8000 fod, ind over et par af den grønlandske<br />
indlandsis sydligste bræer.<br />
Vinden var på grund af lavtrykspassagen<br />
steget til kuling eller storm fra<br />
nordnordøst, hvilket medførte betydelig<br />
turbulens i den 1-1,5 sømil brede<br />
fjord <strong>og</strong> landingspladsen blev bedømt<br />
30<br />
SØVÆRNSORIENTERING NR. 3 · OKTOBER <strong>2002</strong>